Issuu on Google+

Transportministeriets departement søger en AC´er til Lov- og Kontraktenheden Lov- og Kontraktenheden gennemfører via udbud statens indkøb af tog- og færgetrafik på baggrund af politiske beslutninger. Forud for et udbud afdækker enheden muligheder og konsekvenser af forskellige strategier. Når udbuddet er gennemført, og der er indgået en kontrakt, følger enheden op på den pågældende kontakt for at sikre, at kontrakten overholdes. Herudover står Lov- og Kontraktenheden for kontraktopfølgning i forhold til DSB og DSB S-tog, ligesom enheden står for departementets lovprogram, juridisk rådgivning m.v. Opgaverne Dine arbejdsopgaver vil have særlig fokus på kontraktopfølgningen i forhold til togbetjeningen af Kystbanen/Øresundsbanen. Du vil i samarbejde med to andre medarbejdere skulle arbejde med at skabe en effektiv og attraktiv betjening af denne togstrækning. Som led heri vil du skulle håndtere omfattende data- og statistikmateriale samt komplekse problemstillinger i relation til tilbudsløfter, ansvarsdelingen inden for banebranchen og samarbejdet på tværs af Øresund. Stillingen vil desuden omfatte alle former for ministerbetjening, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg. Vi lægger vægt på at hjælpe hinanden, og det giver mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, der hører hjemme i enheden. Vi søger en medarbejder, som  har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse  har analytiske evner og er en god formidler  interesserer sig for og forstår arbejdet i et politisk miljø  er struktureret  har evnen til at samarbejde konstruktivt både internt og eksternt  er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med kontraktopfølgning og/eller har erfaring med opbygning og vedligeholdelse af økonomiske beregningsmodeller, men såvel nyuddannede som ansøgere med erfaring vil kunne komme i betragtning til stillingen. Vi tilbyder  et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job tæt på den politiske proces  en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv  gode kollegaer i et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone I Transportministeriet er din faglige og personlige udvikling vigtig. Derfor har vi som led i udviklingen af vores organisation fokus på individuelle karriere- og kompetenceudviklingsplaner. Løn- og ansættelsesvilkår Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med tilhørende institutioner.


Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Skriftlig erklæring fra arbejdsløshedskassen skal vedlægges ansøgningen for at dokumentere, at betingelserne for ansættelse i et akutjob opfyldes. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef David Klæsøe-Lund på 4171 2700. Din ansøgning Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis senest torsdag den 4. april 2013. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk. Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Nydansker.


TRM_Stillingsopslag%20LKE