Page 1


Selmas far

Grethe

Selmas mor

Selma

Malte

Lena

Søren


Lulu

Oliver

Mikkel instruktør

Lulus mor

Klassekammeraterne

Josefine


Selma Superstar


I serien Stjernestøv: Den store chance Knæk og bræk, Selma Stor pige, lille tøs Selma Superstar

Køb bøger og book forfatteren på: www.karenvadbruun.dk og find flere gode bøger her: www.forlagetcorto.dk


Karen Vad Bruun

4 Selma superstar

Illustreret af Jenny Kempe


Stjernestøv #4 ”Selma Superstar” Tekst: © Karen Vad Bruun Illustrationer: © Jenny Kempe 1. udgave Bogen er sat med Elena af Malene Hald og trykt hos Interpress Printed in Hungary 2016 ISBN 978-87-93497-09-2 Lix 19


Kapitel 1

En morgenhilsen ... 7 Kapitel 2

For meget ... 21 Kapitel 3

Superstar ... 39 Kapitel 4

Bedste veninder ... 51 Kapitel 5

Forvandling ... 61


Kapitel 1

En morgenhilsen Vækkeuret ringer kl. 5.00. Selma snoozer i fem minutter og får så slæbt sig ud på badeværelset. Der er lys i køkkenet, og hun kan høre elkedlen varme op. Så er far allerede i gang. Hun mærker et stik af dårlig samvittighed over, at han også skal så tidligt op. Ikke at han beklager sig. Hun har flere gange tilbudt at tage en taxa, men han vil ikke høre tale om det. Han påstår, at han godt kan lide det. Men der er faktisk også noget ret hyggeligt over de her bælgmørke morgener, hvor det bare er de to, 7


der er vågne. De har fundet deres egen stille rytme, mens mor og Hugo sover.

Selma skal være på film-settet senest kl.

6:30, så de er klar til at optage kl. 8:00. Turen i bilen er næsten det hyggeligste. Hver morgen kører Selma og far igennem den mørke, tomme by med fyldte termokopper og varme i sæderne. De lytter lidt til radio, men mest sludrer de bare. Ikke om noget særligt. Om filmen, om skolen, om ting, de hører i nyhederne.

Det er gået op for Selma, at det ikke er

særlig tit, hun er alene med far. I hvert fald ikke sådan her, hvor de har tid til at tale sammen. Hun var slet ikke klar over, at hun manglede det. Og nu er det snart slut igen.

– Nå, Selma, så er det vores sidste uge på

landevejen, siger far, som om han læser hendes tanker. 8


Han ser helt trist ud ved tanken. Fredag

er sidste optagedag. Næste uge er det tilbage til virkeligheden. Han kigger over på hende. – Glæder du dig til at komme tilbage til skolen?

– På en måde.

Selma tænker sig lidt om, før hun fort-

sætter:

– Men det bliver også mærkeligt.

Selvfølgelig glæder Selma sig til at se sine venner igen. Hun savner Lulu og alle de andre. Hun savner også at have tid til sig selv. At lege. At se film med Lulu. Men der er sket så meget. Hun føler sig på en eller måde anderledes, end dengang hun og Lulu gik til casting sammen.

Der er gået over en måned, siden optagel-

serne til filmen begyndte, og Selma har næsten ikke set sine venner i al den tid. Hun har 9


haft alt for travlt med at arbejde. Det har været lange dage. Møde tidlig morgen på settet og tit først være hjemme efter aftensmad. Så de få dage, hvor Selma ikke har skullet optage, har hun slet ikke haft lyst til at se andre end sin familie. Hun er lidt nervøs over at skulle tilbage til alting. Og så er der noget andet, der gør, at hun vil savne sit filmliv. Noget, hun ikke kunne finde på at fortælle til far.

Nu standser han bilen uden for studiet.

– Er det okay, du selv går ind?

Det spørger han om hver morgen. Selma

smiler.

– Ja, jeg tror, jeg er er ved at kunne finde

rundt.

Hun kravler over og kysser far på kinden.

– Vi ses i aften, skat, siger han og rækker

hende rygsækken. – Kører du med Mikkel?

– Jeg ved det ikke endnu. Jeg ringer. 10


Selma smækker bildøren og vinker til far.

Så tager hun rygsækken på og går hen mod trapperne til de store bygninger.

Studierne ser tomme og mørke ud. Hvis

ikke man vidste bedre, ville man tro, her var helt lukket ned. At ingen var mødt på arbejde så tidligt om morgenen. Men man kan fornemme det, så snart man åbner den tunge indgangsdør: Her er masser af liv. Om nogle timer vil stedet være helt fyldt med mennesker, men dagen er allerede godt i gang. Tek11


nikere og assistenter haster op og ned ad de lange gange. Rulleborde med kaffekander og croissanter triller forbi. Overalt lyder skramlen fra stilladser og hyletoner fra lydprøver. Overalt er der ansigter, som Selma ikke kender.

De første dage var Selma helt overvældet

over det enorme sted. Og over alle de fremmede folk, som ser så travle ud. Men hun har vænnet sig til det nu.

Der bliver optaget mange andre ting end

lige Farlig Ferie her. Først da hun når ned i nærheden af Studie 8, begynder folk at nikke eller smile, når de møder hende. Og når hun kommer helt ind i studiet, krydser igennem det store rum for at komme hen og klæde om og blive sminket, føles det lige så trygt som at komme ind i 4. b’s klasseværelse. 13


– Godmorgen, Selma!

Alle ser op. Alle smiler og hilser, når de

ser hende.

– Hej Selma, fik du slappet af i går?

Det er produktions-assistenten, Maria, der spørger. De var her begge to til virkelig sent lørdag aften.

– Ja, er du gal, svarer Selma med et smil.

– Jeg lå bare på sofaen heeele dagen!

– Åh, det lyder godt. Nu er det heldigvis

også snart overstået.

Maria giver hende et klap på skulderen og er væk igen. Selma fortsætter hen mod sminken. Lena står og venter på hende. Søren sidder allerede i stolen ved siden af. Der er hyggeligt i rummet. En radio kører, og her dufter af 14


kaffe. Søren nikker til hende. Selma nikker tilbage og smiler for sig selv. Søren er den sjoveste, mest larmende af alle skuespillerne, men hvis han kan blive fri, siger han ikke et ord før klokken 8. De to makeupartister, Lena og Camilla, sludrer om deres næste jobs, mens Selma henter en croissant. De skal ikke det samme sted hen. Lena skal arbejde på en tv-serie et sted i Sverige, og Camilla skal sminke på en film i et af de andre studier. Og Selma skal i skole.

– Er det i morgen, din veninde kommer?

spørger Lena, mens hun dupper creme på Selmas ansigt.

– Ja, i morgen efter frokost.

