Page 1

BRANDVÆSEN NR . 9 · November 2012

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Redningsøvelse på Danmarks største sø

Side 10-15


BRANDVÆSEN N R. 9 · November 2012 · 10. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement 2012 i Danmark: Kr. 395,inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2012 er 19. november 2012.

Indhold Leder: Håb og frygt Af Niels Mørup, formand for FKB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne: Aabenraa: Farvel til et beredskab i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Frida holder tidsplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Budgetanalyse: Nyt beredskabsforlig for to år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lille land med store forskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det ligner ikke en omsorg for liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Værnepligten er en gave til unge mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunerne skal samtænke noget mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barske ord fra KL om budgetanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fakta om budgetanalysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 6 side 6 side 6 side 7 side 7 side 8 side 8

Fælles brandvæsen på Sydsjælland? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Stor øvelse: Redning på vand gav udfordring på land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Scenariet på Arresø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det gælder om at spore tankerne ind på scenariet . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvelseskiks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uddannelse er et løft til kommunikationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Figuranter på Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uddrag af skadesteds-log . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stor indsats – af Jens Larsen: Beskrivelse af hallerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odsherred tømt for mandskab og materiel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eftersøgning umulig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pionervogn antændt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad nu hvis … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skader for 60 mio. kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsag: Søm i en ledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Måske et vidundermiddel: Bedste middel siden opfindelsen af vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tænk på naturbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bruges i indsatser i Hillerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er Burnblock? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brandhæmmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikke helt overbevist – endnu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forsøg i Randers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 15

side 16 side 16 side 16 side 18 side 18 side 19 side 20

side 2 2 side 2 3 side 2 4 side 2 4 side 2 4 side 2 5 side 2 5

Forebyggelsesstafet: Et godt netværk er uvurderligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Erfagrupper skal ikke være store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 8 Stafet for forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 9 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30


LE DE R

November 2012 · BRANDVÆSEN

Håb og frygt Vi har brug for en national sårbarhedsanalyse, og vi må ikke gå på kompromis med sikkerheden

I

skrivende stund pågår der politiske forhandlinger i forligskredsen om nyt beredskabsforlig. Som grundlag for forhandlingerne er politikerne blevet præsenteret for en budgetanalyse udarbejdet af Deloitte. Jeg har naturligvis fuld tiltro til, at de folkevalgte politikere finder frem til et godt og robust beredskabsforlig, som skal bringes os frem til 2016, uden at det forringer det beredskab, vi har i dag. Jeg har flere gange påpeget, at vi skal være parate til at gøre tingene bedre og billigere, bare vi ikke går på kompromis med et robust og sikkert redningsberedskab. Jeg håber derfor, at politikerne formår at se ud over det rent økonomiske aspekt og også lader andre parametre indgå i det kommende forlig. Jeg håber, at de ser behovet for, at kommunerne fortsat organiserer det lokale redningsberedskab på baggrund af lokale risici, og at der i tilgift hertil anbefales udarbejdelse af en national sårbarhedsanalyse, der samler alle samfundets risici med henblik på at tilvejebringe grundlaget for fortsat udvikling af beredskabet på alle niveauer, således at vi er velforberedte på fremtidens udfordringer. Jeg håber også, at der er en erkendelse af, at fortsat innovation og udvikling, fortsat opbygning af viden og videndeling mellem de beredskabsfaglige aktører, forskning i beredskabsfaglige spørgsmål samt forsknings- og evidensbaseret uddannelse af beredskabsmedarbejdere er helt centralt, hvis man vil sikre et moderne, tidssvarende og fortsat effektivt beredskab i Danmark. Vi må ikke gå i stå. National forebyggelsesstrategi Jeg håber endvidere, at der bliver anbefalet udarbejdelse af en samlet, national

brandforebyggelsesstrategi. I dag er lovgivningsansvaret for brandforebyggelsen placeret i forskellige styrelser. En samlet strategi vil forøge muligheden for koordinering og skal skabe grundlaget for en endnu mere målrettet brandforebyggende indsats i kommunerne.

Det er også mit håb, at der kommer fokus på koordination ved ekstraordinære hændelser. Øget koordination fordrer involvering af alle relevante beredskabsmyndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Det er også mit håb, at der kommer fokus på koordination ved ekstraordinære hændelser. Øget koordination fordrer involvering af alle relevante beredskabsmyndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau. I disse situationer er det meget tydeligt, at vi har brug for alle dele af beredskabet – alle aktører og alle niveauer. Og for at disse spiller godt samme i skarpe situationer, er det vigtigt, at dette øves såvel på større som mindre hændelser. Stort ønske: Arbejdsro Der er flere emner, jeg godt kunne tænke mig at få med, hvis jeg skulle skrive forliget. Men de ovennævnte er eksempler på noget af det absolut vigtigste. Et godt beredskabsforlig vil give os arbejdsro i en årrække fremover

og vil give os det, vi ønsker allermest – nemlig muligheden for i hvert vores redningsberedskab at skabe robusthed og tryghed. Hvad nu, hvis … Hvis man derimod går den anden vej, og forestiller sig, hvad der ville ske, hvis politikerne alene tænker på økonomi, og ikke også tænker indhold, ser billedet ikke nær så kønt ud. Så kunne vi ende med kort forlig på to år, hvor der sker besparelser i det statslige redningsberedskab, som efterfølgende kanaliseres ud i kommunerne. Det vil i sagens natur betyde forringelse af serviceniveauet overfor borgere, institutioner og virksomheder i kommunerne. Det er jo trods alt i kommunerne, at hændelserne sker, og det er de kommunale beredskaber, der rykker ud – sidste år håndterede vi eksempelvis 41.666 hændelser. Kun i 1,1 % af disse assisterede Staten ved løsning af opgaven. Så giver det jo ikke mening, at statslige besparelser skal udmøntes i kommunerne. Lad mine håb blive indfriet og min frygt gjort til skamme.

