Issuu on Google+


Anne Marie Mygind

– en guide

Bindslev


“Hvis du kender kender dig du aldrig nederlag i


fjenden og selv, behøver at frygte et kamp” Sun Tzu (The Art of Wa

r)


Tømmermænd ‑ en guide © Anne Marie Mygind og Forlaget Bindslev, 2007 Omslag og illustrationer: Jakob Hjort Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Denne udgivelse er en revideret og udvidet udgave af bogen “Tømmermænd” udgivet af Politikens Forlag i 2003. Bogen er sat med Dax og Lubalin Graph og trykt i Letland ISBN 978-87-91299-34-6

Forlaget Bindslev Forlagsgruppen Bindslev ApS www.forlagetbindslev.dk


Til dem der har hjulpet mig ud i taxaen, n책r jeg ikke selv kunne finde ud af det.


Indhold 8

Forord

12 Kapitel 1:

Kend dine tømmermænd

19

Hvad sker der i hjernen? Interview med Peter Lund Madsen

22

Hvordan får man tømmermænd? Af Adam Price

29

Beslægtede fænomener: Andre tegn på at du har fået for meget

36 Kapitel 2:

Forbered dig på det værste

38

12-trinsmodellen

44

Kategorisering og kur

46

Symptomer og anbefalet reaktion

50

Symptombehandling

62

Kapitel 3: Moralske tømmermænd

64

14 effektive moraler


70 Kapitel 4:

Tømmermænd med børn

72

Aldersgrænser

122 Kapitel 8:

Nyttige lister og et lindrende spil

124 Tømmermandstelefonlisten 80 Kapitel 5:

Fup og fakta

82

Fup/Fakta

96 Kapitel 6:

125 Tømmermandsfilmlisten 128 Tømmermandsmusiklisten 130 Tømmermandsspillet: ”Skyl tømmermændene ud i toilettet”

Globale tømmermænd og opskrifter der lindrer

138 Ordforklaring

98

Tømmermandsopskrifter

144 Øvrige kilder / Tak til

114 Kapitel 7:

Tømmermænd fra A-Å

116 Bliv klog at høre på

143 Litteratur


Forord Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive den her bog, var jeg lige blevet fyret, så selvfølge‑ lig var der ikke noget, jeg hellere ville. Faktisk følte jeg det lidt, som om alt pludselig gav mening – dels at jeg var blevet fyret, dels at jeg så mange gange i mit dengang 30-årige liv havde drukket 4 genstande mere, end jeg burde. Og 4 mere end alle andre. Med andre ord, hvis der var noget, jeg vidste en hel masse om, var det tømmermænd – både fysiske og moralske – så hvor svært kunne det være? Det skulle vise sig at være en hel del sværere, end jeg havde regnet med. For hvad er der egentlig at sige om tømmermænd andet end “Gå væk!”? Jeg tror, de fleste vil give mig ret i, at tømmermænd er noget, der ikke skal dvæles ved, men ligesom fødselssmerter over‑ stås og fortrænges, så man kan få nogle flere igen på et senere tidspunkt. Min modvilje over for emnet opdagede jeg naturligvis først på et tidspunkt, hvor “øh, jeg har altså fortrudt” højst og i venligste fald ville blive opfattet som et mislykket forsøg på at være sjov. Så i stedet for ikke at være sjov – eller værre, tude og håbe på, at det ville

8


løse mit problem – besluttede jeg at foretage min til dato mest bevidste flugt: At cykle druknedøden i møde på Byens Kro (en lille københavnerbeværtning for mislykkede kunst‑ nere, red.). Nu er et værtshus selvfølgelig ikke det mest begavede sted at tage hen, når man forsøger at undslippe et emne som tømmermænd. Hver genstand bragte mig vitterligt kun tættere på problemet. Det eneste, jeg fik lov til at glemme den aften, var min splinternye cykel. Resten materialiserede sig i min toiletkumme hele den efterfølgende dag. Uvidende som jeg var dengang, kendte jeg kun én kur mod tømmermænd: Drik videre. Og som skrevet, så gjort. I efterrationaliseringens lys kan man godt sige, at det var her, jeg tog hul på mit re­search­arbejde. I hvert fald blev det starten på godt og vel tre måneders intensive studier i at fremelske, dyrke og bekæmpe tømmermænd. Under mit ophold i “marken,” som foruden Byens Kro talte seks middagsselskaber, tre recep‑ tioner, min dengang meget nye kærestes kusines konfirmation og et efter sigende utrolig vellykket bryllup, fik jeg indblik i tømmermændenes mangfoldighed. Ikke kun på egen krop, men også ved at observere og lytte til de lige så mangfoldige mennesker, jeg mødte der‑ ude. Under deres bræk gemte sig uvurderlig viden – og stort set nok af den til en hel bog. Resten læste jeg mig til eller lokkede ud af alle de flinke eksperter bagerst i bogen, som også du snart kan takke for, at dine tømmermænd aldrig bliver det samme mareridt igen.

