Issuu on Google+

ES WELC E G

E OM

REF U

Nyhedsbrev nr. 44 • Oktober 2012 Refugees Welcome / Komitéen Flygtninge Under Jorden

FLYGTNINGE

ISSN: 1604-8385

UNDER JORDEN –

br

ing

yo u r f a mil

ies

Ny aftale på plads omkring udflytning og arbejde!

Andre nyheder: • Høring om asylbørn, Christiansborg Beri og Amin, født og opvokset i danske asylcentre

• Kronik om tolkning • Status på Asylcenter Limbo

www.refugeeswelcome.dk / www.flygtningeunderjorden.dk kontakt@refugeeswelcome.dk / kontakt@flygtningeunderjorden.dk

STØT VORES ARBEJDE: Giro nr. 456 3719 / Netbank: 1551-4563719


FUJ/RW SIDEN SIDST:

HØRING: ASYLBØRN I DANMARK – VORES ANSVAR

• Hvem er vi? I øjeblikket er vi 11 rådgivere, hvoraf tre er på orlov af forskellige grunde. Vi har forskellig baggrund for at arbejde med flygtninge, bla. jura, international socialrådgiver, Globale Flygtningestudier, Udviklingsstudier og Migrationsstudier, sociologi og psykologi. Alle arbejder gratis, dog modtager vores forkvinde som noget nyt et mindre honorar for sine mange timers arbejde. Vi er helt afhængige af private donationer til vores udgifter.

Foreningen ”Asylbørnene Ud Nu” blev startet af juraprofessor Eva Smith og har indsamlet 30.000 underskrifter med krav om, at børn ikke skal bo i asylcentre. Vores forkvinde Michala har også været aktiv i denne forening siden starten, og hun stod for arbejdet med at arrangere en konference på Christiansborg d. 12. juni. Alle relevante personer blev inviteret som tilhørere, og en række af de ypperste eksperter (heriblandt fra Sverige og Norge) holdt korte, præcise oplæg omkring erfaringer med børn i asylsystemet. Dagen sluttede af med en paneldebat blandt partiernes ordførere. Baggrunden for at arrangere konferencen – i huj og hast – var et forsøg på at påvirke regeringens annoncerede udspil omkring udflytning og arbejde. I kommissoriet til embedsmandsudvalget, som skulle komme med anbefalinger, var børnenes særlige situation ikke nævnt. Vi frygtede, at man ikke ville være opmærksom på, hvor negativt livet i asylcentrene påvirker børn, men vores direkte henvendelser til udvalget gav ikke resultater. Derfor besluttede vi at gøre et forsøg på at samle alle, der vidste noget om dette område og henvende os direkte til politikerne med deres udsagn – og det lykkedes, trods meget kort tidsfrist. Og det virkede – i den endelige aftale, som nu er vedtaget, er det blevet sikret at børnefamilier maksimalt kommer til at opholde sig 6 mdr i modtagecenter og 12 mdr i udrejsecenter, hvis de får afslag, uanset om forældrene ”samarbejder”. Et fyldigt resumé af konferencens mange indlæg kan hentes som PDF på vores hjemmeside under Aktuelt.

• FUJ/RW har deltaget i følgende siden sidst: Walk Out of the Camps, maj Trampolinhuset havde arrangeret en meget flot event, hvor mere end hundrede asylansøgere og borgere vandrede hele vejen fra Center Kongelunden til Rådhuspladsen, og endnu flere kom med busser fra de andre asylcentre. Michala deltog i en debat sammen med forsker Zachary Whyte og to asylansøgere. Efter skøn musik gik alle til Peblinge Sø og dannede næsten en ring med hinanden i hænderne. En god, solrig dag med glade mennesker fra hele verden – i håbet om at regeringens plan om udflytning vil blive en forbedring. Folkemøde på Bornholm, juni Bedsteforældre for Asyl inviterede vores forkvinde Michala til at deltage i en paneldiskussion om Myter i Asyldebatten sammen med Røde Kors asylchef Anne la Cour, Socialdemokratiets ordfører Jacob Bjerregård og et medlem af Venstres Ungdom. Ordstyrer var Lone Kühlmann, og to unge flygtninge fortalte om deres egne oplevelser. Ramadanmiddag, august Både vores forkvinde Michala Bendixen og vores rådgiver Natasha Al-Hariri var inviteret, sidstnævnte i sin egenskab af forkvinde for Nydansk Ungdomsråd. Workshop om administration af Udlændingeloven, september Radikales Zenia Stampe og Liv Holm Andersen inviterede til en workshop på Christiansborg, hvor de efterlyste ris, ros og idéer til en forbedring af administrationen, og det kom navnlig til at dreje sig om Udlændingestyrelsens kontor for familiesammenføring. Udover at deltage indsendte vi også et notat på 3 sider med forslag. Workshop/tænketank hos DFUNK om Grækenland, september Et enormt antal flygtninge er fanget i Grækenland uden asylsagsbehandling og uden indkvartering eller mad. Vi deltog i DFUNKs arrangement, og vi har overført 5.000 kr til den græske NGO AITIMA med tanke på den forestående vinter. 2

