Issuu on Google+

Nyhedsbrev nr. 38 • 8. marts 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden

FLYGTNINGE

TEMA: KVINDER & ASYL

UNDER JORDEN

ISSN: 1604-8385

Støt vores arbejde: Giro nr. 456 3719 Netbank: 1551-4563719

www.flygtningeunderjorden.dk kontakt@flygtningeunderjorden.dk INDHOLD: FUJ siden sidst:

Udvalgte FUJ-sager:

Arbejdet i FUJ . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Sally . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Nye ting på hjemmesiden . . . . . . . . . . 2

Betty . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Amnesty-rapport om torturofre . . . . . . 2

Attia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

COP15, klimaflygtninge . . . . . . . . . . . 3

Hong . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Tema: Kvinder & asyl . . . . . . . . . . . . . 4

Har du fået skattelettelse? Køb bogen “AFVIST. Asylansøger i Danmark” for 130,- inkl. porto på www.tiderneskifter.dk og indbetal samtidig et beløb til FUJ på netbank: 1551-4563719


FUJ SIDEN SIDST: Arbejdet i FUJ Fremover vil vi udsende nyhedsbreve hver anden måned, men skiftevis på tryk og pr. mail. Hvis du gerne vil på postlisten eller på maillisten, så send os en mail: kontakt@flygtnigeunderjorden.dk Efter en pause har vi fået Marc tilbage, han tager sig af støtte og praktisk hjælp til flygtningene og har en masse gode idéer til at samle penge ind og skabe opmærk­ somhed. Laura passede med stor succes al sagsbehandlingen mens Michala var bortrejst i februar. Og så har vi fået faste lokaler! Læs mere på bagsiden. Nye ting på hjemmesiden • Er det en forbrydelse at søge asyl? (kronik om fængsling, bragt i en kort version i Weekendavisen) Danmark er vel et retssamfund, hvor man ikke kommer i fængsel uden at være kendt skyldig i noget kriminelt? Hvordan kommer fængsling af asylansøgere overhovedet på tale? Det er jo folk, der frivilligt kommer og bruger deres ret til at søge om beskyt­ telse. De har intet ulovligt gjort, de har blot lagt deres skæbne i vores hænder. Dette helt grundlæggende spørgsmål berøres aldrig – man diskuterer allerhøjst tidsgræn­ sen og proportionaliteten. Læs hele artiklen på hjemmesiden. • Fratagelse af flygtningestatus (bragt i kortere version i Information) I sin iver efter at afvise familiesammenføringer revurderer Danmark den enkelte flygt­ nings beskyttelsesbehov. Og kommer forbavsende nok frem til, at man sagtens kan fortsætte sit familieliv i Somalia eller Afghanistan. UNHCR og Dansk Flygtningehjælp mener, der skal være meget tungtvejende runde til at fratage nogen flygtninge­ status. Læse hele artiklen på hjemmesiden. • FUJ i P1 Morgen Hør radioudsendelsen på P1 Morgen om Komiteen Flygtninge Under Jorden, et af en lille række indslag om Europas skjulte eksistenser. Det blev bragt i januar og lig­ ger på vores hjemmeside, det varer 6 minutter.

2


Ny rapport fra Amnesty International om torturoverlevere Amnestys Lægegruppe har netop udsendt en kvalitativ undersøgelse af 13 af de torturoverlevere, som indgik i den større screenings­undersøgelse fra 2008. Hver enkelt person bliver genemmgået med torturhistorie, opholdsgrundlag i Danmark, behandling og nuvæ­ rende tilstand. Det er deprimerende læsning, som viser at størstedelen har en uændret eller forværret tilstand efter halvandet år i Danmark. Amnesty kommer med en række anbefalinger, som kunne rette lidt op på situatio­ nen. Hent rapporten som PDF (88 sider) på www.amnesty.dk/presse COP15, klimaflygtninge FUJ lyttede til to paneldebatter under Klimaforum (People’s Summit) i DGI-byen, hvor hele verdens græsrødder og NGOer var samlet. Et af de store problemer, som klimaforandringerne vil bringe, er flygtningestrømme i en hidtil uset skala. De er ikke omfattet af Flygtningekonventionen og kan ikke vende hjem med nødhjælp eller fredsbevarende styrker. Det er millioner af mennesker, som ikke læn­ gere har noget hjemland – for det er oversvømmet eller blevet til gold ørken. Hvordan skal verdenssamfundet tackle denne situation? Hvordan opsætte kriterier for klimaflygtninge? Og hvor skal de være – de har ikke blot krav på mad og jord, men også på at kunne bevare deres kultur, sprog osv. Indtil videre er det ikke gået særlig nemt, når man har forsøgt at repatriere større grupper til nye steder Bl.a. fordi der som regel bor nogen i forvejen. Konferencen gav hverken løsninger eller idéer, men tog et første skridt til at indse, hvilket uover­ skueligt problem vi har foran os. Man mener, at 150 mio vil være hjemløse i 2050. 52-årig enlig kvinde deporteret til Bagdad FUJ har siden maj 2008 sammen med advokat Helge Nørrung forsøgt at få gen­ optaget sagen med ny dokumentation. Men efter en periode under jorden blev hun fængslet og sendt ud i februar med ultrakort varsel – brevet med afslaget kom samme dag som flyet afgik. Hun er enke, kom i 2002, hendes brødre er alle blevet forfulgt i forskellig grad, og hun har to herboende voksne døtre og fem børnebørn. 3


