Issuu on Google+

marts 2011


Aftaler om møbler i flugtveje dokumenteres i Vejle med fotos på en møbleringsplan. Det giver en ensartet fortolkning af reglerne

Møblerin gangare på plejeh Af Erik Skallerup, viceberedskabschef i Vejle

Når vi som brandmyndighed foretager de lovpligtige brandsyn på plejehjem, står vi ofte over for flere dilemmaer: • Vi skal sikre, at brandsikker heden opretholdes og at der kan foregå en effektiv evakuering i tilfælde af brand. • Samtidigt har beboerne et behov for, at deres sidste bolig med tilhørende omgivelser er et godt og hyggeligt sted at bo.

6

BRANDVÆSEN

• Endelig har personalet ofte behov for – af hensyn til fx arbejdsmiljøet og andre praktisk forhold – at have ting stående på flugtvejs gangene. Lovgivning Vi skal som brandmyndighed forsøge at finde en løsning, som tilgodeser alle. Vi kan selvfølgelig vælge den sikre løsning, og sige at der ikke må stå noget som helst på flugtvejsgangen,

men så overskrider vi efter vores mening vores beføjelser, for i lovgivningen, som regulerer omfanget af oplag, herunder møblering i flugtveje, er en indbygget mulighed for at dispensere. (Se uddrag af driftsmæssige forskrifter i brevet til kommunens plejeinstitutioner.) Håndtering i praksis I flere omgange har vi i Vejle forsøgt at få mere hold på de dilemmaer, vi står med –

i første omgang ved at tage emnet op som en faglig snak ved vore møder. Det skal her indskydes, at vi har valgt, at det ikke er den samme person, der år efter år går de samme brandsynsobjekter. Objekterne går på skift blandt gruppen af inspektører, der foretager brandsyn, for at få nye øjne på objekterne, da vi jo nok alle sammen har en tendens til at have fokus på bestemte ting de enkelte år.


Hyggen er bevaret på plejehjemmet. Stol og reol har nr. 1 på møbleringsplanen, og ingen er i tvivl om, hvor møblerne skal stå, hvis de har været flyttet i forbindelse med rengøring, vægmaling eller lignende. Foto: Anders Brohus.

FOREB YGGE SES S

TAFET

Modellen for møblering på flugtveje på plejeinstitutioner i Vejle er sat i gang ved følgende brev til alle berørte institutioner:

Til Vejle kommunes plejehjem

Anvendelse af gangarealer på kommunens plejehjem I forbindelse med de årlige brandsyn af plejehjemmene i Vejle er vi flere steder stødt på

ng af ealer hjem Det har vist sig, at det er vanskeligt at få lagt et passende niveau for, hvor meget der må stå i flugtvejsgangene, og hvor det må stå, og samtidig, at videreformidle disse aftaler til de kolleger, der efterfølgende foretager brandsyn på stederne. Som en løsning arbejder vi med at mærke områderne op, hvor der må stilles møbler og andre genstande. Godkendt placering Vi vil i forhold til denne

problemstillinger i forhold til møblering og manglende friholdelse af flugtvejsgange I forbindelse med de årlige brandsyn af plejehjemmene i Vejle er vi flere steder stødt på problemstillinger i forhold til møblering og manglende friholdelse af flugtvejsgange.

løsning kræve optegnet møbleringsplaner, og det passer fint sammen med et ønske fra pedellen på et af vores plejehjem. Han har et lignende behov for at få styr på, hvad og hvor tingene skulle stå, og hans løsning består af en møbleringsplan, hvor de enkelte effekter er fotograferet og sat ind på en plantegning. Tegningen kan enten omfatte et enkelt gangareal eller en hel etage, og bør ophænges et synligt sted.

