Page 1


Selmas mor

Grethe

Selma

Malte

Pippi

Majken

Søren


Lulu

Oliver

Mikkel instruktør

Lulus mor

Klassekammeraterne

Josefine


Stor pige, lille tøs


I serien Stjernestøv: Den store chance Knæk og bræk, Selma Stor pige, lille tøs Selma Superstar

Køb bøger og book forfatteren på: www.karenvadbruun.dk og find flere gode bøger her: www.forlagetcorto.dk


Karen Vad Bruun

3 Stor pige, lille tøs

Illustreret af Jenny Kempe


Stjernestøv #3 “Stor pige, lille tøs” Tekst: © Karen Vad Bruun Illustrationer: © Jenny Kempe Bogen er sat med Elena af Malene Hald og trykt hos Interpress Printed in Hungary 2016 ISBN 978-87-93107-908 Lix 19


Kapitel 1

Udenfor ... 7 Kapitel 2

Stor pige ... 21 Kapitel 3

Hvem sagde hestepige? ... 32 Kapitel 4

Lille tøs ... 42 Kapitel 5

En dreng og en hest ... 60


Kapitel 1

Udenfor Sedlerne fyger gennem luften. Selma forsøger at lade som ingenting. Hun vil gerne forstå, hvad deres engelsklærer fortæller, men der er hele tiden uro. Lulu sender sedler forbi hende ned til Josefine. De fniser og kaster nye sedler videre til Johan og William på bagerste række.

– Er du her, Selma? Eller har vi helt tabt

dig til filmens verden?

Rikke står oppe ved tavlen og ser afven-

tende ud.

– Nej, nej, jeg er lige her.

Selma retter sig op. Støtter hovedet i 7


hænderne. Hun prøver at vende al sin opmærksomhed mod tavlen, og hvad der bliver sagt. Prøver at lade være med at føle sig udenfor.

Hun har kun været væk fra skolen i en

uge, men det føles allerede, som om alting er anderledes. De har startet nyt emne om 8


Bornholm i dansk, hun er bagud i den historie, de lĂŚser i engelsk, og Lulu og Josefine har startet en eller anden vild leg med drengene. Uden Selma.

Hun forstĂĽr ikke legen. Det er noget med

at kalde hinanden for superhelte-navne og sĂĽ jagte de andre. De har vĂŚret i gang hele dagen. 9


Så snart klokken ringer, styrter de af sted ud i gården med skrig og skrål. I 10-frikvarteret prøvede Selma at følge efter, men hun mistede dem med det samme. Hun endte med at stå hele frikvarteret og hænge nede ved boldbanen. Hun så først Lulu og de andre igen, da de kom væltende ind i klassen fem minutter efter, det havde ringet. Lulus krøller stod om hovedet på hende. De var alle sammen forpustede og rødkindede og fulde af latter.

De andre frikvarterer er Selma blevet inde.

Hun har prøvet at læse op, så hun kan følge med i engelsk, og hun har sludret med Anna, som vil høre alt om filmen. Det er hyggeligt nok, men det er ikke, som det plejer at være. En normal dag ville hun og Lulu spise deres frokost sammen. En normal dag ville Lulu aldrig løbe ud i gården uden at spørge, om Selma vil med. 10


Selma siger til sig selv, at det er okay. At

Lulu ikke gør det for at være streng, men hun kan ikke tale følelsen væk. Og hun kan ikke lade være med at føle sig urolig. For hvis det er så svært at komme tilbage efter en uge på optagelse, hvordan bliver det så ikke, når hun har været væk i over en måned?

Klokken ringer ud efter sidste time. Selma ved ikke, hvad hun skal gøre af sig selv. Hun og Lulu plejer at følges over til Fritten, men plejer gælder jo ikke i dag. Hun fumler med skoletasken. Undgår at se op, mens de andre skramler med stole og råber "Hej-hej". Hun vil hellere være den sidste, der bliver klar, end at stå og flagre, mens Lulu og Josefine løber forbi uden at ænse hende. 11


Det hele er så mærkeligt. Selma havde faktisk troet, at hun skulle spise hos Lulu i dag, men der er ikke nogen, der har talt mere om det. Hun har mest lyst til bare at gå hjem. Droppe Fritten og Lulu og alting og bare gemme sig under dynen.

Men så står hun der pludselig. Hendes

bedste veninde. Som om alt var normalt.

– Skal vi ikke pjække fra Frit i dag? siger

Lulu og lægger armen om Selma. – Mor har sagt, det er okay, når vi nu har savnet hinanden så meget. Og vi bagte marmorkage i går!

Selma er forvirret. Forstår ikke, hvad der

sker, og har lyst til at spørge. Men så vælger hun at være ligeglad. Og bare være glad.

– Uhm, jeg elsker marmorkage! siger hun

og svinger tasken over skulderen. – Hvem kommer først ned til cyklerne? De løber forbi Josefine og hendes mor 12


på vej ned ad trappen mod cykelstativerne, og Selma prøver at lade være med at tænke på, om tingene havde været anderledes, hvis Josefine ikke var blevet hentet tidligt. Om det så havde været hende, der skulle med hjem og spise marmorkage.

Hjemme hos Lulu er alting, som det plejer. De sidder i Lulus lyserøde sovesofa og hører musik og gumler kage. Lulu spørger og spørger uden at vente på svar, og så taler hun løs om Mathias fra femte, som hun havde mødt nede i centeret i lørdags. Som om i dag slet ikke var sket. Som om Selma ikke havde siddet alene hele spisefrikvarteret.

Men Selma siger ingenting. En del af hende 14


føler, at hun ikke rigtig kan brokke sig. Det er ikke så lang tid siden, at det var hende, der svigtede Lulu. Hun løj for hende og var rigtig streng, fordi hun ikke kunne finde ud af at fortælle om filmen, hun skulle være med i. Men Lulu tilgav Selma med det samme.