– Hvor hyggeligt, siger Camilla og pudrer

Sørens skaldepande. – Var det Lulu, hun hed?

Selma nikker glad. Hun har nok snart for-

talt alle, at Lulu skal komme. Men hun glæ15


der sig også meget. Det har været udskudt igen og igen, men nu er det endelig lykkedes.

Det er ved at være sidste chance for, at Lulu

skal se det hele. Om en uge er de alle sammen væk. Skuespillerne, teknikerne, instruktøren og assistenterne. Det er så mærkeligt at tænke på, at de alle sammen skal nye steder hen. På en måde ville Selma ønske, at de bare blev lige her, så hun kunne komme på besøg en gang i mellem.

Så Selma glæder sig til, at Lulu kommer.

Hun glæder sig til at vise det hele frem. Det bliver rart at have nogen at dele det med. Nogen der har set, hvordan det er. Og hun glæder sig til at være sammen med Lulu igen. Hun kan næsten ikke huske, hvordan det er at have en bedste veninde. Før filmen var Selma og Lulu næsten altid sammen. De sås om eftermiddagen efter skole og tit også mindst 16


én gang i weekenden. Selmas far plejede at grine og spørge, om de havde glemt at fortælle hinanden, hvad de havde spist til aftensmad, når de lige skulle chatte eller ringes ved om aftenen, selvom de havde været sammen hele dagen.

I begyndelsen var det mærkeligt ikke at

ses, men Selma fik hurtigt så travlt, at hun næsten ikke savnede Lulu. Og pludselig var der gået en uge, og så to, uden at de overhovedet havde talt sammen. To uger var så lang tid, at det blev svært at ringe. Så lang tid, at Selma ikke vidste, hvad hun skulle svare, når Lulu skrev. Så hun lod være. Og så holdt Lulu også op med at skrive.

Det er deres mødre, der har lavet aftalen

om i morgen. Selma synes, det er lidt fjol17


18


let. Som om de går i børnehave og skal have hjælp til at lave legeaftaler. Men hun er samtidig glad for det.

– Jeg skulle hilse fra Malte!

Det er Mikkel, instruktøren, der kommer

forbi med sin evige kaffekop og afbryder hendes tanker.

– Tak.

Selma smiler. Hun kan mærke kinderne

blive varme. Godt, man har sminke på. Malte er Mikkels søn. Og ret sød.

– Hils igen, kommer hun for sent i tanke

om at sige. Men Mikkel er allerede væk. Han har mange, han skal sige hej til.

– Han hilser ellers meget, ham Malte …?

siger Lena og kører pudderbørsten over Selmas kinder.

– Hmm … 19


Selma ved ikke, hvad hun skal svare, så

hun kommer bare til at sige en lyd. Hun kan ikke gennemskue, om Lena siger det for at drille. Men det er rigtigt nok. Næsten hver dag kommer Mikkel med en hilsen fra Malte. Det er ret dejligt. Og også lidt mærkeligt. De kender ikke hinanden så godt, Selma og Malte. Men det føles lidt sådan, når de ses. Som om de passer sammen på en måde. Selma ved ikke helt, hvad det betyder. Eller hvad hun gerne vil have, at det betyder. Men hun ved, at hun bliver glad, hver gang hun får en hilsen.

Og hun ved, at Malte er en af grundene

til, at hun har ondt i maven over at skulle stoppe på filmen.


Kapitel 2

For meget Selma løber hurtigt. Der er nogen efter hende. Man kan se angsten i hendes ansigt. Nu kan hun ikke løbe fra ham længere. Manden får fat i hendes jakke, griber ud efter hende. Men hun glider ud af jakken. Sparker ham hårdt på skinnebenet og spæner af sted. På vejen skubber hun til en skraldespand. Den ramler ind i et stillads og får en bøtte med maling til at tippe. Ned i hovedet på manden.

– Møgunge!

Han brøler efter hende med bøtten på ho-

vedet og lyserød maling over det hele. Selma 21


vender sig om og kigger ind i kameraet med et grin.

– Og … Tak! Fedt. Det var helt perfekt.

Mikkel klapper tilfreds, og hele filmhol-

det hujer, mens to assistenter skynder sig hen for at hjælpe skurken af med malingen. Selma går hen og får noget vand. Står lidt og får pusten for sig selv. Hun er tørstig og svedt. Der er varmt under lamperne.

– Skidegodt, alle sammen, siger Maria.

Hun har stillet sig op på en kasse, så alle

kan se hende.

– Og nu er der frokost! Og jer, der er på i

eftermiddag: Vi ses igen kl. 13:30.

Maria går ned fra kassen, men så kom-

mer hun i tanke om noget og springer op igen.

– Og Selma, din gæst er kommet!

Selma ser forvirret op. Hun var helt væk. 22


Stod og glædede sig til at få tøjet af og vand i hovedet og noget at spise, inden Lulu kom. Men Lulu er her allerede. Hun står ved siden af Maria og vinker. Nu løber hun Selma i møde.

– Hvor er det bare sejt, det her!

Lulu taler meget højt, mens hun løber. Råber næsten. Selma vil sige noget, men pludselig har hun munden fuld af lyse krøller. Og arme omkring sig. Hun havde næsten glemt Lulus kram. De kommer ofte og for det meste, når man ikke lige er forberedt. Selma står der midt i et filmstudie og bliver krammet af Lulu, og hun kan mærke, at hun har savnet det. Hun har savnet Lulus bestemte arme rundt om sig. Hun har savnet krøllerne, der kildrer i næsen og alting. Men alligevel vrister hun sig hurtigt fri. Hun vikler sig ud af Lulus arme. Hun kan ikke lide at stå sådan her. Det gør hende flov på en måde. 23


– Hvorfor kommer du så tidligt? ryger det ud af hende.

– Mor gav mig lov til at pjække fra dansk.

Lulu fniser.

– Hun kunne vist godt se, at jeg ikke ville

få meget ud af timen, når jeg bare ville sidde 24


og drømme om at komme ud og se dig være filmstjerne. Så jeg kom, så hurtigt jeg kunne. Så har vi endnu mere tid sammen! Selma nikker og prøver at smile. Lulu taler videre om hilsner fra klassen og sjove historier og noget om en, der skal have bøjle. Hun lægger slet ikke mærke til, at Selma er stille. Og hun har vist ikke overvejet, om det passer Selma og resten af filmholdet, at hun kommer en time tidligere.

– Hvad skal vi nu? Hvor skal vi hen?

Lulu står og tripper og prøver at tage det

hele ind på én gang. Selma prøver at lægge en plan. Måske de skulle finde et sted at sidde lidt sammen først, bare de to. Det er så længe siden, de har set hinanden.

