Page 1

Brexit eller ej? Meningsmålingerne viser i øjeblikket dødt løb mellem ”remain” og ”leave” i Storbritannien. Meget kan nå at ske. Side 2

Automat­ reaktion: Mere EU! EU er hverken vejen til mere sikkerhed eller til mere solidariske skatteregler. Side 3

EU-modstanden på nettet

Største lands­ møde i 20 år

Se, hvordan du kan være med til at synliggøre EU-modstanden på Facebook, Instagram og Twitter.

Der var masser af kampgejst og god stemning til Folkebevægelsens landsmøde i marts Side 4-5

Side 7

Folk i Bevægelse

Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU

Nr. 2 – April-maj 2016

Vil du også stemme om EU?

Kast dig ind i kampagnen! EU har ændret sig radikalt, siden Danmark blev medlem i 1972. Det er på tide, at danskerne igen får lov at vælge, om vi skal være med! Derfor kræver Folkebevægelsen mod EU en folkeafstemning EU-medlemskab i Danmark. Vi håber, du vil hjælpe os med at rejse kravet!

Det kan du gøre:

#1

Skriv under på folkebevaegelsen. dk/stem og støt kravet om en folkeafstemning.

#2

Del underskriftsindsamlingen på Facebook og andre sociale medier eller send den rundt på mail til dine venner.

#3

Download underskriftslister på folkebevaegelsen.dk/stem og vær med til at samle underskrifter på dit arbejde, din skole eller i din boligkvarter.

#4

Gør som Rina og del et billede af dig selv på de sociale medier med budskabet: “Jeg vil også stemme”. Du kan downloade vores skilt på folkebevaegelsen.dk/stem.


2

Folk i Bevægelse nr. 2 – 2016

Ja til Norden, Europa og verden – Nej til EU! Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU // Den 23. juni bliver en meget spændende dag. Det er den dag, hvor briterne bestemmer, om Storbritannien skal fortsætte som medlem af EU eller ej. Meningsmålingerne viser i øjeblikket dødt løb mellem ”remain” og ”leave”. Meget kan nå at ske. Men det er ikke urealistisk, at briterne stemmer sig ud af EU. På trods af hvad danske medier skriver, så er EU-modstanden i Storbritannien tværpolitisk. Der er EU-modstandere i alle partier. Selv i de to største partier Labour og De Konservative anbefaler fremtrædende politikere en britisk udtræden af EU. For eksempel er Londons borgmester, flere nuværende konservative ministre og tidligere Labour-ministre for en britisk udtræden. Det samme er selvfølgelig Kelvin Hopkins, der modtog Folkebevægelsens Internationale Træskopris i år. Hopkins sidder i det britiske underhus for Labour og har siden 2007 været medlem af det britiske parlaments Europaudvalg. EU-tilhængerne i Storbritannien er desuden pressede, og derfor er en skræmmekampagne gået i gang. Denne gang er skræmmekampagnen ikke kun indenlandsk, også

udefra sker der indblanding. For eksempel har den spanske udenrigsminister truet med, at Spanien vil tage kontrol over Gibraltar, hvis Storbritannien melder sig ud af EU, og en

»

EU har ændret sig markant, siden Danmark og Storbritannien blev medlemmer den 1. januar 1973.

fransk minister mener, at den fransk-britiske grænseaftale ved Dover-Calais vil ophøre med at gælde, hvis briterne siger farvel til EU. Forhåbentlig vil den type af trusler få en omvendt effekt. Goldman Sachs har i øvrigt afsat et millionbeløb til de britiske EU-tilhængeres kampagne. Men ikke alle vil være med på skræmmekampagnen. Toyota har meldt ud, at firmaet bliver i Storbritannien uanset udfaldet af folkeafstemningen, og Bank of America vil ikke have, at deres ansatte blander sig i spørgsmålet om BREXIT. Bank of America havde ellers planlagt, at EU-tilhængerne skulle støttes, men i slutningen af marts ændrede banken beslutningen, så EU-tilhængerne må klare sig uden deres støtte.

Det vil være fair, hvis vi i Danmark også får en folkeafstemning om EU-medlemskabet, for EU har ændret sig markant, siden Danmark og Storbritannien blev medlemmer den 1. januar 1973. Folkebevægelsens landsmøde vedtog derfor en årsplan, hvor det slås fast, at vi skal samle underskrifter ind for en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Underskriftsindsamlingen er allerede gået i gang. Det er vigtigt, at vi alle engagerer os i denne kampagne. Og det er også vigtigt, at vi sætter fokus på alternativerne til EU. For selvfølgelig skal vi samarbejde internationalt efter en dansk udtræden af EU. Jeg mener personligt, at Danmark efter et nej til EU bør genindtræde i handelsorganisationen EFTA (hvor Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er medlemmer). Det vil give os gode samarbejdsrelationer til de resterende EU-lande og give vort demokrati langt bedre vilkår. Derudover bør vi tage initiativ til et tættere nordisk samarbejde og en styrkelse af Europarådet og FN. Det vil være til gavn for en bæredygtig udvikling, menneskerettighederne og verden. Folkebevægelsens mål kan fak-

tisk ses i horisonten, og det er vigtigere end nogensinde, at vi står sammen tværpolitisk. Ja til Norden, Europa og verden – Nej til EU!

Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

NYT FRA PARLAMENTET Af Allan Vesterlund og Henrik Andersen

NY FÆLLES KAPITALMARKEDSUNION // Folkebevægelsens MEP, Rina Ronja Kari, er blevet udpeget af sin parlamentariske gruppe, GUE/NGL, som finansordfører på EU’s kommende kapitalmarkedsunion. EU’s kapitalmarkedsunion har til hensigt at skabe et fælles indre finansmarked, som skal promovere og genoplive securtisering, som er den den type af værdipapirhandel, der førte til den katastrofale finanskrise i 2008. Ifølge EU-kommissionen vil en kapitalmarkedsunion gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at skaffe lån på tværs af de europæiske grænser. Der er dog ikke tale om banklån i traditionel forstand. Der er tale om virksomhedslån faciliteret af de såkaldte investeringsbanker, der servicerer store interna-

tionale investorer og virksomheder. Investeringsbanker er ikke et fænomen, der er udbredt i Danmark, hvor de fleste virksomhedslån primært finansieres af de mere traditionelle banker. Konkret skal en kapitalmarkedsunion gøre det nemmere at omdanne lån til værdipapirer, som kan tilbydes investorer. Det er en model, som er særligt kendt i USA, men som også er udbredt i Storbritannien og Sydeuropa.

Lån bliver til værdipapirer ’I gamle dage’ når folk lånte penge, så ejede banken det pågældende lån – og så var den ikke meget læn­gere. Hvis du har at gøre med et individuelt lån, så vil tilbage­ betalingen mangle, hvis den på­gældende

skyldner misligholder sin gæld. På grund af denne risiko kan almindelige lån ikke umiddelbart sælges videre til tredjepart. Men i løbet af de seneste årtier er der skabt nye ’finansielle innovationer’ så som de såkaldte aktiv-baserede værdipapirer. Aktiv-baserede værdipapirer samler tusindevis af lån til huse, biler, kreditkort, studielån, virksomhedslån osv. – og laver dem til store sammensatte obligationer, som kan sælges til investorer og banker. Et aktiv-baseret værdipapir skabes ved at sammensætte eksempelvis tusindevis af boliglån, hvilket statistisk set giver større sikkerhed for, at den gennemsnitlige låner vil betale sin gæld, selv hvis de enkeltvis vurderes til at have en høj risiko for ikke at kunne betale tilbage. Rent teknisk puljer disse produkter risici fra en lang række af lånere – lidt på samme måde som forsikringsprodukter gør med forsikringer. Det er svært at sige, hvad sandsynligheden for, at der udbryder ildebrand i et specifikt hus. Men lettere at beregne hvad

sandsynligheden er for at der går ild i ét ud af 1000 forsikrede huse. På den måde bliver likvide aktiver, som er svære at sælge (så som et boliglån til et bestemt hus, eller et lån til en bestemt bil), omdannet til et finansielt produkt, som let kan handles med. Før fremkomsten af denne type værdipapirer var obligationer udelukkende noget, der var udstedt af stater eller meget store virksomheder. Nu kan alting – endda et simpelt kreditkortlån – lægge til grund for en obligation. På den måde kan udlåneren sælge de oprindelige lån videre, og udlåneren kan så bruge de penge, han har fået fra salget, til at udstede nye lån.

Risiko for ny finanskrise Kapitalmarkedsunionens genoplivning af værdipapirhandel risikerer at betyde en genoplivning af den samme uansvarlighed og kortsigtede jagt på profit blandt banker og investorer, som førte til finanskrisen. For det første indebærer kapitalmarkedsunionen en risiko for langt flere usikre lån og tvivlsomme finansielle produkter som i sidste

ende kan true den finansielle stabilitet. Det skyldes i høj grad, at kre­ ditorerne kan tjene styrtende med penge på at sælge risikoen videre til tredjeparter pakket ind i falske garantier om sikkerhed. For det andet kan en kapital­ markedsunion indebære en tilbagerulning af de strammere regler og krav til banker og virksomheder, som blev sat i verden efter finanskrisen. Det skyldes, at kapitalmarkedsunionen skal gøre det nemmere og billigere for kreditorer og investorer at låne penge ud. Folkebevægelsen anerkender, at det er vigtigt at sikre at små og mellemstore virksomheder har nem adgang til finansiering da det kan betyde vækst og arbejdspladser. Men vi mener ikke, at EU’s kapitalmarkedsunion er den rette løsning. Hvis man virkelig vil gøre noget for væksten blandt små og mellemstore virksomheder vil det første skridt være at stoppe nedskæringerne og i stedet lade medlemslandene genindføre offentlige investering, som et centralt led i økonomisk politik.

Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Poul Gerhard Kristiansen, Freja Wedenborg, freja.wedenborg@europarl.europa.eu. Ansv.h.: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 3 er den 16. maj. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.


3

Folk i Bevægelse nr. 2 – 2016

EU-KAMPEN OG MIG

af Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez

Trods fine ord i EU om at gøre op med skattely, sidder kommissionsformand Juncker stadig på sin post, selvom han som premierminister i Luxembourg var impliceret i den kontroversielle LuxLeaks-sag. Foto: EU

Automatreaktion: Mere EU! EU er hverken vejen til mere sikkerhed eller til mindre usolidariske skatteregler. Det er bare vejen til mere EU. Af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU // Det tog ikke mange timer efter sidste måneds terrorangreb i Bruxelles, før justitsminister Søren Pind gik i gang med at påpege, hvordan det danske retsforbehold forhindrer os i at deltage i det fælles europæiske arbejde mod terror. Pind peger blandt andet på PNR-registret over flypassagerer og øget udveksling af information om borgerne som tiltag, Danmark ikke kan være med i. Det er en plade med skræmmende perspektiver, som politikerne efterhånden starter hver gang der har været et terrorangreb: Mere overvågning, flere afmonteringer af demokratiske rettigheder. Lad mig slå helt fast: Selvfølgelig skal der være efterretningsarbejde og overvågning af potentielle terrorister. Terroren rykker uhyggeligt tæt på, når man til dagligt arbejder 400 meter fra der, hvor det sidste angreb fandt sted, men den er lige forfærdelig alle steder, hvor uskyldige rammes. Vi skal selvfølgelig forsøge at stoppe både terroren og dens årsager.