TEMA: KVINDER & ASYL 8. marts er kvindernes internationale kampdag Langt de fleste, der ankommer i Sandholm og søger asyl, er mænd. I øjeblikket er der endda et voldsomt stigende antal uledsagede mindreårige – og 90% af dem er store drenge. De fleste kvinder kommer sammen med deres familie, men der er også en del, der kommer alene. Du kan læse om fire af dem på de næste sider. Asylpolitikken, ja selv konventionerne, er fokuseret på mænd. Det er typisk mænd, der er aktive i politik, bliver fængslede, torturerede og kommer i konflikt med andre grupper i samfundet. Det er mænd, der melder sig eller bliver tvunget ind i militær og oprørsbevægelser. Selvfølgelig er der også enkelte kvinder, der passer ind i disse mønstre. Men ofte vurderes kvindernes problemer som det, der kaldes ”private konflikter”, og hun hen­ vises til at søge myndighedernes beskyttelse i sit eget land. Det kan være ting som tvangsægteskaber, brudekidnapning, omskæring, vold i hjemmet, voldtægt, æres­ drab, tvungen prostitution/trafficking, homoseksualitet eller udstødelse af lokalsam­ fund/familie pga. ”ulydighed”. Som vores case stories i dette nummer viser, er det om regel umuligt for kvinder at få hjælp fra myndighederne i hjemlandet. I en række lande tillader loven direkte, at en ægte­ mand eller bror dræber en utro kvinde – selv i et ellers udviklet land som Libanon, og indtil for nylig Tyrkiet. Og en mands mistanke og ord vejer mange gange tungere end kvin­ dens, man behøver ingen beviser. Kvinden er mandens ejendom og har ingen rettigheder. I Afghanistan kan det ikke lade sig gøre for en kvinde at bo alene – dvs. hun er helt i sine mandlige familiemedlemmers vold. I Nigeria er det almindeligt, at en familie sælger en datter til trafficking i håbet om at hun sender penge hjem, så resten af familien kan få mad. I Pakistan dræbes massevis af kvinder i deres eget hjem uden at mændene bliver retsforfulgt. Udover disse åbenlyse overgreb begået særligt mod kvinder, er kvinderne sam­ tidig dårligere stillet til at tale deres sag og klare sig selv, både i hjemlandet og som asylansøgere i Danmark. De har ofte kortere skolegang end mændene, eller har slet ikke fået lov til at gå i skole. De har ofte været holdt i hjemmet, uden adgang til infor­ mationer og hjælp. De bliver ofte forhindret i at stemme ved valgene. De er bundet af ansvaret for deres børn. Den danske asyllovgivning nævner flere steder, at enlige kvinder, navnlig med mindre børn, udgør en særligt udsat gruppe. En del kvinder har også fået både 4


asyl og humanitær opholdstilladelse udfra nogle af de nævnte situationer. Men man anerkender stadig i alt for ringe grad, hvor umenneskelig en situation mange kvinder befinder sig i. For eksempel har kun 2 kvinder nogensinde fået asyl pga. trafficking i Dan­ mark, hundredevis bliver afvist med risiko for gentagne overgreb. Oplevelserne hos en handlet kvinde er fuld­ stændig sammenlignelige med tortur og har ligeså ødelæggende effekt på offeret, men tages på ingen måde ligeså alvorligt. Selv de heldige kvinder, der får asyl, mødes af ny diskrimination. Kravene til permanent opholdstilladelse og statsborgerskab favoriserer igen mændene, som har længere skolegang og mere erhvervserfaring. De man­ ge, der bliver familiesammenført med en dansk mand, der viser sig at være voldelig, tør ikke blive skilt fordi de så mister opholdstilladelsen, og indsatsen mod tvangsægteskaber er helt utilstrækkelig.