– Vi skal lige til at spise frokost, men …

Selma bliver afbrudt af Lulu, der hvisker

højt ind i hendes øre: 25


– Det er løgn, ikke? Er det dér Oliver? Jeg

dør, hvis det er Oliver!

Lidt fra dem går Oliver og et par af de an-

dre skuespillere forbi på vej hen for at spise frokost. De går og griner over et eller andet og lægger ikke mærke til Selma og Lulu, der står og flagrer midt i rummet.

– Ja, selvfølgelig er det ham. Men lad lige

være med at hviske! hvisker Selma tilbage.

Så hiver hun Lulu med sig. Lulu proteste-

rer, men Selma vil væk. Væk fra Oliver og fra alle de andre, der kan se dem. Hun hiver Lulu med ind på et badeværelse og låser døren.

– Hvad sker der?

Lulu er tydeligvis ikke tilfreds med at være låst inde, når alt det spændende sker udenfor.

– Der sker ikke noget!

Selma kan høre, at hun lyder irriteret. 26


Hun ville ønske, at Lulu ville slappe af en gang imellem. Hun tager en dyb indånding. Prøver at glemme irritationen.

– Jeg har bare lige brug for at vaske mig,

okay? Så går vi ud og spiser sammen med de andre.

– Okay, siger Lulu glad og smiler til sig

selv i spejlet.

Hun har vist ikke lagt mærke til noget.

Taler bare videre om Oliver og alle de film, han har været med i, og hvor smukke hans blå øjne er. Selma skifter T-shirt og prøver at duppe sig med koldt vand uden at ødelægge sminken. Lulu står med hovedet nedad og ryster håret for at få krøllerne til at fylde mere.

– Tror du, han kan huske mig? spørger

hun, da hun kommer op igen.

Håret står i en sky rundt om ansigtet.

– Hvem? 27


– Oliver, din tosse!

Lulu laver kyssemund til spejlet.

– Men I har jo aldrig

mødt hinanden … Selma prøver at tale udenom. Hun ville ønske, de kunne undgå at se Oliver igen. Men hun ved godt, det ikke nytter noget.

– Men du har jo fortalt ham om mig.

Lulu ser på Selma, som om hun er tung-

nem.

– Dengang med autografen, selvfølgelig!

… Og husk nu at præsentere mig. Ikke noget med at holde ham for dig selv!

Lulu siger det med et smil, og så kram-

mer hun Selma igen. Selma prøver at smile tilbage. Hun ved godt, der ikke er noget at gøre. Lulu har drømt om Oliver i næsten et 28


år. Og hun blev lykkelig, da Selma skaffede hans autograf en af de første gange, hun mødte filmholdet. Og Lulu kan jo ikke vide, at Selma helst vil have så lidt som muligt med filmens store stjerne at gøre.

Sådan har det ikke altid været. Der var

engang, hvor Selma blev glad, når hun så Oliver. Der var engang, hvor hun troede, han var hendes ven. Så fandt hun ud af, at han grinede ad hende bag hendes ryg, og hun holdt op med at stole på ham. Men alt det kan hun ikke finde ud af at fortælle Lulu.

Ikke nu i hvert fald.

De andre er næsten færdige med at spise, da Lulu og Selma kommer hen til buffeten. Lulu 29


har spurgt og kigget og pillet ved alt, de er kommet forbi på vej herhen. Selma kan ikke rigtig finde ud af, om hun synes, det er sjovt eller for meget. Men det plejer ikke at genere hende. Lulu har jo altid været sådan. Folk sidder i små grupper ved bordene, og der bliver snakket og grinet. Selma viser Lulu, hvordan man tager mad fra buffeten.


Så finder hun et par sodavand og stiller dem på et tomt bord.

– Kom, Lulu. Vi sætter os her.

Men Lulu hører ikke efter. Hun er allere-

de væk. Hun har stillet sig ned i den anden ende. Hen ved siden af bordet, hvor Oliver sidder. Der er en ledig stol, og nu står hun og laver fagter til Selma, for at hun skal komme.

Men Selma bliver stående. Hun kan mær-

ke, at hun bliver rød i kinderne. Hun synes, det er pinligt, at Lulu klistrer op ad Oliver. Og hun bliver gal på Lulu over, at hun bare maser ind og gør, som hun vil. Som om hun vil overtage det hele. Som om det er hendes sted.

Selma sætter sig ned og begynder at spi-

se. Hun prøver at lade være med at kigge efter Lulu. Hun skal nok komme. Hun kan jo ikke stå der og vinke for evigt. Selma tager 31


et par bidder af sin mad, men den smager hende ikke. Pludselig er hun slet ikke sulten. Hun føler sig som en dårlig ven, at hun bare har efterladt Lulu. Og hvad tænker alle de andre? Lulu er jo stadig hendes gæst, selvom hun ikke gør tingene, som Selma gerne ville have det.

Selma rejser sig igen, fuld af dårlig sam-

vittighed. Hun kigger efter Lulu og håber, at hun ikke er for ked af det. Eller sur.

Men Lulu ser ikke sur ud. Hun sidder ved

Olivers bord og har vist ikke engang opdaget, at Selma ikke er fulgt med hende. Oliver er i gang med at fortælle et eller andet, og Lulu griner højt ad det, han siger.

Selma står lidt og kigger på dem uden at

gå derhen. Hun har en klump i halsen. Det var ikke lige sådan her, hun havde forestillet sig Lulus besøg. Hun havde drømt om at vise 32


hende det hele. Havde måske også forestillet sig, at Lulu ville være imponeret over hende. Men Lulu gør, som hun altid gør. Hun tager, hvad hun vil. Hun gør det ikke for at være streng. Det er bare sådan, hun er.

Pludselig er det helt umuligt for Selma

at gå hen til Lulu. Det er nok mest det med Oliver. Hun har holdt sig ret meget væk fra ham, siden hun hørte ham tale om hende på hotellet. Det er ikke, fordi hun ikke kan være i samme rum som ham. De har haft en del scener sammen, og de kan også godt joke og have det sjovt sammen med de andre. Men hun holder afstand. Hun bliver ikke tilbage, når der kun er ham. Hun sludrer ikke med ham på vej hen til makeup eller i pauserne, mens lyset bliver sat.

Oliver har nævnt det en enkelt gang. Sagt

noget om, at hun blev ligeglad med ham, da 33


Malte kom. Hun har bare ladet som ingenting. Vil ikke være uvenner med ham. Men i hvert fald heller ikke venner.

Selma ser igen over på Lulu og Oliver. Nu

kigger de på hende. Oliver siger et eller andet, der får dem alle sammen til at grine. Selma bider tænderne sammen. Hun skal bare ikke stå her og tude. Og slet ikke i dag.

