Page 1

Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 21  Jenle, den 29 nov. 2012

Fra formanden s. 2    Om at læse  Nyhedsmailen på en  ny måde s. 5    En mail  l  Aakjærselskabet s. 6    Reklamer for  Li eraturdagen s. 7    Nogle julesange af  Aakjær s. 11    Fra en bogsamlers  hylder  s. 21    Fakta om  Aakjærselskabet s. 24 

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk 


AAKJÆRSELSKABET ØNSKER ALLE ABONNENTER EN  RIGTIG GLÆDELIG JUL SAMT ET GODT NYTÅR!  må være at komme over de 10.000  besøgende. Men de e mål er ikke noget i sig  selv, men skal ske gennem en fastholdelse og  skærpelse af stedets værdigrundlag.  Aakjærselskabet vil ikke gå på kompromis  med værdigrundlaget alene for at få flere  gæster. Til gengæld skal værdigrundlaget  styrkes. Vi vil fastholde kernen i familien  Aakjærs liv samt holdninger og derigennem  øge oplevelsen kvalitet. På denne måde.   Et af de områder vi arbejder på i øjeblikket er  en beskrivelse af Jeppe Aakjærs forfa er‐ skab, der skal vises som en diasserie på Jenle.   

Den 23. oktober  lukkede Jenle for  besøgende på Jenle. Aakjærsel‐ skabet afslu ede 32. sæson som  ansvarlig for ak viteterne på  Jenle.  

ÅRET 2012 ÅRET 2012  

2012 har været et fantas sk år!  Selv om et år ikke kan gøres op i tal alene,  men også i oplevelsernes subjek ve  kvaliteter, så vil jeg alligevel nævne nogle  generelle tal om 2012.   

MEDLEMMER MEDLEMMER  

Før sæsonen 2011 havde vi sat et mål på  1350 medlemmer. Vi nåede 1393 og mente  Vi har gennem flere år ha  et mål om, at  derfor, at vi godt kunne forvente 1450  komme over de 8000 besøgende  l vore  medlemmer i 2012. Den 1. december 2012 er  ak viteter og arrangementer på Jenle.   vi så på 1528, altså 78 mere end forventet.   Gennem hårdt arbejde lykkedes det så  Fremgangen skyldes ikke mindst at udmeldel‐ endelig og endda meget e ertrykkeligt. Tallet  serne er meget få. Det er vi rig g glade for,  endte på 9150. Nu håber vi  på fremover at  da det sam dig betyder, at vi ikke skal tegne  kunne fastholde besøgstallet. Et frem dsmål  ret mange nye medlemmer for at få frem‐

BESØGSTAL BESØGSTAL  

”Som dybest  brønd”  r.  k   ‐ , 0 2 1   pr. CD.

2

I Kanten  Af Den  Gule  Lupin 


Klokken 10:00 fredag den 9. november 2012 var vi klar med standen på Bella Center. De 9 m2 var fyldt helt  op med materiale. Vi var klar. Kom bare med gæsterne. Og så skete det! Kort  d e er åbnings d strøm‐ mede det ind med folk. Selv om vi var forholdsvis langt væk fra hovedindgangen, så var der konstant godt  med folk. E er 8  mer på standen var vi mørbanket og klar  l at se dyner. Det var en rig g god og  inspirerende tur, som alle var enige om, at vi fremover ville få meget ud af. 

messer. Først var vi i Breum, der er vores  nærmeste landsby. Her havde borgerforening ‐en arrangeret messe i hallen. Senere tog vi  l  Bella Center, hvor vi havde en stand. Det var  en meget stor succes. Vi fik tegnet 24 nye  melemmer og tegnet over 50 abonnementer  l vores Nyhedsmail.   

LODTRÆKNING OM BOG LODTRÆKNING OM BOG   På bogmessen i ’Bella Center’ kunne man  deltage i en konkurrence om en bog. Der kom  62 korrekte besvarelser. I blandt de korrekte  besvarelser har Aakjærselskabet trukket lod.    gang. Forventningerne  l 2013 er en s gning  Med så mange korrekte besvarelser har vi i  l 1600 medlemmer den 31. dec..   stedet for kun én præmie udtrukket tre.     

MESSER MESSER   De sidste 3 år er vi begyndt med ak viteter  udenfor Jenle. Her i 2012 har vi været på to 

Berit Hansen, Hørve.  Jonna Knudsen, Hundslund  Peer Høgsberg, Randbøl   

3


De udtrukne har fået  lsendt Jeppe Aakjærs  berømte ”Livserindringer” i 2 bind.   

JENLEBLADET JENLEBLADET  





I løbet af messens tre dag fik vi uddelt godt  2000 Jenleblade. Det betød, at vi havde besøg   af godt 2000 gæster, hvilket var langt over  vore forventninger. Hvert 3. minut uddelte vi  4 Jenleblade. I forbindelse med uddelingen   havde vi mange sjove oplevelser.   

Nåh! Jamen der har jeg været for rig g  mange år siden. Jeg kan godt huske  arbejdsværelset. Det gjorde et stort  indtryk på mig.  Du har ikke været der de sidste 3  l 4 år,  hvor vi har ombygget museet?  Nej! Men jeg var der, da da eren viste  rundt! Det kan da være man skulle  besøge stedet igen.  Kender du noget  l Aakjærs forfa er‐ skab?  Ja! Jeg har læst denne frygtelige fortæl‐ ling om Per i ”Vredens Børn”.  