Pinds panik Men Pinds panik er vrøvl på flere planer. For det første passer det ikke, at retsforbeholdet forhindrer os i at deltage i arbejdet mod terror – uanset hvor mange gange ja-siden prøver at påstå det! Det er rigtigt, at retsforbeholdet sikrer os imod at komme med i EU-regler, der

undergraver vores grundlæggende rettigheder, men det udelukker på ingen måde, at vi kan samarbejde med såvel Europol som Interpol – ligesom i øvrigt Norge og 17 andre lande gør det. Derfor var vores nej i december heller ikke et nej til samarbejde, men derimod et nej til en overstatslig EU-retspolitik. Det har heller ikke de nyeste terrorangreb ændret på. For det andet virker standardløsningen med mere masseovervågning og afmontering af demokratiske rettigheder slet ikke til at forhindre terror. Faktisk er den direkte skadelig, fordi man begraver de oplysninger, som myndighederne skulle holde øje med, i en høstak af helt almindelige menneskers kommunikation og lovlige politiske arbejde. Det påpeger stribevis af efterretningseksperter hver eneste gang, politikerne finder den frem. I sidste uge vedtog EU-parlamentet så det PNR-register, som Pind så gerne vil være med i. Det betyder, at flyrejsende i EU nu bliver registreret med pasnummer, bagageoplysninger, hvem man rejser med, hvor man rejser hen og sågar hvilken type måltid, man har valgt under rejsen. Jeg siger bare; tak til danskerne fordi de beskyttede os mod det, da de stemte nej til afskaffelse af retsforbeholdet i marts! Danskere bliver dog stadig registreret, når de flyver til, fra eller via et andet EU-land.

Panama Papers Det er usmageligt, når Pind og an-

dre politiske pinger bruger terroren som middel til at angribe retsforbeholdet og bane vejen for EU. Og det minder meget om den reaktion, der kom på en anden vigtig historie i denne måned, nemlig sagen om skattely i Panama. Her er der også mange illusioner om, at problemet kan løses gennem EU.

»

Terroren rykker uhyggeligt tæt på, når man til dagligt arbejder 400 meter fra der, hvor det sidste angreb fandt sted, men den er lige forfærdelig alle steder, hvor uskyldige rammes.

Men de fleste overser, at EU’s indre marked er med til at fremme mulighederne for skattely og begrænse medlemslandenes muligheder for at bekæmpe skattely. Det vigtigste er jo retten til, at kapitalen skal kunne flyde frit! Sidst vi havde en kæmpelæk af oplysninger om skattely, nemlig om LuxLeaks, endte de fine ord om handling fra EU jo med, at den ansvarlige, kommissionsformand Juncker, der tidligere var premierminister og skatteminister i Luxembourg, blev siddende på sin post. I stedet blev de store grupper i parlamentet enige om, at vi kunne nedsætte et tandløst udvalg uden store kompetencer til at se nær-

mere på det generelle spørgsmål om skattely. Her godt halvandet år senere har EU-parlamentet holdt en meget lang stribe af møder, snakket en hel masse og vedtaget en utilstrækkelig rapport om, hvad vi sådan mener om sagen, men noget brugbart er der ikke kommet ud af det.Tværtimod har Kommissionen direkte forsøgt at forhindre, da et medlemsland – Sverige – ville lave strammere regler omkring skattely. Det var nemlig et brud med det indre marked! Det største lyspunkt i håndteringen efter sidste skattely-skandale er, at vi fik vedtaget et nyt hvidvaskningsdirektiv, hvor vi efter lange kampe fik indført et register over den reelle virksomhedsejer. Desværre blev det ikke offentligt, som vi havde kæmpet for, men lidt har også ret. Man kunne sagtens gøre meget mere for at dæmme op for skattefuskeriet ved at sortliste skattely eller kræve fuld offentlighed om de reelle ejere af virksomheder og fonde. Men det er ikke lykkedes os at få igennem endnu, og at forestille sig, at EU kan løse problemet er i mine øjne dybt naivt. I stedet skal vi nok forvente middelmådige, halvdårlige løsninger og naturligvis – som altid når det gælder EU – en håndfuld ubrugelig EU-ensretning blot for ensretningens skyld. EU er hverken vejen til mere sikkerhed eller til mere solidariske skatteregler. Det er bare vejen til mere EU, og det er ikke den vej, vi ønsker.

// For mig er kampen for et ­solidarisk og bæredygtigt Eu­ ropa, der vil verden og tager ­globalt ansvar, ikke foreneligt med EU’s grundpræmisser. Hverken menneskers levevilkår eller vores fælles jordklode kan holde til det. Konkurrencen i at sikre sin virksomhed størst profit, har økonomiske incitamenter som højeste mål og ikke mennesker. Vi bør i stedet for knokle for et globalt samarbejde, som sætter mennesker og naturen først. Mennesker skal ikke være til i et økonomisk spil om arbejdspladser og magt, i stedet bør beslutningerne træffes så de er til fordel for vores klima og medmennesker. Derfor er EU-kampen vigtig for mig. Jeg ser en verden, som skriger på internationale løsninger, så vi kan redde klimaet, løse den politiske krise omkring flygtninge og arbejde mod en verden uden fattigdom. // Desværre er det magtfulde EU-system ikke løsningen på ovenstående. Vi skal have et helt andet internationalt samarbejde, som er solidarisk, bæredygtigt og demokratisk. EU påvirker også de kampe vi har herhjemme for solidaritet, bæredygtighed og demokrati. Derfor synes jeg vi skal køre en tobenet strategi, hvor vi på den ene side skal ud af EU for ikke at påvirkes af disse beslutninger (for eksempel hvilke kemikalier der må være i babylegetøj) og samtidig skaber alliancer på tværs af grænser. // Jeg håber, at du vil være med. Victoria Risbjerg er 24 år, ­studerende og medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.


