Page 1

HAVNEMAGASINET

0 1 / MARTS 2019

& FAKTA Alt om udvikling og drift af havne

Mod nye horisonter

Ballen Havn tester fremtidens elnet +

eforening

Nyt fra din branch

SKOVSHOVED HAVN I KAPLØB MED PÆLEORME S. 6

TEMA: VEDVARENDE ENERGI

PERSONLØFT I MASTEKRANEN IKKE TILLADT S. 42

I SØNDERBORG BETALER DU EFTER BREDDE S. 49


FLID & FAKTA er medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og udkommer 4 gange om året. Bladet sendes direkte til havnepersonale og –bestyrelsesmedlemmer m.fl. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark forkortet FLID er lystbådehavnenes interesseorganisation med 263 medlems­havne. FLID taler lystbådehavnenes sag over for bl.a. myndigheder og har siden stiftelsen i år 2000 haft stor succes med at præge og ændre nye bekendtgørelser og regler til fordel for danske lystbådehavne. Debatindlæg, nyheder, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m. er meget velkomne og sendes til: redaktionen@flidhavne.dk Deadline for FLID & FAKTA 2019 Nr. 2. juni 17. april 2019 Udgiver Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Idrættens Hus 2605 Brøndby tlf.: 4345 4360 www.flidhavne.dk www.havneguide.dk Layout og tryk Formegon Oplag 775 eksemplarer Copyright Artikler i FLID & FAKTA kan citeres med kildeangivelse jf. ophavsretslovens bestemmelser om citater. Gengivelse af hele artikler kan kun ske efter skriftlig tilladelse fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. Sekretariat Direktør Jesper Højenvang jesper@flidhavne.dk tlf.: 4345 4360 Redaktion og annoncer Trine Larsen trine@flidhavne.dk tlf.: 5055 3594 Administration og faktura Anna-Grethe Madsen administration@flidhavne.dk tlf.: 5149 0742 Forsidefoto Luftfoto Ballen Havn, Samsø. Denne tryksag er fremstillet på Svanemærket certificeret papir.

2

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


Indhold 5 Formandens Ord 6 Skovshoved Havn i kapløb med pæleorme 9 Klimaforandringer guf for pæleorme til privat bådudlejning 11 Et- nyeskubskatteregler

6

som hotel 12 Havnen - Bo i båd på Handbjerg Marina

Skovshoved Havn i kapløb med pæleorme. En dyr oplevelse og tæt på, at ormene fik overtaget.

15 Havmiljøvogter: Er du løbet tør for poser? undersøgelse af lystbådehavnens 16 FLIDs situation - udsigt til mere medvind 19 Sundhedsforsikring - nyt tiltag i FLID 21 Regionale møder TEMA

TEMA - Vedvarende energi i lystbådehavnen

22 Ballen Havn tester intelligent elnet 27 Solenergi dækker 60 pct. af Lohals energi 29 Fri og sikker adgang til indre danske farvande! - flere kommuner skal forberede 31 Kystsikring sig på oversvømmelse Nordkyst sikres med 11 mio. m 35 Sjællands sand

3

”Meget tyder på, at flere sejlere er blevet mindre tilbageholdende med at slå til, når muligheden for en bådplads byder sig, sammenlignet med for bare seks år siden”, ifølge FLIDs undersøgelse af havnenes situation.

Læs mere på side 16

MEDLEMSFORDELE Jeres havns medlemsskab af FLID giver adgang til en lang række fordele. Få mere viden om bl.a. rådgivning, lovnyt, vidensdeling, forsikringer og meget mere.

Læs mere på side 53 Foto: Allan Rieck

37 Skal vi markedsføre din nyhed? 39 Vild med Vand 41 Fyr op under økonomien - investér i en sauna 42 Personløft i mastekranen - hvad er lovligt? 43 Sikre alternativer for personløft 47 Egense Sejlklub - modtager 50.000 kr. 48 Gør havnen attraktiv - idehæfte kan bestilles efter bredde - nye metode i Sønderborg 49 Betal Lystbådehavn 50 TEKNISK BREVKASSE 53 Medlemsfordele 55 Opslagstavlen FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

3


Vi tilbyder robuste og innovative betalingsløsninger til havne og marinaer... · · · ·

Løsninger der tilbyder: Robusthed Driftssikkerhed Kvalitet

· · · ·

Betaling af havnepenge BEAS kodeløsninger Forsyningsstander til el- og vand Automater for servicefaciliteter, adgang, bad, vaskeri, miljøanlæg med mere BEAS Havnestyring program for håndtering af medlemmers både, pladser og kontrakter BEAS pladsstyring for autocampere Afregning af forbrug på faktura med integration til økonomisystemer BEAS - service og support Kontak os for en snak om mulighederne og oplev alle vores betalingsløsninger på www.beas.dk

PAYMENT SOLUTIONS BEAS A/S Brørupvænget 10 7650 Bøvlingbjerg Denmark

T +45 9788 5222 post@beas.dk www.beas.dk

START SÆSONEN MED NYE BAGAGEVOGNE -

Havnens navn laserskæres i bagende af vogn Fremstillet i el-poleret rustfrit stål Vognen er synkefri Møntlås

Bogense Yacht Service ApS Sejlerkajen 10, 5400 +45 6481 3675, per@bys.dk, www.bys.dk 4 FLID & FAKTA NR. 1 Bogense, MARTS 2019

Kontakt os gernee for et særligt ønsk i rustfrit stål


Formandens ord

VI SES DEN 27. MARTS - også denne gang med et stærkt fagligt program For Jesper og jeg var det igen en fornøjelse at komme rundt i landet til de regionale møder, med et flot fremmøde. Fra hele landet fik vi rigtig mange gode forslag og ideer med hjem i bagagen. Husk at vi i brancheforeningen også i det daglige står til rådighed for jeres spørgs­­mål. Vi har nu også Hans Jørgen Kallehauge ombord, han er den helt rette for jer vedrørende sparring omkring havnens primære konstruktioner, så I kan få en uvildig sparring, inden anlægsopgaverne sættes i søen.

Grøn Energi Flere havne i Danmark eksperimenterer med alternative energikilder, især solceller. Vi følger denne udvikling med stor interesse og FLID er stolte over, at Ballen Havn / Samsø Kommune er udvalgt som rollemodel i et stort EU-projekt om vedvarende energi i lystbådehavne. Temaet i dette nummer er derfor dedikeret til vedvarende energi og smarte elnet løsninger.

Personløft i kranen Bådene går inden længe i vandet og det medfører liv og trafik på havnene. Mange havne spørger os til råds, for hvilke regler gælder for de forskellige kraner? – må man fx hejse skipper og op i mastekranen, sådan som det sker på rigtig mange havne? Det kan I læse mere om på side 42. Generalforsamling 27. marts Snart ses vi til vores årlige generalforsamling. Vi har også denne gang interessante faglige indlæg med på dagen. I år afholder vi som noget nyt generalforsamling i Vingsted Hotel & Konferencecenter, Bredsten. I kan tilmelde jer online – læs mere om hvordan, på side 55. Lad os håbe, at den kommende sæson giver ligeså høj aktivitet i havnene som i 2018. Vi ses

"FLID er stolte over, at Ballen Havn / Samsø Kommune er udvalgt som rolle-model i et stort EU-projekt om vedvarende energi i lystbådehavne

Søren

Bestyrelsen Søren Hald (formand), Marselisborg. formandflid@gmail.com Hans Søby (næstformand), Svendborg. hans.soeby@svendborg.dk Birger Isaksen (sekretær), Sæby. BIIS@frederikshavn.dk Anders Dahl (best. medlem), Augustenborg. anders@augustenborg-yachthavn.dk Kenneth Højlund Jensen (best. medlem) Køge. kenneth.hoejlund.jensen@koege.dk Finn Mortensen (best. suppleant) Kolding. fcm@djk.dk Jesper Tjott (suppleant), Hellerup og Skovshoved. jet@gentofte.dk

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

5


Skovshoved Havn i kap Af Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

En af de havne herhjemme, der har oplevet pæleormene fra deres værste side, er Skovshoved Havn med 645 faste bådpladser. Et omfattende pæleormeangreb blev til et mareridt. Alle agterfortøjningspæle i havnen skal udskiftes efter blot 3 år. 250 borerør blev rammet, da det så allerværst ud. FLID & FAKTA kontaktede havnefoged for Skovshoved Havn, Jesper Tjott, for at høre mere om pæleorme-sagen.

Hvordan opdagede I, at der var problemer med pælene? Efter en mindre storm i november 2017 kunne havnepersonalet konstatere, at en af træpælene i havnen var knækket. Pælen var på det tidspunkt 3 år gammel. Da havnepersonalet trak pælen op til inspektion, stod det klart, at havnen havde fået besøg af pæleorme. Det gav en del bekymringer, da hele havnen var nybygget. Både broer, molehoveder og agterfortøjningspæle var af træ, som på det tidspunkt var omkring 3 år gamle.

"I løbet af 2018 endte det med, at der blev rammet borerør som agterfortøjningspæle i knapt halvdelen af havnen, svarende til ca. 250 borerør. Jesper Tjott, havnefoged Skovshoved Havn

Hvad gjorde I så? Vi kontaktede entreprenøren, der sammen med kommunen (bygherren) blev enige om at foretage træktest på pælene. Dermed kunne vi afgøre, om der var tale om en enkelt dårlig pæl, eller om vi stod overfor et udbredt problem. Havnen kontaktede en dykker, der foretog boreprøver i tilfældigt udvalgte pæle. Resultatet viste, at 17 ud af 20 pæle var angrebet af pæleorm. Vi foretog herefter trækprøver af ca. 30 pæle. Belastningen for prøverne blev sat efter, hvad den projekterede maksimale belastning af pælene kunne være. Vi testede altså med en belastning svarende til det, som en af de største både forventedes at kunne trække med under en regulær

6

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

storm. Her viste det sig, at ca. 25 pct. af pælene knækkede, når trækket nærmede sig den beregnede maksimale belastning. Vi kunne nu konstatere sammen med entreprenøren, at der var et generelt problem med pælene.

Hvad med ansvaret overfor bådejerne? Allerede i december skrev vi til de bådejere, der havde deres båd liggende i vandet henover vinteren. Vi opfordrede dem til at fortøje langs broerne eller som minimum have fat i fire agterfortøjningspæle. På det tidspunkt vidste vi ikke endnu, om der var et reelt problem med pælenes styrke, men vi valgte at informere om, at der muligvis var et problem. Hvordan gjorde I, da søsætningen nærmede sig? Sammen med entreprenøren fik vi ultralydsscannet alle pæle for at kunne identificere, om der var pæle, som ikke var forsvarlige at fortøje til. Det lykkedes os heldigvis at scanne alle pæle før sæsonstart den 1. april. Da sæsonen startede, var der 20 pladser, som vi ikke kunne bruge, og vi fandt hurtigt andre pladser til disse både. Samme måling foretog vi igen i juli måned for at sikre os, at vi ikke havde både liggende ved dårlige pæle. På den tid af året er det vanskeligt at finde andre pladser til berørte både. I samarbejde med entreprenøren blev vi derfor enige om at ramme borerør ved de pæle, der nu var angre-


løb med pæleorme "Men det er jo rigtig mange penge, der er på spil, og så kommer advokaterne på banen. Man kan sige, at det har været et kapløb mellem advokater og pæleorme hele 2018 i Skovshoved Havn. Jesper Tjott, havnefoged Skovshoved Havn

bet så meget, at det ikke var forsvarligt at fortøje til dem. I løbet af 2018 endte det med, at der blev rammet borerør som agterfortøjningspæle i knapt halvdelen af havnen, svarende til ca. 250 borerør.

Hvad gjorde I for at løse problemet? Vi har hele forløbet igennem haft et godt samarbejde med entreprenøren, hvilket har bevirket, at havnen kunne være i drift i hele perioden. Men det er jo rigtig mange penge, der er på spil, og så kommer advokaterne på banen. Man kan sige, at det har været et kapløb mellem advokater og pæleorme hele 2018 i Skovshoved Havn. Det var tæt på, at pæleormene fik overtaget, men i efteråret blev ormene overhalet, da der blev indgået en forligsaftale mellem bygherren og entreprenøren. Så nu er situationen den, at alle agterfortøjningspæle bliver udskiftet og alle pæle under broerne er blevet omviklet med ormedug. Pælene under broerne bliver ultralydsscannet de næste 2 år for at følge med i, om angrebet er stoppet.

Pæleormene laver huller i økonomien. Foto: Nationalmuseet. David Gregory.

Havnefoged i Skovshoved Havn, Jesper Tjott, og Jesper Højenvang fra FLID. Pæleormene breder sig. I Skovshoved Havn blev det en dyr oplevelse.

Enkelte pæle under broerne nåede at blive så hårdt angrebet, at de skal skiftes. Men det er et fåtal i forhold til de ca. 1.000 pæle, der bærer broerne.

Hvad gik der galt? Det er meget svært at sige præcist, hvad der gik galt. Pælene der blev angrebet, er af træsorten Cloisiana. De træpæle vi har i molehoveder og indre bølgebrydere er af typen Kakerelli. De viser ikke tegn på angreb. Syns- og skønsmanden tog ikke stilling til, hvorfor de blev angrebet, men konstaterede blot, at de var angrebet. Hvad gik godt? Heldigvis knækkede en pæl på så tidligt et tidspunkt, at vi henover vinteren havde en chance for at få undersøgt problemets omfang og lavet en afværgeplan. Havde vi ikke haft et så godt samarbejde med entreprenøren, som vi havde, kunne vi nemt have stået i en situation, der var gået i hårdknude. Konsekvensen heraf ville have været, at Skovshoved Havn havde været nødsaget til at lukke midlertidigt, da vi ikke havde vidst, om vi kunne tage ansvar overfor bådene. �

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

7


CC Design A/S er en virksomhed med speciale i flydende konstruktioner og vandbygning. I Danmark og andre nordiske lande udfører vi havnebyggerier, marinaer, havnebade, husbåde, ramning af pæle og faste broer. CC Design A/S og Marinetek: www.marinetek.net kan tilbyde den bredeste produktlinje og største erfaring indenfor flydebroer, med alt fra lette betonbroer, til store bølgebrydere, husbådspontoner samt fortøjningsbomme. Vi tilbyder gerne assistance med projektering af en ny opgave, i forbindelse med nyetablering eller renovering af en havn, eller med udvikling af øvrige aktiviteter i havnen. Vi kender vigtigheden af en god og gennemtænkt projektering, der kan minimere risikoen for uforudsete hændelser og optimere økonomien i projektet. Vi leverer desuden ydelser inden for ramning af pæle, faste broer, fortøjningsudstyr, spunsarbejde. Vi arbejder og producerer under ISO 14001, ISO 9001 samt Inspecta kvalitetsstyrings systemer.