Ovenstående er et mønster på de utallige sam ‐taler vi fire bestyrelsesmedlemmer havde  med gæster på vores stand. Når der kom  unge mennesker kunne de fortælle, at de  havde læst ”Vredens Børn” på deres li eratur ‐studier, eller havde sunget Aakjær i skolen.               Vi kunne sam dig uddele brochurer fra 65‐ ferie, hvor man netop kan komme på en  bustur  l Lim ordslandet inspireret af Hans  Edvard Nørregaard‐Nielsens meget flo e bog  om ”Lim orden” i 2 bind.           

Englebladet! Hvad er det?  Nej! Jenlebladet. Ved du hvad Jenle er?  Nej!  Kender du ikke Jeppe Aakjær?  Joh! Joh! Selvfølgelig kender jeg Jeppe  Aakjær!!  Jenle er Nanna og Jeppe Aakjærs kunst‐ nerhjem, der ligger lidt nord for Skive på  halvøen Salling i Lim orden.  4 


NYHEDSMAILEN PÅ EN NY MÅDE NYHEDSMAILEN PÅ EN NY MÅDE  rebar med Windows, Mac og selvfølgelig også  på din Tablet eller Smartphone.   Med de mange abonnenter, som NI sendes  l  i dag, har Aakjærselskabets bestyrelse be‐ slu et, at vi gerne ville præsentere nyheds‐ mailen i en bedre kvalitet.   I starten vil der selvfølgelig al d være indkø‐ ringsproblemer. Dem er vi sikre på, at vi nok  skal få klaret e erhånden som erfaringen  kommer.   Når du i din browser skriver www.issuu.com/ ForlagetJenle kommer du frem  l en side,  hvor du har mulighed for at vælge, hvilken  Nyhedsmail du ønsker at læse. Du trykker på  ”Click to read”. Nu fylder Nyhedsmailen hele  skærmen. Øverst er der en bjælke, hvor der  er forskellige funk oner. Du kan bladre med  piletaster. Du kan også vælge kun én side ad  gangen. Du kan foretage zoom, hvis du har  behov for at få siden forstørret. Nederst har  du overblik over alle siderne, så du hur gt kan  bladre. Måske vil du savne downloadmulig‐ heden.   Vi glæder os  l dine kommentarer, om den  nye måde at læse på.  På adressen www.issuu.com/ForlagetJenle   kan man finde prøveeksemplarer på Nyheds‐ mailen. I 2013 kan man læse Nyhedsmailen  på to måder. Nyhedsmailen bliver lagt ud som  Pdf, samme tradi onelle format, som vi har  gjort siden Nyhedsmailens start. Derudover  kommer der nu en ny mulighed. På ovenstå‐ ende adresse kan man læse Nyhedsmailen di‐ rekte på skærmen og det uanset, hvilken  pla orm der bruges. Der er ingen begræns‐ ninger. Du kan læse den på din PC’er, den bæ‐

5


EN MAIL TIL AAKJÆRSELSKABET EN MAIL TIL AAKJÆRSELSKABET  Der går ikke en uge uden Aakjærselskabet får en mail fra vore medlem ‐mer. Heldigvis er der næsten ingen mails, der indeholder skæld ud og  det, der er værre. Næsten alle mails er kri ske, hvor man roser os eller  giver gode råd med på vejen.  

Kære Henning Linderoth

Jeg har været glad for at besøge Jenle, og jeg har strikket sengetæppet, som jeg købte mønster til i sommeren 2011. Det er blevet rigtig fint.

Det færdige mål er 210 x 110, så det netop dækker en enkeltseng.

Det har været rigtig sjovt at strikke. De enkelte firkanter blev ikke helt firkantet. Men da Til din / jeres oplysning, kan jeg fortælle, at jeg de blev syet sammen, trak de sig i forn, og det har brugt 30 nøgler bomuldsgarn "Catania Fi- blev så fint :-) Med venlig hilsen ne", som er merceriseret og en smule tyndere,   end foreslået i opskriften. Der er i alt 60 firkanter, og så har jeg hæklet Bente Dahl Pristed  en lille kant på 4 omgange. Jeg ville ikke have en bred kant på, da jeg ikke ville have, at tæppet skulle gå ned og dække min seng.

BENYT E‐BUTIKKEN ‐ VI HAR FLERE  GODE JULETILBUD!  6 


7


8


9


10


NOGLE JULESANGE AF JEPPE AAKJÆR NOGLE JULESANGE AF JEPPE AAKJÆR 

Udvalg og kommenteret af Udvalg og kommenteret af   P.K. Nielsen.  P.K. Nielsen.     

I NI‐14 i ar klen ”Jul på Jenle”,  redigeret af Vinnie Linderoth,  fortæller Nana og Jeppe Aakjærs  da er, Solvejg Bjerre i Skive  Folkeblad i 1949 om sin  barndomsjul på Jenle. Herfra et  lille citat:    ”En uges  d eller to inden jul kom der en  stor pakke fra bogtrykker Niels P.  Thomsen i Holstebro. Den indeholdt de  julebøger, som far leverede teksten og  Thomsen det yndefulde udstyr  l. Oplaget  på 200 eksemplarer delte de, og far  sendte sine som julehilsner  l venner og  bekendte. Pakken blev hentet på  sta onen og bragt op i fars stue, og far,  mor og jeg så forventningsfulde  l, mens  Esben pakkede op, det var al d hans  privilegium at åbne bogpakkerne. Og så  viste det sig hvert år, at bogen var endnu  smukkere og finere end de foregående år.  Hvor var far glad for sine julebøger. ”Det  er endda blevet en køn be e bog”, kunne  han sige, når han stod med den i  hænderne””. 