Selma skynder sig ind på sit værelse, da hun kommer hjem fra optagelse. Spørger, om ikke hun bare må få maden derind, fordi hun er så træt og helst bare vil stene til en tv-serie. Mor giver hende lov. Og hun lader også være med at spørge mere ind til Lulus besøg. Det er Selma glad for. Hun er ikke sikker på, 34


at hun kunne fortælle om det uden at tude eller blive rasende, og det orker hun ikke mere af i dag.

Det var den dumme frokost, der ødelagde

det hele. Selma var i elendigt humør resten af dagen og blev ved med at glemme stikord og rode rundt i sine replikker. Og Lulu sad bare og grinede sammen med Oliver. Eller jokede med instruktøren, som om de var gamle venner. Som om det var Lulu, der var med i filmen.

Selma var lettet, da Lulu skulle gå. Hun

havde krammet hende hurtigt. Hun havde smilet og sagt, det var godt at se hende. Men hun følte sig som en dårlig veninde imens, for hun havde faktisk ikke rigtig ment det.

Og nu ligger Selma i sin seng. Hun er i et

mystisk humør. Lyset er slukket, og hun burde egentlig lukke øjnene og prøve at falde i 35


søvn. Hun skal tidligt op igen i morgen. Men det er, som om hendes krop ikke kan falde ned. Den vil slet ikke ligge stille. Og hendes hjerne kører helt af sig selv.

Det er ikke på grund af Lulu, at Selma

ikke kan sove. Det er ikke, fordi dagen ikke blev, som hun havde tænkt sig. Selvom det også er i baghovedet. Men hun tænker først og fremmest på Malte og den sms, han sendte hende for et øjeblik siden.

“Jeg kommer og hepper på jer til sidste

optagedag. Glæder mig meget til at se dig.” Til sidst en smiley med hjerter som øjne. Selma er forvirret. Hun er forvirret over Maltes hilsen. Over de ting, han skriver. Det er ikke første gang, han har sendt hende hjerter i en besked. Eller skrevet søde 36


ting. Men når de ses, taler han om alt muligt andet. Så Selma er forvirret over smileyen, og over den måde, hendes hjerte tager et hop på, når hun ser, at Malte har skrevet. Hun har aldrig haft det sådan før. Hun har aldrig prøvet at blive glad i hele kroppen bare af at tænke på en dreng. Og hun tænker, om Maltes hjerter mon betyder, at han har det på samme måde med hende?

Selma ligger i sengen og kan ikke finde

ro, fordi det er ved at gå op for hende, at hun nok er forelsket. Og det gør hende glad og varm. Men det gør hende også hunderæd. For hun aner ingenting om forelskelser. Hvad sker der nu? Vil Malte være kærester? Er det det, han prøver at sige med alle de hjerter? Hvorfor skal det hele være så mystisk. Kan han ikke bare spørge hende?

Selma tager telefonen frem igen og kigger 37


for femte gang på det billede, hun tog af Malte, da de var i Jylland. Han ser lige på hende og smiler. Selma kan ikke lade være med at smile tilbage, selvom hun føler sig ret fjollet. Så sukker hun. Hun aner ikke, hvad hun skal gøre, men Lulu er ekspert i den slags. Hvis bare Selma havde hørt efter alle de gange, Lulu talte løs om en eller anden dreng. Hvis bare hun kunne spørge hende til råds. Men Selma har ikke fortalt Lulu om Malte. Tidspunktet har ikke lige været der, og nu har hun slet ikke lyst.


Kapitel 3

Superstar Selma har det, som om hun er midt i en drøm. Hun er på vej til time. Hun går på skolen, hvor hun har gået hundredvis af gange før. Op ad trapper, hen ad gange. Det er en helt almindelig mandag. Gangene dufter af rengøringsmiddel, og Selma har kun været væk en måneds tid. Kortere end en sommerferie.

– Du skal se, du kan sikkert ikke engang

mærke, at du har været væk, sagde far i går, da de spiste aftensmad. – Når først du er der, vil det være den samme gamle leverpostejsskole.

– Det kan godt være, det bliver lidt mær39


keligt at skulle være den samme gamle Selma igen, sagde mor, da hun kom ind for at sige godnat. – Nu må du ikke blive skuffet over, at alt bare er, som det plejer.

Men intet er, som det plejer. Lige meget

hvor Selma går, er der børn, der vender sig om efter hende. Først tænker hun, at det må være noget, hun bilder sig ind. Hun er nok bare nervøs over at være tilbage. Så hun går videre. Prøver at lade være med at lytte efter de hviskende stemmer. Prøver at kæmpe imod trangen til at finde et spejl og se, om nogen har tegnet overskæg på hende eller noget andet idiotisk.

Aldrig har vejen op til 4. b’s klasselokale

føltes så lang. To piger fra 2. klasse bryder ud i en hysterisk fnisen, da hun går forbi. Selma har lyst til at vende om. Hun har lyst til at skynde sig hjem under dynen. Sige til mor, at 40


hun har brug for en fridag. Det er jo ikke helt løgn. Og hun er faktisk lige ved at gøre det, men tanken om at gå tilbage igen er næsten endnu værre end at fortsætte. Så Selma bider tænderne sammen og fortsætter. Nu er hun der næsten. Hun kigger ned i jorden, prøver at undgå at møde de andres blikke. Det er derfor, hun ikke ser dem, før det er for sent. Men så står de der pludselig. En gruppe piger fra 7. klasse. De slutter ring om hende. Står så tæt, at Selma kan lugte alle deres parfumer på en gang. Det er ikke rart.

– Er det dig, der er Selma?

Selma ser op. Det er Clara Sofie, der spør-

ger. Alle på skolen ved, hvem Clara Sofie er. Hun er 7. klassernes ukronede dronning.

– Øh … ja?

Selma prøver at tyde pigernes ansigtsud41


tryk. Prøver at finde ud af, hvad hun har gjort forkert.

– Er det så dig, der har været med i en

film?

– Øh … ja, siger Selma igen.

– Sejt nok, siger Clara Sofie.

Og så er der ligesom blevet trykket på knappen. De andre piger begynder at spørge i munden på hinanden.

– Hvordan fik du rollen?

– Hvad hedder filmen?

– Kan man se den i biografen?

Selma prøver at svare på fem spørgsmål

på én gang. Hun er svimmel af opmærksomhed og parfume. Det er mærkeligt at stå her sammen med de store. Før filmen vidste de ikke, at hun eksisterede. Det begynder at gå op for Selma, hvorfor hele skolen kigger efter hende. 42


Hun er blevet berømt!