15


Og i en ramme på væggen over dem hænger autografen, som Selma fik filmstjerneOliver med de blå, blå øjne til at skrive til Lulu.

Så Selma tier stille om i dag og nyder at

høre Lulu snakke løs. Da de ikke kan finde på mere at sige om Mathias, går Lulu i gang med at udspørge Selma om dagene med filmholdet.

– Husk at du skal fortælle mig alt! Hvor-

dan var det? Hvad skulle du gøre?

– Det var … ret sjovt. Og mærkeligt. Og

nogle gange lidt kedeligt.

Selma trækker på skuldrene. Det er ikke,

fordi hun ikke vil tale om det. Det er bare svært at forklare. De startede de første optagelser på filmen i sidste uge, og hun er stadig helt rundtosset. Nu er der et par ugers pause, før de går i gang for alvor. Men det var fem dage, hvor hun var i gang fra morgen til aften. Hele tiden nogen, 16


der talte til hende, bad hende stå stille, flyttede hendes hoved eller rettede på hendes hår og make-up. En masse nye ord og folk og udtryk, som Selma ikke forstod, og til at starte med følte hun sig ret dum. Selvom alle var rigtig søde og hjalp hende. Scenerne med Grethe Neergård skulle skydes først. Grethe spiller Selmas skrappe tante i filmen, men hun er en travl skuespiller og skal prøve på et teaterstykke, mens de andres scener bliver optaget.

Selma er glad for, at det var Grethe, hun

skulle spille sammen med her i starten. De havde øvet sig på replikkerne sammen, og Grethe var rigtig god til at få hende til at slappe af. Og til at få hende til at grine, selv når hun var ved at dø af træthed eller var helt stiv i kroppen af at stå i den samme stilling, mens der blev sat lys. Det var lidt som at 17


være på arbejde sammen med en sjov bedstemor. Og hun blev slet ikke irriteret, når de måtte skyde en scene for syttende gang, fordi Selma igen kom til at vende sig mod højre i stedet for venstre. – Okay, siger Lulu utålmodigt. – Men hvad med Oliver? Har du ikke spillet sammen med ham endnu? Aj, jeg ville bare komme til at stå og glo på de der øjne … Jeg tror, du er det heldigste menneske i verden!

Lulu sukker dybt og lader sig falde bag-

over i sofaen, som om hun dåner bare ved tanken. Selma griner og ryster på hovedet.

– Ham skal jeg først spille sammen med

næste gang. Når vi skal til Jylland og optage.

– Samme dag som vi tager på lejrskole.

Lulu sukker igen.

– Det er så mega-ærgerligt, du ikke kan

komme med! 18


Selma nikker. Hun prøver at lade være med at tænke for meget på det. Prøver at være ligeglad, men selvfølgelig er hun ked af det. De har talt om den lejrskole, siden de gik i tredje klasse. Det er første gang, de skal være væk mere end én overnatning. Fem dage på Bornholm. Hele klassen. Undtagen Selma.

Hendes mor har endda ringet og spurgt

produktions-lederen på filmen, om ikke Selma kunne komme med på lejrskolen bare et par dage. Men det kan ikke lade sig gøre. På nøjagtig samme tidspunkt er der booket plads til filmholdet på hoteller og locations et sted i Nordjylland.

Lulu lægger en arm om Selma.

– Jeg skal nok poste en masse billeder.

Det bliver som at være der selv! Selma nikker igen og prøver at smile. 19


Hun ved godt, at Lulu prøver at trøste hende. Hun ved også godt, hun ikke kan tillade sig at være ked af det. Det er jo hende, der er heldig, ikke?


Kapitel 2

Stor pige Det er jo ikke, fordi mor ikke har tilbudt at tage med. Det var mere måden, hun tilbød det på, den dag de fandt ud af, at hele filmholdet skulle fire dage til Nordjylland. Først havde mor og far talt med dæmpede stemmer ude i køkkenet. De havde lukket døren til gangen, og det plejer de ellers ikke. Men der var alligevel ord, der slap løs og fandt vej til Selmas øre. Ord som “… lige dén uge” og “… virkelig dårlig timing.”

Bagefter var de kommet ind til Selma og

hendes storebror, Hugo, der lå og flød i sofaen. Og mor havde talt meget. Mere end hun 21


plejer. Om sit arbejde og om, at Selma jo var så stor nu og skulle have været på lejrskole. Så havde hun stoppet sig selv.

– Men jeg tager jo bare med, hvis du vil

have det …

Men Selma havde selvfølgelig sagt nej. At

hun sagtens kunne klare det. At det sikkert ville være bedst, at mor blev hjemme. Og mor havde smilet lettet og kysset hende og kaldt hende for “min store pige.”

Selma har fortrudt mange gange, men nu

er hun her. På vej op i en bus på vej til Jylland sammen med resten af filmholdet. Eller det vil sige: Nogle af skuespillerne flyver først op til settet i morgen. De har lidt for travlt til at bruge en hel dag på at rejse. Selma havde ikke lyst til at flyve alene, så nu står hun her og venter på, at dørene åbnes. Hun har ikke sovet særlig meget i nat. Var flere gange ved 22


at stå op og gå ind til mor og sige, hun ikke ville af sted. Eller i det mindste bede mor om at tage med. Men hun tvang sig selv til at blive liggende. Til at være stor.

Selma er lidt beklemt, da hun går ind i

bussen. Det er en tidlig efterårsmorgen, og hun er en af de første, der stiger på. Mor og far står udenfor og vinker til hende. Deres ånde laver små skyer i morgenkulden. Hun finder en plads midt i bussen og sætter sig ved vinduet. Hun vinker tilbage og skynder sig så at finde sine hovedtelefoner frem og sætte musik på. Så far og mor kan forstå, at de gerne må gå nu. Hun tvinger sig selv til at vente med at se efter dem, til sangen er slut. Så er de heldigvis også væk. Selma skjuler sig lidt i sit hjørne, putter sig godt ind i dynejakken, mens hun sidder og vågner, og bussen langsomt bliver 23


fyldt op. Rustne stemmer hilser til højre og venstre og råber på kaffe. Flere siger hej til hende, når de går forbi. Hun smiler lidt genert tilbage til trætte ansigter, hun ikke kan huske. Det er svært at holde styr på alle de mennesker. Hun er glad for, at hun fik lov til at tage iPad’en med, selvom Hugo brokkede sig. Det kan godt blive en lang tur, det her.


