__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


Pernille Bach-Mortensen, Anne Mia Lykner & Martin Lysholm Hornstrup Skabt af Gud Konfirmationsforberedelse for udviklingshæmmede Forfatterne og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN 978 87 410 0534 8 Sats og grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Sat med Minion Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Licens til programmet Boardmaker venligst stillet til rådighed af rettighedshaverne Udgivelsen venligst støttet af • Kgs. Lyngby Provsti • Mørdrup sogns menighedsråd Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistensen.dk


INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Del 1 Overordnede betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Konfirmationsforberedelse af udviklingshæmmede børn . . . . . . . . 8 Om at tage højde for børnenes individuelle behov . . . . . . . . . . . . 9 Om æstetiske læreprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Teologi og menneskesyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 To-do-liste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Del 2 Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Faste rutiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Fadervor og Trosbekendelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kend din kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Symboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Dåb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Nadver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Påske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Skabelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 De Ti Bud og Loven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Den barmhjertige samaritaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Zakæus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Det fortabte får . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Martha og Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Den fortabte søn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Tab og sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58


Del 3 Taler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Konfirmationstaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Dåbstale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Juleafslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Begravelsestale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Del 4 Musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Når ordene hører op, går musikken i gang . . . . . . . . . . . . . . . 71 Del 5 31 salmer med noder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Del 6 Billedmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110 Del 7 Litteratur og onlineinspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .147


FORORD

Denne bog tager udgangspunkt i vores mangeårige arbejde med konfirmandundervisning af udviklingshæmmede børn. Vi er sognepræster i henholdsvis Lundtofte og Mørdrup Sogn i Helsingør Stift, som er hjemsted for specialskoler for fysisk og psykisk handicappede børn. Vi havde ikke fra begyndelsen særlige forudsætninger for at undervise disse børn ud over vores erfaring fra almindelig konfirmandundervisning. Men efterhånden har vi gennem praktisk erfaring, selvstudier og idéudveksling med andre præster i samme situation udviklet en række særlige metoder og tiltag i undervisningen, som har vist sig virkningsfulde. Organist og kirkemusiker ved Gellerup Kirke, Martin L. Hornstrup, står for musikalsk vejledning til hver lektion. Bogen er blevet til ud fra et idealistisk ønske om at optimere den kirkelige undervisning på området. Salmer og sange er for de flestes vedkommende stillet til rådighed uden beregning fra indehaverne af ophavsrettighederne. Tilsvarende er billedmaterialet stillet gratis til rådighed af Boardmaker efter aftale med forlaget. At undervise udviklingshæmmede børn er af mange grunde en udfordrende opgave, der kræver særlig forberedelse og tilrettelæggelse. De børn, vi møder, har en mangfoldighed af funktionsnedsættelser og diagnoser. Mange er mentalt retarderede i varierende grad, mens nogle få er normaltbegavede omend med andre alvorlige handicap. Børnene kan være meget musikalske, sociale og kreative. Men frem for alt er de meget forskellige og har derfor individuelle forudsætninger for læring og deltagelse. Ifølge Salamanca-erklæringen1 har »alle børn, også dem med særlige behov, ret til uddannelse på lige vis. Alle børn har ret til uddannelse uanset handicap … skolerne skal derfor tage hensyn til den forskellighed, der findes hos børn, de forudsætninger og de potentialer, der er i den forskellighed.« Også FN’s Handicapkonvention,2 som Danmark underskrev i 2009, understreger, at børn med handicap fuldt ud skal kunne nyde alle menneskerettigheder på lige fod med andre børn. Men disse erklæringer forholder sig ikke til, at der skal være særlige ressourcer og kompetencer tilstede, for at målene kan opfyldes. Udviklingshæmmede lever ofte i parallelsamfund, og vi ser ikke meget til dem i det offentlige rum. Vi mener, at det er vigtigt, at kirken anerkender de udviklingshæmmedes behov og er med til at skabe rum for deres inklusion i det folkekirkelige fællesskab. Konfirmationsforløbet er ofte børnenes første nære møde med folkekirken, og her skabes en mere varig kontakt med de udviklingshæmmedes familier og skolen. På selve konfirmationsdagen kommer ikke bare familie og venner. Skolens øvrige elever, lærere, pædagoger, fysioterapeuter osv. møder op i kirken for at feste med

1  Salamanca-erklæringen 1994 pkt. 2,3 er en principerklæring, der fokuserer på børns ret til uddannelse uanset handicap. Skolepolitikken i mange lande, herunder Den danske folkeskolelov af 1993, bygger på intentionerne om den inklusive skole – eller »en skole for alle«. 2  FN’s handicapkonvention har til formål at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap (herunder udviklingshæmmede) fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed (artikel 1)