”DEN NYE KLOKKE ‐ EN HISTORIE FRA HEDEN”  ER EN AF DE MANGE JULEBØGER AAKJÆR UDGAV. 

for tæt på det religiøse budskab. Dog må e  de godt omhandle julen og forberedelserne  her l. Forlaget Hovedland udgav i 2004 en  antologi med nogle fortællinger af Jeppe  Aakjær: ”Mod jul – julefortællinger”. På  smudsomslaget bagside skriver forlaget  blandt andet.     ”Oprindelig blev fortællingerne skrevet på    bes lling  l de mange almanakbøger,  Ja, Jeppe Aakjær udgav mange julehæ er  som hvert år udkom ved jule d. Blandt  med gode historier, men de må e ikke være  11 


andet derfor er der mange af dem, der  berører julen. Skulle man under læsningen  komme i julestemning, er det med garan   helt imod forfa erens hensigt. Men måske  er garan en udløbet i dag 75 år e er  forfa erens død”… 

da uden tøven med sang jeg vil  mod hjemlandskysterne drage.    Vær vakkert hilset, du søskendeflok  i gården, hvor dugen nu bredes,  hvor faders spade og moders rok  endnu med ærbødighed fredes!    Og ser jer så frem ad den østre port  og ud ad den vestre længe,  da har I et syn så omspændende stort  Af å og agre og enge.    Da mindes I alle den sære  d,  vi vanked der svedig og bøjet,  med skovlen på nakken, med   hjertet i strid,  med udfartslængsler i øjet.    Da mindes I også de gamle to,  der nu holder jul med hverandre  etsteds, hvor lykken er mere tro  end her, hvor vi bævende vandre. 

Hvad med digteren selv? Kunne han ikke  komme i julestemning? Betød julen og dens  budskab ikke noget for ham? Vi kan selvsagt  ikke vide det. Men vi kan slå to  ng fast. Der  blev holdt jul på Jenle eller også i København  hos Nanna Aakjærs søster og familie, og  Jeppe Aakjær har skrevet flere digte  omhandlende julen. Lad os foretage en  nærmere analyse af nogle af juledigtene for  at se, om Jeppe Aakjær ikke selv kunne  komme i en eller anden julestemning, hvor  han giver udtryk af noget religiøst. Har  annammet julens budskab.     

Julebrev l hjemmet  l hjemmet    Hvor marken standses af frønnet led  og engen er åens næste,  der ligger en gård i julefred;  den ville jeg gerne gæste.    Og bjælken spænder så tungt i lo   i denne mindernes bolig:  Hver mus i halmen, hver spurv på to   de pipper  l mig så fortrolig.    Jeg synes de spurve kalde mig hjem,  jeg ser et lys bag en rude,  jeg skimter en dør, der åbnes på klem  for en, som al d er ude.    Å, lån mig din vinge, du spurvelil,  ej bare din pippen og klage, 

                         (København, 26. december 1901)   

De e digt: ”Julebrev  l hjemmet” er skrevet i  julen i København 1901. Det var det år, hvor  faderen døde og godt et år e er, at Jeppe  Aakjær havde forladt sin første hustru Marie  Bregendahl og deres fælles søn Svend. Jeg  synes digtet bærer præg af, at Jeppe Aakjær  lider af en hjemlængsel  l sine forældres  hjem, som nu storesøsteren og svogeren ejer,  og samværet med sine mindre søskende. Han  vil gerne gæste den gård, der ligger i julefred.  Spurvene kalder ham  l hjemmet, hvor døren  åbnes på klem. Undskyld mig. Det er lige før,  man kan få associa oner  l en julekrybbe.  

12


I erde strofe anmoder han om at låne den  lille spurvs vinger, så han kan drage mod sin  hjemlands kyster. Hvorfor hjemlandskyster?  Han kunne lig så vel have brugt ordet  hjemlandsenge hjemlandsbakker,  hjemlandsheder osv. Nej, for billedet har  Jeppe Aakjær såmænd lånt hos Grundtvigs  digteværk ”De levendes Land”, hvor der i en  strofe står:     ”Letvingede håb! – gudbroder, nyfødt i  den hellige dåb! – O lån os den  ederham,  ånden dig gav, ‐ så  t vi kan flyve  l  landet bag hav, ‐ hvor evighedsstund  skinner klart allen stund – på saligheds  grund!    Strofen står i salmen ”O kristelighed.” Der er  stor forskel på en hede og en kyst. Kysten  danner skel mellem to vidt forskellige  verdener. Havet er skellet mellem det kendte  og det ukendte. Skellet mellem de levendes  land og et land, ingen kender. I sidste strofe  mindes han  llige med sine søskende de to  gamle, der nu a er kan..     ”holde jul med hverandre etsteds, hvor  lykken er mere tro end her, hvor vi  bævende vandre”.      Hvor er det? Er det ikke Eden? Landet på den  anden side havet.? Jo, der er en religiøs  stemning over digtet.   