Men så bliver Selmas fred forstyrret. Lige

da hun tror, at alle har fundet deres plads, og de skal til at køre. Hun har endda nået at smide skoene og lægge fødderne op på sædet ved siden af.

– Sidder der nogen her? siger han.

Selma farer sammen. Hun kender godt

stemmen. Alt for godt. Hun har jo hørt den en million gange sammen med Lulu. Igen og igen. Hun mærker rødmen stige op i kinderne, mens hun skynder sig at få fødderne ned.

– Øh nej. Det var bare mig, der …

Selma går i stå midt i en sætning.

– Må jeg sætte mig? spørger Oliver og

smiler til hende.

De blå øjne lyser. Han ser stadig solbrændt

ud, og som den eneste i hele bussen ligner han ikke en, der lige er stået op. Håret sidder helt perfekt på sådan en tilfældig måde. 25


Selma svarer ikke. Fumler bare med sin

taske for at fĂĽ den til at fylde sĂĽ lidt som muligt. Men Oliver er nem at vĂŚre sammen med. Han taler til Selma, som om de altid har kendt hinanden. Og ikke som om hun er 11 ĂĽr, og han er 15 og en kendt filmstjerne, som alle piger i Danmark er hemmeligt forelskede i.


Så Selma tør også op. Og så finder høje

Søren Skaldepande bussens mikrofon og begynder at lege rejseguide. Han fortæller lange historier om alt, hvad de kommer forbi, selvom de kører på en virkelig kedelig motorvej. Og indimellem får han dem til at synge med på fjollede fællessange, til Selma får ondt i maven af grin.

Folk har fået deres kaffe, og alle sludrer

på kryds af tværs af bussen, når de ikke lige griner af Søren eller råber til ham, at han skal holde mund. Det er virkelig hyggeligt. Og da en af de andre siger, at nu skal der være quiz, og Oliver læner sig over mod Selma og hvisker til hende, at de to da skal være på hold sammen, føler hun sig faktisk virkelig heldig. Hun glemmer helt at tænke på sine klassekammerater, som må være på vej til Bornholm lige nu. 27


Det er ved at blive mørkt, da de ankommer til hotellet. De har kørt i mange timer, og Selma er stiv i arme og ben, da hun går ud af bussen. Hun er fortumlet. Må være faldet i søvn. Hun var heldigvis ikke den eneste. Efter at de havde gjort holdt til frokost, var det, som om luften sivede ud af folk. Selv Søren havde siddet med åben mund og nikket lidt længere fremme i bussen.

Oliver havde taget hovedtelefoner på og

sad med lukkede øjne, og til sidst havde Selma også lukket sine øjne. Og så var de pludselig fremme. Nu står de på parkeringspladsen foran hotellet og venter på, at bagagerummet åbnes. Det er koldt, og de fleste laver kuskeslag eller små hop på stedet for at holde varmen 28


og få gang i kroppen igen.

Selma ser sig lidt forvirret omkring. Spej-

der efter Oliver, men han står bare og griner sammen med nogle lydmænd. De ser ikke ud til at undre sig, over at der ikke sker noget. Tænder cigaretter og hygger sig.

Selma føler sig pludselig ret fortabt. Hun

ved jo ikke, hvordan det her fungerer. Skal hun selv tage sin kuffert? Og hvordan finder hun sit værelse? Selma står lidt og tripper. Hun fryser. Hun skal tisse, og hun har brug for at børste tænder. Hun skal faktisk tisse 29


virkelig meget. Men der sker ikke noget. Til sidst beslutter hun sig for at prøve at finde Mikkel. Instruktøren må da vide, hvad der foregår.

Men i det samme dukker Oliver op foran

hende.

– Er det her din taske?


Han peger på Selmas blomstrede kuffert.

– Øh ja ... Tak.

Selma rødmer. Hun skæver til den mør-

keblå sportstaske, Oliver har over skulderen.

Ville pludselig ønske, at hun havde lånt

mors lille, sorte rullekuffert i stedet for denne her barnlige sag fyldt med røde roser.

Men Oliver lader sig ikke mærke med no-

get. Han hanker bare op i Selmas kuffert og peger op mod hotellet.

– Skal vi ikke gå ind og finde vores værel-

ser? spørger han. – Jeg er ved at tisse i bukserne.

Selma nikker og følger efter ham op ad

trappen. Så har de da noget til fælles.


Kapitel 3

Hvem sagde hestepige? Toilettet brøler, da Selma skyller ud. Sådan lyder det i hvert fald midt i al stilheden.

Hun lagde ikke mærke til noget, da hun

kom ind på værelset. Hun smilede bare taknemmeligt til Oliver, der havde låst døren op for hende, snuppede nøglekortet ud af hans hånd og smækkede døren i hovedet på ham. Hun kunne ikke vente et sekund mere. Styrtede bare ud på badeværelset. Hun nåede ikke engang at se, hvor Olivers værelse var.

Det er først nu, at hun mærker stilheden.