8

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

Produkter • Vandbygning • Flydende løsninger • Flydebroer • Bølgebrydere • Havnebade • Marinaer • Husbåde • Fortøjningsudstyr • Redningsudstyr • Klyds, klamper • Fortøjningsringe • Forankringspæle • Agterfortøjningspæle • Landgange • Badebroer • Fender

KONTAKTINFO

CC Design A/S Adresse Kohaven 15 5300 Kerteminde Kontaktperson Christian Christiansen Telefon 6532 3396 E-mail cc@ccdesign.dk Hjemmeside www.ccdesign.dk


Klimaforandringer og rent vand er guf for pæleorme Majbritt Mikkelsen, hej@majbrittmikkelsen.dk og Hans Jørgen Kallehauge, hansjorgenflid@icloud.com

Pæleorme er et dyrt bekendtskab. Det vil kræve betragtelige summer at gardere sig mod angreb fra de sulte pæleorme, der i øjeblikket æder sig vej op gennem Østersøen.

havstrømmene i op til 30 dage. På nuværende tidspunkt oplever et flertal af danske lystbådehavne angreb af pæleorme og er tvunget til at budgettere med hyppigere udskiftning af træpæle.”

Pæleorme er et voksende problem i de danske farvande. Ormene, som i virkeligheden hører til muslingefamilien, spiser sig igennem træværk såvel i havnene som på bunden af havet, hvor de også er en trussel mod historiske skibsvrag. Årsagen til pæleormenes fremmarch skal findes i havets temperaturstigning. Ormene trives i lunere vande, men trods de aktuelle klimaudfordringer er havets termitter ikke et nyt problem, tværtimod. Både de gamle grækere, vikingerne og de opdagelsesrejsende havde problemer med pæleorm, der borede sig ind i skibene.

Behandling eller andre pæle? Som vi skrev i sidste nummer af FLID & FAKTA produceres der ikke længere M-klasse træ, som ellers har været anvendt i stor stil til agterfortøjningspæle og brokonstruktioner. Og umiddelbart er der ikke nye imprægnerede træprodukter på trapperne, til brug i havvand.

Rent, lunt saltvand er guf for pæleorme Hans Jørgen fra FLID er en erfaren havnebygger, der interesserer sig for den invasive muslingeart. Han fortæller: ”Udover at pæleormene udbredes som følge af stigende temperaturer lever de også godt i rent, saltholdigt vand. Tidligere, hvor vandet der blev udledt var mere forurenet, havde ormene trangere kår. Giftstofferne slog dem ganske enkelt ihjel. I dag er lovgivningen på området heldigvis strammet, men det rene saltvand giver altså ormene frit spil i havnebassinerne, hvor de på trods af deres beskedne størrelse kan æde sig igennem selv de kraftigste træstolper.” Pæleormene laver huller i økonomien I en artikel i Politiken fra februar 2019 kan man læse, at Göteborg kommune hvert år bruger 220.000 kr. på at udskifte pæle, angrebet af pæleorm. Hans Jørgen Kallehauge siger: ”Pæleormene spiser sig vej ind i budgettet. De formerer sig hurtigt, og larverne transporteres med

"Tidligere, hvor vandet der blev udledt var mere forurenet, havde ormene trangere kår. Giftstofferne slog dem ganske enkelt ihjel. Hans Jørgen Kallehauge, teknisk rådgiver i FLID

Beklædning af træpæle med folie/krympeflex udføres i nogle havne og der findes også firmaer, som leverer færdig indpakkede pæle. Endelig er der borerrør og jernbaneskinner, som i de fleste tilfælde har lang holdbarhed, men hvor katodisk eller anden beskyttelse kan være nødvendig for at undgå tæring. FLID er med i styregruppen for et nyt projekt, der har til formål at undersøge om agterfortøjningspæle kan produceres af genbrugsplast. Der ligger helt klart en opgave for de store pæleleverandører i at udvikle et attraktivt, stærkt og langtidsholdbart produkt, som pæleormene ikke kan sætte tænderne i, fx enten en betonpæl armeret mod bøjning eller en stærk kompositpæl. Den mest almindelige pæleorm langs danske kyster er Teredo navalis, som tåler lavere temperaturer, end de øvrige arter. Kilde: Politiken, 10. februar 2019

Foto: Nationalmuseet. David Gregory.

Vi går tættere på de forskellige nuværende løsninger og fremtidige muligheder i næste udgave af FLID & FAKTA.�

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

9


Når I skal have: -

uddybet opbygget moler rammet pæle / lavet broer lavet stenarbejde bundsikret lagt kabler pumpet materialer løst dykkeropgaver med mere Så kontakt os for at få et tilbud

REDERIET HØJ A/S. BLUMERSGADE 8 b. 8700 Horsens Tlf: 75 62 84 11. www.eh-dk.com, mail: eh@eh-dk.com 10

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


LOVNYT Et skub til privat bådudlejning Af Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

Udlej din båd og tjen 10.200 kr. skattefrit i 2019. Sådan forlyder de nye skatteregler, der trådte i kraft i efteråret 2018 og har tilbagevirkende kraft til 1. januar 2018. Af den del, der overstiger 10.200 kr., skal der kun betales skat af 60 procent af indtægterne. Skattereglerne for privates deleøkonomiske aktiviteter var genstand for mange og lange politiske drøftelser i 2018 om, hvordan man beskatter disse aktiviteter. Drøftelserne endte med en bred politisk aftale, hvorefter der blandt andet skulle indføres mere enkle regler for dem, der gennem Boatflex - eller tilsvarende platforme - udlejer deres båd.

Kun via platform fra 2021 Ifølge Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsselskabet BDO Danmark, er det vigtigt at notere sig følgende som privat bådudlejer:

I 2018, 2019 og 2020 gælder de nye fordelagtige skatteregler også for private, der selv lejer deres båd ud og selv indberetter til skat. Men fra og med 2021 gælder de standardiserede fradragsregler kun for de bådejere, som lader deres lejeindtægter indberette automatisk til SKAT via en udlejningsplatform, som eksempelvis Boatflex.

”Fra 2021 gælder skattereglerne kun, når den private bådejer udlejer sin båd via en platform Henning Boye Hansen, chefkonsulent, BDO Danmark

Hos Boatflex hilser medejer Jacob Bojesen de nye skatteregler velkommen. ”Vi kan se, at der er mange flere bådejere, som har fået mod på at udleje deres båd end tidligere, da det bliver langt mere attraktivt med en højere fortjeneste. Derfor er de nye regler et skridt i den rigtige retning. Ved at placere sin båd på en platform medfører det en lang række markedsføringsmuligheder, der kommer bådejere til gode og som kan være omkostningsfulde for bådejeren selv at håndtere, samt en sikker forsikringsløsning gennem Boatflex, der dækker alle udlejninger og som ikke påvirker bådejerens forsikring.,” siger Jacob Bojesen. �

TO GODE BUNDFRADRAG Efter de nye regler er de første 10.200 kr. i 2019 ved sådanne udlejningsaktiviteter helt skattefrie. Det startede med et bundfradrag på 10.000 kr. i 2018, men da bundfradraget reguleres hvert år efter prisudviklingen, er fradraget i 2019 steget til 10.200 kr. Af den overskydende del skal der kun betales skat af de 60 procent. Derudover får udlejeren endnu et fradrag, for de sidste 40 pct. af den overskydende del er fremover et skønsmæssigt bundfradrag, der skal dække udgifter og værditab ved udlejningen.

FLID FLID & FAKTA & FAKTA NR. NR. 4 OKTOBER 1 MARTS 2018 2019

11


Havnen som hotel Bo i båd på Handbjerg Marina Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

Flere havne ser muligheder i at udleje lystbåde til overnatning, som en form for hotel eller vandrehjem. Og mon ikke, at de nye skatteregler vil sætte ekstra gang i trenden? Et eksempel på bådejere, der får gavn af de nye skatteregler, er udlejere i Handbjerg Marina. FLID & FAKTA har talt med Handbjerg Marina om baggrunden for at starte udlejningskonceptet, ”Bo på Båd i Handbjerg Marina”, der giver havnen en fortjeneste på 30 pct. af udlejningsindtægterne. Handbjerg Marina ligger i bunden af den smukke Venø Bugt i Limfjordens vestlige ende. Herfra er der blot en halv times kørsel fra større byer som fx Struer, Skive og Holstebro med potentielle overnattende gæster til marinaen. Marinaen har sat privat bådudlejning til overnatning i system med et nyt forretningskoncept, der søsættes 1. januar. Målet er 15 udlejningsbåde i år 2019.

Stor interesse fra landturister ”Mange både i vores havn ligger ubenyttede hen det meste af tiden. Derfor opstod idéen om at udleje både til over-

100.000 GÆSTER I 2018 Handbjerg Marina er anlagt i 2014 og er på blot fem år vokset til et mekka for børnefamilier, vandentusiaster og alle med hang til den fri natur. Restaurant Pavillonen på marinaen siges at være områdets bedste fiskerestaurant. Takket være stor støtte fra marinaens mange frivillige er Handbjerg Marina fuld af aktivitet og blev i 2018 Holstebros største turistsucces med et samlet besøgstal på 100.000, hvoraf hovedparten besøger havnen fra landsiden.

Her ses Johannes Ruby og Tommy Jensen fra Handbjerg Marina, der begge har stillet til rådighed Bo på båd-projektet. 12 FLIDbåd & FAKTA NR. for 1 MARTS 2019

natning, som et alternativ til traditionelle overnatningsformer og som en ekstra indtægt til havnen. Vi ønsker på den måde at skabe mere liv på havnen og tiltrække flere gæster til området,” siger Johannes Ruby, bestyrelsesmedlem i Handbjerg Marina. Handbjerg Marina udviklede sin idé i samarbejde med Enheden for Erhverv og Turisme ved Holstebro Kommune. Et samarbejde, der mundede ud i forretningskonceptet Bo på Båd i Handbjerg Marina og en bevilling fra kommunen på 100.000 kr. I 2018 testede Handbjerg Marina konceptet i perioden fra august til oktober. Fire både meldte sig under fanerne og alle havde en fornuftig belægning i løbet af testperioden.

”Målet er 15 udlejningsbåde i 2019 Johannes Ruby, Bestyrelsesmedlem Handbjerg Marina

Havnemesteren byder velkommen ”Der ligger mange ressourcetimer bag udviklingen af konceptet, blandt andet at skabe klare retningslinjer imellem marinaens havneledelse, lejere og udlejere. Vi ønsker, at det skal være nemt at udleje sin båd. Det eneste bådejeren skal, er at melde sin båd til ordningen. For udlejernes vedkommende skal de kun henvende sig ét sted. Alle udlejninger sker derfor via havnekontoret, hvor havnemesteren tager sig af ind- og udtjekning,” siger Johannes Ruby. Midlerne fra kommunen er bl.a. anvendt til en online booking-funktion på marinaens hjemmeside samt markedsføring af konceptet. Udviklingen af konceptet har naturligvis kostet betydeligt mere end de modtagne


”Mange både i vores havn ligger ubenyttede hen det meste af tiden. Derfor opstod idéen om at udleje både til overnatning Johannes Ruby, Bestyrelsesmedlem i Handbjerg Marina

tilskud, idet der også er lagt rigtig mange frivillige timer i konceptudviklingen. Vi agter at udbrede konceptet til andre marinaer gennem en ”franchising” model, hvor vores betaling er en pct. andel af lejeindtægterne. Hvis der viser sig interesse fra andre marinaer, vil vi hurtigt kunne komme med et tilbud. ”Vi ser meget frem til at rulle konceptet ud, og vi har da også intensiveret vores markedsføringsindsats. I februar 2019 deltog vi bl.a. i Skandinaviens største feriemesse, Ferie for alle i Herning,” siger Johannes Ruby. Derudover er Bo på båd i Handbjerg Marina blevet partner i Dansk Kyst og Naturturisme, Feriehus i nye rammer, der omhandler alternative overnatningsformer, og som vi tidligere har beskrevet her i FLID & FAKTA.

Marinaen får 30 pct. ”Der er en gulerod i konceptet for både os på havnekontoret og for udlejer. For hver udlejning får marinaen 30 pct. af lejeindtægterne. Både fra andre marinaer er også velkomne til at tilbyde udlejning fra vores havn, når udlejningen sker via havnemesteren, og når bådene alene

anvendes til udlejning. For både udefra, får marinaen 40 pct. ved udlejning, da der for disse indgås aftale om No cure, no pay”, siger Johannes Ruby. FLID & FAKTA spørger afslutningsvis, om marinaen kan administrere ordningen i forhold til misbrug? Johannes Ruby er ikke bekymret: ”Da vi er en mindre havn, vil vi hurtigt opdage eventuelle lejere, der udnytter ordningen, eller fx er til gene for andre,” siger han og bemærker med et smil på læben, at man i alle udlejningsbåde har sat et stort billede op af skipper, og det er som om, at det har haft en præventiv effekt. �

ET PRISEKSEMPEL PÅ BÅDUDLEJNING I HANDBJERG MARINA: 2 personer kan leje en stor Hanse-båd med pris fra 3.920 kr. for en uge inkl. rengøring, linned og håndklæder. Det giver havnen en fortjeneste på 30 pct., som er lidt over 1.000 kr.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

13


”vi bygger bro mellem drøm og virkelighed”

NBC Marine tlf. 49 17 00 72 14

-

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

www.nbcmarine.dk

-

info@nbcmarine.dk


ER DU LØBET TØR FOR POSER? Af Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

Igen i år slår FLID-havnene et slag for havmiljøet ved at uddele havfaldsposer og havfaldssække fra havnekontorer fordelt over hele landet. I år vil Havmiljøvogternes poser og sække ikke automatisk blive tilsendt havnekontoret, sådan som det var tilfældet i 2018. Men er I løbet tør for poser og sække, er proceduren derimod, at I bedes kontakte Havmiljøvogterne direkte pr. mail havmiljoevogter@mil.dk.

serede. Ligeledes får I en plakat, nogle hvervebrochurer og tilmeldingskort til interesserede.

