Issuu on Google+

Invitation til netværksarrangement om Højtidskalenderen 2014 I snart et årti har Højtidskalenderen bidraget til bedre opgaveløsning og større inklusion på hundredvis af danske arbejdspladser. Vi lancerer nu den populære kalender i et nyt og mere tidssvarende format. Kalenderens funktionalitet er styrket, og vi har sikret, at vores sponsorer får større eksponering.

I den forbindelse inviterer vi alle interesserede til et arrangement, der sætter fokus på mulighederne for at bruge et sponsorat af Højtidskalenderen aktivt. To tidligere hovedsponsorer deltager og fortæller, hvordan deres sponsorater har bidraget effektivt til markedsføring og mangfoldighedsledelse.

Mødet foregår torsdag d. 5. september 2013 kl. 14.30-16.30 i Foreningen Nydanskers lokaler i Sankt Peders Stræde 28C 4. sal, 1453 København K.

Program: 

Pernille Kjær, Diversity Manager i Arriva, fortæller om, hvordan Højtidskalenderen kan fungere som praktisk redskab i hverdagen på en mangfoldig arbejdsplads.

Birgitte Kofod, CSR-chef i Tryg, fortæller om, hvordan et sponsorat af Højtidskalenderen gav anledning til en aktiv facebook-kampagne, der styrkede virksomhedens sociale profil.

Projektleder for Højtidskalenderen, Sofie Havn Poulsen, præsenterer kalenderens nye design og teknologi.

Tilmelding til projektassistent Maj-Britt Jakobsen på mbj@foreningen-nydansker.dk skal ske senest mandag d. 2. september.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen

Torben Møller Hansen Direktør i Foreningen Nydansker


Invitation%20til%20netv%C3%A6rksm%C3%B8de_h%C3%B8jtidskalender_aug2013