4

Folk i Bevægelse nr. 2 – 2016

Største landsmøde i 20 år Mere end 200 gæster, delegerede og aktivister sendte et klart signal fra Folkebevægelsens landsmøde i marts: Vi er klar til at give EU styrket modstand! Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder // Der var masser af kampgejst og god stemning, da Folkebevægelsen mod EU i weekenden 12.-13. marts holdt landsmøde på Grønnemose Skole i Gladsaxe. Fra talerstolen kunne Rina Ronja Kari byde velkommen til 1200 nye medlemmer siden sidste EU-parlamentsvalg, og fejre at det i december lykkedes at få et nej til afskaffelse af det danske retsforbehold. ”Vi klatrede i lygtepæle og delte flyers i hele Danmark. Vi var til stede i medierne og på de sociale medier som aldrig før og vores kampagnebil kørte landet tyndt fra Bornholm til Skagen. Resultatet i december er ikke mindst takket være vores fælles – og især jeres fantastiske indsats. Det viser, at når vi rykker sammen, så kan vi give EU modstand!”, sagde Rina Ronja Kari på talerstolen.

Mange nye medlemmer De mange nye medlemmer kunne også ses på deltagerantallet til landsmødet, som med over 200 deltagere var det største i to årtier. En af dem er 21-årige Susanna DyreGreensite, som læser statskundskab på Københavns Universitet. “Det var mit første landsmøde, og det var utrolig spændende at opleve, hvor bred en bevægelse, vi er, og hvor mange gode grunde folk har til at kæmpe mod EU. Det er super motiverende i forhold til det videre arbejde,” fortæller Susanna Dyre-Greensite, der siden er kommet med i bestyrelsen i Østerbro Lokalkomité.

Et af de nyeste medlemmer på landsmødet var 21-årige Susanna Dyre-Greensite. “Det var super motiverende at være med,” siger hun.

Vi vil også stemme Et af landsmødets højepunkter var, da der blev startet en kampagne for en dansk folkeafstemning om EU. Overskriften på kampagnen er “Jeg vil også stemme”, med henvisning til, at Storbritannien skal stemme om EU-medlemskab til juni. Det budskab sendte landsmødedeltagerne afsted ved at

holde store plakater op med teksten, og i løbet af landsmødet blev flere deltagere også fotograferet til Folkebevægelsens konto på det sociale medie Instagram med plakaterne. I det hele taget fyldte den britiske folkeafstemning en del på landsmødet, ikke mindst da den britiske Labour-politiker Kelvin Hopkins modtog årets internationale træskopris.

Han blev hyldet med danske og britiske flag. “Kelvin Hopkins har været helt central i arbejdet for en folkeafstemning om EU i Storbritannien, både gennem sit arbejde i Labour og i den tværpolitiske kampagne. Det er en stor inspiration for os her i Danmark,” sagde Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU’s internationale udvalg, der overrakte prisen.

Træskopris til britisk nej-leder

TTIP-aktivist modtager træskopris

// Årets internationale træskopris gik til medlem af det britiske underhus Kelvin Hopkins for hans ledende rolle i den britiske nej-bevægelse Labour Leave. I sin takketale sagde Hopkins blandt andet: ”Jeg håber, at Danmark og andre lande

// Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory modtog årets danske træskopris med stående bifald. Haar modtager prisen for sit store arbejde som aktivist med at få sat en stopper for forhandlingerne mellem EU og USA om handelsaftalen TTIP.

følger med os ud af EU!” Derudover lagde Hopkins vægt på at han elsker Europa, men at EU er dårligt for demokratiet og dårligt for EU-landenes økonomier.

Haar kvitterede for prisen med et oplæg, hvor han blandt andet fremhævede at ”TTIP-forhandlingerne er et angreb, der på radikal vis forrykker forholdet mellem marked og demokrati.”


5

Folk i Bevægelse nr. 2 – 2016

Foto fra landsmødet: Alexander Zehntner

Presseomtale og vedtagelser Under landsmødet kunne deltagerne følge ­med i vægopslag med presseomtale. Landsmødet blev omtalt i 16 forskellige medier og live-dækket af TV2 News, men ikke af DR. Det har DR senere beklaget i en skriftlig undskyldning, hvor de lover, at fejlen ikke gentager sig. På landsmødet blev flere vigtige dokumenter også vedtaget. Det gælder blandt andet den nye årsplan, handlingsplanen for Hvor skal vi hen-gruppen og landsmødeudtalelsen “Britisk folkeafstemning viser vejen.” “For hver dag bliver det tydeligere, at EU ikke har nogle løsninger på de kriser, vi oplever i disse år, men selv er problemet. EU har tiltaget sig mere og mere magt over såvel medlemslandenes økonomiske politik som over udenrigspolitikken. Resultatet er den sociale nedsmeltning, man ser især i Sydeuropa, men også i Danmark, og den globale ulighed med krige og flygtningestrømme i sit følge,” hedder det blandt andet i udtalelsen.

Her er Folkebevægelsens nye landsledelse Der var kø ved computerne, da der i pausen blev samlet underskrifter ind for en folke­ afstemning om EU. Alle de vedtagne dokumenter kan ses på folkebevaegelsen.dk/LM16.

Rina Ronja Kari interviewes til TV2. 16 forskellige medier omtalte landsmødet.

