Page 1


»Jeg er meget ambitiøs på mit livs vegne: Med alderen har jeg fået smag for skønhed, oprigtighed, sårbarhed og vanskelighed. Jeg gider ikke at nøjes.« Steffen Brandt


Jesper Hougaard Larsen

Livet, døden og kÌrligheden Rockpoesi og litteratur hos Steffen Brandt

Eksistensen


Tak Tak til familie og venner for samtaler og gode råd i forbindelse med bogen: Gitte Henriksen, Hanne Brixtofte Petersen, Carl Michael Nielsen, Povl Chr. Balslev, Marie, Frederik og Marianne. Tak til Charlotte Ekstrand for at være med på ideen, for inspiration og opmuntring! Tak til Jo Dam Kærgaard for at give lov til at gengive covers fra tv-2s albums – og ikke mindst tak til Steffen Brandt for at give lov til at bringe tekster og digtet om Dan Turèll. Svendborg, juli 2016 Jesper Hougaard Larsen


Indhold

I. Livet gør ondt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 II. Fra minimalisme til den store fortælling . . . . . . . . . .21 1. Rockmusik gennem fem årtier . . . . . . . . . . . . . . . . .23 2. Taurus-tiden (1973-1980) . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 3. Synthpop, nutidens unge, ­rigtige mænd og tidens kvinder (1981-1987) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 a. Kolde Hjerner • Fantastiske Toyota 1981. . . . . . .34 b. En verden perfekt • Verden Er Vidunderlig 1982 . . 37 c. The Beautifuls • Om Sommeren Er Alting Anderledes 1982 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 d. Pop, succes og stjerner • Beat 1983 . . . . . . . . .40 e. Blod, Sved Og Tårer • Nutidens Unge 1984 . . . . .41 f. Ned på alle fire • Rigtige Mænd Gider Ikke Høre Mere Vrøvl 1985 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 g. Tidens Kvinder • En Dejlig Torsdag 1987 . . . . . .45 h. Live • Fri Som Fuglen 1987 . . . . . . . . . . . . . . . .46 4. Den satans kærlighed (1988-1996) . . . . . . . . . . . . .47 a. Kys det nu • Nærmest Lykkelig 1988 . . . . . . . . .48 b. Når alle mure falder • Vi Blir Alligevel Aldrig Voksne 1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50 c. Shit • Slaraffenland 1991 . . . . . . . . . . . . . . . . .52 d. De unge år • Greatest 1992 . . . . . . . . . . . . . . . .53 e. Kærligheden Overvinder Alt • Verdens Lykkeligste Mand 1994 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54 f. Kom Lad Os Brokke Os • Kys Bruden 1996 . . . . . .55


5. Mod nye horisonter (1998-2007) . . . . . . . . . . . . . . .57 a. Al skyld er forladt • Yndlingsbabe 1998 . . . . . . .58 b. Live • Verdens Lykkeligste Band 1999 . . . . . . . .59 c. Ballet og pop • Manden der ønskede sig en havudsigt 1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 d. Den lidenskabelige længsel • Amerika 2001 . . . .59 e. Big time • på kanten af småt brændbart 2002 . .62 f. Ørehængere • Hits 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 g. Livet part two • De Første Kærester På Månen 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 h. Grib mig • for dig ku’ jeg gøre alting 2007 . . . . .65 i. Dylan på dansk • Baby Blue. Bob Dylan gendigtet 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 6. Døden og det gode liv (2011-2015) . . . . . . . . . . . . .69 a. Fuck Den Kærlighed • Showtime 2011 . . . . . . . . .70 b. Den sorte boks • Bag Duggede Ruder 2012 . . . . .71 c. Lucky you • Sæler, Hvaler Og Solskin 2014 . . . . .72 d. Tigeren spiser lige i nærheden • det gode liv 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73 7. Slægtskabet med de store rockpoeter . . . . . . . . . . . . .77 III Intertekstuelle læsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81 1. Brandt og litteraturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 a. Inspiration og slægtskab . . . . . . . . . . . . . . . . . .86 b. Toget og Banegården • Johs. V. Jensen og Sophus Claussen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .90 c. Stream of Consciousness og Brandts indre dialog . . 99 d. Justering af Carpe-diem-begrebet: Grib karpen! . 107 2. Jeppe Aakjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 a. Jens Vejmand, Jesus fra Jylland og Jesus fra Nazareth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 b. Hospitalet for ødelagte ting . . . . . . . . . . . . . . . 122 c. Den store kode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126