Af Niels Mørup, formand for FKB

3


NAVN E

BRANDVÆSEN · November 2012

Farvel til et beredskab i forandring Preben Christensen gik brandsyn på den tekniske skole og blev kontrolleret af kursisterne. Nu er ringen sluttet Af Erik Weinreich

D

en største opgave for Preben Christensen har været ved kommunesammenlægningen at samle fem kommuners beredskaber til ét beredskab. Som beredskabschef i den gamle Tinglev Kommune havde han været med i det indledende arbejde, og som beredskabschef i den nye Aabenraa Kommune blev det hans ansvar at udarbejde struktur og serviceniveau til den første risikobaserede dimensionering. Efter at anden udgave nu er på plads i en kommune på næsten 1.000 kvadratkilometer, har Preben Christensen valgt at gå på pension. Han afleverer et beredskab, der er tilpasset de forventede opgaver, og som også frem over vil være præget af forandring. Selv har han været med til at ændre indsatsledervagten fra fem til en. I 2007 havde den nye Aabenraa Kommune 21 frivillige brandværn. I dag er der 15, og ved årsskiftet vil der være 13. Det er blot en fortsættelse af udviklingen, som Preben Christensen også oplevede i Tinglev Kommune, hvor antallet af frivillige brandværn i årene 1998-2006 faldt fra seks til fire. - Ændringerne har været en udfordring, når opgaver og det særlige materiel blev lagt over på de stationer, der kunne stille med mandskab og udføre opgaven i et større område end tidligere. - Det er svært at ændre på kulturen i frivillige værn, og det skal det også være, understreger han. Kontrol af afgangstid Til november er det 39 år siden, Preben Christensen begyndte som frivillig brandmand i Tinglev. Siden blev han

4

Inden han kom på en 14 dages kursus i Snekkersten, havde han aldrig set på en byggetegning, og helt nyt var også byggematerialers opdeling i brandklasser.

Preben Christensen, 63 år, er tilbage i sit gamle brandværn i Tinglev.

holdleder og i 1992 indsatsleder samme sted, og han har nok oplevet skrappere kontrol på afgangstiden end sine kolleger rundt i landet. Brandstationen i Tinglev er genbo til Beredskabsstyrelsens tekniske skole, og når alarmen lød, stod kursisterne og kontrollerede tiden. Lidt specielt var det også at gå brandsyn på den tekniske skole, hvor der sad mange med den samme baggrund. Skulle man nu være striks eller blot en vejledning om det, der kunne anmærkes, husker Preben Christensen. Havde aldrig set en tegning Oprindelig er Preben Christensen uddannet ved postvæsnet, hvor han arbejdede, indtil han i 1973 blev ansat ved Tinglevs socialforvaltning. Her var han vant til at læse cirkulærer og lovstof, så da han i 1998 blev beredskabschef, var den brandtekniske byggesagsbehandling den største udfordring.

Ringen sluttet - Jo, jeg ville helt sikkert vælge det samme, hvis jeg kunne gøre det om, siger Preben Christensen om sine 39 år i beredskabet: - Aabenraa har det hele lige fra store skovområder og motorveje til havn, oliehavn og Enstedværket. - Og så har vi haft mange store indsatser med omkomne personer i forhold til kommunens størrelse, både færdselsulykker og store gårdbrande, siger den nu tidligere beredskabschef, der har bevaret tilknytningen til sit gamle Tinglev Frivillige Brandværn – nu som holdleder. Ringen er sluttet.

Ændringerne har været en udfordring, når opgaver og det særlige materiel blev lagt over på de stationer, der kunne stille med mandskab og udføre opgaven i et større område end tidligere.


frida

November 2012 · BRANDVÆSEN

Frida holder tidsplanen Alt under brandsynsbekendtgørelsen kommer med i første hug Af Erik Weinreich

A

lt tyder på, at udviklingen af FKBs brandsynsprogram Frida holder tidsplanen, så de første brugere vil kunne tage programmet i brug straks efter årsskiftet, fortæller beredskabschef Henrik Jørgensen, Egedal, der er leder af projektet. Selve implementeringen ventes at vare tre måneder. Endnu er der ikke sat rækkefølge på, hvornår de enkelte kommuner kobles på, og her vil man gerne tage hensyn de enkelte kommuners muligheder for at rokere på deres opgaver og muligheder for datamigration: - I Egedal Kommune har vi mulighed for at prioritere opgaverne, så vi kan vente med at begynde brandsyn til senere på året end normalt. Derimod betyder det rigtig meget for Københavns Brandvæsen at komme hurtigt i gang.

Flytning af data - Før der kan laves en endelig implementeringsplan, skal der køres test af prøveversionen, lige som programmet bliver testet af nogle enkelte kommuner, således at evt. mangler og fejl kan blive rettet. Her vil man samtidig kunne danne sig et billede at, hvilke ressourcer, der skal bruges til flytning af data fra fx Odin og Beredskab2000 (datamigration). Ligeledes skal der udarbejdes en plan for undervisning i brugen af programmet. Version 1.0 På to info-møder om Frida i oktober kunne Henrik Jørgensen fortælle, at alle problemer med iPads er løst. Der er således ingen blokering for brug af Media-Capture til at lægge billeder ind i rapporterne.

Alt, hvad der vedrører brandsynsbekendtgørelsen, kommer med i den første version af Frida. Derimod vil Henrik Jørgensen ikke love, at fx oplag og produktion af fyrværkeri kommer med i den første version. Det hører under Fyrværkeribekendtgørelsen og vil formentlig først komme med i næste udgave. Egen hjemmeside En anden ting er også ved at falde på plads, nemlig Fridas egen hjemmeside. Så snart siden er produceret og aktiveret, vil der blive lavet en FAQ-side med spørgsmål og svar – og en side, hvor brugerne kan komme med ideer til fortsat udvikling.

Links: www.fkbnet.dk www.fridaweb.dk

Sikkerhed, råstyrke og ergonomi SCANIA P-SERIE CREWCAB Pålidelig, stærk, ergonomisk. Scania P-serie med CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker kørsel under alle forhold. Scania CrewCab er fabriksbygget helt i stål og giver maksimal sikkerhed for alle ombord. Brede døre og automatiske klaptrin giver optimale adgangsforhold, og den rummelige kabine har masser af plads til mandskab og personligt udstyr. Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer dig mod ubehagelige overraskelser, når det skal gå stærkt.

