Page 1


Jakob Brønnum

D e n s i d ste p a s s i on

Eksistensen


Denne bog digter på en af de store fortællinger i historien, en fortælling, der er blevet genfortalt igen og igen over to tusind år i mange forskellige former. En fortælling, som har sat sig så dybe spor i os, at den findes overalt i sproget, i vores omgiveler, i vores indre billeder. Det er fortællingen om henrettelsen af Jesus af Naza­ret, eller “korsfæstelsen” af “Guds søn,” som man har ment, det var. Hændelsen er som bekendt omdrejningspunktet for den kristne påske. Den er beskrevet i fire små bøger i Bibelens anden del, Det Ny Testamente, nemlig i de såkaldte evangelier. Brudstykker af evangelierne står som vignetter over mange af digtene i bogen, og bogens opbygning følger påskens forløb.


I n d h ol d

de l I • Pal me s ø n d a g

1. bog - Jerusalems mure . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Fortælleren står foran Jerusalems mure • Palmesøndag • Menneskesønnen • Mennesket spejder efter døden • Tempelrensningen • Ingen kender dødens navn

de l I I • S kæ rto rs d a g

2. bog - Den første nadver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Fortælleren står rundt om hjørnet og kigger på • Brød og vin • En af jer vil forråde mig • Judas Iskariot • Livets brød • Forvandlingsbilledet • Leonardos vision 3. bog - Getsemane, skumring, søvnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Fortælleren hører stilheden • Lyden af Kedrons bæk • Judas Iskariot II • Visionerne • Søvnen • Vinden • Angsten • Kysset • Sværdet og mørket • Det sidste menneske 4. bog - Spørgsmål til en endnu levende.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Pilatus homunculus • Fortælleren ser • Det er nødvendigt med et menneske • Forhøret • Anklagen • Vidnesbyrdene • Torturscenen • Fortællerens ansigt ses som en skygge • Nattens besværgelse • Ecce homo (Se, her er manden)

de l I I I • L a n gf r e d a g

5. bog - Via Dolorosa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Fortælleren bliver tavs • Da mennesket bliver forstået • Da mennesket træder frem • De, der står og ser • De der glemmer • De brølende • De bedende • De bristende • De usle • De levende døde • Simon af Kyrene • Veronikas klæde • Barabbas • Vejs ende


6. bog - Golgata Requiem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Under korset • De lidende • Dem, der har ondt • Og dem, der hele tiden ser • Stedets navn (Golgata) • 1. korsord • Dem, der gemmer ansigtet • 2. korsord • 3. korsord • Sårets mysterium og sakramente • Golgataklippen • Formørkelsen • 4. korsord • Elias komme • Golgatablindheden • Livet på en banegård • Dem, der ikke glemmer • 5. korsord • Golgatasletten • 6. Korsord • 7. korsord • Jordskælvet 7. bog - Jesus i underverdenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Ikke alt er smerte i underverdenen • Digtet om skyggerne • Underverdenens hvide kitler • Delte tiden sig uendeligt • Kristus i tiden i underverdenen • Navnene i tiden i underverdenen • Vejen gennem underverdenen • Fortælleren stod stille • Odysseus og Circe 8. bog - Gravlæggelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Mantegnas døde Kristus • Giottos døde Kristus • Lad de døde passe deres døde • Begravelse i Eichwald • Judas Iskariot III • Blodageren (Epilog til fortællingen om menneskets alter)

D e l I V • På s ke mo r ge n

9. bog - Den sprængte sten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Stenen gennem rummet • Englene og hullet i tiden • Faldende sten • Stemmen gennem verden • Mørket, tankerne, graven • De døde gennem byen • Den sprængte sten 10. bog - Noli me Tangere .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 Fortælleren med haveredskaber • Guds ansigt • Man kan aldrig helt vide


D e l V • V e j e n ge n n e m ti d e n

11. bog - Kristusstederne og kristusnavnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 Kristtjørnens navn • Symbolerne • Født på en fredag • Navnene • Stederne • Fugl Fønix 12. bog - Jerusalems porte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 1 Den gyldne port • 2 Dalporten • 3 Fåreportens syv tegn • 4 Fiskeporten • 5 Den gamle port • 6 Møgporten • 7 Kildeporten • 8 Den nye port • 9 De lukkede porte • 10 De tusind sjæles porte • 11 De kosmiske porte (De navnløse porte) • 12 Navnets port

H i st o r i sk e o g myto l o gi s ke n av n e , be g r e be r o g f o r ko rte l s e r

......................................