Selma er lettet, da hun endelig når frem til 4. b. Det tager noget tid at slippe væk fra de store piger, og hun går med hurtige skridt uden at møde nogens blik. Det er jo ikke ubehageligt ligesom før. Nu ved hun, hvorfor folk kigger på hende, men det er stadig ret overvældende. Men inde i 4. b’s klasselokale venter der knus og "Velkommen tilbage" skrevet med farvet kridt på tavlen. Selma kan genkende Lulus skrift og hjertet over i’et. Hun kigger efter Lulu, får et glimt af hendes ryg og krøllerne, men så bliver hun omringet af sine klassekammerater. 43


Alle er supersøde og siger, de har savnet

hende. Alle kommer over og krammer og har tusind spørgsmål. Men det gør ikke noget. Det føles anderledes, når det er hendes venner, der spørger. Morten giver dem lov til at bruge det første kvarter af timen på at høre Selma fortælle. Hun sætter sig på sin plads, hænger tasken på knagen. Underligt at noget kan føles så velkendt og så fremmed på samme tid.

– Mødte du nogen kendte?

– Hvornår skal vi ind og se filmen? 44


– Kommer du så også i fjernsynet?

Spørgsmålene vælter ind over Selma, og

hun kan ikke nå at svare, før det næste spørgsmål kommer. Hun ser fortabt over på Morten. Han griner og løfter en hånd.

– Så, unger, siger han, da de er blevet stil-

le. – Skal vi ikke lige lade Selma fortælle selv først? Så kan I spørge bagefter. Men husk fingeren!

Så Selma fortæller om filmen. Om hesten

Pippi, som hun var bange for. Om den kendte skuespillerinde Grethe Neergård, der hjalp hende. Da hun fortæller om hverdagen i studiet, kommer hun til at se over på Lulu. Deres øjne mødes, og Lulu smiler bare til hende, men Selma kan mærke kinderne blive varme. Hun har det stadig skidt med at tænke på Lulus besøg på settet.

– Folk var rigtig søde, siger Selma og ser væk 45


fra Lulu. – Det var lidt som en ekstra familie.

Det er sært at sidde og tale om filmen

som noget, der er overstået. De har lige haft sidste optagedag, hvor alle råbte hurra, og på fredag skal de holde afslutningsfest for hele filmholdet. Men det er, som om det først er nu, hvor hun er tilbage blandt skoletasker og madpakkelugt, at Selma rigtigt forstår, at det er slut.

Og nu er hun her. Hun sidder i sin klas-

se med alle sine venner, og nogle af dem ser lidt anderledes ud. Der er nye frisurer, der er nogen, der har fået bumser, og en enkelt har fået bøjle. Der kan ske meget på en måned, men Selmas bedste veninde sidder ovre ved siden af Josefine og smiler, som om intet har ændret sig.

– Men hvornår kan vi se den? spørger Jo-

han. 46


Det er tredje gang, der bliver spurgt om

det. Selma synes, det er ret svært at forklare, at filmen først kommer om lang tid. Hun forstår det heller ikke helt selv. Der skal laves en masse ting med klipning og lyd og alt muligt andet, så den kommer først i biografen til næste år. Der er vildt længe til, at der skal være premiere, og hun skal interviewes og den slags. Lige nu er hun en slags filmstjerne uden film. Da timen går rigtigt i gang, har Selma svært ved at koncentrere sig. Hun sidder og kigger på Lulu og Josefine, der arbejder sammen om brøkerne. Hun kan kun se deres rygge og så engang i mellem deres ansigter, når de vender hovedet mod hinanden. Men de ser glade ud. Rigtige. Som om de passer godt sammen. Som om de hører til.

Selma føler sig ikke rigtig. Hun synes, det 47


er mærkeligt at være her. Alle er søde, men det føles, som om hun er ny i sin egen klasse. Hun kender dem alle sammen, men hun aner ikke, hvad der er sket i al den tid. Hverken i timerne, eller hvem der er blevet kærester, og hvem der er uvenner. Og hun aner ikke, hvad Lulu tænker om deres venskab. Eller hvad hun selv tænker.

Da det ringer ud, bliver Selma siddende

ved sit bord. Hun har ikke lyst til at løbe hen til Lulu. Hun har ikke lyst til at blive afvist. Så hellere sidde alene.

Men hun er slet ikke alene.

Der er fem af de andre, der kommer hen

og vil høre mere. Der er to af dem, der spørger, om hun vil med ud i gården. Og der er én, der kommer og krammer hende bagfra og siger: – Velkommen tilbage, Selma Superstar. Du har godt nok været savnet. 48


Selma krammer tilbage uden at vende sig. Hun sidder bare der i en akavet stilling og krammer om Lulus arme og prøver at lade vÌre med at grine alt for fjoget.

– Du kommer med hjem i eftermiddag,

ikke?


Lulu taler lige ind i hendes øre. Selma kan

mærke varmen fra hendes ånde og duften af frugtshampoo.

– Klart, svarer hun uden at tænke. – Selv-

følgelig gør jeg det.

Hun har lyst og ikke lyst på samme tid.

Hun vil jo gerne have, at alt er som før. Som i gamle dage, inden filmen. Men der er også en del af hende, der stadig er irriteret på Lulu over forleden. Og det forvirrer hende, at Lulu lader som ingenting. Synes hun slet ikke, det er mærkeligt, at de ikke har talt sammen? Og at de nærmest ikke var sammen, da Lulu var med på optagelse? Eller er det hele bare inde i Selmas hoved?


Kapitel 4

Bedste veninder – Hvor er det godt at se dig, Selma.

Lulus mor krammer Selma så længe, at

det føles helt mærkeligt. – Vi har savnet dig rigtig meget, ikke også Lulu?

Lulu nikker, men ser ikke helt lige så be-

gejstret ud som sin mor. Hun står og tripper for at komme videre.

– Selvfølgelig, siger hun.

De står i entreen hjemme hos Lulu, og

Selma har ikke engang fået smidt skoletasken. Hun vrister sig forsigtigt ud af Lulus mors omfavnelse. 51


– Jeg har også savnet jer, siger hun så.

– Men der har bare været så meget …

– Nå, men mor, vi går op, afbryder Lulu.

– Gider du at komme op med te og boller?

Hun venter ikke på svar, men tager fat i

Selmas arm og nærmest hiver hende med op ad trappen. Selma vrider sig løs. Hun kan


godt gå selv. Hun kan mærke den der lille irritation igen. Har Lulu altid kommanderet sådan rundt med dem alle sammen? Det er mærkeligt, at hun ikke har lagt mærke til det før.

Oppe på Lulus værelse ligner alting sig

selv. Sofaen står, som den plejer. Det er det samme duftlys i vinduet som for en måned siden.

Selma sætter sig i sofaen.

– Aahh, siger hun og strækker sig lidt.

– Sikke en dag.

– Er det mærkeligt at være tilbage?

Lulu sætter sig i det modsatte hjørne af

sofaen og hiver benene op under sig.

– Lidt, siger Selma. – Altså ikke på nogen

dårlig måde. Bare lidt underligt.

– Okay, siger Lulu.