Nye tiltag i 2019 I løbet af 2019 vil Havmiljøvogterne teste plasticposedispensere opsat på strande, hvorfra alle med interesse for at samle affald på stranden, kan hente en pose. På billedet herunder ses en dispenser med plasticposer. Den er placeret på stranden ved Grenaa Marina.�

Havmiljøvogterne kan hente poser Havfaldsposer og havfaldssække er tiltænkt de havmiljøvogtere, der kommer forbi havnekontoret og viser deres havmiljøvogterkort, når de er løbet tør. Havmiljøvogterne er frivillige, der går foran i indsatsen for miljøet ved at samle affald op og naturligvis lade være med selv at smide noget på jorden eller til søs. Bag havmiljøvogterkampagnen står Forsvarets Søværnskommando, med det formål at beskytte vores farvande. Dette får du, når du bestiller nye havfaldsposer og -sække: Udover poser, får I det nye nummer af Havmiljøvogteren, som I er meget velkommen til at uddele til alle interes-

På billedet fra venstre: Holdleder fra Norddjurs Kommune Henrik Sørensen, Havmiljøvogter Lene Westermann Støve, driftsleder Palle Ove Nielsen og Søren Stabel fra Brandstifter.dk

Er I løbet tør for poser og sække? I er velkomne til at skrive en mail til Havmiljøvogterne på E-mail: havmiljoevogter@mil.dk og husk at opgive din adresse.

Mange frivillige er Havmiljøvogtere, nu kan de hente poser og sække i FLID-havne over hele landet, ved fremvisning af deres Havmiljøvogterkort. Foto: Casper Tybjerg.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

15


FLID UNDERSØGELSE

Udsigt til mere medvind i lystbådehavnene Af Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

Flere fyldte bådpladser og flere havne med voksende ventelister. 16 pct. af havnene har aktuelle planer om at udvide, og hovedparten af havnene forventer øget efterspørgsel på bådpladser inden for de næste fem år. Det viser resultaterne af FLIDs undersøgelse af lystbådehavnenes situation, der blev gennemført i efteråret 2018. Tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2012. Alt er dog langt fra positivt. For trods en spirende optimisme i branchen vidner resultaterne også om en situation, hvor det på flere områder bliver svært at drive lystbådehavn i fremtiden. Den helt store og kritiske udfordring er bådejernes høje alder. Derudover er mange havne bekymrede for deres økonomiske formåen til at renovere og vedligeholde havnens værker. For det tredje bliver det en udfordring at skaffe ressourcer til at udvide havnen med flere bådpladser og til at tilpasse havnens faciliteter efter nye brugertyper og moderne lystsejleres behov.

Aldersfordelingen – den helt store udfordring En række af de spørgsmål, som havnene skulle besvare, knytter sig til bådejernes alder. Analysens resultater vidner om en alarmerende stigning i bådejernes alder. Havnene vurderer, at hele 58 pct. er mellem 50-60 år og 29 pct. er over 60 år. Gruppen af bådejere over 60 år er steget med 8 pct. sammenlignet med FLIDs tilsvarende undersøgelse i 2012.

www OM UNDERSØGELSEN Situationen i danske lystbådehavne 2018 Undersøgelsen blev gennemført som en spørge­ skemaundersøgelse blandt FLIDs medlemshavne i efteråret 2018 og kan sammenholdes med tilsvarende FLID-undersøgelse af lystbådehavnenes situation, fra 2012.

16

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

Heldigvis er der da også optimisme at spore. Størsteparten af havnene (46 pct.) forventer nemlig et fald i gennemsnitsalderen, inden for de næste fem år. Det er en stigning på 10 pct. i forhold til FLIDs tilsvarende undersøgelse i 2012, hvor blot 36 pct. af havnene forventede et fald i bådejernes alder.

13 % 29 %

ALDERSFORDELING BÅDEJERE I 2018 40-50 år

58 %

50-60 år Over 60 år

”Det er glædeligt, at havnene giver udtryk for mere medvind i forhold til forventningerne om at nedbringe bådejernes gennemsnitsalder, inden for den nærmeste fremtid. Vi oplever da også en mere positiv udvikling, end undersøgelsen viser, idet de meldinger, havnene giver til os, løbende vidner om, at der rent faktisk er et spirende skifte på vej. Man oplever flere steder, at der igen er flere børnefamilier og yngre bådejere i havnen”, siger Jesper Højenvang, direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. En undersøgelse fra VisitDenmark fra 2017

FLIDs spørgeskemaundersøgelse om lystbådehavnenes situation viser et billede af havnenes ventelister, bådejernes alder, ledige bådpladser, fremtidige udfordringer og planer om udvidelse. Find hele præsentationen af undersøgelsen i FLIDs Vidensbank.


FLID UNDERSØGELSE

af lystsejlerturismen i Danmark viste desuden en stigning på 13 pct. i antallet af sejlere med børn siden 2006. ”Det ændrer dog ikke ved, at vi stadig i forhold til alderssammensætningen står i en kritisk situation, og at vi bør sætte turbo på det arbejde, som havnene og vi i FLID har iværksat med det formål at tiltrække yngre bådejere og nye brugere på havnene,” siger Jesper Højenvang og tænker her især på Vild med Vand-projektet i samarbejde med Dansk Sejlunion. Af de adspurgte havne, har 57 pct. ledige pladser i havnen. Tilsammen er der i disse havne lidt over 1.800 ledige pladser – svarende til i snit 31 pladser pr. havn. Det er 300 færre ledige pladser, sammenlignet med undersøgelsen fra 2012. På spørgsmålet om, hvorvidt havnen i de sidste tre år har fået flere eller færre bådpladser, svarer størsteparten (54 pct.), at de har fået færre ledige bådpladser, inden for de sidste tre år. Derudover forventer 84 pct. af havnene en stor eller nogen efterspørgsel på bådpladser.

Færre havne med venteliste Undersøgelsen viser, at der i dag er færre havne med ventelister, end for seks år siden. Til gengæld er vente-

19 %

listen vokset i de havne, der har en liste. Ventetiden er generelt faldet, især for både over 3,5 m i bredden. Andel af havne med venteliste til bådplads: • 84 pct. i 2009 • 58 pct. i 2012 • 53 pct. i 2018

Flere planer om havneudvidelser 16 pct. af de adspurgte havne har i dag konkrete planer om havneudvidelser. Til sammenligning havde 14 pct. af havnene i 2012 planer om havneudvidelse. �

DEN HELDIGE VINDER 1000-tak til de havne, der afsatte tid til at deltage i undersøgelsen. Vi udloddede tre flasker god vin blandt deltagerne. Den heldige vinder er fundet ved lodtrækning, og der er dyre dråber på vej til Gedser Lystbådehavn. Stort tillykke!

Total / snit

MIDTJYLLAND

SYDDANMARK Venteliste: 625 / 63 Ledige pladser: 823 / 39

26-50 ledige pladser Over 50 ledige pladser

Venteliste: 100 / 11 Ledige pladser: 189 / 16

Venteliste: 128 / 26 Ledige pladser: 177 / 16

0-25 ledige pladser 66 %

VENTELISTER FORDELT PÅ REGIONERNE NORDJYLLAND

LEDIGE BÅDPLADSER I 2018

15 %

HOVEDSTADEN Venteliste: 3019 / 158 Ledige pladser: 143 / 20

SJÆLLAND

Venteliste: 454 / 32 Ledige pladser: 475 / 40

Ventelisterne er størst i Region Hovedstaden – primært langs Øresundskysten. Men også i resten af landet oplever havnene en stigende efterspørgsel efter bådpladser. Region Syddanmark og Sjælland har flest ledige bådpladser.

NB: Al reference eller gengivelse af undersøgelsens resultater skal ske med kildehenvisning: Undersøgelse af lystbådehavnenes situation 2018, af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

17


NYT BRÆNDSTOF TIL DIESELMOTORER RENERE LUFT OG BEDRE NÆRMILJØ

RENERE LUFT MED SYNTETISK BRÆNDSTOF

*

Vi le Shel verer l GTL F i hel e lan uel Ring det. og h ør muli ghed om erne

Shell GTL Fuel er nyt og renere brændstof til dieselmotorer. Det er fremstillet af naturgas i stedet for råolie. Shell GTL Fuel anvendes direkte i eksisterende dieselmotorer og fungerer i alle blandingsforhold med diesel fra 0 til 100 %. Motoren skal ikke omstilles, og du kan se og lugte forskel fra første øjeblik motoren kører på ren GTL. Shell GTL Fuel opfylder den nye norm for brændstof til dieselmotorer EN15940 klasse A.

Fordele ved Shell GTL Fuel

P P P P P P

Praktisk taget fri for svovl og aromater Farveløs og næsten lugtfri Højt cetantal (75-80) Brænder renere – mindre røg Høj biologisk nedbrydelighed Sænker NOx- og partikeludledningen med op til 38 %

Ring og hør mere Allan Jensen Distriktschef Østsjælland, Lolland og Falster 2220 5212

18

Brian Bach Distriktschef Fyn og Vestsjælland 4186 3484

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

Arne Hansen Distriktschef Syd- og Sønderjylland 2220 5130

Kjeld Kjær Distriktschef Nord- og Midtjylland 2220 5131


NYT TILTAG I FLID

Tilbud om sundhedsforsikring Af Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk

Fremover kan medlemshavne tegne en sundheds­ forsikring via FLID hos Dansk Sundhedssikring.

Der er mulighed for at tegne forsikringen for ægtefælle eller samlever.

Havnen bestemmer selv om den skal omfatte en, flere eller alle ansatte. Det kan også omfatte bestyrelsesmedlemmer, men det kræver, at der er en økonomisk transaktion mellem disse og havnen i form af enten løn eller honorar.

Prisen er 2.278 kr. pr. person. Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte: FMG/Niels Schiellerup på telefon 23 66 26 24, eller pr. mail: nsr@fmg.dk �

Sundhedsforsikringen fungerer som en kollektiv ordning og der skal ikke afgives helbredsoplysninger. Der er desuden ikke aldersbegrænsninger på forsikringen.

JJN Consult Rådgivende Ingeniørfirma er etableret i 2014 af civilingeniør Jørn Jensen.

Efter 45 år i Niras A/S og Hostrup-Schultz & Sørensen Rådgivende Ingeniører Jensen valgt FLID & FAKTAhar - NR.Jørn 3/2016 19i ikke at gå JJN Consult Rådgivende Ingeniørfirma er etableret på2014 pension men at Jørn fortsætte af civilingeniør Jensen.sit ingeniørmæssige virk og blive selvstændig.

Efter 45 år i Niras A/S og Hostrup-Schultz & Sørensen Rådgivende Ingeniører har Jørn Jensen valgt ikke at gå JJN Consult løser rådgivningsopgaver inden for på pension men at fortsætte sit ingeniørmæssige virke havnerelaterede projekter med hovedvægt på fiskeriog blive selvstændig.

og lystbådehavne, mindre trafikhavne, diversse kajer Consult løser rådgivningsopgaver inden for og ogJJN bolvæker samt færgehavne, færgelejer havnerelaterede projekter med hovedvægt på fiskeribeddingsanlæg. I de senere år er tilstandsrapporter o og lystbådehavne, mindre trafikhavne, diversse kajer forslag til vedligeholdelse af diverse havneanlæg og bolvæker samt færgehavne, færgelejer og blevet en at mine beddingsanlæg. I despidskompetancer. senere år er tilstandsrapporter og

over projekter helt eller delvist gennemført i JJN Consult regi

forslag til vedligeholdelse af diverse havneanlæg blevet en at mine spidskompetancer.

tandsrapporter samt Havneanlæg Sager for entreprenører Sager for/med arkitekter Oversigt over projekter helt eller delvist gennemført i JJN Consult regi tbådehavn Chr. Winther Sti (Furesøen) Vedbæk Nordstrand v/H6K Havne- og tilstandsrapporter samt Havneanlæg Sager for entreprenører Sager for/med arkitekter v/ fa. Kystsikring

dehavn

havn

Rosenvold Lystbådehavn

Chr. Winther Sti (Furesøen)

Kignæs Lystbådehavn Skive Søsportshavn Kulhuse Havn. Ny bølgeskærm

anlæg for Valkyrien Køge Kyst. Nyanlæg for Valkyrien

Middelgrundsfortet. Havneanlæg. Bygherrerådgivning

Igangværende sager

Vedbæk Nordstrand v/H6K

Middelgrundsfortet. Havneanlæg. Loddehøj Jollehavn. Projekt godkendt Bygherrerådgivning

Springforbi. Kyststi v/BOGL

Loddehøj Jollehavn. Projekt godkendt Dragør Havn. Ideprojekt (er) Afventer udførelse i 2018

Jyllinge Vinterbadebro. v/H&K

Dragør Havn. Ideprojekt (er)

Eget regi og assistance v/H&K

Dragør Havn. DiverseA/S reparationsarbejder Sea Services Sea Services A/S

Christianhavnsv/Kanal. Bolværk fa. Kystsikring Sea Services A/S

Springforbi. Kyststi v/BOGL

FrederiksholmsSea kanal. Brokaj. Services A/S Beregninger. CC Design Frederiksholms kanal. Brokaj. Gilleleje Havn.Beregninger. Servicekaj CC Design Gilleleje Havn. Servicekaj v/fa. Kykstsikring

Jyllinge Vinterbadebro. v/H&K

Christianhavns Kanal. Bolværk

Ny bølgeskærm

Igangværende sager

v/fa. Kykstsikring

Afventer udførelse i 2018

Nykøbing Sj. Havn. Digehytter Sj. Havn. Digehytter Eget Nykøbing regi og assistance v/H&K

Humlebæk Havn. Reparation af ndr. mole v/fa. Humlebæk Havn. Reparation af ndr. mole v/fa. Kystsikring Kystsikring

Dragør Havn. Diverse reparationsarbejd Kalundborg Kystbeskyttelse

Kalundborg Kystbeskyttelse

Furesøbad.for Forstærkningsprojekt for yderbroen i Å. Broanlæg Odense Munke Å. Broanlæg Munke rstærkningsprojekt yderbroen i Odense Mose for Mose for havneanlægget Havne- og Anlæg et Munck Havne-Munck og Anlæg

Lynettehavnen. Bro- og traveliftsanlæg for Lynettehavnen. Bro- og traveliftsanlæg Strömma v/ fa. Kystsikring Strömma v/ fa. Kystsikring

Svendborg Havn. Diverse opgaver på øerne

vn. Diverse opgaver på øerne

Tlf. +45 3033 7234

Tlf. +45 3033 7234

|

|

www.jjnconsult.dk

www.jjnconsult.dk

|

|

joern@jjnconsult.dk

joern@jjnconsult.dk

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

19


SPECIALIST I OMRÅDESIKRING BOMME . DREJEPORTE . SKYDEPORTE . PERSONKARRUSELLER . HEGN . PULLERTER

Vi er eksperter i sikring af lystbådehavne:

Vælg NS Entreprise som partner for en sikkerhedens skyld NS Entreprise laver område- og terrorsikring i hele Danmark. Vi er et nystartet firma, men med en meget stor portion erfaring i bagagen i skikkelse af grundlægger og ejer, Nikolaj Skovgaard, der har været i branchen i mange år. Vi kan vores kram med sikkerhed! Vi har et stort kendskab til både produkter, personer og servicebehov hos kunderne, som typisk er lystbådehavne, industrivirksomheder og private. Vi ved præcis, hvad det handler om for vore kunder og samarbejdspartnere. Vi skriver Service med stort og skuer ikke til tid, ugedag og klokkeslæt, når en opgave skal løses. Så løser vi det efter det muliges kunst.