Scania. P-serie CrewCab CP28 | CP31 | scania.dk

5


b udge tanalys e

BRANDVÆSEN · November 2012

Nyt beredskabsforlig for to år Hvad der begyndte som en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, er indtil videre endt med en masse frustrationer, hvor både redningsberedskabet og hele det kommunale selvstyre er under pres. I Folketinget har partiernes beredskabsordførere fået 1.000 sider analyser som optakt til forhandlingerne om et nye beredskabsforlig, der ikke som

tidligere bliver 4-årigt. Meget tyder på, at beredskabsforliget denne gang blot bliver for en 2-årig periode, som så samtidig skal bruges til den helt store revision, hvor alle opgaver er i spil. Budgetanalysen havde til formål at spare mindst 50 mio. kr. på det samlede redningsberedskab. Den opgave er løst, men samtidig har analysen tilsyneladende sat spørgsmål ved mange af be-

redskabets arbejdsgange, ja sågar hele beredskabets struktur – herunder om redningsberedskabet fortsat skal ligge i kommunalt regi, eller om Staten skal overtage det hele. Ved redaktionens slutning var selve budgetanalysen endnu ikke offentliggjort. Det udelukker dog ikke kommentarer fra nogle af de politikere, der bruger den som arbejdspapir.

Lille land med store forskelle Beredskabet ligger bedst hos kommunerne, mener Venstre Af Erik Weinreich

H

ans Christian Thoning, beredskabsordfører for Venstre, har det bedst med, at beslutningerne tages, hvor man kender mest til sagen. Det vil sige at beslutninger

om redningsberedskabet bør træffes i kommunerne, der har det nære kendskab og kundskab til deres eget område. Selv om Danmark er et lille land, er der også meget store

forskelle, som der skal tages højde for, tilføjer han. Han kunne godt bruge en national analyse af redningsberedskabets opgaver og behov ud fra, at vi i dag har et beredskab, der lever op til

Hans Christian Thoning, V.

sine forventninger, også for responstiden: - Responstiden er lig med overlevelse, og vi ved udmærket, at de første minutter er afgørende, siger Hans Christian Thoning.

- Det ligner ikke en omsorg for liv Af Erik Weinreich

B

udgetanalysen ligner mere spareøvelse end en omsorg for liv. Det giver ingen mening at spare på eksempelvis uddannelse til at redde liv, når man samtidig bruger lige så mange penge til at skyde i Hjemmeværnet, uden at der er brug for den indsats. Forslaget til besparelser i beredskabet er markant større end til besparelser i Hjemmeværnet. Nikolaj Villumsen, beredskabsordfører for Enhedslisten, er også skeptisk over for forslaget om at nedlægge de kommunale støttepunkter. Uden dem vil hjælpen være meget længe om at nå frem til Skagen, Grenaa og Langeland, der vil blive ramt meget hårdt med en udrykningstid fra Beredskabscentrene

6

på 120 minutter. Det er tilmed områder, der i sommerperioder har enormt mange mennesker. Han er godt tilfreds med den nuværende Nikolaj struktur, hvor beredVillumsen, Ø. skabet er forankret i kommunerne, og hvor Staten har det overordnede ansvar: - Jeg tror, man med fordel kan se på at styrke beredskabet i kommunerne, gerne med mulighed for at bruge værnepligtige i det daglige arbejde. Det vil være en bedre udnyttelse af de værnepligtige, der samtidig vil få større erfaring af at blive brugt lidt oftere.

- Jeg vil også gerne styrke det forebyggende arbejde. Vi kan lære af de gode erfaringer fra de andre nordiske lande med at opstille målsætninger for brandberedskabet. Det har ført til stor reduktion i antallet af branddøde. Det er tankevækkende, at Danmark bruger langt færre ressourcer på forebyggelse, og at antallet af døde ved brand er langt højere hos os. Nikolaj Villumsen ser meget gerne en national risikoanalyse på beredskabsområdet. Her vil helt sikkert kunne plukkes mange lavthængende frugter, fx ved at opsætte røgalarmer hos visse befolkningsgrupper, siger han.


b u dg etanalyse

November 2012 · BRANDVÆSEN

- Værnepligt er en gave til unge mennesker Af Erik Weinreich

M

arie Krarup, der er beredskabsordfører for Dansk Folkeparti, er glad for forslaget om at forlænge værnepligten fra seks til ni måneder for dem, der vælger en uddannelse på Beredskabsstyrelsens centre: - Desværre vil vi så miste noget ved, at færre får denne supergode uddannelse. Jeg ser værnepligt som gave til unge

mennesker. Det er en rigtig måde at få gang i en del unge. - Vi vil også gerne have nogle gode, stærke uddannelser af folk. Marie Krarup forventer, at de store strukturændringer i beredskabet vil blive udskudt til om to år, så der i første omgang kun skal forhandles om mindre effektiviseringer i redningsberedskabet,

Kommunerne skal samtænke noget mere

og hun er meget opmærksom på, at Danmark har et velfungerende og billigt beredskab, som vi kan være stolte af: - Det skal vi vide at Marie Krarup, O. bevare. Vi skal være meget forsigtige med, at besparelser ikke forringer den ydelse, vi får. Derfor lyder det fremmed at slække på responstiden og lukke brandstationer. I så fald skal der være en rigtig god grund til det, for trygheden er ekstrem vigtig. - Ligeledes er det vigtigt at støtte op om frivilligheden.

styrke beredskabets forebyggelse, som han mener er placeret godt hos Beredskabsforbundet. Også kommunerne må gerne satse på mere forebyggelse, og

det vil være super godt, hvis de gør det, men det vil ikke være et krav fra Tom Behnke, fordi kommunerne i så fald også skal have flere penge.

Alle kommuner skal ikke have alt materiel Af Erik Weinreich

S

elv om Danmark har et billigt redningsberedskab, bruges der set under ét rigtig mange penge på det, og ved koordinering og bedre planlægning tror jeg, det både kan gøres billigere og mere effektivt. Men vi skal ikke slække ét sekund på sikkerheden. - Vi skal stadig have kommunale redningsberedskaber. Den lokale forankring sikrer den bedste dimensionering af beredskabet, men vi skal blive meget bedre til at samtænke dem. Alle kommuner skal ikke hver især kunne løse alle opgaver. Måske kan 5-10 kommuner lave en fælles beredskabsplan, hvor de hver især slukker de daglige husbrande og containerbrande, men hvor de kollektivt hjælper hinanden med

de store hændelser. Tom Behnke henviser til, at han på FKBs årsmøde Tom Behnke, C. i år talte med flere beredskabschefer, der havde materiel stående, som de aldrig havde brugt og måske aldrig ville komme til at bruge i hele deres karriere. - Der er ingen tvivl om, at man kan blive bedre til at koordinere på materielsiden og være fælles om den slags materiel, og så er det ikke så vigtigt, om materiellet står hos Staten eller kommunerne, siger han. Forebyggelse hos forbundet Tom Behnke vil meget gerne

Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi 18% af bilpræmien retur.

