Page 1


_DÄNEMARK_titelei_s.1-6+impressum.indd 2

17.01.17 14:35


Luthers salmer på dansk Tekst, melodi, liturgi og teologi Redigeret af Jørgen Kjærgaard og Ove Paulsen

Eksistensen

_DÄNEMARK_titelei_s.1-6+impressum.indd 3

17.01.17 14:35


Luthers salmer på dansk Tekst, melodi, liturgi og teologi Redaktion Grafisk rådgivning og fotografering Projektledelse

Jørgen Kjærgaard og Ove Paulsen Christian H. Paulsen Eberhard Harbsmeier, Wolfgang Miersemann © Eksistensen, 2017 Bogen er sat med Rotis på ortus musikverlag, Beeskow og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0175-3

Sats og Layout

ortus musikverlag, Beeskow

Omslag, bind og grafisk form

Hans-Joachim Petzak, Berlin Udgivet med støtte fra Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

1 druckreif_s.1-4_incl.impressum HBP.indd 4

24-01-2017 11:55:45


5

Indhold

Forord Luther lagde grunden for dansk salmeskat Bertel Haarder 8 Om grunden til denne udgivelse Eberhard Harbsmeier 9 Introduktion Uffe Holmsgaard Eriksen, Jørgen Kjærgaard, Ove Paulsen 11 Hvorfor skrev Luther salmer? Jørgen Kjærgaard 17 Luthers salmer som gudstjenesteled Ove Paulsen 49 Luther – musikken og melodierne Mads Djernes 83 Om at læse dansk fra 1500-tallet Uffe Holmsgaard Eriksen 99

Melodier og tekster 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17.

Salmer pa Dansk.indb 5

CHrist laa ÿ dødzens bond 107 CHristum wÿ skulle loffue nw 117 GVd fader bliff tw nw med oss 125 NW frygder eder alle Christne mend 133 KOm Gud skaber helligeaand 145 LOffuit wære tw Jesu Christ 153 MEn wÿ leffue paa iorden her 161 O Gud aff himmelen see her til 171 SAa taler then vwÿse mund 179 Aff dybhedszens nøedh roeber iegh tiil tigh 187 Gud wære laaffuet altidt oc benedidz 197 HWo som wil leffue Christelig 205 IEsus Christ wor frelsermand 213 Ihesus christus er wor salighz 219 KOm Helliaand herre Gud 231 MEd glæde oc fred far ieg nw heen 241 Nw bede wy then helligandh 249

17.01.2017 15:09:57


6

Indhold

18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36.

Nw er oss gudh mischundeligh 257 WAre Gud icke med oss thenne tÿd 265 Uy thro allszammen paa en gud 273 ESaias den Prophete monne det saa gaa 281 FOrlæ oss met fred nadelige 289 GUd lod røst aff skyen lyde 295 SAlige ere alle som i gudz frøct staa 303 WOr Gud han er saa sterck en borg 309 AF Engle Chor hid kommer ieg 319 FAder vor vdi Hiemmerig 329 FRa Himmelen kom den Engle skar 337 NV begynde wi at quæde 343 NV lader oss hans Legomme begraffue 357 BEholt oss Herre veed dit Ord 365 Christus kom selff til Jordans flod 373 Herodes hui frycter du saa saare 383 KOm Hedningers Frelser sand 389 O du Trefoldig enighed 395 HERR GUd / vi love dig 401

Registre Luthers salmer i de danske kirkesalmebøger 414 Peter Albek Noer Luthers salmer – dansk bibliografi 425 Helle D. Kjeldsen Danske, slesvigske & sønderjyske salme-, melodi- og koralbøger og andre bøger, der henvises til – anført med de benævnelser og signaturer, der oftest findes anvendt i litteraturen, samt originaltitel 433 Jørgen Kjærgaard, Ove Paulsen, Peter Weincke Kilder til de tyske tekster og melodier 445 Hans-Otto Korth Fortegnelse over illustrationer 448 Deutsche Einführung 449 Eberhard Harbsmeier

Salmer pa Dansk.indb 6

17.01.2017 15:09:57


Træskåren portrætvignet med polemisk vers lagt i munden på Luther: Hør mig du Paw' / Jeg være vil / Din Pestelens mens Jeg er til / Naar jeg er død skal du forgaa / Det siger Luther var der paa. Vignet og vers findes på bagsiden af titelbladet til en udgave af Luthers Lille Katekismus, trykt 1689, indbundet sammen med bønner, kollekter og bibeltekster samt En Ny Psalme-Bog / hvorudi findis de beste og nu brugeligste / saavel af D: Mort: Luthers / som andre Gudfrygtige Læreris KirkePsalmer – trykt hos københavnerbogtrykkeren Joachim Schmedtgen 1690.