Der er stille et stykke tid. Lulus mor kom53


mer op med en bakke med te og boller, og de skænker op i kopper og smører smør på boller. Alt er, som det plejer, men det er også anderledes. Det er svært at komme i gang med at tale sammen. Det er, som om de ikke kan finde ud af, hvad de skal sige til hinanden. I stilheden lyder koppernes klirren og en kniv mod tallerknen ekstra højt.

På cyklerne på vejen hjem fra skole havde

Lulu ellers talt næsten uden stop. Om alting og ingenting. Selma fik ikke rigtig lov til at svare. Og nu går det op for Selma, at Lulu virker nervøs. Hun kan ikke huske, at hun har oplevet det før. Lulu ved altid, hvad hun skal sige, er altid sikker på sig selv. Men det er, som om alt, de siger og gør, virker skævt. Ligesom en film, hvor stemmerne ikke passer sammen med billedet. Selma tager sig sammen. Prøver at få gang i samtalen. 54


– Det var sjovt, det William sagde i en-

gelsk, hva’?

– Ja, supersjovt, siger Lulu.

Så er der stille igen. Selma drikker en slurk

af sin te. Lulu tager en bid af sin bolle. Hun tygger længe, før hun endelig siger noget.

– Skal vi se film? Altså den, du ved nok …?

– Øh … Skal vi ikke bare sidde lidt her?

Selma ved godt, hvilken film Lulu mener.

Og hun har ikke lyst til at se den film med Oliver igen. Ikke lige nu. Måske aldrig. Det var noget, hun og Lulu havde sammen, inden hun mødte Oliver. Inden hun fandt ud af, hvordan han var.

– Okay, siger Lulu.

Hun lyder lidt skuffet. Selma prøver at fin-

de på noget at spørge om. Bare et eller andet:

– Hvordan går det med din mormor?

– Fint, hun har lige været på Mallorca. 55


– Okay.

Selma har lyst til at skrige. Det føles helt

forkert at sidde her og tale om deres bedsteforældre. De skulle jo være ellevilde over endelig at være sammen igen. Snakke løs og fjolle. Ligesom før. Er det sådan her, det er, når et venskab slutter?

– Nå men, S …?

Lulu rømmer sig.

– Ja?

Selma ser op. Glad for at blive revet ud af

sine tanker.

– Jeg har faktisk noget, jeg skal fortælle

dig.

Lulu ser glad ud, spændt, men også, som

om hun skal sige noget svært.

– Hvad er det?

– Kan du huske Mathias fra 5. y?

Selma er lige ved at komme til at grine. 56


Om hun kan huske Mathias? Bortset fra Olivers blå øjne, så har Lulu stort set ikke talt om andet end Mathias og hans blå øjne det sidste halve år.

– Ja, selvfølgelig.

Selma ser på Lulu. Måske er der alligevel

noget anderledes ved hende.

– Nå men, han … han har lige spurgt, om

vi skal komme sammen!

– Wow, det er da vildt. Tillykke!

Selma skal lige til at give Lulu et kram,

men standser sig selv. Det går op for hende, at hun ikke aner, om Lulu stadig er vild med Mathias. Hun går bare ud fra det.

– Altså, hvis du har sagt ja?

Lulu ser glad ud, hendes kinder er helt

blussende.

– Jo, selvfølgelig siger jeg ja.

Hun fniser. 57


– Er du tosset. Jeg har jo sukket efter ham

hele året.

Selma kan ikke lade være med at fnise

med. Lulu fortæller om en fest, hun har været til med Josefine, hvor hun og Mathias havde danset en masse. Men hun har ikke svaret ham endnu.

– Han skal lige have lov til at vente lidt.

Det siger Josefine …

De bliver stille igen. Selma vil gerne spør-

ge Lulu om alt muligt. Hvordan Mathias spurgte hende. Om Lulu ved, hvordan man er kærester. Og om, hvordan man ved, at en dreng kan lide en. For Selma tænker jo på Malte, hun tænker på en måde på ham hele tiden. Mens hun børster tænder om morgenen, og inden hun skal sove om aftenen. Når hun sidder og spiser aftensmad, eller i dag ovre i skolen, da de alle sammen kiggede på 58


hende. Eller mens hun sidder her med sin bedste veninde, som hun ikke kan finde ud af, om stadig er hendes bedste veninde. Hele tiden er han der på en eller anden måde.

Og han må også tænke på hende. Engang

i mellem i hvert fald. For han sendte hende en igen sms i morges med held og lykke, og at han glæder sig til festen. Og et hjerte. Og han kom og sagde farvel på settet. Han var med til at råbe hurra, og han gav Selma et langt knus. Men han sagde ikke noget, og hun fik helt ondt i maven ved tanken om, at hun ikke skulle se ham mere.

Selma tager mod til sig. Hun vil spørge

Lulu. Måske vil hun endda fortælle hende om Malte. Hun sukker dybt. Gør sig klar.

– Ja, ja, bare vent, lille S, siger Lulu inden 59


Selma får åbnet munden. – En dag bliver det dig!

Selma er forvirret. Først forstår hun ikke,

hvad Lulu mener. Men så går det op for Selma, at hun har misforstået hende. Lulu tror, at Selma er træt af at høre om Mathias. Hun tror, Selma sukker, fordi hun ikke gider at høre om kærestepjat.

Selma vil protestere, men kan ikke finde

ud af det. Og så er øjeblikket forsvundet, og Selma siger ingenting.


Kapitel 5

Forvandling Det er sidste time inden weekend. Selma sidder og tæller minutterne, til klokken ringer. Hun føler sig så træt. På en måde er det meget mere udmattende at gå i skole end at lave film. Det føles som den længste uge i hendes liv. Som om det er måneder siden, det var mandag.

De første par dage var det faktisk meget

sjovt, da hun lige havde vænnet sig til det. Al den opmærksomhed. Alle ville tale med hende i frikvartererne, og alle ville sidde ved siden af hende i klassen. Men omkring onsdag var det, som om hun ikke var så spæn61


dende mere. Der blev ikke længere kigget efter hende på gangene. Hun blev ikke længere spurgt ud om Oliver eller om, hvordan hun fik rollen. Hun havde været stjerne et øjeblik, og nu var hun blevet hverdag igen. Og i går fik Anna menstruation. Hun er den første i klassen, så nu er det hende, der er i centrum.

Det er egentlig okay med Selma. Det var

ikke kun sjovt at blive kigget på hele tiden, men det er også mærkeligt pludselig kun at være Selma 4. b igen. Det er mærkeligt, at ingen lægger mærke til hende i gården eller vender sig om efter hende. Det er utroligt, så hurtigt man vænner sig til ting. Nu er hun bare sig selv, Selma, som har været væk fra sin skole og er alt for langt bagud med lektierne. RIIIING!