20

Vi sælger, leverer, monterer og servicerer i hele Skandinavien. Vi er eksperter i ELKA portautomatik (Torantriebe) og har et omfattende reservedelslager fra dette firma. Vi står bag et unikt servicekoncept, som vi gerne vil præsentere dig for. Det er din sikkerhed for den bedste aftale. Kontakt NS Entreprise hvis I overvejer nyetablering eller vil spare penge på en serviceog vedligeholdelsesaftale. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på hjemmesiden www.nsentreprise.dk

Aut. Bomme

Personkarruseller

Område- og Terrorsikring

Aut. Pullerter

Aut. Skydeporte

Personsluser

Aut. af eksisterende porte

Trafiktælling

Aut. Drejeporte

Skydebomme

Adgangskontrol

Induktionssløjfer

Speedgates

Alt i hegn

NS Entreprise | Redstensgade 19A, 6400 Sønderborg | www.nsentreprise.dk | | +45 26 20 86 84 | CVR: 39029227

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019 mail@nsentreprise.dk


Regionale møder - Trends, tilbud og havnetakster Af Jesper Højenvang @jesper@flidhavne.dk

I januar blev der afholdt regionale møder over hele landet. I byerne Vejle, Aalborg, Kalvehave og Køge blev der livligt diskuteret og udvekslet erfaringer. Emnerne spændte bredt. Dels offentliggjorde FLID den for nyligt gennemførte undersøgelse om lystbådehavnenes situation, for at få en pejling om, i hvilken retning udviklingen går i havnebranchen. Læs om undersøgelsen og se resultaterne her i bladet, på side 16.

www

Præsentationen fra møderne kan findes i FLIDs Vidensbank.

Af andre emner var der fokus på, hvordan havnene kan gøre sig attraktive med mere liv og omsætning uden for sæsonen. Derudover var der debat om havnetakster samt indlæg med gode råd og anvisninger, når havnene skal indhente tilbud på entreprenørarbejde. �

Vi har jeres nye havnekran..!

SKS-Kraner har løsningen, der kan og vil dække jeres behov - uanset om det er en mindre mastekran eller en af de helt tunge løsninger.

Tlf. +45 4619 5253 · www.skskraner.dk FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

21


TEMA: Vedvarende energi i lystbådehavnen

Ballen Havn tester intelligent elnet Af Trine Larsen, @trine@flidhavne.dk

Samsøs største lystbådehavn er udvalgt som testhavn i et banebrydende EU-projekt, der skal hjælpe ø-samfund med begrænsede elnet i at øge anvendelsen af vedvarende energi. Projektet hedder SMILE (SMart Islands Energy Systems) og hensigten er i 2019 at afprøve, hvordan det er muligt at energioptimere Ballen Havn ved at lagre og styre energien fra solceller.

by er Samsøs ferieby nummer ét og byder på masser af restaurationer, tøjbutikker, indkøbsmuligheder og lokalhygge. I højsæsonen søger mange fra øen ned mod Ballen Havn, der er Samsøs største lystbådehavn med 10.000 gæsteanløb årligt. I højsæsonen er der derfor et stort pres på elnettet i havnen, der er på sit højeste i uge 29, når Samsø Festivalen finder sted.

Samsø blev i 1997 af regeringen udvalgt som rollemodel for et samfund baseret på vedvarende energi. Øen er i dag CO2neutral baseret på solceller, vindmøller og biomasse. Øen producerer så meget strøm, at de eksporterer til fastlandet. Visionen er at blive fri for fossile brændsler i 2030.

”Vi oplever en kritisk periode på ca. seks uger i højsæsonen, hvor der kan være flaskehals i havnens strømforsyning. Vi er positive overfor at være udvalgt til SMILEprojektet, fordi det for os er en rigtig god mulighed for at afprøve, hvordan vi kan energioptimere havnen og forhåbentligt være til inspiration for andre, der også overvejer grøn energi,” siger Frederik Bilsted Pedersen, afdelingsleder for Samsø Lystbådehavne og færgeoverfart.

Elnettet gløder i juli Samsø er også en populær ferieø og behovet for strøm svinger i forhold til, om det er høj- eller lavsæson. Ballen

Her ankommer stålkabinen, som huser det store batteri.

22

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


"For os er en rigtig god mulighed for at afprøve, hvordan vi kan energi­ optimere havnen Frederik Bilsted Pedersen, havneleder Samsø Lystbådehavne

Valget faldt på solenergi En af deltagerne i projektet er Samsø Energiakademi, der ligger ca. 300 meter nord for havnen. "Sådan som det er nu, er der en enkelt strømforsyning ind til havnen," fortæller Jan Jantzen, projektleder hos Samsø Energiakademi og fortsætter: "For at løse behovet for strøm i de travle perioder, kunne vi have valgt at investere i en større ledning og på den måde øge strømtilførslen.

Vi overvejede også at placere en vindmølle på havnen, men det vurderede vi som upopulært på en lystbådehavn. I stedet besluttede vi at montere solceller på havnen. Der er i dag solceller på taget af havnekontoret, på rækværket mod syd langs med molen, på toiletbygningen og på det lille røde pakhus for enden af molen."

Kæmpe batteri på 240 kWh Det lille røde pakhus er også den stålkabine, der huser batteriet. Væggene er forstærkede for at optimere brandsikkerheden, og en inverter laver solenergien om til vekselstrøm. Et ventilationsanlæg og en varmepumpe sørger for en passende rumtemperatur til batteriet. Pakhuset ønsker Ballen Havn på sigt at indrette som en formidlingspost med en levende fortælling om vedvarende energi for både børn og voksne. Det ligger dog udover budgettet og havnen er derfor i gang med at søge midler.

Fakta om batteriet på Ballen Havn

• Anvendelse af batterisystemet i Ballen Havn skal sikre stabilitet i strømforsyningen baseret på vedvarende energi • Batteriet lagrer energi til senere brug – dermed kan sejlerne anvende solenergi efter solnedgang • Batteriet er 240 kWh, inverteren er 50 kW • Havnen har et solcelleanlæg på 60 kW til at forsyne batteriet. • Batteriet fylder det samme som tre store køleskabe. De står placeret i en stålkabine på havnen, der qua sin

Havefoged Frederik Bilsted Pedersen ved de store batterier i kabinen på tilsammen 240 KWh. Udefra ligner de tre store køleskabe.

stålrammekontruktion gør, at kabinen kan transporteres • Kabinen står inde i et rødt pakhus i maritim stil • Kabinen fylder 8 m2 og måler 2,3 m fra gulv til loft • Batteriet ankom i december 2018, leveret af partner i projektet Lithium Balance. • EU-projektet SMILE har doneret batteriet og 200 elstik, pris 1,5 mio. kr. Samsø kommune har investeret det samme.

Hænderne er godt placeret i lommen, sådan ser batteriet ud indvendigt.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

23


TEMA: Vedvarende energi i lystbådehavnen

"Havnens Smart Grid gør det muligt at monitorere de elektriske belastninger og dermed kan vi styre strømfordelingen. Jan Jantzen, projekter for Samsø Energiakademi

Smart Grid = intelligent elnet Øget indfasning af vedvarende energi stiller store krav til elnettets fleksibilitet og strømstyring. Projektet indebærer derfor, at Ballen Havn installerer et intelligent elnet. Det intelligente elnet kaldes et Smart Grid-system. Det kan sammentænke produktion og styring af forbruget. "Vi har installeret et netværk, hvor energi-kilden (solceller) er forbundet med lagringsfaciliteterne (batterier). Havnefogeden kan styre kredsløbet ved hjælp af software (en app). Havnen bliver på den måde langt mindre sårbar overfor energiknaphed og vi vil blive i stand til at udnytte de svingninger i produktionen, der naturligt følger med solenergi," siger Jan Jantzen. Havnens Smart Grid gør det muligt at monitorere de elektriske belastninger og dermed kan vi styre strømfordelingen. Det sker ved at tænde og slukke fx. saunaen, spildevandspumpen, cirkulationspumpen i servicebygningen, m.m. ”Vi regner med, at batteriet er fyldt ved 16-17-tiden. Vi kan dermed udskyde de opgaver, der kræver meget el til

24

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

sidst på dagen. Fx kan vi starte vores spildevandspumpe om natten. Dermed er batteriet tømt for energi om morgenen og klar til at blive lagret på ny. Det er godt for miljøet, men det er også godt for havnens drift," siger Jan Jantzen.

Elmålere på 300 stik Det kræver en del forarbejde at omstille havnen til det nye elnet. Havnen har udvidet med flere el-standere på broerne og man har skiftet stik i både de nye og gamle standere. Der er skiftet sikringer i 300 stik, de har fået 16 ampere i stedet for 6 ampere. Med 16 ampere prøver vi at styre os ud af flaskehalse, så sejlerne kan få mere kraft. Derudover har alle stik fået påmonteret deres egen måler. "Vi måler størrelsen af tomgangsforbruget og vi måler præcist, hvor meget strøm, hver enkelt båd bruger. Vi kan efter testperioden se, om der er et mønster i sejlernes strømforbrug," siger Frederik Bilsted Pedersen. I samarbejde med Teknologisk Institut, der står for sikkerheden, kan afprøvningen være med til at høste


en masse gode erfaringer for, hvordan havnen fremover bedre kan planlægge og forudsige strømforbruget.

der ønsker at gøre en ekstra indsats for, at vi driver en havn med omtanke for miljøet. Fra sejlernes side kræver det, at man måske lige overvejer en ekstra gang, hvornår man benytter servicefaciliteterne, eller om man lige skal vente med at lade batteriet op," siger Frederik Bilsted Pedersen og tror på, at arbejdet med vedvarende energi i havne blot har set sin begyndelse.

Grøn strøm - betaling efter forbrug Når lystsejlerne anløber Ballen Havn, sætter de blot stikket i, som de plejer. Men fra 1. april er der først strøm, når havnepladsen er betalt. Betalingen sker via en app.

Perspektiv for Samsø Det er planen, at Smart Grid og intelligente elnet skal integreres flere steder på Samsø. Ballen Havn er det første sted på øen, hvor man afprøver systemet. Derudover vil Samsø reducere øens varmeefterspørgsel ved hjælp af varmepumper og arbejde på en omlægning af transport på øen til el og biomasse, det gælder for både landtransporten og færgeoverfarten. �

Hidtil har lystsejlerne betalt strøm som et fast tillæg på 10 kr. oveni havnelejen. Fremover betales efter forbrug, og på sigt, når havnen har testet det nye elnet, vil man vurdere om priserne på strøm skal variere henover dagen og dermed afspejle udbuddet af strøm. Sidstnævnte må dog komme an på en prøve, siger Frederik Bilsted Pedersen: ”Vi mener umiddelbart, at denne differentierede betalingsform har gode og grønne perspektiver, for de sejlere

Der testes på tre øer ORKNEY (UK)

Land ystem

SAMSØ (DK)

MADEIRA (PT)

Solar and Woodchip district heating plant

H2

3 Ballen Funchal

3 Cable to mainland Scotland

Paludan Reef

5 10

Cable

Smart Islands Energy system SMILE-Projektet er støttet med 82 mio. kr. og det betyder, at ni Smart Grid-teknologier etableres på tre europæiske øer, hhv. Samsø, Orkney og Madeira. Hver ø har sin udfordring og får derfor installeret forskellige testsystemer. I Ballen Havn tester man, som det eneste sted, et intelligent elnet i en lystbådehavn og erfaringerne herfra kan frit kopieres af andre danske og øvrige europæiske havne.

Danmark deltager i projektet med flere partnere, herunder Ballen Havn, Samsø Kommune, Samsø Elektro, Samsø Energiakademi, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og den danske producent af energilagringssystemer Lithium Balance.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

25


Fleksibelt Fleksibelt rederi rederi med med 30 30 års årserfaring erfaring »»Uddybning Uddybning »»Oprensning (forurening) Oprensning (forurening) »»Stenarbejder Stenarbejder »»Bjærgning Bjærgning »»Erosionsbeskyttelse Erosionsbeskyttelse Havneudvidelse »»Havneudvidelse » Søentreprise » Søentreprise » Indpumpning » Indpumpning » Kabelrender » Kabelrender » Kyst- og Strandbeskyttelse » Kyst- og Strandbeskyttelse KONTAKT

KONTAKT info@dbbdredging.dk info@dbbdredging.dk Stefan Andreasen mobil 2010 9167 Stefan Andreasen mobil 2010 9167

Dbb de sidste sidste30 30årår været DBBdredging Dredginghar hargennem gennem de med til med at oprense og anlægge mange nye været til at oprense og anlægge mange lystbådehavne i Danmark. Vi erVieteretableret nye lystbådehavne i Danmark. et etableret vandentreprenørfirma, vores flåde flåde vandentreprenørfirma,og ogflere flere skibe skibe i vores specieltdesignet designettiltilat atarbejde arbejde ii lystbådehavne lystbådehavne erer specielt medlav lavdybgang dybgangog ogklapbund. klapbund. med Besøg vores webside for at læse mere om vores

Besøg vores webside for at læse mere om ydelser og opgaver samt flåden med CAT 390 vores ydelser ogVores opgaver samter flåden gravemaskiner. kapacitet fleksibelmed og CAT 390 gravemaskiner. Vores kapacitet vi har de rette fartøjer til at løse din opgave. er fleksibel ogatviden harbedste de rette fartøjer at løse din Vi mener, reklame er ettilveludført opgave.Vi arbejde. mener, at den bedste reklame er et veludført arbejde.

www.dbbdredging.dk www.dbbdredging.dk DBB Dredging | Borneovej 28 | Aarhus C | Tlf. 8730 8400

26

Dbb dredging | Borneovej 28 | Aarhus C | Tlf. 8730 8400

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


Solenergi dækker 60 pct. af Lohals Havns forbrug Af Trine Larsen, @trine@flidhavne.dk

Et eksempel på en havn, der også gør brug af solenergi, er Lohals Havn på Langeland. Da Lohals Havn i 2016 renoverede havnen, blev det besluttet at etablere et solcelleanlæg på taget af servicebygningen. Anlægget har en kapacitet på 20 kW og dækker mellem 60 og 70 pct. af havnens årlige energiforbrug på 33.000 kWh. For at udnytte anlægget bedst muligt, har havnen bygget et batteri, der akkumulerer strøm til forbrug om aftenen. ”De fleste sejlere anvender strøm om aftenen til fjernsyn, kaffemaskine, opladning af iPads og hvad man ellers har ombord. Det giver derfor rig mulighed for os til at tanke solenergi i løbet af dagen,” fortæller Birger Printz, der er bestyrelsesformand i Lohals Havn.