Det er, som om her er så stille, at alle hendes egne lyde bliver skruet op. Hendes åndedræt, 32


skoene, da hun sparker dem af. Kuffertens lynlås. Sengens fjedre, da hun sætter sig. Hun er helt alene på et hotelværelse et sted i Jylland. Hun har sit eget badeværelse, sit eget tv og sin egen kæmpestore seng, hvor hun skal sove alene de næste fem dage. Det føles meget voksent, men også lidt, som om hun har snydt i køen. Som om hun ikke helt er stor nok til at være her. Endnu. Selma ser hen på clockradioen ved siden af sengen. Der er næsten en time til, at de skal mødes til aftensmad nede i restauranten. Hun tænder for fjernsynet, finder et program, hvor de snakker. Så pakker hun sine ting ud. Selma bruger lang tid på at arrangere sine toiletsager pænt på badeværelset, men da hun er færdig med det hele, er der kun gået ti minutter. Hun smider sig på sengen med sin telefon og skriver en “Jeg har 33


det fint”-besked til mor og far. På Instagram har Lulu postet flere billeder fra færgen. Et af dem har hun tagget Selma i. “Vi savner dig, S!” står der under et billede af Lulu og Josefine med vind i håret og armene om hinanden. Det er jo sødt af Lulu, men Selma bliver alligevel mere ked af det end glad.

Hun får en mærkelig lyst til at give igen. 34


Hun liker ikke engang billedet. Skynder sig bare at skrive en kommentar, som hun ved, Lulu vil dø over.

“Gæt, hvem der bar min kuffert op på væ-

relset …”

Selma lukker Instagram, med det samme

hun har skrevet. Lægger telefonen væk og prøver at følge med i, hvad der sker i fjernsynet. Men hun kan mærke, hun bliver varm i kinderne. Hun har allerede fortrudt den kommentar. Det er, som om den ødelægger alt det fine og gode, der er sket i dag.

Hotellets restaurant er kæmpestor, men det føles alligevel, som om filmholdet fylder det hele med deres grin og snak på tværs af bordene. 35


Middagen er hyggelig. Selma sidder mellem Oliver og Mikkel, der fortæller sjove historier fra andre filmoptagelser. Hun kan mærke knuden i maven løsne sig, for hver gang hun griner. Og det går op for hende, at hun føler sig hjemme her.

– Hov, siger Mikkel pludselig og lægger

en hånd på Selmas arm. – Jeg skal hilse dig fra Malte. Selma bliver ikke flov, men bare glad. Malte er Mikkels søn, som hun mødte, da hun flygtede ud af Mikkels stue og væk fra det mest pinlige øjeblik i sit liv. Det føles rart, at han husker hende, selvom hun helst ville have gravet sig ned den dag i Mikkels have.

Det virker som meget længe siden. Et helt

andet liv næsten.

– Hør lige her, alle sammen! 36


Mikkel har rejst sig. Han slår på sit glas

og vifter med en stak papirer.

– I har alle sammen fået oversigten, men

vi gennemgår lige planen for i morgen. Det er jo mest Oliver, der er på.

Alle tager deres papirer frem. Selma har

også fået et sæt, men de ligger oppe på værelset. Hun havde slet ikke overvejet, at hun skulle bruge dem nu. – Her, hvisker Oliver og skubber sine papirer hen mod hende, så de begge to kan følge med. Der er gule streger, alle de steder, Olivers navn står. Det gør det ved de fleste scener.

– Tak, hvisker Selma tilbage.

Hun prøver at høre ekstra godt efter, hvad

Mikkel siger, så hun kan forberede sig på i morgen. Det var ikke sjovt at stå og flagre uden for hotellet. Hun vil helst vide, hvad der 37


skal ske. Hun vil helst kunne klare sig selv.

Men hendes navn bliver slet ikke nævnt.

Og nu er Mikkel færdig med gennemgangen. Selma fanger hans blik, da han sætter sig.

– Nå ja. Du er ikke på i morgen, Selma …

Hun må se meget forvirret ud, for han

griner.

– Men du får travlt nok, bare rolig. I mor-

gen skal du øve dig på heste-scenerne.

– Nå, okay ... Selma griner med. Men hun kan godt høre, at hendes latter mere lyder som en kvækken. Hun holder op med at høre, hvad der bliver sagt. Hun bruger alle sine

kræfter på at lade være med at gå i panik. Hvordan har hun kunnet glemme hestescenerne? 38


Der er det med Selma og heste, at hun er hundeangst for dem. Hun ved godt med sin fornuft, at de ikke er farlige eller vil hende noget ondt. Hun ved også godt, at de fleste piger på hendes alder godt kan lide heste. Nogle af dem endda rigtig godt.

Men Selma er bange for heste. Så meget

at hun aldrig har villet prøve at sidde på en. Ifølge hendes forældre har det været sådan, lige siden hun var lille. Far siger, at der vist var en hest, der nappede hende i fingeren engang, men mor ryster altid på hovedet af den historie. Selma er egentlig lidt ligeglad med, hvad der skete, da hun var lille. Hun ved bare, at hun helst vil have så lidt som muligt med de store dyr at gøre.

Selma bander af sig selv, mens hun går 39


op ad trappen på vej til sit værelse. Selvfølgelig ved hun godt, at lillesøsteren i filmen på et tidspunkt stjæler en hest. Hun har jo hørt hele historien fortalt flere gange, og hun har læst manuskriptet sammen med mor og far. Og hun har gyst lidt ved tanken om, at hun skulle trække rundt med sådan et monstrum. Men hun har skubbet det væk og slet ikke overvejet, at det kunne være nu. At hun skal klare det helt alene med mor og far så langt væk. Hun har lyst til at tude og løbe sin vej.

Tilbage på værelset kan Selma se, at mor

har ringet flere gange. Hun vil ringe tilbage og sige, at mor skal komme. To gange trykker hun på mors nummer og lægger på igen med det samme.

Så ringer telefonen.

Selma tager en dyb indånding, før hun

svarer. 40


– Hej min store skat!

Mor lyder så glad, og Selma tager sig sammen. Hun fortæller om busturen og hotelværelset. Om middagen, og at folk er søde, men at det er lidt mærkeligt at være af sted alene. Hun fortæller mor det hele, bortset fra det, hun har mest lyst til at sige. – Min store pige, siger mor og kysser godnat gennem røret.


Kapitel 4

Lille tøs – Husk nu, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid!

