Page 1

BILLAG

EVALUERING AF ORDNINGERNE MED NØDBEHANDLERENHEDER OG 112 AKUTHJÆLPERE I REGION SJÆLLAND UDARBEJDET AF PRÆHOSPITALT CENTER

NOVEMBER 2012

DELRAPPORT

PROJEKT EVALUERING AF PRÆHOSPITAL PLAN (PEPP)


Indholdsfortegnelse Metode ................................................................................................................................................. 3 Registerbaserede data ...................................................................................................................... 3 Journalaudit ..................................................................................................................................... 4 Spørgeskemaundersøgelse ............................................................................................................... 5 Undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer .................................................................... 5 Undersøgelse af nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes oplevelser og erfaringer.................... 6 Undersøgelse af ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer ................................................ 7 Auditerede journaldata: Nødbehandlerjournal ................................................................................... 9 Auditerede journaldata: 112 akuthjælperjournal ............................................................................... 10 Spørgeskema: Borgernes oplevelser og erfaringer ............................................................................. 11 Spørgeskema: Nødbehandlernes oplevelser og erfaringer ................................................................ 12 Spørgeskema: 112 Akuthjælpernes oplevelser og erfaringer ............................................................. 13 Spørgeskema: Ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer ........................................................ 14 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Borger ............................................................................. 15 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Nødbehandlere og 112 akuthjælpere .............................. 16 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Ambulancepersonale ...................................................... 17

2


Metode Evalueringen gennemføres ved hjælp af en række forskellige datakilder, herunder registerbaserede data, journalaudit og spørgeskemaundersøgelse iblandt borgere/ brugere, nødbehandlere og 112 akuthjælpere (medarbejdere) og ambulancepersonale. Evalueringen giver et øjebliksbillede af borgernes, nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes samt ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer med indsatsen. Undersøgelsen vurderer ikke, hvor vidt den service, der ydes til borgerne på skadestedet i den nye struktur er kvalitativt forskellig fra den service, der blev ydet på skadestedet i den tidligere struktur. Registerbaserede data Fordelen ved at anvende registerbaserede data er, at de er indsamlet og struktureret på forhånd. Da registerbaserede data er genereret med et specifikt formål vil der være begrænsninger i forhold til rækkevidden af de svar en analyse af registerbaserede data kan levere. Det er muligt at tilgå registerbaserede data vedrørende nødbehandlerenhedernes aktivitet. Evalueringen kan derfor ikke basere sig på analyse af registerbaserede data alene. De registerbaserede aktivitetsdata leverer særligt bidrag til besvarelse af spørgsmål relateret til • Hvor og hvor ofte anvendes ordningerne? • Hvad er responstiden for ordningerne? • Hvad er responstiden for ambulance? • Hvor lang tid er ”medarbejderen” på skadestedet inden ambulance ankommer? Samtlige udkald af nødbehandlerenhederne registreres i ambulancedisponeringssystemet (EVA2000) på AMK-Vagtcentralen. Samlet set er der 1.352 registrerede udkald i perioden for nødbehandlerenhederne. Heraf er der fire udkald, som ikke umiddelbart har kunnet lade sig henføre til en specifik nødbehandlerenhed. Disse udkald er ekskluderet fra opgørelsen Nødbehandlerenhedernes responstid og alenetid på skadested er beregnet med afsæt i de udkald, hvor det har været muligt at verificere, at nødbehandlerenheden ankom først til skadestedet. Verifikationen er foretaget ved samkørsel af data for al akut aktivitet med ambulance, akutbil og akutlægehelikopter. Ambulancernes responstid er ligeledes beregnet for de ture, hvor der har været kaldt en nødbehandlerenhed ud, og hvor nødbehandlerenheden er ankommet først. Den her beregnede responstid er således for et udvalgt antal kørsler og ikke repræsentativ for det samlede servicenivieu i det respektive område. Beregningerne er foretaget på 951 kørsler. Der gælder, at der herudover er ca. 120 udkald, hvor nødbehandlerenheden er registreret med ankomst inden for 10 minutter efter ambulancen. En række af disse udkald indeholder datafejl (formodentlig på grund af forkert registrering). Det gælder ydermere, at der er ca. 280 udkald, hvor der er helt åbentlyse datafejl i form af meget lang mellem ambulancens og nødbehandlerenhedens ankomst. En række af disse udkald dækker over afmeldte nødbehandlerture. Da det ikke er muligt at klassificere turene korrekt, er de ekskluderet fra de ovenfor nævnte beregninger. Metoden, som er valid i denne kontekst, adskiller sig fra de officielle responstidsberegninger, herunder beregning af den borgeroplevede responstid. Der er ikke genereret registerbaserede data for aktiviteten for 112 akuthjælperne, men data for aktiviteten kan tilvejebringes gennem auditering af 112 akuthjælpernes journaler, jf. nedenfor.