UDVALGTE FUJ KVINDE-SAGER (anonymiserede) Sally Sally kommer fra et strengt islamisk, afrikansk land. Hun fik aldrig lov til at gå i skole, sådan som hendes bror gjorde. Hun har slidt for at betale for sine to halvvoksne søn­ ners uddannelse, og selv fra asylcentret sender hun stadig en del af sine småbitte lommepenge derned. Hendes største ønske er, at hun en dag får lært at læse og skrive – hvis hun får lov at blive i Danmark. Hendes far tævede hende for de mindste ting, og da hun fyldte 20 blev hun tvangsgiftet bort. Efter 4 år lykkedes det hende dog at blive skilt, men det tog yderligere et par år, før hendes far ville acceptere hende igen efter det. Hun fik et forhold til en anden kvinde, som foregik i dybeste hemmelighed i et par år. Men en dag fortalte en kusine, at alle vidste det, og at hun skulle passe på. Sally flyttede til en anden landsby hos en moster og holdt lav profil. Hun blev mere og mere nervøs, eftersom der er dødsstraf for homoseksualitet i pågældende land. Hun havde lært en dansk mand at kende, som kom jævnligt – og han indvilligede i at in­ vitere hende på turistvisum til Danmark, selvom de ikke var kærester. Hun turde ikke fortælle ham om sit problem, men håbede på at kunne blive i Danmark på en eller anden måde. Efter halvanden måned stak hun af og flyttede ind hos en bekendt fra hendes hjemland i Sverige. Hun fik at vide, at hun skulle holde sig gemt og ikke måtte kontakte nogen. Men politiet fandt hende ved et tilfælde, retur til Danmark og ind i Sandholm. 5


Hun er løbende i kontakt med sin bror og sine sønner, og fik gennem broren at vide, at hendes far har fundet ud at hun er lesbisk og truer med at slå hende ihjel. Hun modtog flere breve fra ham med samme budskab. Ifølge broren har landets sikkerheds­politi også været på besøg hos faren og talt længe med ham. Hun ventede 9 måneder på at komme til interview, og venter nu på afgørelsen. Hun er meget nervøs og græder ofte, sover dårligt, savner sine sønner. Har svært ved at huske datoer og koncentrere sig om indlæring. Hun siger, at hvis de sender hende tilbage, vil hun få sine sønner til at komme og hente hende i lufthavnen, for­ tælle dem sin sande historie og så begå selvmord inden hendes far eller sikkerheds­ politiet får fat i hende.

Betty Betty fortæller, at hendes mor døde ved hendes fød­ sel, og efter 4 år hos sin far voksede hun op hos sin faster. Hun kommer fra et fattigt, afrikansk land med et stort antal HIV-smittede. Hun har aldrig haft no­ gen form for ID-papirer, og har aldrig gået i skole. Til gengæld for mad og husly skulle hun passe fasterens mindre børn. Da hun var 15 år tvang hendes onkel hende til sex, og da hun fortalte det til tanten mente hun det var løgn, gav hende tæv og smed hende ud fra hjemmet. Betty opsøgte en Røde Kors-lejr og boede der et stykke tid, men kunne ikke holde det ud. Hun fandt en veninde, som var flyttet ind til ho­ vedstaden og arbejdede som prostitueret på gaden. Betty var også nødt til at gøre det for at skaffe mad, men som regel fik de kun meget små beløb for deres ydelser og havde svært ved at overleve. Hun blev tvunget til mange ubehagelige ting, og var ofte bange for at blive slået ihjel af mændende. En dag tilbød en kunde at tage hende med til Danmark, hvor han lavede for­ retninger jævnligt. Han skaffede hende et falsk pas og et visum og tog hende med. Efter nogle dage på et hotel i København, hvor hun skulle betjene en række danske kunder og var låst inde, lod han hende pludselig gå – fortalte, at hun skulle tage to­ get til Sandholm. Så der sidder hun nu, hendes sag er i Åbenbart Grundløs procedu­ re fordi hun ikke har noget asylmotiv. Hun har ikke noget imod at komme tilbage til sit hjemland, men kan ikke holde ud at skulle være prostitueret igen – alle de dårlige oplevelser har gjort, at hun har svært ved at være sammen med andre mennesker, får kvalme og klaustrofobi. FUJ arbejder sammen med ”HopeNow” på at sikre hende en bedre fremtid, evt. i samarbejde med NGOer i hjemlandet. 6


