Issuu on Google+

Sekretær søges til Internationalisering

  Tip en ven   Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 07-12-2012

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering søger en engageret og selvkørende sekretær til Kontoret for Internationalisering Om stillingen Dine primære opgaver vil bestå i sekretæropgaver for chefen for Internationalisering, herunder kalenderstyring, mødeforberedelse, bestilling af rejser, rejseafregning mv. Dertil kommer lettere bogholderiopgaver, fx i RejsUd og InFak. Derudover skal du bidrage til organisering og afvikling af konferencer og seminarer samt være med til de markedsførings- og informationsopgaver, kontoret har ansvaret for. Endelig skal du yde ad-hoc bistand til resten af kontoret. Der vil være gode muligheder for at udvikle rollen yderligere alt efter dine kompetencer og interesser. Du vil i din dagligdag samarbejde tæt med kolleger i kontoret og resten af styrelsen samt det øvrige uddannelsesministerium. Du skal være indstillet på, at det til tider går stærkt. Om dig Du er kontoruddannet. Du har mod på et udfordrende job, hvor hverdagen er dynamisk, og du udfordres fagligt og personligt og du: • er systematisk og omhyggelig i din opgavevaretagelse • har engagement og samarbejder godt med både interne og eksterne kolleger • er god til at planlægge selvstændigt og kan bevare fokus, også når der er travlt • behersker skriftlig dansk og kan begå dig på engelsk • er indstillet på at yde en ekstra indsats, når det kræves. Herudover er det er fordel, hvis du har erfaring fra følgende områder: • administrative opgaver, gerne fra en offentlig forvaltning og • sikker håndtering af Microsoft Office pakken og gode it-kundskaber Din nye hverdag Stillingen er placeret i Kontoret for Internationalisering, der arbejder med at styrke den internationale dimension i de videregående uddannelser. Kontoret formulerer og bidrager til at koordinere politikudviklingen på området, så rammerne for både Danmark og de enkelte institutioner bliver bedst mulige. Derudover rådgiver kontoret danske og internationale studerende om internationale studie- og mobilitetsmuligheder. Kontoret varetager også relationen til EU og en række andre internationale organisationer inden for det videregående uddannelsesområde. Endelig løser kontoret opgaver forbundet med Det Danske Universitetscenter i Beijing, Sino-Danish Centre for Education and Research. I kontoret er vi 14 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, og vi vil gerne gøre en forskel. Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt chefen for Internationalisering, Jacob Fuchs, på telefonnummer 72318630/20722581 eller jfu@ui.dk eller chefkonsulent Line Verbik Byriel på 72318918 eller lv@ui.dk. Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job ” senest fredag den 7. december 2012 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 50. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.

Søg stillingen


uddannelsesministeriet_sekret%C3%A6r_nov12