Page 1

Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 20  Jenle, den 2 sep. 2012

0 :0 8  1 N E K K O L K EP.  .S  4 G N I D L E   M IL k d SIDSTE T . le n e J Se 

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk 


SIDSTE ARRANGEMENT I 2012 

mange steder uden de giver publikum en lille  smagsprøve på en af Aakjærs digte.   akjærprisen 2012  De har desuden udgiver to CD’er kun med  uddeles i år  l fol- Aakjærsange. Hvert år bliver der sat melodi  l en eller to nye digte, som bliver præsentekemusikerne Bente Kure og Leif  Ernstsen på Aakjærselskabets før- ret på Jenle for et kri sk Aakjær-publikum.  De har desuden opnået status af husorkester  eraturdag”.    ste ”Li eraturdag”.  på Jenle og helt oplagte  l prismodtager i år,    hvor emnet på li eraturdagen er ”Aakjærs  De får prisen for deres utræ elige arbejde  lyrik”.  for at udbrede kendskabet  l Jeppe Aakjærs    forfa erskab og i særdeleshed lyrikken.   ”Som dybest  De har optrådt på Jenle 11 gange med deres  brønd”  Aakjærprogram, og hver gang er Laden fyldt  op med glade mennesker.  De optræder ikke  r.  120,‐ k 2 


3


LITTERATURDAG & LITTERATURDAG &   AAKJÆRPRISEN AAKJÆRPRISEN    

PROGRAM FOR DAGEN:   Ved ankomsten får man udleveret Jenlebladet 2012.   I pauserne er der rundvisning i Mindestuerne.   Der er adgang  l Museet og meget mere.    10.00: Velkomst ved Henning Linderoth og formid‐   dagskaffe m. bolle – ta‐selv‐bord.  10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Lo e Thyrring          Andersen.  11.45: Frokost – tag‐selv‐bord.  13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen:           Henning Linderoth.    Uddeling af Aakjærprisen  l Bente Kure og Leif    Ernstsen.  14.00: Forfa eren Knud Sørensen.   15.00: E ermiddagskaffe – ta‐selv‐bord.   15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer:        Ida‐Marie Vorre.  16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth.   Thise Mejeri er  hovedsponsor for  LITTERATURDAGEN  Stø et af Statens  Kunstråd 

4


”I Thøger Larsens  samling på Lemvig  Museum finder man  et fotografi af Jeppe  Aakjær og Thøger  Larsen. Billedet viser  de to digtere siddende ved siden af hinanden i en sofa. I forgrunden står et bord  med bøger og papirer, som indicerer  kunst, kultur og belæsthed”.   

   (Fra bogen: ”Tre jyske tenorer”) 

Jenles fotoarkiv 

BOGEN: ”TRE JYSKE TENORER” KAN KØBES I JENLES BUTIK.  5 


”Jeg, nu og evighed i Jeppe Aak‐ jærs digtning”. Lo e Thyrring  Andersen belyser forholdet mel‐ lem jeg, nu og evighed i Jeppe  Aakjærs digtning og sæ er dig‐ teren i sammenhæng med andre  Lim ordsdigtere.   Udklip fra Statsbibliotekets hjemmeside 

LOTTE THYRRING ANDERSEN LOTTE THYRRING ANDERSEN 

Ansæ elser og uddannelse  Tilkny et Statsbiblioteket som ph.d.s pendiat i 1998. Ansat som forskningbibliotekar i li eraturvidenskab i 2003. Ansat som  seniorforsker i 2006. 