Landsmødet valgte ny landsledelse. Stort tak for indsatsen til den afgående og velkommen til den nye ledelse! – Erik Bach, 56 år. Togfører og tidligere folketingskandidat for SF. Kommer fra Nordkysten mod EU. – Kathrine Klok Due, 40 år. Gymnasielærer, Medlem af Enhedslisten. Bor i Aarhus. – Niels Eriksen, 47 år. Gymnasielærer og medlem af Enhedslisten. Bor i Valby. – Jørgen Grøn, 67 år. Ingeniør og bestyrelsesmedlem i SF-Nordjylland. Bor i Aars. – Eva Hallum, 68 år. Pensioneret socialrådgiver. Bor i Valby. – Hans Hansen, 59 år. Faglærer. Bor i Esbjerg. – Kim Holm, 62 år. Smed, tillidsmand og medlem af bestyrelsen i Metal Horsens. Medlem af KPiD. Bor i Uldum. – Johanne L. Kristiansen, 30 år. Teolog og medlem af Retsforbundet. Bor i København. – Esben Roald Madsen, 24 år. Studerende og medlem af Enhedslisten og bestyrelsesmedlem i ungdomsnetværket ROPA. Kommer fra Svendborg. – Jesper Morville, 61 år. Uddannet historiker og formand for Foreningen Frit Norden. Kommer fra Charlottenlund. – Lars Østergaard Møller, 62 år. Socialpædagog og fagligt aktiv. Kommer fra Gladsaxe. – Pia Møller, 32 år. Leder i restaurationsbranchen. Bor i Glostrup. – Ole Nors Nielsen, 57 år. Havnearbejder og næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe. Medlem af Enhedslisten. Kommer fra Aalborg. – Luise Hemmer Pihl, 75 år. Redaktør og oversætter. Medlem af Miljøpartiet De Grønne. Bor ved Mørke på Djursland. – Kjeld Richter-Mikkelsen, 67 år. Folkepensionist og medlem af KPID. Bestyrelsesmedlem i Carl Scharnbergs Uofficielle Fond. Bor i Nørresundby. – Sven Skovmand, 79 år. Forfatter og medlem af Det Radikale Venstres Hovedbestyrelse. Kommer fra Stenvad på Djursland. – Thorkil Sohn, 65 år. Cand. jur. og medlem af Retsforbundet. Kommer fra Husby ved Ulfborg. – Aage Staun, 69 år. Virksomhedsejer og tidligere direktør i foreningen Landsforeningen Den Lokale Andel. Bor i Skive. – Søren Søndergaard, 60 år. Tidligere MEP for Folkebevægelsen mod EU og nu folketingsmedlem for Enhedslisten. Kommer fra Gladsaxe. – Karina Rohr Sørensen, 40 år. Socialrådgiver og medlem af Kommunistisk Parti. Bor i ­Brønshøj. – Jean Thierry, 43 år. Økonom og underviser. Medlem af Enhedslisten af hovedbestyrelse. Bor i København. Suppleanter – Morten Dam, 28 år. Cand. mag og ungekonsulent i Frederiksberg Kommune. Medlem af Enhedslisten. Bor på Østerbro. – Carsten Rasmussen, 33 år. Tidligere Industriarbejder og medlem af Enhedslisten. Kommer fra Fyn. – Gustav Sieg Sørensen, 65 år. Tidligere lærer og træindustriarbejder. Medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse. Kommer fra Hørdum Thy.

Læs mere! // Har du slet ikke fået nok landsmøde? Så kan du finde meget mere information på nettet.

Hvor skal vi hen? // Landsmødet vedtog også en handlingsplan fra arbejdsgruppen “Hvor skal vi hen”, som udstikker retningslinjer for, hvordan Folkebevægelsen mod EU skal udvikle sig i fremtiden. Forud for landsmødet havde arbejdsgruppen hentet input fra møder og

diskussioner med medlemmer i hele landet. I handlingsplanen står der blandt andet, at der skal være et større fokus på politiske enkeltsager, organisatorisk overblik over vores komitéer, og at de sociale medier i højere grad skal tænkes ind i Folkebevægelsens arbejde.

Læs og se mere her: >> www.folkebevaegelsen.dk/LM16: Temaside på Folkebevægelsens hjemmeside, hvor alle relevante dokumenter, vedtagelser og artikler fra landsmødet er samlet. Her kan du også finde en oversigt over presseomtale af landsmødet. >> www.folkebevaegelsen.dk/resultater: Temaside på Folkebevægelsens hjemmeside,

hvor vi har samlet årets resultater fra det parlamentariske arbejde. >> www.facebook.com/FolkebevaegelsenModEU: På Folkebevægelsens Facebook-side kan du finde et album med de flotte billeder fra landsmødet. >> www.youtube.com/user/EuFolkebevaegelsen: På Folkebevægelsens YouTube-kanal kan du se flere af talerne fra landsmødet. Det gælder Rina Ronja Karis beretning samt Kelvin Hopkins og Kenneth Haars takketale for årets træskopriser.


6

Folk i Bevægelse nr. 2 – 2016

KALENDEREN SJÆLLAND

JYLLAND

1. MAJ I HELE LANDET

HILLERØD går på gaden Tid: 23. april, 30. april, 7. maj, 14. maj, 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni og 18. juni. Alle dage kl. 10 Sted: Hillerød Torv Hillerød går på gaden flere lørdage i træk, for at dele løbesedler og samle underskrifter ind til Folkebevægelsen mod EU’s kampagne: ”Vi vil også stemme”.

HERNING: Medlemsmøde Tid: 19 April 19:00 Sted: Henrik Steffensen, Skivevej 53, 7451 Sunds Medlemsmøde, vel mødt!