Lovkrav generelt Plejehjemmene skal efterleve bestemmelserne i ”Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner”, hvor der i pkt. 5.1 bl.a. står: Flugtveje (gange, trapper, gårdarealer m.v.) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde og belyst således, at man med sikkerhed kan færdes der. I flugtveje må der ikke opstilles inventar eller anbringes genstande af nogen art. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at gange og gårdarealer m.v., men ikke trapper, anvendes til andre formål end trafik, såfremt 1. det ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastning 2. funktionen som flugtvej ikke reduceres 3. den på indretningstidspunktet fastsatte mindste flugtvejs bredde ikke reduceres 4. opstilling af løst inventar og lignende sker på arealer uden for den egentlige ganglinje, og 5. det i øvrigt er foreneligt med Arbejdsministeriets bekendt gørelse om fast arbejdssteders indretning. Forannævnte betyder i praksis, at der intet må henstilles i trapperum, og at der kun må foretages møblering af flugtvejsgange efter aftale med brandmyndigheden. Hvor brandmyndigheden giver tilladelse til at møblere i flugtvejsgange, er der følgende forhold, der skal efterleves: Der skal udarbejdes en møbleringsplan, som skal godkendes af brandmyndigheden og enten ophænges i den pågældende gang eller i personalestuen. Det vil fremover være et punkt, vi vil have fokus på i forbindelse med brandsynene.

BRANDVÆSEN

7


Stafet skal bringe gode ideer rundt i landet I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse indleder BRANDVÆSEN en artikelserie med gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen

Inden planen ophænges, skal den fremsendes til brandmyndigheden til godkendelse eller eventuelt godkendes i forbindelse med et brandsyn, hvor møbleringsplanen så ligeledes kan justeres i forhold til det, der er acceptabelt for brandmyndigheden. Konklusion Ovennævnte løser ikke alle dilemmaer, og vi vil stadig have behov for at diskutere konkrete sager for at opnå en ensartet sagsbehandling med fokus på sikkerheden og samtidig forsøge at imødekomme plejehjemmets og de ældres daglige

ønsker og behov. Vi synes dog, at fremgangsmåden har hjulpet os til at håndtere problemer med møblering i flugtvejene på en ensartet og professionel måde. Hvis andre skulle have lyst til at benytte sig af samme fremgangsmåde, skal det gode råd være, at man i sin henvendelse til plejehjemmene bør præcisere, at planerne inden ophængning skal godkendes af brandmyndigheden, da der ellers let kan ske det, at plejehjemmene blot udarbejder færdige møbleringsplaner ud fra en forventning om, at disse på forhånd er godkendte, og at den eksisterende møblering er i orden.

er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”

Forebyggelse spænder lige fra daglige rutiner til fysiske konstruktioner, og når I rundt i landet har udviklet kurser og kampagner, indført praktiske arbejdsgange og udviklet smarte brandsikringer, bringer vi gerne ideerne videre i denne artikelserie. Idé-stafetten skulle gerne rundt i alle dele af landet og alle hjørner af forebyggelsesområdet. Her er plads til både stort og småt. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

Stafet fra Vejle Vejle Brandvæsen fik ansvaret for den første forebyggelses-stafet. Den blev lagt i hænderne på Erik Skallerup, der er viceberedskabschef og leder af Forebyggelses- & Planafdelingen. Han har i mange år beskæftiget sig med brandforebyggelse, herunder brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og arrangementssager.

Erik Skallerup.

Stafetten går til Aalborg

FOREB YGGE SES

STAFET

Fra Vejle går forebyggelses-stafetten i april videre til Beredskabscenter Aalborg, hvor den gribes af Carsten M. Randa, der er leder af Forebyggende Afdeling.

Eksempel på møbleringsplan fra Rosengaarden. Der må kun møbleres i den ene side af gangen og med et mindste friareal på 1,8 m. Der må kun opstilles 1) ubrandbare møbler og/eller 2) polstrede møbler, som opfylder kravene for antændelighed i EN 1021-1. Der må ikke henstilles andre genstande i flugtvejene. Det gælder også for batteridrevne aggregater og maskiner til opladning. Foto: Anders Brohus.

8

BRANDVÆSEN


Stafet marts 2011