NYT SAMARBEJDE MED ASYLCENTER HOLMEGÅRD PÅ LANGELAND En entusiastisk medarbejder på det kommunale asylcenter Holmegård har mange gange fulgt beboere ind til vores rådgivning. Så for at få klaret lidt flere på én gang arrangerede vi i september en tur, hvor 5 af os tog ned til centret og nåede individuel rådgivning til ca. 50 asylansøgere. Centret skaffede tolke, og dækkede udgiften til transport og frokost. Et fint samarbejde, som vi glæder os til at fortsætte: Personalet ved, at vi står klar med rådgivning, og vi får et bredere overblik ved at være i kontakt med et helt center.

3


STATUS PÅ DE 8 CASES I ”ASYLCENTER LIMBO”-RAPPORTEN

KRONIK OM TOLKEPROBLEMER

Nu er der gået et år, siden vi udgav rapporten om udsendelseshindringer. Vi har solgt og uddelt mere end 500 eksemplarer, og den blev omtalt både i TV, radio og en række aviser. For fem af de otte cases er der sket en ændring – ikke fordi den nye regering har ændret lovgivningen, men måske bla. fordi der er kommet opmærksomhed på deres sager. Information skrev en artikel om fænomenet (se http://www.information.dk/303044), hvor de kunne påvise, at der var sket et løbende fald i antallet tilladelser efter § 9 c, stk 2 (også kaldet 18-månedersreglen), som vi også skrev i rapporten: Fra 2001 og til og med 2009 blev givet 203 opholdstilladelser pga. udsendelseshindringer, men fra 2010-2011 er der kun givet én. Både Radikales og Enhedslistens ordførere mener, man bør se på kravene til samarbejde og underskrift, og at det forekommer absurd, når politiet stadig efter 10 år ikke mener, at sagen er ”udsigtsløs”.

Vores forkvinde Michala Bendixen skrev sammen med Enhedslistens Johanne ­Schmidt-Nielsen en kronik i Politiken d. 7. september, ”Dødsensfarlig tolkning”. Oversætteren har stor betydning i en asylsag, men alligevel er der ikke nogen form for kvalitetskontrol af de tolke, der anvendes hos myndighederne – og det er faktisk ikke muligt at tage en uddannelse som tolk i Danmark indenfor ikke-europæiske sprog. Kronikken indeholder en række anbefalinger til at løse problemet. Den kan læses i sin fulde længde både på Politikens og vores egen hjemmeside.

Amira og Ferhad + to børn, Syrien: I juli i år fik familien opholdstilladelse pga. udsendelseshindringer efter snart 11 år, og er nu flyttet til en lejlighed i Tårnby. De to børn ses på forsiden af dette nyhedsbrev. Det skete med hjælp fra advokat Marianne Vølund efter at de havde skrevet under på frivillig udrejse gennem et halvt år, og alle udsendelser til Syrien blev stillet i bero. Arman og Geretik + to børn, Azerbaidjan: Familien har ikke fået ophold, men er flyttet ud i egen bolig. Arman har fået det værre med sin ryg og venter stadig forgæves på operation efter 7 år i Danmark. Børnene har fået det bedre udenfor centret. Maryam fra Somalia: Som resultat af en dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol fik alle de 74 afviste somaliere i Danmark asyl, deriblandt Maryam. Læs om hendes videre forløb side 7-8.