Renoveringen i 2016 kostede omkring 3,5 mio. kr. og blev gennemført med støtte fra A.P. Møllerfonden, LAG-midler og andre mindre og lokale fonde samt havnens egne midler. Investeringen i solcelleanlægget kostede 364.000 kr. ud af budgettet. Solcellerne er placeret på den lange, sorte bygning, som havnen kalder ”Banjen”. Banjen huser havnens cafe, service­faciliteter, sejlerkøkken m.m. Solcellerne er nøje udvalgte og et diskret ydre gør, at gæsterne ikke lægger mærke til cellerne på taget. ”Som det ser ud i øjeblikket, regner vi med at solcelle­ anlægget er tilbage­betalt inden for 10 år,” siger Birger Printz. �

Sejerø Havn

A1 Consult er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma, der tilbyder højt specialiseret ingeniørbistand inden for anlægstekniske og tværfaglige projekter. Med A1 får du individuel rådgivning og sparring i øjenhøjde, og vi ved, hvad der skal til for at drive og udvikle moderne havne, maritime miljøer, klimasikring af overgangen mellem vand, havn og by m.m. Vi bliver en del af dit projekt via tæt dialog og personlig kontakt, og vi slipper ikke, før opgaven er løst. Kontakt indehaver Ulrik Max Jørgensen for en uforpligtende snak.

Ballen Færgehavn

Skovshoved Havn

ERHVERVSHAVNE, LYSTBÅDEHAVNE, FÆRGELEJER OG KYSTSIKRING - Bygherrerådgivning

- Industrihavne

- Besejlingsforhold

- Udbudsforretning

- Masterplaner

- Færgehavne

- Sedimentation

- Tilsyn og byggeledelse

- VVM og myndighedsforhold

- Lystbådehavne

- Havnekraner

- Driftsudbud

- Klimasikring og byudvikling

- Kystbeskyttelse og strande

- Aptering

- Tilstandsvurdering

- Investeringsanalyse

- Veje og cykelstier

- Broanlæg (Flyde- og faste broer)

- Vedligeholdelsesplan

- Maritim Sikring (ISPS)

- Parkeringskældre og -pladser - Byggegruber - Fundamenter - Stibroer og tunneler

og uddannelse

- Byggemodninger

Havne, veje og fundering

- Afvanding og kloakering

lægning A1 Consult A/S · Tel. +45 8641 8410 www.a1consult.dk

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

27


SEJLER DIT WIFI? Ifølge FLIDs facilitetsundersøgelse rangerer WiFi på en suveræn sidsteplads på tilfredshedsbarometeret hos lystbådssejlerne, med en samlet score på 4,29 ud af 10. Det betyder, at en del af landets lystbådehavne har svært ved at imødekomme brugernes behov, hvilket har den yderste konsekvens, at dine gæstesejlere sejler forbi din havn og vælger en anden.

Det er dit ansvar! • Hurtig effekt på alger • Anvendes på alle hårde overflader, f.eks. træværk og broer • Ingen afstandskrav til vandmiljø

Med referencer fra 16 havne, store kollegier, hele bymidter og en lang række andre WiFi-løsninger i ind- og udland, er ZibraWireless en erfaren og kompetent WiFi-leverandør, som står klar til at få jeres havn tilbage og helt frem i ”førerhuset”. mezzoforte.dk

• Hurtig nedbrydning

Læs mere og kontakt os på

ecostyle.dk 28

Tlf. 3052 5005

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

www.zibrawireless.dk +45 78737220 salg@zibrawireless.dk


Fri og sikker adgang til indre danske farvande! Af Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk

Energistyrelsens planer om at etablere kystnære vindmølleparker i indre danske farvande møder stor bekymring fra Danske Tursejlere og fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. Det gælder aktuelt de fremlagte planer om en ny vindmøllepark ved Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Foreningerne er derfor gået sammen om en henvendelse til bl.a. Sønderborg Kommune for at råbe politikerne op. Danske Tursejlere som repræsenterer mere end 12.500 fritidssejlere og FLID som repræsenterer mere end 260 lystbådehavne med tilsammen 45.000 både vurderer, at de planlagte kystnære vindmølleparker vil få negativ betydning for den rekreative adgang til de indre danske farvande samt en betydelig øget risiko for ulykker i forbindelse med sejlads i disse områder. Det kan give udslag i færre danske fritidssejlere og færre udenlandske gæstesejlere. ”Vi kender denne problematik fra flere af vore nabolande. Her er der indført restriktioner for sejlads ved og omkring vindmølleparker og det går ud over antallet af fritidssejlere,” siger Søren Hald, formand for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

lagte område. Det er tre gange så mange, som rapporten ”Miljøkonsekvensvurdering Lillebælt Syd Vindmøllepark, Sejladssikkerhed bilag H”, opererer med. Af den årsag frygter vi et øget antal kollisioner og en generel nedgang i antallet af sejlere i området.

Ja til vindmøller – men på havet De to organisationer ønsker begge mere havvind i vores energisystem, men når nu teknologien faktisk muliggør, at vi kan flytte vindmølleparkerne langt ud på havet til mindre gene for alle, inkl. fritidssejlerne, er det ikke optimalt at fastholde planerne om at etablere vindmølleparker i de indre danske farvande. ”Vi støtter naturligvis vindkraft og en udfasning af fossile energikilder. Det er udelukkende vind­mølleparkernes fysiske placering, som er problematisk i relation til fri adgang til de indre danske farvande og sejladssikkerhed,” slutter de to organisationer. �

Fra Danske Tursejlere er formand Henning Jensen ligeledes bekymret for sikkerheden ved sejlads i disse om-råder. ”Såvel danske som udenlandske fritidssejlere skal føle sig trygge, når man kommer sejlende med sin familie,” siger Henning Jensen og bemærker, at han desuden ser et problem i, at møllerne ikke står på linje, så der kunne være en korridor gennem parken.

Officiel rapport medtager for få lystsejlere Overnatningstal blandt FLIDs medlemshavne viser, at 25 pct. af al sejlerturisme i Danmark er knyttet til de 20 største havne i farvandet omkring Als, det Sydfynske Øhav og det Sydlige Lillebælt, svarende til i alt 103.000 gæsteanløb om året. FLIDs vurdering er på den baggrund, at der hvert år passerer minimum 20.000 lystfartøjer gennem det plan-

Diagrammet viser lystsejlertrafikken i mølleområdet blandt både med AIS tændt.

FLID FLID & FAKTA & FAKTA NR. NR. 4 OKTOBER 1 MARTS 2018 2019

29


KYST- OG HAVNEBYGGERI

ZØLLNER SPECIALIST I KYSTSIKRING OG HAVNEBYGGERI FOR OFFENTLIGE OG PRIVATE KUNDER HAVNEANLÆG

KYSTSIKRING

OPRENSNING/UDDYBNING

Mole- og kajanlæg ■ Bølgeskærme ■ Træbroer ■ Ramme- og spunsarbejder

30

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

W W W . Z O L L N E R . A S

Skræntfodsikring ■ Bølgebrydere ■ Høfder ■ Diger ■ Badebroer

I N F O @ Z O L L N E R . A S

Sejlrender ■ Havne ■ Søbade ■ Bypass ■ Klapning

T L F .

3 1

6 4

2 6

8 0


Flere kommuner skal forberede sig på oversvømmelser Af Kystdirektoratet

Et nyt nationalt overblik viser de områder, hvor risikoen for ekstreme oversvømmelser er størst i fremtiden. Fire nye områder er føjet til listen, mens to områder udvides.

Bag den nationale risikovurdering er der et omfattende analyse- og kortmateriale, som kommunerne får til rådighed, så de har de bedst mulige grundlag for den lokale planlægning.

Esbjerg, Kolding, Nyborg og Vordingborg er de fire områder på det nye nationale overblik over de kommuner i Danmark, som har stor risiko for oversvømmelser i fremtiden. Med de fire nye områder er der i alt 14 områder på listen.

Risikovurderingen er baseret både på historiske hændelser samt mulige hændelser i dag og i fremtiden. Derudover indgår en vurdering af de konsekvenser, en eventuel oversvømmelse kan få for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Uanset om et område er udpeget eller ej, vil det være tydeligt, hvorhen kommunerne skal rette deres opmærksomhed. Den nationale risikovurdering kommer derfor alle kommuner til gavn.

Udover de nye kommuner, bliver områderne ved Køge Bugt og Nakskov udvidet, så det gælder henholdsvis hele Amager og København op til Nordhavn og hele det sydlige Lolland ind til Rødbyhavn.

"Med overblikket giver vi kommunerne etkonkret udgangspunkt for at planlægge i tide.

På Kystdirektoratets hjemmeside, kan du læse rapporten om udpegning af de nye risikoområder. Yderligere oplysninger: Thorsten Piontkowitz, tlf. 2170 1092, e-mail: tpi@kyst.dk �

Ane Høiberg Nielsen, områdechef i Kystdirektoratet.

”Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark vil komme til at mærke klimaforandringerne. Her er nogle områder mere udsatte end andre. Vores nye nationale overblik peger på, hvilke områder og kommuner, der skal have særligt fokus på at forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser i fremtiden. Med overblikket giver vi kommunerne et konkret udgangspunkt for at planlægge i tide og dermed skabe tryghed for borgerne og beskytte vores store samfundsværdier,” siger områdechef i Kystdirektoratet Ane Høiberg Nielsen. I forvejen er Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov på listen over risikoområder. Det nye nationale overblik har været i høring i efteråret 2018. Områderne er udpeget på baggrund af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og hav. Oversvømmelse fra skybrud, grundvand m.v. er ikke omfattet af udpegningen. Kortet viser de områder, hvor der er størst risiko for oversvømmelse i Danmark.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

31


32

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


Vi udbygger og vedligeholder Danmarks havne Skal vi også hjælpe jer? Skagen

CG Jensen er en af Danmarks mest erfarne entreprenører inden for havnebyggeri og havneservice. Vi udfører bogstaveligt talt havneanlæg fra Skagen til Gedser og kan hjælpe jer med alle opgaver – hvad enten I har brug for en større havneudvidelse, et mindre reparationsarbejde eller en fast serviceaftale.

Hirtshals Ålbæk Rønner

Nr. Lyngby

Frederikshavn Sæby Læsø Voerså

Nørresundby

Hanstholm

Egholm Nibe

Nykøbing Mors

Vendsysselværket Aalborg

Egense

Fur Havn

Doverodde Lystbådehavn

Hadsund

Thyborøn

Mariager

Anholt

Udbyhøj Bønnerup

Skive

Oddesund Handbjerg

Randers

Grenå

Thorsminde Lyngsbæk

Studstrupværket Kaløvig Egå Århus

Ringkøbing

Gilleleje

Ebeltoft Odden

Mårup Sælvig Ballen

Vejle

Esbjerg

Skærbæk Kolding

KOMPETENCER • • • • • • • • • •

Ramning Vandbygning Kystsikring Spunsarbejder Dykkerservice Jord og kloak Beton Byggeri Betonrenovering Entreprenørarbejde under vand

Fanø

Ribe

Rømø

www.cgjensen.dk I tlf. 4344 6800

Åbenrå Enstedværket Gråsten Egernsund

Kalundborg

Fredericia

Lindø

Middelfart Odense Nyborg Knudshoved

Haderslev Kalvø

Havnsø

Røsnæs

Hejlsminde

Halskov Korsør Skælskør Stignæs

Bøjden

Rødvig

Ulvshale

Kalvø

Fynshav Augustenborg

Næstved

Karrebæksminde

Svendborg

Sønderborg

Ålsgårde Helsingør Snekkersten Hundested Nivå Rungsted Hellerup Frederikssund Tuborg Havn Svanemøllen Holbæk Lynetten Jyllinge Havn København Havn Sixtus Batteri Sydhavnen/Teglholmen Sundby Brøndby Havn Adve Kastrup døre Vallensbæk Ishøj værk et Hundige Mosede Kikhavn

Norsminde Hou Horsens

Hvide Sande

Glatved

Søby

Spodsberg

Vordingborg Klintholm

Taars

Stubbekøbing

Rødby Hyldtofte

Gedser

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

33


Mobile bådstativer og Hydrauliske løftevogne 14 Ton multistativ m/vinklede ben

Spindler med neopren puder

Fås også i 8 Ton

Mobile stabelbare stativer 4 standard størrelser

3 Ton, 6 Ton, 12 Ton eller 18 Ton. Produceres også i specialmål. Se vores store tilbehørsprogram på www.lp-yacht.dk

Nyhed 2017

Alle vores produkter er eget design og CE mærket.

Travelift og kran Ring for tilbud Mobile flytbare havnehuse

Produceret og varmgalvaniseret i Danmark Hydrauliske Løftevogne 10 Ton 20 Ton 25 Ton 30 Ton

Vil du løfte mere?

25 Ton hydraulisk løftevogn

www.LP-Yacht.dk 34

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

Kontakt os for beregning og tilbud

LP Yacht ApS Vester Fjordvej 5-7, 9280 Storvorde info@lp-yacht.dk

+45 96 77 60 00


Nordkysten sikres 3 med 11 mio. m sand - Havnene frygter ekstra regning til oprensning Af Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

Naturen gnaver også i den Nordsjællandske kyst. Et nyt kystsikringsprojekt vil over de kommende år forsøge at beskytte kysten ved at tilføre 11 mio. m3 sand på strækningen mellem Hundested og Helsingør. Men havnene frygter, at sandet vil aflejre sig - særligt i indsejlingen. Hvert år bruger havne som Gilleleje, Hundested og Hornbæk i forvejen rigtig mange penge på oprensning. De frygter nu en stor ekstraregning. Et nyt kystsikringsprojekt iværksat af tre Nordsjællandske kommuner, Helsingør, Gribskov og Halsnæs skal over en 50-årig periode tilføre 11 mio. kubikmeter sand, otte steder på den nordsjællandske kyst. En fælles løsning er den bedste, da havet fører sandet langs den 60 kilometer lange kystlinje på tværs af kommunegrænserne. Som et led i samarbejdet, Nordkystens Fremtid, er det planen, at 35 km ud af 60 km kyst, skal fodres på otte kritiske punkter. Ifølge flere havne frygter man dog, at det vil medføre mere sand i havnene.

