Issuu on Google+

Sagsbehandler søges til FOAs A-kasse Frederikssund-Nordsjælland Vi søger en frisk og udadvendt sagsbehandler, som har et godt gå på mod, og som ikke er bange for at tage fat, når det går stærkt. Om jobbet: Vi tilbyder et job, hvor arbejdsopgaverne aldrig bliver ensformige, og hvor du får mulighed for, at sætte mange sider af dig selv i spil i et miks af administrative opgaver og personlig vejledning. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. blive:    

Medlemskontakt og betjening Sagsbehandling i relation til udbetaling af ydelser Vejledning indenfor arbejdsløshedslovgivningen – såvel skriftligt som telefonisk og personligt Kontingent og medlemsarbejde

Hvem er du? Vi arbejder med en omfattende og kompleks lovgivning, og vi lægger derfor vægt på, at du har et grundigt kendskab til Arbejdsløshedsforsikringsloven og gerne har erfaring fra arbejde i en akasse. Vi ligger ligeledes vægt på, at du kan arbejde analytisk og struktureret, og er god til at formulere dig skriftligt. En vigtig del af vores arbejde, er det personlige møde med vores medlemmer. Vi sætter en ære i, at møde vores medlemmer på en god og anerkendende måde, samt at yde kvalificeret vejledning og professionel service af høj kvalitet. Derfor skal du have gode kompetencer på dette område. I jobbet skal du kunne håndtere omstilling og forandring, og se dig selv i en travl hverdag, i et miljø præget af anerkendelse og humor. Vores primære arbejdsværktøj er IT. Du skal derfor have kendskab til og flair for IT og kunne håndtere mange IT værktøjer i samspil.

Vi tilbyder: FOAs a-kasse består af 21 lokalenheder fordelt over hele landet. Du får primær tjenesteadresse i Frederikssund, men lokalenheden har også adresse i Hillerød. Du vil derfor indgå i et fælles team i den samlede lokalenhed. Du vil få gode muligheder for kompetenceudvikling, samt indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde.


Løn- og ansættelsesvilkår iht. intern overenskomst med en grundløn på løntrin 32 (KTO), kr. 26.370,58. Der er tilknyttet en pensionsordning på 14 % og et ferietillæg på 3 %. Vi har 34 timers arbejdsuge, og 7 ugers ferie, optjent iht. KTO’s ferieaftale samt div. andre personalegoder, ex. flextid, massage/fysioterapi mm. Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest den 1. december 2012. Læs meget mere om FOAs A-kasse på vores hjemmeside www.foa.dk Yderligere oplysninger kan fås hos a-kasseleder Merete Kragh på tlf.: 20 48 84 26 /mail: mk026@foa.dk Ansøgning vedlagt CV mærket ”Sagsbehandler Frederikssund-Nordsjælland” sendes til FOA via mailadressen mk026@foa.dk senest den 19. oktober 2012 kl. 12.00. Øvrige relevante papirer bedes medbragt til en eventuel samtale, som vil finde sted den 26. oktober 2012


foa_sagsbehandler_frederikssund_nordsj%C3%A6lland_okt12