3


Journalaudit Fordelen ved at anvende journaldata er, at de beskriver den konkrete aktivitet, der har fundet sted i forbindelse med en specifik kontakt. Da journaldata i udgangspunktet er ustrukturerede er det en tidskrævende opgave at strukturere data, så de er anvendelige i forhold til den videre analyse. Det er derfor nødvendigt at foretage et valg. Skal der gennemføres en dybdegående journalaudit på et mindre antal journaler, eller skal journalaudit gennemføres på færre udvalgte variable på et større antal journaler? Der er fordele og ulemper forbundet ved begge tilgange. Audit bør generelt ikke foretages på under 20 journaler per enhed, som auditeres1. Særlig for journaler vedrørende nødbehandlernes aktivitet er der imidlertid forbundet et særdeles stort manuelt arbejde med at identificere journaler til audit efter objektive udvælgelseskriterier. Journalerne er blandt andet ikke arkiveret helt stringent i forhold til præcist hvornår aktiviteten har fundet sted, og der er betydelig variation i de enkelte ordningers aktivitetsniveau. Der er foretaget det valg at auditere alle nødbehandler journaler for perioden januar 2012 til og med juli 2012, samt alle journaler for 112 akuthjælpere for perioden juli 2011 til og med september 2012. De forskellige dataperioder kan henføres til forskelligt aktivitetsniveau, forskelle i hvornår den enkelte ordning er opstartet og forskellige intervaller for indsendelse af journaler. Der er gennemført journalaudit af 669 nødbehandler journaler, hvor der har været patientkontakt. Audit er gennemført i september på følgende udvalgte variable: • Administrative data: Patient CPR nr., alarmeringsdato, melding fra AMK-Vagtcentral, ambulance på stedet ved ankomst og ambulance assisteres. • Ydelser: Overlevering af patient, måling af vigtige observationer (puls, blodtryk), måling af blodsukker. • Behandling: Hjertestop og anvendelse af hjertestarter, ilt, oral glukose, Epi-Pen, øvrige behandling. Der er gennemført journalaudit af samtlige 75 journaler for 112 akuthjælpere. Audit er gennemført i september/ oktober på følgende udvalgte variable: • Administrative data: Alarmeringsdato, hvornår opgave er modtaget, hvornår 112 akuthjælper er ankommet til skadested, hvornår patient er overdraget til ambulance, patient CPR nr.. • Behandling: Patientens tilstand, herunder hjertestop, behandling med hjertestarter, ilt, øvrig behandling. Idet 112 akuthjælperne skal journalføre, hvornår de modtager opkald, hvornår de ankommer til skadested og hvor patient overdrages til ambulance, kan journalaudit bidrage med information, som kan anvendes i forbindelse med analyse af aktivitet og økonomi (jf. ovenfor). Som følge af det lave antal journaler, skal man selv sagt være påpasseligt med at drage nagelfaste konklusioner omkring serviceniveauet for så vidt angår aktiviteten. Journalaudit kan give et billede af den registrerede aktivitet, samt mulighed for at afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder i registreringen. I fortolkningen af data, er det vigtigt at være opmærksom på, at den dokumenterede aktivitet ikke nødvendigvis er identisk med den aktivitet, der faktisk har fundet sted i den konkrete situation. Underregistrering og forkert afkrydsning kan forekomme. Det skal i den forbindelse understreges, at medarbejdernes primære formål er at bidrage med hurtig og relevant førstehjælp indtil ankomst af ambulance og dernæst at sikre en god overlevering af patienten, som kan bidrage positivt til det videre patientforløb. Korrekt journalføring er væsentligt – særligt vigtig er dokumentation af hvad medarbejderen foretager sig på skadestedet – men det er en ”sekundær ydelse”. Samtidig er det ikke altid muligt at tilvejebringe de efterspurgte data (fx CPR nr. fra en bevidstløs patient eller vigtige puls og blodtryk hvor ambulancen ankommer hurtigt). Der forventes derfor ikke fuldstændig journalføring. 1 Det er alment anerkendt inden for sundhedsvæsenet, at der kan gennemføres en kvalificeret audit ved randomiseret udtræk af 20 journaler.