Sand i sejlrenden Hornbæk Havn har i år oplevet, at sejlrenden var sandet så grundigt til, at der kun var 1,5 m. dybde, hvilket resulterede i, at havnen i en periode har haft en begrænset besejlingsdybde. ”Det er dyrt at uddybe og det kan presse havnens økonomi. Årligt bruger Hornbæk ca. 500.000 kr. til at flytte sand og på at grave sejlrenden fri”, siger Jørgen Hagen Nielsen, formand for bestyrelsen i Fonden Hornbæk Havn, og fortsætter: ”Vi vil meget gerne dele ud af sandet, og vi har en god dialog med de folk, der arbejder med kystsikring af

Nordkysten,” siger Jørgen Hagen Nielsen, der ser frem til, om et evt. samarbejde er muligt. I Gilleleje Havn fjerner man hvert år 20.000 kubik­ meter sand i indsejlingen. ”Hvis projektet med kystsikring kan anvende sandet foran vores havn, så er det en alletiders ide. Men hvis ikke, bliver det et kæmpe problem, da vi frygter at skulle fjerne endnu mere sand, end vi gør i forvejen,” siger Jesper Jørgensen, havnefoged i Gilleleje Havn. Projektleder Kristina Moos Bylov for Nordkystens Fremtid siger: "Vi har en god dialog med flere havne og det er helt sikkert interessant, at se på, om sandet kan anvendes. Umiddelbart er sandet ved havnene for finkornet, men vi vil gerne se på, om det kan indgå som en del af strandfordringen,” siger Kristina Moos Bylov og understreger, at man er nødsaget til at afvente detailprojekteringen for mere konkrete svar. Det sand man vil fodre med i projektet, består af en blanding af ral, sand og grus.

Fakta om sandfordring af Nordkysten • I alt kystsikres der med 11 mio. m3 sand over en 50-årig periode • Heraf 24 mio. m3 sand i startfodring • Hver femte år fodres med 780.000 m3 sand til at vedligeholde kysten med Kilde: Nordkystens Fremtid

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

35


SPECIALISTER I KYSTSIKRING OG HAVNEANLÆG

Inden for havneanlæg er vi leveringsdygtige i alt fra mindre reparationer til etablering af helt nye, store havneanlæg. Vi er specialister i etablering af lystbådehavne og udførelse af moler af enhver størrelse og kompleksitet, og med VG er du garanteret et konstruktionsmæssigt optimalt resultat. Vi har alt det nødvendige materiel, og en erfaren stab af medarbejdere, der er specialuddannet til netop denne type anlægsarbejde.

WWW.VG-E.DK

Tlf. 96 64 09 10

FØLG OS PÅ FACEBOOK / LINKEDIN OG MØD OS PÅ FLID HAVNEMESSE 36

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


Havneguide.dk

Skal vi markedsføre din nyhed? Husk at benytte jer af de fordele I har, for at formidle nyheder fra jeres havn på vores fælles online havneportal. Det er gratis for FLID-havne og I får den bedst mulige synlighed i forhold til lystsejlerne. Der var heftig trafik på Havneguide.dk i sæsonen 2018. I alt 1,2 mio. klik på siden blev det til. Interessen for at finde informationer om FLID-havnene og de oplevelser, nyheder og events, der findes i jeres nærområde, har været enorm. Der er ingen tvivl om, at Havneguide.dk nu er stedet, hvor FLID-havnene får mest ”value for money” i forhold til at kommunikere online til lystsejlerne, der søger efter inspiration og oplevelser til sejlturen. Det er primært danske sejlere, men også antallet af udenlandske bruger af sitet, er steget markant.

Send jeres nyheder Udnyt de fordele I har ved at være en del af Havneguide.dk. Send os en e-mail eller ring, hvis I har en nyhed, som

sejlerne bør kende. Vi kan desuden dele jeres nyhed på Havneguide Facebook. En nyhed kan være nye havnefaciliteter, havnefester, indvielser, Åben Havn arrangementer, m.m. Alt sammen noget, der kan være med til at trække flere gæstesejlere til. Husk også, at hver FLID-havn har adgang til at få vist events, spisesteder og seværdigheder via en gratis kalender, hvor I selv kan indtaste jeres oplysninger.

Sådan gør I Send os en e-mail på: trine@flidhavne.dk eller kontakt os via telefon 4345 4360. I behøver ikke at levere en færdig nyhed til os, vi kan hjælpe med at skrive og sætte den flot op på siden. Vi glæder os til at høre fra jer.

Eksempler på nyheder fra 2018. Ny Havnehøker i Hårbølle Havn. Knud Rasmussens skib besøger Hundested. Nyt sejlerkøkken på Fur, besøg ”Kabyssen”. På Havneguide.dk, kan I finde flere eksempler under Nyheder i topmenuen.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

37


MECMARINE UDSTYR TIL LYSTBÅDEHAVNE Mecmarine er leverandør af produkter til lystbådehavne. Firmaet har agenturer for markedsførende firmaer.

FLYDEBROER Y BOMME KRANER BÅDVOGNE STATIVER SERVICESTANDERE

NYHED - fra 485 kr. ex. moms og forsendelse

kristian@lyngborg.dk - Tlf. 4063 8831 - www.mecmarine.dk

www.roodberg.com

Lift

Slipway Trailers

Slipway Trailers

Transport Trailers

Frames

Maximise your boat storage with Roodberg efficiency 38

MEC Marine P: +45 20 43 88 31 E: kristian@lyngborg.dk W: www.mecmarine.dk FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


med Velkommen på havnen

Vild med Vand Workshop i Vordingborg og Vallensbæk Af Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

Tilmeldingerne til workshoppen i marts er kommet godt fra land, men du kan stadig nå at komme med i Vallensbæk eller Vordingborg. Deltagelse i workshoppen vil give dig et godt afsæt til at komme i gang med det næste års Vild med Vand-arbejde i din havn.

Her er en oversigt over hvor og hvornår, det sker: • Mandag d. 18. marts i Vordingborg Roklub • Onsdag d. 20. marts i Vallensbæk Sejlklub Alle workshops starter kl. 18.00 og slutter kl. 21.00. Vild med Vand byder på sandwich, kage, kaffe og vand.

Tilmeld jer via linket her www//goo.gl/forms/flcJpErfnNtAnWB43. Eller skriv en mail til Mads Flyger: mads@sejlsport.dk. Deadline er 12. marts.

Praktiske detaljer Det detaljerede program og diverse praktiske informationer modtager I i god tid før den workshop, I er tilmeldt. Husk at dele invitationen med medlemmer i udvalget På workshoppen hører du om de vigtigste fokusområder for de næste års arbejde med Vild med Vand. Der kommer en række inspirerende oplæg med inputs til at skabe, videreudvikle og fastholde en lokal succes, hvor effekten for havnens aktører er i centrum. Endelig bliver der også tid til at dele værdifuld viden og skabe netværk med andre havne. Alle havne er velkomne - især jer der overvejer at gå med i projektet og derigennem sætte gang i rekrutteringen af nye medlemmer. På Vild med Vands hjemmeside www.vildmedvand.dk, finder I ligeledes invitationen til workshop, under nyheder.

Jeg elsker mit kontor selvom det ikke er vandtæt En dag på kontoret for Mikkel Lund Schmedes, Orbicon

I Orbicon har vi fingrene, hovedet og hele kroppen med, når vi planlægger og projekterer havne. Men vi kaster os ikke ud i det, før vi har lyttet og forstået, hvad I har brug for. Vi har stor erfaring i at renovere og udbygge havne, så de bliver attraktive, sikre og kan fungere effektivt. Vi laver også miljøundersøgelser og kan hjælpe jer med at klare paragrafferne. Fra vores ikke helt vandtætte kontorer arbejder vores ingeniører, biologer og erhvervsdykkere lige nu med rekreativ udnyttelse af Assens Mole, at renovere lystbådehavnen på Omø, en udvidelse af havnen i Vordingborg og meget mere.

Orbicon.dk/karriere og

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

39


SEJLSIKKERT UDSEJLINGSSKILT I DIN HAVN? F책 et gratis SejlSikkert-skilt til udsejlingen i din havn. Giv sejlerne og fiskerne en venlig reminder om at huske at tage vesten p책, inden de sejler ud p책 vandet. Bestil skiltet p책 info@soesport.dk.

40

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


Fyr op under økonomien - investér i en sauna Af Majbritt Mikkelsen, hej@majbrittmikkelsen.dk

Trænger jeres havn til en ekstra indtjening er der inspiration at hente. Danskerne hopper i havnen som aldrig før. Siden 2009 er antallet af vinterbadere firdoblet, og mere end 40.000 mennesker har meldt sig ind i en af landets mange vinterbadeforeninger. De let påklædte folk med hang til det kolde gys fylder på molerne, så hvad gør man?

Der er ingen opsyn eller kontrol ved Den Grønne Lagune: ”Vi tror på tillid og på, at hvis man selv har pungen oppe af lommen, tager man også større ejerskab for stedet. Den filosofi har fungeret rigtig godt indtil nu,” fortæller Kenneth Højlund Jensen, der har en forventning om 4-500 medlemmer ved årets udgang.

I Køge Marina og Kaløvig Bådelaug har man etableret attraktive saunafaciliteter, der trækker endnu flere vinterbadere til og giver penge i kassen.

Kaløvig kalder I Kaløvig Bådelaug er der også god økonomi i saunaen, som er etableret med tilskud fra Friluftsrådet og i alt har kostet 250.000 kr.

Fra Køge til Caribien I Køge Marina åbnede Den Grønne Lagune i oktober 2018 som et offentligt tilbud. Her er etableret sauna og omklædningsfaciliteter, og de første 240 mennesker har allerede købt sig adgang til herlighederne.

Her er det vinterbadeklubben, som driver badebro og sauna, der er åben året rundt, og hvor over 200 nye medlemmer er kommet til siden ultimo december 2018. Prisen er 500 kr. pr. person og overskuddet går til bådelauget.

Havnemester Kenneth Højlund Jensen fortæller: ”Vi tiltrækker vinterbadere langvejs fra, som gerne vil betale for den oplevelse de kan få ved Havnebadet i Køge, hvor vi senest har investeret i undervandsbelysning, som udover at skabe en tilnærmelsesvis caribisk stemning, giver tryghed og sikkerhed for vores mange badende gæster.”

Havnekaptajn Allan Rundberg har hænderne oppe over hovedet: ”Der strømmer konstant nye medlemmer til, men 350 personer er maksimum. Derfra må vi købe en sauna mere. Vi har også mange gæster fra Kaløvig Badehotel, som bruger stedet. Projektet er uden tvivl en god forretning, og vi står som det næste for at investere i belysning under vandet for at skabe en hyggelig atmosfære og give lys i døgnets mørke timer.”

Prisen for saunaen er 350.000 kr., som Køge Svømmeland har investeret. Køge Marina har selv for renoveret en gammel pavillon, der fungerer som omklædning. Driftsudgifterne omfatter strøm og rengøring og udgør i alt ca. 85.000 kr., som dækkes af medlemsindtægterne på 650 kr. pr. person for et år. Al overskud bruges til videreudvikling af Køge Marina.

Allans budskab til andre, der overvejer at investere i sauna-faciliteter, er klart: ”Er fornemmelsen god, så gå i gang. Gå ikke på kompromis med kvaliteten og gør driften let med fx automatiske tænd-sluk-funktioner. Der er ikke så meget at betænke sig på, er vores klare erfaring.” � Udsigt over Kaløvig

FLID FLID & FAKTA & FAKTA NR. NR. 4 OKTOBER 1 MARTS 2018 2019

41


PERSONLØFT I MASTEKRANEN ER ”NO GO” – hvad er havnens ansvar? Af Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk

Inden længe skal bådene søsættes. I mange havne er det en udbredt praksis blandt sejlerne at anvende mastekranen til personløft. Det er imidlertid ikke tilladt. Men hvordan kan havnen så være med til at sikre et lovligt personløft, når faldet sætter sig fast i mastetoppen eller vindexen skal udskiftes? Vi spørger advokaten og ser på alternative muligheder, når sejlerne skal i mastetoppen.

LÆS MERE OM PERSONLØFT OG REGLER HER: AT-meddelelse om reglerne for personløft med kran: www.amid.dk/regler/at-vejledninger/personloeftkran-2-02-2/ Information om krav til lifte og personløftere: www.haandbogen.info/da/teknik/ personloeftereteleskoplaessere-med-kurv

Som hovedregel er det ifølge Arbejdstilsynet forbudt at løfte personer med en kran. Det er dog tilladt at løfte personer i en kurv eller på en platform med kranen, når en række nærmere beskrevne regler samtidigt er opfyldt. Bl.a. er det et krav, at kranen har tilladelse til en belastning på mindst 2.000 kg. Og det diskvalificerer således, at alle almindelige mastekraner kan anvendes til formålet, da de typisk maksimalt må løfte 250-800 kg.

Personlift i Egå – anvendes af sejlerne efter en instruktion, når der er behov for at komme op i masten. Kranen er mobil, og kan dermed også anvendes af de både, der står på land med masten på.

HVAD ER HAVNENS ANSVAR VED PERSONLØFT? Vi har spurgt advokat Henrik Frandsen, DLA Piper om havnens ansvar i forskellige situationer knyttet til personløft i en almindelig mastekran. SITUATION: DER SKILTES PÅ MASTEKRANEN MED, AT PERSONLØFT IKKE ER TILLADT SPØRGSMÅL: Er havnen da forpligtiget til at føre tilsyn med, at der ikke foretages personløft? Svar: Nej, det er havnen ikke, da havnen ikke er ansvarlig for, at nogen bruger kranen til andre formål, end det kranen må anvendes til. Havnen vil således normalt ikke ifalde et ansvar, såfremt der ikke føres tilsyn med at forbuddet mod personløft overholdes. Havnen må naturligvis ikke stille udstyr til rådighed, der muliggør personløft i kranen.

42

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

SPØRGSMÅL: Er havnen forpligtet til at skride ind, såfremt den konstaterer, at mastekranen anvendes til personløft? Svar: Ja, i dette tilfælde har havnen pligt til at skride ind, og også en beføjelse til at få bragt den ulovlige anvendelse af kranen til ophør, fordi det sker på havnens område. Er der behov for yderligere rådgivning omkring havnens ansvarsforhold, så kontakt gerne advokat Henrik Frandsen, DLA Piper på tlf. 2015 2079.


Sikre alternativer for personløft Personlift Flere havne har i dag anskaffet lifte godkendt til personløft for at undgå, at havnens almindelige mastekran anvendes til personløft, eller der anvendes løse stiger. Men det er en relativ dyr løsning, der koster omkring 100-200.000 kr. Eksempler på to havne med personlifte er Egå Marina og Marselisborg Lystbådehavn.

De havne der har anskaffet kranen melder, at systemet med stige og faldsikring fungerer rigtig godt. Alle personer over 18 år kan efter instruktion anvende den.

