Page 1

151

TIDSSKRIFT FOR STUDERENDE VED DET TEOLOGISKE FAKULTET, KØBENHAVN NR. 3 2012 34. ÅRGANG. GRATIS


Redaktion

Indhold

Redaktør Inge Elise Haandsbæk haandsbaek@gmail.com

s. 3 Lederen

Grafiker Troels Bering troels.bering@gmail.com

s. 6 Et stort lille fællesskab

Fotograf Thomas Sandager thomass@ndager.dk Journalist Mathias Harding mathiasharding@gmail.com

s. 14 Studenterpræster

Journalist Annette Kruhøffer ak@ak-kommunikation.dk

s. 20 Den Sokratiske Vending

Journalist Agnethe S. Sørensen

s. 22 Ét begreb - Tværfagligt belyst: Viljen til Magt

Journalist Kristian Ditlev Jensen

Journalist Kristine Marstrand-Jørgensen

Nikolai Peter Hjorth Kristoffer Garne Rasmus Vangshardt Emil B. Saggau Kim Stig Andersen Jonas Ankjær Frederiksen Gabrielle Tine Juhl Nilausen

Ånd &

And

Dette nummers skribenter

i rede

s. 4

s. 26 Ånd og and i rede

Velkommen til den nye generation af teologer

Korrekturlæsere Stephan de Fønss Kristine Marstrand-Jørgensen Thilde Thordahl Andersen

s. 13 Fagrådet inviterer

“Arken gør opmærksom på, at alle artikler, debatindlæg m.v. er et udtryk for skribentens egen holdning.”

s. 18 Homovielserne forårsager flugt fra Folkekirken

Tryk KUA’s trykkeri Kontakt Forlaget Arken Det Teologiske Fakultet Københavns Universitet Købmagergade 44-46 1150 København K tlf. 35 32 36 29 Arken modtager meget gerne artikler, kommentarer o.a. Send en e-mail med dit bidrag til redaktør Inge Haandsbæk Jensen, haandsbaek@gmail.com, journalist Annette Kruhøffer, ak@ak-kommunikation.dk eller til grafiker Troels Bering, troels.bering@gmail.com 2 ARKEN ES2012

s. 16 En varm prut eller et varigt gode

s. 31 TrosForum informerer s. 32 Et farvel til Geert Hallbäck s. 36 Arken Anmelder

Arken beklager, men Arkens BS udgår i dette nummer grundet manglende plads. Dog lover vi, at Arkens BS kommer igen næste gang, stærkere end nogensinde.


Lederen

Valgkampen i USA er nu skudt i gang, og vi skal igen følge med i det politiske cirkus, som kæmpelandet kan opvise i den forbindelse. Fra en teologisk synsvinkel er der et centralt punkt, som især har interesse: Religionens rolle i valgkampen. Nogle holdninger fra Republikanernes side har der været et særligt fokus på allerede her i valgkampens spæde start. Republikanernes vicepræsidentkandidat Paul Ryan er katolik, men han er allerede blevet skarpt kritiseret af adskillige katolske biskopper. Ryan har stået frem med sine konservative minimalstatsidealer og krav om ophævelse af Obamas sundhedsreform, men disse initiativer er i biskoppernes øjne ukristelige og antikatolske, da det vil få store konsekvenser for USA’s fattige og laveste klasser. Hvor er dog næstekærligheden i disse visioner, spørges der. Dog er Ryan ikke helt forhadt, idet hans modstand mod aborter og homoægteskaber går fint i tråd med den officielle katolske holdning.

este gæster (dog med undtagelse af en mand, som havde en Mitt Romney badge på sin jakke). Obamas glæde for øl er et decideret offentligt anliggende, da han sågar stolt har fået installeret et mikrobryggeri i Det Hvide Hus. Nuvel, alle har brug for en hobby, men ifølge korrespondent Nielsen er det ikke kun til glæde for familien i det hvide hjem. Der er en klar pointe for Obama i at markere, at han kan nyde en øl ligesom mange andre – det står nemlig i skarp kontrast til Mitt Romneys afholdenhed, som følger med hans medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, også kaldet mormonerne. Mens kampråbene lød over valgkampsbarerne i Iowa (”FOUR MORE BEERS”) blev det klart, at Obama repræsenterer en anden holdning.

Tilbage i Danmark er der andre aktuelle stridspunkter i debatten om kirkens mere eller mindre fromme indflydelse på det sekulære samfund. Den 1. oktober afskaffes lukkeloven, der Herhjemme har vi tidligere i år oplevet den storm, som fulgte bygger på den gammeltestamentlige fortælling om at Gud med det nye vielsesritual for homoseksuelle par. Kirkelige hvilede på syvendedagen efter skabelsen, en fortælling der retninger er i gang med at se sig selv godt og grundigt i spejlet førte til, at søndagen under Konstantin den Store blev offenog finde ud af, om de skal forblive tilknyttet til folkekirken, eltlig helligdag. Kristne grupper kritiserer derfor bortskaffelsen ler om de skal forlade den. Også i USA har der denne sommer af lukkeloven, både af religiøse og humane grunde (bl.a. at været opstand omkring homovielser generelt, da direktøren det moderne menneske har brug for en dags pause til hvile for kyllinge-fastfoodkæden Chick-fil-A udtalte, at ægteskab og refleksion), så det er værd at overveje, i hvor høj grad skam var for heteroseksuelle par. Denne udtalelse høstede tru- kristendommen spiller ind på vores familieidealer. Er vores sler om boykot fra mange homoseksuelle, hvortil den kristne forbrugsmønstre prægede af vores kristne kulturarv, så der højrefløj svarede igen ved at støtte direktørens holdninger, ikke umiddelbart er et indkøbsbehov på helligdagene, eller vil idet de på en udvalgt dag kollektivt besluttede sig for at spise vi i dag hellere holde kristendommen udenfor konsumerismen burgere fra Chick-fil-A. Responsen kom prompte fra homover- og det politiske liv? Vi kommer nok ikke udenom at meget har denen, der arrangerede kyssehappenings på samme dag foran ændret sig i måden hvorpå vi holder hviledage om søndagen, i restauranterne. forhold til tidligere fortolkninger af den gammeltestamentlige fortællings budskab. Trods alt skåler de fleste af os jo stadig Ikke kun kyllingeburgere bliver brugt som brik i starten af vali øl herhjemme – selv på søndage, hvad end vores politiske gkampen; Politikens USA korrespondent Jakob Nielsen kunne holdninger ellers måtte være. for nylig berette om, hvordan den demokratiske præsident Obama under valgkampen i Iowa brugte tid på at markere Inge Haandsbæk Jensen, Redaktør sin forkærlighed for øl. Præsidenten gav runder til de nærm3 ARKEN ES2012


Velkommen til den nye generation af teologer

- en rapport fra årets rustur Af Inge Haandsbæk Jensen

Det var en velkendt følelse, da jeg sammen med Cecilie og Nanna fra baren startede bilen en fredag morgen på Nørrebro og satte kursen nordpå – mod Sejerborg ved Asnæs, Odsherred. Vi havde lige nået en kop kaffe og pakket bilen med bagage og litervis af karton vin fra Super Best, og så var halvdelen af TEO bar ellers klar til den årlige rustur. Jeg følte mig efterhånden som en slags veteran, kun overgået af andet personale og svævegynge entusiaster, for dette var mit fjerde år på denne festlige galej. Første gang som russer, dernæst som tutor, og nu for andet år i træk som medlem af TEO bar – denne gang ganske vist kun som bonusmedlem, idet jeg trådte ud af bar bestyrelsen sidste år. Selvom følelsen af at 4 ARKEN ES2012

stå nervøs på Vor Frue Plads med de andre russer og vente på bussen, der skulle fragte os nordpå, føltes langt væk, så kunne jeg stadig mærke en spænding over den kommende weekend. Rusturen har nemlig hvert år været en sikker succes i mine øjne. Når jeg sammenligner med mine venner som læser på andre afdelinger af universitetet, synes der at være en klar forskel. Nogle af dem tilbringer en hel uge med drukspil og højt tempo – så kan nerverne drikkes væk, nu skal vi RIGTIG hygge os! Her afviger Det Teologiske Fakultets en del - man er kun af sted på en weekend, der udover festivitas også har et fagligt program. Fredag er der, som menig stud.theol måske kan huske, en introduktion til hver afdeling på teologi: Eksegese,


FOTO: Adam Garff Kirkehistorie og Systematisk Teologi, samt en generel og mere uformel snak om hvad det er for en størrelse, det studium vi nu har valgt at blive en del af. Men fest behøver teologerne selvfølgelig også, så fredag åbnede vi for fadølshanerne og fandt udstyret til drinks frem. Med blandet musik på anlægget slappede russerne af og samledes rundt omkring bordene til en sludder, udenfor til en smøg i den kølige september nat og senere på dansegulvet ved baren. Køkkenet var anført af Peter, som også arrangerer gourmet aftener for madglade teologer, og maden som han og resten af teamet smækkede sammen var velstruktureret, velproportioneret og hamrende lækker. Den første dag havde allerede taget den værste brod af nervøsiteten og folk morede sig til langt ud på natten.

få denne aften til at blive et ordentligt bash - og i år var ingen undtagelse. Der blev fremført fantasifulde fortolkninger af film såsom Harry Potter (udført med præcise rollefordelinger og gode kostumer), Ringenes Herre (med afskyvækkende, behårede hobbitfødder), Shrek (med grøn maling og lærredstøj) og mange flere. I baren havde vi valgt vores eget tema: Havnefolk med sømænd, matroser og en enkelt havneluder i form af Stephans årlige drag. Det var dejligt at opleve hvordan folk formåede at holde et respektfuldt fokus på hele programmet. Der blev pænt dannet kø ind til festsalen, folk lyttede og så opmærksomt og godt underholdte på hinandens opvisninger, der fulgte i klynger mellem de lækre retter der strømmede fra køkkenet, hvis personale også havde valgt en udklædning i tråd med temaet: De Grønne Slagtere. Og stemningen var høj, Det var derfor en rolig og udmattet stemning som prægede da tutorerne som de sidste opførte deres udgave af youtube forsamlingen lørdag formiddag, da hele flokken skulle op og remix hittet fra Ringenes Herre, ”They’re Taking The Hobbits synge morgensang ved fanen udenfor – for en folkelig vinkel to Isengard”, der blev fremført med vanvittigt lystig dans. var der også lagt på turen. Herefter kunne lørdagen gå med Herefter gik natten sin gang med høj musik, en lind strøm af gruppearbejde omkring emnet Teologisk Etik, som handlede fadøl, vild dans og mere afslappede diskussioner udenfor, når om hvordan man kunne behandle etiske dilemmaer fra en trangen til en smøg meldte sig - aftenen gik og natten med teologisk vinkel. Her blev der rundt omkring i grupperne lige til vi vita-wrappede fadølshanerne kl. 8 om morgnen og diskuteret og overvejet efter bedste evne. Da dette var vel overlod de sidste få til de dybere samtaler om livets mening og overstået havde folk tid til at hænge ud rundt omkring, bade kirkens status på bænkene udenfor i daggryet. Nu vil resten eller spille bold efter behag, mens tutorerne pyntede salen op af året vise hvor mange der bliver på teologi og hvem der ikke til aftenens fest. Aftenens galla tema var Oscar uddeling, og tu- lige fandt hvad de søgte – men noget siger mig at en god del torerne havde internt besluttet at køre et tema med Ringenes af de deltagende russer faktisk var ganske tilfredse med nu at Herre. Derfor var der gang i makeup, kostumer, sakse og kunvære blevet en del af det fine faglige og sociale fællesskab som stigt hår, imens alle gjorde sig klar til festen. De forrige år er teologi kan tilbyde. jeg altid blevet forbløffet over folks kreativitet og fokus på at 5 ARKEN ES2012


ET STORT LILLE FÆLLES- SKAB Af Annette Kruhøffer

Studentermenigheden syner ikke af meget, men den favner mange slags – både af mennesker og aktiviteter. I Store Kannikestræde nummer otte ligger et lille, gammelt hus fra 1730. Gennem årene har væggene sat sig, så alt er vindt og skævt. Når man går op ad trappen hælder man til højre, og når man går på gulvene, føler man sig svimmel, fordi man hele tiden skifter retning i forhold til universet. ”Man vænner sig til det,” påstår studenterpræst Stefan Lamhauge Hansen. Han må vide det, for han har sin daglige gang i huset, hvor han har sit kontor, og hvor Studentermenigheden holder til oppe på første sal. I den store stue er der stillet et bord op, der både kan bruges som mødebord og som spisebord. Til den ene side er der en mindre stue, hvor der engang var en computer. ”Den led oprydningsdøden i sommerferien, fordi den ikke blev brugt ret meget. Men der er trådløst internet,” rapporterer Lise Lotz, der arbejder i huset. Til den anden side ligger det lille bitte 6 ARKEN ES2012

køkken, der domineres af en vask og en opvaskemaskine. Hver fredag bliver der tryllet mad frem til 20-30 fremmødte, når der inviteres på frokost efter gudstjenesten i Trinitatis. ”Studentermenigheden blev grundlagt i 1966, da der skete en stor tilvækst af studerende ved Universitetet,” forklarer han. Der var ingen tvivl om, hvilken kirke der skulle lægge vægge og tag til den nye menighed. Trinitatis blev oprindelig bygget til universitetet, og det var derfor naturligt at lade den første studenterpræst tage fast base her. Dengang lå det meste af universitetet desuden stadig inde i området omkring kirken. Og den spæde begyndelse med en enkelt præst og en telefon er i mellemtiden vokset. I dag er der i hovedstaden fire præster fordelt på de forskellige bydele og fag. Stefan Lamhauge Hansen har fået tilknyttet jura, samfundsfag og teologi, men der er ingen, der tjekker folks tilhørsforhold - man møder op, hvis man har lyst til at være med.