Folkebevægelsens komitéer fejrer 1. maj over hele landet! Du kan se en foreløbig oversigt her:

BRØNSHØJ/HUSUM: Underskriftsindsamling Tid: 26. april, kl. 15 Sted: Frederikssundsvej 192 ved Netto Vi går på gaden, samler under­ skrifter ind og uddeler løbesedler til kampagnen: Vi vil også stemme! SLAGELSE: Oplæg “Er unionen ved at smuldre?” Tid: Mandag 9. maj kl. 19.30 Sted: Slagelse Biblioteks mødelokaler, Stenstuegade Den engelske folkeafstemning og følgerne for Danmark – er unionen ved at smuldre? Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse Arr: Lokalkomiteen i Vestsjælland ROSKILDE: Sommermøde, grill og Brexit Tid: 16. juni, kl. 18 Sted: H/F Roars Gave 15 i Roskilde Roskilde komiteen holder sommermøder med grill og snak om folkeafstemningen i Storbritannien. Grillmaden koster 50 kr. Tilmelding senest den 14. juni til Ingrid Seidenfaden 29 86 18 57.

EU-KRATI

ESBJERG: Garagesalg Tid: 23.-24. april, kl. 10-16 Sted: Storegade 40, 6700 Esbjerg Vi sælger ud af stort og småt til fordel for EU-modstanden! Kig forbi! Det årlige loppemarked bliver større end nogensinde! Vi serverer gratis kaffe og kage. Slutspurt søndag, kl. 15. Gå ikke glip af en god handel! ESBJERG: Gadeaktiviteter Tid: 28. maj Sted: Esbjerg Esbjerg går på gaden og samler underskrifter ind til Folkebevægelsen mod EU’s kampagne ”Vi vil også stemme”.

FYN FYN: Medlemsmøde Tid: 9. maj, kl. 19:30 Sted: Absalonsgade 26 Medlemsmøde, vel mødt! SVENDBORG: Medlemsmøde Tid: 26. april, kl. 19 Sted: Hos Henrik Nedergaard, Skt. Jørgens vej 41 Svendborgkomiteen går i gang med aktiviteter, alle fra det Sydfynske er inviteret!

KØBENHAVN 1. Maj i NV BogCafé Tid: Morgenbord kl. 9 Sted: Frederikssundsvej 64, København NV Bogcaféens Venner holder morgenmøde 1. maj. Tale ved Folkebevægelsens MEP, Rina Ronja Kari. Rød 1. maj Tid: 12-18 Sted: Rød 1. maj, Fælledparken i København Folkebevægelsen deltager på Rød 1. maj i Fælledparken. Mød os i boden fra kl. 12, hjælp fagligt udvalg med at dele ud ved Byggefagenes Telt fra kl. 13. Rina Ronja Kari taler kl. 14.50. APK’s 1. maj Tid: 13-16 Sted: Fælledparken i København Taler ved bl.a. Morten Dam fra Folkebevægelsen mod EU.

HVIDOVRE Tid: Fra kl. 8 – 10.30 Sted: Risbjerggård, Hvidovrevej 241 Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU inviterer til 1. maj morgenmøde. Taler ved Karina Rohr Sørensen, Folkebevægelsen mod EU og Sarah Gleerup, Enhedslisten. Underholdning ved Lene Bille og Cirkus Panik.

AARHUS Tid: fra kl. 13 Sted: Tangkrogen Besøg Folkebevægelsens bod på LO’s 1. maj ved Tangkrogen. ESBJERG Sted: Gryden Vi har vores store telt med og forskellige materialer, og du er inviteret til at deltage og få en snak med os – samtidig med at du får en kop kaffe og lidt spiseligt. Årets EU-modstandertale kommer fra Folkebevægelsen mod EU’s Kim Holm. SKIVE Sted: Anlægget i Skive Skivekomiteen har en bod til LO’s 1. maj arrangement, hvor der vil blive indsamlet underskrifter og uddelt materialer. BORNHOLM Tid: Kl. 14 Sted: Allinge Domen Tale ved Jens Christiansen, Folke­ bevægelsen mod EU.

Følg med og se den opdaterede oversigt på folkebevaegelsen.dk. Er dit lokale arrangement ikke med? Skriv til Mille@folkebevaegelsen.dk, det kan stadig nå at komme med på hjemmesiden!

Af Jørgen Bitsch

GRUNDLOVSDAG 5. JUNI KØBENHAVN Tid: kl. 13-17 Sted: Gammel Torv Folkebevægelsen holder stort grundlovsarrangement på Gammel Torv. Tale ved blandt andre MEP Rina Ronja Kari. Reserver kalenderen! BORNHOLM Tid: kl. 14-17 Sted: Holkadalen, 3760 Gudhjem Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten Bornholm inviterer til grundlovsarrangement i Holkadalen. Taler ved 1. suppleant til EU-parlamentet Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU og folketingsmedlem Maria Gjerding fra Enhedslisten. AARHUS Tid: kl. 12 Sted: Tumlepladsen ved Riis Skov Traditionsrigt grundlovsmøde med musik og taler, blandt andet ved Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen. ESBJERG Sted: Strandbyparken, Esbjerg Esbjerg fejrer endnu engang grundlovsdag, med Folkebevægelsens Karen Sunds som hovedtaler. SKIVE Tid: kl. 14-17 Sted: Borbjerg Mølle Skive-komitéen fejrer grundlovsdag med taler af Folkebevægelsens Sven Skovmand og Poul Gerhard Kristiansen med temaet ”Hvad koster EU?” og ”Folkebevægelsens fremtid”.

Få din komités grundlovsarrangement med i næste nummer af Folk i Bevægelse: Skriv til Mille@folkebevaegelsen.dk. Følg med og se den opdaterede oversigt på folkebevaegelsen.dk.

