Page 1


FOR AT MÆRKE HUDEN


Af samme forfatter pĂĽ dansk: Letheden (2015)


Emmanuelle Richard

FOR AT MÆRKE HUDEN Roman

På dansk ved Ann-Jette Caron


FOR AT MÆRKE HUDEN er oversat fra fransk efter Pour la peau Copyright © Editions de l’Olivier 2016 Dansk udgave © Forlaget Etcetera 2017 This book is published by arrangement with Literary Agency Wandel Cruse, Paris Forlagsredaktion: Sofie Vestergaard Jørgensen Omslag: Make Ready Studio Forsidefoto: Emilie, 2004 © Arnaud Delrue Bogen er sat med Plantin hos Graphorama.dk og trykt hos KOPA, Lithuania 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-93316-15-7 Forfatteren ønsker at takke Dominique A. for tilladelsen til at bruge sangtitlen Pour la peau som titel til romanen. Cet ouvrage a bénéficié du soutien des Programmes d’Aide à la Publication de l’Institut français Udgivelsen er støttet af

Forlaget Etcetera etcetera-forlag.dk @forlaget_etcetera


Du husker enkelte bevægelser, enkelte halse, enkelte nakker, du husker det tilbagevigende og stilhederne. Du husker den paniske tilstand i alt det eksisterende, lige inden favntaget, lige inden det første kys. At den paniske tilstand altid var den samme og alligevel altid ny. At den paniske tilstand og en dirrende gren ved vinduet begrundede alt. Alban Lefranc, L’amour la gueule ouverte (hypothèses sur Maurice Pialat) Alt det, jeg ikke gav ham, har jeg ikke beholdt, alt det, jeg ikke gav ham, er tabt. Emmanuelle Pagano, Nouons-nous Når nogen siger: “det er ikke det, det betyder ikke det”, er det altid et forsøg på at benægte sandheden, for det er altid det, og det betyder altid det. Edith Templeton, Gordon


Rosenkransens første perle er et erindringsglimt. Pege- og tommelfinger griber om mit højre håndled – et sekund. En ring om min hud, et håndjern. Efter dette billede følger mange andre, dyrebare, flygtige, alle omdannet til ar, og alle samlet sammen på meget kort tid, whisky, rom, benzodiazepin, kodein, en middagslur på en strand med en ukendt mand, der falder i søvn i mine arme, whisky igen, meget whisky, en sort bil på den tomme parkeringsplads ved legetøjsbutikken, hvor jeg arbejdede, af og til en mojito eller et par gin-tonics til mig, et hotel, en strofe fra en sang, Despite the evidence, we dance, kilometer efter kilometer tilbragt på en anden kvindes plads i bilen, denne andens skrøbelige og yndefulde stemme, der synger to the end of the night på en mp3-fil. Men det ved jeg endnu ikke, da han griber om mit håndled.

7


Første gang jeg ser E., synes jeg, han er ligegyldig eller grim. Hans ansigtshud er grå, og han ryger, det er det eneste, jeg lægger mærke til.


April


Han stod foran døren på den adresse, hvor hans kontor lå. En grøn dør ud mod vejen og bag den en smal gang. Han havde sikkert jeans på. Det var forår. Vejret var gråt, ret mildt, jeg havde endnu ikke vænnet mig til klimaet dernede og havde for meget tøj på, et stort tørklæde, militærjakke og gummisko. Jeg havde lige fået fri fra arbejde. Mit ansigt var nøgent. Det er længe siden, jeg er holdt op med at sminke mig for at gå på arbejde. Han havde sikkert en af sine utallige ternede skjorter på, som er de eneste, han kan holde ud at gå i – jeg er ikke helt sikker på, om det var sådan den dag, jeg kiggede ikke ordentligt på ham, og det eneste, der trængte igennem til mig, var de ting, man registrerer uden at hæfte sig ved dem, uden at lægge mærke til enkelthederne, når man møder en, man ikke er interesseret i – en skarpt skåret skjorte i britisk skinheadstil, eller også en polotrøje, en T-shirt, men helt sikkert ikke én med V-udskæring; bortset fra en ensfarvet, gråbrun Fred Perry, som han var klædt i på to vigtige tidspunk11