Stefan Lamhauge Hansen gennemgår lige dagens program en ekstra gang med Kim Stig Andersen, der er dagens prædikant. Foto: Annette Kruhøffer


7 ARKEN ES2012


Et stort lille fællesskab

De studerende på prædikestolen Det er som regel en studerende, der prædiker. Man melder sig, hvis man har lyst, og så kommer man på en liste. En fredag i september er det Kim Stig Andersens tur. Han sidder parat i kirken i god tid, for der er nogle detaljer, der lige skal pudses af. Stefan Lamhauge har læst hans prædiken på forhånd, så der er styr på det hele, men rækkefølgen af de enkelte elementer skal lige repeteres. Læsning, prædiken, kirkebøn og meddelelser.

tider er det jo noget nemmere at sende en halvtredser med en SMS, når der er Danmarksindsamling i TV end at sætte sig ned og spise sammen med vor tids toldere og syndere. Jesus fra dagens tekst skal efterleves – langt mere end han skal tænkes, siger Kim.

Kun til sidst kom der en lille episode, der fik kirkegængerne til at holde sig for munden i et stille fnis. Salmebogen, hvor teksten til Kirkebønnen var stukket ind, var blevet væk. ”Det er pinligt …” udbryder Kim mens han febrilsk leder efter den. Væk er den imidlertid, så både ”Og så siger du: ’… velsign og bevar, dronningen og hendes hus må klare sig men der skal du lige huske at skifte kon- med vores uudtalte ønsker i denne uge. gen ud og sige ’dronningen’. Jeg plejer at Organisten maner energisk til koncentilføje ’og hele hendes hus’. Altså: ’… vel- tration igen ved at spille op til næste sign og bevar dronningen og hele hendes salme, og mens trafikken fortsætter hus,” forklarer Stefan Lamhauge. udenfor de indfattede ruder, fortsætter gudstjenesten med fadervor, altergang Imens de sidste detaljer kommer på og velsignelse – nu med præsten selv plads, indfinder folk sig i den store, lyse ved roret. Et bragende postludium med kirke. På trods af efterårssolen spreder enkelte blide passager skyller fredagen de store lysekroner et gyldent lys ud over ind over os igen – frokosten venter. alle stolerækkerne, der er hegnet ind med trælåger, så det næsten føles som Fredagsfrokost at vælge sig sin egen lille parcel i Guds have, når man sætter sig. Da præludiet ”En del benytter gudstjenesten som en sætter i gang, forstummer snakken, slutning på ugen, men andre betragter og alle er klar til at stemme i på Kingos det som optakten til weekenden. Så går salme ’Nu rinder solen op’. Sidste tone er de i byen eller i kælderbaren, når de er kun netop klinget af, da Kim er på plads færdige med frokosten her. Det er jo, på prædikestolen og begynder at tampe hvordan man vil vende det,” konstaterer samvittigheden med dagens tekst, der Stefan Lamhauge. handler om lov kontra tro: Jesus, der spiser med toldere og syndere. Teksten Mange kommer efter gudstjenesten med taler til os gennem Kims prædiken. Også tilbage til Store Kannikestræde, hvor der vi har vores ”lov” i form af skarpe påbud er frokost for alle, som ønsker at deltage. om at hjælpe Afrika, spise økologisk Det koster en tyver, og man forventes at og passe godt på kloden. Men somme deltage i borddækning og opvask. 8 ARKEN ES2012


Sådan finder du Studentermenigheden: Stefan Lamhauge Hansen har kontor i Store Kannikestræde 8 og har træffetid mandage klokken 10-11 samt i øvrigt efter aftale. Ring evt til ham på telefon 33 14 01 83 eller skriv en mail til slh@rundetaarn. dk Formanden for Studentermenigheden er Mia Geisler, der har mailadressen miageisler@hotmail.com. Der er flere oplysninger om Studentermenigheden på http://studenterpraesterne.ku.dk/ Gudstjenesterne foregår i Trinitatis hver fredag klokken 12.15. Der er frokost bagefter i Studentermenigheden, hvor alle er velkomne. Man møder bare op i Store Kannikestræde 8 på første sal. Det koster 20 kroner, og man må gerne hjælpe med ved borddækning og afrydning.

”Det kan du godt skrive!” siger Lise Lotz, der er ansat i Studentermenigheden. Ikke til at opvarte de studerende, men til at tage sig af økonomi og elektronisk kommunikation. Hun betegner sig selv som ”noget af det kit, der holder det hele sammen”, og hun kender de fleste af deltagerne, for folk kan lide at komme der. Mange kommer ofte. ”Det er en af de gode ting, men selvfølgelig er det også lidt mærkeligt, når folk så bliver færdige og forsvinder væk til andre steder. Men så kommer der jo en ny flok,” siger hun med varme i stemmen. I dag er der fyldt godt op, så der må hentes flere tallerkener og stole, før den sidste sidder med ved bordet. ”Vi kan godt være flere, end vi er i dag. I sidste uge måtte vi også dække op inde ved siden af, og hvis det bliver meget trængt, har vi også et lokale nedenunder,” siger Lise Lotz. Appetitten er god, og der er rigeligt med mad: Godt rugbrød og karrysild, frikadeller, lunet leverpostej med bacontern, skinke og melon, skiveskåret pålæg, æg, tomater og agurker. Snakken går livligt på kryds og tværs, og ingen sidder alene. 9 ARKEN ES2011


Der tales om fjernsynsprogrammer, studier, små dagligdags oplevelser og andre helt almindelige ting. Der er ingen dagsorden og ingen ordstyrer. Fællesskabet i centrum For studenterpræsterne handler det om at skabe nogle gode rammer for samværet mellem en gruppe af mennesker, der bare har det til fælles, at de har tilknytning til universitetet og gerne vil være med i Studentermenigheden. ”Naturligvis opstår der et fællesskab, når man mødes med mellemrum. Det er ikke noget styret, og det er noget, der opstår naturligt,” forklarer Stefan Lamhauge og fortæller, at der er forskel på, hvad de enkelte studerende deltager i. Nogle går bevidst efter foredragene og kommer kun sjældent til de andre ting. Andre kommer kun til gudstjenester og deltager ikke i andet. Selvom teologi ligger lige om døren, og teologerne er ret godt repræsenteret i Studentermenigheden – ”ja, det er nok af indlysende grunde, fordi det jo ligger lige til studiet,” siger Stefan Lamhauge – så er der rigeligt plads til andre. Kim, der prædikede ved gudstjenesten, læser for eksempel dansk. Og alle kan få indflydelse på det, der foregår ved at møde op og være med til at beslutte. ”Det er faktisk en demokratisk proces, når vi vedtager, hvad vi skal lave. Vi har et planlægningsmøde, hvor vi laver en brainstorm, hvor alle kaster ideer ind. Så sorterer vi i bunkerne og finder frem til, hvad der skal ske,” forklarer Stefan Lamhauge. 10 ARKEN ES2012


Det har resulteret i en studiekreds om Nick Cave, og en anden om Miltons Paradise Lost. En studietur til Rom i uge 45 er også på programmet. ”Vi ved godt, at man ikke har alverden som studerende. De fleste af de ting, vi laver, er gratis. Det kan turen selvfølgelig ikke være men vi prøver at holde prisen nede.” En rigtig menighed

Trinitatis Kirke Christian den fjerde ville bygge en universitetskirke til glæde for universitets studerende og ansatte. Kirken skulle også fungere som opbevaringssted for den kongelige bogsamling og øverst skulle der være et observatorium. Til dette formål erhvervede kongen en grund fra sin svigermor, Ellen Marsvin, og da de eksisterende huse var blevet ryddet væk, blev grundstenen lagt den 7. juli 1637. Rundetaarn stod færdig 1642-43 og den sidste sten i hvælvingerne blev sat 7. juli 1651. Kirken blev indviet Trinitatis søndag 1. juni 1656. I Rigsarkivet ligger et referat fra konsistoriet fra denne dag. En række professorer blev efter gudstjenesten inviteret til at følge kongen i procession hjem, hvor de blev trakteret og drukket til af majestæten. ”Hvilken ære universitetet den Dag beviist bør at blifve hos universitet udi stedseværende ihukommelse.” står der i det gamle referat.

Den omtalte majestæt var Frederik III – han havde ’arvet’ kirkebyggeriet, da hans far døde, og det var ham, der havde bygget kirken færdig. ”Kirken var fra Begyndelsen, alleene tiltænkt og bygget til Universitetets Studenteris Nytte og Adgang, hvorfore og Professorerne Aar 1658 dend 6. Julii erhvervede Ius Patronatus dertil. Kirken blev og for Studiosis alleene, indtil Kong Christian den Femte, Høylovlig Ihukommelse, Anno 1683 anordnede den til en SogneKirke,” beretter den danske Vitruvius. Ius patronatus – patronatsretten – betød, at universitet selv kunne ansætte præsterne. Samtidig var det ganske praktisk for universitetet, at kirken også blev sognekirke, for det betød gode indtægter til kirken fra betjeningen af borgerne.

Studentermenigheden er en menighed under folkekirken, og derfor varetager den også opgaver som for eksempel sjælesorg. Men hvad er det egentlige formål for Studentermenigheden? Stefan Lamhauge tøver for første gang lidt, før han svarer: ”Formålet med det hele er at italesætte den forbindelse, der altid skal være mellem kirken på den ene side og samfundet på den anden. De ting bør have en form for samtale med hinanden. Fra et rent sekulært synspunkt kan man selvfølgelig godt spørge: ’Hvad skal vi egentlig med den kirke’, men kirken kan ikke leve uden samfundet.” Derfor hører det også naturligt med til livet i menigheden at lave alle mulige aktiviteter, der har højskolekarakter. ”I Danmark kan man gå lige ind i en kirke uden problemer, hvis man da ikke selv har nogle barrierer for det. Men den kulturelle vej er måske nemmere at gå, hvis man gerne vil beskæftige sig med tro og kirke,” siger præsten men afværger forsøget på at kalde det mission. 11 ARKEN ES2012


Et stort lille fællesskab

”Det er ikke et ord, jeg er vild med at bruge. Måske kommer jeg til at vænne mig til det, men der dukker stadig mænd med tropehjelme op, når man taler om det,” smiler han. Derfor er tankerne fuldstændig toldfri, når man deltager i menighedens arrangementer. Ingen spørger, om man har den rette tro – eller for den sags skyld en tro overhovedet. Men der er muligheder for at drøfte spørgsmål om tro og tvivl, hvis man har lyst til at gøre det i en mere organiseret sammenhæng: ”Vi prøver at finde nogle fora for det. For eksempel giver vi respons på de prædikener, der er blevet holdt om fredagen, og det kan omfatte både indholdsmæssige og dogmatiske spørgsmål. Hvordan stemmer prædikenen overens med det, vi ”bør” mene? Hvordan brugte du det personlige i din prædiken, uden at det blev for privat? Det er et naturligt forum, hvor folk også kan få meddelt sig til hinanden om deres tanker,” slutter præsten.

Stefan Lamhauge Hansen om sjælesorg ”Samtaler har vi en del af. Jeg har nogle hver uge, men jeg har ikke lyst til at sætte tal på. Nogle kommer flere gange for at tale med mig – andre bare en enkelt gang. De kommer fra alle fag, og det er emner indenfor det private område, familierelaterede problemer, ensomhed, selvmordstanker … - hele paletten! Og i høj grad også studieproblemer som for eksempel: Har jeg valgt 12 ARKEN ES2012

det rigtige studie? Hvordan kommer man igennem en større opgave? Eller kan jeg overhovedet klare et studium? Jeg har i hvert fald fået at vide af de studerende selv, at jeg kan gøre noget. Det er meget sjældent, jeg viser videre til andre. Men jeg taler med folk så længe, at jeg kan forholde mig til dem og tale med dem, så de bliver i stand til at hand-

le på deres situation. Det er meget sjældent at nogen siger – det er aldrig sket! – at de står og mangler penge til næste måneds husleje. Generelt kan man sige, at både dem der kommer for at tale med mig, og dem, der deltager i Studentermenighedens aktiviteter, udgør et bredt gennemsnit af alle studerende, som de nu engang er. ”


Indbydelse

100-års jubilæum Det Teologiske Fagråd inviterer hermed til jubilæumsreception i anledning af fagrådets 100 år. Det vil glæde fagrådet at se fakultetets studerende, ansatte, samt samarbejdspartnere og særligt indbudte til reception. Fagrådet vil byde på et lille glas, samt lidt ekstra godt.

I forbindelse med receptionen præsenteres fagrådets jubilæumsskrift, ligesom der også vil være festlige indslag, både af nuværende og tidligere fagrådsmedlemmer. Så kom forbi og nyd en festlig dag i selskab med gamle venner. Vi kender ikke alle tidligere fagrådsfolk, og håber derfor, at I vil sende denne invitation videre.