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*.

*Det koster alm. sms-takst

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

7


b udge tanalys e

BRANDVÆSEN · November 2012

Barske ord fra KL om budgetanalyse - Useriøst at skulle spare 22,5 % på redningsberedskabet Af Erik Weinreich

KL

er stærkt bekymret for de store besparelser, som Deloitte lægger op til. Hvis de gennemføres fuldt ud, vil de få alvorlige konsekvenser for kvaliteten og serviceniveauet i Danmarks redningsberedskaber. Formanden for KL, borgmester Erik Nielsen fra Rødovre, tænder de blå blink, når han kommenterer Deloittes analyse af beredskabet. I et brev til landets borgmestre og beredskabsordførerne i Folketinget skriver han bl.a.: - Det virker direkte useriøst, at vi i Danmark skulle kunne spare over 22,5 % af de samlede udgifter til redningsberedskabet, uden det vil have væsentlige konsekvenser for det nuværende serviceniveau. - Danmark bruger få penge på sit redningsberedskab sammenlignet med landene omkring os. Fx betalte hver dansker sidste år 339 kr. for redningsberedskabet, mens svenskerne brugte 568 kr. Nordmændene måtte betale 560 kr. pr.

Hver dansker betalte sidste år 339 kr. for redningsberedskabet, mens svenskerne brugte 568 kr. Nordmændene måtte betale 560 kr. pr. indbygger og finnerne 698 kr. for deres redningsberedskab. indbygger og finnerne 698 kr. for deres redningsberedskab. 66 % er ikke med - Analyserne er meget omfangsrige, har et snævert økonomisk sigte, og er mangelfulde på en række andre punkter. - Det er problematisk, at der i strukturanalysen og i flere andre af analyserne ses bort fra op til 66 % af det kommunale

Fakta om budgetanalysen • Budgetanalysen af det samlede redningsberedskab skal bl.a. resultere i konkrete forslag til besparelser. Analysen skal pege på det størst mulige realiserbare provenu, der som minimum skal udgøre 50 mio. kr. årligt ved fuld indfasning. • Opgaven er løst med forslag til besparelser og effektiviseringer for ca. 67 mio. kr. ved fuld indfasning efter 4 år. • Deloitte, der har udarbejdet analysen for Finansministeriet og Forsvarsministeriet, er desuden blevet bedt om at komme med forslag til effektiviseringer og strukturændringer.

8

redningsberedskab, da Falck og de sønderjyske frivillige brandværn, der er også er en del af det danske redningsberedskab, ikke er medtaget i hele analysen. Borgerne er glemt Erik Nielsen skriver videre, at Deloittes analyse ikke har taget hensyn til borgere, institutioner og virksomheder, som var en af begrundelserne for i sin tid at indføre den risikobaserede dimensionering, hvor det kommunale serviceniveau er tilpasset de lokale risici. Han mener, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt. Den nuværende kommunale forankring af redningsberedskabet sikrer en synergi mellem det operative og det forebyggende redningsberedskab. Hvis man skiller de to ting ad, vil det forringe den samlede kommunale sagsbehandling i samarbejdet med de øvrige forvaltninger som bygningsmyndighed, miljømyndighed. planmyndighed, forsyninger m.v. Det er vigtigt at bevare den kommunale sagsbehandling med én indgang til kommunen til gavn for hele den forebyggende og operative indsats og i forhold til borgere, institutioner og virksomheder, understreger Erik Nielsen. Det passer ikke KLs formand fortsætter: - Det fremgår af analyserne, at responstid og reaktionstid vil være stort set uændrede, uanset reduktioner. Dette er ikke tilfældet og stemmer ikke overens med de enkelte kommuners serviceniveau, hvor der i kommuner med bortfald og reduktioner vil ske væsentlige forringelser i serviceniveauet og deraf øgede samfundsmæssige omkostninger. Forslag om risikovurdering Erik Nielsen foreslår, at der udarbejdes en national risikovurdering efter europæisk standard og med inddragelse af kommunerne. Den kan blive et vigtigt værktøj til at fastlægge et serviceniveau for katastrofeberedskabet, og serviceniveauet derefter danne grundlag for en opgavefordeling mellem stat og kommune. Erik Nielsen peger desuden på, at de kommunale beredskaber har nogle nye, meget væsentlige opgaver i forhold til at sikre robuste lokalsamfund, herunder fx forebyggende indsats i forbindelse med klimatilpasning. Disse opgaver bør også indgå i nyt beredskabsforlig.


f ælles vag tcen t ral

November 2012 · BRANDVÆSEN

Fælles brandvæsen på Sydsjælland? Og muligvis fælles vagtcentral placeret sammen med regionens vagtcentral i Slagelse Af Erik Weinreich

D

e første streger er slået til et fælles brandvæsen på Sydsjælland. Aktørerne er i første omgang Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner, hvis politikere er positive over for et tæt samarbejde under en eller anden form, eventuelt et § 60 selskab. På sin vis er et nyt fællesskab allerede på vej, idet Næstved Kommune forhandler om at udføre de beredskabsmæssige myndighedsopgaver for Faxe – måske allerede fra årsskiftet. Dette samarbejde bliver i givet fald ikke et fælles brandvæsen men alene en ydelse fra en kommune til en anden. Et forslag er allerede sendt til politikerne i de to kommuner om, at Faxes to beredskabsinspektører bliver ansat i Næstved, og at Næstveds beredskabschef og viceberedskabschef får en form for ansættelsesforhold i Faxe, så der er lovhjemmel til, at de udfører myndighedsarbejde også i den kommune. Ud over nogle økonomiske besparelser forventes det nye samarbejde at give nogle arbejdsmæssige fordele for medarbejderne, så de har nogle flere kolleger at sparre med i hverdagen.

Et forslag er allerede sendt til politikerne i de to kommuner om, at Faxes to beredskabsinspektører bliver ansat i Næstved, og at Næstveds beredskabschef og viceberedskabschef får en form for ansættelsesforhold i Faxe, så der er lovhjemmel til, at de udfører myndighedsarbejde også i den kommune.