ter i de få uger, der bandt os sammen, så jeg ham aldrig i andet end ternede skjorter. Jeg husker, at han havde klassiske herresko på. Eller rettere nej, jeg husker det ikke. Jeg “ræsonnerer” mig bare frem til det, mens jeg skriver for at udholde hans fravær (for når jeg skriver om E., er det for at forvandle ham til et “emne”, for at fastholde hans trodsige profil, når han tænder en cigaret, ja, men især for at få stadfæstet denne kort­ livede kærlighedshistories abrupte afslutning, overbevise mig selv om, at der ikke er nogen mulighed for at vende tilbage, for selvom jeg “ved” det, har jeg ikke “erkendt” det). Den næste gang havde han gummisko på, det lagde jeg til gengæld mærke til, han måtte have valgt dem for min skyld, for at vække min interesse og “være på bølgelængde med mig”, som en måde at virke yngre på, og den her indbildske antagelse fik mig til at synes, han var latterlig. Jeg husker ganske tydeligt, at jeg knap lagde mærke til ham den første gang, og det forbløffer mig stadig. Kun hans måde at tale på, som jeg syntes var vanvittig, og så hans teint, hans ansigtshuds overraskende farve, som jeg først senere forstod grunden til, gjorde indtryk på mig, uden at jeg dog af den grund tænkte nærmere over det. Jeg må også have noteret mig hans lange, drengede krop som en anden særhed, perifert, uden at mit blik dvælede ved noget. 12


Jeg husker alligevel, at jeg delte min observation omkring skoene med den fyr, jeg var ved at forlade efter seks års kærlighed, som jeg elskede med en vanvittig ømhed, og som jeg forlod, fordi vi var blevet enige om det – E. sagde senere om udtrykket “vi var enige om det”, som man så tit bruger, når et forhold slutter, at der “altid er en, der er mere enig end den anden”, og jeg vidste ikke på det tidspunkt, hvor han sagde det, i hvor høj grad det forudsagde den smerte, der ville komme, min første erfaring med et brutalt brud. Manden, der havde vist mig rundt i den etværelses lejlighed, havde hvide Adidas-sko på den dag, denne anden gang hvor vi mødtes, så jeg kunne give ham de papirer, der manglede til min lejekontrakt. Jeg husker, hvordan jeg bagefter hensynsløst sad og tænkte højt i bilen – vi kørte mod udkanten af byen, ud på landet; mod det lille hus, hvor vi var ventet af kattekillingen med den sorte plet på snuden, som vi havde adopteret i september, hvor vi planlagde at flytte hertil, til denne del af Frankrig, som vi gerne ville tro skulle være stedet, hvor vi startede på en frisk, hvorfor vi med vilje ignorerede de talrige tegn på, at der snart ikke længere var noget tilbage af det “vi”, som vi stadig udgjorde; mod det, der snart ville være vores gamle hjem, et fælles minde, som vi ikke længere kunne dele med hinanden, hvis vi forlod hinanden. Vi havde forladt Paris alt for hurtigt, og som på flugt. Jeg tænkte højt, altså, talte om muligheden af, at denne mand 13


samme morgen havde overvejet – valgt? – sine sko på grund af det, de signalerede i forhold til mig. Var jeg smigret? Nej. Eller måske en smule, meget lidt, svarende forholdsmæssigt til min interesse for manden, som jeg svagt havde foragtet for hans besynderlige snakkesalighed, mens vi gik gennem de for mig ukendte gader på vej fra den ene ledige lejlighed til den næste; det vil sige stort set ikke. Alt det talte jeg om i bilen, der blev kørt af ham, som jeg var ved at forlade, og som stadig elskede mig, uden at bekymre mig om den smerte, jeg påførte ham. I øjeblikket følte jeg mig næsten ikke ondskabsfuld, for jeg legede bare den ubesindige jalousileg, som alle elskende leger, og det var det, vi var, nogle uger endnu, elskende, eftersom vi boede sammen, eftersom vi ikke hadede hinanden, eftersom vi stadig gik i seng med hinanden af og til, og fordi denne anden mand ikke interesserede mig. Mens jeg skriver dette, spørger jeg mig selv: Hvordan bevæger man sig fra ligegyldighed til foragt til nysgerrighed, så til begær og til sidst til kærlighed? Hvornår begyndte jeg at lægge mærke til E.? Hvornår begyndte jeg at kunne lide E.? Hvornår fik jeg den overvældende fornemmelse af at “se” ham i sin helhed og at blive overrumplet af det? Hvornår opstod det vilde begær efter at tilhøre denne mand for enhver pris, som jeg aldrig tidligere havde begæret at tilhøre nogen eller bare at høre til, så jeg kunne ophæve mig 14


selv og opløses i ham, glemme, at jeg eksisterede og, helt enkelt, beskytte ham og passe pü ham? Hvornür faldt jeg?

15

Emmanuelle Richard 'For at mærke huden' (læseprøve)  

"Det var i sommeren 2013. Jeg havde lige forladt C. Jeg havde lyst til at møde nye mænd, men absolut ikke til at forelske mig igen. Jeg opre...

Emmanuelle Richard 'For at mærke huden' (læseprøve)  

"Det var i sommeren 2013. Jeg havde lige forladt C. Jeg havde lyst til at møde nye mænd, men absolut ikke til at forelske mig igen. Jeg opre...

Advertisement