Oliver vifter med en pegefinger og kigger

ned på Selmas tomme tallerken. Selma nikker og tvinger en tår juice ned. Hun ved det godt, men hun har ingen appetit.

– Men de har altså god mad her.

Oliver spiser løs. Han har fyldt sin tal-

lerken med frugt og æg og bacon fra den enorme morgenmadsbuffet. De sidder i restauranten, og rundt om dem fyldes bordene langsomt op af de andre fra filmholdet. Et par af teknikerne ser virkelig trætte ud. 42


Måske det var nogen af dem, Selma hørte larme på gangen sent i nat. Oliver holder op med at spise et øjeblik. Det er, som om det først er nu, at det går op for ham, at Selma ikke har sagt et ord, siden de satte sig.

– Er det hesten, du er bange for?

– Nej …

Først vil Selma benægte. Hun synes, det

er flovt. Men hun ved jo godt, at hun ikke kan narre nogen. Hun har kvalme og har næsten ikke sovet i nat. Og da hun endelig faldt i søvn, drømte hun en hæslig drøm om at blive jagtet af store heste med enorme tænder, mens Lulu og Josefine grinende så på. Oliver ligner som sædvanligt en, der er trådt lige ud af et modeblad. Håret sidder perfekt, og hans tøj ser afslappet ud på en virkelig smart måde. Selma føler sig pludselig endnu mere lille og dum. Hun kan mærke læberne begynde at bæve. 43


– Hey, det er okay.

Han lægger en hånd på hendes skulder.

Selma tager en dyb indånding.

– Det er bare … Jeg er ikke så glad for heste.

Og … min mor havde sagt, hun ville hjælpe mig.

Oliver klapper hende let på skulderen.

– Man skal bare lige vænne sig til at være

af sted alene. Det tog også noget tid for mig. Jeg var ni år, da jeg gjorde det første gang.

Han griner.

– Mand, hvor jeg tudede om natten!

Selma ser overrasket på ham. Hun har svært ved at forestille sig Oliver som en lille usikker dreng.

– Hvad gjorde du så?

Han trækker på skuldrene.

– Jeg kom over det. Bed tænderne sammen.

Fik nogle nye venner. 44


Han griner igen. Propper et jordbær ind i

munden.

– Man skal jo kunne tåle mosten, ikke?

Selma nikker og ranker ryggen. Hun er

glad for, at hun ikke sagde noget til mor. Hun skal vise, at hun kan klare dette her. Så rejser hun sig. – Jeg må alligevel hellere få lidt mad, siger hun og går op til buffeten.

Efter morgenmaden bliver hun hentet af Majken, som skal være hendes træner. Det er også hende, der ejer Pippi. I bilen på vej ned til staldene fortæller Majken lidt om hesten, som åbenbart har været med i flere film. 45


– Hun laver aldrig ballade. Og så kan hun

godt lide børn. Selma nikker. Hun er alt for anspændt til at snakke. Siger mest bare ja og nej, når Majken spørger hende om noget. Hun sidder 46


og tænker på, hvad der mon vil ske, når de kommer frem. Om hun skal op og sidde på hesten med det samme. Men Majken har ikke spor travlt. Hun starter med at vise Selma rundt. Præsenterer hende for hver enkelt hest. Der lugter af hø og hestepærer. Selma prøver at se interesseret ud, samtidig med at hun holder sig på god afstand. Bagefter sætter de sig på en bænk i et hjørne af stalden. Selma sidder alene, mens Majken henter te til dem. De store dyr pruster og skramler rundt i deres bokse, og Selma tænker på, om Majken mon ved, hvor bange hun egentlig er for heste. Ingen af dem har sagt noget om det, og det er faktisk meget rart at slippe for at tale om.

Majken kommer ind med to dampende

plastickrus og sætter sig ved siden af hende. 47


Selma kan allerede godt lide Majken. Hun er nok lige sĂĽ gammel som Selmas mor, men hun ser yngre ud. MĂĽske er det bare hestehalen. Eller det at hun arbejder med dyr hele


dagen. Hun virker på en måde mere afslappet.

De sidder og puster lidt på deres te og

småsnakker om filmen. Majken ved ikke, hvad den handler om, og får Selma til at fortælle. Det er hyggeligt. Hun spørger om sjove ting. Ting som Selma ikke selv har tænkt over.

– Ville du også være løbet din vej? spør-

ger hun, da Selma fortæller, hvordan hendes rolle i filmen stikker af fra sin mor og far, da de er på vej til at flyve på ferie.

Selma fniser.

– Ej … Det tror jeg altså ikke. Jeg er jo kun

11 år.

– Heller ikke hvis din storebror nu var i

problemer?

– Hmm, måske …

Selma griner, da hun prøver at forestille

sig Hugo tage kampen op mod en gruppe kidnappere. Hvis Hugo kunne vælge, ville han 49


nok aldrig lave andet end at spille PlayStation eller fodbold. Han er helt anderledes end Oliver, selvom de næsten er lige gamle. Hun er jo glad nok for Hugo, og de kan have det rigtig sjovt sammen, men Oliver er sådan en slags drømme-storebror. Selma ved godt, at Lulu er vild med Oliver på kysse og holde i håndmåden, selvom hun aldrig har mødt ham. Sådan har Selma det slet ikke. Men hun føler sig glad sammen med ham. Tryg. Og også lidt stolt over, at han taler så meget med hende.

Hun sludrer videre med Majken om fil-

men og skole og alle mulige andre ting. De drikker deres te og så en kop til, og lige da Selma er ved at glemme, hvorfor de er der, siger Majken:

– Nå, er du klar til at hilse rigtigt på Pippi

nu?

Selma vil til at finde på en undskyldning. 50


Bede om at låne toilettet eller noget andet, der kan give hende mere tid. Men hun gør det ikke. I stedet hører hun pludselig sin egen stemme sige:

– Ja. Jeg er klar nu.

