NOK af information
nok.” Men mere end halvdelen sagde også, at de ikke har tid eller energi til at bruge de informationer, de allerede har. Én måde at forsøge at holde trit med denne følelse af overbelastning er at prøve på at stuve endnu mere informationssøgning ind – ved at multitaske. Hovedparten af folk mellem tyve og tredive ser nu fjernsyn samtidig med at de er på nettet. Men hvor meget fatter de? Tv-annoncører er bekymret for, om seernes opmærksomhed og huskeevne er i frit fald: Jo mere information vi modtager, jo mindre opfatter vi. En af grundene til, at jeg er kørt ud til Dr. Lewis’ hytte er, at han vist nok var den første, der kastede lys over dette problem. Helt tilbage i 1996 opdagede han en ny epidemi i samfundet og gav den det smarte kliniske navn IFS (for ’information fatigue syndrome,’ dvs. informationsnedslidnings-syndrom). Lewis havde for Reuter udført en global undersøgelse af 1.300 forretningsmænd, der var ved at segne under byrden af det, vi i dag ville kalde en relativt beskeden informationsstrøm. To tredjedele af dem, han interviewede, fortalte, at stress forårsaget af informationspuklen havde ødelagt deres forhold, gjort dem søvnløse og fået dem til at tvivle på deres egen dømmekraft. Mange af de stressramte personer reagerede ved at søge endnu mere information, som skulle hjælpe dem med at få det hele til at give mening. Lewis, en nydelig lille herre på lidt over de tres og med en fed ræv bag øret, placerede uden videre skylden for syndromet på informationsrevolutionen. Hans nynavngivne sygdom faldt i den grad i tråd med tidsånden, at den hastigt udviklede sin egen mytologi. Daily Telegraph interviewede straks en IFS-patient om hans fem år lange smertelige vej til helbredelse. Året efter rapporterede Sunday Times tilmed, at syndromet 25