3. St. St. Blicher, H.A. Brorson, J.P. Jacobsen, D. Turèll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 a. I digternes land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 b. Fald Min Engel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 c. Sig nærmer tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 d. Ond Blicher Blues . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 e. Op al den ting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 IV. Livet, døden og kærligheden. Intet mindre! . . . . . . . 173 1. Lykken er pudset på din sag . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 2. Slutfacit!? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 V. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 VI. Diskografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197


9

I. Livet gør ondt


Så kort og præcist kan Steffen Brandts forståelse af tilværelsen beskrives ud fra hans rockpoesi. Og med den erkendelse af livet udspændt mellem godt og ondt, kan man i hvert fald ikke beskylde ham for at være berøringsangst for smerten og det onde. Han stikker ikke hovedet i busken; han lader ikke, som om det hele nok skal gå uden sværdslag. Tværtimod: I udtrykket ligger en tydelig erkendelse af, at der er noget i livet, der spærrer for udsigten til det gode liv. Dét liv, som indeholder smerten, tvivlen og savnet, er også det liv, der er mere at sige om. Er der et slutfacit, der ligger og venter et sted i det her liv eller om hundrede år? som han sang om i 1998 på »En Dag Vil Jeg Gå I Regnen Med Dig«.2 Findes der en afslutning eller et punktum forstået som noget konkret, punktligt? Eller er der snarere tale om en længsel, ja en evig længsel efter det gode og kærligheden? Det har Brandt brugt næsten 40 år på at udforske fra den spæde begyndelse i 70erne i bandet Taurus over 36 års sammentømret samarbejde i bandet tv-2 til fortolkninger af Leonard Cohen, Bob Dylan og senest Damon Albarn, forsanger i det britiske band Blur. Titlen på tv-2s seneste album er det gode liv. Det er en foreløbig kulmination på det projekt, Brandt hele tiden har arbejdet på. Betyder det, at han er kommet til en afklaring, et endepunkt? Har han så fundet de endelige svar på, hvad det gode liv er? Det skal undersøges. 1 Interview i BT, 23. oktober 2005 2 »En dag vil jeg gå i regnen med dig/i det her liv/eller om hundrede år« fra albummet Yndlingsbabe, 1998

11

Selvfølgelig findes tøven og tvivl, og alt det er en del af det hele, men det skal ikke være slutfacit. Livet kan gøre ondt, det skal gøre ondt, og det gør ondt. Men det skal ikke tage magten fra én. Hvis det gode ikke er slutfacit, så gider jeg ikke mere.1



»


12 Livet gør ondt

Når Brandt stiller spørgsmål til menneskelivet, til livet, døden og kærligheden, så magter han at bearbejde meget alvorlige temaer, som ikke kun berører ham, men som har en almen interesse for lytteren og læseren. Torben Bille har sagt, at spørgsmålstegnet er Brandts foretrukne våben til udforskning af tilværelsen. Man skal således lede længe efter dogmatiske statements og politisk korrekthed i Brandts sange, når man skal aflæse, hvad han har gang i med sit projekt. I sin rockpoesi foregiver han ikke at levere endegyldige svar på tilværelsens udfordringer. Hans sange skal ikke ses som et stykke bekendelseslitteratur, tværtimod! De er en stædig kamp for at komme til klarhed over menneskelivet uden brug af letkøbte argumenter og udråbstegn. Selv om det kan virke bekendelsesagtigt, når han synger om kærligheden, der overvinder alt, eller om at blive de første kærester på månen, eller for den sags skyld, når han kommanderer kvinden ned på alle fire, skal man ikke tage fejl: Han ser det som sin og bandets opgave at give et bud på, hvordan det står til med livet, døden og kærligheden, så både han og vi andre kan blive udfordret og tænke med på det fælles projekt det er at være menneske. Og med til det hører ikke bare kærligheden men så sandelig også smerten, når kærligheden ikke indfinder sig, eller mennesket ikke selv magter at gå ind i kærlighedens møde. Jeg vil forsøge at nå til en afklaring af både hvad det er, der får Brandt til at erkende, at smerten er et uomgængeligt faktum i et menneskeliv, og hvad det så er, der er på færde i hans udredning af tilværelsen, når han alligevel tror, at der på trods af alt det, der smerter og holder os væk fra det gode liv, er mere at sige. At længslen, håbet og kærligheden findes et sted derude. Som et sted, en verden, en tid, eller måske snarere en tilstand, hvor der sker uventede harmonikasammenstød mellem trivialitet og lidenskabelig længsel, hvor det handler om afgørende og skæbnesvangre møder mellem mennesker, og


