Introduktion - 'At tænke med hjertet' by ForlagetKlim

Sandvig,August ´21

Indholdsfortegnelse Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Fænomenologi - en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’. . . . . . . . 9 Hvorfor er denne bog noget for dig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Første del: Eksistentiel praksisfænomenologi som metode KAPITEL 1: IND I FÆNOMENOLOGIENS VERDEN . . . . . . . . . . . . . . 27 En definition på fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Der er forskel på oplevelser og erfaringer – eksistentielt set . . . . . . . . . 29 Bag de meningsgivende oplevelser og erfaringer ligger mysterierne . 31 At se på praksiserfaringer ud fra et kognitivt eller eksistentielt blik . 32 Forskellen på at reflektere og at tænke eller mellem ‘det værende’ og ‘væren’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 At tænke med et ‘stemt sprog’ og dannelse til et Jeg-Du-forhold med verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 0 Etik i et fænomenologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 En første indkredsning af centrale aspekter ved den eksistentielle fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 KAPITEL 2: VI GØR OS KLAR TIL AT BEGYNDE EN FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE . . . . . . . . . . . . . . 51 En personlig dannelsesrejse ind i livets egne fortællinger . . . . . . . . . . . 51 De fire centrale begreber i eksistentiel praksisfænomenologi . . . . . . . . 54 1. En levet erfaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 2. Livsverden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 3. Undren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 4. Sagen selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 En sjælsarkæologs udgravning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Den fænomenologiske attitude: berørthed, nærvær og undren . . . . . . 67

KAPITEL 3: METODEN BAG EKSISTENTIEL PRAKSISFÆNOMENOLOGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Overordnede elementer for den praksisfænomenologiske undersøgelse . . 73 Modellen for den fænomenologiske undersøgelsesmetode . . . . . . . . . . 75 Undersøgelsesmetoden brugt i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 En konkret levet erfaring fra et cafebesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 At finde ind til en reel undren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Formulering af det fænomenologiske spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . 84 KAPITEL 4: GENERERING AF FÆNOMENOLOGISK ERFARINGSMATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Fra ‘ontisk viden’ til ‘ontologisk indsigt’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 At komme i et Jeg-Du-forhold til fænomenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Generelt om observationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Walk-alongs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Videoobservation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Fænomenologiske interviews . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Forskellen på fortælle- og dialogrummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Opfølgningsinterviews . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Fokusgruppeinterviews . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Æstetiske indgange til generering af fænomenologisk erfaringsmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 At lytte sig ind på det erfarede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Filosofiske tilgange til at spørge til det underfulde og vise i erfaringsmaterialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Transskription . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 KAPITEL 5: DEN FÆNOMENOLOGISKE ANALYSE . . . . . . . . . . . . . . 127 Epoché . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Reduktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Fra indtryk til tydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Fra tydning til tolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Fra tolkning til fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Hvordan arbejder man konkret med tydning? . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Hvordan arbejder man konkret med tolkning og fortolkning? . . . . 143 1. At skrive med egen stemme og en egen undren frem . . . . . . . . . . 144 2. Tekstskrivning via fiktiv fortælling, anekdoten og essayet . . . . . . 150 3. Inspiration fra andre kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 4. Eksistentialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 5. Sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174

Anden del: Teorien bag eksistentiel praksisfænomenologi KAPITEL 6: TRE FORSKELLIGE GRUNDRETNINGER INDEN FOR FÆNOMENOLOGIEN . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Downstream-, midstream- og upstream-thinking . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Den transcendentale og epistemologiske fænomenologi (Husserl) . 190 Den eksistentielle og ontologiske fænomenologi (Heidegger) . . . . . 197 Den etiske og før-ontologiske fænomenologi (Marion) . . . . . . . . . . 203 De tre horisonter bag det konkrete fænomen . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 At ankomme til ‘sagen selv’ fra hver sin horisont . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Fænomenets almene essens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Fænomenets eksistentielle essens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Fænomenets gådefulde væsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 21 Kvalitativ forskning set i lyset af de tre grundpositioner . . . . . . . . . . . 224 Kvalitativ forskning inspireret af Husserl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Kvalitativ forskning inspireret af Heidegger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 Kvalitativ forskning inspireret af Marion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 KAPITEL 7: IND I VIDENSKABENS HUS – OG UD IGEN . . . . . . . . . 241 Seks modeller præsenteres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 1. Den akademisk gode opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 2. Videnskabens højhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246 3. Videnspyramiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 4. Fire-Stemme-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 5. Theoria-Praxis-trekanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 6. Værdipyramiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276 KAPITEL 8: HVAD ER DA DET SÆRLIGE VED DEN EKSISTENTIELLE PRAKSISFÆNOMENOLOGI? . . . . . 283 Erfaringsledet fænomenologi er ikke fænomenog mysteriumledet fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 En æstetisk-legende og filosofisk-undrende praxis . . . . . . . . . . . . . . . . 288 Eksistentiel praksisfænomenologi er en praxis-ontologisk disciplin . 290 De fire grundformer i eksistentiel praksisfænomenologi . . . . . . . . . . . 297 Det sokratisk samtalerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 Det essayistiske skriverum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 Det æstetisk-legende skabelsesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 Det kontemplative handlingsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302 Fra skrivning, dialog, kropsligt nærvær – og til handling . . . . . . . . . . 302