Endelig er det weekend. Stole skramler, 62


og døre smækkes. Ude fra gangen kan man allerede høre latter og trampende fødder. Lyden af weekend. Selma pakker hurtigt sine ting sammen. Foran hende snakker Lulu og Josefine løs. De skal følges hjem i dag, men Selma er ikke ked af det. Hun orker ikke at tænke mere på veninder. Hun vil bare hjem til sin familie og slappe lidt af og gøre sig klar til festen med filmholdet. Hun er færdig som en af de første.

– Hej hej, Lulu, siger hun og vender sig

for at gå.

Lulu ser op.

– Hej hej, Selma. God fest i aften … og

skriv til mig, når du har scoret Oliver, okay?

Det sidste råber Lulu, da Selma er halvt

ude af klassen. Hun kan høre Josefine fnise bag hende. Selma stopper op. Det er jo sikkert bare for sjov, men et eller andet gør, at 63


hun ikke bare går videre. Et eller andet gør, at hun vender sig og råber ad Lulu.

– Kan du ikke bare holde mund med Oli-

ver? Bare for en gangs skyld? Fatter du ikke, at han er en stor idiot?

Lulu ser helt forskrækket ud, men Selma

kan ikke stoppe nu. Der er gået hul på noget, og der er mere, der vil ud.

– Og jeg gider ikke høre mere om alle

dine kærester, okay? Jeg er ikke ligesom dig. Jeg VIL ikke være ligesom dig. Forstår du ikke det?

Selma tramper mod døren og smækker

den. Hun løber hele vejen ned mod cyklen. Hun er vred på Lulu, og hun er vred på sig selv. Og hun kan ikke finde ud af noget som helst.

Selma kører af sted med tårerne ned ad

kinderne. Hun vil bare hjem nu. 64


Det hjalp lidt at cykle. At trampe i pedalerne, men Selma kan stadig mærke vreden som en spænding i hele kroppen, da hun går op ad trappen derhjemme. Hun låser sig hurtigt ind i lejligheden, nikker til Hugo på sofaen og går ind på sit værelse uden et ord. Hun styrer direkte hen til klædeskabet og tager kjolen fra tante Tina ud. Den er smuk. Sort med en smule sølvglimmer i. Hun har aldrig haft den på. Selmas tante giver hende altid kjoler og sløjfer og andre pigede ting. Det er, som om hun ikke helt kan forstå, at man kan være pige uden at gå i kjole. Som om hun synes, det er forkert, at Selma bedst kan lide at gå i bukser. Og tit betyder det, at Selma bliver modsat og slet ikke bruger de gaver, hun får af hende. 66


Men i dag har hun brug for forvandling.

Hun vil ikke længere være “Lille S”, som er for barnlig og fjollet til at have en kæreste. Og som ikke tør fortælle Lulu, at hun er vild med en dreng. Hun vil være en, der tør at tale om, hvordan hun har det. En, der tør fortælle den sødeste dreng i verden, at hun godt kan lide ham.

Kjolen passer perfekt. Og mens Selma står

og ser på sig selv i spejlet, kan hun mærke, at der sker noget med hende. Hun ved godt, det ikke er kjolen. Hun ved godt, at det er noget, der sker indeni. Men hun forandrer sig faktisk. Hun træffer en stor beslutning. Og hun sender en vigtig sms.

– Ses vi i aften? Jeg skal

spørge dig om noget ☺

Så. Nu er det gjort. Nu 67


kan hun ikke slippe ud af det. Selma smiler lidt nervøst til sit spejlbillede.

Hun vil ikke vente på, at Malte en dag

måske vil spørge hende, om de skal være kærester. Hun vil gøre det selv!

De holder festen i kantinen ved filmstudierne. De spiser og griner og hygger sig, og Selmas krop er fuld af nervøs energi. Maven er fuld af sommerfugle. Malte er ikke kommet endnu. Og han har ikke svaret på hendes sms. Hun prøver at lade være med at kigge efter ham, men gør det vist alligevel. Holder hele tiden øje med Mikkel for at se, om han skulle dukke op i nærheden.

Selma prøver at tænke på noget andet. 68


Hun prøver at skubbe Malte og Lulu ud af sit hoved og bare nyde at være der. Det er dejligt at se folk igen. Det er godt at mærke, at filmen findes i virkeligheden og ikke bare er noget, Selma har fundet på oppe i sit hoved.

– Nu skal vi da synge, råber Mikkel ud

over bordene.

Folk snakker og griner så højt, at det kun

er dem i nærheden, der reagerer. En af dem rejser sig.

– Hvad med den, du ved nok, Selma?

Det er selvfølgelig Søren. Han begynder

at fortælle om dengang, Selma blev totalt nervøs og ikke turde synge foran dem alle sammen. Nu står han oppe på en stol og lader, som om han er Selma, der åbner munden, uden at der kommer noget ud.

Selma griner, så hun er ved at tisse i buk69


serne. Hun ser rundt på dem alle sammen. Hun er så glad for at være her, men hun føler sig også lidt fortabt. Tænk, at hun føler sig mere hjemme her, med de mennesker, end hun gør i sit eget klasselokale. Det er en umulig følelse, for de er alle sammen kun på besøg nu. Det er kun Mikkel og klipperen og nogle få andre, der skal lave filmen færdig. De andre har gjort deres del af arbejdet.

Mikkel er i supergodt humør. Efter mid-

dagen render han rundt og krammer dem alle sammen. Da han når til Selma, roser han hende, så hun bliver helt flov. Men også virkelig glad.

– Det har været en fornøjelse, siger han

til sidst. – Jeg håber, at vi kommer til at arbejde sammen igen en dag

– Det gør jeg også, siger Selma.

Hun har en klump i halsen. Mikkel kram70


mer hende igen, så er han på vej videre, ser på sit ur.

– Har du set Malte?

Selma ryster på hovedet, hun turde ikke

spørge efter ham. Mikkel rynker brynene og kigger på sin telefon.

– Nå, hvor mærkeligt, han skulle være

her kl. 20 …

Selma prøver at se ligeglad ud. Men in-

deni er der alle mulige spørgsmål. Hvad nu, hvis han slet ikke kommer? Hvad nu, hvis det er, fordi hun skrev. Var det for meget? Selma forsøger at bide skuffelsen i sig. Hun vil ikke lade noget ødelægge i aften. Hun vil nyde den sidste lille smule, inden hun skal tilbage til skolen og den virkelige verden. Pludselig bliver lyset slukket. De skal sætte sig foran et lærred. Mikkel og nogle af de andre har lavet en miniversion af filmen 71


kun til i aften. Og de sidder på lange rækker af stole og skriger af grin over fjollede fraklip og ting, der er klippet helt tosset sammen. Det er virkelig sjovt, og Selma glemmer næsten at være ærgerlig over, at Malte ikke er der, da hun mærker to varme hænder på sine skuldre. 72


Hun venter et sekund. Så vender hun sig

om og ser på Malte, der smiler glad til hende.