Julea en en    Og far går rundt på loen  og ryster halm og havrestrå,  han bærer vand  l koen  og mælk  l kalve små;  han s kker hø i fårets hæk  Og stryger det om kinden,  imens han glider væk. 

Og ka en står på hjaldet  og strækker hals og springer ned  og mjaver lidt i faldet  af bare kælenhed;  og hakkelsemaskinens hug  de skærer gennem kvælden,  som hårde, tunge suk.   

Og far han ta´r nu limen   og fejer op og rejser vind,  mens sølver‐månestrimen  står over tærsklen ind;  han ski er halm i sine sko  og sæ er pind for døren  og skænker kvæget ro.   

Så står han lidt og grunder  med øjnene mod jorden vendt;  han gir sig gode stunder,  for nu er dagen endt.  fra ladetagets gamle skæg  det drypper støt og stændigt  mod syldens gule klæg.   

Så går han hen  l hunden,  der vogter bønligt på hans færd;  ”Hvorfor skal du stå bunden,  nu julen er så nær!”  Dens lænke klang mod stenen brat  Pasop kan næppe sanse,  han springer som besat.   

Men bag de lave ruder  der vikles dug af manglestok;  på risten stegen spruder,  og mor har sat sin rok.  En krans af gran om spejlet går,  trearmet julelyset  på messingstagen står.    13 


Stadstøjet frem er hentet,  og ovnen står på blanke ben,  med sand er gulvet strentet  helt ud på trappens sten,  og over bedstemoders stol  der stråler strygejernet  mod lo et som en sol.    Så træder ind i stuen  besindigt karl og arbejdsmand  og skubber langsomt luen  ind over bænkens rand;  De spejder langs det hvide bord  og rokker sig  l sæde  foruden mange ord.    Mor  er frem bag klinken,  af skorstensilden rød om kind.  Far kender hendes blinken  og henter flasken ind;  det stemmer alle sind i dur,  den klare , gyldne væske  er farvet med ” nktur.”    ”Fik øget nok at æde,  og har nu koen ingen savn,  så sæt jer kun  l sæde  enhver i Jesu navn;  med sulten mund er ingen glad,  men der er langt  l bunden  i julens sulefad.”    Snart høres skeer klinge,  og hvert et sind er mildt og mæt,  og du ens fede ringe  omslu er skaren tæt; 

og pudlen med det lådne bryst  ser op fra bordets tremmer  i lækkersulten lyst.    Men ude drypper taget,  og himlen står så høj og kold;  selv månen er nu draget  med lygten Gud i vold.  Men langs den mørke, våde jord  står tusind lys og blamrer  fra bønders julebord.    

                            (24. december 1902)    

Hvor Jeppe Aakjær har holdt julea en i 1902,  ved jeg ikke; men selve den 24. december har  han skrevet digtet ”Julea en”, som for øvrigt  kan synges på Oluf Rings kendte melodi  l  ”Nu er det længe siden”. Der er ikke mange  religiøse symboler i de e digt, men derimod  er hele digtet gennemsyret af  høj dsstemning. En høj dsstemning, som jeg, 

14


der er født og opvokset på landet, så  udmærket kan genkende fra min egen  barndomsjul. Som digtet skrider frem, følger  vi særlig faderen, der går i stald og lade for at  fodre dyrene  l nat, og få fejet og ryddet op  inden den store høj d. Selv træskoene skal  også have nye halmvisker. Denne a en tages  der særlig hensyn  l dyrene. Lammet får et  stryg om kinden, dyrene har helt sikkert fået  lidt ekstra i truget denne a en. Ja, selv  lænkehunden skal også mærke, det er jul, så  den løsnes fra sin lænke, hvilken frihed den  knap kan forstå. Et symbol på julefreden?   Inde i stuehuset findes der også  høj dsstemning. Moderen har travlt med at  lberede julemiddagen. Alt er gjort pænt i  stand. Gulvet er fejet, og fint hvidt sand er  strøet helt ud på trappen. Huset er fyldt af  julens du e. En særlig du  af flæskesteg  s ger op fra ildstedet. En du , man ellers ikke  var vant  l i det daglige; men julea en er  noget særligt, og med sulten mund er ingen  glad, så derfor er der langt  l bunden i julens  sulefad. Også karl og arbejdsmand er påvirket  af stemningen og lister sig s lle ind på  bænken og venter på at kunne begynde  mål det i Jesu navn.  Digtet slu er med en strofe, hvor Jeppe  Aakjær fører os ud for at se op mod den høje  na ehimmel. Skaberens vidunderlige og  uforklarlige værk, som danner en symfonisk  baggrund for de mange lys fra bønders  julebord!      

Jul   Jul     Den gamle skorsten hælder slemt  men se, hvor tæt den ryger,  mens nordensne  l klokkeklemt  lavt over marken stryger.  Det puster tungt om bondens gård 

og spreder kavringsdu en,  der ud af alle sprækker står  og blander sig med lu en.    Og bondens kone går så trind  bag blommede gardiner  og bærer fadet ud og ind  med høj dsfulde miner.  Og bonden sidder bred på bænk  og lar sig maden smage  og byder tyendet en skænk  og barnet julekage.    Ja, julen er den fagre  d,  da alle skel udsle es,  et hvil i årets lange strid,  da alle munde mæ es.  Selv  ggersken, det gamle skrog,  med posen over nakken  nys gumlende ad gårde drog  med tunge spor i bakken.    Ja, julen, du er mindets fest,  med lys i blanke stager,  da den, der sad vort hjerte næst,  påny mod porten ager;  da sneens fald mod markens favn  hvert hul i jorden sle er  og tegner julens blide navn  i skovens måneple er.   