Projekter Udgiver af bindet 'Den øvrige trykte prosafik on' i  den tekstkri ske, kommenterede udgave af Peter  Seebergs romaner, noveller og kortprosa, Det Danske  Sprog- og Li eraturselskab 2012-13. Medlem af samarbejdsudvalget for forskernetværket "Moderne posi oner e er 1940 - Omkring Here ca, Per Højholts  arkiv og Arkiv for Ny Li eratur". Etableret 2009. Samarbejdspartnere: Syddansk Universitet, Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Arkiv For Ny Li eratur  samt forskere  lkny et universiteter og kulturins tuoner i ind- og udland.   Medlem af styregruppen for forskernetværket:  "Moderne posi oner e er 1940 - Omkring Here ca,  Per Højholts arkiv og Arkiv for Ny Li eratur". Projektperiode: September 2007- august 2009. Bevilling:  Forskningsrådet for Kultur og Kommunika on. Tidligere  lkny et Center for Ny Li eratur  (projektsamarbejde mellem Statsbiblioteket, Syddansk Universitet, Syddansk Universitetsbibliotek og  Arkiv for Ny Li eratur) i forbindelse med elektronisk  registrering af Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgaard (2002-2005).  

Ph.d. i nordisk sprog og li eratur: Gentagelsens poesi. Virkelighedsopfa elsen i Jørgen  Gustava Brandts digtning (Aarhus Universitet  Ansvarlig for indkøb af udenlandsk skøn- og fagli eratur samt elektroniske ressourcer inden for li era2002). 

Andre ak viteter 

Magisterkonferens i li eraturhistorie: Det  grønne mørke. Rummelighed og intethed i  Frank Jægers digtning (Aarhus Universitet  1991). 

Forskningsinteresser Li eraturhistoriske studier inden for nordisk, europæisk og amerikansk li eratur samt registrering og  forskning inden for danske forfa erarkiver (bl.a. Thøger Larsen, Peter Seeberg og Jens Kruuse). Særlige  genstandsfelter: Dansk lyrik, tekstkri k, forholdet  mellem filosofi, religion og li eratur. 

turvidenskab, engelsk, fransk og nordisk li eratur.  Desuden giver jeg faglig vejledning  l forskere og studerende, der beskæ iger sig med det li erære område.  Underviser og forelæser ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Folkeuniversitetet og forskellige  højskoler.  Formand for Det rådgivende forskningsudvalg for  Naturhistorisk Museum og Statsbiblioteket, 17. november 2011-  Medlem af bestyrelsen for Arkiv for ny Li eratur,  Hald Hovedgaard.  Modtog Lim ordsegnens Li eraturpris i 1997  (Thøger Larsen-Prisen). 

6


Endelig bliver Livserindringerne udgivet  igen!  Det var de lidt længe  om! 

ALLE DELTAGERE I   LITTERATURDAGEN  FÅR  

AAKJÆRS ”LIVSERINDRINGER” 

GRATIS

Sponsorerne:  

SKIVE KOMMUNE  VELUX FONDEN  TOYOTA‐FONDEN  NYKREDITS FOND  BG FONDEN 


Koncert: Tirsdag den 23. oktober kl.  19:30 i Skive Theater‐foyer  www.skivejazzklub.dk   

8

Denne ut roli flo e CD k ge  an bes i Jenle  kø‐ s bu eller Jenle k  s e‐   . b u k.  150,‐ kr


Ida‐Marie Vorre sæ er hælen hårdt i , når nogen vil påstå, at komponisten Carl Nielsen er  en speciel dansk komponist.  Carl Nielsen har  sat musik  l rig g mange af Aakjærs digte.   Vi var derfor glade, da Ida‐Marie Vorre sagde ja  l et foredrag om ”Carl Nielsen og Jeppe  Aakjær” ved Aakjærselskabets Li eraturdag. Hun er midt i et stort formidlingsprojekt  l  New York, der skal  fortælle om Carl Nielsen.  Anledningen er, at ”New York Philharmoni‐ kerne” er i gang med at indspille alle Carl Nielsens symfonier. Det sker i anledning af, at  det i 2015 er 150 år siden Carl Nielsen den 9. juni 1865 blev født i Nørre Lyndelse.   Han døde den  3. okt. 1931 i København.   

Der er intet musikalsk belæg for at karakterisere Carl Nielsens musik  l elskede danske sange som specielt dansk. For  melodierne rummer ingen særlige danske s ltræk. ltræk.  