Turen hjem fra stalden er helt anderledes. Majken og Selma griner og snakker løs. Selma har en mærkelig lethed i kroppen. Hun kan stadig mærke hestens bløde mule mod sin hånd. Den kildrende fornemmelse, da den snusede til hende.

Pippi er en rolig hoppe. Men hun er stor,

og i morgen skal Selma op og ride rigtigt på hende. Det er hun ikke helt klar til at tænke på. Lige nu er hun bare boblende glad over, at 51


det lykkedes. At hun rørte ved hesten, klappede den og gav den en gulerod. Sad på den, mens Majken trak dem rundt. Alt sammen uden at gå i panik. Hun glæder sig vildt til at fortælle det til Oliver. Hvor var det godt, at han skubbede til hende. Tænk, at hun var lige ved at ringe til sin mor!

Det er nok først nu, at det går op for Sel-

ma, at noget i hende ikke har troet på, at hun 52


ville gennemføre det. Der har været en lille, meget usikker del af Selma, der har tænkt, at hun nok ville give op. Men nu sidder hun her i bilen med lugten af stald i sit hår og får ros af sin træner. Hun kan slet ikke holde op med at smile.

Tilbage på hotellet tager Selma et bad. De

andre er ikke tilbage fra optagelserne endnu, så hun lægger sig på sengen og ringer til mor. Den går direkte på svarer. Selma skal lige til at lægge en besked, men fortryder. Hun vil selv fortælle det. Hun ved, at mor vil blive stolt.

I stedet tager hun sig sammen og åbner

Instagram for at lægge et billede op, som Majken tog af hende og Pippi. Selma har ikke været inde siden i går, da hun skrev det der dumme om Oliver og kufferten. Men Lulu har ikke engang kommenteret det. 53


Hun har haft travlt med at lægge billeder op af Josefine, der spiser en is. Og Josefine på en rød cykel. Og Josefine foran en rundkirke. Selvfølgelig er der også billeder af de andre. Lulu har lagt en masse fotos op i dag, men det er, som om Selma kun ser dem med Josefine.

Selma lægger telefonen fra sig.

Hun gider ikke blive i dårligt humør nu. Og heldigvis lyder der i det samme stemmer og latter ude på gangen. De andre er tilbage fra optagelserne. Selma ser på uret. Der er kun en times tid til middagen, men hun kan næsten ikke vente så længe. Hun børster sit hår 54


og tager alligevel en anden bluse på. Så går hun ned i lobbyen og håber, at hun støder ind i Oliver.

Hotellets lobby er et stort rum fyldt med

dybe lænestole og små sofaer, hvor folk sidder spredt og småsnakker med hinanden. Et par stykker sidder alene med deres telefoner eller en avis. Selma kan ikke få øje på Oliver, så hun sætter sig i en af de højryggede lænestole og bladrer i et ugeblad. Selma er ingen hurtiglæser, og hun kæmper med en historie om nogle fra X Factor, der er blevet uvenner, så hun lægger slet ikke mærke til, at der sætter sig en gruppe lige bag ved hende. Ikke før hun genkender Olivers latter.

Hun vil vende sig om og sige hej, men

noget stopper hende. Det er, som om hun kan fornemme, hvad der vil ske, før det sker. Så hun bliver siddende. Og lytter. 55


– Hvor er din lille beundrer henne i dag?

lyder en stemme.

De griner. Selma kan ikke høre, hvem der

taler.

– Jeg troede ellers ikke, du var til småpi-

ger, Oliver, siger en af de andre.

Mere latter. Selma vil gå. Hun har ikke

lyst til at høre dette her, men hun sidder ligesom fast i stolen.

– Hvem, Selma?

Det er Oliver, der taler nu.

– Hun er jo kun en lille tøs.

Han griner. Hans latter lyder anderledes,

end når han er sammen med Selma. Mere hård.

– Men hey, hvad kan man gøre, når pigerne

ikke vil lade en være i fred?

Nu griner de alle sammen igen. Højt. Selma

ved ikke, hvad hun skal gøre af sig selv. Hun 56


rejser sig fra stolen og går hurtigt ud af rummet. Hun vender sig ikke engang om for at se, om de har opdaget, at hun sad der. Hun bruger al sin energi på at lade være med at græde. Det er mærkeligt at komme tilbage på værelset. Mærkeligt at tænke på, at hun for et øjeblik siden gik ud ad døren, glad og spændt på at møde Oliver og fortælle ham om sin dag. Nu lægger hun sig på sengen og slipper tårerne løs.

Hun føler sig så dum. Forstår ikke, hvor-

for han siger sådan noget. Hun troede, at han godt kunne lide hende. Hun bliver ved med at vende og dreje deres samtaler i hovedet. Har hun klistret op ad ham? Det er da Oliver, der er kommet til hende – er det ikke? Selma kan slet ikke bære tanken om, at hun skal være her tre dage endnu. Hun ville ønske, hun ikke havde hørt det. 57


Nej, hun ville ønske, han ikke havde sagt

det.

Selma bliver på værelset resten af aftenen.

Hun har ikke lyst til at spise noget, og hun har endnu mindre lyst til at møde nogen.

Hun græder meget. Det føles, som om al

den her gråd bare har ligget og ventet på at komme ud, og nu kan hun ikke få den til at stoppe. Men til sidst får hun endelig vejret. Hun finder telefonen og ringer til mor. Hun 58


har brug for at snakke med hende. Men der er svarer på. Og en besked på Selmas telefon. Mor må have skrevet, mens Selma har ligget og tudet. Selma kan mærke tårerne vende tilbage, mens hun læser:

“Håber du har det sjovt, min skat. Er til

sent møde, så ringer i morgen. Godnatkys fra mor.”


Kapitel 5

En dreng og en hest Først aner Selma ikke, hvor hun er. Hun har hovedpine, hendes øjne føles hævede, og hun kan ikke forstå, hvad det er for en lyd, der har vækket hende. Så går det langsomt op for hende, at hun stadig er på sit hotelværelse. Et sted i Jylland. Langt væk fra sin familie og sine venner.