                                         (15. maj 1906)     

Digtet ”Jul” ligner meget de to foranstående i  de to første strofer, og der er såmænd ikke så  meget at sige om dem, som ikke er nævnt  omkring de to andre. Men derimod vil jeg  fremhæve særlig tredje strofe. Her kommer 

15


Jeppe Aakjærs sociale syn og holdning frem.  Han nævner, at julen er den fagre  d, hvor  alle skel udsle es. Ja, selv  ggersken går  gumlende ud af bondens gård. Vel, det er jul, 

men fra Aakjærs øvrige produk on kender vi  jo hans sociale engagement, så det er ikke så  mærkeligt, at han fremhæver det her.     

Julea en en    Når sitrer din sjæl som en tonende streng,  og når skinner lysene blidest,  hvornår går du nødigst med sorg  l din seng,  hvornår tykkes sneen dig hvidest?  Mon ej, når bag ruden det pyntede træ  og barnet med strålende blik ved dit knæ  fortæller, at nu har vi julen.    Da vugger de tanker som fugle i rør,  mens vildt over mosen det fyger,  og spurvene pu er sig ind mod din dør,  for vejrets fortørnede byger;  med krummer og kærner for fuglen du strør,  hvad vindene fryser det hjerterne tør,  den lære vi hented hos julen.    Til daglig vort hjerte af tusinde savn  blev gnavet i mer end i barken,  og o e du sendte i suk e er havn  din sidste due af arken  men alt, hvad der gjorde dit hjerte fortræd,  det standser i kvæld bag det skærmende led,  der værne for hjemmet og julen.    Derinde du sidder, mens haglene slår;  og hører de hjemlige klokker,  og minderne kommer og minderne går  på julens snepudrede sokker,  og grantræet du er fra storstuen ind,  og børnene ivrer sig røde om kind  med alt, der skal hænde i julen.  16 


Og frosten nu nærmere gårdene går  og ridser på ruden sit mærke,  og barnet så kært under lysene står,  og salmerne lyder så stærke;  Og fuldmånen rejser i skyer sit slot,  og stjernerne funkler i rødt og blåt, ‐   De stjerner, der al d var julens.                         (December 1910)  

De e digt fra december 1910 har digteren  også givet navnet ”Julea en”, som det fra  1901. Ved gennemlæsning af de to digte, kan  man tydeligt se forskel på digterens situa on.  Hvor han i 1901 sad alene og længtes hjem  mod sin fædrene gård med sine søskende  omkring julebordet, sidder han nu i egen gård  sammen med en kone, han elsker, og en lille  da er på godt to år. Nu er det ikke længslen  om julen, han skriver. Nej, han sidder midt i  julestuen med sit rødkindede barn med de  blanke øjne ved sit knæ og lader grandu en 

fra juletræet sig behage. Nu er der overskud  l at lade tankerne gå ud  l andre, for  hvornår sitrer din sjæl som tonende streng, og  når skinner lysene blidest end om julen? Alt,  der kan gøre et hjerte fortræd, forsvinder  med, at julen lukkes ind. Ikke blot i hjemmet,  men også i sindet. Det er stunden, hvor  stjernerne funkler mest i rødt og hvidt. Jeg  kan jo ikke vide, om Jeppe Aakjær  overhovedet har ha  Betlehemsstjernen i  sine tanker, men det er da let som læser at få  associa onen.  

En julegæst En julegæst   Han kommer over bakken med rim i sit skæg,  hans øjne spejder langt mod en hvidkalket væg;  af prærie‐frosten så ru er hans kind;  l Danmark er han kommet med juleskibet ind.    Der ligger da på lyngen hans barndoms lykkeslot;  hvor husker han hver stolpe, og taget hver tot.  ”Og hylden ved dammen er altså  l endnu!  Vel hælder den en kende, men det gør også du.    At noget så fa g så sunken og lav  kan drage dig hjem over land, over hav,  så du én kvæld kan glemme det onde på jord  for mindets barnehvisken i stuen hos din mor!”  17 


Han føler under jakken, om al d ligger ret,  hans gode dollarsedler, hans ”gaver”, hans portræt;  de stramme træk fortones, hans hjerte må le,  mens støvlen synker dybt i den skrigende sne.   

Snart står han ved klinken så myg og så varm,  hans pelshue skraber mod dørens lave karm,  solstrålen slænger løkker om hans bøjede ben,  og istappen drypper mod den slidte forstu`sten.   

Nu ser han sin mor bag begoniers rad,  Med rynket hånd hun  erner dens visnede blad,  og ka en sidder stribet over ovnen på sin stol,  og hønen går på gulvet, og rokken står i sol.   

Ind stryger han i stuen, så hønen kagler op,  hans mor af hånden taber en blomstret underkop;  de gamle øjne fyldes fra hjertes dybe grund;  i tyve vintre vented hun e er denne stund.   

Nu blir der jul i hy en; ildklemmen laver støj  skorstenen sender fra sig sin fedeste røg;  mens vaffeljernet vendes for ilden snildt og let,  der skæmtes, fri es, svares i samme åndedræt.   

