Page 1

UENDELIG MUSLINGER


UENDELIG MUSLINGER


Af samme forfatter pĂĽ dansk En sĂŚson (2014)


Sylvie Bocqui

UENDELIG MUSLINGER P책 dansk ved Hans Peter Lund


UENDELIG MUSLINGER er oversat fra fransk efter Infini coquillettes Copyright © Eclats d’encre 2002 Dansk udgave © Forlaget Etcetera 2016 Forlagsredaktion: Sofie Vestergaard Jørgensen Coverdesign: Make Ready Studio Bogen er sat med Plantin hos Graphorama.dk og trykt hos KOPA, Lithuania 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-93316-06-5 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer

Udgivelsen er støttet af

Forlaget Etcetera Strandgade 12B 1401 København K www.etcetera-forlag.dk


Mellem moderen og barnet: – Uendelig + uendelig + uendelig, hvor meget bliver det? – Det bliver uendelig. – Bliver det tre gange uendelig? – Nej, det bliver uendelig. – En lille smule uendelig og meget uendelig, er det så det samme? – Ja, sådan nogenlunde. – Og mange pastamuslinger, er det mere end uendelig pastamuslinger? – Jeg tror vist, man er mere sikker på at få mange pastamuslinger, hvis man beder om mange, end hvis man beder om uendelig ... – ... men må jeg alligevel godt få uendelig muslinger?

7


Den lille sidder ved frokosten påskedag, hun er ved at lave en sandwich med smarties og svarer ikke på det spørgsmål, hun får stillet. Stiller et andet: “Synes du ikke, det er smukt?” De runde pletter af smeltet sukker helt ud i hjørner­ ne af sandwichbrødet. Hvad der også er smukt, er lyden af den hårde overflade, når hun knaser den mellem tænderne, den bløde modstand, det giver. Det er også smukt at mærke, hvordan klumperne af smeltet chokolade flyder ud inde i mundens stilhed. Og denne farvede rude af skinnende lak, blåt, grønt, gult, rødt, orange, violet, kastanjebrunt, det er også smukt. Nej, hun vil ikke have noget lammekød, nej, nej og atter nej.

(at tro på genopstandelsen)

9


I skolegården siger hun, at hun i virkeligheden hedder Stéphanie. “Jeg hedder i virkeligheden Stéphanie.” Tror selv på det, på hvordan det er at være et hittebarn, at have en frygtelig skæbne, mellem skam og fryd, det afhænger af øjeblikket. Men hvor er hun kommet på den tanke? (Lærerinden har talt med hendes mor). “Jeg begriber ikke, hvad der falder dig ind!” I skolegården hedder Marianne Marianne, Aline hedder Aline, Jenny hedder Jenny, de er hverken kongedøtre eller bortløbne. De tager hende ikke alvorligt, tror ikke på det, “hun skal bare gøre sig inte­­ ressant”, siger de. Det virker altså ikke. Så finder den lille på noget mere. Siger, at hun i virkeligheden hedder Sté­ phanie, men at hendes bedste veninder har lov til at kalde hende Fanny. Diminutivet har en klang af vaskepige med forklæde og masser af venlighed i lommerne. I 1968 er der ikke ligefrem et væld af Stéphanier. Det er ikke almindeligt at hedde Stéphanie. 10


Nede i tobaksforretningen, hvor hendes mor sender hende hen hver dag efter to pakker Craven A, har hun set det fornavn skrevet med blå, udtrukne bogstaver som et bånd på forsiden af et ugeblad. Neden under navnet ligger der en nøgen kvinde på maven med højt løftede baller. Hun holder et blåt stykke stof fast mellem lårene, hun suger det ligesom op med maven, eller sådan noget. Det lavendelblå stof fylder hele siden som et kølende telt, og hendes lyse krop er stativet, der bærer det. Hver dag ugen igennem, to pakker Craven A og forsiden af ugebladet. Med dette blege, ubestemmelige blik, som Stéphanie ser på hende med. I skolegården siger hun, at hun hedder Stéphanie, men det er ikke rigtigt, og at hendes bedste veninder har lov til at kalde hende Fanny, og det ville være rigtigt, hvis det var rigtigt. Men hendes bedste veninde foretrækker at bruge det eneste navn, der får hende til at vende sig om, når hun kalder på hende fra den anden ende af skolegården om morgenen. Det gør hende fortvivlet over at bo i denne blege ordkrop, som hendes far og mor aldrig får over deres læber.

11


Det er virkelig hendes bedste veninde. Hun hedder Florence. Og Flo, men kun for hende.

(børnehaveklassen, lærerinden hedder Madame Gen­­tile)

12

Sylvie Bocqui 'Uendelig muslinger' (læseprøve)  

» Siden har hun sluttet fred. Med sig selv, med barndommen. Hun har lært at le. At le ad sig selv, uden at det er på bekostning af sig selv....

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you