4

Et nyt EU-direktiv har ført til en meget rigid og problematisk fortolkning i Danmark. Der stilles nu krav om, at man skal have taget fingeraftryk og foto, INDEN man ankommer til Danmark som familiesammenført. Dette kan kun gøres på en dansk ambassade, og det skal gøres indenfor 14 dage efter at ansøgningen er indgivet af den herboende person. Problemet er, at flygtninge ofte kommer fra lande, hvor der ikke er en dansk repræsentation – fx Somalia, Syrien, Irak. Det betyder, at ægtefællen/børnene straks skal begive sig ud på en farlig og dyr rejse til et naboland, ofte uden papirer og tilladelse til at opholde sig i nabolandet. Vi har et eksempel, hvor en somalisk kvinde måtte rejse med sine 6 børn og sin gamle mor på ladet af en lastbil til Etiopien og bo på et pensionat i flere måneder, mens sagen blev behandlet. Den samme rejse måtte to børn på 13 og 15 år foretage alene for at komme op til deres familie i Danmark. Et tredie eksempel er en somalisk kvinde med to små børn, som opholdt sig i Damaskus, hvorfra hun slet ikke kunne komme ud pga. borgerkrigen. Vi har skrevet til Folketingets udlændingeudvalg og til Justitsministeren med de tre konkrete eksempler og bedt om, at der bliver indført en dispensation i de tilfælde, hvor der ikke er en dansk ambassade i landet. (Se også Maryams historie s. 7-8)

LANGE SAGSBEHANDLINGSTIDER

Abdallah og Zainab + to børn, Vestbredden/Nordirak: Kort efter rapporten blev udgivet fik familien humanitært ophold pga. Zainabs sygdom, som opstod under den 10 år lange ventetid i asylsystemet. Nariman og Rashid + fem børn, kurdere fra Irak: Efter 12 år i Danmark fortalte forældrene til de danske myndigheder, at de ikke som tidligere oplyst var fra den irakiske side af grænsen, men den syriske. Det er svært at sige, hvordan det vil påvirke deres sag, men p.t. udsendes ingen til Syrien.

BIOMETRI – NY FORHINDRING FOR FAMILIESAMMENFØRING

”Asylcenter Limbo” kan stadig bestilles på tryk for 40,- kr eller downloades gratis som PDF fra hjemmesiden

På trods af myndighedernes forsikringer om, at de arbejder hårdt på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, finder vi løbende eksempler på helt absurd lange forløb. En afghaner, der har arbejdet for ISAF-styrkerne og medbragte en tyk mappe med original dokumentation for sit arbejde, måtte vente 5 mdr på at komme til interview hos Udlændingestyrelsen og derefter 11 mdr. på svar! Det var et afslag, så nu skal han i Flygtningenævnet, som p.t. har en ventetid på 8-9 mdr. Det er så to år af en ung mands liv, der går med konstant angst og bekymring for fremtiden. Han har for længst fået problemer med at koncentrere sig og svært ved at sove.

5


NY AFTALE OM ADGANG TIL UDFLYTNING OG ARBEJDE

UDVALGTE FUJ-SAGER:

I mange år har vi anbefalet, at asylansøgerne skulle ud af asylcentrene og have bedre muligheder for meningsfuld beskæftigelse. Sverige tog i 1993 konsekvensen af undersøgelser, der viste, at asylansøgere tager skade af at opholde sig i centre. Man flyttede samtlige asylansøgere (og det har altid været et meget højere antal end i Danmark) ud i almindelige boliger i kommunerne, suppleret med mulighed for at bo hos familiemedlemmer. Når man spørger dem, der har prøvet det danske og det svenske system, foretrækker alle det svenske. Glæden var stor, da vi læste i regeringsgrundlaget, at den nye regering ville gå i denne retning, og vi ventede spændt på anbefalingerne fra embedmandsudvalget. Som omtalt på forrige side viste det sig desværre umuligt at komme i dialog med udvalget – selv Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp blev knap nok spurgt. Da anbefalingerne endelig kom, var vi skuffede. Det blev ikke til nogen svensk model, men blot en udvidelse af det allerede eksisterende tilbud til afviste børnefamilier om egen bolig i tilknytning til et center. Når kommunerne ikke får ansvaret, er der intet incitament til integration, og dermed risikerer man en ny form for isolation. Vi skrev på opfordring fra nogle af ordførerne et notat på 5 sider med konkrete kommentarer til anbefalingerne. Det lykkedes Enhedslisten at få en del af vores forslag med, og alt i alt er det blevet en plan, som langt fra er perfekt, men som alligevel er en stor forbedring og et meget vigtigt skridt i den rigtige retning: At tage udgangspunkt i, at asylansøgere skal bygges op i stedet for at brydes ned, og have lov til at leve et selvstændigt liv.

Gammel dame under jorden i 13 år I marts måned blev vi kontaktet af en dansk kvinde, som bad om hjælp til en veninde. Veninden var født i Rusland, og kom hertil i 1996 via ægteskab. Hun er blevet dansk statsborger og har levet af sit arbejde som musiker i alle årene. Problemet var, at hendes mor kom herop på visum tilbage i 1999 og søgte familiesammenføring, men fik afslag. Hun turde dog ikke rejse hjem til Ukraine, hvor hun ikke havde nogen til at forsørge sig, og hun havde været udsat for trusler pga. sit arbejde med tjetjenske børn. Da vi kom ind i sagen, boede moren stadig ulovligt hos sin datter, og var efterhånden blevet 84 år, nu sengeliggende efter en hjerneblødning. Datteren turde ikke længere efterlade hende alene for at gå på arbejde. Vi hjalp med at forberede datter og veninde på den nødvendige rejse med moren fra Fyn og indskrivning i Sandholm. Imens skrev vi sammen to ansøgninger, en om humanitært ophold og en anden om familiesammenføring under særlige omstændigheder. Moren måtte blive i Sandholm, men fik straks tildelt personlig støtte. Datteren rejste frem og tilbage hver weekend fra Fyn til Nordsjælland, og FUJ betalte togbilletterne. Efter kun 3 mdr. fik moren opholdstilladelse som familiesammenført – helt usædvanligt hurtigt. Hun bor nu på et plejehjem tæt på datterens bolig, og alle er lettede.

Et af de allermest glædelige tiltag er, at der er afsat penge til at halvere sagsbehandlingstiden i løbet af 2013 – det er til stor gavn for både ansøgerne og det danske samfund! Det værste i aftalen er, at der stadig fokuseres på at presse de afviste til at skrive under på udrejse, selvom dette aldrig har virket. Aftalen indeholder ingen idéer til, hvordan afviste reelt kunne motiveres til at tage frivilligt hjem. Fremover bliver forløbet for en nyankommen således: • 6 mdr i et modtagecenter, derefter tilbud om at flytte ud (3 forskellige modeller) og arbejde eller studere. • Hvis man får asyl, flytter man direkte ud i blivende bolig. • Hvis man får afslag og samarbejder (dvs. skriver under på frivillig udrejse), får man lov at blive boende og beholde job/studie. • Hvis man får afslag men ikke samarbejder, flytter man til et udrejsecenter og mister retten til job/studie. Men børnefamilier får efter 12 mdr et nyt tilbud om en bolig udenfor centret, dog ikke job/studier. Læs en grundigere gennemgang af den nye aftale på hjemmesiden under Aktuelt. 6