Nyfigen julespurven ad vindvet skæver ind;  Så kommer a enduggen og gør hver rude blind;  den gamle tænder lyset; dog kun i ryst på ryst;  men sønnen griber hånden i det ømmeste kryst:   

”ja, du er bleven gammel, og jeg er bleven grå,  men det skal i a en vi lidet tænke på;  før skilte verdenshavet og bange tankers gys,  nu sidder vi og s rrer i det samme julelys.”   

Og over snelagt hede går lystes blide skær,  hen over moser brede, ud over våde kær,  og melder om en scene – den skønneste på jord:  I julea ensmildhed en hjemvendt hos sin mor!                                                                    (December 1910)  

18


Ved første læsning af digtet ”Julekvæld” kan  hjemkomst. Hun har jo hvert år ventet på  de e besøg fra sønnen. Nu har de hinanden  jeg ikke undgå at komme  l at tænke på de  mange julehæ er, hvor novellerne al d ender  igen og kan sidde s lle og se ind i det samme  godt. Altså noget naivt og sen mentalt. Det  julelys. De danner den skønneste scene, der  synes jeg også, digtet er på mange måder. Og  findes kan: en hjemvendt hos sin mor. Man  så alligevel. På Jeppe Aakjærs  d var der en  komme uvægerligt  l at tænke på lignelsen  stor udvandring fra Danmark  l særlig  om den fortabte søn. Om Jeppe Aakjær har  Nordamerika. Jeppe Aakjærs storebror Jens  tænkt sådan, vides ikke, men mon ikke, skønt  var også rejst  l Amerika, men vendte jo snart  sønnen her på ingen måde er fortabt.  hjem igen for at overtage gården Jenle. For    ham var rejsen  l Amerika ikke nogen succes.    Jeppe Aakjær tænkte for øvrigt en overgang    på selv at udvandre  l Australien. Jeppe    Aakjærs hustru Nana havde fire søskende, der    Julekvæld Julekvæld   udvandrede  l USA, og det gik dem alle godt i    det fremmede. Ikke alle besøgte Danmark  Giv mig barnets julevejr!  igen, men Nanas mor gjorde rejsen 7 gange  l  Dèr det al d lyer og læer,  USA for at besøge sine børn, svigerbørn og  mens vi andre  t med klage  børnebørn.  pudse må vor julestage  Det var altså ret almindeligt på den  d, at en  familie havde en eller flere slægtninge i  ren for sorgens tåreplet.  Amerika, og mange må e nøjes med at holde    forbindelsen gennem breve. Rig g mange så  Nordenvind med julesne  aldrig Danmark igen e er udrejsen. Der er  fyger hjertet fuldt af ve.  mangen en mor, der har siddet  lbage i  Hvert et suk og hver en tåre,  Danmark med savnet af en søn eller da er.  fældet ved en elsket båre,  Det var jo ikke alle, der klarede sig så godt i  kvælder op med jul påny.  det fremmede, så der var råd  l den dyre  rejse hjem  l Danmark for at aflægge familien    et besøg. Med denne historiske kendsgerning,  Alt hvad smukt jeg fik forsømt,  er digtet måske ikke så naivt og sen mentalt.  ikke handlet, bare drømt,   Nej, det er en socialrealis sk historie, om en  ser jeg grant med sneen svirre,  ung, der ikke har kunnet finde muligheder for  rejse sig på tå og s rre  frem den i hjemlandet og så som så mange  øjenstor ad ruden ind.  andre har må et rejse udenlands for at søge  lykken der. Heldigvis er det gået godt for ham,    så han nu e er tyve år med dollarsedler i  Vig dog ikke af min vej,  brystlommen, kan vende hjem  l sin gamle  skønne stund! Jeg elsker dig,  mor for at råde bod på noget af det savn, de  når du kommer, o, så s lle,  begge har må et lide. Han husker alt fra det  så det brister som en kilde  fa ge hjem, der i det  erne har stået for ham  selv i sjæle vissengrå.  som et slot, og moderens gamle øjne fyldes    helt fra hjertets dybe grund ved sønnens  19 


Smyk med fred min  endes hus.  Fyld den sultnes fad og krus.  Sidder én forsagt og ene  under tyngslens askegrene,  lø  hans åsyn mod din glans.    Går en nidding dig forbi,  led ham ind på bravheds s .  Sluk, ja, sluk, om du det mægter,  hadets brand i jordens slægter,  før den brænder verden op.    Thi vor jord er bleven ond,  blodet bulper af dens bund.  Fredens navn kan ingen stave,  voldets træl og hadets slave  danser på din broders grav.    Om den julekvæld var nær,  da der ej gik hær mod hær,  da ej solen skulle synke  over denne kainsrynke  på din pande, broder min!    Vemodsdybe alvorsstund!  Bær dit kys imod min mund!  Kan jeg ej min tåre tvinge,  rør mig med din englevinge,  før  l Gud du a er flyr. 