Når kranen ikke anvendes, er stigen låst i to meters højde over jorden. Stigen kan kun låses op via et nøglekort, der udleveres på havnekontoret.

Stige monteret på mastekran. Når stigen ikke anvendes, kan de nederste to meter skydes op og låses, så børn og fulde folk ikke kan kravle op.

I Egå har man investeret i en mobil lift, så den også kan anvendes til inspektion af de både, der om vinteren står på land med mast på. I Marselisborg er liften fast monteret ved kajen. En afmærkning fortæller, hvor sejleren skal ”parkere” båden foran kranen, for at det bliver så let som muligt at nå masten fra kranen på land. Kranen kan række 19 meter op. Man må ikke bruge liften alene, der skal stå en hjælper på jorden, som skal bære hjelm. Og det er et krav, at man bruger en sikkerhedsline samt en sele, som forefindes i kurven.

Mastekran med stige Flere havne har også anskaffet en mastekran, hvor der på armen er monteret en fast stige, godkendt til personkravl. Hermed er det muligt at komme til tops i masten. Det er et krav, at den, der kravler anvender faldsikring og at man på alle tidspunkter er sikret med mindst en strop. Det er firmaet DK Cranes, der har udviklet kranen i samarbejde med bl.a. Marselisborg Havn for netop at imødekomme behovet for at komme op i masten på en sikker måde.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

43


LeeStrom Tømningsanlæg Fremstillet i højtpoleret rustfristål, kvalitet 316 • • • •

Membranpumpe i bronze Selvansugende og tåler tørløb Simpel og servicevenlig Betjening m. nøgle eller start/stop knap

Pris fra kr.

29.960,-

ekskl. moms og fragt

LSM80 – LSM100 Mobile anlæg: Tankkapacitet: 80 L / 100 L Motor: 90 W Vægt: 50 kg Maks. trykafstand: 15 m Maks. løftehøjde: 5 m Tilslutning: 1½” slange

LS120W Fast anlæg: Kapacitet: 50 L /min Motor: 750 W Vægt: 95 kg Maks. trykafstand: 120 m Maks. løftehøjde: 5 m Tilslutning: 2” slange

NBC Marine Hejreskovvej 8, 3490 Kvistgård . 4917 0072 info@nbcmarine.dk . www.nbcmarine.dk 44

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

LeeStrom Professional Pump-out Stations & Equipment


Nyt forsikring s samarbej d FLID – FIR e ST. Campingvogn

Indboforsikring

Havne- og marinaforsikring

Lystbådeforsikring

First har siden 2014 forsikret havne og marinaer med de bedste All Riskdækninger fra Lloyds i London. First tilbyder nu i samarbejde med FLID en samlet brancheløsning, der giver optimal sikkerhed, et godt overblik og en god økonomi.

Rejseforsikring

Bilforsikring Dykker og familie Hesteforsikring Husforsikring Ulykkesforsikring Hundeforsikring Tosseforsikring Motorcykelforsikring VIL DU VIDE MERE, KONTAKT FLID PÅ: Tlf. 4345 4360 eller jesper@flidhavne.dk

Hvad kan havne- og marinaforsikringen dække? - Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring - Kollektiv vragfjernelse - Stormflods- og højvandsforsikring - Bygningsforsikring - Løsøreforsikring - Ansvarsforsikring - Kranforsikring - Retshjælp - Maskinkasko - Løft- og opbevaringsansvar - Drifttabsdækning - Gods i transit - Skibe med kasko og ansvar - Passageransvar i henhold til Søloven - Erhvervsansvar

www.first.dk

Enkel administration First samler og forenkler alle havnens forsikringsdækninger i en samlet police, der giver et nemt og enkelt overblik over administrationen af havnens samlede forsikringer. Få et tilbud på hvad FLIDs Forsikringsaftale med First betyder for din præmie og dækning Kontakt: Niels Schiellerup Telefon: 23 66 26 24 E-mail: nsr@fmg.dk

kontakt: 70 70 24 70

yacht@first.dk

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

45


Vil du hjælpe os med at stikke dem en igen i år..?

Forsvarets havmiljøvogterkampagne kører videre i 2019, og vi er meget taknemmelige for den indsats, der bliver gjort i FLID havnene med uddeling af havfaldsposer og -sække. Vi håber derfor, at du tager godt imod den pakke, vi sender dig til sæsonstart og husker at bestille flere materialer, når du løber tør. Tak for din indsats. Skriv til os på havmiljoevogter@mil.dk, når du løber tør for havfaldsposer og -sække, så sender vi dig straks nye forsyninger. 46

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

Forsvarets havmiljøvogterkampagne gennemføres af Søværnskommandoen. Her har National Maritime Operation Center (NMOC) ansvaret for blandt andet farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø.


50.000 kr. til shelters i Egense Af Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

Friluftsrådet har bevilliget 50.000 kr. til Egense Lystbådehavn, en charmerende privat havn i den østlige del af Limfjorden. Takket være en fundraiser ansat fire timer om ugen, mange frivillige og et godt netværk, har havnen på tre år skaffet en mio. kr. Hemmeligheden er en masterplan for ideudvikling og et stort arbejde for at gøre havnen attraktiv. Havnen har indtil videre modtaget 1 mio. kr. i støtte til forskellige aktiviteter, herunder shelters til et nyt wellnessområde, belysning på havnen, borde og bænkesæt samt en udbedring af servicekajen. Wellness-området, hvori de nye shelters skal indgå, er et samarbejde mellem Egense Sejlklub, Aalborg Universitet og Egense Borgerforening. ”Det at samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og foreninger giver en stor værdi i fondssøgninger,” siger Bettina Jane Nielsen, sekretær i Egense Lystbådehavn.

Masterplan med fokus på brugerne Bestyrelsen i Egense Lystbådehavn udarbejdede i 2016 en masterplan. ”Vores masterplan justeres løbende og den er åben for medlemmernes forslag. Ved at se vores havn på en ny måde, har vi bl.a. oplevet en stor tilgang af medlemmer, fra 151 i juni 2015 til 356 i 2019,” siger Bettina Jane Nielsen og fortsætter:

EGENSES GODE RÅD TIL FUNDRAISING ▶ Få de forberedende undersøgelser og tilladelser i hus ▶ Networking! Deltag i udvalg uden for havnen ▶ Husk at fastholde og gentage kontakten til relevante parter ▶ Samarbejde på tværs giver bonus ▶ Få en god kontakt i kommunen Spørgsmål om Egense lystbådehavns strategi og masterplan kan rettes på mail til: egense-sejlklub@live.dk

På bare et år har initiativet om et børne- og unge­medlemskab af sejlklubben fået 76 medlemmer.

Definér brugergrupperne på havnen ”En vigtig del af masterplanen har været at definere og beskrive brugergrupperne på havnen. Det kan du bruge i din fondsansøgning, for jo mere præcis man er i sin ansøgning, jo større chancer har man for at få et positivt resultat,” siger Bettina Jane Nielsen og understreger, at børn og unge har høj prioritet. Havnen har bl.a. oprettet et børne- og ungemedlemskab af sejlklubben, der på bare et år har fået 76 medlemmer. ”Det er sundt for både havnen, foreningen og lokalmiljøet, at havnen blomstrer. Men der er også en større velvillighed fra puljer og fonde, når vi i medlemsskaren kan præsentere en god procentdel af yngre medlemmer,” siger Bettina Jane Nielsen.

Årets Havn 2018 Danske Tursejleres medlemmer udråbte Egense Lystbådehavn til ÅRETS HAVN i 2018. Egense er Vild med Vandhavn og en del af SejlSikkert-kampagnen. �

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

47


GØR HAVNEN ATTRAKTIV Ide- og inspirationshæfte til større indtjening og mere liv på lystbådehavnen!

GØR HAVNEN ATTRAKTIV FLID har for nylig genoptrykt idehæftet GØR HAVNEN ATTRAKTIV. Idehæftet koster 100 kr. inkl. forsendelse. Kan bestilles på e-mail: administration@flidhavne.dk

FORTØJNINGSPÆLE MED TOVHOLDER Uforgængelig, miljørigtig - og driftsikker! En fortøjningspæl i PEHD er stort set uforgængelig, og kan monteres enten på jernbaneskinne, på olierør eller på eksisterende træpæle.

Afslutningshætte med tovholder Massiv, 30 mm gennemgående PEHD Tovholder PEHD-rør, godstykkelse 4-6 mm afh. af dimension

I vinterperioden justerer pælen højden i forhold til isens bevægelse, så vandet omkring inderpælen ikke fryser til. Fortøjningspælen fås i flere størrelser. Kontakt os i dag og få tilsendt en brochure. 48

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

SallingPlast AS Idrætsvej 22 DK - 9681 Ranum

Tel. +45 9666 8300 info@sallingplast.com www.sallingplast.com


For Lille - Zu klein - Too small Ideel - Ideal - Ideal Større - Größer - Bigger

BETAL EFTER BÅDENS BREDDE

Trine Larsen, trine@flidhavne.dk

I maj 2018 ændrede Sønderborg Lystbådehavn deres betalingsmetode således, at sejlerne fremover betaler havnepenge efter bådens bredde. Det resulterede i en omsætningsstigning på 6 pct. i gennemsnit pr. gæstesejler og det skete på trods af uændrede priser i forhold til 2017. Sønderborg lystbådehavn er med knap 14.000 gæstesejlere årligt en af Danmarks mest besøgte lystbådehavne. Her var oplevelsen i det meste af juli 2017, at de store både om aftenen forgæves søgte efter en egnet plads. De lå derfor på alle mulige og umulige måder, for at få en plads og i sidste ende, valgte enkelte at forlade havnen. "Selvfølgelig var vi ude på broerne og hjælpe med at anvise pladser, men det er mange både der anløber havnen. Vi påtaler, såfremt små både går ind på store pladser, men havnens personale kan ikke være overalt," siger Poul Anker Jacobsen, havnemester i Sønderborg Lystbådehavn. I 2018 med den nye breddeafregning, var der i juli måned 10 pct. flere gæstebåde i havnen og også om aftenen, var der frie pladser, også til de store både. Havnens personale kunne vejlede og forhøre sig hos sejleren, om de ville opsøge en ideel plads eller betale for den store plads.

Gæstebåden finder den pladsbredde han søger, ved at se breddeskiltet i den enkelte havneplads eller med box-guide. Box-guide er en vejledning til sejleren på havnens hjemmeside, hvor han ved turplanlægningen, eller i vores havn, kan finde den pladsbredde, der søges. En stor havneplan i pdf kommer frem og her ses det, at på de pladser, der er farvet hvide, er pladsen for smal. De pladser, der passer til ideelt båden er farvet gule og de pladser, der er større, er orange.

”Så længe gæstens båd ikke stikker bagud af gæstepladsen, er vi glade Poul Anker Jacobsen, havnemester i Sønderborg Lystbådehavn

Vi tager imod telefonisk reservation for større både, men det har været mindre nødvendigt, idet gæstesejlerne oplever, at der er frie pladser, også på de brede pladser. Det har vist sig, at vores nye betalingsmetode gør, at vi ikke behøver at lege ”parkeringsvagt” i lige så høj grad som tidligere. Så længe gæstens båd ikke stikker bagud af gæstepladsen, er vi glade,” � For Lille - Zu klein - Too small

Ideel - Ideal - Ideal

Større - Größer - Bigger

”Vi besluttede os for at ændre princippet bag gæstebetalingen til sæsonen 2018. Havnen ønskede, at det en normal båd tidligere havde betalt for længden, skulle svare til det, den normale båd skulle betale i den ideelle bådplads. Det motiverer gæsterne til at finde en plads i en passende størrelse og lod de bredde pladser stå klar til de store gæstebåde,” siger Poul Anker Jacobsen.

”Vi oplevede en stigning i omsætningen på 6 pct. i gennemsnit pr. gæstesejler Poul Anker Jacobsen, havnemester i Sønderborg Lystbådehavn

Pladser skiltes med bredde Rent praktisk er alle havnens pladser målt op og monteret med skilte, der angiver pladsens bredde. Skiltene er monteret på broen, så det er nemt for sejleren at se pladsens bredde, når man sejler forbi. Ved havnens indsejling er der sat informationstavler op, der fortæller, at der betales efter havnepladsens bredde. Der er vist de havnepladsbredder, der er tilgængelige.

Sejleren kan forberede sig før anløb i havnen. En "box-guide" på hjemmesiden angiver, om pladserne er for små, matcher, eller er for store til sejlerens bådbredde.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

49


TEKNISK BREVKASSE FÅ SVAR PÅ DINE HAVNETEKNISKE SPØRGSMÅL I FLIDS TEKNISKE BREVKASSE.

Hvordan forsegles boltehuller i Azobe-hammer? Billederne nedenfor viser to slags forsegling af boltehuller. Erfaringsvis er beton nemmere at håndtere, men det ser også ud til, at det er mere

holdbart. Er der noget forkert ved at anvende beton? (Det har man set i brug over naglehuller i gamle fiskekuttere).

Normalt vil der være foreskrevet forsegling af boltehuller med beg/ mastix, som kræver opvarmning til flydende konsistens og hældes i boltehullerne efter grundig rengøring. Beg/mastix har den fordel, at det klæber både til boltehovedet og træet.

Der vil være en lille revne langs cirkelslaget mod træet, som vil blive fyldt med skidt i tidens løb, og der vil altid kunne trænge vand ned og i nogle tilfælde vil det betyde, at betonproppen løsner sig. Hvis man vil gøre mere ud af løsningen, kan man dreje en rundstok, 1-2 mm mindre i diameter end boltehullet, i samme træsort, skære propper til og lime fast i boltehullet.

SKRIV TIL OS Går du og undrer dig over ting ved havnens konstruktioner? Har du spørgsmål til materialevalg og holdbarhed, eller hvordan man levetidsforlænger en bro? Så send os en mail og vi vil forsøge at give et kvalificeret svar.

Hans Jørgen Kallehauge Pensioneret havneingeniør Hans Jørgen Kallehauge, der har arbejdet ved de store entreprenør­firmaer som projektleder med speciale i havnebygning/ marinekonstruktioner og kystsikring, hjælper med at svare på havnenes spørgsmål.

En velegnet betonblanding med tilsætning af et middel, som modvirker krympning under hærdningen af betonen, kan også anvendes i mange tilfælde. Dog har træ og beton forskellige udvidelseskoefficienter og derfor er det kun boltehovedet, som betonen på sigt fastholder bindingen til.

SEND DIT SPØRGMÅL TIL REDAKTIONEN redaktionen@flidhavne.dk senest 17. april 2019.