Tid og sted

2. november 2012 kl. 15-18 Kælderlokalet, Købmagergade 44, over gården, 1150 København K Af hensyn til trakteringen, vil fagrådet være taknemmelige for en (ikke bindende) tilmelding til teo.100jubilaeum@gmail.com Kærlig hilsen Det Teologiske Fagråd Bestyrelsen anno 2012

facebook.com/fagraadetTEO twitter.com/fagraadetTEO

1912 - 2012 13 ARKEN ES2012


Studentepr

En opfordrende artikel om studenterprædikener. Ikke kun set fra en studerendes perspektiv, men også det opmuntrende scoop, at sognepræst ved Brøndbyvester Kirke, Lisbeth Christensen, fortæller om sin erfaring med at overlade prædikestolen til en studerende.

prædike? Svaret er indlysende: Øvelse gør mester! Og det er faktisk muligt at komme til at prædike allerede fra første semesHvorfor bekymre sig om at prædike allerede som studerende, ter, om man skulle ønske for kommer tid, kommer, som bekendt, også råd. Men der er det. En mulighed er at faktisk to gode grunde til at interessere sig for at få erfaring i skrive sig på prædikantlisten at prædike, inden man en dag skal tiltræde et embede: Kaldet til studenterprædikenerne på og Pragmatikken. fredage i Trinitatis Kirke. Den bliver ophængt i StudenterDen første grund handler om, at hvis man føler sig kaldet til at lokalet i St. Kannikestræde. Her tjene som præst, da er forkyndelsen en meget vigtig del af ens skal man dog være på tæerne funktion i menigheden. Her låner jeg lige autoritet hos Luther, og holde øje med, hvornår som et sted har ytret, at sand teologi er praktisk, hvorved listen bliver hængt op, idet listen han blandt andet mener, at prædikenen er en central del af lynhurtigt bliver overtegnet. Er præstens virke. Med kaldet følger altså en forkyndelsesopman først kommet på listen, skal gave, som man må varetage med største omhu, og derfor er man vide, at det er meget lærerigt det bare om at komme i gang med at studere bibelteksterne at få præsten til at kommentere på med fokus på hvordan man kan og vil prædike over dem. prædikenen inden selve dagen for afholdelsen. På den måde får man en Den anden grund drejer sig om det rent pragmatiske. Jeg ved, chance for at forbedre tekstens sambåde af erfaring og har ud fra religionssociologiske undermenhæng og struktur, arbejde med søgelser forstået, at én af de ting, der får folk til at omtale en forkyndelsen og rette prædikenen til, så gudstjeneste eller et ritual i folkekirken, som de har deltaget i, den bliver mere mundret. Da jeg engang med begejstring, er hvis der var en god prædiken. At præsten skulle prædike i Trinitatis Kirke, fik jeg prædikede, så man forstod det. At præsten var klar i mælet. At kuglerunde øjne af forbavselse på grund præsten kunne få bibelteksten til at vedrøre noget, som folk af studenterpræsten, Stefan Lamhauge kender og tænker over i deres eget liv. Dem, der anbefaler en Hansen, der insisterede på at høre min præst, gør det ofte på grundlag af, at han eller hun har sagt prædiken, frem for at få den tilsendt noget, der gav mening i folks her-og-nu situation. Det er et fak- via mail til kommentering. Efter at han tum: Det kan måske være svært at få folk til at komme i kirken, havde hørt mig fremsige prædikenen og imens det er meget nemt at kede folk ud af kirken, hvis man tænkt sig om et øjeblik, kunne han give kommer til at gøre bibelteksterne fremmede for dem. en præcis analyse af mit ærinde, komme med et par kommentarer, der helt klart Når det vigtige i at begynde at prædike nu er slået fast, så kvalificerede min prædiken samt rose følger det naturligt at spørge til hvordan man så lærer at mit værk, således at jeg blev glad og fik 14 ARKEN ES2012


rædikener Af Agnethe S. Sørensen

mod – alt sammen på grundlag af, at han lige havde hørt prædikenen og det imponerede mig. En anden mulighed, som man måske ikke lige tænker på, er at spørge sin lokale præst eller en præst, som man har fået anbefalet, om man må komme og være prædikant hos pågældende. Selv har jeg også været prædikant i Brøndbyvester Kirke, hvor jeg har den glæde at have lært sognepræst, Lisbeth Christensen, at kende. Hun er en flittig og menneskekærlig person, og med hende har jeg diskuteret troen og embedet og fået en unik indsigt i en præsts arbejde og overvejelserne i forbindelse hermed. Desuden er det gennem Lisbeth, at jeg har lært at give forkyndelsen en mere værdig plads i prædikenen, imellem alt det andet, som jeg har på hjertet, og som munden ønsker at plapre løs med. Jeg har spurgt Lisbeth om, hvorfor hun valgte at overlade prædikestolen til en studerende? Her er hendes opmuntrende svar:

begrænset kendskab til selve præstelivet………når man fik embede måtte man bare springe ud i det og håbe på, at ”faldskærmen foldede sig ud”. Da jeg efter ordinationen påbegyndte et barselsvikariat, havde jeg holdt tre prædikener – to i forbindelse med tiden på pastoralseminariet, og én i praktikperioden – det var derfor med bævende hjerte, at jeg i de første mange måneder i embede nærmede mig prædikestolen. Denne tilbageholdenhed overfor at forene studieliv med præsteliv synes dog at have ændret sig. De senere år er mine kolleger og jeg stadigt oftere blevet kontaktet af teologistuderende, der spørger, om de allerede under uddannelsen må komme i praktik hos os – herunder også indtage prædikestolen - og dét er herligt! Det er inspirerende at fornemme, dels hvad der rør sig i universitetsverdenen lige nu – dels at opleve, at det synes som om, at der hos de studerende er en langt større homiletisk bevidsthed m.h.t. at prædikenen holdes i et mundret sprog og ikke skal være et dogmatisk spækket foredrag, der ville komme mere til sin ret i en studiekreds. Ligeledes har den studerende under en eventuel samtale før afholdelse af prædikenen ofte gode vinkler og spørgsmål, der udfordrer ens egne – måske noget fasttømrede - iagttagelser i prædikenteksten. Set ud fra mit perspektiv har det på alle måder været berigende at have studerende til at prædike, og det er også blevet vel modtaget i menigheden på såvel plejehjemmet som i kirken.” Efter at have læst Lisbeths svar, er der kun tilbage at sige: Se at komme i gang! :)

”Da jeg blev præst for godt 15 år siden, var der én, der fortalte mig, at englænderne kaldte den danske præsteuddannelse for ”the parachutemodel” – måske fordi mange teologistuderende dengang havde et ganske 15 ARKEN ES2012


Debatindlæg - En varm prut eller et varigt gode

Debatindlæg

En varm elle Min studiestart var mere tjekket end sædvanlig. Det skyldtes til dels, at jeg kom hjem fra ferie dagen før semesterstart. De få ledige timer blev derfor ikke brugt til at sortere post eller ordne vasketøj. Jeg surfede rundt i Absalon og orienterede mig i den kommende uges programmer. Samtidig samlede jeg på en USB-stick de dokumenter, som flittige lærere i deres sommerferie havde udvalgt som pensum for semesterets undervisning og lagt ud til de studerende. En god ven med en professionel printer havde nemlig lovet mig liiige at ordne den opgave for mig, så jeg ikke skulle sidde med min egen langsomme og lettere uldne hjemmeprinter.

guldkorn i det mindste ender med at blive en lille varm prut, men personligt ville jeg hellere have en bog stående på hylden – og fra min tidligere studietid i gamle dage husker jeg også den gode fornemmelse, når jeg så på den langsomt voksende boghylde af lødige værker, der visuelt understøttede min fornemmelse af at blive klogere og klogere.

Som gammel og dedikeret underviser forstår jeg godt, at man vil give sine studerende det bedste af det bedste. Derfor sammensætter man en buket af uddrag og artikler, som for den garvede fagperson er langt mere fornuftig end nogen enkelt bog alene. Man kan naturligvis spørge sig selv, om de studerende nu også kan værdsætte denne fragmentariske undervisHan var svedig, min gode ven, da han kom tilbage med mine ning – eller om det måske var bedre at vælge nogle enkelte papirer – og hans imødekommende hjælpsomhed var forvand- værker, som man så kritiserede passende skarpt og begavet i let til en lettere irritation over, at han ikke havde haft papir nok undervisningen. Især på bachelordelen er det måske vigtigere til at gøre arbejdet færdigt. Med de ord fik jeg den foreløbige at få lagt et godt fundament end at blive delagtiggjort i de bunke i hånde. Eller rettere sagt i hænderne, for man skal fineste nuancer inden for de forskellige discipliner. Men der bruge to hænder til sådan en stak. Den målte 8 cm i højden – er unægtelig en lang tradition for, at underviserne har ret til målt med min gamle lineal fra bordkant til papirtop. selv at sammensætte pensum. Derfor var det måske værd at overveje, om man kunne bevare denne ret samtidig med, at Der er gået et træ eller to til at producere denne mængde man tilbyder de studerende rigtige bøger. kopier, men det er uden tvivl omkostningerne værd. Jeg stoler på, at papirstakken repræsenterer highlights inden for Teknologien indenfor bogudgivelser er nu på et niveau, hvor moderne teologiske problemstillinger - fremragende tænkere man kan trykke bøgerne i den hastighed, hvormed der er håndplukket af de dygtigste forskere. Så meget desto ærgerefterspørgsel. Print-on-demand hedder det på nu-dansk. De ligere er det, at jeg formodentlig ikke kan få den fulde glæde relevante tekster indskrives i en standardskabelon og lægges af dem. Min erfaring er nemlig, at man først til fulde forstår som pdf-filer, og først, når en studerende har lagt en bestilsit pensum, når man har været til eksamen. På det tidspunkt ling på bogen, starter bogtrykkeren sin maskine. Man kan begynder man at få et overblik over stoffet, og det er på sagtens udskifte nogle pdf-filer med andre – det koster blot dette tidspunkt, at man fatter, hvad man ikke forstod. Så er lidt administrativ tid, som eventuelt kunne finansieres ved et det, at man griber tilbage i bøgerne, slår op og finder svar på overhead pr. bog. ”Værkerne”, der jo blot er tekstsamlinger, spørgsmål, som man bare få uger tidligere end ikke anede, at kan givetvis genbruges år efter år med ganske få, løbende man kunne stille. – Men hvordan slår man op i 8 cm høj stak justeringer. løse papirer uden sidetal, indholdsfortegnelse eller nogle af alle de andre navigeringsmidler, man plejer at benytte sig af Hvad så med tilladelse til at trykke andres værker, og hvad indenfor vidensformidling? med eventuelt honorar til dem, der har skrevet bøgerne? Man kan spørge sig, om ikke det problem allerede er løst i fag som I erkendelse af, at jeg aldrig finder tilbage til en fotokopi, har for eksempel Etik og Religionsfilosofi eller Bifag til NT1, hvortil jeg både sidste semester og forrige semester smidt tilsvarende der sælges kompendier via Athænæums Boghandel. Muligvis stakke ud. Når jeg har konstateret, at karakteren for fagene skal der betales et beløb for retten til at trykke dele af et værk, er blevet registreret elektronisk, ryger papirerne direkte til men til gengæld undgår man den situation vi står i nu som Vestforbrænding – inklusive tilskrevne noter og henvisninger. studerende: Et værk, der ikke mere kan anskaffes fra boghandSamfundsmæssigt kan man så glæde sig over, at alle disse leren, benyttes i undervisningen og opgives til eksamen. Der 16 ARKEN ES2012


prut er et varigt gode Af Annette Kruhøffer

Lidt læsestof til de lange efterårsaftener – men sådan en stak kopier er ikke god at tage med i seng. Foto: Annette Kruhøffer. findes (som regel – hvis ikke en anden studerende har lånt det bare til at bestå i at sørge for, at virksomheden ikke tjener med hjem) et eksemplar på semesterhylden. De studerende på penge. Hvorfor sætter vi ikke i gang? holdet, der tæller mellem fem og tyve personer, formodes at læse på skift, så alle møder velforberedte til undervisningen – eller også forudsætter man stiltiende, at de studerende laver ulovlige fotokopier, så de kan følge med i timerne. Det kræver ikke så meget at sætte denne virksomhed i værk. En myndig person med organisatoriske evner kan hurtigt få disse ting op at køre. Universiteterne må ikke tjene penge på deres virksomhed, så den store udfordring kommer egentlig 17 ARKEN ES2012


Homovielserne forårsager flugt fra Folkekirken

Homovielsern flugt fra Fo Af Inge Haandsbæk Jensen

Balladen startede egentlig med Folketingets lov om registreret partnerskab, som blev vedtaget allerede i maj 1989. Den gjorde Danmark til det første land i verden, der lovliggjorde juridisk partnerskab mellem to mennesker af samme køn. Og d. 7. juni 2012 var turen så kommet til den kirkelige vielse. Danmarks folkekirke fik nu et nyt vielsesritual parallelt med det gamle, hvori ordene ”ægtemand” og ”ægtehustru” var erstattet med det politisk neutrale ”ægtefæller”. Den nye lov var et af resultaterne af regeringsskiftets nye Ministerium for Ligestilling og Kirke, som har Manu Sareen (B) ved roret som minister. Debatten om dette nye ritual blev som bekendt efterfulgt af et polemisk stormvejr, der rasede frem og tilbage mellem kirkens højrefløj og de mere liberale og kulturradikale medlemmer af folkekirken. Enhver, som har haft øjnene åbne i dette forår, har sikkert fornemmet tyngden af debatten: Fremgår det tydeligt af Bibelen, hvorvidt ægteskabet er begrænset til en mand og en kvinde? Hvor meget spiller traditionen ind? Er tilføjelsen af det alternative vielsesritual en grov, menneskelig redigering, hvor man forsøger at tage Guds ord i egen mund? I hvor høj er det overhovedet Christiansborgs opgave at bestemme, hvad der angår kirkens indre anliggender?

førelse af et folkekirkeligt ritual for indgåelse af kønsneutrale ægteskaber, har folkekirken stillet sig selv uden for sit hidtidige bekendelsesgrundlag. Det er et udtryk for, at mennesker vil sætte sig over Gud, og selv bestemme, hvad kristendom er. Den udvikling er jeg imod, og jeg giver dette til kende ved ikke længere at ville være medlem”. Jakob Høeg så med andre ord tiltaget som et groft indgreb i noget, der ikke står i folkets magt at redigere i. Hvor mennesket er skabt i Guds billede, forsøger mennesket altså i stedet at skabe Gud i sit billede: ”Det er hovedløst, at Folketinget og store dele af folkekirkens ledelse er i færd med at indføre ritualiserede kønsneutrale ægteskaber i et forsøg på at gøre humanismens og tidsåndens nye normer til kristendom”. Er det humanistiske normer, der projiceres over på det kristne bekendelsesgrundlag? Det var det for Jakob Høeg, der altså så det som nødvendigt at forlade den synkende skude.