den grusomhed, der stadig eksister e er  krigen. – Hitler blev NSDAP´s fører i 1921,  bl.a. på grund af sin propagandis ske taler  mod Versaillestraktaten og Weimar‐ republikken. – Digteren beder om barnets  julevejr, hvor det al d lyer og læer, hvorimod  den voksne må bære på julesorgen. Han  beder om mad  l de fa ge, han beder om at  lede niddingen  lbage på den re e s , han  beder om at få slukket hadet og han beder i  det hele taget om fred. I sidste strofe er det  selve julens alvorsstund, en engel, der skal  velsigne ham med sin vinge, inden den a er  flyr op  l Gud. Jeppe Aakjær beder her om, at  menneskene må leve sammen i et fællesskab,  hvor fred og fordragelighed og  lgivelse er  nogle af fællesskabets bærende kræ er. Han  ved det er svært, hvorfor han også må bede  en højere magt om hjælp.    Kommer man ikke i julestemning af at læse  Jeppe Aakjærs julefortællinger, som jeg  nævnte i indledningen, kommer man det i  hvert fald af at læse ovenstående juledigte.  Jeg mener også at kunne se en udvikling hos  Jeppe Aakjær i disse digte. Fra at være ret så  nostalgisk i de første digte, hvor han ser  lbage på hjemmet, bevæger han sig  l at  kunne fryde sig sammen med barnet over  julens glæder og velsignelse for  l sidst  direkte at bede om, at julebudskabet må  trænge ind i hver en sjæl, og må vare evigt.   

Glædelig jul  l alle NI’s læsere”! 

                     ( 15. august 1921)    

”Julekvæld” er skrevet så sent som i 1921 –  endda i august måned. Det er en erfaren og  moden mand, der her tager ordet. For mig er  hele digtet fak sk en stor bøn. En bøn om  fred. Det er små tre år e er 1. verdenskrig,  hvor hele verden stod i brand, så blodet  stadig bulper op af jorden. Digteren ser på al 

 

20


FRA EN BOGSAMLERS HYLDER. FRA EN BOGSAMLERS HYLDER.   

m.v. nu var udvidet med eksemplarer, som  kunne købes i boghandlen.  Imidler d viser det sig, at julebogen  Som samler af Jeppe Aakjærs bog‐ ”Rejserids fra Viborg Amt” i 1920 igen er trykt  udgivelser fik jeg forholdsvis  dligt  i 150 eksemplarer, uden at der står noget an‐ fat i enkelte af hvad Jeppe Aakjær  ført om, at der også er salgseksemplarer. Men  alle bøger er også nummererede.  kaldte ’Julebøger’.  Så fra og med 1921 og  l og med 1929 er alle  julebøgerne trykt i først 225 eksemplarer,  Det viste sig, at Jeppe Aakjær i  hvoraf 75 kommer i handelen, og det højeste  1914 havde udgivet en lille bibliofil  antal julebøger, der er trykt er i 1926, hvor  bog med  tlen ”En Landsby Trage‐ Jeppe Aakjær udgiver ”St. St. Blicher. Hans  Personlighed og hans Muse” i 325 eksempla‐ die”. Bogen blev trykt i 100 num‐ rer, hvoraf 75 kommer i handelen. Dog er se‐ mererede eksemplarer. Bogen var  nere årgange julebøger igen ned på 275 ek‐ trykt af den dyg ge bogtrykker Ni‐ semplarer, hvoraf 75 kommer i handelen.  Herom skriver Jeppe Aakjærs da er Solveig  els P. Thomsen Holstebro, der selv  Bjerre i erindringsbogen ”Længe Siden”, der  personligt havde håndsat julebo‐ blev udgivet på Gyldendals Forlag i 1992 på  side 46, hvor der er et afsnit om Julen:  gen.    Og dere er havde Jeppe Aakjær hvert år op  ”Far holdt meget af julen. Det ses flere ste‐ imod jul udgivet en lille bibliofil såkaldt jule‐ der i hans digtning.  I en lang årrække ud‐ bog i lille oplag – alle trykt af bogtrykker Niels  sendte den anerkendte bogtrykker Niels P.  P. Thomsen, Holstebro. Senere julebøger er  Thomsen og far i samarbejde en lille bibli‐ da alle trykt i 100 eksemplarer i 1915 og 1916,  ofil ”Julebog”. De delte oplaget på 2 eller  men i 1917 er der ikke udgivet nogen julebog.  300 eksemplarer. Niels P. Thomsen lod si‐ I 1918 udkommer julebogen ”Ravperler” –  ne komme i handelen, mens far sendte si‐ trykt i 150 eksemplarer, hvoraf 10 paa Japan‐ ne som ”et høfligt julekort  l ens venner  papir og 20 paa Old Strafford – også numme‐ og bekendter”, som han skriver i forordet  reret.  l en af dem, Glimmersand fra 1919. Når  Så i 1919 står der trykt i julebogen  posten kom med besked om, at der var en  ”Glimmersand”, at den er trykt i 200 eks.,  stor pakke på sta onen fra trykkeriet i  hvoraf 100 er salgseksemplarer. Altså ser det  Holstebro, kappedes Esben og jeg om,  ud  l, at Jeppe Aakjær udover det oplag, der  hvem af os der skulle af sted på cykel for  var tænkt som julehilsener  l venner, familie  at hente den. Alle fire stod vi spændte, når 