287


Del I Palmesøndag


J

1. bog erusalems mure

hvori vi begynder på en fortælling om den sidste passion, der ikke er slut endnu, f­ ordi den sidste passion er den kærlighed, der er blevet til for andre menneskers s­ kyld. Det er påskefortællingens begyndelse. Vi møder fortælleren, og en vred mand, der jager de handlende væk fra templet i Jerusalem

11


F o rt æl l e r e n s t år f o r an J er usa l e m s m u r e

Fortælleren står foran Jerusalems mure. Der er en gammeltestamentlig vrede, længsel og grundighed over det hele, det trækker, vinden foretager sig alle mulige manøvrer. Fortælleren står foran Jerusalems mure i 1541 ved siden af Suleiman den store der står og gnasker dadler mens murene bliver genopbygget. Fortælleren står foran Jerusalems mure i 1948 sammen med engelske og franske officerer. Fortælleren står foran Jerusalems mure. Det er en del af Jerusalems hjerte at blive belejret, nedbrændt, genopbygget, det er en del af Jerusalems ansigt at blive delt, genforenet, forlade sig selv og være ved at gå til efter længsel efter sig selv. Jerusalem er et ansigt, Jerusalem er en klode, et kosmos en livsform, en fornyelse, der gentager sig selv uden nogensinde at blive den samme igen, uden nogensinde at forandres, Jerusalem. Jerusalem er ikke et sted, det er en tilstand, det er en kilde som hyrder og nomader samles om i år 4500 før Kristi fødsel det er et sted, hvor stammekonger gennem hele Det gamle Testamente bliver overmodige. 13


Fortælleren står foran Jerusalems mure i dag, i aften, i morgen, i går, palmesøndag omkring år 33. Måske er fortælleren blind, han har vidt åbne øjne men han ser muligvis ingenting. Hans blik synes ikke at fange noget.

14


Pa l m e s øn d ag

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I straks finde et føl, som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på. Løs det, og bring det herhen. Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I sige: Herren har brug for det og sender det straks tilbage hertil igen.” (Mark 11,1-4)

En senere tid har haft brug for at se det som et triumftog men det var ikke et triumftog, han skulle møde de usle, de vrede de brølende, dem der er en skygge af sig selv han skulle høre skrig, gråd, smerte han skulle gå gennem sindets dybeste labyrinter og finde vejen til underverdenen der formentlig slet ikke eksisterer. Jesus red muligvis på et æsel af tvivlsom nytteværdi gennem Jerusalems porte den søndag med palmegrene viftende. Hvorfor satte man ham ikke på en hest eller en elefant? Hvorfor ville de se det som et triumftog?

15


Fordi magt er større end kærlighed når det gælder at få sin vilje igennem. Med kærlighed må man vente og se om ens vilje også skulle være kærlighedens. Med magt går det meget lettere.

16


M e n n e s k e s øn n e n

I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes. (Matt 26,2)

I véd, at om to dage vil hverdagen være en anden og brødet vil være et andet gennemsyret af tro. I véd, at om to dage mødes menneskesønnen med sin Gud der, hvor døden holder fast i livet og hele tiden hvisker den sit sorte navn. I véd at nu er tiden inde da virkeligheden bliver sig selv for første gang efter mennesket stod op af sin himmelseng i dyndet. Virkeligheden vil være et træ der vokser i alle retninger, Gud skjuler sig i dets skygge.

17

Den sidste passion uddrag  

Jakob Brønnum har gendigtet nogle af de fortællinger, som har været centrale i vores civilisation, fortællingerne om henrettelsen af Jesus a...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you