KAPITEL 9: A T PRAKTISERE EKSISTENTIEL PRAKSISFÆNOMENOLOGI I FELTET . . . . . . . . . . . . . . 309 Introduktion til FIE-processen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 Introduktion til Undringsværkstedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 Fænomenologisk samtaletræning og samtaleanalyse . . . . . . . . . . . . . . 318 Den fænomenologiske kommunikationstrekant . . . . . . . . . . . . . . . . 320 Praktisering af fænomenologisk samtaletræning og -analyse . . . . . 326 Måden vi gør det på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328 Feedback og feedforward i fænomenologisk samtaletræning . . . . . . 332 Fænomenologisk aktionsforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335 Undringsværkstedet som ‘aktion-ind-i-feltet’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 Når praktikerne selv tager over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 Metoden bag den fænomenologiske aktionsforskning - FIE . . . . . . 343 KAPITEL 10: TIL SAGEN SELV – EN AFRUNDING . . . . . . . . . . . . . . . 349 Fænomenologi i kærlighedens tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 Bogen blev egentlig født ud af et savn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357 FORFATTERINDEKS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 EMNEINDEKS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375

Introduktion

Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’ “We shall not cease from exploration And the end of all our exploring Will be to arrive where we started And know the place for the first time.” T.S. Eliot, Four Quartes, 1941.

I denne grundbog har vi bestræbt os på at give en praktisk og teoretisk indføring i fænomenologien og i særdeleshed i eksistentiel praksisfænomenologi. Mange bøger om fænomenologi – også andre grundbøger1 – har det med ikke at komme med helt konkrete bud på, hvordan man praktiserer fænomenologi. Det gør vi her. Med udgangspunkt i de mange spørgsmål, vi som undervisere har mødt hos vores studerende eller kursister gennem årene, forsøger vi at guide dig gennem en fænomenologisk undersøgelse. Samtidig bruger vi også god tid på at vise, hvordan og hvorfor vi mener, at fænomenologi er en særlig måde at tænke og ‘være’ på. 1 Moran (2000), Zahavi (2003, 2004, 2018), Schiermer (2013), Simmons & Benson (2013), Käufer & Chemero (2015), Vagle (2018), Dahlberg et al. (2019), Heiman Hansen (2019), Feilberg & Maul (2019).

At tænke med hjertet

Som noget nyt præsenterer vi praksisser og en model for, hvordan man helt konkret kan praktisere eksistentiel praksisfænomenologi, og begrunder, hvorfor man altid må forsøge at arbejde ud fra tre dimensioner: en videns-, værens- og mysterium-dimension. Tilsammen udgør dette en ny tilgang og stemme i dansk eksistentiel fænomenologi, som vi benævner eksistentiel praksisfænomenologi. Fænomenologi betyder videnskaben eller læren (på græsk: logos) om fænomener (på græsk: phainomenon). Om det græske ord phainomenon lærer vi, at phainein betyder ‘at bringe noget frem i lyset’ og phainesthai betyder ‘at noget viser sig’. Phainomenon betyder da ‘det, som viser sig’. I fænomenologien er vi således optaget af, hvordan vi kan forstå konkrete livsfænomener som for eksempel det at lege, læse, trives, være i en dialog eller opleve tillid, omsorg, håbløshed eller hjemlighed. Ikke kun på et subjektivt plan (“Hvad er hjemlighed for mig?”) eller gruppemæssigt og kulturelt niveau (“Hvad er hjemlighed for os eller for dem?”). Fæno menologien spørger ud mod det almenmenneskelige og universelle, idet fænomenologien er optaget af, hvad et fænomens essens og væsen er som sådan (“Hvad er hjemlighed i grunden?”). Man søger som fænomenolog dog ikke en ‘objektivitet’ eller endegyldig sandhed som i naturvidenskaben, hvor kun en ‘sikker objektiv viden’, altså kun det, der kan måles, vejes og registreres gennem kontrollerede eksperimenter eller kvantitatve metoder og statistik, findes gyldigt. Den form for objektivitetstænkning kaster, som den danske psykolog og fænomenolog Casper Feilberg skriver (Feilberg & Maul, 2019, s. 44), et “scientistisk slør” over verden, som forhindrer os mennesker i at se de levede og værensmæssige aspekter ved og kvaliteter i verden. Vi ser da kun vidensdimensionen af verden, det vil sige det, vi kan have sikker og kontrollerbar viden om. Hvad speciallæge i almen medicin Imran Rashid sammen med sociologen Rikke Østergaard overordnet set kalder for ‘målbarhed’. Hvad de efterlyser er en videnskab og faglighed, som også har 10