Hvis I afholder arrangementer, møder eller lignende, som I gerne vil have i kalenderen enten på hjemmesiden eller i Folk i Bevægelse, kan de sendes til Mille@folkebevaegelsen.dk Deadline til kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 3 er den 16. maj – udkommer 1. juni 2016.


7

Folk i Bevægelse nr. 2 – 2016

NYT FRA BEVÆGELSEN DANMARKS STØRSTE NEJ KOM FRA KAAS I nordjyske Kaas stemte 76,4 procent af borgerne nej til at afskaffe retsforbeholdet. Det var den højeste nej-procent i hele landet. Det skulle selvfølgelig fejres, og derfor havde Folkebevægelsen i Jammerbugten inviteret Lave K. Broch (kampagnekoordinator og 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen) til at stå i butikken ”Lopper mod EU” og til at holde festtale ved middagen om aftenen den 9. april.

Foto: Egon Thomsen

Lis Jensen fra Jammerbugten overrakte 227 underskrifter med kravet om en folkeafstemning til Lave i forbindelse med festmiddagen.

GIV EU MODSTAND PÅ NETTET Følg os på Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat og vær med til at sprede kendskabet til EU-modstanden på de sociale medier. I Folkebevægelsen giver vi EU mod­stand hver dag – også på nettet! Sociale medier som Facebook og Twitter er et oplagt sted at nå mange mennesker, der hvor de er, på samme måde som når vi deler flyers ud og samler underskrifter. Her kan vi både fortælle om Folkebevægelsens politik, sprede kendskabet til bevægelsens arbejde og komme i dialog med mange potentielle EU-modstandere. Du kan også være med til at give EU modstand på nettet! Se her, hvordan du kan sprede ordet på de sociale medier, som vi er aktive på:

Facebook På Facebook synes over 20.800 danskere godt om Folkebevægel-

HVAD MED #HASHTAGS? Hashtags er små emneord, markeret med tegnet #, som man bruger på især Twitter og Instagram til at gøre flere opmærksomme på sine posts. Det er en god idé at bruge disse hashtags på opslag på de sociale medier. EU-stof i Danmark har det fælles hashtag #eudk, og EU-modstanden har hashtag #EUmodstand. Derudover kan konkrete kampagner blive synliggjort med deres eget hashtag. Det gælder for eksempel kampagnen for en underskriftsindsamling, som har hashtagget #jegvilogsaastemme, samt #stopTTIP og #stopTiSA.

sen mod EU og over 13.000 synes godt om Rina Ronja Kari. Det gør det sociale medie til en kæmpe platform, når vi skal nå ud til mange mennesker.

somhed om sine tweets, så du kan med fordel bruge hashtags som #eudk og #EUmodstand for at få flere til at læse dine.

Det kan du gøre

Folkebevægelsen er en levende bevægelse med en masse aktivitet, og det bliver især afspejlet på Instagram. Her kan man følge med bag scenen i bevægelsens liv både i Bruxelles og fra bevægelsens aktiviteter, fester og møder i Danmark samt arbejdet på landskontoret i København. Det er især godt til at give unge EU-modstandere indblik i Folkebevægelsen.

Styrk EU-modstanden på Facebook ved selv at “synes godt om” både Folkebevægelsen mod EU’s og vores politikeres sider og inviter dine venner på Facebook til at gøre det samme. Synliggør vores arbejde ved at dele, kommentere og synes godt om Rinas og Folkebevægelsens opslag. Opret en Facebook-side for din egen lokalkomité og del jeres aktiviteter fra den. Lav eventuelt begivenheder for jeres lokale arrangementer, så I kan invitere jeres vennekreds. > facebook.com/FolkebevaegelsenModEU > facebook.com/RinaRonjaKari > facebook.com/lavekbroch

Twitter I Danmark er det mest journalister og politikere, der er på Twitter, så dette sociale medie er rigtig godt til at sætte dagsorden i de kredse. Folkebevægelsen tweeter mest små hurtige nyheder om EU og bevægelsens arbejde. Det kan du gøre 1. Opret en konto på Twitter og følg Folkebevægelsen og vores politikere: > twitter.com/Folkebevagelsen > twitter.com/rinakari > twitter.com/LaveKBroch 2. Retweet deres tweets og deltag i debatten. På Twitter bruger man hashtags til at skabe opmærk-

Instagram

Det kan du gøre Opret en konto på Instagram og følg Folkebevægelsen og Rina! Post billeder af dig selv og dine venner, når I er aktive i EU-modstanden. Det kan for eksempel være et billede fra et 1. maj-møde eller et af dig selv med skiltet med budskabet om, at du også vil stemme om EU – med hashtagget #jegvilogsaastemme. > instagram.com/folkebevaegelsen > instagram.com/rinaronjakari

Snapchat Instant messaging-tjenesten Snapchat er dér, vi når ud til de helt unge EU-modstandere med hurtige videoer og billeder fra Rinas og bevægelsens arbejde. Her kan du støtte ved at oprette en konto og tilføje Rina og Folkebevægelsen som venner – og så selvfølgelig ved selv at snappe, når du aktiv i arbejdet mod EU! > Find Rina Ronja Kari på Snapchat: rinaronjakari > Find Folkebevægelsen på Snapchat: Folkebevagelsen

HILLERØD PÅ GADEN 11 GANGE Da landssekretariatet kontaktede Hillerød-komitéen for at høre hvad de gjorde for at samle underskrifter for en folkeafstemning om EU-medlemskabet, så var svaret: Vi går 11 gange på gaden før den britiske afstemning, og kommunen

har allerede givet os tilladelse til at stå på Torvet i Hillerød! Det gælder f.eks. den 30/4, 7/5, 14/5, 21/5, 28/5, 4/6, 11/6 og 18/6 (alle dage kl. 10-14). Flot, Hillerød!

