Page 1

Fuldmægtig med interesse for økonomi og regnskab

Tip en ven   Print jobopslag

Ansøgningsfrist: 05-11-2012 Økonomikontoret i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, søger fuldmægtig til gruppen for regnskab, administration og økonomistyring af tilskud. Om stillingen Dine arbejdsopgaver relaterer sig til bevillingsadministration, regnskab og økonomistyring, herunder afrapportering af tilskudsmidler med videre fra EU, Nordisk Ministerråd og Ministeriet for Børn og Undervisning. Du skal blandt andet rådgive kollegaer og tilskudsmodtagere om regnskabsmæssige spørgsmål, stå for afstemninger mellem fagsystemer, Navision Stat samt bankafstemninger. Ligesom du skal medvirke til at beskrive og udforme effektive sagsgange med videre. Du varetager opgaverne i samarbejde med kollegaer i gruppen og i tæt samspil med kollegaer i nabokontorer. Du får samtidig selvstændigt ansvar for egne opgaver. Om dig Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, er for eksempel økonom, cand. merc. eller lignende og du har en stærk regnskabsmæssig forståelse. Du har mod på et alsidigt og udfordrende job, hvor hverdagen er travl og dynamisk, og hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi lægger vægt på at du: • Er god til at kommunikere – skriftligt og mundtligt • Er en god teamplayer og samtidig selvstændig og struktureret • Er ansvarsbevidst og grundig • Er løsningsorienteret og fleksibel • Har godt humør • Ved at djævelen blandt andet ligger i detaljen. Det er en fordel hvis du har: • Erfaring med statsligt regnskab og økonomistyring • Kendskab til Navision Stat • Gode it-kundskaber, især Excell Din nye hverdag Du skal arbejde i Økonomikontoret. Kontoret har opgaver inden for tre forskellige områder: universiteternes økonomi og bevillinger, tilskuds- og bevillingsadministration i relation til uddannelsesprogrammer fra EU, Nordisk Ministerråd med flere samt styrelsens interne bevillinger, økonomi og regnskab. Vi er i alt 20 engagerede medarbejdere, som er organiseret i grupper inden for kontorets tre opgaveområder. Vi har en uformel omgangstone. Vores mål er blandt andet at kombinere det løsningsorienterede og servicemindede med sikker og effektiv økonomistyring. Du ansættes i Uddannelsesministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt områdeleder Anne Vadegaard på telefon 7231 8939 eller på e-mail ava@ui.dk, eller kontorchef Pernille Ulrich, på telefon 7231 8560 eller e-mail peu@ui.dk. Søg stillingen Du søger stillingen elektronisk via www.fivu.dk/om-ministeriet/job senest mandag den 5. november 2012. Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47. Uddannelsesministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelsesministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er en del af Uddannelsesministeriet, der arbejder for at skabe viden, vækst og velfærd i Danmark i en stadig mere global verden. Ministeriet sikrer, at studerende, forskere, undervisere samt virksomheder og offentlige institutioner har stadig bedre vilkår for at forske, studere og innovere. Målet er at skabe de bedste vilkår i Europa.


Søg stillingen

uddannelsesministeriet_fuldmaegtig_okt12  

http://www.foreningen-nydansker.dk/site/sites/default/files/uddannelsesministeriet_fuldmaegtig_okt12.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you