13 

hvor kærligheden gør sit for at være den store forsoner, der igen og igen går ind i relationer mennesker imellem. Arbejdet med at nå til en afklaring af Brandts forståelse af kærligheden og det gode liv kræver læsning og lytning. Men først følger en præsentation af Steffen Brandt som sanger, musiker og tekstforfatter fra 1975 til 2015. Helt fra begyndelsen med bandet Taurus, der udgav ét album, over tv-2s 18 studiealbums (1981-2015) til Brandts soloalbum Baby Blue (2009). I denne gennemgang vil bogens tema blive antydet, og de mange albums vil blive præsenteret i sammenhæng med den tid, de er blevet til i. Herefter vil jeg se på Brandts brug af digtning og litteratur. Der er et væld af litterære referencer i hans rockpoesi, både de åbenlyse og indlysende referencer, men også de referencer, der ligger bag nogle af sangenes tematikker, som ikke umiddelbart toner frem ved første eller anden gennemlytning. Brandt er i flere af sine sange i dialog med litteraturen, men han er også indimellem i dialog med sine egne sange. Tematisk er der i flere af de nyere sange både åbenlyse og mere skjulte referencer og henvisninger til ældre sange. Selv om tekstanalysen vil have forrang, er det umuligt at ignorere Brandts kompositioner. Musikken tolker med, og pludselig kan der i en sang dukke et par akkorder fra en anden sang op og give liv og næring til Brandts egen tekst. Afslutningsvis vil jeg pege på tendenser i Brandts projekt om livet, døden og kærligheden. Det kan godt være, at Steffen Brandt bedst er kendt for sine tilsyneladende glade og lyse popsange, hvor han med intensitet og hjerteblod synger om at blive de første kærester på månen, ihærdigt påstår at kærligheden kan overvinde alt, at man skal kysse bruden, før hun forsvinder med en anden. Og lige så kendt for sine satiriske og ironiske sange om rigtige mænd, tidens kvinder, den danske brokkementalitet, popmusikerens tro på egen succes og Vanilla og klasselæreren. Og de


14 Livet gør ondt

sange hører absolut med, når der skal tegnes et billede af Steffen Brandt, der i mange år ellers påstod, at han og de øvrige medlemmer af tv-2 aldrig ville blive voksne. Men skal man ind til benet i Brandts rockpoesi og finde ud af, hvad det er han har gang i, så toner en mere alvorlig og dybsindig rockpoet frem, nemlig i de sange, der handler om alt det vi er fælles om som mennesker: Livet, døden og kærligheden … Intet mindre! På tv-2s album Showtime fra 2011, får døden en fremtrædende plads. Det hænger sikkert sammen med, at Brandt selv er blevet ældre, men går man hans tekster igennem fra de tre foregående årtier, viser det sig, at det alvorlige hele tiden har været til stede. Det kan vel være, at det indimellem har været svært at afkode de alvorlige lag i teksterne, især i 80erne, fordi Brandt i mange år var storforbruger af ironi og finurlige ordspil, der ofte snarere lukkede for noget eksistentielt afgørende fremfor at åbne. Men at noget er svært at afkode, betyder ikke, at man så skal lade være. Og at antyde, at manden (Brandt) skal tage sig lidt sammen, droppe dobbelttydigheden og ironien og snakke rent ud af posen, er heller ikke godt nok. For han taler rent ud af posen, jeg tror ikke han kan lade være. Ironien har han gennem årene skullet stå til regnskab for. Mange har kritiseret og revset ham for, at han ofte har gemt sig bag den. I 2015 siger han om ironien: »Altså, ironien er jo først og fremmest ikke for børn. Igennem hele min sangskriverkarriere er jeg blevet konfronteret med, hvorfor jeg dog skriver så ironisk, og jeg er også blevet hevet frem som skræmmebillede på en, der ikke kan tage fat i et emne uden at lade ironiens bagdør stå åben. Og det har jeg jo selvfølgelig aldrig været helt enig i. Ironi er jo et greb ligesom alt muligt andet – det er et virkemiddel, der ikke er for amatører, og man skal holde den i kort snor. Men ironi er også et livsvilkår, og det er derfor jeg med stor trodsighed stadig bruger den.«3 3 TV-2 fra A-Å, Gaffa 2015


»

When you think that you have lost everything You find out you can always loose a little more.