Vordingborg og Næstved har i dag egen vagtcentral, og nu er de gamle K-17 planer om en fælles vagtcentral hos regionens AMK-vagtcentral i Slagelse

blevet genoplivet. Regionen er åben for et samarbejde, der kan udnytte de fælles ressourcer bedre og styrke muligheden for et godt overblik.

Til forskel fra de første K-17 planer går planerne denne gang på, at kommunerne kan beholde deres eget vagtcentraludstyr, og at den fælles vagtcentral alene skal disponere ved hjælp af en spejling af oplysningerne fra de tilsluttede beredskaber. For Vordingborg vil en omlægning af egen vagtcentral fra døgnvagt til ren dagtjeneste være den mindst sårbare måde at spare i de nærmeste år. Sparemålet for beredskabet er 1,8 mio. kr. samtidig med at den 10-årige kontrakt med Falck bliver 100.000 kr. dyrere om året.

Fælles vagtcentral Også en fælles vagtcentral er på tegnebrættet. Både

9


stor øvel s e

BRANDVÆSEN · November 2012

Allerede efter en halv time fik mandskabet i redningsbåden trukket de første op. Det kan næppe gøres hurtigere.

Redning på vand gav udfordring på land Øvelse på Arresø gav god læring om at forberede landingssteder, så man undgår at skulle gennem marker Af Erik Weinreich

E

n af de helt store udfordringer ved redningsøvelsen på Arresø var transporten på land, erfarede indsatsleder Thomas Danholm fra Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen. Helt naturligt tog indsatsen udgangspunkt i det sted, hvor anmelderne havde set ulykken på udflugtsbåden, nemlig en lille badebro, hvortil der gik en lille græsvej. Problemet var blot, at behandlingspladsen måtte indrettes 200 meter væk, og at de reddede fra båden måtte bæres 200 meter på spineboards hen over en ujævn græsmark, hvis de da ikke kunne gå selv. Denne transport kunne have gået væsentlig hurtigere, hvis Thomas Danholm enten havde haft flere folk eller havde begyndt indsatsen et andet sted. En umiddelbar læring er derfor, at Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen vil udpege 2-3 steder, der egner sig til landingspladser, hvor ambulancer og andre køretøjer kan komme så tæt på vandet som muligt – og at disse pladser lægges ind i beredskabsplanen. Det vil være en fordel for alle med et udkald til fx Landingssted nr. 3, så man

10

ikke risikerer at skulle gennem en pløjemark eller siv Interimistisk transport Nu måtte man klare sig med de muligheder, der var. Allerede 27 minutter efter alarmen var de to første tilskadekomne reddet op i redningsbåden. Det kunne næppe være gjort hurtigere, når der er tale om deltidsmandskab, mener Thomas Danholm, og på det tidspunkt var der knap folk nok på land til at tage imod dem og slet ikke til at bære, efterhånden som flere blev bragt ind. Her-og-nu løsningen blev derfor at benytte den firhjulstrækker med trailer, som den mobile behandlingsplads havde ligget på, til transport. Traileren havde plads til to liggende personer ad gangen, og firhjulstrækkeren havde ingen problemer med terrænet. Hvem blev kaldt? På vej til Arresø kaldte Thomas Danholm vagtcentralen i Frederikssund for at få bekræftet, at egen redningsbåd og egne

dykkere var kaldt ud. Derpå slog han storalarm til brandstationen i Frederiksværk, der ligger nærmest, lige som han alarmerede de frivillige til at komme med behandlingsplads og mandskab samt de frivilliges kommandovogn, der er en specialindrettet Mercedes Sprinter. Endelig fik han via vagtcentralen kaldt naboberedskabet i Gribskov til at komme med endnu en redningsbåd. Gribskov stillede også med en indsatsleder, der blev en rigtig god hjælp både i kommunikationen med Gribskovs redningsbåd og til fra bredden at give situationsmeldinger. Den samlede indsatsstyrke bestod af 26 redningsfolk (deltidsfolk og frivillige) fra Frederikssund-Halsnæs og medregne bådberedskabet fra Gribskov. I en skarp situation havde Thomas Danholm nok tilkaldt yderligere 20 mand, men i forhold til, a de var tale om en øvelse, ønskede han ikke at tømme de nærmeste brandstationer helt. VHF Generelt fungerede kommunikationen rigtig godt med en kombination af SINE


s tor øvelse

November 2012 · BRANDVÆSEN

Scenariet på Arresø

og VHF-radioer. De sidste gav mulighed for at tale med skipper på turbåden og med redningshelikopterne (der ikke nåede frem pga. andre opgaver). VHF-radioen ligger fast i indsatslederbilen. Vigtige erfaringer - Jeg har aldrig oplevet en hændelse på Arresø, selv om vi har ansvaret for redning på halvdelen af søen. Netop fordi vi ikke har nogen erfaringer, var øvelsen ekstra vigtig, konkluderer Thomas Danholm. Samtidig var øvelsen en god anledning til at få trænet bådberedskabet, efter at redningsbåden for nylig er flyttet fra Jægerspris til Frederiksværk, hvor den har en mere central placering. Nyt er også dykkerberedskabet, der er placeret i Frederikssund, og som var fremme på skadestedet blot fem minutter efter Thomas Danholm med tre dykkere og en lineholder. Dykkerne blev dog ikke indsat i forhold til den hurtige opsamling af forulykkede fra båden.

Hvad sker der, når folk går i panik? Af Erik Weinreich

A

rresø er med sine 4.000 ha Danmarks største sø. Om sommeren kan man komme ud med en lille turbåd, Frederikke, der er godkendt til 50 personer. Den 17. oktober - lidt uden for sæsonen - er båden på udflugt med 20 passagerer. Undervejs går der ild i motorrummet. Folk går i panik, nogle bliver forbrændt, og andre springer i vandet – med eller uden redningsvest. På land bliver ulykken overværet af nogle pårørende, der slår alarm. Øvelsen, der var planlagt af FrederikssundHalsnæs Brandvæsen, var uvarslet og havde to hovedformål: At træne det lokale red-

ningsdykker- og bådberedskab, samt at træne samarbejdet med nabokommuners beredskab såvel som med øvrige aktører. - Vores ansvar - Beredskabsstyrelsen præciserede for nogle år siden, at redning på bl.a. søer er et kommunalt ansvar, og når nu Arresø rummer alt fra fritidskanoer til en turbåd, ville vi gerne afprøve vores beredskab, fortæller beredskabschef Kim Lintrup fra Frederikssund og Halsnæs. Samtidig mente han, at man nu er kommet så meget på afstand af ulykken på Præstø Fjord, at det rent etisk kunne foregå uden problemer.