4


Spørgeskemaundersøgelse Fordelen ved at anvende spørgeskema som datakilde er, at det er muligt at spørge specifikt ind til de emner, som er særligt relevante i forhold til undersøgelsen hos en selekteret målgruppe. I forbindelse med denne evaluering er der tre forskellige grupper, som hver især ligger inde med værdifuld viden for undersøgelsen. Der er tale om borgere, som har været i kontakt med det præhospitale system, hvor der har været nødbehandlere/ 112 akuthjælpere involveret i hændelsen, nødbehandlerne/ 112 akuthjælperne selv (medarbejderne), samt det ambulancepersonale som patienterne overdrages til. Det er i udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen prioriteret, at de tre grupper hver især bidrager med viden om en række af de samme emner, således at analysen får mulighed for at indeholde nuancer fra både borgernes, medarbejdernes og ambulancepersonalets forskellige perspektiver. Spørgsmålene tager endvidere udgangspunkt i den del af spørgeskemaet fra undersøgelsen af borgernes oplevelser og tilfredshed2 (PEPP projektets delrapport 1), som vedrører indsatsen på skadestedet. Resultaterne fra undersøgelsen af nødbehandlere og 112 akuthjælpere kan således sammenholdes med den generelle tilfredshed med den præhospitale indsats. Undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer Der er udsendt spørgeskema til 683 borgere i aldersgruppen 18-80 år, som har været i kontakt med det præhospitale system i perioden juli 2011 til og med august 2012 og hvor der i den forbindelse har været en nødbehandler eller 112 akuthjælper involveret i indsatsen. Der er indsamlet 316 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på ca. 46 %. Tabel 1. Svarfordeling if. m. spørgeskemaundersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer Ordning Kontakt m. nødbehandler Kontakt m. 112 akuthjælper I alt

Skemaer udsendt 653 30 683

Antal besvarelser 304 12 316

Svarprocent 47 % 40 % 46 %

Svarprocenten er i overensstemmelse med erfaringer fra andre undersøgelser af sundhedsvæsenet, hvor der er udsendt én påmindelsesskrivelse. Antallet af besvarelser giver erfaringsmæssigt repræsentativitet i data, således at undersøgelsens besvarelser samlet set afspejler borgernes generelle oplevelse og tilfredshed med den præhospitale indsats i regionen. Det begrænsede antal af besvarelser fra borgere, hvor der har været 112 akuthjælpere involveret i hændelsen betyder, at det ikke er muligt at foretage analyse af eventuelle forskelle de to ordninger imellem. Undersøgelsen iblandt borgere vedrører blandt andet spørgsmål relateret til • Om indførelsen af ordningerne haft betydning for borgernes tryghed? • Hvordan borgerne oplever ventetiden indtil hjælpen ankommer? • Hvordan borgerne vurderer den hjælp, der først ankommer til skadestedet? • Hvordan borgerne generelt vurderer den hjælp, der ankommer til skadestedet? Det skal understreges, at borgerne svarer ud fra deres subjektive vurderinger og ikke ud fra et fagligt vurderingsgrundlag, når de fx forholder sig til personalets kompetencer. Det gælder også, at borgeren kan have haft kontakt til det præhospitale system ud over den kontakt, som de er blevet udtrukket på, herunder kontakter, hvor der ikke har været en nødbehandler eller 112 akuthjælper involveret i hændelsen. Kilde: KORA, september 2012 ”Den præhospitale indsats i Region Sjælland – en undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed”. Der vil kunne være borgere, som har deltaget i begge undersøgelser.