Hun må være faldet i søvn. Hun ser over

på clockradioen og forstår ingenting. Det er morgen. Klokken er lidt over otte, og hun har sovet fra alting. Selma prøver at samle tankerne. Sætte alt det, der skete i går, på plads i hovedet. Hesten. Olivers ord. Hans hårde 60


grin. Selma har aldrig følt sig så alene, som hun gjorde i aftes. Hun kan slet ikke huske, at hun holdt op med at græde. Men det gjorde hun nok heller ikke. Hun faldt bare i søvn.

Nu hører hun den igen. Lyden, der væk-

kede hende. Og først nu går det op for Selma, at nogen står og banker på hendes dør. Nu er der også en, der siger hendes navn. Hun rejser sig og går helt hen til døren uden at åbne den.

Der er stille et øjeblik. Så lyder stemmen

igen.

– Selma …? Er du der, Selma?

Hun ved ikke, om hun har lyst til at åbne.

Hun står helt stille. Som om de vil kunne høre hende udenfor, hvis hun bevæger sig.

– Hallo …

Der bliver banket igen.

– Er du okay? siger stemmen. 61


Selma ved, at hun kender den stemme et

sted fra, men hun kan ikke huske hvor. Det er ikke nogen af skuespillerne i hvert fald. Det lyder lidt som et barn, men der er jo kun hende og så Oliver, som næsten ikke er et barn. Åh, hun gider ikke at tænke på Oliver. Hun bliver nødt til at svare.

– Ja, jeg er her …

Hendes stemme lyder helt grødet. Hun

rømmer sig.

– Jeg skal bare lige … lige gøre mig klar.

Så kommer jeg. Selma går ud på badeværelset og pøser vand i hovedet. Hun prøver at undgå at se sig i spejlet. Tørrer bare ansigtet i håndklædet, sluger lidt tandpasta og går hen og åbner døren.

– Hej!

Ude på gangen står en høj dreng med mørkt hår og spids næse. Han smiler forsigtigt 62


til hende. Det er Malte. Instruktør Mikkels søn.

Selma fatter ingenting. Hvornår er Malte

kommet? Det er da mærkeligt, at Mikkel ikke har sagt, at han var på vej. De talte jo endda om ham.

– Øh … må jeg komme indenfor?

Malte står og tripper lidt på dørtrinnet.

– Åh ja, selvfølgelig.

Selma rødmer, hun var vist gået helt i stå.

Hun går til side og lader Malte smutte foran hende ind på værelset.

– Far var lidt bekymret for dig, siger han

og sætter sig på kanten af den store seng. – Han siger, at du ikke kom ned og spiste i går. Noget med, at du havde ondt i hovedet?

Selma nikker og bider sig i læben. Hun

havde sendt en sms til Mikkel og håbede, at ingen så ville komme op for at lede efter hende. 63


– Han bankede på din dør efter midda-

gen, men vist kun lidt forsigtigt, hvis du nu sov.

– Gjorde han det? Det hørte jeg slet ikke.

– Går det så bedre nu?

Han ser undersøgende på hende. Selma

kigger væk.

– Ja, ja. Eller … det tror jeg nok. Jeg havde

nok bare brug for at sove.

Han nikker.


– Far ville gå op igen, nu hvor du heller

ikke var der til morgenmaden, men jeg sagde, at jeg nok skulle gøre det. Er du slet ikke sulten?

Da han spørger, går det op for Selma, at

hun ikke har spist noget siden den sandwich, Majken havde taget med i stalden i går. I det samme giver hendes mave en høj rumlen fra sig. Som om den også lige kom i tanke om, at den er tom.

– Jo, det er jeg vist.

De kommer begge to til at grine.

Der er næsten tomt i restauranten. Selma er glad for, at hun ikke skal møde Oliver lige med det samme. Malte fortæller, at de fleste 65


allerede er på vej ud på settet, men Mikkel har sagt, at de godt kan vente en times tid med at komme derud.

Selma skovler mad op på sin tallerken.

Mysli, æg og frugt. Balancerer med te og et stort glas juice. På vej hen mod bordet overvejer hun at fortælle Malte om Oliver. Hun har ikke lyst. Hun føler sig stadig dum. Og hun kender jo ikke engang Malte. Han er flink. Men det var Oliver også, indtil han holdt op med at være det.

– Men hvad laver du egentlig her? spør-

ger hun i stedet, da de har sat sig. Malte har stablet en hel bunke pandekager op på sin tallerken. Han ser op på hende, pludselig alvorlig.

– Jeg havde brug for min far.

Det var ikke lige det svar, Selma havde

ventet. Slet ikke fra en 13-årig dreng. 66


– Men er du ikke vant til, at han er væk?

– Joh, men … det var en lidt dum dag i

skolen i går. Nu er Malte optaget af pandekagerne igen. Han laver sirlige mønstre med siruppen, mens han fortæller.


– Jeg har en ret åndssvag matematiklærer, og … jeg havde bare brug for at tale med far. Lise er sød nok, men hun er jo ikke min mor. Så jeg ringede i går eftermiddags og spurgte, om ikke jeg måtte komme herop. Og så fandt han et fly til mig. Jeg var først heroppe ved ti-tiden.

Selma prøver at forstå. Lise er vist Mikkels

kæreste.

– Hjalp det så at tale med ham?

– Ja, selvfølgelig!

Nu ser Malte op på hende og smiler.

– Og det går endnu bedre, nu hvor du er

her. Skal du ud at ride i dag?

Selma nikker og tager en stor slurk af sin

juice. Hun kan mærke kinderne blive varme. Hun er glad for, at Malte skiftede emne. Men hun er også meget glad for det, han sagde. 68


Selma og Malte tager en taxa sammen ud til settet. Selma er spændt på at se stedet. Hun ved ikke, hvad hun har forventet. Men ikke dette her. Det ligner en hel lille landsby i udkanten af en skov. Eller en campingplads. Overalt er der telte og campingvogne, hvor folk spiser frokost og bliver sminket og skifter tøj. Kamilla, der er produktionsassistent, kommer dem i møde.