TEMADAG: "Brandsikkerheden i nye teknologier" Nye byggevarer, nye installationer , nye byggeteknologier. Det kan give udfordringer omkring den brandtekniske dokumentation, myndighedsrollen, redningsforhold. Deltag i debat om risici ved solceller - skumisolering mærkningsordninger mv - få svar - vær med TEMADAG d. 14. januar 2013 09:00 -15:00. Sted: Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup, Kongressalen indgang 1. Tilmelding og program via Beredskabsstyrelsens hjemmeside. www.brs.dk Pris: 850,- kroner Beredskabsstyrelsen - Teknologisk Institut i samarbejde med Energistyrelsen Dialogbaseret arrangement med erfaringsudveksling. Sæt X i kalenderen!

11


stor øvel s e

BRANDVÆSEN · November 2012

De mange mennesker fra turbåden kom i land så hurtigt, at redningsmandskabet knap var klar med behandlingsplads eller den videre transport.

Det gælder om at spore tankerne ind på scenariet God øvelse for KOOL, selv om to helikoptere og 20 ambulancer ikke dukkede op Af Erik Weinreich

M

ens vi kører frem, prøver jeg at forestille mig scenariet. På vores monitor i bilen står der mange tilskadekomne. Jeg ved, der er ild i en turbåd med mange mennesker. Det kan blive stort. Vi skal have folk væk. Vi skal have en behandlingsplads osv. - Jeg kontakter AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter), og spørger vagthavende læge, om han kan fortælle mere, så jeg kan få sporet mine tanker.

12

Jeg taler også med indsatsleder-brand og indsatsleder-politi og melder deres oplysninger tilbage til AMK. Akutlæge Bodil Thorsager bruger altid køretiden til at indhente flest mulige oplysninger og mentalt at forberede sig på en hændelse, og Arresø-øvelsen var ingen undtagelse. Folk, der var sprunget i vandet fra den brændende båd, måtte være kolde, og straks da hun har set antallet af kolde personer, bestilte

hun derfor – efter en tydelig startmelding øvelse, øvelse til vagtcentralen – to redningshelikoptere, hvor den ene skulle flyve omkring Aalborg og hente hypertomi-holdet, der er et lægehold med speciale i genoplivning af afkølede mennesker. Skaf 20 ambulancer Et godt samarbejde med en erfaren lægeassistent betyder meget for en


s tor øvelse

November 2012 · BRANDVÆSEN

Øvelseskiks For brand og redning var øvelsen på Arresø 99 % uvarslet, mens akutlæge Bodil Thorsager, der til daglig er anæstesilæge på Herlev Hospital, var varslet i forvejen og for en sikkerheds skyld var taget ud af beredskabet. Sammen med en lægeassistent holdt hun i Frederiksværk – parat til fremkørsel, når (øvelses-) alarmen lød. En misforståelse på 112 alarmcentralen i Slagelse førte imidlertid til, at alarmen ikke blev sendt videre til AMK-vagtcentralen for Region Hovedstaden, netop fordi der var tale om en øvelse. Det var derfor først, da akutlæge Bodil Thorsager efter 45 minutter selv ringede til vagtcentralen og rykkede, at hun blev kaldt ud. Selv vidste hun, at øvelsen gjaldt brand i en turbåd på Arresø, men ellers kendte hun intet til scenariet i forvejen.

vellykket indsats, understreger Bodil Thorsager, og det var eksempelvis lægeassistenten, der efter en kort briefing om situationen rekvirerede 20 ambulancer plus to paramedicinere til at behandle reddede personer på behandlerpladsen. På det tidspunkt var de første 14 passagerer fra turbåden reddet op af vandet. Yderligere en akutlæge blev ligeledes tilkaldt til at vurdere de reddede personer, om de skulle under behandling straks eller kunne vente. Selv skulle Bodil Thorsager som første læge på stedet og dermed koordinerende læge (KOOL) koncentrere sig om det sundhedsfaglige overblik og kommunikation med indsatsleder-brand og indsatsleder-politi. Helikopterne skulle bl.a. transportere afkølede patienter og patienter med hjertestop til behandling på hospitaler. Kaldt ud til virkeligheden En svaghed ved uvarslede øvelser er, at virkeligheden venter lige udenfor. Samtidig med, at Bodil Thorsager landede på skadestedet, blev indsatslederpoliti kaldt ud til en skarp hændelse, og han kom ikke tilbage. Kommunikations-delen af øvelsen blev derfor reduceret til at være mellem KOOL og indsatsleder-brand. Også de to helikoptere blev overhalet af skarpe hændelser, og de nåede aldrig at være med. Øvelsesmæssigt måtte man tænke sig til dem. De fleste ambulancer deltog ligeledes kun på papiret. En enkelt var dog ankommet rent fysisk inden akutlægebilen. Spænd hjelmen Vel vidende, at kommunikation er det sværeste ved store hændelser, var

Man kan altid blive klogere, også selv om kommunikationen i dette tilfælde gik rigtig godt. Og så lærte jeg som en lille, praktisk ting, at det er en god idé allerede på vej til en hændelse eller måske allerede, når man møder på sin vagt at spænde den hjelm, der hænger i akutlægebilen, til, så den passer. Bodil Thorsager meget opmærksom på at holde en tæt kontakt til indsatsleder-brand (og indsatsleder-politi, hvis han havde været med), og ikke mindst i det spil var øvelsen en vigtig træning. - Man kan altid blive klogere, også selv om kommunikationen i dette tilfælde gik rigtig godt. Og så lærte jeg som en lille, praktisk ting, at det er en god idé allerede på vej til en hændelse eller måske allerede, når man møder på sin vagt at spænde den hjelm, der hænger i akutlægebilen, til, så den passer, og så man ikke skal fumle med det, når man er landet på stedet, siger Bodil Thorsager og slutter: - Og så bruger jeg min lægeassistent meget. Lige som vi på vej ud taler om, hvad vi kan få brug for, evaluerer vi på vej hjem hændelsen og taler om, hvad der kunne gøres anderledes, og hvad der er gået godt.