Salmer pa Dansk.indb 7

17.01.2017 15:09:58


8

Forord

Luther lagde grunden for dansk salmeskat

Knapt 40 salmer – det var, hvad det blev til for Martin Luther. Det er ikke mange i forhold til salmebogens 163 Grundtvig-salmer plus de 90 gendigtninger. Ikke desto mindre er Luthers salmer på en gang beskedne i antal og uvurderlige i betydning. De udtrykker den reformatoriske tanke, at sangen er en lovsang for troen og ikke en kraftanstrengelse for på latin at overbevise Gud om menighedens fromhed. De første lutherske menigheder sang Luthers salmer af fuld hals. Både fordi de var nemme at synge, og fordi der ikke var så mange andre at vælge imellem, når man nu havde forladt det katolske. Salmerne blev vidt udbredt i de lande, hvor reformationen fik fodfæste – og det var som bekendt ikke mindst i Danmark. Grundtvig mente, at der måtte være en nærmest guddommelig pointe i, at han selv var født nøjagtig 300 år efter Martin Luther. Men Luthers ideer om mennesket som en fordærvet synder var en sten i skoen. Salmesangen og trosbekendelsen hører til hos den levende menighed og skal i deres fællesskab udtrykke glæden, taknemmeligheden og troen på nåden, mente Grundtvig. Og så skrev han de salmer, som er en stor og umistelig del af dansk kirkeliv. Salmerne hører til den bedste poesi, som overhovedet er skrevet på dansk. Vi fik en salmetradition, som Luther og Grundtvig har hver deres uvurderlige andel i. Enhver kan synge med sit næb, for det er almene og slidstærke salmer. Der er en smuk pointe i, at nærværende udgivelse af Luthers salmer er blevet til i samarbejde mellem Franckesche Stiftungen i Halle og Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter. Forbindelserne mellem det danske hof og pietistiske kredse i netop Halle førte til, at missionærer fra De franckeske Stiftelser i Halle blev de første protestantiske missionærer i kirkehistorien, da de blev udsendt til danske kolonier i begyndelsen af 1700-tallet. At samarbejdet mellem Uddannelses-og Videnscentret og Franckesche Stiftungen i vor tid har ført til denne udgivelse, er den smukkest tænkelige, nutidige opfølgning. Bertel Haarder Kirke- og kulturminister 31. oktober 2016

Salmer pa Dansk.indb 8

17.01.2017 15:09:58


9

Forord

Om grunden til denne udgivelse

En af de største fornyelser i reformationen er salmesangen på modersmålet. Og her er Luthers salmer et gennembrud, der har præget hele den protestantiske salmetradition. Luther skrev kun få salmer, men næsten alle blev klassikere i protestantisk gudstjenesteliv. Og derfor blev de meget hurtigt oversat til dansk. Denne nye udgave af Luthers salmer i en kommenteret og tekstkritisk udgave er blevet til ved et samarbejde mellem de folkekirkelige efteruddannelsesinstitutioner i Løgumkloster og Franckesche Stiftungen i Halle, idet der parallelt udkommer en tysk historisk-kritisk udgave af Luthers salmer. Den danske udgave gengiver den tyske originaltekst og dertil de første danske oversættelser i en ny og kommenteret udgave. I indledningen er der gjort rede for principperne for denne edition. I Danmark er der tale om den første edition af den art. Denne edition med to sideløbende udgaver på tysk og dansk markerer både reformationsjubilæet, men også den tætte forbindelse ikke kun mellem Danmark og Wittenberg, men også mellem Danmark og Halle, der i 1700-tallet som centrum for pietismen var en slags åndeligt centrum i Europa, en fornyelse og opfølgning af reformationens idealer, hvor især salmesangen spillede en stor rolle, en opfølgning og fornyelse af Luthers arv. En stor tak til den dansk-tyske arbejdsgruppe, der har arbejdet med denne edition og dermed har ført traditionen for tætte relationer mellem Halle og Danmark videre. Eberhard Harbsmeier Professor adj. 10. oktober 2016

