Page 1

Distriktschef til kvalitetsgenbrugsbutikker i det sydlige Jylland og på Fyn Om os Kræftens Bekæmpelse har 10 genbrugsbutikker i Jylland og på Sjælland – og vi arbejder på at få flere; blandt andet på Fyn. Butikkerne hedder IGEN, og de er primært drevet af frivillige medarbejdere. Vi har fokus på kvalitetsgenbrug, og overskuddet fra butikkerne går ubeskåret til kræftsagen. IGEN-butikkerne er en del af afdelingen Frivilligindsats, der blandt andet arrangerer Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling, holdaktiviteten Stafet for livet og andre initiativer til støtte for Kræftens Bekæmpelse baseret på frivilliges indsats. Om stillingen Som distriktschef får du det daglige ledelsesmæssige ansvar for drift og udvikling af butikkerne i Kolding, Vejle og Horsens. Du får også ansvar for at etablere og lede nye butikker i distriktet. Sammen med salgschefen og de to øvrige distriktschefer – der er fysisk placeret i henholdsvis Roskilde og Århus – skal du være med til at sikre IGENkædens fortsatte positive udvikling. Med arbejdsmæssig base fra genbrugscentret i Kolding, bliver din primære opgave at lede de frivillige og lønnede medarbejdere, der driver butikkerne, samt varetager vareafhentninger, dødsborydninger og en række andre opgaver. Du skal fungere som sparringspartner for de frivillige medarbejdere, der driver distriktets butikker, i forhold til personaleledelse, markedsføring, prisfastsættelse med mere. Du får også ansvar for de administrative funktioner, blandt andet regnskab og budget. Om dig Vi søger en helstøbt selvstændig person, der       

har en god detailhandelsbaggrund har nogle års erfaring med personaleledelse har erfaring med salgsteknik og markedsføring er god til at kommunikere med personer i alle aldre er en god rollemodel, der kan motivere andre og gerne går forrest ved alle former for opgaver har stor respekt for den frivillige arbejdsindsats og gerne selv har erfaring fra frivilligt arbejde er meget ansvarsbevidst og bevarer overblikket i pressede situationer

Stillingen indebærer i sagens natur transport mellem de forskellige butikker i distriktet, og det vil derfor være en fordel, at du har egen bil. Vi tilbyder Du får et meget selvstændigt og udfordrende lederjob i landets største sygdomsbekæmpende organisation, hvor to dage aldrig ligner hinanden. Du får afgørende indflydelse på udviklingen i de butikker, du har ansvar for, og på etableringsplaner for fremtidige butikker i distriktet. Du er leder for 100 positive og engagerede medarbejdere – heraf to lønnede medarbejdere. Du indgår i et tæt samarbejde med de andre distriktschefer, salgschefen for alle IGEN-butikkerne, og afdelingens øvrige medarbejdere i forbindelse med projekter, der involverer frivillige.


Mere information Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Tune Friis på 3525 7585. Du kan læse mere om IGEN-butikkerne på www.cancer.dk/igen. Ansøgning og ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 13. februar 2012 og vi forventer at holde samtaler i Kolding 21. februar 2012. Tiltrædelse pr. 1. april 2012 eller hurtigst muligt. Vi modtager KUN ansøgning og cv via vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job. Kræftens Bekæmpelse IGEN Olaf Ryes Gade 7D 6000 Kolding Hver tredje rammes af kræft i løbet af deres levetid, og hvert år får mere end 30.000 danskere konstateret sygdommen. Kræftens Bekæmpelse kæmper for et liv uden kræft, men det er et langt sejt træk at nå dertil. Arbejdet foregår på tre vigtige fronter: Forebyggelse, forskning samt støtte til patienter og pårørende. Hvis vi trækker i flok, kan og skal vi vinde kampen, men vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Som medarbejder kan du være med til at gøre en forskel. Kræftens Bekæmpelse har Hovedkontor i København og har derudover arbejdspladser i hele landet.


/Kraeftens_distriktschef_feb12  

http://www.foreningen-nydansker.dk/site/sites/default/files/Kraeftens_distriktschef_feb12.pdf

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you