– Hej, hvisker han ind i hendes øre.

Selma bliver helt forskrækket over den følelse, hun får i maven. Over hvordan hjertet hopper. Hun er virkelig glad for, at filmen er så sjov, at ingen undrer sig over hendes store smil. Og selv om Malte har flyttet sine hænder, så er det, som om hun stadig kan mærke dem på skuldrene. En særlig varme, der hvor de lå.

Bordene er blevet flyttet, mens de så film,

og nu er der bar og dans. Musikken bliver skruet op. Malte er gået hen til baren og taler med sin far. Selma bliver stående et øjeblik og tager sig sammen. Prøver at huske på de ord, hun har øvet hjemmefra.

Men pludselig er der en, der prikker hen-

de på skulderen. 73


– Jamen er det ikke Selma?

Selma har ikke set Grethe Neergård siden

de første optagedage, hvor hun hjalp hende med at finde sit mod. Selma bliver så glad for at se hende, at hun giver den lille spinkle dame et kæmpeknus.

– Jeg hører, at du er blevet supergod, siger

Grethe.

Selma rødmer og fortæller lidt om turen

til Jylland og hesten, hun skulle op på. Hun har tænkt mange gange på de råd, Grethe har givet hende. De taler længe, og pludselig ser Selma på sin telefon, at klokken er mange. Far henter hende om en halv time, og hun har ikke nået at tale med Malte endnu. Hun siger hurtigt farvel til Grethe. Hun bliver nødt til at finde ham.

Men Malte er ingen steder. Selma leder

over det hele, bryder ind i højrøstede sam75


taler for at se, om han skulle være der. Hun flygter fra Oliver, der vil danse med hende. De voksne er ved at blive lidt fjollede nu, Selma synes ikke, det er sjovt. Hun vil bare finde ham. Hun er næsten ved at græde, og så står han der pludselig. Lige så forpustet som hende.

– Jeg kunne slet ikke finde dig, siger de i

munden på hinanden.

De griner begge to.

– Skal vi gå en tur? siger han så. – Der var

noget, du ville spørge mig om?

Selma nikker. Hun er glad for, at lyset er

dæmpet, så han ikke kan se, hvor røde hendes kinder må være.

Hun finder sin jakke, og de går hen mod

trappen til tagterrassen. Selma vil sige noget. Hun rømmer sig, lægger hånden på Maltes arm, tager tilløb. Men pludselig er hun fuld76


kommen blank. Alt, hvad hun ville sige, alt, hvad hun har tænkt på hjemmefra, er væk. Hun har lyst til at løbe sin vej. Bare glemme det hele. Hun standser op.

– Bliv dér, siger hun så. – Lov mig, at du

ikke går nogen steder. Jeg kommer lige om lidt. Bare bliv dér, okay?

– Okay, okay.

Malte griner lidt forvirret. Selma løber rundt om et hjørne og ind på et toilet. Hun fisker sin telefon frem. Den ringer kun et par gange, før den bliver taget.

– Hej Selma?

Lulu lyder overrasket. Selma ved ikke, hvordan hun skal starte, så hun lader bare det hele komme væltende:

– Du må hjælpe mig, Lulu. Der er den her

dreng … og han sender mig beskeder … med hjerter. Og jeg havde planlagt det hele. Og jeg 77


skulle lige til at spørge ham. Men nu … nu ved jeg slet ikke …

Selma hiver efter vejret, før hun fortsætter.

– Lulu, jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre!

Nu har hun sagt det. Det føles vildt. Lulu

er stille et øjeblik. Hun er stille så længe, at 78


Selma når at tænke, at hun ikke gider svare, fordi Selma var så strid i eftermiddags. Men så spørger Lulu:

– Bliver du glad, når du ser ham? Sådan

glad helt indeni?

– Ja.

– Tænker du på ham hver dag?

– Ja.

– Er han sød ved dig?

– Meget.

Selma bliver varm i kinderne. Hun ved

godt, hvad hun skal gøre nu. Men hun vil så gerne høre Lulu sige det.

– Åh, søde S. Står han og venter på dig

nu?

– Ja.

– Kan du så komme af sted og spørge ham! Og ring til mig i morgen. Det lover du!

– Ja, ja! 79


Selma lægger på og skynder sig ud igen.

Hun løber om hjørnet, hen til døren. Klar til at møde ham. Men der er ingen Malte. Selma kan mærke tårerne presse sig på. Ikke nu. Han må ikke være væk nu.

– Selma?

Hun ser forvirret op.

Han står ovre på den anden side ad trap-

pen og vinker til hende. Selma løber lettet derover. Hvor dum kan man være? Hun må have taget den forkerte vej ud fra toilettet. Selma ville have sparket sig selv, hvis ikke Malte stod lige ved siden af.

– Hvad var det, der var så vigtigt? spørger

han.

Selma ser op på ham og smiler.

– Min bedste veninde. Jeg havde lige glemt hende.

– Godt, du kom i tanke om hende, siger 80


Malte og tager hendes hånd. – Venner skal man passe på.

– Ja, siger Selma og giver hans hånd et

klem. – Det er også lige gået op for mig.

Og så går de hen til trappen, op til tag-

terrassen og ud i den stjerneklare aften.


har DU LÆST DE FØRSTE BIND AF STJERNESTØV?


“Den er god. Og det skal alle vide.” – agnes, 8 år


LÆSERNE OM STJERNESTØV “... Jeg kan ikke andet end tro, de vil være et monsterhit i målgruppen.” – Mit bogskab “Det er knaldgodt skrevet. Mon ikke Stjernestøv vil gå lige i hjertet hos mange piger?” – æseløre “En fantastisk fin serie om venskab og de tanker, følelser og konflikter, som veninder går igennem i løbet af barndommen ... Meget velskrevet og relevant.” – dbc êêêê “Gå endelig i krig med denne nye bogserie ...” – børn i byen


KAREN VAD BRUUN har hele sit liv arbejdet med børnebøger, men serien om Selma er den første, hun selv skriver. Karen er født i 1977 og uddannet cand.mag. i engelsk og spansk. Hun har sammen med Benni Bødker skrevet tre kriminalromaner for voksne, senest Når solen forsvinder fra 2014. Du kan møde hende på www.karenvadbruun.dk


Selmas far

Grethe

Selmas mor

Selma

Malte

Lena

Søren


Lulu

Oliver

Mikkel instruktør

Lulus mor

Klassekammeraterne

Josefine

Profile for corto2014

Karen Vad Bruun: Stjernestøv - Selma Superstar  

Karen Vad Bruun: Stjernestøv - Selma Superstar  

Advertisement