Issuu on Google+

Konsulent til strategisk kompetenceudvikling i FOA Har du erfaring med organisationsudvikling og kompetenceudvikling i politisk styrede organisationer? Er du visionær og har en faglighed inden for udvikling og implementering af kompetencestrategier og projekter? Har du lyst til at bruge din viden og erfaring i FOA, så er du måske vores kommende udviklingskonsulent. FOA vil i de kommende år intensivere og systematisere uddannelsen af ansatte og valgte i FOA, således at medlemmernes faglige sager kan afsluttes kompetent, hurtigt og så tæt på medlemmerne som muligt. Organiseringen af denne opgave sker i et tværgående team, der arbejder med kompetenceudvikling og uddannelse til valgte i hele organisationen. Teamet har det overordnede ansvar for arbejdet med FOAs organisationsuddannelser lige fra kortlægning af arbejdsopgaver og kompetencekrav til udvikling af uddannelsesindsatsen. Dine primære opgaver er bl.a. at: være ansvarlig for forbundets organisationsuddannelse, herunder udvikling af FOAs nye sagsbehandleruddannelse medvirke til videreudvikling og implementering af koncepter til kompetenceafklaring udarbejde analyser af uddannelsesbehov udvikle uddannelseskoncepter til afdelingerne i samarbejde med konsulenter på tværs af organisationen varetage procesbistand, undervisning og organisationsudviklende opgaver håndtere afdelingsrelaterede opgaver på tværs af hele forbundets opgaveportefølje Kvalifikationer Vi forventer, at du har en relevant uddannelse eller erfaring fra lignende stillinger. Vi værdsætter et godt kendskab til organisationsarbejde, og erfaringer med procesbistand, kompetenceudvikling og uddannelse. Yderligere skal du: kunne styre og implementere større projekter kunne formidle komplicerede problemstillinger på en enkel og forståelig måde have proceskonsulentkompetence og kunne facilitere processer, hvor der skal træffes beslutninger på baggrund af kompleks viden være i stand til at motivere og rådgive FOAs lokalafdelinger i deres arbejde med at implementere strategisk kompetenceudvikling kunne udarbejde analyser og statistikker være idérig og konstruktiv i samarbejdet med andre og have humoristisk sans kunne agere i en politisk styret organisation. Vi tilbyder En nøglerolle i en organisation, der aktivt blander sig i samfundsdebatten. Arbejdsmiljøet er dynamisk, udviklingsorienteret og uformelt, og du kan forvente at skulle arbejde sammen med nogle søde og spændende kollegaer, der er ”teamplayere”. Yderligere tilbyder vi et spændende og afvekslende job med selvstændige arbejdsopgaver, hvor de fleste dage ikke ligner hinanden og hvor der er rigtig gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Løn- og ansættelsesforhold iht. intern overenskomst med en grundløn på 34.083,00 kr. (løntrin 47). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Der er knyttet en pensionsordning på 14 %, et ferietillæg på 3 % og vi optjener 7 ugers ferie. FOA er en familievenlig arbejdsplads, der lægger vægt på medarbejdernes trivsel. Ansøgning Send din ansøgning med CV til job@foa.dk senest d. 15. november 2012 kl. 12.00. Øvrige relevante bilag kan medbringes ved en eventuel samtale. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos FOA TR chef Karen Hansen, tlf. 46 97 26 86 eller chefkonsulent Per Nissen, tlf. 29 63 19 91. Tiltrædelse d. 1. januar 2013, eller efter aftale. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.


foa_konsulent_strategiskkompetenceudviklig_nov12