13


stor øvel s e

BRANDVÆSEN · November 2012

Uddannelse

er et løft til kommunikationen Man skal altid kunne improvisere – også på en øvelse Af Erik Weinreich

U

anset hvor godt forberedt, man er, vil der altid være steder, man skal improvisere. Det gælder ved øvelser præcis som ved skarpe indsatser, konstaterer beredskabschef Kim Lintrup, Frederikssund-Halsnæs, efter øvelsen på Arresø. Her måtte helikopterne aflyse deres deltagelse, akutlægen blev kaldt for sent, og en forventning om en psykolog blev ikke opfyldt. Til gengæld spillede sundhedsberedskabet et uventet kort ud i form af to præster fra Glostrup og København til at give psykologisk krisehjælp til de ”chokerede figuranter”, og det var en rigtig god oplevelse, konstaterede Kim Lintrup. Beredskabets egne førstehjælpere blev sat på en prøve, indtil akutlægen ankom og derefter meget professionelt koordinerede den sundhedsmæssige indsats. Prof ledelse Overordnet forløb øvelsen godt, og ikke mindst kommunikationen tangerede til meget tilfredsstillende, mener Kim Lintrup. Det tilskriver han to ting: •S  INE-nettet og det klart definerede skadestedssæt virker godt. •O  pgraderingen af indsatslederuddannelsen med tilhørende uddannelse hos politi og akutlæger, samt et nært samarbejde mellem de nordsjællandske indsatsledere har løftet den koordinerende indsats. En beslutning om at fuldtidsansætte indsatsledere i Frederikssund-Halsnæs har desuden gjort dem mere professionelle.

14

Landingsplads

W

Landingsplads

Turbåd

Terrænet var lige præcis den udfordring, der efterfølgende har fået beredskabet til at udpege faste landingssteder for hændelser på Arresø.


s tor øvelse

November 2012 · BRANDVÆSEN

Figuranter på Facebook Engageret gruppe unge mennesker stiller sig til rådighed Af Erik Weinreich

E

n flok engagerede unge mennesker har fundet sammen og dannet en figurant-gruppe på Facebook, og de stiller gerne op til forskellige øvelser mange steder i landet. I øvelsen på Arresø deltog 22 figuranter (+ tre dukker), og en enkelt deltager kom helt fra Køge. - De gjorde det rigtig godt, udfordrede os og blandede sig i indsatsen, sådan som det også sker i den virkelige verden, fortæller indsatsleder Thomas Danholm. Med en vandtemperatur på 10-11 grader var der gjort ekstra meget ud af sikkerheden. Alle figuranter på vandet var iført tørdragter og redningsveste, og ved siden af lå dykkere som sikkerhedsfolk til at holde øje med figuranterne.

Uddrag af skadesteds-log 15.00 Melding til alarmcentralen: Et skib der brænder på Arresø, det er en turbåd. 15.12 Indsatsleder Thomas Danholm ankommer til anmelderadresse 15.30 De to første personer reddes op af vandet 15.33 Indsatsleder politi ankommer 15.33 Kommandovogn ankommer 15.39 Frivillige ankommer med behandlerplads 15.45 Første ambulance ankommer 15.49 Akutlæge ankommer

15


stor i nd s at s

BRANDVÆSEN · November 2012

Beskrivelse af hallerne Idrætshallen i Vig blev opført 1967 på skrående terræn, således at selve hallen lå på første sal mod nord og i terræn mod syd. Hallen var opført af laminerede træbuer, tagpap på taget og træbeton loft. Væggene var udført i murværk.

Under hallen var et cafeteria i terræn mod nord og bagtil et forsamlingslokale, tidligere skydebane. Dertil en tilbygning med klubhus. I hallen var der omklædningsrum, klublokaler og andre sekundære rum.

Bebygget areal 2.522 m2, bruttoetage areal 4.965 m2. Svømmehallen på 1.333 m2 er opført nogle år senere. De to haller var bygget sammen, og adskilt af en brandvæg med to BS-60 døre.

Odsherred tømt for mandskab og materiel Vrede borgere ville have vand og afmonterede slanger på brandhaner Af Jens Larsen, beredskabschef i Odsherred

T

irsdag den 7. august kl. 14.42.50: Alarm fra 112 i Slagelse: Bygningsbrand, Industribygning, brand i hal, der er overtændt. 30 sekunder senere ny alarm, denne gang fra 112 i Århus: Bygningsbrand, Institution, hele hallen sprunget i luften jf. anmelder. Synlige flammer. Alarmen går til Station Asnæs, hvorfra der afgår indsatsleder og samtlige køretøjer, dvs. autosprøjte, to tankvogne og pionervogn bemandet med holdleder og ti brandmænd.

På grund af meldingen afsendes der umiddelbart assistance fra Station Nykøbing med to tankvogne, slangetender og redningslift bemandet med holdleder og otte brandmænd. Samtidig afgår viceberedskabschefen også til brandstedet. Senere hentes Station Nykøbings autosprøjte. Da indsatslederen ankommer 9:12 minutter efter alarmen, kaldes også Station Lumsås med autosprøjte og miljøvogn bemandet med holdleder og syv brandmænd. Herefter er Odsherred tømt for mandskab og materiel.

Eftersøgning umulig Da branden brød ud, var der fire personer i cafeteriet og cirka otte i billard-klubben. Vi var nogenlunde sikre på, at de var kommet ud, men vi vidste ikke, om der var flere personer i hallen. Brandens omfang og voldsomhed umuliggjorde den eftersøgning, som man normalt foretager, men heldigvis er der ikke savnet nogen i Vig. Personalet i cafeteriet blev opmærksom på branden, da halvæggen faldt ned foran vinduerne, hvorefter de flygtede ud af døren fra køkkenet i gavlen.

