Page 1

2. november 2012 Informationsspecialist til 4-ugers praktik i Foreningen Braintrust Braintrust er et nyt digitalt videndelingsnetværk for studerende og dimittender ved de danske universiteter. Her kan brugene oprette deres akademiske CV, dele publikationer og finde inspiration til emner og litteratur. Braintrust er netop gået i luften på www.braintrustbase.com, hvor de første 50 brugere er begyndt at teste sitet, imens vi finpudser navigation, design og funktioner på baggrund af testbrugernes oplevelser. Sitet forventes lanceret i løbet af 2013. Braintrust er bygget op omkring et tag-system, som gør det muligt for systemet at matche brugerne med hinanden såvel som med relevant litteratur mv. Det er i denne forbindelse, at du kan hjælpe os. Vi har brug for at gå systemet efter i sømmene og lægge en slagplan for, hvordan tag- og søgesystemet bør udvikle sig på sigt. Samtidig skal vi have løst en række konkrete opgaver her og nu. Vi tilbyder derfor en 4-ugers virksomhedspraktik, hvis du kan hjælpe os med din viden indenfor databehandling, digitale medier og vidensinfrastruktur. Vi forestiller os, at du har en uddannelse i informationsvidenskab, digital design og kommunikation, softwareudvikling eller lignende relevant baggrund. Arbejdsopgaverne kommer til at vedrøre et eller flere af følgende:  Evaluering af nuværende tag-system  Udvikling af strategi og scenarier for udvikling af søgesystem  Udvikling af algoritmer for match mellem studerende  Research i relevante lignende tag- og søgesystemer Det er en fordel hvis:  Du interesserer dig for nye digitale videndelingsmetoder  Du har praktisk erfaring med opbygning af søgesystemer og informationsarkitektur  Du har beskæftiget dig med interaktionsdesign og brugeroplevelser  Du har erfaring med Drupal. Hvad får du ud af at være i praktik hos Braintrust?  Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af en ny digital platform der kan hjælpe alle studerende i Danmark med at dele deres viden på nye måder  Du får mulighed for, selvstændigt at afprøve dine kompetencer på et konkret projekt  Du bliver en del af et dedikeret og taknemmeligt arbejdsteam i en begrænset periode. Send os en motiveret ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 15. november til: Julie K. Olsen - foreningenbraintrust@gmail.com Vi glæder os til at høre fra dig!

Foreningen Braintrust – Helgesensgade 7, st. – 2100 København Ø foreningenbraintrust@gmail.com – www.braintrust-info.dk – www.braintrustbase.com

virksomhedspraktik-informationsspecialist  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you