Introduktion | Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’

sans og blik for, hvad de kalder for ‘mærkbarhed’. Uden sidstnævnte vil lægen, sygeplejersken, socialrådgiveren, kommunikationskonsulenten og andre ‘menneskeprofessioner’ meget let miste følingen med livet og det værdifulde i de menneskelige relationer (Rashild & Østergaard, 2021). Fænomenologi er om nogen den forskningsdisciplin og -praksis, der sætter fokus på ‘mærkbarheden’. Adgangen til at forstå, hvordan en oplevelse mærkes som for eksempel oplevelsen af omsorg, og hvad et fænomen som omsorg essentielt og fænomenologisk set er, sker ikke via et ‘udefra-blik’ men går igennem vores væren-i-verden og gennem en undren over, hvad og hvordan det er at være sanseligt tilstedeværende i dette fænomen. Hvad er for eksempel den fænomenologiske forskel på et hus og et hjem? Man kan gå ind i et hus og vurdere kvaliteten af konstruktionen, materialerne eller arkitekturen. Og man kan fysisk iagttage og beskrive alt dette præcist ud fra en faglig vurdering. Men vi vil mene, at kun en fænomenologisk beskrivelse kan give os en egentlig forståelse af, hvordan og hvorfor dette hus måske også kan opleves som noget særligt i betydningen af at være et ‘hjem’ for nogen. Her får fænomenologen nemlig fat i den ‘usynlige’ menings- og værensdimension, der er forbundet med det ‘stemningsrum’ (Bachelard, 2014/1958), som rummes i det at føle sig hjemme et sted. Det er dog også vigtigt at forstå, at det ‘at være’ – det, vi også kalder værensdimensionen – ikke er det samme som det rent subjektive eller som det blot at have en ‘følelse af noget’. Væren overskrider de bevidste tanker og følelser, altså både det kognitive og affektive. Væren kan ikke forstås som en indre psykisk tilstand. Væren er transobjektiv og transsubjektiv. Og hvad betyder det? Jo, hvor man kan have en følelse af noget, for eksempel ensomhed eller hjemlighed forstået som en indre psykisk tilstand, så er værensdimensionen noget andet. Det er ikke noget, vi har, men i stedet noget, vi er i, eller møder og er forbundet med på et andet plan. Værensdimensionen overskrider derfor også, hvad man oftest 11

At tænke med hjertet

vil være optaget af inden for for eksempel en psykologisk, antropologisk eller sociologisk forståelsesramme. Hvor antropologen kunne være optaget af betydningen af at bo i netop dette specifikke hus inden for denne specifikke kultur, og sociologen kunne være interesseret i den type af familieforhold, der er knyttet til huset, så er den eksistentielle fænomenolog optaget af de grundstemninger og fænomener, der synes at eksistere på dette sted. Faktisk vil den eksistentielle fænomenolog gå til situationen og sagen, som var disse stemninger og fænomener en slags ‘væsener’ i sig selv, som vi kan komme i dialog eller i resonans med. Et fænomenologisk spørgsmål kunne derfor være: Hvad siger dette sted mig om hjemlighed? Hvordan opleves hjemlighed netop her? Til forskel fra natur- og socialvidenskaben (som psykologien også hører under), der på hver deres måde søger bagom fænomenet for at finde bagvedliggende historiske, biologiske, sociale og kulturelle forhold, årsager, betingelser, mekanismer og forklaringer på fænomenet, er den eksistentielle fænomenolog optaget af at blive ved fænomenet selv og i første omgang blot beskrive det gennem levede erfaringer af det at være i samklang eller resonans med fænomenet. Gør man det, ser man ikke på fænomenet med et enten objektiverende eller analytisk iagttagende blik, men derimod igennem et åbent, og i første omgang fascineret og senere forundret blik. Da vil fænomenet blive levende og træde frem og vise sig for én. Da mærker man, at noget, umærkeligt, taler til én eller siger én noget – som når vi læser et digt eller en skønlitterær tekst som for eksempel romanen Nogenlunde på størrelse med universet af den islandske forfatter Jon Kalman Stefánsson. Følgende ordskifte mellem to af romanens figurer lyder sådan her: Jeg kan mærke et eller andet, siger Ari til mig, og jeg ved at det er vigtigt, men kan simpelthen ikke sætte ord på det, de undslipper mig. Ja, siger jeg, ord kan være sky fugle – måske bliver du nødt til at forvandle dig til luft for at kunne komme i berøring med dem. (Stefánsson, 2017, s. 69)