Der er håb og trøst i disse tilsyneladende barske betragtninger over livet. For når du står ved de dybe afgrunde, når du må erkende livets ubarmhjertighed, smertens og dødens tilstedeværelse som noget uomgængeligt, kan du vælge at resignere eller lade som om det nok ikke er så slemt ment. Men du kan også tage livet alvorligt, erkende og anerkende, at der med til det gode liv hører smerte; at det er noget du må tage på dig. Og lige dér dukker håbet og trøsten op: Der er mere at sige, du kan altid miste mere, også når du tror du har mistet alt.5 Det er ikke tilfældigt, at jeg knytter Steffen Brandt og Bob Dylan sammen. Der er på flere planer fælles berøringsflader mellem Dylan og Brandt. Om ikke før, blev det i hvert fald klart, at Dylan betyder ualmindelig meget for Steffen Brandt som musiker, sanger og tekstforfatter, da han i 2009 udgav soloalbummet Baby Blue. Albummet indeholder 18 gendigtninger af Dylans sange. Min baggrund som teolog, præst og projektleder i et tværkulturelt samarbejde vil være med til at præge mine læsninger af Brandts sange. Sådan vil enhver læsning altid været kontekstuel og præget af læserens liv og virke. Udover mit professionelle virke er mit eget liv også medfortolker af sangene. Derfor vil læseren ikke altid kunne se om det er en tekstnær fortolkning af en sang, jeg præsenterer, om jeg inddrager eksempler fra litteratur, filosofi og teologi eller om det er erfaringer fra mit og andres liv, der er på spil. I Brandts rockpoesi, 4 Fra albummet Time Out Of Mind, 1997 5 Jakob Brønnum siger om Bob Dylans sang »Trying To Get To Heaven«: »Hvorfor skulle det være en trøst? Jo, for så er der også altid mere at få. Det er selve håbets essens.« Sange fra Himlens Port, side 305

15 

På en måde minder Brandts dybe rockpoesi om Bob Dylans, f.eks. når det i Dylans »Trying To Get To Heaven«4 hedder:


16 Livet gør ondt

som ofte handler om forholdet mellem ‘jeg’ og ‘du’, er det nærliggende at pege på lyrikkens væsen som sådan, hvor det også handler om forholdet mellem ‘jeg’ og ‘du’. Denne bog er ét bidrag til fortællingen om og billedet af en rockpoet, som har produceret et par hundrede sange, der har sat sig dybe spor. Den er ikke fyldestgørende. Ham, der skulle have skrevet den ultimative bog om Steffen Brandt og tv-2, Torben Bille, døde i 2013. Bille var i særklasse ham, der med stor lidenskab og engagement meget tidligt kunne se, hvad der rørte sig i Brandts sangskrivning. Derudover var Bille i stand til at læse sangene og sætte dem ind i sammenhæng med den tid de var skrevet i. En læsning af Brandts tekster sætter mange associationer i gang. Brandt er flittig til at henvise til digte og forfattere i sine sange. Han kan ikke løbe fra sin danskfaglige baggrund, selv om der var mange omstændigheder ved de marxistiske 70ere han ikke brød sig om på Århus Universitet. I hvert fald kan Brandt mere end sin litterære kulturkanon. Hans kunst og virke har sat sit aftryk langt ud over dansk musikliv siden 1981. Mange af dem, der er blevet voksne med tv-2s musik, giver udtryk for, at Brandts sange har været og er et spejl for deres eget liv. Det er mageløst, at et poporkester fra Århus er i stand til at give et lydspor med en tekstside til både en samfundsepoke og det menneskelige liv. Brandt holder kortene tæt ind til kroppen uden at man dermed kan beskylde ham for at være lukket, som Torben Bille beskrev det i januar 2001.6 Udgangspunktet for sangene er erfaringen af et liv, ikke kun Steffen Brandts personlige liv, men de menneskeliv, han har mødt i forskellige skikkelser samt de tildragelser livet har givet ham – og os andre for den sags skyld. Det er de erfaringer han forsøger at bearbejde i rockpoesien og i musikken. Når et album er klar og cd’en ligger i butikken og bliver købt, eller downloaded på iTunes, og spillet, så er den givet fri. Så kan vi 6 I radioudsendelsen KRONSJ