Carl Nielsen udenfor barndoms‐ hjemmet i Nørre Lyndelse.  9 


ud en sommerdag«, »Jeg bærer med smil min  byrde« og »Frihed er det bedste guld«? 

Det konkluderer to unge musikhistori‐ kere, der som speciale i musikviden‐ skab fra Aalborg Universitet har gen‐ nemanalyseret Højskolesangbogens i  alt 35 Carl Nielsen‐sange. 

Sangene føles så danske, at man ligefrem kan  lugte mulden i de dybe plovfurer. 

Det var en undren og en irrita on, der fik Karen Vestergård og Ida-Marie Vorre i gang med  undersøgelsen, fordi Carl Nielsen både bredt i  befolkningen og i store dele af den musikvidenskabelige li eratur omtales som noget  særlig dansk og også bliver spændt for en naonalis sk vogn. 

»Men hvis man kigger på selve musikken, så  kan man ikke kalde Carl Nielsen for særlig  dansk. Carl Nielsens musik har rødder i en europæisk tradi on. Der findes ingen auten ske  danske s ltræk i hverken folke- eller kirkemusikken. Der er kun en bestemt melodisk vending, kaldet hornkvint i »Min pige er så lys  som rav«, som i den tekstsammenhæng med  nogen ret kan forbindes med danskhed,« siger  Ida-Marie Vorre. 

»Som en rejselysten flåde« er i de senere år  blevet brugt som slagsang af højreorienterede  - teksten er fra Helge Rodes eventyrspil  Kan man så sige, at den er blevet dansk - at  »Moderen«.  Carl Nielsen har fundet en dansk folketone?  Danskheden er på det seneste også blevet  brugt  l at dunke Kulturministeriets kulturkanon oven i hovedet med - og især Carl Nielsens fremskudte plads på listen med både en  symfoni, en opera og to sange fra Højskolesangbogen.    Pionerarbejde  Målet med undersøgelsen, som er rent pionerarbejde i emnet, er også at nå et større  publikum end den snævre musikinderkreds.  For hvem kender ikke »Du danske mand«,  »Den milde dag er lys og lang«, »Nu er dagen  fuld af sang«, »Underlige a enlu e«, »Se dig 

»Sam den opfa ede ikke Carl Nielsen som  dansk  l at begynde med. Det skete først  gradvist e er opførelsen af hans 4. symfoni i  1916. Na onalismen havde også en anden betydning dengang. Med sangene ville Carl Nielsen forbedre den danske sangs vilkår og folkets musikalske smag, og han har fået mange  kunstnere  l at dyrke genren, så vi i dag har  en usædvanligt rig dansk sangskat.«  Så han er folkelig?  »Ja«.  Men en folkelighed som ikke kan forbindes  med danskhed? 

10


Knud Sørensen fortæller om Aakjærs  betydning ikke bare  for Lim ordsli eraturen men også for  den sociale udvikling i samfundet, og  når det drejer sig  om hans betydning  for Knud Sørensen  personligt, så er det  såvel hans digtning  som hans banebrydende arbejde med  Blicher. 

11


Et udvalg af Knud Sørensens udgivelser.  ”Dagligdagen” Gyldendal 2001

”Naturligvis” Gyldendal 2009 Digte der trækker klare linjer mellem naturens liv og forandringer og det reflekterende menneskes personlige og eksistentielle tanker.

”Kun slutningen mangler” Gyldendal 2006

”En befrielse” Gyldendal 1999

Digteren Knud Sørensens (f. 1928) erindringer om livet som landinspektør på Mors, som han sammen med familien flyttede til i 1958, samt om arbejdet som forfatter og foredragsholder frem til 2005, hvor han mister sin hustru Anne Marie.

Livet går sin gang under  besæ elsen i det nordjyske  sogn, hvor den nu 13-14 årige  Jakob langsomt og besværligt  får åbnet øjnene for de  realiteter der omgiver ham. 

”Et stykke af min tid” Gyldendal 2006

”Som man ser det” Gyldendal 1998

Digteren Knud Sørensens  erindringer fra han blev født i  1928  l han i 1958 slår sig ned  på Mors som landinspektør

Udvalgte noveller. 