Høeg m.fl. har senest fået selskab af selveste den russisk-ortodokse kirke. I september udmeldte det russisk-ortodokse patriarkat i Moskva, at Folkekirkens dåb nu ikke længere anses for gyldig som følge af vores stillingtagen til homoseksuelles plads i kirken: ”Vi anerkender ikke dåben officielt, hverken den svenDebatten i sig selv er stor og indviklet – og vel også temmelig ske eller danske. Denne praksis – at tage imod nogen uden udmattende efterhånden. Men først nu ser man nogle af følge- gendåb – vil være umulig for os, fordi homoseksuelle forhold virkningerne ved tiltaget, for nu melder spørgsmålet sig for er en synd i ortodoks teologi” har patriarkatets talsmands for alvor hos modstanderne af det nye vielsesritual; should I go or mellemkirkelige anliggender, Dimitrij Sizonenko, udtalt i denne should I stay? forbindelse. Konsekvenserne heraf er, at det økumeniske samarbejde er mere udfordret end hidtil, da man tidligere, om Det forhenværende medlem af folkekirken, Jakob Høeg, var end ikke andet, har kunnet gå sammen om dåbens gyldighed. hurtigt ude og skrev allerede samme dag som vedtagelsen af Internationalt set har ritualet og diskussionen altså skabt splitritualet d. 7. juni i år et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Her telser, der måske ikke får umiddelbare praktiske konsekvenser gjorde han opmærksom på, at denne sag nu havde været drå- for så mange, men som på det symbolske plan kan få fremtiben, der fik ham til at forlade Den Danske Folkekirke, og han dige og vidtstrakte konsekvenser for det økumeniske samarforklarede, hvordan han var nået til den konklusion: bejde. ”Med Folketingets vedtagelse og den efterfølgende ind18 ARKEN ES2012


ne forårsager olkekirken Den danske interne tendens til helt at forlade folkekirken efter det nye tiltag er tilsyneladende stigende. Det ses blandt andet på oprettelsen af nye frimenigheder, hvor præsterne og de kristne selv har mulighed for at vende tilbage til det, de beskriver som ’den klassisk evangelisk-lutherske kristendomsforståelse’. I det seneste år er der blevet oprettet hele ni nye frimenigheder, direkte eller indirekte som følge af tiltaget om homovielser. ”Folkekirkens teologi er blevet så udvandet, at dette simpelthen har fået bægeret til at flyde over”, har landssekretær i Evangelisk Luthersk Netværk, Lasse Holmgaard Iversen, sagt til Jyllands Posten. Han er selv vejleder for seks af de ni frimenigheder. Flere menigheder står til at blive oprettet, så der er tale om en reel flugt fra folkekirken. I samme artikel blev Manu Sareen også bedt om at kommentere medlemsflugten, hvortil han bød de nye menigheder velkommen af hele sit hjerte: ”Hvis man ikke har lyst til at være en del af en rummelig folkekirke, så er det en god løsning at lave sin egen”. Det er dog ikke alle, der tager den drastiske konsekvens af utilfredsheden med regeringens beslutning. Jens Ole Christensen er generalsekretær i Luthersk Mission, og han begrundede i en klumme i Kristeligt Dagblad, hvorfor han ikke har i sinde at bryde med folkekirken, selv om han heller ikke bifalder de nye tiltag i kirken: ”For mig er det et ligeså stort samvittighedsproblem at forlade folkekirken, som det for nogle af mine gode venner er at forblive i den. Den ’nok er nok’ retorik, som fra det politiske liv har bredt sig til kirkespørgsmålet, er jeg temmelig skeptisk over for. Jeg finder den ikke i Det Nye Testamente, heller ikke de steder, hvor den sunde tro tydeligt var i mindretal. Der finder jeg en udfordring til at styrke det, der er tilbage” skrev han. Hvor adskillige tidligere medlemmer af folkekirken henviser til Bibelen som grundlag for deres brud med folkekirken, påpeger Jens Ole Christensen altså den bibelske forpligtelse til at være tålmodig med den retoriske

og pragmatiske bølgegang. At forlade kirken er for ham den lette løsning, og der er en opgave i at stå fast på retten til at forblive en del af folkekirken, selv i modgang. Det er for Jens Ole Christensen ikke ensbetydende med, at de nyoprettede frie menigheders medlemmer skal tages mindre seriøst, for de kan ifølge ham også komme til tro og være Jesu disciple; ”Men for mig er det tydeligt, at der er store befolkningsgrupper, som vi langt lettere får i tale gennem folkekirken end fra andre platforme”. Netop styrken ved en bredspektret folkekirke ser lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen også, da han i ovennævnte artikel i Jyllands Posten gjorde opmærksom på, hvor stor en del af kirkens historie der netop har tilhørt højrefløjen: ”Tænk på, hvad missionsfolk har drevet af søndagsskoler og så videre. Det er nogle vigtige kræfter, som nu går tabt for folkekirken”. Mange flere frimenigheder forventer at se dagens lys i løbet af det næste års tid, men hvor flugten fra folkekirken viser sig hurtigt, vil der nok gå lidt længere tid, før vi får konsekvenserne af det nu udfordrede samarbejde mellem skandinaviske kirker og de russisk-ortodokse at se.

19 ARKEN ES2012


Den Sokratiske Vending

20 ARKEN ES2012


Den

Sokratiske Vending I sommers tog jeg på Kierkegaard kursus. Jeg valgte således at bruge min sommer på at få afløst mit tilvalgsfag og tilbringe den i selskab med folk fra alle verdens hjørner, der var kommet helt fra Australien, til Japan og USA for at høre om vores danske tænker; Søren Kierkegaard. Mine forventninger til kurset blev mere end indfriet. Med mange sammenholds aktiviteter og oplæg fra kierkegaard forskere fra hhv. England, USA og Italien fik vi gennemgået op til 4 Kierkegaard værker og juli måned gik hurtigere end den skulle. Eksamen bestod i at aflevere en afløsningsopgave. Her valgte jeg at fokusere på Kierkegaards egen afløsningsopgave for hans magister grad i teologi. Den hedder Om Begrebet Ironi og handler om en af de centrale personer i Kierkegaards værker; Sokrates. Denne bog vakte min interesse, dels grundet det historiske ved opgaven, nemlig at Kierkegaard egentlig ikke havde foretaget sig meget på teologi, indtil hans far dør. Det satte skub i sagerne, og Kierkegaard færdiggjorde nogle år senere hans afløsningsopgave. Bogen er på 350 sider og gennemgår Kierkegaards samtids forståelse af Sokrates, og Kierkegaard piller selvfølgelig forståelsen af Sokrates fra hinanden. I denne argumenterer han for at Sokrates ikke kun er en mytologisk helt, men også en absurd skikkelse, som ikke giver folk de svar de søger, men derimod de svar, som de har brug for - og dette stemmer ikke helt overens med de forestillinger der var om Sokrates på den tid og måske stadigvæk i dag. Sokrates har i filosofien været med til at bidrage til tankegangen om at det, at tænke over hvordan vi lever vores liv, kan bidrage til et mere fyldestgørende liv, og det er netop det Kierkegaard hænger fast i. Sokrates fortæller ikke folk lommefilosofi, eller fortæller dem at alt er relativt og at tid heler alle sår, nej, han tvinger dem til at tænke over deres fundamentale overbevisning. Ikke måske altid lige rart, men måske nødvendigt.

Men hvor passer teologien så ind? Well, da Kierkegaard skrev denne opgave var det blot den anden magisteropgave der blev afleveret på dansk, og dens udsagn var ikke teologiske. Det var med andre ord en meget filosofisk opgave. Der hvor vi finder sammenhængen med teologi er ved at gøre det, som så mange teologer må tyde til; benytte symboler, lignelser og paralleller. Sokrates har nemlig nogle ganske iøjefaldende ligheder med en anden litterær skikkelse. Ligesom ham blev Sokrates dømt til døden af statsmagten, ligesom ham skrev han aldrig

Af Nikolai Peter Hjorth

noget ned selv, men blev kun skrevet om. Og ligesom ham havde han både disciple, følge og forfølgere. Denne anden skikkelse er kristendommens egen jøde fra Nazaræth, og ligesom der læses mellem linjerne med Jesus, læser Kierkegaard også mellem linjerne hos Sokrates. Dette fik mig til at tænke. Da denne opgave udkom var det liberal teologien der dominerede på Københavns Universitet, men andre teologer havde også ligesom Kierkegaard forsøgt at indføre filosoffer i den kristne tænkning. Således som Augustin gjorde det med nyplatonismen og Thomas Aquinas gjorde det med aristotelisk kristendom tænkte jeg ved mig selv om man kunne opfatte Kierkegaards gennemgang af Sokrates som en sokratisk kristendom. I Om Begrebet Ironi introducerer Kierkegaard det han kalder den sokratiske vending, som han opfatter som det Sokrates gjorde når han snakkede med eller til folk. Folk kom til Sokrates søgende efter meningen med livet og i stedet giver han dem nogle absurde vendinger og slet ikke det svar de forventer. Det, siger Kierkegaard, er fordi han giver dem hvad de har brug for og ikke nødvendigvis hvad de vil have. Og dette gør han med så skarp overbevisning at det får folk til at reflektere. Reflektere over deres egen forståelse og holdning til deres virkelighed. Når Sokrates har fået en til at tænke anderledes over tilværelsen, så har man foretaget denne sokratiske vending og denne omvendelse har også paralleller til den kristne åbenbaring. Men vendingen fører ofte også til skepticisme. Når man begynder at sætte spørgsmålstegn ved alt, så bliver man også skeptisk ved alt. Kierkegaard argumenterer i bogen for at det i og for sig er bedre at det fører skepticisme, end at det ikke gør, eftersom han opfatter skepticismen som bedre end det at leve med skyklapper på og aldrig hverken reflektere eller kritisere. Denne vending er meget kort fortalt det jeg ender med at kalde den sokratiske kristendom; ”Når man følger Sokrates, ligesom det er Kristus’ opfordring, at følge ham, vendes overbevisningerne væk fra det overflødige og mod det nødvendige.” konkluderede jeg. Opgaven kastede jeg mig over, og den var både interessant og hård at arbejde med. Både kendere og ikke kendere ved at Kierkegaard ikke altid er letlæseligt, men ikke desto mindre inspirerende, og jeg kan kun opfordre andre til at følge Søren Kierkegaard Instituttets sommerkursus. 21 ARKEN ES2012


ét begreb tværfagligt belyst

af stud.theol. Mathias Harding

Den tyske filosof Friedrich Nietzsches tænkning er omfattende og gennemgribende. I denne udgave af Arken er det følgende spørgsmål fremsendt til besvarelse: ”I hvor høj grad mener du, at Friedrich Nietzsches (1844-1900) dictum ’Der Wille zur Macht’ har udfordret (måske endda beriget) den vestlige opfattelse af metafysikbegrebet og subjektbegrebet? “

de fire Utidssvarende betragtninger (1873-76). Den anden periode 1876-1883 er præget af den radikale fritænker Nietzsche. Værkerne Menneskeligt, alt for menneskeligt (1878-80) og Den muntre videnskab (1882) hører til i dette tidsrum. Sidstnævnte værk peger frem mod den tredje og sidste periode af forfatterskabet, som sædvanligvis afgrænses fra året 1883 til Nietzsches sammenbrud i 1889. I denne tid agerer Nietzsche Generelt betragtet kan Nietzsches forfatterskab inddeles i tre seer i Således talte Zarathustra (1883-85), moralgenealog i Moperioder1, hvor hans tænkning betoner forskelligt, sideløbende ralens oprindelse (1887), mens han i Antikrist (1888) leverer en med en tilvejebringelse af de i dag velkendte centrale idéer, sønderlemmende kritik af en livsforsagende kristendom. som er typiske for hans ikke systematik anlagte filosofi. Den første periode af Nietzsches tænkning spænder fra hans 1. I det følgende vil jeg støtte mig til dr.theol Inge Houmanns(1939-2001) periodisering af Nietzsches forfatterskab. Inge Houmann, Nietzsche , udnævnelse til professor i klassisk filologi ved universitetet i værdiernes krise – En introduktion (1972/1996) s.9-14 Basel i 1869 til 1876. I denne periode er Nietzsche ikke mindst 2 optaget af Arthur Schopenhauers filosofi og i disse år er han 2. I Schopenhauers hovedværk ’Verden som vilje og forestilling’ beskrives en stor beundrer af vennen Richard Wagners musik. SchopenViljen som verdens og menneskets inderste væsen. Viljen er irrationel, hauer og Wagner tog Nietzsche sidenhen stærkt afstand fra, blind og meningsløs. Viljen hos mennesket forvolder i sidste ende kun lidelse og smerte. I kraft af menneskets bevidsthed og evne til refleksion er grundet de to herres asketisk prægede livssyn. Af kendte muligheden tilstede for en delvis frigørelse fra viljen ved bl.a askese. værker fra denne tid kan nævnes Tragediens fødsel (1872) og 22 ARKEN ES2011


b

Ét begreb - Tværfaligt belyst: Viljen til magt

Friedrich Nietzsche og viljen til magt

Om begrebet ”vilje til magt” har udfordret og beriget filosofien? Ja da! Filosofien bevæger sig langsomt frem gennem positioner og modpositioner, og Nietzsches begreb er ingen undtagelse. Det fine ved ”viljen til magt” er dog, at det selvrefleksivt forklarer denne bevægelse.

Af Mette Blok , Ph.d. og ekstern lektor ved RUC

Spørgsmålet er ikke helt let og måske også lidt misvisende stillet, da der selvsagt ikke blot er ét metafysikbegreb og ét subjektbegreb i den vestlige filosofi. Alligevel er det rimeligt klart, hvad der menes: I hvor høj grad gør Nietzsches begreb ”der Wille zur Macht” op med traditionelle forståelser af metafysik (f.eks. hos Platon) og traditionelle forståelser af subjektet (f.eks. hos Descartes)? Nu er det klart, at Nietzsches filosofi generelt er anti-metafysisk, og at han generelt gør op med forståelsen af subjektet som uforanderlig kerne eller substans, men lige netop når det kommer til begrebet ”vilje til magt” er sagen lidt mere kompliceret end som så. Når Heidegger udlagde Nietzsche som den sidste metafysiker, var det i vid udstrækning på grundlag af ”viljen til magt”, og selv om man ikke vil gå så langt som Heidegger, er man nødt til at anerkende, at Nietzsche med dette begreb kommer med sit bud på, hvad der er verdens inderste væsen – og dermed i en eller anden forstand stiller sig i den metafysiske tradition.