GARAGESALG I ESBJERG Lørdag den 23. april og søndag den 24. april (kl. 10-16 begge dage) afholder Folkebevægelsen mod EU det årlige garagesalg (loppemarked) – og det bliver større end nogensinde.

udstyr, små-nips, rariteter, PC’ere, monitorer, TV, CD’er, billeder, romaskine; spil, tøj, sko, smykker og mange andre ting. Alt sammen til fordel for Folkebevægelsens arbejde.

Her kan du finde bøger, slagbænk, skabe, sofaer, legetøj, køkken­

Det hele finder sted på Storegade 40 i Esbjerg.

VÆR MED I REDAKTIONEN Har du lyst til at være med til lave Folk i Bevægelse? Vi har altid brug for medlemmer, der kan tage billeder af eller skrive om komitéernes arbejde rundt omkring i landet. Skriv til presse@folkebevaegelsen.dk, hvis du vil hjælpe! Og husk meget gerne at sende et foto og et par ord, når din lokale komité samler underskrifter, holder fest eller laver andre aktiviteter, der kan inspirere resten af bevægelsen. Redaktionen


FLERE MEDLEMMER OG AKTIVE i Folkebevægelsen

q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-

medlemskab frem til 31. december 2016

q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsen elektro-

nister, studerende og ­arbejdsløse)

q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsens trykte

niske nyhedsbrev – gratis

Postnr./By

Tlf./mob. E-mail Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Navn

+ + + 10435 + + + Adresse

0893 Sjælland USF B

Nr. 2 – April-maj 2016

Folk i Bevægelse

Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU // I sidste uge gik Folkebevægelsens aktivister på gaden over hele landet, Fra Bornholm til Esbjerg og fra Kaas til Christiania med budskabet: Vi vil også stemme! Det gør vi for at samle underskrifter ind for en dansk folkeafstemning om EU. Den 23. juni skal briterne stemme om, hvorvidt Storbritannien stadig skal være medlem af unionen, og der er mange gode grunde til, at vi også skal have sådan en afstemning i Danmark. // EU har ændret sig radikalt, siden Danmark – og Storbritannien – blev medlem i 1972. Det er gået fra at være et handelssamarbejde til at være en union, der har betydning for alle dele af vores samfund. Afstemningerne om euroen i år 2000 og om retsforbeholdet sidste år viste, at et flertal af danskerne ikke ønsker mere

// Uden for EU har vi derimod friheden til at bestemme selv. Kort sagt, vi genvinder demokratiet. Det er på tide, at danskerne bliver spurgt igen: Ønsker I at fortsætte i EU eller ønsker I, at Danmark melder sig ud og opbygger et andet europæisk samarbejde? I Storbritannien blev folkeafstemningen udskrevet på baggrund af et massivt folkeligt pres og måneders benarbejde fra en tværpolitisk nej-bevægelse.

magt til EU. Alligevel har EU gennem årene fået stadig mere magt og har i dag indflydelse på hovedparten af al lovgivning herhjemme. Det gælder på centrale områder som velfærd og vores finanslove, som i dag skal et smut forbi EU, inden de kan vedtages i Folketinget. På arbejdsmarkedet har EU-domstolen åbnet op for forringelser af faglige rettigheder og udbredt social dumping, og på miljøområdet kan vi ikke forbyde farlige stoffer, når de er godkendt i EU.

// I dette nummer af Folk i Bevægelse er der indlagt en liste til at samle underskrifter ind på. Og på forsiden kan man læse, hvordan man kan deltage i arbejdet for, at danskerne får lov til at stemme om EU. I vores kalender på side seks og på folkebevaegelsen.dk kan man se en oversigt over Folkebevægelsens mange aktiviteter, som man kan deltage i. Jeg håber at se mange af jer!

Det viser, at det kan lade sig gøre at kæmpe en folkeafstemning igennem. Og mens vi samler underskrifterne ind, gør vi samtidig rigtig mange danskere opmærksomme på, hvor mange gode grunde der er til en folkeafstemning. Derfor er det super vigtigt, at alle Folkebevægelsens medlemmer deltager i kampagnen! Enten ved at samle underskrifter ind på gaden, til 1. maj og til andre offentlige arrangementer eller ved at sprede underskrifsindsamlingen på nettet.

Vi vil også stemme!

Foto: Olivier Hansen

God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf: 35 82 18 00.

Folkebevægelsen mod EU faglige nyhedsbrev – gratis

De nye medlemmer fordeler sig på regionerne således: Hovedstaden 190 Sjælland 55 Syddanmark 42 Midtjylland 73 Nordjylland 47

Nye kan begynde her – for kun en 50’er frem til 31. december 2016. Benyt de gunstige lejligheder til at skaffe flere medlemmer til Folkebevægelsen mod EU. Jo flere medlemmer jo stærkere er vi – og har I spurgt familie, venner, arbejdskolleger, medstuderende, naboer med mange flere om et medlemskab? Der er stadig plads til nye medlemmer selvom også kampagnen

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

JEG VIL MED!

q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for

op til 3. december gav et pænt antal nye medlemmer. Siden 25. august 2014 er vi nu oppe lige over 400 nyindmeldelser – og vi tæller stadig. Medlemshvervning skal være et integreret led i arbejdet Vi har stadig brug for flere for at forsvare nejet og styrke os i kampen mod TTIP, TISA, bankunion og ikke mindst i forhold til situationen i Storbritannien. Vi ønsker ikke mere EU – tværtimod.

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K.

Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463

Fib 2 16 web  
Fib 2 16 web  
Advertisement