2

5


Endvidere skal det bemærkes, at det for den enkelte borger kan være vanskeligt at svare på spørgsmål, der angår begivenheder, som kan være foregået op til et år forud for undersøgelsen. De vil i løbet af den tid have bearbejdet sin oplevelse og dannet sig en ny forståelse af oplevelsen. Det er imidlertid en præmis i alle undersøgelser, der spørger til oplevelser og tilfredshed. Endelig skal det anføres, at der ikke er foretaget analyse af, hvor vidt der med statistisk signifikans er forskelle i borgernes vurderinger på tværs af køn, alder og geografi. Dette blev foretaget af KORA i forbindelse med deres undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed, og det er vurderingen, at en sådan analyse ikke vil tilføre evalueringen selvstændig værdi. Undersøgelse af nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes oplevelser og erfaringer Der er via nødbehandlerenhedernes kontaktpersoner uddelt spørgeskemaer til samtlige aktive nødbehandlere. Der er indsamlet i alt 56 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på knap 60 % i forhold til det samlede antal uddannede nødbehandlere. Nødbehandlerne har deltaget anonymt i undersøgelsen. Tabel 2. Oversigt over returnerede spørgeskemaer fordelt på nødbehandlerenhed Nødbehandlerenhed Antal besvarelser Asnæs * 4 Stubbekøbing/ Nr. Alslev 7 Jyllinge 9 Kirke Hyllinge 11 Rødby 10 Snertinge * 0 Sorø 8 St. Heddinge 7 * Der er i gensidig enighed mellem Præhospitalt Center og de lokale beredskaber truffet beslutning om at enhederne i Asnæs og Snertinge indstilles med udgangen af forsøgsordningsperioden, hvilket kan forklare den lave henholdsvis manglende deltagelse iblandt de to nødbehandlerenheder.

Der er udsendt spørgeskema til samtlige aktive 112 akuthjælpere. Der er indsamlet i alt 83 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på ca. 77 %. 112 akuthjælperne har deltaget anonymt i undersøgelsen, som de både har haft mulighed for at besvare elektronisk og på papir. Tabel 3. Oversigt over returnerede spørgeskemaer fordelt på nødbehandlerenhed 112 akuthjælperordning Svar i alt Svarpct. if. t. aktive 112 akuthjælpere Agersø 9 82 % Askø 4 50 % Bisserup 12 92 % Fejø 5 63 % Femø 4 50 % Nekselø 9 82 % Omø 6 67 % Orø 5 71 % Røsnæs * 12 109 % Sejerø 9 69 % Sjællands Odde 8 89 % I alt 83 77 % * Der er registreret et svar mere fra Røsnæs end antallet af 112 akuthjælpere. Dette kan enten skyldes, at der er én 112 akuthjælper, der har svaret 2 gange – fx både elektronik og på papir – eller at der en 112 hjælper, som har foretaget en forkert afkrydsning af dette spørgsmål.

6


Svarprocenterne for begge medarbejdergrupper høj og tilfredsstillende. Antallet af svar giver mulighed for at belyse medarbejdernes generelle oplevelse og erfaring ligesom analysen vil kunne tydeliggøre, hvis der er væsentlige forskelle imellem de to grupper. Da antallet af besvarelser for den enkelte enhed/ ordning naturligt er begrænset vil analysen ikke kunne identificere mindre udsving i vurderingerne imellem de enkelte nødbehandlerenheder henholdsvis 112 akuthjælperordninger. Hvor ofte den enkelte nødbehandler og 112 akuthjælper, som har deltaget i undersøgelsen, har været kaldt ud fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 4. Antal gange den enkelte nødbehandler/ 112 akuthjælper har været kaldt ud Nødbehandler I alt Pct. fordeling

0 gange 3 5%

1-2 gange 2 4%

3-4 gange 3 5%

5-9 gange 6 11 %

10 gange el. fl. 41 75 %

I alt 56

Akuthjælper * 0 gange 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange el fl. I alt I alt 19 13 6 7 38 83 Pct.fordeling 23 % 16 % 7% 8% 46 % * Bemærk, at der er flere 112 akuthjælpere som kaldes ud til samme hændelse. Antallet at udkald er derfor højere end det faktiske antal hændelser.