9


Det korte af det lange er, at denne bog af gode grunde ikke handler om, hvor dumt eller skadeligt det er at drikke, men om, hvordan man kan gøre det uden at vågne op i den sæd‑ vanlige sump af fysisk elendighed og tomme løfter. God fornøjelse og rigtig gode tømmermænd.

Anne Marie Mygind


“Problemet med jogging er at isterningerne

falder ud las� af ensin g Mull Mar t

11


12


Man skal kende sin fjende, som man kender sig selv. Selvom det ikke lige var tømmermænd, Sun Tzu havde i hovedet, da han forfattede sin berømte krigsmanual, The Art of War, kan denne strategi overføres direkte til den krig, der udspiller sig mellem 1 og 18.000 gange i et voksent menneskes liv. For som du snart vil opdage, gemmer sig deri også opskriften på et liv uden tømmermænd.

13


Hvem er de? Tømmermænd

Hvor kommer de fra?

SUBST.PLUR. -ene Dunkende hovedpine som man får af at drikke meget alkohol  have tømmermænd

Fra Noa. Ifølge skabelsesberetningen – som enhver festabe selvfølgelig har læst – var Noa ikke blot den første, der plantede en vingård, men også den første, der smagte på druerne, blev fuld og – selvom Biblen ikke specifikt nævner det – fik tømmermænd. Derudover peger meget også på, at Noa var den første fulderik med moralske tømmermænd og ikke mindst den første til at demonstrere, hvordan man kan slippe af med dem. I Første Mosebog vers 21 står, at Noa en aften blev så fuld, at han endte med at tåge rundt uden en trævl på kroppen foran sin yngste søn, Kam.

Så udramatisk kan det ifølge Nudansk Ordbog siges. Men enhver, der har prøvet at have tøm‑ mermænd, ved, at den dunkende hovedpine kun dækker en brøkdel af, hvad tømmermænd er. De få, der er så heldige ikke at have prøvet det (sandsynligvis fordi de tilhører de 5 % af voksne danskere, der ikke drikker alkohol), kan få indblik i tømmermændenes grusomme natur ved at læse Adam Prices anmeldelse på side 22.

14


Et er, at Noa ikke huskede en kæft af det hele næste morgen. Noget andet – og det, der gør det interessant – er, at Noa i stedet for at flove sig, valgte at blive stiktosset på Kam. Dels for ikke bare at have lukket øjnene, dels for at have sladret om det til sine to storebrødre – der så i øvrigt blev belønnet for at bringe slad‑ deren videre til farmand ved at få Kam som tjener. Helt ærligt, Noa.

Der er heldigvis løbet meget sprut i alkohol­ åen siden de rådne kirsebær. Fra bitter humle, kirsebærlikør og gammel dansk til mere bør‑ nevenlige varianter, som for eksempel Barcardi Breezer, Cactus og Smirnoff Ice, hvor det er sværere at vænne sig fra smagen end til den. Suk! Hvem der bare havde været barn i dag.

Hører man til de mindre bibeltro, startede festen efter historiebøgernes bedste skøn ved en lykkelig tilfældighed for mere end 7000 år siden, da en eller anden sulten person kom til at spise nogle halvfordærvede bær. Et tilfælde, der – som mange sikkert husker – skulle gen‑ tage sig lige så mange år senere for lille Emil i Lønneberg. Og senere endnu for mange af de små børn, der så fjernsyn den dag.

Af Medicinsk Kompendium 15. udgave fremgår det, at af de sjusser, vi hælder ned, ryger godt og vel 90 % til nedbrydning i leveren, mens de resterende 10 % udskilles uomdannet under bruseren, i toilettet og ud af munden som virkelig dårlig ånde.

Hvad sker der i kroppen?

I leveren nedbrydes alkoholen først til acetal‑ dehyd – noget giftigt stads, der udover at være årsag til de fleste alkoholskader også menes at være ansvarlig for en god del af vores tømmer‑

15


mænd – hvorefter den lynhurtigt nedbrydes til et mere kropsvenligt produkt, acetat, så den kan blive sendt til henholdsvis kremering og deponering (som fedt) i kroppens andre celler uden at dræbe alt på sin vej. Måske fordi leveren bærer det tungeste læs, har den helt enerådigt fået lov til at be‑ stemme, at sjusnedbrydningen – eller rettere alkoholforbrændingen – ikke må overstige en hastighed af ¾ genstand i timen, hvilket er omtrent 4 gange langsommere, end hvis man havde spurgt tørsten. Leveren kan med andre ord hurtigt drikke os under bordet. For at beregne stillingen, dvs. din promille, som fortæller, hvor mange gram alkohol der gemmer sig i 1 liter blod, skal du dividere gram indtaget alkohol (1 genstand = 12 gram alkohol) med din krops væskevolumen. Hvis du er kvinde, svarer væskevolumen til 55 %

16

af din idealvægt, hvis du er en mand 68 %. Grunden til, at du skal bruge din idealvægt, er, at alkohol stort set ikke fordeler sig i fedt. Det fordeler sig i kropsvæske, hvilket der findes mere af i høje, muskuløse mennesker. Det forklarer også, hvorfor mænd kan tåle mere end kvinder: Indtaget alkohol i gram Din idealvægt x 0,55/0,68

= promille

Når du har løst regnestykket, så kig på klokken og se, hvor mange timer du har været om det – ikke om at regne det ud, men om at drikke ud, så du kan trække den mængde alkohol fra, som du forbrændte imens. For både mænd og kvinder gælder, at for hvert kilo, man vejer, kan leveren forbrænde 0,1 gram ren alkohol i timen. Også her skal du bruge din idealvægt, da kun den siger noget om, hvor stor din lever er. Jo større lever, jo større forbrænding:


Indtaget alkohol i gram / Forbrændt alkohol i gram Din idealvægt x 0,55/0,68 Hvis tallet er over 0,50, har du tabt. I hvert fald hvis du er i bil.

Hvorfor gør de ondt? Det findes der desværre ikke noget entydigt svar på. Havde der gjort det, ville vi også uden tvivl have haft en lille pille til at rydde op efter festen for os. Blæse være med etik og moral og hvad der ellers findes af vandrehistorier om miraklets udebliven. Sygdom sælger. Pro­ blemet med at lave sådan en pille – og grun‑ den til, at vi sikkert kommer til at vente længe endnu – er, at tømmermænd ikke skyldes én, men flere forskellige faktorer. Hovedårsagen – eller den af de påståede teser, flest eksperter kan blive enige om – er væske­

= promille

mangel. Alkohol nedsætter udskillelsen af vasopressin, også kaldet ADH, hvilket står for antidiuretisk hormon (antidiurese betyder “at bremse urinproduktionen”). Vaso­pressin hjæl‑ per kroppen med at holde på vandet, således at vi faktisk hælder mere i toilettet, end vi hælder i os – hvor utroligt det end må lyde. Foruden vand, drænes kroppen også for mange af de salte og mineraler, der plasker rundt der‑ inde, og som på hverdage hjælper os med ikke at have lige så hævede fingre, ankler og poser under øjnene, som når vi vågner oven på en hård alkoholiseret nat. Alkohol virker ikke kun dehydrerende. Det får også blodkarrene til at udvide sig. Og hurtigt så meget, at trykket i den hinde, der omkran‑

17


ser hjerne og rygmarv, bliver højere end nor‑ malt. Det giver også hovedpine – som så igen forværres dels af de frie radikaler (aggressive atomer og molekyler, der kan forårsage skade‑ virkning, red.), der dannes under nedbrydnin‑ gen af alkohol. Og dels af alt det slam, der får drikkevarerne til at holde sig og smage godt: Fuselolie, methanol (træsprit, red.), sulfitter (konserveringsstoffer), bakterier og så videre til langt op over de hundrede. Kvalme og opkast – hvis man skulle være så uheldig – skyldes en kombination af alkohols irriterende virkning på mavens slimhinder og dens forskellige påvirkninger af centralnerve‑ systemet. Bl.a. får alkohol blodsukkeret til at falde, hvilket viser sig ved træthed, snurren i balancen, sult og – tra daaa – mere hovedpine. Sidst, men ikke mindst, kommer alle vores egne bidrag i form af for mange cigaretter,

18

spændingshovedpine – fordi vi glemmer at bruge de nakkemuskler, der normalt holder hovedet på plads for os – og så selvfølgelig alt det puha, der giver os moralske tømmermænd. Særligt det sidste gør det svært at forestille sig, hvordan forskere nogensinde skulle formå at udvikle en pille, der kunne blive tømmer‑ mændenes endeligt.


Hvad sker der i hjernen? Interview med Peter Lund Madsen ”Jo mere du drikker, jo dummere bliver du,” er den korte udgave af, hvad der sker med din hjer‑ ne, når du drikker alkohol. Hjerneekspert Peter Lund Madsen kalder ganske enkelt en brandert for “en rejse tilbage i vores udviklings­historie.” Og den mentale deroute er såre simpel: Jo mere du drikker, jo flere avancerede hjerneområder bliver du ude af stand til at bruge. Det første, der ryger, er finjusteringen af den sociale evne, som sidder i hjernens forreste del bag panden, de såkaldte frontal- eller pande­ lapper. Farvel til det finjusterede analyse­ apparat, der gør os i stand til at aflæse de

mennesker, vi er sammen med – deres an­sigts­ udtryk, sprog og kropssprog – og goddag til en tilstand uden situationsfornemmelse, hvor du synes, du er lidt sjovere, end du egentlig er, og hurtigt mister fornemmelsen af de fine detaljer i de andres humør og kommunikation. Det er nu, du fortæller for lange vittigheder eller går tættere på private emner, end dine ædru ven‑ ner bryder sig om. Hvis du bliver ved med at bælle, mister du snart nogle af de mere basale hjernefunktio‑ ner, dem vi deler med ikke-avancerede dyr som for eksempel grise. Det næste område

19


t e å f r a h g “Je mere ud af d n e , l o h o alk r a h l o h o alk ” g i m f a d fået u l l i ch r u h C n o t s Win


af din hjerne, der lukker ned, den yderste del af hjernebarken, er nemlig det, du bruger til at tænke og drage logiske konklusioner med. “Normalt har du en meget fin balance mellem følelser og intelligens, som begge er nødven‑ dige, når du skal træffe beslutninger. Men når du drikker, mister intelligensen styrken, og følelserne får magten,” kan Peter Lund Madsen desværre berette. Deri ligger også forklaringen på, hvorfor du får så mange spritnye bedste‑ venner, når du er fuld – eller hvorfor næverne bliver taget i brug, når sure folk ikke kan finde ord nok. Omtanke er udelukket, når tudefjæs og slagsbrødre hænger og dingler i den yder‑ ste snip af hjernebarken.

kun tre ting kloden til at dreje rundt: Sex, mad og magt.” Og mad fylder mindst, for nu har du enten kvalme eller en i forvejen fyldt mave. Tilbage står så sex og magt, og resultatet af krybdyrhjernens prioritering kan skues hver eneste weekend mellem 03:30 og 05:00 på landets beværtninger. Til sidst rammer du bunden og den allersidste, ynkelige overlevelsesrefleks i din krop: Bræk­ refleksen. Welcome to the jungle!

Nogle har fået slukket tørsten nu, men hvis du fortsætter herfra, er det med kontroltårnet placeret lige midt i den mest primitive del af din hjerne – det, Peter Lund Madsen så char‑ merende benævner “krybdyrhjernen”: “Her får

21


Tømmermænd - en guide