Videre litteratur: Martin Heidegger: Nietzsche I & II, Neske, Pfullingen 1961 Jørgen Hass: Illusionens filosofi, Nyt Nordisk Forlag, København 1982 Mette Blok: Nietzsche som etiker, Museum Tusculanums Forlag, København 2010

Viljen til magt. En replik Af Kirsten Hyldgaard , Lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (Campus Emdrup)

Det er Nietzsches fortjeneste, at spørgsmålet om metafysik blev relevant uden for en snæver fagfilosofisk og filosofihistorisk horisont. Metafysik tog i 1980’erne over efter begrebet ideologi, da dét blev forladt sammen med marxismen. Da Marx faldt som altdominerende referent blev det tiden for alle referenters forfald, den store desillusion eller illusionsløshed kaldet ”Guds død” satte ind, ganske vist med knap hundrede ”Viljen til magt” er formuleret op imod Spinozas ”selvophold- års forsinkelse. Begrebet metafysik var nu snævert samhørigt elsesdrift” og Schopenhauers ”vilje til liv”. Hvor den metafysis- med kritik af selvsamme, med analyse af hvilke, som oftest, ke tradition tænker væren – ”selvopholdelsesdriften” er et be- implicitte grundantagelser vi opererer med hvad angår det greb om den kraft, der bevarer en ting i dens væren – tænker værende i sit hele. Nietzsche tilblivelse; ”viljen til magt” er idéen om, at verden Viljen til magt var og er et metafysisk spørgsmål. Viljen til magt (mennesket, naturen, herunder også den uorganiske natur) benævner alt værendes grundkarakter og er altså ikke et pseubliver drevet frem af en kraft, en trang, ikke blot til selvopretdo-videnskabeligt psykologisk eller biologisk begreb. Vi har holdelse, men til selvovervindelse: Verden er ikke bare vilje til ikke en vilje til magt, som en art psykologisk stræben ved siden liv som hos Schopenhauer, men vilje til mere liv, til selvoveraf en stræben efter lykke eller nydelse. Vi er vilje til magt. Og skridelse eller ekspansion. For så vidt som Nietzsche betoner ’vi’ vil sige alt værende, ikke kun menneskets væren. Metafysik foranderligheden i det værende og fokuserer på tilblivelsen, er navngivningen af og det spekulative svar på spørgsmålet kan han siges at gøre op med den metafysiske tradition, men om det værende i sit heles væren. for så vidt som også han mener at kunne sige, hvad verdens inderste væsen er, nemlig ”vilje til magt”, må han siges at Når viljen til magt er svaret på altings grund, bliver det også en komme meget tæt på en metafysisk position. kritik af subjektbegrebet, der som filosofisk begreb betyder Hvad angår subjektbegrebet hos Nietzsche, så følger hans syn det tilgrundliggende. Det var den humanistiske ide om mennesket og dets bevidsthed som det tilgrundliggende, menherpå naturligt af forestillingen om ”viljen til magt”. Det er klart, at idéen om et enhedsligt, tilgrundliggende subjekt eller nesket som rationelt, fornuftsstyret væsen, der stod for fald. Derfor tog mange af dem, der havde afsæt i en tredje af de tre jeg må opgives – i denne forstand foregriber Nietzsche Ernst Machs berømte diktum: ”Das Ich ist unrettbar”. Imidlertid har store ”mistankens mestre”, Freud, også Nietzsche til sig, altså så Nietzsche som den filosofiske forløber for dén kopernikandette ikke de vidtrækkende konsekvenser, det ofte tilskrives; ske vending, som Freud afstedkom inden for psykologiens felt. Nietzsche opererer uproblematisk med en forestilling om selvet, et selv, der kan udvikle og forandre sig, et selv, der kan Med hensyn til betydning for andre filosoffer er det umuligt at overvurdere den betydning, som Nietzsche havde for blive til ”overmenneske”. Men det er en anden historie. 23 ARKEN ES2012


Ét begreb - Tværfagligt belyst

Heidegger, for den såkaldte ”vending” i Heideggers forfatterskab, det vil sige en vending væk fra fænomenologien til fordel for ”værenshistorie”; det var netop igennem arbejdet med Nietzsche, at denne vending tog form. Viljen til magt fik også afgørende effekt på måden, hvorpå historicitet tænkes. Nietzsche var med sin ”genealogi” ophav til kritikken af den historiefilosofiske tanke, altså den tanke, at der er et mål og en mening med historiens gang. Således er det umuligt at forestille sig, at Foucaults idehistorie ville have set dagens lys uden Nietzsches genealogi. Tilfældet, hændelsen, det tilfældige udfald af viljers kampe kom til ære og værdighed, fremfor ideen om mening, logik, udvikling og fremskridt, at der skulle være et subjekt for historiens gang. De to forhold - kritikken af det humanistiske subjektbegreb, såkaldt ”subjektfilosofi”, og kritikken af historiefilosofien - er væsenssamhørige. Det er nok den vigtigste arv, vi har fra Nietzsche. Om viljen til magt så fortsat er godt at tænke med, om det kan artikulere tidens tanker, er et spørgsmål, der ikke kan besvares her.

forestilling, der generelt betragtet siger: den grundlæggende ’struktur’ vi finder i alle livets og i alle livsformers processer er en art vilje. Mere præcist hævdes der med tankefiguren fire antagelser: (i) at viljen til magt er identisk med livets tilgrundliggende og bærende princip: den er ”den uudtømte, avlende livsvilje”; (ii) at princippets udfoldelse og manifestationer altid inkluderer et normativt aspekt: Zarathustra siger, ”for at I forstår, hvad jeg har at sige om godt og ondt. Så vil jeg tale til jer om livet og alt levendes væsen”; (iii) at viljen til magt opviser en egen dynamik og stræben mod mere magt, mere liv, større mangfoldighed og højere former. Viljen til magt er med andre ord et princip, som omfatter det selvoverskridende. Således forstået er viljen til magt et princip, der ikke kan beskrives løsrevet fra proces og forvandling. Tilblivelse og skabelse står i forgrunden over for konsolidering og bevarelse: viljen til magt siger om sig selv: ”jeg er det, der altid må overvinde sig selv”; og (iv) at princippets normative aspekt er det, der giver livet mening: ”Først ved at værdsætte gives der værdi: og uden at værdsætte ville tilværelsens nød være hul. Hører I det, I skabende!”.

Tyngdepunktet i Zarathustras taler og det vil også sige i Nietzsches ’sene’ tænkning er forkyndelsen af en første værdi, som rejser sig op af viljen til magt: en immanensens livserfaring – den erfaring, at den strøm og de mangfoldige former, dette endelige liv opviser og udstiller, er alt, hvad der er; at denne strøm udgør horisonten for al væren, og at ingen værdier bør søges hinsides denne, thi derved udhules, nedskrives immanensens værdi (livet selv) til fordel for en opskrivning af en livløs, konstrueret, transcendent verden. Nietzsches metafysik-kritik er først og fremmest en kritik af ”metafysikerens grundlæggende tro – troen på at der findes modsatte Af Peter K. Westergaard, Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale værdier”. Værdier som modsiger og står over immanensens Studier, Københavns Universitet livserfaring. Således vender Nietzsche sig mod en platonisme, en ægypticisme, en rationalisme og en idealisme, en scienI den firdelte udgivelse som F. Nietzsche (1844-1900) selv betragter som sit hovedværk nemlig i Also sprach Zarathustra tisme samt nihilistiske religioner og deres værdsættelse af det transcendente, ahistoriske, fornuft, ånd, det almene og (1883-1885) introduceres tre af forfatterskabets ’sene’ centrale tankefigurer: viljen til magt, overmennesket og den evige deres ophøjelse af en essentialistisk og kropsløs tænkning. Heroverfor står Nietzsches metafysik-kritiske og udfordrende genkomst. Disse tankefigurer er internt relaterede og forudgenbeskrivelser af viljen (som ”en resultant”), af erkendelsen sættes bag såvel værkets proklamation af at ”Gud er død” (som ”et perspektiv”), af værdierne (som du ”skaber dem, at som opfordring til at ”være jorden tro!”. ”Jeg besværger jer, mine brødre, forbliv tro mod jorden og tro ikke dem, der fylder noget er godt og ondt”), af historien (som ”en fortløbende jer med overjordiske håb!”. Viljen til magt er med andre ord en kæde af tegn på stadig nye interpretationer”), af videnskaben (som ”en munter dans”), af filosofien (som ”selvbekendelse af de væsentlige forestillinger i Zarathustras forkyndelse. En og en slags utilsigtet og ubemærket memoirer”) og af religion

Om ”viljen til magt” og om ”subjektet som mangfoldighed” – en replik

24 ARKEN ES2012


Viljen til magt

(som ”en form for taknemmelighed”).

tomt hylster uden værdier. Nietzsches positive alternativ er overmennesket, som kan skabe nye værdier. Forudsætningen Til disse nye beskrivelser hører også Nietzsches bestemfor overmennesket er præcis viljen til magt som en skabende melse af subjektet som ”blot et ord for noget ved kroppen”. kraft. Det er menneskets mulighed, fordi livets inderste væsen Vendt mod de overleverede opfattelser af subjektet som en er viljen til magt. Nietzsche ser ikke dette som et snævert egoudødelig, guddommelig, udelelig entitet eller substans tilbyder istisk projekt, for det drejer sig om at lære at elske livet i medNietzsche en ny beskrivelse i lyset af viljen til magt, hvorved og modgang og i al sin mangfoldighed. Med viljen til magt vil subjektet bestemmes som fysiologisk bundet, som handling og Nietzsche fastholde eller skabe en meningsgivende dimension udladning, som interesse og affekt, som forvandling og selvi den verden, der opstår, efter at den metafysiske Gud er slået overskridelse. ”Min hypotese: Das Subjekt als Vielheit”. Subjek- ihjel. Eller sagt på en anden måde: Livet står over sandheden, tet som summen af flere samvirkende og indbyrdes stridende og det gør ikke Gud mindre, men nærværende i stedet for stimuli. - Hermed skitserer Nietzsche en beskrivelse af subjekfraværende. Der er ingen på forhånd givne positioner, hvorfra tet, der både tager tråden op fra Hume (jeget ”er ikke andet livets værdi kan vurderes. Hvis man stiller sig uden for livet end en klynge eller en samling af forskellige perceptioner”) og og værdisætter det, fører det til den klassiske metafysik. Hvis som bereder vejen – på berigende vis – for nye og for os i dag man omvendt inde fra livet værdisætter, er det betinget af et velkendte beskrivelser af subjektet, som krop, drift, konstruk- altomfattende kendskab til livet og fører til det moderne subtion eller fortælling. jekt.Den form for guddommelighed (og metafysik!), Nietzsche tilstræber, er livets, og derfor er han inspireret af grækerne, som har deres guder for at kunne leve og ikke for at gøre sig fremmede for livet.

Nietzsches ”Gud” Af Ole Morsing , lektor, Ph.d. , Idéhistorie, Aarhus Universitet

En berømt graffiti lyder: ”Gud er død” - Nietzsche Jeg bliver dog mere og mere tilbøjelig til at påstå det modsatte, altså at Nietzsche siger: ”Gud lever!” Det kan udtrykkes meget bastant med den tilføjelse graffitien hastigt påklistres:”Nietzsche er død” –Gud. Begrundelsen for at jeg er tilbøjelig til at mene, at jeg kan få Gud over på Nietzsches side hænger sammen med den måde, man bør forstå hans dictum ”viljen til magt” i forhold til både metafysikbegrebet og subjektbegrebet. Nietzsche er ikke kun Guds morder. Men selvfølgelig: Hvis der med Gud skal associeres til et (bedre) liv efter døden, er der ikke noget som helst tilbage af Gud hos Nietzsche. For Nietzsche er der ingen dommedag og derfor heller intet helvede, men der er ansatser til en evig genkomst. Afsættet for at bryde med Nietzsche som gudsdræber er indlysende, hvis man påstår, at det guddommelige er totalt fraværende hos Nietzsche. I så fald ender vi i nihilisme. Drabet på Gud har med og uden Nietzsche allerede mange steder ført til nihilisme. Men hvis Nietzsche på den måde gøres til gudsmorder overses det, at Nietzsche er mindst lige så kritisk ift. nihilismen som ift. Gud. Nietzsches radikale opgør med nihilismen åbner op for et positivt forhold til det guddommelige, som overskrider og befrugter det moderne subjektbegreb, der reducerer og isolerer det enkelte menneske til et

Det er ikke viljen, der vil have magten, men viljen er den kraft som værdsætter. Livet selv tvinger os til at fastsætte værdier, men det er samtidig livet selv, der vurderer gennem os, når vi fastsætter værdier. Dette er en form for metafysik, og jeg vover også at påstå, at Nietzsches begreb viljen til magt skal forstås i retning af Kierkegaards Eksistens og Heideggers Dasein. På Aarhus Universitet kunne man indtil for nylig læse følgende citat på teologis opslagstavle: ”Nietzsche sagde: ’Gud er død’. Hvad siger du? Nogen spørger”. En eller anden har med sin håndskrift tilføjet: ”Jeg er Gud”. Nietzsche ville nikke bekræftende til spørgsmålet, men ikke acceptere svaret. Vi er ikke færdige med hans tanker.