Undersøgelsen iblandt, nødbehandlere og 112 akuthjælpere vedrører blandt andet spørgsmål relateret til • Om ordningen – efter deres egen vurdering – har medvirket til en øget tryghed hos befolkningen generelt i det område, som ordningen dækker? • Hvordan de vurderer ”værdien” af deres indsats i forhold til de situationer de kaldes ud til, og om de kaldes ud til relevante opgaver • Om de føler, at de har haft de redskaber, der skal til for at klare opgaven, og om de er trygge ved at anvende de delegerede kompetencer? • Hvad der efter deres vurdering vil kunne øge nytten af deres indsats? Det skal understreges, at medarbejderne svarer ud fra deres subjektive vurderinger og ikke ud fra et sundhedsfagligt vurderingsgrundlag. For nogle medarbejdere kan det endvidere være vanskeligt at svare på spørgsmålene, hvis de (endnu) ikke eller kun meget sjældent har været kaldt ud til opgaver. Opgaverne kan i øvrigt være foregået op til et år forud for undersøgelsen. De vil i løbet af den tid have bearbejdet sin oplevelse og dannet sig en ny forståelse af oplevelsen. Det er imidlertid en præmis i alle undersøgelser af denne karakter. Undersøgelse af ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer Der er via stationslederne uddelt og indsamlet spørgeskemaer iblandt ambulancepersonale (reddere på niveau II eller III), som har fået overdraget patienter fra nødbehandlere og/ eller 112 akuthjælpere. Der er indsamlet 53 besvarelser. Til sammenligning var det forventningen ex ante, at indsamle mellem 48 og 60 besvarelser. Antallet af besvarelser er således tilfredsstillende. Hvor ofte den enkelte ambulancebehandler, som har deltaget i undersøgelsen, har været disponeret til opgaver, hvor der også har været kaldt en nødbehandler eller 112 akuthjælper ud fremgår af nedenstående oversigt.

7


Tabel 5. Oversigt over, hvor mange gange ambulencepersonalet har været disponeret til en opgave, hvortil også nødbehandlere eller 112 akuthjælpere er kaldt ud. Antal udkald Procentfordeling

0 gange 0%

1-2 gange 22 %

3-4 gange 32 %

5-9 gange 40 %

10 gange eller fl. 6%

Undersøgelse iblandt ambulancepersonale, som har modtaget patienter, hvor der har været en nødbehandler/ 112 akuthjælper først på skadestedet vedrører blandt andet spørgsmål relateret til • Hvordan de vurderer nødbehandlernes/ 112 akuthjælpernes betydning for indsatsen på skadestedet i forhold til tryghed for borgere og pårørende, samt sikring af skadested • Om de vurderer, at nødbehandlere/ 112 akuthjælpere har igangsat af relevant behandling • Hvad der efter deres vurdering vil kunne øge nytten af nødbehandlernes/ 112 akuthjælpernes indsats Det skal understreges, at medarbejderne svarer ud fra deres subjektive vurderinger og ikke ud fra et sundhedsfagligt vurderingsgrundlag. Selv der heller ikke her er tale om en sundhedsfaglig evaluering af nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes indsats, så er det herfra, at de mest konkrete bidrag omkring værdien af indsatsen på skadestedet leveres. For nogle medarbejdere kan det endvidere være vanskeligt at svare på spørgsmålene, hvis de (endnu) ikke eller kun meget sjældent har været kaldt ud til opgaver, hvortil der også har været kaldt en nødbehandler eller 112 akuthjælper ud. Opgaverne kan i øvrigt være foregået op til et år forud for undersøgelsen. De vil i løbet af den tid have bearbejdet sin oplevelse og dannet sig en ny forståelse af oplevelsen. Det er imidlertid en præmis i alle undersøgelser af denne karakter.