50

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


Varmgalvaniseret stål i havnekonstruktioner Er varmgalvaniseret stål stadig det mest brugte til havnekonstruktioner?

På grund af prisforskellen og bearbejdeligheden er varmgalvaniseret stål det mest anvendte i havnekonstruktioner. Her skal vælges en varmgalvaniseringsbelægning, som svarer til marint miljø/saltvand. Korrosionsklasse

C5-2. Vil man sikre ekstra lang levetid er rustfrit syrefast stål kvalitet A4 at foretrække. I mindre grad kan saltvandsbestandig aluminium også være et godt alternativ.

Tabel 1:23 a Korrosionsklasser iht. SS-EN ISO 12944-2 med hensyn til atmosfærens korrosion samt miljøeksempel. Korrosionsklasse

Miljøkorrosivitet

Eksempel på typiske miljøer i den tempererede klimazone (informativ) Udendørs -

C1

Meget lav

C2

Lav

Områder med lav luftforurening. Landlige områder.

C3

Moderat

C4

Høj

C5-1

Meget høj (industri) Meget høj (marine)

Områder med lav mængde salt eller moderat mængde luftforurening. Byområder og lette industriområder. Områder med moderat indflydelse fra hav og kyst. Områder med moderat mængde salt eller moderate mængder luftforurening. Industri- og kystområder. Industrielle områder med høj luftfugtighed og aggressiv atmosfære. Kyst- og offshoreområder med store mængder salt.

C5-2

Indendørs Opvarmede rum med tør luft og ubetydelig luftforurening. F.eks. kontor, forretning, skoler og hoteller. Ikke opvarmede rum med vekslende temperatur og fugtighed. Lav frekvens af luftkondensering og lav luft- forurening, f.eks. sportshaller og lagerlokaler. Rum med moderat luftfugtighed og moderat luftforurening fra produktion, f.eks. bryggerier, mejerier og vaskerier. Rum med høj fugtighed og en stor mængde luftforurening fra produktion, f.eks. kemisk industri, svømmehaller, skibserhverv. Rum med næsten permanent fugtkondensation og en stor mængde luftforurening. Rum med næsten permanent fugtkondensation og en stor mængde luftforurening.

Hvad skal der stå i kontrakten? Vi står overfor at skulle udskifte en gammel træbro. Vi har fået et oplæg med pris fra en leverandør. Men tænker, at det er en god ide at have en formel kontrakt. Har FLID nogle gode råd hertil? Det vil altid være en god ide at lave en formel entreprise-kontrakt baseret på ”AB18” (Almindelige betingelser 2018). Ved mindre opgaver baseres kontrakten på det, der hedder ”AB Forenklet”. AB 18 er en slags grundlov for alle bygge- og anlægsarbejder. Her skal man huske, at fravigelser fra AB18 skal angives i kontrakten. Tidsfrister skal fremgå for, hvornår arbejdet skal påbegyndes og være færdigt, eventuelt opdelt i hovedaktiviteter. Desuden er

det vigtigt i kontrakten at præcisere, at ekstraarbejder altid skal godkendes skriftligt af havnen, inden de igangsættes, og at der herfor fx er aftalt timeløn, materialepriser osv. I forhold til tilsyn under byggeriet er det også vigtigt, at nedfælde hvem der er aftaleberettiget på havnens vegne. FLID har udarbejdet notatet ”Tilbud fra entreprenører – Hvad skal havnen være opmærksom på”, som en ekstra hjælp. Det ligger på flidhavne.dk under Vidensbanken sammen med en supplerende præsentation.

www

Et eksempel på en entreprisekontrakt kan ligeledes findes i Vidensbanken.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

51


PierPump engineered by Vogelsang

O PDAT LYST E n g iEnReDeIrNe d t oBÅ wDo Er H k AV N O G G Ø R D E N M I L J ØV E N L I G

Håndteringssystem til spildevand Problemfri tømning af spilde- og lænsevand fra Lystbåde

For yderligere oplysninger, kontakt Vogelsang A/S Industriparken 2 | 6880 Tarm Telefon: +45 97 37 27 77 info@vogelsang-as.dk | vogelsang-as.dk

52

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019


Medlemsfordele Jeres havns medlemsskab af FLID giver adgang til en lang række fordele indenfor, hvad en havn har brug for. Læs nedenfor om en del af disse. RÅDGIVNING, HJÆLP OG VIDENSDELING FLID har et stort kontaktnet og en stor viden om havne og havnedrift, som medlemshavnene kan trække på. Det gælder fx Standardreglementet, forsikringer, jura, klapning, miljø, sikkerhed og meget mere. FLIDs sekretariat hjælper også gerne med udførelse af konkrete opgaver for medlemshavnene. Vi har fx lavet miljø­ styring, ansøgning om myndighedstilladelser (klapning, bypass af sand, genanvendelse af bundsediment m.m.), strategiplaner, behovsanalyser o.m.a. Når FLID løser sådanne opgaver for havnene, er der penge at spare. Kontakt sekretariatet på tlf. 4345 4360 eller jesper@flidhavne.dk og hør nærmere. ADVOKATHJÆLP OG JURIDISK RÅDGIVNING FLID samarbejder med advokat Henrik Kleis, Advokatfirmaet DLA PIPER (tidl. DELACOUR), og alle FLIDhavne kan få rådgivning her. Samar­ bejdet indebærer, at den første telefon­ henvendelse til advokaten er gratis. Herudover aftales og faktureres arbejdet mellem advokat og havnen. Kontaktinformation: tlf. 8732 7450 eller henrik.kleis@dlapiper.com FÆLLES MARKEDSFØRING OG SALG/UDLEJNING SAMT BOOKING AF HAVNEPLADSER Havneguide.dk er betegnelsen for ”den eneste rigtige havneportal” – og alle FLID-havne er automatisk med i den. Havnene vises med luftfoto, beskrivelser, faciliteter, takster, kontaktoplysninger samt begivenheder, restauranter og seværdigheder i området. Guiden er blevet til i samarbejde med et stærkt team af partnere bl.a. Kultunaut

– Danmarks førende formidler af kulturelle begivenheder, VisitDK og Dansk Sejlunion. Der gøres en stor indsats for at markedsføre og promovere siden både i ind- og udland med henblik på at gøre denne til den eneste rigtige havneportal – den sejlerne konsulterer. Derfor er det vigtigt, at havnene til stadighed holder deres oplysninger her helt up-to-date eller tegner et abonnement på vedligeholdelse. Læs mere herom på www.havneguide.dk/vedligeholdelse MarinaBooking.dk er navnet på FLIDs bookings-system for gæstepladser i de havne, der ønsker at yde den service, at gæstesejlerne kan forhåndsreservere en plads. Der linkes bl.a. til den fra havnenes egen side på Havneguide.dk. Bådpladsportalen kalder vi FLIDs ”markedsplads” for ledige bådpladser i vore medlemshavne. Her kan havnen gratis annoncere bådpladser til salg eller udlejning. Siden promoveres tillige på tysk og engelsk via havneguide.dk. Læs mere på: www.flidhavne.dk/bådpladser Alle oplysninger om disse tjenester kan fås hos FLIDs sekretariat på tlf. 4345 4360 eller jesper@flidhavne.dk FORSIKRINGER Forandringer i havnes behov har igennem et godt samarbejde med FLID ført til bedre løsninger for havnene. Det nye forsikringssamarbejde mellem FLID og First A/S, giver bedre dækninger til skarpe priser til gavn for alle medlemshavne i FLID. Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring kan tegnes for bestyrelser i FLIDs medlemshavne for kun 500 kr. om året. Forsikringen dækker medlemmer af havnens bestyrelse. En stor del af

vore havne har allerede benyttet sig af denne mulighed. Forsikringsdækningen overgår til First A/S, og har en bedre dækningskvalitet. Havneforsikring, besigtigelse og forsikringsrådgivning tilbydes nu af en uvildig forsikringsmægler, der giver en helt anden objektiv gennemgang af havnens forsikringer end det normalt er muligt ved brug af en assurandør (en sælger). Havnen får en grundig gennemgang af deres forsikringsbehov. Resultatet danner grundlag for nye tilbud på havnens forsikringer. FLID-medlemsbesparelse kan mere end betale for de omkostninger, der er ved at havnen anvender en uvildig forsikringsmægler fra FMG. FLID har forhandlet særligt attraktive vilkår på ydelserne fra FMG. Nærmere oplysninger om de attraktive vilkår FMG tilbyder FLID havne kan fås på tlf. 2366 2624. Sikker Havn forsikringer er fremover indeholdt i de forsikringer havnen tegner hos First A/S og dækker som hidtil tyveri og hærværk af udstyr (herunder hjertestartere), der er anbragt under åben himmel eller i uaflåste rum. Stormflodsdækning med All Risk. I takt med at klimaforandringerne ændrer den virkelighed, der omgiver havne, og dækning af skader på havnene ikke længere er mulig fra Stormrådet, er det bydende nødvendigt at kunne tilbyde de dækninger havnen har behov for. All Risk forsikringsdækning er høj­ aktuel for de fleste havne. First A/S tilbyder FLIDs medlemmer en stormflods- og højvandsdækning tilpasset den enkelte havns behov. Du kan snart læse mere om alle de nye forsikringsaktiviteter på www.flidhavne.dk/medlemstilbud

Læs meget mere på www.flidhavne.dk/medlemstilbud hvor I bl.a. finder en række aktuelle medlemstilbud indenfor fx rednings- og sikkerhedsudstyr, maling, højtryksrensere, bortskaffelse af glasfiberbåde/-vrag, stribemaling.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

53


TOTALLEVERANDØREN TIL LYSTBÅDEHAVNE Betonpontoner, flydebroer, Y-bomme og tilbehør i topklasse

Lystbådehavne

Y-bomme og tilbehør

Betonpontoner og bølgebrydere

MEC Marine PONTECH Danmark Telefon: +45 7089 9955 E-mail: info@pontech.dk Internet: www.pontech.dk 54

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

MEC Marine Æblevænget 18 6094, Hejls, Danmark Telefon: +45 2043 8831 / +45 4063 8831 E-mail: info@mecmarine.dk kristian@lyngborg.dk Internet: www.mecmarine.dk


Opslagstavlen

Nye firmaer i FLIDs leverandørkartotek

Brug FLIDs leverandørliste på hjemmesiden og kontakt vores loyale leverandører, når der skal udføres opgaver i havnen, eller du skal købe varer hjem.

Nyt havnepersonale Velkommen til de nye ansigter i havnene Ny havnefoged i Holbæk Marina Birk Persson er ny havnefoged i Holbæk Marina pr. 1. februar. Han kommer med en landbrugsuddannelse og erfaring fra foderindustrien.

Dansk Alarm Sikring ApS Eksperter i sikkerhedsløsninger, tyverialarmer, låsearbejde/gitterløsninger, tågesikring, adgangskontrol, vagt og DNA-mærkning. Overvågning og sikkerhed i lystbådehavne. Le34 LE34 er Danmarks største landinspektørfirma. Vi måler på landjorden, men har også specialiseret os i søopmåling fra vores 17 fods opmålingsbåd, dronemålinger til havnekort og luftfoto samt ROV TV-inspektion af havneanlæggene under overfladen.

Ny havnefoged i Faxe Ladeplads Lystbådehavn Henrik Elo Jensen tiltræder pr. 1. april som havnefoged i Faxe Ladeplads Lystbådehavn.

Seri Q Design A/S Firmaet leverer skilte og reflekser til havnepæle, båd, bil og vej. Bomme, kegler, afspærringskæder og bånd. Område-oversigter og adgangsinformation til havnen. Print og selvklæbende tal og tekster. Zenzo Danmark Et stort udvalg af løsninger inden for affaldshåndtering, udendørs møbler i forskellige materialer, cykelstativer, affaldshuse, containerskjulere, belysning, pullerter, plantekummer samt komposterbare bioposer til indsamling af bioaffald.

Scan koden og læs mere. Du finder leverandørerne på www.flidhavne.dk/leverandor-listen

Ny havnefoged i Nibe Lystbådehavn Lennart Olsson er fra 1. maj 2018 ansat som havnefoged på Nibe Lystbådehavn. Lennart er forhåndværende beredskabschef.

Ny havnefoged i Sejlklubben København Sejlklubben København har pr. 1/4-2019 ansat Marianne Scheufens som havnefoged for Kalkbrænderihavnen og som klubsekretær for sejlklubben. Med ansættelsen af Marianne vil havnekontoret få udvidet åbningstid og forbedret service for gæstesejlere og klubmedlemmer.

Benyt jer af Havnefaglig og teknisk sparring FLID tilbyder som noget nyt, at medlemshavnene kan få havnefaglig og teknisk sparring til igangværende eller kommende havnebygningsprojekter. Sparring der kan klares over telefon og mail, kan medlemmerne gratis gøre brug af 1-2 timer pr. år. Sparring derudover, samt egentlige opgaver, herunder udarbejdelse af notater m.m. og havnebesøg, skal der betales for. Det er pensioneret havneingeniør Hans Jørgen Kallehauge, der bistår havnene. Hans Jørgen har arbejdet ved de store entreprenørfirmaer og i mange år fungeret som projektleder. Kontakt Hans Jørgen Kallehauge, FLID Tlf. nr.: 5149 0542 og e-mail: hansjorgenflid@icloud.com

Sæt X den 27/3 2019 Og vær med til FLIDs generalforsamling. Husk tilmeldingsfrist den 20/3.

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

55


Mobile bådstativer - flyt båden med én hånd! Standardiserede sikre bådstativer, bådeløft, let transport til og fra vaskeplads/vinteropbevaring, enkel og sikker flytning, optagning og isætning. Stativerne stables i sejlsæsonen.

Wester Marina har et standardiseret system til bådhåndtering Bådstativerne produceres i følgende størrelse til både sejl- og motorbåde: Op til 3Ton - 6Ton - 12Ton - 18Ton 25Ton - 40Ton, og op til 6 meter lange og også i ekstra bred udførelse. Derudover fremstilles også specialbådstativer efter opgave.

En sikker mangeårig investering, kend prisen for bådhåndtering mange år frem. Mulighed for leasing. Se systemet i brug i flere havne Ring til Mogens Dahl-Nielsen og hør om nærmeste havn, telefon +45 4045 2564 eller mail mdn@wester-marina.dk

Hydrauliske bådtransportvogne produceres også. ’s rina r Ma em e t s We bilsyst t på Mo raba te til % 8 r lis give de pris FLID. n e af gæld emmer l med

www.wester-marina.dk 56

FLID & FAKTA NR. 1 MARTS 2019

Profile for flidhavne

Havnemagasinet FLID & FAKTA marts 2019  

Havnemagasinet FLID & FAKTA marts 2019  

Profile for flidhavne