17 

hver især tolke den ind i vore egne livserfaringer, digte videre, være rygende uenige eller nikke genkendende. Sådan har jeg selv oplevet Brandts tekster og musik fra jeg første gang hørte albummet Fantastiske Toyota i 1981. Min første indskydelse var, at det vist var lige lovlig meget Kliché. Og selvfølgelig kunne arven høres, men der var mere end det rent registrerende i teksterne, og der var ikke kun almindelig synthpop på musiksiden. Det var en fortælling i svøb. Det var jeg ikke klar over for mere end 35 år siden. Men langsomt og sikkert blev det åbenbaret, at Brandt havde fortællingen i sig. Det er den fortælling, som findes i hans lange forfatterskab begyndende med Taurus-tiden i 70erne, fortsætter med de første plader i 80erne, hvor temaet var fremmedgørelsen af mennesket og tv-2 ønskede at vise – ikke hvorfor verden ser ud som den gør, men netop – hvordan den ser ud, over ironiseringen af kønsroller i midtfirserne og videre til de meget alvorlige sange på Nærmest Lykkelig i 1988. I 90erne nærmer den Brandtske fortælling sig nye højder, når han på Yndlingsbabe rækker længere ud end til mødet mellem ‘jeg’ og ‘du’. I hans sange i disse år er der brug for yderligere skyts til at få styr på ‘det satans liv’. Det fortsætter i 2001 på Amerika, hvor Brandt nu anråber en engel om at følge med i smerten. Fortællingen får næsten kosmologiske højder med De Første Kærester På Månen, og efterfølgeren for dig ku’ jeg gøre alting viser en Brandt mere end halvvejs i livet, der stadig tør satse butikken og hjerteblodet ved musikalsk at søge tilbage til de tidlige rødder og på tekstsiden afsøge nye dybder i den menneskelige eksistens. Den store fortælling hos Brandt accentueres yderligere med udgivelsen af Showtime i 2011, hvor døden er helt central. Og endelig i 2015 på tv-2s foreløbig sidste studiealbum Det Gode Liv. Her er Steffen Brandt gået helt ind i maskinrummet for at bringe en statusmeddelelse om hvad det gode liv anno 2015 indebærer. Men inden da har han


18 Livet gør ondt

været omkring to af sine læremestre, Leonard Cohen (han har fordansket »Hallelujah« og indspillet den sammen med Tina Dickow på albummet På Danske Læber i 2004) og Bob Dylan med udgivelsen af Baby Blue i 2009. I november 2015 udkom som download Brandts fortolkning af Damon Albarns »The Selfish Giant«. Sangen skulle have været med på Det Gode Liv, men tv-2 nåede ikke at få tilladelsen fra Albarn inden albummet blev udgivet. Netop Albarn og hans band Blur er også en af Brandts inspirationskilder. Når det handler om livet, døden og kærligheden, må alle sejl sættes til. Derfor vil der i det følgende blive introduceret til meget andet end Steffen Brandts ord, som i særlig grad kendes fra hans mere end 30 års samarbejde med Hans Erik Lerchenfeld, Sven Gaul og Georg Olesen i musikgruppen tv-2. Og før da i bandet Taurus. Men selvfølgelig får Brandts sange en stor plads. Derudover vil vi møde forskellige personer som på en eller måde spiller med enten i baggrunden eller helt konkret i sangene: Dan Turéll, Per Højholt, St. St. Blicher, Hans Adolph Brorson, Johannes V. Jensen, Sophus Claussen, J.P. Jacobsen, Jeppe Aakjær, Bob Dylan, Leonard Cohen, Damon Albarn, Tina Dickow og mange andre. Nogle af dem har betydet noget væsentligt for Brandts liv og sangskrivning, andre har måske ubevidst spillet ind på hans liv. Når Brandt inddrager forfattere og deres romaner og digte i sin egen rockpoesi er der sikkert flere grunde. Én af dem kunne være, at Brandt er helt bevidst om, at han er en del af en større sammenhæng eller et litterært univers. Videre, at der i litteraturen ligger en stor historie, som hans egen personlige historie som menneske og sangskriver er en uløselig del af. Endelig kunne det handle om en forståelse af lyrikken, når han i sit forsøg på at etablere et kærlighedens møde mellem et ‘jeg’ og et ‘du’ griber fat i lyrikkens væsen, der netop handler om mødet mellem ‘jeg’ og ‘du’.


Livet, døden og kærligheden Rockpoesi og litteratur hos Steffen Brandt Jesper Hougaard Larsen © Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2016 ISBN 978 87 410 0106 7 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Sat med Officina og Kontrapunkt Kapitellayout på baggrund af tv-2-covers, design: Jo Dam Kærgaard. Cover til Fantastiske Toyota: John Ovesen. Cover til Taurus fortaber sig i fortiden Tryk: GPSGroup, Slovenien Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistensen.dk

Livet, døden og kærligheden uddrag  

»Selvfølgelig findes tøven og tvivl, og alt det er en del af det hele, men det skal ikke være slutfacit. Livet kan gøre ondt, det skal gøre...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you