Attia Attia kommer fra Pakistan, tæt ved den afghanske grænse. Hun har en bachelor i engelsk og kommer fra en velhavende familie. Hun blev tvunget af sine forældre til at gifte sig med en velhavende advokat, der viste sig at være ekstremt voldelig overfor hende, og i øvrigt allerede gift. Gen­ nem årene kom hun flere gange på hospitalet og på kvindehjem pga. hans overfald, og hun har stadig ar og skader flere steder. Hun fulgte med ham på studievisum til England, og de fik en datter i 2007. Han blev rasende over, at det ikke var en søn, og slog også den lille pige. Attia anmeldte ham til de sociale myndigheder i England, som rådede hende til at blive skilt og lade være med at rejse tilbage til Pakistan med ham. Det fik han dog alligevel overtalt hende til, med falske løfter og forsikringer. Så snart de var tilbage i hendes svigerforældres hus, tog de hendes pas og visum og låste hende inde. Efter 6 mdr. lykkedes det hende at få lov at besøge sine foræl­ dre, og derfra kontaktede hun myndighederne og bad om hjælp. De svarede, at hun var gift efter islamisk lov og skulle adlyde sin mand. Hun kontaktede også den engel­ ske konsul, som ikke kunne hjælpe fordi hun er pakistansk statsborger. Hun flygtede endda en gang ud af et vindue med datteren og søgte tilflugt på den nærmeste politistation – efter 2 timer kom hendes mand og hentede hende. Hendes far sendte bud efter jirgaen, stammerådet, som kom hjem til dem. De medbragte nogle skilsmissepapirer, men advarede samtidig om at man ikke måtte blive skilt efter islams love. Hendes ægtefælle holdt en pistol mod hendes hoved, så hun skrev under uden at vide på hvad. Senere fik hun at vide, at jirgaen havde be­ sluttet at hun skulle dræbes som afskrækkelse overfor andre kvinder, der ville skilles. Morgenen efter skilsmissen forsvandt ægtefællen med deres datter, og senere har han givet hende besked om, at hun kan få barnet tilbage hvis hun betaler 20.000 £. Siden har hun ikke set sin datter og ved ikke, hvor hun er. Hendes søster fortalte samme morgen, at der var planer om at hun skulle hænges, så derfor flygtede hun til et kvindehjem i nærmeste storby. Det lykkedes hende at sælge sine smykker og få et visum til sin søster, som bor i Danmark. Hun er overbevist om, at hendes mand kan finde hende alle steder fordi han er en indflydelsesrig advokat med forbindelser til politi og myndigheder. Desuden har hun nu bragt skam over både hans og hen­ des egen familie ved at blive skilt og stikke af, så begge familier truer med at dræbe hende. Attia fik heldigvis asyl i første instans, men chancerne for at få datteren igen er meget små. 7


Hong Hong er en meget ung pige fra Kina, som an­ kom til Danmark gravid i 3. måned. Hun har fået afslag på asyl på trods af sine skræmmende oplevelser, angivelige forfølgelse fra myndig­ hederne og håbløse situation ved hjemvenden. Man mener, hun har forklaret divergerende om nogle få detaljer, som efter vores mening nemt kan skyldes forvirring og oversætterfejl. Hendes mor forlod hende da hun var lille, og hun voksede op med sin far. Efter endt skolegang kunne hun ikke finde arbejde, og sammen med faren åbnede hun en lille boghandel, som blev registreret i hendes navn. Fra butikken solgte hendes far også forbudte bøger, som hun ikke selv vidste meget om, og politiet kom og ransagede flere gange. En dag kom politiet og arresterede hendes far, mens hun selv var væk. En nær ven af hendes far fortalte, at politiet også havde spurgt efter hende. Hun var nødt til at gemme sig. Efter flere måneder i en anden by, hvor hun sov på trappeop­ gange, bad hun farens ven om hjælp. Han fortalte, at faren var blevet dræbt i fængs­ let, og at politiet stadig ledte efter hende. Han skaffede hende penge og kontakt til en menneskesmugler. Smuglerne fragtede hende og en lille gruppe andre unge piger med godstog gennem Rusland. De tog alle hendes ting og papirer, og de voldtog og misbrugte pigerne. En af pigerne forsvandt undervejs, og smuglerne sagde, at hun ville blive solgt ligesom den pige, hvis hun gjorde modstand. Undervejs gjorde de flere, uge­ lange ophold i øde huse og kældre, og skiftede til en minibus. Til sidst blev hun og en anden pige smidt af et sted med besked om, at nu kunne de selv finde til Tysk­ land. Med hjælp fra forskellige mennesker endte hun en dag tilfældigt i Danmark, hvor hun fik hjælp til at søge asyl. På det tidspunkt var hun gravid efter voldtæg­ terne, og havde det helt elendigt, græd nærmest konstant. Overvejede meget abort, men besluttede alligevel at få barnet. Hun taler kun kinesisk, og er derfor ret isoleret – men glad for sin lille søn.

FUJ har fået fast lokale i Fredsfondens Hus, Dronningensgade 14 på Chr.havn Meget generøst har vi fået stillet et lokale gratis til rådighed, hvor vi hver onsdag kl. 15-19 vil tilbyde rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Telefonnummer og mere information følger i næste nyheds­ brev, eller hold øje på hjemmesiden.


FUJ_nyhedsbrev_38