Salmer pa Dansk.indb 9

17.01.2017 15:09:58


Salmer pa Dansk.indb 10

17.01.2017 15:09:58


11

Introduktion

Salmer pa Dansk.indb 11

17.01.2017 15:09:58


Salmer pa Dansk.indb 12

17.01.2017 15:09:58


Introduktion

13

For første gang i dansk sammenhæng foreligger her en antologi med Luthers salmer i deres tidligst trykte danske oversættelser og med deres første kendte melodier i dansk brug. Tillige bringes de pågældende Luthersalmers ældste tyske tekstversion og melodi, således som disse præsenteres i bogen: "Lass uns leuchten des Lebens Wort". Die Lieder Martin Luthers. Im Auftrag der Franckeschen Stiftungen zu Halle anlässlich des Reformationsjubiläums 2017 vorgelegt und erläutert von Hans-Otto Korth. Denne publikation er resultatet af den nyeste forskning i Luthersalmernes originalversioner og reviderer på flere punkter den hidtidige viden om Luthers salmers fremkomst og tidligste indsyngning. De to udgivelser har hver sin selvstændige profil – men fælles udgivelsesdag – for at markere, at de begge, på forskellig vis, er præget af et nært samarbejde mellem de tyske udgivere og forfatterkollektivet bag nærværende danske fremstilling. Dr. Wolfgang Miersemann og adj. professor Eberhard Harbsmeier har koordineret projektet fra henholdsvis tysk og dansk side. Det bør fremhæves, at denne samarbejdsproces har været gensidigt berigende for begge udgaver. Her præsenteres Luthers salmer i deres første fordanskninger – vil man kende deres tyske forlæg, må man gå til Korths monografi. Bogen er tænkt som både et studieværktøj og til praktisk brug. Her vil man finde Luthers salmer i nøjagtig transskription fra deres første, trykte kilder, som i dansk sammenhæng er reformationsårhundredets salmebøger – på nær en enkelt, der overraskende nok først fik sin fordanskning med sognepræsten i Varnæs, Bertel Christian Ægidius´ salmebog, trykt i Flensborg 1717. Ligeledes aftrykkes de melodier, Luthers salmer først blev indsunget på i Danmark-Norge. Det giver mulighed for, at bogens tekster og melodier også kan finde anvendelse i kirkemusikalske sammenhænge – til fordybelse og inspiration for både kor og solister. Som indledning bringes tre kapitler om Luthers salmer. Det første giver baggrunden for Luthers salmedigtning og ser Luthers salmer i sammenhæng med reformationens centrale teologiske og kirkelige anliggende. Det andet kapitel fremlægger den liturgiske brug af Luthersalmerne i den danske gudstjeneste fra reformationsårhundredet til i dag; og endelig bringes et kapitel, der giver en introduktion til Luthers syn på musikken som medie for kristendomsformidling og forkyndelse. Transskriptionerne af salmeteksterne gengiver originaltrykkenes ortografi og tegnsætning. Det indebærer, at teksterne fremstår i 1500-tallets mundtligt prægede sprogdragt og i den form, som datidens salmebøger aftrykte det danske sprog – dvs. uden faste retskrivningsnormer, til dels præget af dialekt og udtalemåde. Derfor er hver salme forsynet med forklaringer af de ord og bogstaveringer, der forekommer mest utilgængelige for en nutidig læser.