25 ARKEN ES2012


Ånd & nd

i rede

Betragtninger over en uges åndelig føde Af stud.theol. Kristoffer Garne og stud.mag. Rasmus Vangshardt

26 ARKEN ES2012


d

Studenterkredsens Sommermøde 2012

I Knudsens fodspor I år var det vist nok 111. gang, at Studenterkredsen afholdt sit traditionsrige sommermøde, der hvert år, udover bl.a. højskolesamvær, dans og sang til den lyse morgen, også byder på en række foredrag af mere eller mindre teologisk og folkelig art. Og selvom der er løbet meget vand i åen siden Holger Begtrup, Grundtvig-udgiveren og Jakob Knudsen-biografen, i 1904 talte om, at der er i tiden var overordentligt brug for de grundtvigske tanker, kunne man dog denne uge få forsikring om, at visse ting dog ikke ændrer sig ret meget. Den evige grundtvigske selvbesindelse, klagen over tidens dårligdomme og åndelige forfald samt uendelige kontroverser omkring den rette sondring mellem hedenskab og kristendom, ser åbenbart ud til alle at være uopslidelige emner. Sommermødet var i år arrangeret af Studenterkredsen Århus, lillesøsterforeningen til Studenterkredsen, der siden 1888 har drevet frisindet diskussionsforening. Mødet, der løb fra søndag den første julis eftermiddag til lørdag morgen, foregik dette år på den just genåbnede Mellerup Højskole, der indtil videre har til huse på efterskolen af samme navn, blot et stenkast fra den kirke og præstegård, hvor Jakob Knudsen, der i en årrække også var højskolens forstander, hver juleaften indtog sin berygtede ”and i rede”. Intet mindre end et styks helstegt andesteg på en bund af medister med brunede kartofler til at illustrere æggene. Det var også her, han skrev salmen ”Se nu stiger solen” og desuden virkede som valgmenighedspræst, indtil han blev smidt ud på grund af hans udenomsægteskabelige eskapader. I stedet blev han forfatter til det skønlitterære og filosofisk-teologiske forfatterskab, der senere skulle gøre ham berømt og give 27 ARKEN ES2012


Ånd og and i rede - Betragtninger over en uges å

ham stor anerkendelse i grundtvigske såvel som i tidehvervske kredse. Køkken- og gifteknive Søndag aften indledtes med et åbningsforedrag ved højskolens kursusleder, Hans Henrik Hjermitslev, om Brandes’ Nietszche-reception og dens betydning for datidens kulturkamp. Dette dog først efter en rundvisning med indblik i landsbyens og skolens historie, samt den sædvanlige præsentationsrunde, der både bød på ømme gensynskram og førstegangsmøder. De knap 40 deltagere fordelte sig ud over alle aldre og et bredt udsnit af befolkningen, hvoraf nogle var med for første gang, mens en enkelt snart nærmede sig sit tyvende sommermøde. Rigest repræsenteret var dog teologiske studerende og præster med en eller anden form for tilknytning til det grundtvigske, hvilket satte sit præg på alt fra sangvalg til indholdet af de mange diskussioner, ja sågar menuens sammensætning. Sidstnævnte var nemlig af køkkenpersonalet, der i år bestod af driftige drenge og piger fra foreningens to bestyrelser, inklusiv undertegnede, tilrettelagt med udgangspunkt i den gamle Grundtvigs forestilling om verdenshistoriens syv menigheder, således at vi i ugens løb spiste os tilbage gennem tiderne med mad fra Indien, Danmark, Tyskland, England, Rom, Grækenland og Israel. En idé der vist først og fremmest gennemførtes for at sikre den vanlige grundtvigske selvironi og en køkkenhumor rig på ordspil. Trods mistanke om at teologien også her havde haft sine fingre i fedtefadet, fejlede maden dog bestemt intet.

tats af 1963 i altomfattende grad er gennemsyret af Jakob Knudsens forfatterskab. Forvirrende og en smule indforstået? Måske, men den efterfølgende diskussionsrunde viste, at de fremmødte deltagere var beredte og lystne til at diskutere vidt og bredt om alt inden for dansk åndsliv. Således blev der i kølvandet på foredraget drøftet så forskellige emner som Luthers toregimentelære, Kierkegaard-reception og Jakob Knudsens forhold til sine samtidige præste- forfatterkollegaer. Ydermere flød der utallige anekdoter om Jakob Knudsen virke og tjenestepiger frem og tilbage mellem publikum og foredragsholder og forsamlingen nåede også lige at tage temperaturen på åndens velbefindende i nutidens Tidehverv. Trods det, at årets møde havde fået overskriften “Livet selv – en dansk dannelsesrejse”, der sammen med de mange litterære og historiske foredrag ledte tankerne i retning af lebensfilosofi og en mere sekulær tone, viste allerede denne første spørgerunde, at teologien og det grundtvigske frisinds ivrige optagethed af folkelige såvel som kirkelige spørgsmål skulle komme til at fylde en hel del i løbet af ugen, hvor også nævnelsen af Kristi navn og mængden af bibelcitater nærmede sig en dosis på størrelse med den, en gennemsnitlig stud.theol. når at indtage i løbet af seks år på Købmagergade.

Alt dette krydret med et utal af fester, skåltaler, utrættelig sang og skrål med og uden højskolesangbog. Ud over de i alt 10 foredrag bød ugens program også på andre indslag i form af forfatteraften, sommerbal med lanciers, filmvisning, ekskursion med besigtigelse af kalkmalerier, gudstjeneste og revy. Mens nogle, særligt blandt det ældre publikum, udmattede Ugens første regulære indslag med taler udefra var mandag af dagens program trak sig tilbage tidligt, holdt andre ud til formiddags foredrag om Jakob Knudsen ved domprovst Henden lyse morgen, hvor solen dagligt blev sunget til himmels rik Wigh-Poulsen, der udover at berette indlevende og frit fra med ”Den signede dag” og ”Se nu stiger solen”. Inden da var leveren om Knudsens liv og levned, inklusiv anekdoten om juen hel del dog som oftest gået til køjs. Nogle udmattede af leanden, fremførte den pointe, at vores billede af Grundtvig og rødvinsbranderter og ihærdig dans, mens andre havde fundet dennes billede af Luther (jf. den på fakultet i foråret afholdte vej til kysseri i mere skjulte kroge. Af teologiske koryfæer, der forelæsningsrække) efter Kaj Thannings skelsættende dispuhar fundet deres fremtidige ægtefæller på Kredsens sommer28 ARKEN ES2012


åndelig føde Studenterkredsen, sammenslutning af studerende med tilknytning til den grundtvigske tradition, stiftet 1888 som Frisindet Diskussionsklub (navneændring 1892). Studenterkredsen har siden været et samlingssted i København (Vartov), senere tillige i Århus og Odense, for kulturelt og kirkeligt interesserede studerende.” - Den Store Danske Encyklopædi, Attende bind Foredragsforeningen Studenterkredsen (eller bare kredsen) arrangerer en række foredrag inden for felter som teologi, filosofi, æstetik og politik. Vort håb med disse arrangementer er at kunne kombi-

møde, kan blandt andet tælles så forskellige navne som Søren Krarup, miljøministeren og dennes forældre samt en gennem tiden ikke uanselig mængde af ansatte her på fakultetet. H. C. Andersen, Globalisme og Grundtvig På trods af, at alkohol, sang og kærlighed altid fylder meget på sommermødet, er foredragene alligevel det centrale, når Studenterkredsen drager på sommermøde. Dette år ingen undtagelse. Tidehvervsyndlingen og litteraten Monica Papazu talte om ”hjertets og sindets dannelse” hos H.C. Andersen og gennem læsninger med hovedvægten lagt på ”Klokken” og ”Snedronningen” demonstrerede hun, hvorledes digterens eventyr fra start til slut handler om og er bestemt af kristendommen. Omend medrevet og opløftede var ikke alle dog lige overbeviste af tesens berettigelse. Af de efterfølgende spørgsmål affødtes en disput om forskellen på nyplatonisme og kristendom og førstnævntes berettigelse i henholdsvis en luthersk og russisk-ortodoks tradition. Mens foredragsholderen nemlig hørte hjemme i sidstnævnte, var det tydeligt, at flere blandt de stridslystne teologer ikke havde samme veneration for nyplatonismen.

nere universitetets høje faglige niveau med højskoleforedragets nysgerrighed i forhold til livet og dets væsentligste spørgsmål. Disse foredrage finder sted torsdage kl. 20.00 i Vartov, der ligger på Farvergade 27, midt i København og tæt på Rådhuspladsen. Læs mere og se det færdige efterårsprogram på www.studenterkredsen.dk. Studenterkredsens sommermøde finder næste år sted på Grundtvigs Højskole i Hillerød fra den 21. til den. 27. Juli og bærer indtil videre overskriften ”Sproget skaber sig”.

Intet højskolekursus i en grundtvigsk forening uden et foredrag om Grundtvig. Dette år var det et særdeles ortodokst et af slagsen. Assisteret af et uddelt 10 sider langt arbejdspapir med endeløse citater førte valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen med den karakteristiske bragetale os sikkert igennem den gamles forfatterskab og virkningshistorie i et forsøg på at opspore livsfilosofiske træk heri. Det kan lyder tørt og svært at følge med i, men var alt andet. Nok engang fremviste den grundtvigske virtuos frugtbarheden i frisindet og den kirkelige anskuelse. Med en naturlig skepsis, men med åbent sind, blev teologiens forhold til naturalisme, universitet og højskole, samt forgreninger langt ud over dens snævre grænser taget op til kyndig behandling og vurdering. Alt sammen med ivrig deltagelse fra det noget tømmermændsramte, men engagerede og livlige publikum. En hungrig appetit på de væsentlige spørgsmål og en evig trang til bestandig selvbesindelse er på en og samme tid både grundtvigianismens last og dyd.

Ugens sidste foredrag handlede om Løgstrup og de suveræne livsytringer, der igennem ugen havde været genstand for nogen debat og spottende latter. På trods af en udpræget mangel på veneration for den hæderkronede Århus-teolog blev selv den mest hårdkogte københavnske teolog af tidehvervsk observans nødet til at genoverveje sit noget firkantede billede af Løgstrup. De færreste havde vist regnet med En anden prominent gæst var lektor Hans Hauge, hvis foredrag sådan at få lektier for, men efter et helt liv igennem at have vist bedst kan beskrives som dekonstruktion in actio. Foredra- hørt på åbenbaringsteologiske angreb, blev det vist en tand get handlede om globalisering og beslægtede fænomeners for meget for Løgstrup-forsker og valgmenighedspræst Marie betydning og var noget af en rundtur i manegen med et hav Louise Odgaard Møller, det var i hvert fald forfriskende at høre af forskellige teoretikere og postmoderne begreber. Mest af hende gå til stålet. alt bevirkede foredraget hovedrysten og uforståenhed. Alt flyder, når Hauge har ordet, men det er måske netop pointen. Universitetet på højskole Idet Hans Hauge, ikke mindst i kraft af sin fortid i Kredsen, nemlig har benene dybt plantet i den grundtvigske muld, kan Studenterkredsen, der i København hvert år arrangerer en han al syrlighed og kompleksitet til trods skue lige igennem række foredrag på Vartov under overskrifterne teologi, filosofi, globaliseringens overfladiske punkt-identitet og erklære den æstetik, politik, bliver oftest omtalt som drivende højskole for forstemmende flad. på universitetet. Hvis det er rigtigt, kan Kredsen siges denne 29 ARKEN ES2012


Fra København til Thyholm

ene uge om året at være universitetet på højskole, når de grundtvigsk sindede studerende rykker teltpælene op og intensivt indtager den højskole, der byder sig til og holder skole for livet for alle, der nu måtte have lyst til at deltage. Men hvad vil det egentlig sige at være grundtvigianer? Er det ikke bare noget med frihed for Loke såvel som for Thor og en noget udvandet betegnelse? En sådan indvending bør man nok desværre svare bekræftende på, men alligevel ikke stille sig tilfreds med. At være grundtvigsk vil nemlig – for os at se – sige, at man tager Johannesevangeliets tale om det levende ord, der bliver kød og tager bolig iblandt os, ganske alvorligt (1.14). Det betyder altså, at vi samles om det ord, om hvilket der bæres vidnesbyrd langt ud over kirkens og biblens snævrere rammer. Derfor står de vitalistiske naturdigte og pietistiske salmer side om side i Højskolesangbogen, og skønt vi finder sammen om almindelig livsoplysning, højskolesamvær og den frie diskussion, så henter fællesskabet alligevel liv og næring ved at have rødderne dybt plantet i den tradition, der udspringer fra Jesu Kristi prædiken. Det sker, hvad end vi kaster os ud i sang, lystige nætter, bragesnak, gudstjeneste eller fællesskabet omkring måltiderne. Menneske først, kristen så. Enhver, der måtte have lyst til at deltage i et fællesskab i bedste højskoleånd og få skærpet sansen for teologien og kirke-

30 ARKEN ES2012

livet uden for universitets til tider snævre rammer, opfordres hermed på det varmeste til at besøge Studenterkredsen en torsdag aften i Vartov og komme på næste års sommermøde. Vi vil lade de afsluttende ord være fra Grundtvigs store menighedssalme “O kristelighed”, der også meget passende havde været ugens sidst afsungne, hvis ikke der var opstået en sidste disput om menighedens rolle i Kredsen. Sådan måtte det jo gå. “O kærligheds Ånd! det evige liv i fuldkommenheds bånd! O, smelt du vort hjerte ved højaltrets ild, og klar du jordklimpen i solglansen mild, så glade vi føler, os skabes i bryst de levendes lyst!”


TrosForum TrosForum kan i dette efterår byde på disse to foredrag: Keltisk spiritualitet 21. november 2012 kl. 19.30 Forskellige spirituelle strømninger påvirker i disse tider dansk kirkeliv, deriblandt keltisk spiritualitet. Vi får denne aften besøg af Torsten Borbye Nielsen, præst i Københavns Frimenighed, som giver et indblik i keltisk spiritualitet. „Skæld ud på Gud“ - sjælesorg 12 december 2012 kl. 19.30. ”Alting kan blive bedre”, siger man, men det er ikke rigtigt. Meget kann blive bedre, men ikke alting. Vi vil gerne lade som om, vi har magten over tingene og kan kontrollere dem. Sygehuspræst Preben Kok vil imidlertid pege på, at når vi fastholder, at vi er Guds børn, der har barneret i forhold til vores far i himlen, så sættes den naturlige grænse for, hvor meget, der kan forlanges af os.

31 ARKEN ES2012


Et flot og vemodigt farvel til Geert Hallbäck – årets underviser

af Gabrielle Tine Juhl Nilausen

32 ARKEN ES2012


Dagens foredragsholdere. Til venstre Ole Davidsen og Hans Jørgen Lundager Jensen. I Midten Geert. Til højre Lars K. Bruun og Søren Holst.

Geert Hallbäck er gået på pension. Geert begyndte sit teologiske studium i 1969, blev færdig i 1976 og blev i 1977 undervisningsassistent. Fra 1979-82 var Geert kandidatstipendiat i Aarhus, hvor han arbejdede tæt sammen med Hans Jørgen Lundager Jensen og Ole Davidsen. Efter Geerts ophold i Aarhus, tog han tilbage til København og underviste på teologi, hvor han er blevet lige siden, til stor glæde for mange.

andet var optaget. Antallet af fremmødte viste hvor populær Geert er, hvilket bestemt ikke er uden grund.

Efterfølgende fulgte en bunke af taler, fra både elever, kolleger, Bibelselskabet og andre. De gennemgående ord var, at Geert er ordentlig, har en enorm viden og altid er hjælpsom. Som Jørgen Demand sagde: “Tak fordi du kan alt!”. Alligevel fandt vi dog ud af, at Geert ikke ved alt, da studieleder Jesper Den 30. maj 2012 blev der i anledning af Geerts pension afholdt Tang fortalte, at han gennem årene ikke var stødt på noget, en temadag, efterfulgt af Geerts afskedsforelæsning, hvor som Geert ikke vidste noget om, indtil han var begyndt at tale temaet var Bibelens aktualitet i undervisningen. Geert skriver om Paradise Hotel, her stod Geert nemlig af. Måske Geerts selv om dette tema: ”Jeg er ret sikker på, at vi lærer vores pension kan lave om på det? studerende at forstå Bibelen i dens fremmedhed. De forstår, at Bibelen hører til i en fjern fortid med andre forudsætninger Derudover takkede Bibelselskabet Geert for at være et end vores. Og de lærer at håndtere denne fremmedhed. Til åndfuldt menneske, og så holdt professor Troels Engberggengæld er jeg bange for, at vi svigter studenterne, når det Pedersen en yderst bevægende tale, hvori han kaldte Geert for drejer sig om Bibelens aktualitet. Men Bibelen er først og frem- “professoren vi aldrig fik”. Til det svarede Geert: “Og nu er jeg mest en aktuel størrelse i kulturen, i kirken, i skolen osv. Og den eneste lektor”. Alle de søde ord og hilsener var fuldt ud det skal studenterne også kunne håndtere, når de kommer ud fortjente, det kan der ikke herske nogen tvivl om. Utroligt nok, og får et arbejde. Men hvordan skal vi lære dem det?”. så fældede Geert ikke en tåre undervejs, hvordan det lykkedes ham forstår jeg ikke, for det lykkedes ikke mig. Geert har ikke selv fundet det endelige svar, men har heller ikke givet op, og derfor havde han inviteret nogle af sine venInden den store dag mødtes jeg med Geert. Man skulle tro, ner til at hjælpe med at finde et svar. De inviterede var profes- at han havde for travlt til den slags, men kender man Geert, sor Hans Jørgen Lundager Jensen, lektor Ole Davidsen (begge så ved man at han aldrig siger nej. Jeg spurgte til hans bedste fra Aarhus Universitet), lektor Søren Holst og den pæne minde, som personligt set var da han af sekretæren i Aarhus fik adjunkt Lars K. Bruun. De gav hver især deres bud på Bibelens af vide, at han var blevet indstillet som nummer ét til at være aktualitet i undervisningen, inden Geert selv afsluttede dagen adjunkt på teologi i København. Fagligt set, er det samarbejmed sin afskedsforelæsning om “Johannes’ Åbenbaring kap. det om at lave Den Nye Aftale med Tine Lindhardt og Malene 13: Dyret fra havet og dyret fra jorden. Overvejelser over tekBjerre. stens aktualitet. Da jeg spurgte Geert, om han ville have gjort noget anderledes, Arrangementet foregik i auditorium 7, der var meget flot når han så tilbage, lød svaret først at det vidste han ikke, men besøgt hele dagen, men da Geert afsluttede, var auditoriet efter at han havde funderet lidt over det, kom han frem til, at fyldt, og folk måtte sidde i vindueskarmene og på gulvet, da alt han nok ikke ville have gjort noget anderledes. Men Geert er 33 ARKEN ES2012


Farvel til Geert Hallbäck

glad for at hans karriere er gået nemt for ham, hvilket Geert selv mener skyldes, at han har været det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Da jeg selv er stor fan af Geert, måtte jeg spørge ham om vi kommer til at høre mere fra ham, nu hvor han går på pension. Måske han kunne mærke presset – det håber jeg! Under alle omstændigheder udkommer studiebibelen, som Geert er redaktør på, formodentlig inden så længe. Studiebibelen er bibelteksten med en række forklarende noter til steder, navne og vanskelige passager osv. Ligeledes vil Geert forsætte med at skrive sin klumme Hallbäcks halvleg i Bibliana. Og så vil han også fortsætte med at være aktiv i Center for Studiet af Bibelens Brug, i så fald at det fortsætter. Om der kommer noget derudover vil kun tiden vise. Dog ser Geert flere muligheder og projekter, i det tilfælde at han orker. Og det håber vi at han gør! Da jeg spurgte om der var forskel på de studerende fra dengang Geert begyndte til de studerende nu, lød svaret: ”Ja i høj grad”. Da Geert selv begyndte på teologi, var der kun 20-30 personer der blev optaget på hver årgang. Derfor kendte man alle på sin årgang på en helt anden måde end i dag. Det var ligeledes under studenteroprøret, hvilket medførte at de studerende var kritiske og ikke troede på autoriteter, herunder på læreren, så de studerende stillede spørgsmål og kom med indvendinger, hvorimod de nuværende studenter er langt mere autoritetstro og ikke stiller ikke nær så mange spørgsmål i forhold til det de bliver lært. De tidligere studerende gav underviseren langt mere modspil, hvilket Geert så som en udfordring, frem for den mere skoleagtige måde hvorpå man gør det i dag – især på bachelorstudiet. Måske man som studerende skal se det som en opfordring? Af gode råd til de studerende sagde Geert: Hold Bibliana! Og derudover to ting, som er umiddelbart modstridende. Det første: At man skal som student være indstillet på at være det sidste led i en lang række af generationer, der har beskæftiget 34 ARKEN ES2012

sig med det teologiske fag, og at de tidligere generationer har set, overvejet og tænkt over nogle bestemte problemstillinger i de her fag, og at man derfor hurtigt kan regne med, at nogen af dem der er gået forud for en selv ved mere om det, end man selv gør, så en del af studiet består i at indordne sig under de klassiske problemstillinger, hvilket er en del af den intellektuelle disciplinering et studie skal indeholde. Her må man som studerende ikke komme og tro at man kan lave om på det hele, og mene at de gamle problemstillinger er ligegyldige. Man må altså indstille sig på en disciplinering i forhold til faget. Det andet: At man også skal holde fast i sit udgangspunkt, det man kom med, da man begyndte sit studium. For mange er det noget underligt noget, man som studerende bliver konfronteret med på teologi, det er ikke altid lige de problemstillinger man kunne sige sig selv at man bliver præsenteret for. Som ny studerende har man tit en distance, og den er vigtig at holde fast ved, så man ikke lader sig fuldstændig opsluge af studiet, men også holder fast i hvad man var før studiet. Det er ifølge Geert vigtigt at beholde en undren over for stoffet for at kunne udvikle sig fagligt, altså på den ene side at kunne underkaste sig den her disciplin, og så på den anden side at kunne fastholde en vis distance og evne til at undre sig. Herfra er der et stort tak og et varmt farvel til Geert. Vi er mange, der har haft glæde af din store visdom, dit engagement og dine pædagogiske evner. Hos Geert er man altid blevet mødt, hvor man var, hvilket har givet en enorm tryghed. Geert, du vil blive savnet.


Geert modtag et festskrift i anledning af sin pension. Geert, der ellers altid ved hvad der foregår rundt omkring ham, havde ikke set det komme. Dejligt at det stadig kan lykkes at overraske ham. Festskriftet kan købes på rpc.dk. 35 ARKEN FS2012


Hegel kun de arabiske oversættelser af Aristoteles og deres refleksioner i kommentarer til Aristoteles. I Vesten bedst kendt gennem Averroes (Ibn Rushd), hvis skrifter blev videregivet og satte gang i middelalderens og Thomas Aquinas skolasticisme, der konsekvent omtalte Averroes som ”Kommentatoren.”

“Islamisk Filosofi – baggrund, problemstillinger og moderne udformninger” - af Safet Bektovic anmeldt af Emil B. Saggau ISBN-10: 8774576186 Baggrund

ANMELDER 36 ARKEN ES2012

Safet Bektovic er lektor på Center for Europæisk Islamisk Tænkning, som ligger gemt væk i en fløj på fjerde sal på Det Teologiske Fakultet. Hans forskning rummer ganske brede spændvidder og favner både kristen teologi og islamisk filosofi. Det umiddelbart interessante for teologer og teologistuderende ved Bektovics tidlige forskning findes i hans beskrivelse af Kierkegaard - receptionen i den muslimske verden. Bektovics nyere forskning beskæftiger, og modarbejder, de fordomme, som mange af os har over for islam og den muslimske verden. Fordomme, der giver os en blind vinkel, så vi slet ikke opdager de moderne iranske heftige diskussioner om Kant, Kierkegaard og Heidegger. Selvom spørgsmålet om Kants universalisme pludselig er mere prægnant i en iransk kontekst – langt fra det baltiske hav og protestantismen – midt i en ældgammel shia-mystisk tradition, hvor Kants filosofi vitterligt må siges at blive udfordret. Islamisk filosofi er mest kendt i Europa, hvilket også Hegel portrætterer i sin filosofihistorie, som en parentes og en udladning af abstrakt monoteisme. Til dette portræt af islams bidrag til åndshistoriens civilisatoriske fremskridt, føjer

Det er nok ikke overraskende, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med det, som Hegel skriver. Hegels beskrivelse er på mange måder et typisk eksempel på det, som Edward Said i 1970’erne identificerede som orientalisme, der dækker over fordomme og eksotiske billeder af det orientale som Europas andethed. Bektovics, i lighed med Jesper Garsdals, forskning i islamisk filosofi og teologi bryder med det gængse billede herhjemme i Danmark. Billedet er allerede brudt i den internationale forskning gennem de nyere islamiske filosoffer, og især af Oliver Leaman, der ganske vist af udseende minder mest om Merlin fra Disneys gengivelse af ”Sværdet i stenen, men klart og forståeligt formidler den islamiske tradition og tanker om filosofi. Bektovics forskning og undervisning er ikke blot en dansk oversættelse og gengivelse af de nye islamiske filosofier, men et led i Vesteuropas begyndende brug af islamisk kultur og dens tanker. Bektovics forskning er led i et nybrud i europæisk kontinental åndshistorie, som tyskerne, som så ofte, er de første til at implementere i uddannelsessystemet. I Tyskland er man ved at oprette i seks delstater 40 nye professorater i islamisk teologi som pendant til kristen teologi - både til uddannelse af religionslærere og imamer, såvel som egentlig teologisk forskning i islam. En udvikling, som også har ført til oprettelse af et islamisk teologisk kursus i Wien. I Holland har man indført islamiske filosofi-/teologiforløb for de teologistuderende, såvel som en egentlig imam-uddannelse. På Oslos teologiske fakultet vurderer man for tiden idéen, imens Bektovic gæsteforelæser over emnet. Forgrund Spørgsmålet er, hvad islamisk filosofi og teologi er, og om det overhovedet adskiller sig fra en specifik kristen eller europæisk filosofi? Her er Bektovics bog både et ja, et nej og et måske, men mange svarmuligheder får man i hans


nye bog ”Islamisk filosofi – baggrund, problemstillinger og moderne udformninger.” I bogen gennemgår Bektovic islams tidlige diskussioner om så centrale teologiske spørgsmål som prædestination, åbenbaring, skriftens betydning etc. på en let og overskuelig måde. I den tidlige islamiske periode er diskussionen tæt bundet sammen med Aristoteles og nyplatoniske værker, der hurtigt blev oversat til arabisk, hvorfra de senere blev oversat til latin. Det måske mest spændende og interessante, for teologer, er bogens anden del, hvor diskussionen om modernitet, materialitet og islams plads udfoldes påny og viser sin relevans for den moderne teologi. Bektovic gennemgår de centrale islamiske filosoffer lige fra ægypterne og marokkanerne over iranerne og indoneserne til den islamiske feministiske strømning. Herved viser han både den geografiske og intellektuelle spændvidde inden for feltet. I denne moderne strømning støder man på filosoffer, der med udgangspunkt i islam pludselig sætter perspektiv og nytænkning ind i forhold til vores teologi. Personligt er jeg dybt fascineret af Mohammed Arkouns værker. Han udviklede en filosofi om dekonstruktion, mens han studerede under Derrida, med stærk inspiration fra den franske strukturalistiske psykoanalytiker Lacan. I hans teologi gives åbenbaring og skriften en ny central plads på trods af dekonstruktionen, som derved faktisk kan læses som en videreudvikling af Barths dialektiske tanker på dekonstruktionens præmisser. Det er mildes talt sjældent, at man med det teoretiske udgangspunkt hos Derrida eller Lacan, siger noget teologisk understøttende og udbyggende frem for religionsnedbrydende. En anden lige så interessant islamisk filosof er Hassan Hanafi, der under Ricoeurs vejledning, skrev om eksegetiske metoder og markerer et nybrud i islamisk – og på sin vis også kristen – eksegese. De moderne islamiske filosoffer er interessante, da de på nye måder tager spørgsmål op, såsom modernitet og religion, skriftens rolle som hellig og gudgivet, åbenbaring, såvel som anderledes betragtninger over forholdet mellem religion og samfund, der bryder med vestlige fastlåste sekulære modeller. Bektovics bogs styrke er dens lettilgængelige sprog, dens overskuelighed og dens klare redegørelse for, som titlen siger, baggrund, problemstillinger og