”Digterne omkring Limfjorden” Gyldendal 2009

”En tid” Gyldendal 1997

En guidet køretur på begge  sider af Lim orden, med  fortællinger om de mange  forfa ere der har ha  deres  gang på egnen

Lavmælt skildring af livets gang  i et lille nordjysk sogn under  krigen, oplevet af drengen  Jakob, som registrerer en  række for elser uden at forstå  dem. 

12


Som en del af nye ini a ver frem  mod 150 mod 150--året for Aakjærs fødsel  den 10. september 2016, har vi  fået frems llet en ”Jenleøl”.  llet en ”Jenleøl”.      Bestyrelsen fik fra Stårup Håndbryggeri 3  forskellige smagsnuancer at vælge imellem.  Der var ingen tvivl. Øllet med slåenbær  smagte mest af Jenle. Vi fik øllet den 4. august og i dag den 1. sept. er vores specialøl  tæt på udsolgt!    Per Mouritsen har været på jagt e er ølomtale i Jeppe Aakjærs digte og har fundet slet  ikke så lidt.  

Nogle steder i sin digtning, hvor Jeppe Aakjær omtaler øl Digtet SALLING – en skæmtevise, der har begyndelseslinjen: ”Musen sad ved dine Strande” Skrevet i Jebjerg 8. okt. 1897: I strofe 10: Himmel, skjærm det Folk fra Snue skjønt dets røde Føl! Værn dets Ager, vogt dets Drue: Sallings Gammeløl! Lad det bruse, lad det skumme, lad det Landsens Kræfter rumme! Sign, o Gud, de fede stude og de trinde Brude! Digtet ”Jeg var saa træt” skrevet Efteraar 1897 – i strofe 3: Jeg maate væk fra Vrøvl og Øl og Gydens stank og bade mig med Engens Føl i Aaen blank. Digtet ”BEDST I DANMARK” – der har begyndelseslinjen: ”Lyd af Latter, Klang af Gafler” – skrevet 23. jan. 1898 – strofe 3: Og de fromme gubber glædes kristeligt ved Øl og Mad

13


og ydmygeligt de tømmer Glas og Bæger, Skaal og Fad. Digtet ”PER SØWREN” - der har begyndelslinjen: ”Med Billselær i mine Sko” – skrevet 16. aug. 1899 – strofe 10: Ja, snart er Per en gammel Knægt med Skimmelsvamp paa Tanden, han slingrer under Livets Vægt, hans Øl staar Surt i Kanden. Og er en Dag der ingen Per at øjne under Festen, da trænges ej til Spørgen mer enhver vil gjætte Resten: Godnat og Guds Fred med Per Søwren! Digtet ”JØRGEN VED BÆKKEN” – der har begyndelseslinjen: ”Hun vogtede Faar” – skrevet 27. aug. 1899 – strofe 9: Nu sluttedes Kreds. Snart stod der om Kjæmpen af Karle en Snese Som Gjæs, der napper i Angst efter Ræven saa førte de Slaget med Rysten og Bæven; og Spændingen voxed, og Salen blev tømt og øllet forsømt. Digtet ”KARUP AA” – der har begyndelseslinjen: ”Nu bleges Himlen, for Sol er nede – skrevet 13. juli 1901 – strofe 5: Men kommer Juli med Brand og Brynde og svider Pletter i tyndstraaet Rug og syrner Øllet i baandsat Tønde, mens Grisen stønner ved maskfyldt Trug: da slænger Bonden sin Le paa Nakken, retsindig langsomt han klarer Bakken, han naar til Engen, han kaster Frakken, og Slet begynder langs Karup Aa! I Digtet ”Lidt Passiar med Russen” – der har begyndelseslinjen: ”Vi er et Samfund – det ved du nok –” – skrevet september 1903 – strofe 4: For du er Intet, og du er ALT, og du er ej med Fraser foret; og du er Humle, og du er Salt – at sige: der er dem, der tro’et. Paa denne Højtidsdag skal troen staa: EN Rus tør kun Forvorpne tvivle paa! Skaal da min ven