8


Auditerede journaldata: Nødbehandlerjournal

9


Auditerede journaldata: 112 akuthjĂŚlperjournal

10


Spørgeskema: Borgernes oplevelser og erfaringer

11


Spørgeskema: Nødbehandlernes oplevelser og erfaringer

12


Spørgeskema: 112 AkuthjÌlpernes oplevelser og erfaringer

13


Spørgeskema: Ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer

14


Ubesvaret

15 22 29 33 20

76 %

17 %

4%

1%

1%

1%

289

27

Ubesvaret

301 294 287 283 296

80 % 77 % 72 % 66 % 75 %

12 % 15 % 18 % 21 % 20 %

3% 5% 6% 7% 2%

2% 1% 1% 2% 1%

1% 0% 1% 1% 0%

2% 2% 2% 3% 1%

301 291 286 277 289

15 25 30 39 27

72 %

18 %

5%

1%

1%

2%

283

33

Ubesvaret

Ubesvaret

Ubesvaret

Pct. grundlag

2% 2% 3% 4% 1%

Pct. grundlag

1% 1% 1% 0% 1%

Pct. grundlag

1% 1% 1% 2% 1%

Ved ikke/ ikke relevant

2% 3% 5% 6% 3%

Helt uenig

13 % 17 % 19 % 22 % 16 %

Ved ikke

81 % 76 % 71 % 66 % 78 %

Overvejend e uenig

Pct. grundlag

Pct. grundlag

Ved ikke/ ikke relevant

73 30 65

Ved ikke/ ikke relevant

Ved ikke/ ikke relevant

Helt uenig

243 286 251

Helt uenig

Helt uenig

Hverken enig eller uenig

Overvejen de uenig

5% 2% 7%

Overvejend e uenig

Overvejend e uenig

Overvejend e enig

Hverken enig eller uenig

47 % 1% 6%

Hverken enig eller uenig

7% 1% 8%

Overvejend e enig

Overvejend e enig

10

Ikke tilfreds

Hvor tilfreds var du alt i alt med personalets håndtering af situationen på skadestedet?

306

Hverken enig eller uenig

Hjælpen kom så hurtigt, som det var muligt Jeg blev mere tryg da hjælpen ankom Personalet gav mig klar besked om, hvad der skulle ske Personalet virkede meget kompetente Personalet var gode til at berolige mig Personalet gav mig de informationer, jeg havde behov for i situationen

10 % 5% 10 %

5%

Mindre tilfreds

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse med personale på skadestedet samlet set

12 % 13 % 22 %

2%

Overvejend e enig

Hjælpen kom så hurtigt, som det var muligt Jeg blev mere tryg da hjælpen ankom Personalet gav mig klar besked om, hvad der skulle ske Personalet virkede meget kompetente Personalet var gode til at berolige mig Personalet gav mig de informationer, jeg havde behov for i situationen

19 % 78 % 47 %

1%

Overvejend e tilfreds

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse med det personale som ankom først på skadestedet

10 %

Helt enig

Ventetiden var lang Hjælpen ankom så hurtigt, som det var muligt Jeg var tryg imens jeg ventede på at hjælpen kom

16 %

Helt enig

Hvordan oplevede du ventetiden fra opkald til 112 og til den første hjælp ankom

66 %

Helt enig

Jeg er blevet mere tryg efter der er etableret ordninger med 112 akuthjælpere/ nødbehandlere i mit lokalområde

Meget tilfreds

Har det påvirket din generelle tryghed i forhold til hvad der sker ved akut sygdom eller tilskadekomst, at der er indført ordninger med 112 akuthjælpere og nødbehandlere?

Helt enig

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Borger

78 %

18 %

2%

1%

1%

313

3

15


Ubesvaret Ubesvaret

Pct. grundlag Pct. grundlag

Ved ikke/ ikke relevant

0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1

Ved ikke/ ikke relevant

Helt uenig

83 55 138 83 55 138 83 55 138 83 55 138

Helt uenig

18 % 4% 12 % 18 % 4% 12 % 24 % 7% 17 % 29 % 11 % 22 %

Overvejend e uenig

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%

Hverken enig eller uenig

Akuthj. Nødbeh. I alt

0% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 0% 1% 0% 0% 0%

Overvejend e enig

Ordningen med nødbehandlere/ 112 akuthjælpere har bidraget til at øge den generelle tryghed i området

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Helt enig

Hvordan vil du vurdere, at ordningen med nødbehandlere/ 112 akuthjælpere har påvirket den generelle tryghed i området

5% 0% 3% 5% 0% 3% 7% 7% 7% 10 % 16 % 12 %

64 52 116 64 52 116 64 52 116 64 52 116 64 52 116

Overvejend e uenig

52 % 25 % Akuthj. 78 % 18 % Nødbeh. 62 % 22 % I alt 51 % 25 % Akuthj. Jeg er tryg ved at anvende og give ilt 91 % 5% Nødbeh. 67 % 17 % I alt 47 % 20 % Akuthj. Jeg er tryg ved at anvende 67 % 18 % Nødbeh. hjertestarter 55 % 20 % I alt 41 % 20 % Akuthj. Jeg er tryg ved at anvende EPI-pen 51 % 22 % Nødbeh. 45 % 21 % I alt * Opgjort for alle besvarelser fra nødbehandlere/ 112 akuthjælpere. Jeg er tryg ved at yde førstehjælp på skadestedet