moderne udfordringer inden for islamisk filosofi. Den kan måske bedst sammenlignes med ”Metafysikkens historie,” som alle BA - studerende skal igennem i Almen filosofi – den store forskel er, at Bektovics bog er pædagogisk, letforståelig, uden at forsimple, og kan fungere som et opslagsværk. Bogen er tydeligvis præget af Bektovics undervisning på teologi, hvor han kyndigt har gennemgået islamisk filosofi for grupper af blandede studenter – arabisk-, teologi- og religionsstuderende. Bogen er en hjælpende hånd, som et sekundært pensum, når man læser originaltekster af de moderne islamiske filosofer, hvilket nok er grunden til, at den er ved at blive oversat til engelsk og forhåbentlig tysk, så den kan bruges i det voksende antal kurser om emnet som moderne universiteter, som eksempelvis Berkeley kaster sig over. Bogens styrke som lærebog er også dens svaghed som akademisk litteratur, da den ikke indeholder mange fodnoter med rige henvisninger, såvel som centrale citater til at belyse den behandlede filosofs position – det ville naturligvis også gøre bogen til noget helt andet end den lettilgængelige og oplysende lærebog, den er. Jeg havde dog en snigende fornemmelse, mens jeg læste Bektovics bog – det virker som om, at en del sætninger i første del af bogen, der beskriver den islamiske filosofis baggrund, er standardformuleringer og indirekte referencer til filosoffernes egne sætninger eller fra Koranen, men uden fodnoter. Det er måske ikke så overraskende, da vi ofte tyer til bekendte formuleringer, når vi, som Bektovic, skal beskrive komplekse størrelser med få ord. Det samme metalag af referencer optræder også i ”Metafysikkens historie,” hvor man, hvis man har læst de enkelte filosoffers værker, pludselig genkender eksempler og formuleringer fra deres værker (altså ikke hesten Lotte, men andre eksempler). Hos Bektovic er man dog ladt alene, hvis man ikke kender koranen eller de islamiske filosoffer så godt, at man kan genkende metareferencer - det må være en slet skjult opfordring fra Bektovics side om at gå ad fontes til filosofferne selv, hvis værker oftest findes på engelsk eller fransk. For en mere filosofi historisk introduktion til Islamisk teologi findes en glimrende Cambridge Companion med den sigende titel ”Classical Islamic Theology” (af bla. Oliver Leaman) for 21 pund.

“Goliath” - af Tom Gauld anmeldt af Kim Stig Andersen ISBN-10: 8792246494 Gammel historie i en ny overraskende tegneserie Selvom Tom Gaulds anden tegneserie bygger på en gammel og kendt historie, er den fyldt med overraskelser på alle niveauer. I stedet for at følge Davids færd imod kæmpen, ser vi Goliat, der lever et stille liv med papyrusarbejde, som på kongelig befaling sendes ud i slagmarken for at udfordre en israeler til tvekamp. Goliat er en Svejk, der i sin blidhed bare vil stille sine overordnede tilfreds. Så da der bliver taget mål til brynjen, stiller han sig undrende men accepterende overfor det, dog går han i dørken, da han læser meddelelsen han skal råbe ud over sletten, at han udfordrer en Israeler til tvekamp. Det havde han godt nok ikke lige forestillet sig. Men som den gode undersåt han er, bliver han der, trods han snakker med sin skjoldbærer om at stikke af. Men det bliver ikke til noget. Og så kommer David. Tom Gauls fortæller med sin lille fine historie om en mand, der misforstås som menneske udelukkende vurderet på hans størrelse. Denne ironi kører igennem bogen med små overraskelser, som får en til at klukle under læsningen. Det samme med den enkle lette streg, der ligesom teksten er båret af en enkelthed og dog et smukt poetisk udtryk. De mange finurlige detaljer er også med til at danne denne stemning, fx da israelerne første gang kommer og hundene 37 ARKEN ES2012


Arken anmelder musik af Jonas Ankjær Frederiksen siger ”kling” i stedet for at gø.

det altid har været et af Demon Hunters varemærker, og så fordi det er med At fortælle gamle fortærskede bibeltil at sætte kulør på deres albums, men tekster med den tyngde og den lune udover dette er der ikke mange fingre at som Tom Gauld gør i Goliat, kræver en sætte på True Defiance. Det er gennemsjælden humor og en fantasi. Goliat ført, solidt og velspillet, nøjagtigt som et fortjener at blive fremhævet som en af hvilken som helst andet Demon Hunter de bedste tegneserier for voksne udgivet album. i år, og er et garanteret julegavehit til de teologistuderende i omgangskredsen.

As I Lay Dying - Awakened Demon Hunter True Defiance

Dæmonuddrivelserne fortsætter på 6. album

As I Lay Dying tilbage med ny metalcoremagtdemonstration

Skulle jeg vælge ét band blandt de over 220, der er repræsenteret i min cdsamling, som virkelig har betydet meget Ligesom tilfældet var med amerikanske for og fulgt mig, siden jeg begyndte Demon Hunters 5. album The World Is at høre metal, må det være det ameriA Thorn er deres 6. album True Defikanske metalcore band As I Lay Dying. ance af bandet selv blevet udråbt som Jeg er stor fan eller i hvert fald større deres mest aggressive til dato. Musikfan end samtlige andre metalbands, ken er den samme med på den ene jeg hører, hvilket nok i nogen grad vil side aggressive riffs og versevokaler og påvirke denne anmeldelse, selvom jeg melodiske og rene omkvædsvokaler på som seriøs anmelder selvfølgelig vil den anden. Med hensyn til musikken er forsøge at forholde mig så objektivt til der altså intet nyt under solen på True Awakened som muligt. Musikken er den Defiance, ligesom der med hensyn til samme hurtige og brutale, der har kendet tekstmæssige heller ikke er sket det detegnet As I Lay Dying siden album et, store, da sangene på albummet som på men som det har været tilfældet siden The World Is A Thorn kredser om to helt debuten, formår de endnu engang at centrale temaer, nemlig kristendom (for løfte niveauet en anelse på Awakened til eksempel Crucifix og God Forsaken) og tæt på astronomiske højder. Awakened personlige problemer (for eksempel My er musisk uden tvivl og sammenligning Destiny og This I Know). At der ikke er det bedste metalcore album, der til dato sket det store på hverken det musik- eller er udgivet, og alene det gør albummet tekstmæssige område gør egentlig ikke til et mustbuy. Det virker som om, at det store, da Demon Hunter for hvert musikkerne på Awakened har fået mere eneste album, de har udgivet, er blevet personlig frihed til at påvirke de enkelte mere tight på begge områder. Musikken numre, måske som en erkendelse af, at og teksterne er simpelthen bare blevet deres tekniske niveau nu er så højt, at bedre og bedre, hvilket tilsammen gør de rent faktisk hver især kun kunne gøre True Defiance til Demon Hunters bednumrene endnu bedre end de i forvejen ste album til dato, hvilket jeg vitterligt lagde op til. Også vokalerne, specielt også mener, at det er. Dog har jeg også Josh Gilberts rene omkvædsvokaler, er noget kritik at udsætte på True Defiance. bedre end nogensinde før og optræder Blandet andet er det deres første album derfor væsentlig hyppigere end på siden The Triptych uden gæsteartister. tidligere udgivelser, men også Tim LamDette behøver jo selvfølgelig ikke at besis’ råbe/skrige versevokaler er tighte være en dårlig ting i sig selv, men på et som en i h******, og den mere ligelige Demon Hunter album er det, både fordi 38 ARKEN ES2012

fordeling af de to vokaltyper fungerer efter min mening optimalt på de enkelte numre isoleret set og på albummet som en helhed. Der er altså ikke sket det store på hverken musik- eller vokalsiden siden The Powerless Rise, men det gør på ingen måde noget, når resultatet er så overbevisende, som det på Awakened er tilfældet. Hvad der derimod er sket det store med på Awakened er teksterne, der er de mørkeste og mest melankolske hidtil. Tim Lambesis har selv udtalt, at han denne gang har været på jagt inde i sig selv efter tekstmateriale, og at de færdige tekster skal opfattes som resultaterne af denne jagt. Tekstmæssigt er Awakened altså et langt overvejende introspektivt album, hvor det udvendige resultat så at sige afspejler den indre jagt, Tim Lambesis har været på, og hvem ved, hvad der gemmer sig af mørke og melankoli dybt inde i en overtatoveret metalcorefanatiker, derinde hvor, når man først har forvildet sig derind, kun kan råbe og skrige sig vej ud igen.

Impending Doom Baptized In Filth

Kristent deathcore band tilbage med 4. album Da amerikanske Impending Doom i 2007 udgav deres debutalbum Nailed. Dead. Risen., var det som et dødsmetal band stærkt influeret af både den aggressive hardcore på den ene side og den ekstremt aggressive grindcore på den anden, men som årene er gået, og Impending Doom er blevet mere mainstream, på samme måde er deres musik også blevet det. Baptized In Filth er således et udtryk for en mere ren og strømlinet dødsmetal lyd, dog uden at de føromtalte hardcoreelementer er fuldstændig forsvundet, om end de er henvist til en mindre fremtrædende plads i det samlede lydbillede. Musikken er for det meste hurtig med de for genren karakteristiske blast beats (gentagne sekstendelsrytme


figurer, spillet i et hurtigt tempo og delt ud mellem stortrommen, lilletromme og hihatten), men også hardcorens breakdowns forekommer i hovedparten af sangene, hvilket er med til at skabe en tempomæssig balance i ikke bare de enkelte sange isoleret set, men også på albummet som en helhed. Den tempomæssige balance på plader som Baptized In Filth er αω, da enten et konstant langsomt tempo eller tilsvarende hurtigt ditto ikke skaber andet end monotoni, i metalmiljøet bedre kendt som deathcore bands’ værste mareridt. Parolen dynamikken i musikken er altså om noget kendetegnet for og primært virkemiddel i deathcoregenren, fordi den hele tiden er med til at fastholde lytteren og konstant at tvinge denne til at reflektere over det hørte. Musikken kan altså på Baptized In Filth sammenfattes i tre ord, nemlig hurtig, tung og tilfredsstillende. Der hvor medlemmerne af Impending Doom afslører deres religiøse tilhørsforhold er i bandets tekster, der udelukkende kredser om nytestamentlige temaer som for eksempel apokalyptik og realiseret

eskatologi, hvor de kristne sammen med Gud hersker over de vantro og undertrykker Djævlen, men dette er som sagt noget, man skal læse sig til, for musikken i sig selv giver ikke det mindste clue herom, kun at der på Baptized In Filth er tale om ultra brutal dødsmetal med enkelte hardcoreelementer. Baptized In Filth er et solidt 4. album fra Impending Doom, men så heller ikke mere. Det overrasker og imponerer ikke synderligt, men det gør egentlig heller ikke så meget, hvis man da bare kunne lide bandets forrige meritter.

Vil du anmelde for Arken? Vi får stadig flere og flere bøger ind og de skal jo gerne anmeldes. Og aftalen er den samme som altid. Giv en anmeldelse af en bog og den bliver din egen personlige ejendom. Kom ned og se, hvad vi har på lager. Der er stadig mange interessante titler, som kan ende som gave til dig selv eller dine kære. Blandt vores nuværende titler er: “Jøder og Kristne i Danmark” - af Martin Schwarz Lausten “Kirke før politik” - af Asger Baunsbak-Jensen “Jeg har ladet mig fortælle” - af Gudmund Rask Pedersen “Hvem er Nielsen” - af Morten Møller “Kærlighedens Teologi” af Werner G. Jeanrond Princippet er først-til-mølle, så skynd dig at komme forbi. Mvh Redaktionen

Ja. Arken er nu online og numrene 143 til 150 ligger allerede til brug på internettet. Så skynd dig ind og meld dig til og læs udgaverne elektronisk. Du kan enten subscribe direkte til vores Issuu-profil: www.issuu.com/forlaget_arken Eller du kan finde og “synes godt om” os på facebook, hvor vi også linker til udgivelserne. Derudover påskønner vi, hvis du falder over et link eller en god historie, som du mener har relevans for dine medstuderende, at du poster det på Arkens facebook-væg.

39 ARKEN ES2012


TEOLOGIMØDET 2013

“Teologi og samtale, - et grundtvigsk møde i et Kierkegaardår”. - arrangeret af Den Grundtvigske Kirkehøjskole - løber af stabelen den 28. - 30. jan. 2013 på kursusstedet Liselund ved Slagelse. Der er klækkelig rabat til studerende! Foredrag med Jørgen I. Jensen, Sarah og Sune Auken, Lilian Munk Rösing, Claus Th. Nielsen, Morten Kvist, Anders Thyrring Andersen og Jørgen Carlsen samt gudstjeneste med Christiane Gammeltoft-Hansen, mange gode samtaler, dejlig mad, en seng at sove i samt masser af sang. Find os på Facebook - hvor du finder programmet. Grundtvigsk Forum giver tilskud, så studerende og arbejdsløse kan deltage i hele mødet for kun kr. 500,- og præster med op til fem års anciennitet kan deltage for kun kr. 1.100,Der betales på mødet. Tilmeldingsfrist er 14. januar 2013.

DANSK KIRKETIDENDE – debatmagasin Kriminel kristendom, jagt efter menneskeånd, Grundtvig i overhalingsbanen, Hal Koch, med og uden kjole, Batmanfilm, indtryk på sjælen, homovielse, vampyrer i spejlsalen, hundekiks, Kingo og U2, dåbsdebat, maratonsang, den ondes bøn, realistisk folkekirke

175,- kr. for årets 3 sidste numre og hele 2013 (gælder kun studerende med gyldigt årskort). Bestil på LL@VARTOV.DK - Tlf. 33 73 28 10. Læs mere på Grundtvigsk Forums hjemmeside www.grundtvig.dk Mød magasinet på Facebook www.facebook.com/DanskKirketidende Dansk Kirketidende redigeres af Birgitte Stoklund Larsen.

ARKEN UDGAVE 151  

Magasin som henvender sig til teologistuderende, ansatte ved Teologisk fakultet, Københavns Universitet, præster og teologer, filosofistuder...