14


nik lidt herhen, og tøm dit Glas, mens du er ædru! Digtet ”AFTEN-GJØGEN” – her har begyndelseslinjen: ”O, du min Barndoms glade Fugl” – skrevet vers 1 – 3: 6. juni 1898, vers 4 – 9: 14. januar 1905 – strofe 5: Der stiger Røg fra Nadvergrød; for Døren svales Øllet; en Duft af nybagt Sigtebrød, og lange Lyd af Pumpestød, mens Karlen vander Føllet. Digtet ”AN MARI TRAJTER ØL” – der har begyndelseslinjen: ”Nej Fanden sku fæjst sæ da mier te Jens Kræme!” – skrevet Sjørup, 7. febr. 1903 – strofe 1 og 2 og sidste strofe: Nej Fanden sku fæjst sæ da mier te Jens Kræmer! Her stor søn Stoder og trower, han ska læ mæ, hwordan a sak brygg, hvwordan a ska baag, hwordan a ska legg en Flæskbøst i Laag! Og pinwon og gjerre det er jo æ Swin; hwer Pot po æ Hyld saa kigge han i’en. Saa tager en formøj af hans Miel og hans Maalt saa skuld en ha spaared ham tow Kjanne Saalt; ja haar en kjend Maagen! – Det er aalle saa møj som den usleste betet Taar Wand, en saa løj, saa ka han lav Vejlo og slaa med æ Dãr, saa det rister i baade Tallerkner og Fãr. Han blywer da jen Tid længer og waar! Og i sidste strofe: -

Ja hwis a haaj Majt som blot a haar Ajt! Aae Jøsses endda, tho der taft a æ Trajt!

Digtet ”BARNET OG DEN GAMLE GAARD” – der har begyndelseslinjen: Der laa paa Toften en gammel Gaard” – skrevet Silkeborg, 9. sept. 1905 – strofe 3: Og der staar Mor i sin Bryggersdør og rækker Far en Taar Urt af Øsen; han blæser, drikker og blæser, før han rækker Resten til Tøsen. Digtet ”HJØLE-THAMES” – der har begyndelseslinjen: ”Han bor derude ved Bysens Skjel” – skrevet 13. febr. 1906 – strofe 3: Saa bugner Bordet af Sul og Mad, det bedste som findes i Huset; Madmoderen topper Kartofler paa Fad, og nytappet Øl staar i Kruset;

15


og Gamlingen gumler og fylder sin Skrot; der prates og drikkes og drammes; og Husbonden tror, det skal svare sig godt. Hvor faar man en Høster som Thames. – I digtet ”HJEM FRÆ PLOWGILD” – der har begyndelseslinjen: Se, Slidder og Sladder er der nok, der vil før” – skrevet 11. juni 1908 – strofe 3: Det war lig under Minnet, om no a ka how; der war Lys i Gammel Jehannes Stow; a haaj wot opp te Ywers aa plow; nu træn a saa Fandens haadt te aa sow, det var knap, en kund hold æ Brikker opp; jaja, vi haaj jo faat en Pa Kopp, æ Kaal fæ jæn, fâr han, æ Pløg, kjor hjem te Kaaren med Vovn og Øg. – I digtet ”MORGEN FØR SLAGET” – der har begyndelseslinjen: ”Har I nu Tænder i Riven sat” – skrevet 7. februar 1910 – strofe 2: Mor har pustet til Arnens Glød, sysler derinde ved Davren; se, hvor Røgen fra hendes Grød sænker sig blødt over Havren! Mad hun smører, som kan forslaa, Øl hun styrter i Dunke graa, lægger en Klukkert i Tejnen som kan ta Tonen fra Degnen. I digtet ”DA Æ BJÆRMAND KAM” – der har begyndelseslinjen: ”Der kam en Trold fræ Daabjærgdojs:” – skrevet 29. maj 1910 – strofe 16: En Trørr Pots Anker med jawnhen Øl – Klump-Dump! Hump-i-SKUMP! den tæmt æ Skuel som en Fingerbøl og rat atter mie inden Awten. Og band en Spuns ham lovle haadt Klump-Skump! Hump-i-Skump! han stemt’en ind med hans Tommeltot, saa det prost i hans Skjek under Awten. I digtet FOR LÆNG, LÆNG SIND” – der har begyndelseslinjen ”Skuld Gammel Venskab rejn forgo” – skrevet 21. januar 1922 (efter Robert Burns) – strofe 2: Og gi saa kuns di Glajs en Top og vend en med di Kaw. Vi’el ta ino en jenle Kop For dem swunden gammel Daw. De skjønne Ungdomsdaw, aaja, de Daw saa swær aa find!