5


de unge mennesker. Også kirkens personale beder gerne om at få lov at komme på arbejde den dag, for det er en livsbekræftende oplevelse for alle, der er til stede. En norsk præstekollega3 fortæller om en pige med Downs syndrom. Da han hilste på hende, sagde hun: »Hej, jeg hedder Ellen, og jeg har fået en ekstra gave, jeg har et ekstra kromosom. Hvad har du fået af ekstra gaver?« Vi har alle fået hver vores gaver. Spørgsmålet er, hvordan vi betragter og bruger dem. Det er ofte blevet sagt, at et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste – heriblandt de udviklingshæmmede, kunne vi tilføje. Det lægger et særligt ansvar på alle os, der har kontakt til de udviklingshæmmede. Tak til venner, der tålmodigt har læst med på vores bog undervejs. Tak til Kgs. Lyngby Provsti og Mørdrup Sogns Menighedsråd for at yde økonomisk støtte til udgivelsen. Tak til forlagsredaktør Charlotte Ekstrand for vejledning. Og ikke mindst vores familier, ægtefæller og børn, som har bakket op om projektet.

Sognepræst Pernille Bach-Mortensen, Lundtofte Kirke Sognepræst Anne Mia Lykner, Mørdrup Kirke Martin L. Hornstrup, Organist & kirkemusiker ved Gellerup Kirke

3  Torgauten: Berørt, begeistret og fornyet! IKO 2017

6


LÆSEVEJLEDNING

Denne bog henvender sig primært til præster og sognemedhjælpere, der står over for den opgave at skulle tilbyde konfirmationsforberedelse til udviklingshæmmede børn. Ambitionen med bogen er først og fremmest at anvise konkrete forslag og metoder til, hvordan den opgave kan gribes an i praksis. Der er således tale om en anvendelsesorienteret bog, ikke en teoribog. Vores undervisningsmetoder er dog teoretisk funderede og navnlig inspirerede af, hvad man inden for pædagogikken kalder æstetiske læringsprocesser og sansebaseret undervisning generelt. Vores grundlæggende undervisningsprincipper kan derudover siges at afspejle læren om neuropædagogik. Bogen retter sig primært mod undervisning af udviklingshæmmede børn. Men undervisningsmaterialets fokus på det praktiske, sanselige og konkrete gør, at det også vil kunne anvendes ved undervisning af yngre børn generelt, for eksempel minikonfirmander. Bogen indledes med en generel introduktion til emnet og til vores anvendte undervisningsmetoder. Herefter følger det egentlige undervisningsmateriale i Del 2. Undervisningsmaterialet omfatter en række klassiske temaer, som vi mener, en konfirmand bør introduceres til. De enkelte lektioner optræder i en rækkefølge, som skaber historisk og teologisk sammenhæng, men kan også anvendes selvstændigt. Til hver lektion medfølger et billedmateriale samt forslag til salmer og sange. I Del 3 har vi samlet forslag til gudstjenester, konfirmandtaler, en dåbstale og en begravelsestale, som alle har været afholdt i forbindelse med vores arbejde. I Del 4 findes reflektioner over musikkens væsentlige rolle i arbejdet med udviklingshæmmede. I Del 5 har vi samlet de salmer, der ikke findes i Den Danske Salmebog, Kirkesangbogen eller 100 salmer. I Del 6 forefindes al billedmaterialet.