Tjetjensk mor med teenagebørn ventede i 2 år på afgørelse i 1. instans X flygtede i 2009 fra meget grove overgreb og forfølgelse i Tjetjenien, efter at hendes mand var forsvundet. Hun og hendes børn blev udsat for voldtægt, voldeligt overfald, en trussel om blodhævn og en kidnapning. De ankom sommeren 2010, men sagen forhandledes mellem Sverige og Danmark, som først åbnede sagen i december 2010. Moren bliver først indkaldt til asylskemaskrivning i juni 2011 og til interview hos Udlændingestyrelsen i november 2011. Ved en fejl indkaldes sønnen først ikke til eget interview, selvom han i mellemtiden er fyldt 18 år, men den 16-årige datter indkaldes til interview og får sit eget udlændingenummer. På vores henvendelse i oktober 2011 svares der, at man ved en fejl ikke har indhentet akterne fra Sverige, men fremover vil man være meget opmærksom på sagen. I maj 2012 får vi oplyst, at der er indledt en Dublinforespørgsel til Sverige i februar 2012, på trods af at der allerede i december 2010 kom brev om at sagen behandles i Danmark. I juni 2012 blev sagen afgjort: De fik alle tre asyl – men ikke noget tillidsvækkende sagsforløb. Maryam Ali Nuur – asyl efter 10 år, og hvad skete der så? Maryams sag er beskrevet i ”Asylcenter Limbo”. Hun fik asyl efter 10 år, og hun er inderligt lykkelig for sin opholdstilladelse, på trods af den vanskelige start på hendes nye liv, som beskrives i det følgende. Hun blev installeret i en dyr 3-værelses lejlighed i Hillerød sammen med en anden somalisk kvinde, Anisa (tv. på billedet næste side), uden at man spurgte dem, om de overhovedet havde lyst til at bo sammen. » » 7


» » Kvinderne flyttede ind i lejligheden i april, og der fandt

Maryams kontaktperson fra Bedsteforældre for Asyl dem lige før påskehelligdagene i en iskold og sparsomt møbleret stue, siddende med deres dyner omkring sig, uden penge (heldigvis havde de fået 1000 kr med af Røde Kors), uden adgang til TV og uden at vide, hvordan man fik varme på systemet, hvordan man brugte de nye installationer i køkkenet og fællesvaskeriet. Modtagelsen af anerkendte flygtninge i kommunerne er desværre meget forskellig og til tider helt utilstrækkelig, ikke alle får den nødvendige hjælp til at forstå det danske system. Flygtningen har endnu ikke haft adgang til danskundervisning og har levet et afsondret liv i asylsystemet. Hvad betyder a conto, depositum, hvilke kommunalt ansatte står for hvad osv.? Maryam forstår ikke alle de kommunale papirer, som hun modtager, og hun kan ikke passe indkaldelserne og sikre kørsel til kontrol på sygehuset, fysioterapi og egen læge. Resultatet er, at hun har mistet flere vigtige aftaler. Maryam flyttede ind i april, og først nu, i oktober, er hun begyndt i skole. Hun er kisteglad for de tre dage væk fra lejligheden, som hun ellers har været lænket til i et halvt år. Hun har kun kunnet komme lidt ned på gaden med sin rollator, da hun er stærkt plaget af leddegigt. Hun har fået bevilling til kørsel med Movia, men der er fx ved transport til skolen en egenbetaling på 48 kr pr undervisningsdag. Det har hun svært ved at finde pengene til. Efter udgivelsen af ”Asylcenter Limbo” skete der noget utroligt for Maryam: hendes mand og 6 af hendes 7 børn blev fundet – den ældste er stadig forsvundet. Dem mistede hun kontakten til for 10 år siden under flugten, og har naturligvis været ulykkelig lige siden. Det er hendes søster, der bor i London, der har betalt for en eftersøgning i Somalia, og det viste sig, at familien befandt sig i en by meget langt fra Mogadishu. Der er nu søgt familiesammenføring, og de er alle draget til Etiopien for at få taget biometri på ambassaden (se artiklen om dette på side 5). Maryam kan nu kigge på de nye, små pasbilleder (sendt over mailen) af mand og børn – syv par alvorlige barneøjne stirrer ind i kameraet, 11-17 år. Manden er blevet såret i halsen under et angreb fra Al-Shabab og kan kun hviske. Vi krydser fingre for, at familien langt om længe bliver genforenet.

Husk vores åbne rådgivning for flygtninge, Dronningensgade 14 på Christianshavn

Hver onsdag kl. 15-19 tilbyder vi rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Man skal medbringe alle sine papirer – og tolk, hvis man ikke taler dansk eller engelsk. Ring gerne i forvejen, telefon 5055 8011.


Nyhedsbrev nr. 44