Hverken enig eller uenig

Overvejend e enig

Helt enig

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse med at yde førstehjælp på skadestedet som nødbehandler/ 112 akuthjælper *

Ubesvaret

81 % 9% 3% 0% 0% 6% Akuthj. 81 % 19 % 0% 0% 0% 0% Nødbeh. 81 % 14 % 2 % 0 % 0 % 3 % I alt 77 % 16 % 2% 0% 0% 6% Indsatsen skabte øget tryghed for den Akuthj. syge/ tilskadekomne borgers 81 % 19 % 0% 0% 0% 0% Nødbeh. pårørende i situationen 78 % 17 % 1% 0% 0% 3% I alt 77 % 13 % 5% 0% 0% 6% Akuthj. Indsatsen medvirkede til at skabe ro på 79 % 19 % 0% 0% 0% 2% Nødbeh. skadestedet og sikre det 78 % 16 % 3% 0% 0% 4% I alt 63 % 23 % 8% 2% 2% 3% Akuthj. Jeg bliver sendt ud til relevante 50 % 40 % 6% 2% 0% 2% Nødbeh. opgaver 57 % 31 % 7% 2% 1% 3% I alt 67 % 25 % 5% 0% 0% 3% Jeg har haft de fornødne redskaber til Akuthj. at kunne klare opgaven (fx uddannelse, Nødbeh. 33 % 50 % 10 % 8% 0% 0% støtte fra AMK m.v.) 52 % 36 % 7% 3% 0% 2% I alt * Opgjort for de nødbehandlere/ 112 akuthjælpere, som har oplyst at have konkret erfaring fra skadested. Indsatsen skabte øget tryghed for den syge/tilskadekomne borger i situationen

Pct. grundlag

Ved ikke/ ikke relevant

Helt uenig

Hverken enig eller uenig Overvejende uenig

Helt enig

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse med opgaven som nødbehandler/ 112 akuthjælper *

Overvejend e enig

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Nødbehandlere og 112 akuthjælpere

70 % 57 % 65 %

14 % 34 % 22 %

4% 2% 3%

0% 0% 0%

1% 2% 1%

11 % 5% 9%

139 139 139

0 0 0

16


Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Ambulancepersonale Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke/ ikke relevant

Pct. grundlag

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse med nødbehandlere/ 112 akuthjælpere

11 %

53 %

28 %

6%

2%

0%

53

9%

49 %

28 %

4%

2%

8%

53

8%

38 %

42 %

11 %

2%

0%

53

De bliver sendt ud til relevante opgaver

9%

53 %

17 %

13 %

0%

8%

53

De har haft de fornødne redskaber til at kunne klare opgaven (fx uddannelse, støtte fra AMK m.v.)

4%

30 %

38 %

13 %

9%

6%

53

Indsatsen skabte øget tryghed for den syge/ tilskadekomne borger i situationen Indsatsen skabte øget tryghed for den syge/ tilskadekomne borgers pårørende i situationen Indsatsen medvirkede til at skabe ro på skadestedet og sikre det

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke/ ikke relevant

Pct. grundlag

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse med den førstehjælp nødbehandlere og/ eller 112 akuthjælpere har ydet på skadestedet De har igangsat nødvendig førstehjælp

15 %

47 %

21 %

9%

4%

4%

53

De har igangsat nødvendig førstehjælp: AED

10 %

8%

17 %

4%

6%

56 %

52

De har igangsat nødvendig førstehjælp: Ilt

30 %

42 %

8%

9%

6%

6%

53

De har igangsat nødvendig førstehjælp: Epi-Pen

2%

2%

27 %

6%

0%

63 %

52

17

Evaluering-af-ordninger-med-nødbehandlerenheder-og-112-akuthjælpere-i-Re...2  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/11/Evaluering-af-ordninger-med-nødbehandlerenheder-og-112-akuthjælpere-i-Re...2.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you