7


DEL 1 OVERORDNEDE BETRAGTNINGER KONFIRMATIONSFORBEREDELSE AF UDVIKLINGSHÆMMEDE BØRN Når man skal undervise børn med særlige behov, er tålmodighed, enkelhed og struktur centrale begreber. Det giver ro og tryghed i undervisningen, at alle ved, hvad der skal ske. Vores struktur er derfor fast og genkendelig, så børnene hurtigt bliver fortrolige med undervisningsformen. Uanset om undervisningen foregår i skolen, på institutionen, i kirken eller i sognegården, er det vigtigt at have gode medhjælpere, som kan støtte undervisningen, og som forstår børnenes forskellige behov. Det er centralt, at børnenes institution er medspiller, og at man kan få hjælp fra eventuelle støttepersoner, som ofte er elevernes tolke. Undervisningen tilrettelægges af præsten, men det er klogt at tage imod gode råd fra personalet, forældre og fra børnene selv. I vores arbejde med udfordrede konfirmander prøver vi altid at finde veje til at aktivere og støtte den enkelte bedst muligt. Det kræver opmærksomhed at møde de unge mennesker der, hvor de er. Det vigtigste for os er, at de får en succesoplevelse og oplever undervisningen som en proces med god stemning, tillid og fællesskab. Børnene skal, også set i lyset af det kristne menneskesyn, opleve at blive forstået og respekteret som de mennesker, de er, og samtidig kunne indgå i fællesskabet.4 Undervisningen og den efterfølgende konfirmation har i sig selv den betydning, at børnene kommer i kontakt med og bliver set af flere mennesker end ellers. Det overordnede formål med undervisningen kan siges at være, at eleverne skal have de samme muligheder for at være en del af et kristent fællesskab som andre børn. Heri indgår også en målsætning om, at børnene skal være bekendt med nogle af de kristne kernefortællinger. Men det er i sagens natur ikke realistisk at have de samme undervisningsmål som for almindelige grundskoleelever. Nogle vil rejse det spørgsmål, om konfirmationsforberedelse af udviklingshæmmede børn overhovedet giver mening – om børnene har forudsætninger for at kunne forholde sig til det kristne budskab – og om undervisningen i realiteten alene gennemføres, fordi »det er noget, man skal«. Hertil kan vi kun sige, at vi selv oplever, at det i høj grad giver mening. For alle involverede. Et af de tegn, vi ser, er glæde. Eksempelvis når børnene gestikulerer og spjætter med arme og ben og på tegnsprog siger »igen, igen«, når der synges, og når undervisningen føles som et flow.5 Flow opstår, når der er balance mellem udfordringer og kunnen, og indebærer en højere grad af både læring og trivsel. Det er vigtigt, at forældre og andre kontaktpersoner er involveret og løbende holdes orienterede om undervisningen. Som afslutning på dagens lektion får konfirmanderne altid noget materiale med hjem – for eksempel en ting eller nogle tegninger, 4  Quvang et al 2016 s. 5ff. 5  Csikszentmihalyi, 2005, som også er beskrevet i Knoop, 2006 s. 62-69

8


OM AT TAGE HØJDE FOR BØRNENES INDIVIDUELLE BEHOV Vi bruger selv vendingen »udviklingshæmmede børn«. Men i realiteten er den fællesbetegnelse omtrent lige så (lidt) informativ, som hvis man talte om »mørkhårede børn« eller »glade børn«. Som nævnt er børnene særdeles forskellige og kan have meget forskellige forudsætninger for at deltage i konfirmationsforberedelsen. Overordnet set er der tale om børn, hvis praktiske, følelsesmæssige, sociale og/ eller kognitive læringsforudsætninger er udfordrede, ofte i betydelig grad. Nogle børn har Downs syndrom og er mentalt retarderede i varierende grad, men kan i øvrigt være velfungerende. Andre børn er såkaldt multihandicappede, dvs. har multiple funktionsnedsættelser, mangler et talesprog og har bevægevanskeligheder og sansefunktionsnedsættelser. Mange er svagtseende og sidder i kørestol. Børnene kan også have diagnoser som ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) og ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser). Børn med ADHD har svært ved at lukke sanseimpulser ude og fastholde opmærksomhed og har derudover typisk højt aktivitetsniveau og manglende impulskontrol. Børn med ASF er typisk kendetegnet ved udfordringer med især sociale relationer og kommunikation. Det er imidlertid et vilkår, at man som præst kun undtagelsesvis har adgang til viden om børnenes konkrete diagnoser og handleplaner. Som hovedregel må vi derfor basere os på, hvad vi selv kan observere, og hvad personalet kan fortælle om de enkelte børns egenskaber. Vi oplever, at børnene ofte er meget konkret opfattende, har kontaktforstyrrelser, har en lang reaktionstid og typisk har meget begrænset hukommelse. Vi er imidlertid nødt til at være opmærksomme på det enkelte barns særlige læringsforudsætninger, som man først bliver klogere på efter nogen tid, når man har haft mulighed for at lære det enkelte barn nærmere at kende. En pige havde store problemer med sociale relationer og måtte nogle gange forlade undervisningen, fordi hun skabte for megen uro. Det umiddelbare mål var derfor at finde en vej til, hvordan hun kunne blive en del af undervisningen uden at forstyrre for meget og samtidig få noget ud af det. Det lykkedes til dels med anvendelse af musik, som hun kunne genkende, og hvor hun kunne deltage med et instrument. Senere viste det sig, at hun var meget glad for Pixi-bøger og var urolig, hvis hun ikke havde en Pixi-bog hos sig, som hun kunne kigge i. Løsningen var derfor at lave nogle særlige Pixi-bøger til hende, som tog udgangspunkt i dagens undervisningsemner. Det gav hende ro – og det var bøger, hun vendte tilbage til og tog med hjem og viste sine forældre. Metoden var således at afkode pigens følelsesmæssige reaktioner og undervise hende på det niveau, hun var på. Det er generelt vigtigt at finde ud af, hvordan eleven tænker og føler i forskellige situationer, for at man kan vurdere elevens overordnede færdigheder inden for social tænkning.6

