Roskilde Festival 50

Page 45

TEMA 2: IDENTITETSPOLITIK – KRÆNKELSESPARATE ELLER PRIVILEGIEBLINDE?

Historier om køn, kultur, religion og etnicitet er ofte en del af mediebilledet og kan skabe heftig debat. Må danske studerende klæde sig ud som mexicanere? Skal trafiksignaler være kønsneutrale, og hvad med højskolesangen ”den danske sang er en ung blond pige” – er den ekskluderende? Identitetspolitik handler grundlæggende om, hvem der er inde og ude, hvem der er synlige og usynlige – kort sagt om anerkendelse. Den amerikanske politolog Francis Fukuyama mener, at vi generelt har en tendens til at undervurdere betydningen og værdien af anerkendelse som menneskelig drivkraft. Overalt i verden kæmper forskellige etniske, religiøse, sociale og kulturelle grupper for at blive set og hørt – for at blive anerkendt og respekteret for deres identitet.9

Nye grupper ønsker at komme til orde: transpersoner, homoseksuelle, feminister og nationalister, men ofte ender det med, at ord som ”krænkelsesparate” og ”privilegieblinde” overtager debatten. Anerkendelseskampen kan handle om at opnå formelle rettigheder, men rettigheder er ikke altid nok. Selvom man har nogle juridiske rettigheder som homoseksuel, så betyder det ikke nødvendigvis, at man er sluppet af med udskamning og nedværdigende behandling. Her giver identitetspolitikken et sprog til at råbe verden op med. Kritikere af identitetspolitikken mener derimod, at den er skadelig for samfundets sammenhængskraft, hvis vi fokuserer stadig mere på det, der splitter os, end det der samler os.10 Arbejdsspørgsmål: • Redegør for de to artiklers (tekst 6 og 7) syn på identitetspolitik og undersøg artiklernes syn på identitetspolitik som en generationskamp. • Diskuter og vurder om identitetspolitik er en tiltrængt politisk kamp for ligebehandling og rettigheder? Eller er det udtryk for en tyndhudet krænkelseskultur, som kræver særrettigheder til mindretal på bekostning af fællesskabet?

9 Rasmus Bo Sørensen: Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik? Information, 9. november 2018. 10 Rasmus Bo Sørensen: Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik? Information, 9. november 2018.

45


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Roskilde Festival 50 by forlagetcolumbus - Issuu