Salmer pa Dansk.indb 13

17.01.2017 15:09:58


14

Vignetterne er valgt af dekorative grunde og stemmer derfor ikke altid teksmæssigt overens med den transskriberede tekst. Hver tekst og melodi ledsages af tre korte kommentarer – en tematisk og historisk præsentation af teksten, en melodihistorik, samt den pågældende salmes danske liturgihistorik. Som overordnet princip er fordanskningerne af Luthers salmer anført kronologisk, efter de kendte eller formodede ældste tryk. Når flere salmer er udgivet samme år, eller i samme salmebog, er de anført i alfabetisk rækkefølge. Nu fryde sig hver kristen mand er dog indføjet efter den senere dominerende førstelinje Gud Fader og Søn og den Helligånd, og Fra himlen kom den engleskar er kronologiseret efter den tidligste forekomst af delvis gendigtning. Vi er bevidste om, at traderingen mellem tysk og dansk ikke i alle tilfælde kan antages at bygge på den i dag tidligst kendte tyske version. Alligevel er afstanden i tid mellem Luthers originaltekst og den pågældende salmes første danske forekomst i de fleste tilfælde så kort, at det kan give udbytte at sammenholde de to – hvorfor vi har valgt at parallelanføre den første danske med den tyske, der i dag anses for den mest originale Luther-tekst. I denne forbindelse takker vi Dr. Hans-Otto Korth for generøst at have stillet sine transskriptioner af såvel tyske tekster og melodier til rådighed for nærværende udgave. Derfor har vi tillige anført salmernes numre i Korths publikation. Hvad angår Luthersalmernes danske versioner er der i en del tilfælde ikke overensstemmelse i ordlyden mellem teksten i noden og den fulde tekst på den følgende side. Det skyldes, at kun ganske få melodier findes trykt før Hans Thomissøns salmebog 1569, og at notationen ofte er vanskelig at fastslå præcist i forhold til teksten. Denne disposition kan kritiseres, da vi ikke altid indiskutabelt kan hævde, at den således senere bevidnede melodi i alle tilfælde har været brugt til en salmes allertidligste fordanskning. Dog gør Thomissøn i fortalen til sin salmebog udtrykkelig opmærksom på, at han – sammen med sin far, Thomas Knudsen, der var luthersk sognepræst og provst i Hygum ved Rødding, og havde frekventeret Hertug Christian af Gottorps lutherske præsteskole i Haderslev o. 1525 – havde gjort sig umage for ”… at udspørre de rette gamle noder til huer Psalme.” Der er således en vis sandsynlighed for, at Thomissøns melodivalg er i overensstemmelse med den tidligste danske brug af Luthers salmer, eller kommer dette så nær, det overhovedet er muligt. Læseren vil så, i de tilfælde, hvor teksten under melodien er Thomissøns, mens transskriptionen afspejler et ældre tryk, have mulighed for at bemærke, hvorledes det danske skriftsprog gennemløber en udvikling allerede i anden halvdel af 16. århundrede. Til yderligere hjælp for læsningen af tekstransskriptionerne bringes en kort, ortografisk vejledning med eksempler på de hyppigst forekommende da-

Salmer pa Dansk.indb 14

17.01.2017 15:09:58


15

Introduktion

tidige stavemåder og bogstaveringer, ligesom ordforklaringerne til hver salme er tænkt som en hjælp til forståelsen af teksten. Vi har valgt at gengive både tekst og melodi så tro mod de originale kilder som muligt. På nær Ægidius´ førnævnte fordanskning af nr. 36, foreligger alle salmetekster genoptrykt i moderne faksimileudgaver. Det samme gælder for melodierne, på nær nr. 29: ”Nu begynde wi at quæde” og nr. 30B: ”Nu lader oss hans Legomme begraffue”, der er gengivet efter Hans Tausens Een Ny Psalme Bog (Lübeck, 1568), som findes i tre defekte eksemplarer på Det Kongelige Bibliotek. Også kildens ingres eller overskrift til den enkelte salme, samt kildens eventuelle bibelhenvisninger er medtaget for at give et så tidssvarende indtryk som muligt af førsteversionernes samtids opfattelse af enten salmens tematik eller dens bibelske optik. I kilderne har forfatterne anvendt de latinske navne for Bibelens bøger, som de findes i Vulgata (den latinske oversættelse af Bibelen). Tegnsætningen i kilderne er fulgt til punkt og prikke – også når den mangler. I ældre dansk er en skrå streg: ”/ ” anvendt, hvor man i dag ville sætte et komma, eller ved ophold, oftest mellem de enkelte vers i strofen. På ét punkt har vi valgt at ændre kildens typografi, idet transskriptionen strofer er skrevet ud på verselinjer, frem for i datidens papirbesparende, løbende prosatekst. Først med Thomissøns salmebog sattes salmerne på verselinjer. For mere ubesværet at kunne sammenligne med det tyske forlæg, har vi valgt dette mindre, grafiske indgreb i gengivelsen af kildeteksterne fra før Thomissøn. Af referencetekniske grunde er stroferne i hver tekst desuden forsynet med fortløbende nummerering. Der er foretaget enkelte konsekvensrettelser i to af melodierne (nr. 29 og nr. 36), hvor kildernes version må anses for fremvisende regulære trykfejl. Eventuelle stave- eller trykfejl er kun angivet, hvor fejlen er åbenlys eller stærkt forstyrrende eller angivet af forfatteren eller bogtrykkeren selv. Sådanne fejl er markeret med asterisk (*) og korrigerede ord i marginen i [kantet] parentes. Uffe Holmsgaard Eriksen Jørgen Kjærgaard Ove Paulsen

Salmer pa Dansk.indb 15

17.01.2017 15:09:58


Salmer pa Dansk.indb 16

17.01.2017 15:09:58

Luthers salmer uddrag  
Luthers salmer uddrag  

Luthers salmer på dansk i kommenteret og tekstkritisk udgave. Både original salmen og den danske oversættelse er trykt.