OVERORDNEDE BETRAGTNINGER

der på den ene eller anden måde gengiver dagens tema. Vi skriver tillige en mail eller sms til hjemmet, ofte med ledsagende fotos, der fortæller, hvordan dagen er gået, og hvad temaet har været. På den måde er der aldrig nogen mystik om, hvad der foregår, og forældrene kan have en dialog med børnene om, hvad de har oplevet.

6  Winner 2013 s. 31

9


OVERORDNEDE BETRAGTNINGER

Mange af børnene har svært ved abstraktioner og ved at afkode betydningen af visse ord og har behov for hjælp til sprogbearbejdning og sproglig respons. Det er kendetegnede, at børnene kan have svært ved at se tingene i sammenhæng. Det forsøger vi at tage højde for ved at have en fast struktur og genkendelighed i undervisningen. Vi giver et overblik over dagens tema, illustreret med billeder og med en genstand, for eksempel et lille plasticfår, hvis dagens emne er Det fortabte får. Eleverne får genstanden med hjem, hvilket støtter deres hukommelse og giver mulighed for samtale med forældrene om dagens oplevelser. Et eksempel på genkendelighed kan være, at de voksne har hver sin parfume på og fastholder denne gennem hele undervisningsforløbet, således at eleverne altid har mulighed for at genkende præsten og andre undervisere på duften. Nogle af børnene er tilbøjelige til at isolere sig, de sidder stille og deltager ikke. Da prøver vi at henvende os direkte til dem, ansigt til ansigt, for at få dem ind i fællesskabet. Elever, der ser dårligt, har naturligt svært ved at forstå visse situationer, når det dårlige syn hindrer en kommunikerende besked. Da kan man benytte en direkte kontakt, gerne med hjælp af støttelæreren, i form af berøring, musik og en mundtlig beskrivelse opdelt i mindre informationer. Tillid er forudsætningen for læring og for et vellykket forløb. Et tæt og tillidsfuldt forhold opbygges gennem en løbende dialog med de mennesker, der er tæt på børnene. Enhver konfirmand lærer i sit eget tempo og har sin egen måde at tilegne sig kundskaber på, sine særlige evner og kompetencer. Det gør sig i endnu højere grad gældende, når man har med udviklingshæmmede konfirmander at gøre. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i de enkelte børns behov, krav og muligheder og tage imod dem på en sådan måde, at de oplever accept og omsorgsfuld støtte.

Teoretiske overvejelser Læren om neuropædagogik handler overordnet om, hvordan man kan hjælpe mennesker, der har særlige udfordringer, med at opnå et selvstændigt, sammenhængende og meningsfuldt liv. Neuro­pædagogik tager udgangspunkt i den enkelte persons liv og hjerne og er helhedsorienteret. Ifølge Kjeld Fredens skal »neuropædagogik opfattes som en forståelsesramme, for der er ikke tale om én måde – men mange fremgangsmåder.«7 Viden om neuropædagogik og hjernens grundlæggende funktioner er potentielt vigtige redskaber til bedre at forstå det enkelte barns situation og særlige behov og kan således hjælpe underviseren til at tilrettelægge en undervisning, der tager højde for det enkelte barns forudsætninger. For at kunne drage fuld nytte af en teoretisk viden om hjernens normale og atypiske funktioner kan der dog være behov for adgang til relevant viden om det enkelte barns konkrete diagnoser og de handleplaner, der udarbejdes på den baggrund. Denne viden er imidlertid ofte ikke tilgængelig for konfirmandunderviseren.

7  Fredens, 2012

10

Profile for Eksistensen

Skabt af Gud  

Et konfirmandundervisningsmateriale for udviklingshæmmede. Når man skal undervise børn med særlige behov er tålmodighed, enkelhed, genkendel...

Skabt af Gud  

Et konfirmandundervisningsmateriale for udviklingshæmmede. Når man skal undervise børn med særlige behov er tålmodighed, enkelhed, genkendel...

Profile for forlagene

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded