3 minute read
Hee skole
from Focus på No 165
by Focus på No
I juni måned afsluttede Hee skole et skoleår, som blev helt anderledes, end vi havde forestillet os. Men vi har god grund til at glæde os over, hvordan vi i fællesskab har fået undervisning og skole omstillet og tilpasset Corona-situationen. Det har stillet helt særlige krav til alle, - børn, forældre og medarbejdere. Det har været en tid, hvor alle har fokuseret på at få det bedst mulige ud af situationen. Med kreativitet, fleksibilitet, velvilje - og masser af håndsprit er vi kommet godt igennem foråret på Hee Skole. Det er godt gået!
Wow Park, skolevenner og Århus
Advertisement
Jeg håber, at I ser de skønne billeder på Hee Skole og SFO’s facebook. I kan f.eks. se billederne fra hele skolens udflugt til Wow Park, hvor entreen blev sponseret af Støtteforeningen. Tak! Der er billeder af 5. klasse, der med omsorg og nænsom guidning har givet de kommende elever i 0. klasse en varm velkomst. Der er også billeder fra 6. klasses afslutningstur til Århus. 6. klasse havde selv tjent pengene til, at de kunne få en tur med god forplejning og en hyggelig aften i Tivoli Friheden. Med elever, der i den grad har lært at glæde sig over muligheder, frem for begrænsninger, så fik både elever og lærere en rigtig god oplevelse.
Skolestrukturen i spil
Som mange af jer nok har læst om i Dagbladet, er der gang i debatten om skolestrukturen her i kommunen. Det er en debat, som skolebestyrelsen følger tæt. Da jeg - Sara - som forældrerepræsentant er valgt ind i skolestrukturudvalget - har vi mulighed for ikke blot at følge udviklingen men også give et direkte input. Udvalget er i gang med at udarbejde flere modeller for en ny struktur. Lukning af små skoler er en af dem. Sammenlægning af skoler i de større byer er en anden. Færre overbygningsskoler en tredje. Hee skole er heldigvis blandt de skoler, som også i årene der kommer har et forventet elevtal godt over de 75 elever, som pt. er minimumsgrænsen for en skole. Derfor er skolen heller ikke blevet trukket særligt frem i udvalgets arbejde. Der er dog ingen garantier, og som den politiske debat bølger lige nu, er det svært at sige, hvilken struktur, vi ender ud med. Sikkert er det dog, at skolestrukturudvalget skal aflevere sine anbefalinger i oktober måned, hvorefter først Børne- og Familieudvalget og så Byrådet skal tage stilling til, hvordan den kommende skolestruktur skal se ud.
Følg hverdagen på Hee skole på Facebook: https://www.facebook.com/heeskoleogsfo/
Hee Skole
Agersbækvej 13, Hee 6950 Ringkøbing Hjemmeside www.hee-skole.dk Mail heeskole@rksk.dk Skoleleder og enhedsleder Birgit Paabøl Svendsen 30 57 02 13 Formand for Skolebestyrelsen Sara Jørgensen 61 70 64 60 Facebook heeskoleogsfo
Gør brug af jeres lokale mekaniker
Vi er glade for at så mange lokale gør brug af vores værksted, men vi har stadig et stort ønske om at flere vil benytte sig af vores ekspertise. Vores værksted yder altid en ekstra indsats og service for hver enkelt kunde. Ved ProTech biler har vi i januar ansat Kenneth Madsen, som er i gang med mekanikeruddannelsen. Kenneth er færdigudlært i sommeren 2021.
Søren Harpøth (Ejer) Casper Dahl (Svend) Kenneth Madsen (Lærling) Meyer (Yngste lærling)
Vi forhandler Variant trailer
Der er kommet nye trailere hjem, vi er altid klar med et godt tilbud. Vi har flere forskellige størrelser hjemme og ekstra udstyr kan tilkøbes.