Rejsen til hjerterummet

Page 1



Paula Larrain

Rejsen til hjerte rummet Eksistensen


Paula Larrain Rejsen til hjerterummet I serien Kristendommen ifølge … Isbn 978 87 410 0846 2 © Paula Larrain & Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2021 Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Nete Banke, Imperiet Sats: Eksistensen Sat med Source Serif og Grouch BT Forfatterfoto © Heiner Lützen Ank Tryk: Latgales Druka, Letland Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK • 1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistensen.dk


Indhold

7 17 23 31 37 43 53 61 69 75 89 97

En chilener blev grundtvigianer Retfærdighed Forestillingen om universet Ordenes kraft Miraklet i London Ondskabens mysterium Sjælen i sorg og ensomhed Tro kræver også lidt viden Folkekirken – ind og ud og ind Kampen og vreden Kærligheden som metode Lysets børn



En chilener blev grundtvigianer

Kærlighed er lysets kilde, kærlighed er livets rod, derfor er Guds råd så milde, derfor er Guds Ånd så god, som vor frelser har forklaret, Ånden selv os åbenbaret, som vi føler i Guds fred og det håb vi trøstes ved. (N.F.S. Grundtvig) Mit barndomshjem var ateistisk. Jeg voksede op med troen på, at religionerne var opium for folket og udtænkt af magtfolk til at holde masserne nede i sult og armod. Da jeg gik i gymnasiet, bad vores religionslærer os om at give vores bud på en tolkning 7


af lignelsen med talenterne. Min tolkning var konfrontativ og marxistisk. Jeg syntes, at ham, der havde gravet pengene ned, havde gjort det rigtige. Hvorfor skulle han overhovedet strække sig for at hjælpe den mand, der holdt ham som slave? Jeg husker stadig min søde lærers forvirrede ansigtsudtryk, da jeg fyrede min analyse af med stor overbevisning. Hun modsagde mig ikke, for hvad skulle hun dog sige? Episoden får mig altid til at grine, når jeg tænker tilbage på den. Det var en politisk vakt teenagers udlægning af et stykke i Bibelen, som jeg indtil da kun havde opfattet som en samling gode historier. Min politiske modenhed var stor, men det var min åndelige modenhed ikke. Kontrasten mellem det åndelige og det materielle opdagede jeg først, da jeg af nød begyndte at søge større svar end dem, jeg kunne få gennem politik og samfund. Mit liv gik i stykker på grund af politik, og det var ikke politik, der kunne sætte brikkerne på plads igen. Således bevægede jeg mig væk fra en politisk forståelse af religionen og ind i en åndelig forståelse af verden. 8


Vejen begyndte ikke i gymnasiet. Den blev allerede lagt, inden jeg blev født. Min tro er i dag en næsten syndig blanding af alt, hvad jeg har lært og erfaret gennem livet. Jeg blev født ateist. Eller det ved jeg strengt taget ikke, men at blive født som synder føles stadig fremmed for mig, omend de to begreber ikke udelukker hinanden. Jeg blev i hvert fald født ind i en ikke særligt troende familie, som dog alligevel lod mig døbe i en alder af kun to uger, hvilket der er tradition for i Chile. Sandsynligvis på grund af tidligere tiders høje børnedødelighed og fordi man i katolsk sammenhæng selvfølgelig kommer i Helvede uden dåb – selv som baby. Jeg blev døbt Paula Gabriela Larrain Alvarez af en yngre katolsk præst fra den chilenske flåde, som kom hjem til os i Viña del Mar og gjorde det, der skulle gøres. Og for lige at imødekomme din forvirring angående mine to efternavne, så er Larrain mit rigtige efternavn, men efter spansk skik står faderens navn først og moderens navn efterfølgende. Gabriel García Marquez hedder således ikke Marquez til efternavn, men García – eller helt korrekt García Marquez. Således er jeg en Larrain Alvarez med den lokale afkodning, der 9


ligger i de to efternavne. Det første er baskisk, sjældent og fint, det andet er spansk, almindeligt og lidt som at hedde Jensen eller Hansen. Jeg blev født en Larrain ind i den chilenske flåde som datter af en konservativ, ung officer og sidder nu og skriver på dansk i Danmark med efternavnet Bjørn. Den livshistorie, der udspiller sig midt i mellem har alt at gøre med min tro på Gud, for det var den historie, der rev mig midt over og fik mig til at stille de store spørgsmål ved livet, og som sendte mig i armene på Jesus. Men historien om min tro sporer jeg altid et par generationer længere tilbage. Til min tyskfødte mormor gift Alvarez, født og døbt Raquel Ebner Penz. Hun var tredjegenerationstysker i Chile og voksede op med både kuchen og katolicisme. Hendes forældre havde været velhavende ejere af et af de første bryggerier i Chile, efter at hendes farfar havde haft opskriften på pilsner med sig fra Bayern. Som nybyggere havde de klaret sig overordentligt godt og blev blandt de rigeste i Chile, men sønnen, min oldefar, tabte det hele igen, blev forladt af min oldemor, og hendes datter, min mormor, måtte derfor ud at 10