Introduktion | Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’

Der er dem (litteraturkritikerne/anmelderne), der skriver om litteratur og poesi, og så er der dem, som skriver litteratur og poesi (forfatterne/ poeterne). Det samme gør sig gældende, når vi taler om fænomenologi. Som fænomenologen Herbert Spiegelberg skriver i Doing Phenomenology (1975): Der er dem, der teoretiserer og primært taler om fænomenologi, og så er der dem, der primært praktiserer det. Nogle forsøger også at gøre begge dele samtidigt, men hvis man som fænomenolog primært lader sig lede af teorier om et fænomen, før man gør sig erfaringerne med fænomenet, går det som oftest galt. Man kan altså ikke kun læse sig til at blive en god fænomenolog. Man må også selv praktisere det. God fænomenologi handler om at møde livet dér, hvor det er, og at gøre sig værdig til at fornemme det. Det betyder, at du også selv ofte kommer på en ‘personlig dannelsesrejse’, når du bedriver fænomenologiske undersøgelser. En dannelsesrejse, der både gør dig klogere på livet, samtidig med at denne er med til at fremme en særlig langsomhed, evne til at lytte, sanselig åbenhed og ‘forundrings-attitude’. Denne dannelsesrejse vil således lære dig at se på verden, dig selv og andre gennem et særligt forundringsramt blik, og ud mod en metapsykisk og metafysisk og grundlæggende uudgrundelig og gådefuld verden, som vi på forunderlig vis alle er en del af. Den eksistentiel-fænomenologiske tænkning styrker det, man kunne kalde vores ‘resonansevne’, og dermed vores evne til at lytte og komme i kontakt med det i livet, i vores studier og professionelle arbejde, som erfares som særligt meningsfuldt og meningsgivende og samtidig gådefuldt. Hvad den tyske sociolog Harmut Rosa (Rosa, 2020, 2021) passende netop kalder for ‘resonans-sfæren’. Resonans handler for Rosa om at stå i et berørt og sanseligt stemt (besjælet) forhold til verden, hvor verden ligesom taler tilbage til os, og hvor man føler sig personligt ‘adresseret’ (Rosa, 2021, s. 32). Man kaldes til at gøre noget, når man er i den såkaldte resonans-sfære. Hvilket kan oversættes til den særlige stemning, hvor vi bevæges af noget i verden og uden for os selv. 13

At tænke med hjertet

Rosa peger særligt på fænomenologien som den forskningsdisciplin, der kan gøre os klogere på, hvad det vil sige at være i resonans eller ikke være i resonans med livet. Rosa taler blandt andet om en ‘horisontal resonans-akse’ og en ‘vertikal resonans-akse’. Den horisontale resonans-akse har med vores sociale, kulturelle og samfundsskabte relationer og forhold (i familen, venskab, i politik og socialt samvær) at gøre. Den vertikale resonans-akse har derimod at gøre med det ikke blot menneskeskabte men også “other-than-human”, som vi søger og finder i naturen, kunsten, filosofien og religionen. Denne resonans-akse har med menneskets søgen efter dybere ikke blot ‘mærkbarhed’ men også meningsfuldhed i livet at gøre. I den forbindelse benytter Rosa sig også af begrebet eksistentiel resonans og taler om vores ‘eksistentielle resonansbehov’ (Rosa, 2020, s. 36). Mangler vi evnen eller åbenheden for den eksistentielle resonans, vil det kunne føre til en slags ‘eksistentiel udbrændthed’, der først viser sig i symptomer som stress, eksistentiel rastløshed, uro, depression og siden kan ende i decideret udbrændthed. Eksistentiel fænomenologi kan kvalificere og uddybe, hvad eksistentiel resonans er, og hvordan vi nærer en sådan (se også Hansen, 2022b). Via den eksistentielle fænomenologi lærer vi således at gå ind i en udforskning af livsfænomener, der har stor betydning i menneskers liv, samtidig med at det også er en udviklings- og dannelsesproces, der engagerer og kan transformere dig på et personligt, eksistentielt og etisk plan. Som vi skal se i denne bog, er det at komme i en sanselig stemt forundring og begyndende eksistentiel og filosofisk undren to af de mest centrale kvalitetstegn ved god eksistentiel praksisfænomenologi. Fænomenologi, som den nulevende canadiske professor i fænomenologi Max van Manen beskriver det (van Manen, 2014), er en filosofisk praksis. Men ikke som vi normalt forstår filosofi – som en teoretisk tankedisciplin. At praktisere fænomenologi som en filosofisk praksis handler derimod om at ‘filosofere med hjertet’, det vil sige at undre sig ud fra en berørthed og grebethed 14

Introduktion | Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’

af forskellige livsfænomener. At filosofere på denne måde har stor lighed med kunstneriske processer. I den forstand kan man sige, at eksistentiel fænomenologi også er en slags æstetisk praksis. Som den tyske filosof og fænomenologisk inspirerede hermeneutiker Hans-Georg Gadamer (1900-2002) skriver, så når man først ud til fænomenets essens og væsen (’sagen selv’), hvis man ankommer fra en filosofisk og æstetisk erfaringstilgang (Gadamer, 2004/1960, s. 1-2). Hvor filosofien hjælper os med at sætte ord på vores tanker, hjælper den æstetiske skabelsesproces os med at møde fænomenet på en åben og sanseligt stemt måde. Derfor vil du i denne bog – i højere grad end i andre introduktions- og grundbøger i fænomenologi – se, at vi hele tiden vender tilbage til disse to indgange: den sanselig-stemte og dermed æstetiske forundring samt den eksistentielle og filosofiske undren. Med disse to ‘vinger’ håber vi at kunne løfte dig ud af hverdagens oftest udelukkende problemløsnings- og forklaringsorienterede tilgange og attituder og ind i den livsverden og dermed førrefleksive og førkulturelle etiske og eksistentielle erfaringer og indsigter, som vi som menneske også har på et førrefleksivt plan. Det er vores håb, at vi med denne bog vil kunne give dig en større forståelse for og samtidig voksende forundring over, hvad etiske, æstetiske og eksistentielle livfænomener som for eksempel skønhed, indre ro, et hjem eller kærlighed er. Kun ved at slippe det brugende, funktionelle og årsagssøgende blik, bliver vi i stand til at se disse fænomener i deres grundform – i deres ‘væsen’. Det pragmatiske og problemløsningsorienterede, og det videnskabelige og årsagssøgende blik, får os nemlig til at se på ydresiden af erfaringen. Eksistentiel praksisfænomenologi handler derimod om at lære at se (forundret) og tænke (filosofisk undrende) fra erfaringens inderside. Det vil sige fra det, vi er grebet af og ud mod det gådefulde, vi ser i fænomenet selv. Vi må så at sige lære at tænke i kraft af et ‘fænomenologisk indersidesprog’. Vi må lære at tænke fra en grebethed og ikke kun ud fra en begrebet eller konstrueret verden. 15

At tænke med hjertet

Den eksistentielle fænomenologi kan således hjælpe mennesker til at se verden, en given problemstilling, det andet menneske og os selv fra et værensbaseret udgangspunkt og dermed også med et grundlæggende andet mindset end det vidensbaserede. Dermed kan den eksistentielle fænomenologi også give os et blik og et gehør, der kan vise verden og livet som langt mere forunderligt, end vi måske troede, verden og livet kunne være. Og med denne erfaring følger der for den engagerede fænomeno logiske praktiker interessant nok også ofte en voksende følelse af ansvar, omsorg for det liv og den verden, vi holder af og er en del af, samt en voksende følelse af taknemmelighed, frihed og glæde. Som blev verden skænket én på ny, igen og igen.

Hvorfor er denne bog noget for dig? Fænomenologi er relevant i rigtig mange faglige såvel som personlige og almenmenneskelige forhold og situationer. Helt overordnet set skærper den din åbenhed, sensitivitet og resonansevne over for det usynlige, men ‘værdi- og meningsfulde’ i tilværelsen og den verden, du deler med andre. Det gælder i dit studium, på arbejdspladsen, når du er hjemme eller helt generelt færdes i samfundet, i naturen eller står under en smuk stjernehimmel og forundres over universet og det liv, du er en del af. Fænomenologien har som tidligere sagt blik og sans for alt det mærkbare og meningsfulde, der ikke umiddelbart kan måles og vejes, eller begribes i klare definitioner og forklaringer. Hvor ‘evidens-baserede metoder’, diverse beregninger, modeller, algoritmer og kunstig intelligens kan gøre os klogere på verden på en rationel og faktuel måde, og psykologer, sociologer og antropologer kan give os indsigter i de psykologiske, samfundsmæssige og kulturelle årsager og vilkår, som præger menneskers livsformer og tænkning, søger den eksistentielle fænomenolog andre dimensioner og erfaringer i livet, som ikke kan bestemmes hverken gennem de natur- , læge- eller socialvidenskabelige tilgange. 16

Introduktion | Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’

Helt konkret vil vi i bogen blandt andet vise, hvorfor og hvordan fænomenologi kan styrke og kvalificere samtaler og dialoger på et eksistentielt, etisk og værensmæssigt plan. Vi vil komme ind på fænomenologisk samtaletræning og fænomenologisk samtaleanalyse, ligesom vi vil belyse, hvordan man kan foretage fænomenologiske interviews. Vi vil vise, hvordan du kan arbejde ud fra en praksisorienteret fænomenologi og dermed tilbyde dig et metodisk stillads, som du kan støtte dig til, så du selv kan foretage fænomenologiske undersøgelser. Eksistentiel praksisfænomenologi kan generelt styrke den værdimæssige og eksistentielle kommunikation i professionel sammenhæng og give os en dybere forståelse og respekt og ydmyghed over for ‘den menneskelige faktor’. Dette kan være i HR-opgaver, teamudviklingsprocesser, orga nisatoriske udviklingsprocesser, i sundhedskommunikation på hospitaler og hospice, dialogprocesser i kundeservice, konsulentforløb, kommunal hjemmepleje eller helt generelt i de såkaldte menneske- og relationsprofessioner og -uddannelser. Vi mener også, at den fænomenologiske praksis bør have en langt større relevans på universiteterne, i universitetspædagogikken og selvfølgelig også i forskningsprocesser, end vi ser det udfoldet i dag. Vi håber derfor også, at bogen vil være med til at skubbe til en øget forståelse for, hvor og hvordan man kan rehumanisere vores ofte for instrumentelle og vidensorienterede måder at arbejde med mennesker og de eksistentielle, etiske og livskvalitetsfremmende dimensioner i menneskelivet på. Egentlig er vores håb, at vi med denne praksisorienterede fænomenologi også kan hjælpe med at tage del i den ‘genfortryllelse’ af verden, som bredt efterlyses i dag inden for mange forskellige discipliner (Taylor, 2007; Dreyfus & Kelly, 2011; Egan et al., 2014; Bornemark, 2018; Willmott, 2018; Schinkel, 2021). Men vores erfaring er, at det kan være svært at komme i gang med at praktisere denne form for eksistentiel fænomenologi, fordi der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer megen litteratur til understøttelse af 17

At tænke med hjertet

den studerende eller den professionelle praktiker, når de vil arbejde mere konkret med denne tankegang og udviklings- og undersøgelsesmetode. Derfor ønsker vi med nærværende bog at vise, hvorfor og hvordan praksisfænomenologi er oplagt at bruge helt konkret i for eksempel ‘ProblemBaserede Læringsprocesser’ (de såkaldte PBL-forløb på universiteter og professionsuddannelser) og i såkaldt ‘refleksiv praksislæring’ (RPL)2. Vi håber også, at bogen kan være til inspiration for konsulenter, der arbejder ude i felten med at skabe mere humanistisk funderede udviklingsprojekter, som gennem sansestemte og dialogiske møder kan styrke deltagernes blik for menneskelivets mange både skæve, unikke og forunderligt fællesskabende dimensioner. Med fænomenologien kan man således opkvalificere praksisnære læringsprocesser i såvel professionelle som akademiske sammenhænge, idet praksisfænomenologi kan åbne op for mere eksistentielle, værensmæssige og nærhedsetiske forhold. Også inden for innovations- og aktionsforskning samt kvalitativ forskning i bred forstand vil vi vise, hvor, hvordan og hvorfor eksistentiel fænomenologi kan være kvalificerende. Vi har gennem årene som undervisere og forskere i fænomenologisk praksis opdaget, at den fænomenologiske tænkemåde og analysepraksis kan spille en afgørende rolle i forhold til at understøtte kreative og innovative processer. Der er for eksempel en fænomenologisk og eksistentiel dimension på spil i kreative designbaserede læringsprocesser, ligesom man også finder det inden for kunst inspireret og meningsdrevet innovation (Darsø, 2011; Verganti, 2016; Thorsted, 2013; Hansen, 2018a). I målgruppe-, motivations- og stemningsanalyser knyttet til for eksempel marketing og analyse af sociale medier er fænomenologi oplagt at benytte. Fænomenologi kan tilføje en sanselig-stemt ‘inderside-forståelse’ og et førstepersonsperspektiv, som kan give stor indsigt i den livs- og 2 For PBL-forløb se for eksempel Aalborg Universitet ( www.aau.dk/om-aau/aalborg-modellen-problembaseret-laering.dk ) og RPL-forløb se Hvidbog for refleksiv praksislæring (Horn et al., 2020).

Introduktion | Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’

oplevelsesverden, som virksomheders og organisationers kunder eller brugere er optaget af (Madsbjerg & Rasmussen, 2014). Vi har i mange forskellige professionssammenhænge og som ‘fæno menologiske aktionsforskere’ over flere år været med til at udvikle forskellige praksistilgange til fænomenologi. Det har drejet sig om greb, som vi nu har samlet her i en konkret metode, der kan bringe praksisforskere og professionelle praktikere ind i samarbejdsforløb, dialoger og inspirerende lege- og undrensfællesskaber, der som en anden eksistentiel generator kan lade praksisfeltet op med en fænomenologisk sensitivitet og undrenskraft. En sådan ‘opladning’ kan hjælpe deltagerne i en fænomenologisk proces med bedre at spotte, pejle efter og erfare de meningsgivende og underfulde ‘værensåbninger’, som ellers oftest overses eller tildækkes i en travl arbejdshverdag eller i et for metodisk og systematisk opsat forskningsdesign og forskningsproces. Det er imidlertid fra disse ‘værensåbninger’, at de levende fænomener vokser frem eller skinner igennem. Og det er først, når vi giver os tid til at åbne os for det forunderlige i verden – for ‘mysteriumdimensionen’ i livet – og begynder at undre os derfra, at vi for alvor kan træde i et andet berørt og tænksomt forhold til det meningsgivende i livet.

Bogens opbygning Vi vil indføre dig i fænomenologi og særligt den eksistentielle praksisfænomenologi over flere etaper som en slags spiralformet forståelsesproces3, hvor vi kontinuerligt vender tilbage til noget, vi tidligere har sagt, men nu fra en anden vinkel og på et andet niveau. Vi har bestræbt os på at være 3 En del vil måske allerede være bekendt med begrebet ‘den hermeneutiske cirkel’ (Gadamer, 2004), som kort betyder, at man i en fænomenologisk og hermeneutisk forståelsesproces altid vil bevæge sig fra del (fokus på et helt konkret fænomen, eller en passage i en tekst) til helhed (fokus på at se dette fænomen eller dette tekststykke i en større kulturel, teoretisk eller historisk kontekst) og tilbage igen til del (nu forstår man fænomenet eller den konkrete tekst mere nuanceret og dybere) – og så videre. På lignende vis håber vi, at de gentagne møder med tidligere nævnte fænomenologiske begreber og tanker i løbet af bogen hver gang vil bidrage til en stadig dybere og også person-inddragende (dannende) forståelsesproces.

At tænke med hjertet

kortfattede, men alligevel give dig tid til at dvæle ved de elementer, hvor vi mener, at hér er der afgørende pointer og forståelser, som du må arbejde dig ind i. Bogens opbygning består helt overordnet af to dele. I den første del viser vi dig, hvordan du konkret kan arbejde med eksistentiel praksisfænomenologi. Vi starter med en indkredsning af, hvad man kan forstå ved fænomenologi og særligt den form for eksistentiel praksisfænomenologi, som vores fænomenologiske metode bygger på. Dernæst vil du skridt for skridt blive ført ind i den praksis, det er at undersøge og fænomenologisk dvæle ved og undre dig over et fænomen og dets betydning. I bogens anden del får du mulighed for at komme bagom de praktiske tilgange for også at se, hvordan teorien og filosofien bag eksistentiel praksisfænomenologi kan forstås. Vi beskriver her tre grundlæggende forskellige retninger inden for fænomenologi: Den Husserlianske og deskriptive fænomenologi, den Heideggerske og eksistentielle fænomenologi og den Marionske og etiske eller ‘apofatiske’4 fænomenologi. Disse tre retninger danner tre forskellige, men lige væsentlige optikker, som du også vil se afspejlet i vores analysetilgang. Anden del af bogen viser også, hvori den eksistentielle praksisfænomenologi teoretisk set adskil ler sig fra andre kvalitative analysetilgange, og hvordan vi for eksempel også knytter praksisfænomenologi til aktionsforskning, samtaletræning og samtaleanalyse. Der vil være en lang række begreber, som popper op i bogens første del, der kort vil blive forklaret ad hoc og lokalt – men som bliver sat ind i et samlet og samlende greb og kontekst i anden del af bogen. 4 ’Apofatisk’ kan i denne sammenhæng beskrives som erfaringen af det uudsigelige og ubegribelige, men ikke desto mindre stærkt meningsgivende og forundringsvækkende. Begrebet ‘apofatisk’ stammer fra en tradition inden for teologien, der hedder ‘negativ teologi’(Franke, 2014). Her hævdes det, at man aldrig direkte – positivt – udtømmende kan sige, hvem og hvad Gud/det hellige er. Det religiøse/spirituelle/metafysiske kan man kun nærme sig indirekte og negativt (indkredse ved at tale om det, som det ikke er) og ud fra en respekt for, at man ikke kan give navn til det navnløse. I filosofien og fænomenologi bliver apofatisk forstået som en form for ‘negativ ontologi’, altså en respekt for, at der gives en væren af me ningsfuldhed, som ikke lader sig metodisk eller vidensmæssigt forklare eller begribe, men som åbner for verden set og erfaret som et grundlæggende og levende mysterium.