16


Vi’el løwt wor Kop saa glaadle op for dem Daw saa læng, læng sind! I digtet ”BONDEN OG HANS JORD” – der har begyndelseslinjen: ”Vi strides og kives, min Jord og jeg” – skrevet 2. sept. 1923 – strofe 3: Derude paa Bakkens runde Bug der faar du gi mig min Provste-Rug; hvor Dalen bunder i Mulden tyk, der tager jeg Byg til min Julebryg, og op ad Skrænternes brede Bryst skal Havren skyde med Liv og Lyst. I digtet ”BOGEN” – der har begyndelseslinjen ”Med rette fældes Tarer” – skrevet 1924 – strofe 8 (sidste strofe): Hvor Bogen ej er kommen der ligger Aanden brak og har du Mynt paa Lommen køb Bog før Øl og Frak! I ”Af Gammel Jehannes hans Bivelskistaari” om ”Methuselem” skriver Jeppe Aakjær:

”A vild’ gjãn ha’ kjend’ æ Persown, men a vild’ missel nødde ha’ hat ham te Awtesmand,  for det vild’ ha’ bløw en slem Forhæ els’ paa en Gord.  Kund’ de faa ham ind paa en Dram og en Drik Øl, saa war han en Kaa’l te aa fortæl, for  han ku’ how endno længer tebaag’ end æ Venø-Slegi, det sto’ ved de Hossens Kyrassirer  og war med Napoleon i Frankerige.”

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE   Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om overnatning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.  

BEST WESTERN  HOTEL GL. SKIVEHUS    Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive  Tlf. 97 52 11 44  info@skivehus.dk  www.skivehus.dk 

17


MORS ØLBRYGNING MORS ØLBRYGNING  I erindringsbogen ”Fra min Bi ee--Tid”, der er én af fire bøger i  ”Livserindringer 1 & 2” skriver Aakjær side 36 om moderens brygning  af øl. Ølbrygning var dengang en kvindeopgave. Det foregik  selvfølgelig i bryggerset og heraf navnet på de e rum.  e rum.   

Øl var en uundværlig del af bondens hverdagskost i 1800tallet. Ølbrygning fandt sted på de enkelte gårde, og var en del  af madmors ansvarsområde. Brygning af øl var yderst  krævende og i dag finder vi det imponerende at konen på  gården, uden brug af "moderne" hjælpemidler, formåede at  brygge holdbar velsmagende øl.  Foto fra hjemmesiden ”Den fynske landsby” 

Og hvilken betroelse var det ikke at  komme  lbage  l hjemmet uden  uheld med den du ende, malede  malt på sin spinkle ryg.   Endnu synes jeg at kunne mærke  den inderlig varme plet mellem ens  skulderblade e er det friskmalede  malt.   Og nu begyndte mor med sin aldrig  svigtende snilde at brygge hjemmets øl. For min mund havde det  al d en særlig velsmag, ikke mindst  da juleøllet. Mors færd ved ølbrygningen blev al d ved at stå for os  børn som en gåde, uden naturligvis  for den af os, min ældste søster,  som hun indviede i hemmeligheden.   Drengenes del indskrænkede sig  kun  l at drikke øllet og forøvrigt  holde sig smukt ved en side, mens  det alvorligste stod på. Det var en  stor nådesbevisning for et mandfolk, stort eller lille at blive kaldt  l  bagdøren, hvis ene halvdel kunne  slåes om mod væggen, og få lov  l  at smage på urten i mors øse.   Sådan har jeg set far stå talrige  gange, mild i øjnene og med en god  skæmt tage mors øse over halvdøren.   Han kunne se så kærlig på sin viv i en sådan  stund. Han fik ikke meget sagt, men i hans øj-

18


ne, i hans mine stod at læse: Du har en dyg g  hed. Hendes dampe fyldte hele ådalen; mors  kone, Jens Peter, en rar og en kjøn kone også!   øldampe indskrænkede sig  l nogle tynde grå  Når far og mor havde vekslet de e tavse øje- hvirvler omkring brønden; de du ede en i  kast, forsvandt de a er i travlhed hver  l sit.  næsen, når man postede vand op  l føllet.   For inden solen gik ned, skulle mor være fær- Et vibeskrig eller lyden af en trækkende havdig og øllet stå for døren for at svales.   fugl kom ind af gårdsleddet. Storken sejlede  Her er a er et mysterium: Hvordan har mor  ned over sin rede på lademønningen og slog  fået disse store ølkar ud af den snævre dør og  med de lyse kastagne er mellem de ventenfået dem fyldt af rygende øl! Vi små var mest  de unger, så det klang mellem de hvide huslbøjelige  l at tro, at det gik  l ved en slags  længer.   lladelig trolddom, vi fik jo ikke lov  l at kom- Stjernerne deroppe kom ud i deres sommerblå vindueskarme og spejlede sig i mors ølkar.  me i bryggerset, kunne derfor ikke følge sa- - Oh,  barndommens dage, hvor rige i er på  gen i hele dens udstrækning. Pludselig stod  ølkarrene der, et ved hver side af døren, og  minder! Endnu du er det i mit sind af mors øl  her skulle det helst stå na en over.   for bryggersdøren.   Jeg mindes disse sommera ener, når også  mosekonen bryggede derude i de brede enge,  næsten som ville mor og hun kappes i færdig-

Aakjærselskabet er på  Bogforum i Bella Center 

19


FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET  ØNSKER IKKE NI‐MAILEN  TRYK HER  ni@jenle.dk?subject=Ophør  

“Aakjærselskabet”   er en folkelig og kulturel sammenslutning  for alle, der interesserer sig for mennesket  Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans om‐ fa ende folkeoplysende indsats i sam den  og hans kulturelle e ermæle.  Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i  halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. 

Selskabets formål:  Selskabets formål er at bidrage  l og  koordinere forskningen og at fremme  undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved  udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage  l varetagelsen og formidlingen  af de  l forfa erskabet og Jenles  kny ede kulturværdier (Se § 8,2).  Selskabet bemyndiges  l at uddele en  årlig Aakjær-pris.   

Formålet vedtaget på generalforsamling på  Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:  h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf    

Bliv medlem af Aakjærselskabet  TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp  20 

ØNSKER NI‐MAILEN  TRYK HER  ni@jenle.dk?subject=Nyhed 

OPLYSNINGER OM   NI‐MAILEN  NI‐mailen er en automail, der kun  læses teknologisk. Man kan derfor  ikke anvende mail‐adressen  l kon‐ takt med Aakjærselskabet.    

Adressen er kun beregnet  l  lmel‐ ding og afmelding af ni‐mailen. 

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik  og tydelig kildeangivelse.   

Hele ar kler må kun gengives  e er a ale med Aakjærsel‐ skabet. 

Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.)  Næs ormand: Peder Kris an Niel‐ sen (P.K.)  Koordinator: Vinnie Linderoth  (V.L.)  Sekretær: Annalise Jensen (A.J)  Andre:  Per Mouritsen (P.M.)  Henning H. Boller (H.B.)  Svend Erik Jørgensen (S.J.) 

20 - LITTERATURDAG  

Om litteraturdagen på Jenle. Jenles nye bryg.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you