– Godt, du kom, Selma. Vi skal til at få dig

i stolen. Selma skal på næsten med det samme. Hun når ikke at tænke så meget over det. Hun får sminke og kostume på, og så står Majken der med Pippi. Malte går rundt og hilser og småsnakker med alle, men han kommer hen og klemmer hendes hånd, inden hun går over 69


mod hesten. Selma har ikke sagt noget om det, men han kan vist godt mærke, at hun er nervøs. Der er også virkelig langt ned fra den hest. Selma prøver at lade være med at kigge ned. Prøver at bevæge sig med dyret, som Majken viste hende i går. Igen og igen optager de den samme scene, hvor Selma skal stige op på hesten og ride efter hjælp. Og bagefter en, hvor hun skal tøjre den til et træ. Hun skal heldigvis ikke selv ride hele vejen. Det får de en dygtig rytter til at gøre, som får det samme tøj på, så man tror, det er den samme person, når man ser filmen. Selma skal bare stige op og ned fra hesten og sidde stille, mens Majken trækker den. De er i gang i over to timer, og hun er helt øm i kroppen, da Mikkel endelig siger “Tak!”, og hun kan stige ned. 70


De klapper ad hende alle sammen. Mikkel

kommer hen og krammer hende og siger, det er godt gået. Oliver står der også.

– Sådan, Selma! Det var da ikke så slemt,

vel?

Han smiler stort og går hen imod hende

med åbne arme. Klar til et knus. Men Selma nikker bare og styrer uden om ham. Lader ham stå der alene med armene spredt ud og ingen at kramme. En lille fjollet hævn, men det føles virkelig godt. Hun vender sig ikke om, selvom hun godt gad at se Olivers ansigt.

71


Selma går forbi kameraer og lamper, tek-

nikere og lydmænd og passer på, at hun ikke snubler over ledningerne, der ligger over det hele. Alle steder smiler folk til hende, og flere fra holdet kommer hen og klapper hende på skulderen. Det går op for hende, at selvom hun ikke kan huske halvdelen af de her mennesker, så ved de alle sammen, hvem hun er. Og pludselig føler hun sig ikke så alene.

Selma kigger efter Malte. Han sidder et

stykke væk fra de andre på trappen til en af campingvognene og læser i en bog. Han ser hende ikke. Hun smiler for sig selv. Bagefter vil hun gå hen og spørge, om de skal spise frokost sammen.

Men først er der noget andet, hun skal

gøre. Selma finder telefonen i rygsækken og går lidt væk fra de andre. Hun bladrer i sine fotos og finder billedet af hende og Pippi fra i 72


går. Det er taget helt tæt på, og hestens store brune øjne kigger lige ind i kameraet. Hun lægger billedet op på Instagram. “Jeg har fået en ny ven☺ Men stadig ingen så god som @lululupigen. Savner dig, L”, skriver hun og afslutter med tre hjerter.

Lige da hun trykker del, ringer telefonen.

Det er mor. 73


– Hej Selma-skat! Hvordan går det? Jeg

har gode nyheder …

Selma afbryder sin mor.

– Mor, jeg klarede det. Jeg har været oppe

at ride!

– Altså på en hest?

Mor lyder næsten forskrækket. Selma griner.

– Ja, og det gik skidegodt!

Nu griner mor også.

– Hvor er du bare sej, skat. Og ved du hvad?

Vi er blevet tidligere færdige med projektet. Jeg tænkte, at jeg kunne flyve op til dig i aften …

Mor rømmer sig lidt, før hun fortsætter:

– Hvis du vil have det, altså?

Selma tøver et øjeblik, inden hun svarer.

Hun ser ud over settet. Kigger hen på Malte igen. Denne gang får han øje på hende. Han 74


vinker og stikker en tommelfinger i vejret. Hun vinker tilbage.

– Det behøver du altså ikke, mor, siger

hun så. – Jeg er okay.

Selma smiler. Nu kan hun mærke, at det

passer, det hun siger.

– Jeg er faktisk helt okay.

The End fortsættes ...


r e g ø b v ø t s e n r e j t #s


I nÌste Stjernestøv-bog: Selma har endelig vÌnnet sig til livet som filmskuespiller, men nu er det snart slut, og hun skal tilbage til skolen og det virkelige liv. Men er hun og Lulu stadig bedste veninder? Og hvad nu, hvis hun aldrig kommer til at se Malte igen?

LĂŚs med i:

4 Selma superstar


har DU LÆST DE FØRSTE BIND AF STJERNESTØV?


“Den er god. Og det skal alle vide.” – agnes, 8 år


LÆSERNE OM STJERNESTØV “... Jeg kan ikke andet end tro, de vil være et monsterhit i målgruppen.” – Mit bogskab “Det er knaldgodt skrevet. Mon ikke Stjernestøv vil gå lige i hjertet hos mange piger?” – æseløre “En fantastisk fin serie om venskab og de tanker, følelser og konflikter, som veninder går igennem i løbet af barndommen ... Meget velskrevet og relevant.” – dbc êêêê “Gå endelig i krig med denne nye bogserie ...” – børn i byen


KAREN VAD BRUUN har hele sit liv arbejdet med børnebøger, men serien om Selma er den første, hun selv skriver. Karen er født i 1977 og uddannet cand.mag. i engelsk og spansk. Hun har sammen med Benni Bødker skrevet tre kriminalromaner for voksne, senest Når solen forsvinder fra 2014. Du kan møde hende på www.karenvadbruun.dk


Selmas mor

Grethe

Selma

Malte

Pippi

Majken

Søren


Lulu

Oliver

Mikkel instruktør

Lulus mor

Klassekammeraterne

Josefine

Profile for corto2014

Karen Vad Bruun: Stor pige, lille tøs  

Karen Vad Bruun: Stor pige, lille tøs  

Advertisement