Introduktion | Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil starte med bogens første del for straks at se, hvordan man kan udføre praksisfænomenologi. Eller om du vil starte med bogens anden del for først at blive indført i teorien bag eksistentiel praksisfænomenologi. Bogens første del består af fire kapitler. I kapitel 1 Ind i fænomenologiens verden beskriver vi kort, hvad fænomenologi er, og introducerer læseren til nogle vigtige nøglebegreber og temaer. Dette skal gerne være med til at give dig en begyndende fornemmelse for fænomenologien. I kapitel 2 Vi gør os klar til at begynde en fænomenologisk undersøgelse vil de fire centrale begreber eller ‘pejlemærker’ – den levede erfaring, undren, livsverden og sagen selv – blive udfoldet. I Kapitel 3 Metoden bag eksistentiel praksisfænomenologi, Kapitel 4 Generering af fænomenologisk erfaringsmateriale og kapitel 5 Den fænomenologiske analyse bliver metoden til at udføre praksisfænomenologi vist og beskrevet detaljeret med konkrete anvisninger på, hvordan man kan udvikle et fænomenologisk spørgsmål båret af en reel undren, generere data eller såkaldt fænomenologisk materiale gennem for eksempel observationer og interviews, og til sidst hvordan man analyserer på dette. De to centrale begreber epoché og reduktion bliver beskrevet i kapitel 5. I samme kapitel finder du et eksempel og en fortælling, som vi vender tilbage til adskillige gange. Vil vil derfor anbefale dig, at du ikke overser denne lille tekst (en konkret levet erfaring fra et cafebesøg). Bogens anden del består af fem kapitler, der giver en teoretisk baggrund.

At tænke med hjertet

I kapitel 6 Tre forskellige grundretninger inden for fænomenologien præsenteres den transcendentale, eksistentielle og etiske fænomenologi. I samme kapitel og i forlængelse af disse tre retninger beskriver vi kort, hvilke fænomenologiske metoder der kan udledes af disse tre retninger, herunder også vores vigtige skelnen mellem en videns-, værens- og mysterium dimension i fænomenologien og i vores menneskelige livserfaringer som sådan. Vi giver også et konkret eksempel på, hvor de tre tilgange er i spil. I kapitel 7 Ind i videnskabens hus – og ud igen præsenterer vi flere modeller for, hvordan man kan forstå teori-praksis-forholdet, når fænomenologi videnskabsteoretisk skal placeres i forhold til andre ‘ismer’. Dette kapitel er særligt henvendt til studerende, der ønsker at se, hvordan man kan forstå fænomenologien i akademiske skrive- og analyseprocesser og i en videnskabsteoretisk sammenhæng. I kapitel 8 Hvad er da det særlige ved den eksistentielle praksisfænomenologi? beskriver vi først nogle af de diskussioner, der gør sig gældende i dag i forhold til at forstå fænomenologi. Dernæst gør vi rede for fire forskellige grundformer knyttet til den eksistentielle fænomenologi og endelig samler vi op på, hvad der teoretisk set kendetegner eksistentiel praksisfænomenologi. Kapitel 9 At praktisere eksistentiel praksisfænomenologi i feltet er en tilbagevenden til praksis og applikation af den viden, der er skabt under den fænomenologiske analyse. Her giver vi korte inspirerende eksempler på, hvordan vi har brugt, og hvordan man kan bruge den praksisfænomeno logiske tilgang i forskellige uddannelsesmæssige, professionelle og særligt aktionsforskningssammenhænge.

Introduktion | Fænomenologi – en dannelsesproces på vej mod ‘sagen selv’

Kapitel 10 Til sagen selv – en afrunding afslutter bogen med en opsummering og et etisk udsyn på, hvordan vi må arbejde for en rehumanisering af det moderne velfærdssamfund og for en genfortryllelse af verden hjulpet på vej af mere åbne og sansestemte møder. Her vil vi benytte det fænomenologiske forundrings- og undrensblik til at pege i en ny retning. God læselyst og dannelsesrejse!