Af Per Mouritsen Af Per Mouritsen  

21


far i sin fummelfingrethed lukkede pak‐ ken op på sin divan og med stor  nænsomhed tog årets tryksag i hånden.  ”Det er endda en fin be e bog”, sagde  han ømt og kiggede først, inden mor og  vi andre fik lov at blade forsig gt i den.  I julebogen, Den ny Klokke, 1921, skriver  far:    ”Kære lille Nanna!  Julen kommer, når  den er / og Gud hvor  du stakkel må ase / at andre syndige  mennesker / kan rig g guffe og knase.      En af dem, nemlig din      hengiveneste       Jeppe Aakjær.”    Som det ses af Solveigs erindringer, stem‐ mer de ikke helt med de fak ske forhold  om, hvor mange eksemplarer de enkelte op‐ lag julebøger er trykt i – og hvor mange der  år for år kom i handelen.  Men det er jo dybest set kun bagateller i en  stor digters forfa erskab.    Den første julebog fra 1914 ”En Landsby  Tragedie” handler om  den 1722/1723,  hvor overtroen stadig florerede på Salling‐ egnen, og hvor beskyldninger imod en enligt  boende 50‐årig kvinde løb af sporet og endte  med den grusomste form for selvtægt.  Handlingen udspinder sig i Øster Grønning,  (tæt på Jenle) hvor Dorthe Jensda er var på  arbejde med at spinde uld. Familien, hvor hun  var på arbejde, havde et par år før mistet et  barn, der var død e er en udmarvende syg‐ dom. Snakken gik på egnen, at sådan kunne  kun et forgjort barn sygne hen, og da flere hø‐ veder og heste også døde på mys sk vis, var  befolkningen sikre i deres sag.  Hvis ikke her‐ remanden  l Astrup ville tage sig af troldkvin‐

den, må e folkene jo selv pine en  lståelse  ud af hende – og s lle hende  l regnskab.  Det hele ender med, at de ophidsede folk fra  Grønning møder op hos Peder Tækkers og  binder den ulykkelige kvinde – Dorthe Jens‐ da er – hvore er de fører hende hjem i hen‐ des eget hus, vor man brænder hende inde i  huset – og for denne ugerning kommer de  forsamlede Grønningboere for herredsdom‐ meren i Skive. Landsre en i Viborg overtager  sagen og dømmer gårdmanden Chr. Thordahl,  der var hovedmanden i overfaldet på Dorthe  Jensda er, og nabokonen Karen Tækker  l  døden sammen med en fordrukken nabo‐ mand Lars Nielsen, der skal dømmes fredløs. 

22


Sagen bliver here er overgivet  l Højesteret,  og e er at Kongen var søgt om benådning,  bliver dommen for så vidt angår Chr. Thordahl  og Karen Tækker stadfæstet, medens Lars Ni‐ elsens ”Fredløshed” bliver ændret  l  ”Bremerholm Jern” (slaveri) på livs d.  De øvrige deltagere i ugerningen blev idømt  ”Kirkens Disciplin”, men da kirkebøgerne for  Grønning sogn er brændt  llige med nogle af 

retsprotokollerne, véd man ikke præcist hvad  ”Kirkens Disciplin” gik ud på.  Den dedika on, som Jeppe Aakjær skrev i bo‐ gen, som jeg er i besiddelse af ser således ud:  Dedika onen lyder:  Kjære Hr. Povl Levin!    Her en Bagatel som ikke findes i Boghandelen.                       Venlig hilsen!  Jenle 7/11 1914   Deres hengivne   

Jeppe Aakjær          

Så det var en grum  julefortælling Jeppe Aakjær  udsendte i 1914!     

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE   Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐ natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.  

BEST WESTERN  HOTEL GL. SKIVEHUS    Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive  Tlf. 97 52 11 44  info@skivehus.dk  www.skivehus.dk 

23


FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET  ØNSKER IKKE NI‐MAILEN  TRYK HER  ni@jenle.dk?subject=Ophør  

“Aakjærselskabet”   er en folkelig og kulturel sammenslutning  for alle, der interesserer sig for mennesket  Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans om‐ fa ende folkeoplysende indsats i sam den  og hans kulturelle e ermæle.  Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i  halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. 

Selskabets formål:  Selskabets formål er at bidrage  l og  koordinere forskningen og at fremme  undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐ fa erskab, at forestå og medvirke ved  udgivelsen af forfa erskabet, og at bi‐ drage  l varetagelsen og formidlingen  af de  l forfa erskabet og Jenles  kny ede kulturværdier (Se § 8,2).  Selskabet bemyndiges  l at uddele en  årlig Aakjær‐pris.   

Formålet vedtaget på generalforsamling på  Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:  h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf    

Bliv medlem af Aakjærselskabet  TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp  24 

ØNSKER NI‐MAILEN  TRYK HER  ni@jenle.dk?subject=Nyhed 

OPLYSNINGER OM   NI‐MAILEN  NI‐mailen er en automail, der kun  læses teknologisk. Man kan derfor  ikke anvende mail‐adressen  l kon‐ takt med Aakjærselskabet.    

Adressen er kun beregnet  l  lmel‐ ding og afmelding af ni‐mailen. 

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik  og tydelig kildeangivelse.   

Hele ar kler må kun gengives  e er a ale med Aakjærsel‐ skabet. 

Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.)  Næs ormand: Peder Kris an Niel‐ sen (P.K.)  Koordinator: Vinnie Linderoth  (V.L.)  Sekretær: Annalise Jensen (A.J)  Andre:  Per Mouritsen (P.M.)  Henning H. Boller (H.B.)  Svend Erik Jørgensen (S.J.) 

21 - Aakjærs julesange  

Bladet indeholder artikler om Jeppe Aakjærs julesange.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you