16

Blot ti minutter efter alarmen var hallen et brølende flammehav. Foto: Lizzie Hansen. Første slukningskøretøj, M-21 fra Asnæs ankommer 12:58 minutter efter alarmen. Svømmehallen reddet Station Asnæs bliver indsat til sikring af svømmehallen, et røgdykkerhold indvendigt for at sikre de to branddøre, og et røgdykkerhold på taget for at stoppe branden her. Det lykkedes at stoppe branden, så den aldrig kom ind i svømmehallen. 8 stk. 33 kg gasflasker


s tor i ndsat s

November 2012 · BRANDVÆSEN

Mindre end 40 minutter efter alarmen var der ikke meget tilbage af den store hal. Foto: Lizzie Hansen.

ved gavlen og 17 stk. 25 liters klordunke samt 800 liter saltsyre i bygningen blev fjernet. På grund af tagets opbygning lykkedes det ikke at redde klublokalet mod boldbanen. Dog blev boldklubbens pokaler m.m. reddet ud. Undervejs var der kaldt assistance fra Holbæk Brandvæsen (Falck), som kom med drejestige og vandtankvogn. Vores redningslift og Holbæks drejestige blev placeret på hver side af bygningerne for at dæmpe branden i idrætshallen ned, da det er ikke muligt at fortage slukning inde i selve hallen. Yderligere blev Støttepunktet i Kalundborg kaldt med en luftkompressor og en lysgenerator, mens Bered-

Nu på Danmarksturne! Den nye AT.

Rosenbauers AT New er specielt udviklet til alle typer chassiser fra 10t til 20t. Den er CE-mærket og fuldt ud CAN-BUS styret med overskuelige betjeningspaneler i førerkabinen og i pumperummet. AT New udmærker sig bl.a. ved at alle komponenter har et unikt varenummer, og Rosenbauer garanterer for reservedele i op til 20 år. RK Brand & Teknik kommer gerne forbi med vores AT New Demobil, så I ved selvsyn kan afprøve alle fordelene. www.rosenbauer.com

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer. anzeige_brand_teknik_dk_185x130_2012-02-10.indd 1

13.2.2012 15:09

17


stor i nd s at s

skabsstyrelsen i Næstved kom med en autosprøjte og en tankvogn. Vrede borgere Vi måtte hente vand i tankvogne fra Vig, Asnæs og Nykøbing, da lokale vandværkers kapacitet er begrænset. I Vig forsøgte nogle vrede borgere ligefrem at stoppe tankningen ved at afmontere slangerne på brandhanerne, så politiet måtte træde til. I det hele taget fik branden megen opmærksomhed. Marken over for var tæt besat med biler og tilskuere, og på et tidspunkt måtte politiet tage håndjernene frem for at få de mest pågående tilskuere ud af indsatsområdet.

Pionervogn antændt Tidligt i brandforløbet udbrød der brand i vores pionervogn og en personbil, som var parkeret cirka 60 meter fra den brændende bygning. Motorrummet udbrændte i pionervognen, en 4WD 340 hk Scania. Reparationsudgift 465.000 kr.

BRANDVÆSEN · November 2012

Hvad nu hvis … … der var kommet endnu en brandalarm i Odsherred midt under slukningen I Vig, hvor alt disponibelt mandskab deltog? Beredskabschef Jens Larsen var forberedt på den mulighed: - I den sydlige del af kommunen ville vi have tilkaldt Kalundborg Brandvæsen fra stationen i Snertinge eller Holbæk Brandvæsen fra stationerne i Holbæk eller på Tuse Næs. - I den nordlige del af kommunen ville vi i første omgang have frigjort Nykøbing-sprøjten og en tankvogn fra branden i Vig. De ville kunne undværes, og hvis det ikke var nok, havde vi også her have trukket på hjælp fra Holbæk og/eller Kalundborg.

Svømmehallens bassin blev tømt for vand, da selv seks tankvogne havde problemer med at følge ned. Brandhaner, som kan give vand, findes knap nok i nærheden. Kl. 01.00 – efter ti timer – kunne vi drosle ned for indsatsen. Vi overlod efterslukningen til fire egne folk samt mandskab fra Beredskabsstyrelsen. 1 mio. liter vand Da det gik hårdest til, havde vi indsat 5 autosprøjter, 6 tankvogne, 1 pionervogn, 1 redningslift, 1 drejestige, 1 slangetender og 3 andre køretøjer samt

55 brandmænd. Der blev skønsmæssigt brugt 1.000.000 liter vand. Politiet var massivt til stede med indsatsleder og et par patruljevogne og motorcykelbetjente, samt en deling fra politihjemmeværnet. Ambulancetjenesten stillede med 2 ambulancer, paramediciner og helikopter, heldigvis blev der ikke brug for dem. Der blev brugt 580 timer ved selve branden, det svarer til 23 normaludrykninger, hertil kommer indsatserne fra Holbæk Brandvæsen, Støttepunktet i Kalundborg og Beredskabsstyrelsen i Næstved.

Og sådan ser resterne af hallen ud to måneder senere. Foto: Jens Larsen.

18


November 2012 · BRANDVÆSEN

Skader for 60 mio. kr. Dertil kommer alle de afledte omkostninger, når kommunen pludselig mangler en stor hal Af Jens Larsen, beredskabschef i Odsherred

I

ngen tvivl om, at der var tale om en storskade, der krævede særlig orientering til flere sider. Meget tidligt i brandforløbet kontaktede indsatslederen da også borgmesteren, der kontaktede Center for Økonomi og Analyse, hvorunder forsikringsadministrationen hører. Forsikringskoordinatoren ringede straks til forsikringsselskabets akutnummer for storskader, og forsikringsselskabet, Gjensidige, formidlede kontakt til skadeservicefirmaet. Vi fulgte således forsikringsbetingelserne for storskader med hurtig anmeldelse m.v., og både vores forsikringskoordinator og en repræsentant for forsikringsselskabet var på brandstedet inden for en time. Skaden er endnu ikke gjort endeligt op, men den ligger i omegnen af 60 mio. kr. Vig Skole ligger 50 meter fra idrætshallen, og her var eleverne i SFO’en de nærmeste tilskuere til branden. Under branden sørgede servicelederen for at slukke for ventilationen på skolen, og dagen efter blev der sørget for psykologhjælp til eleverne. Hjemløse Ud over de bygningsmæssige skader har branden ramt foreningslivet i Vig hårdt, og erfaringerne her

er, at god kommunikation og politisk opbakning er vigtigt, når der ændres så kraftigt i foreningslivets betingelser. Samarbejdsvilje og tålmodighed fra foreningslivet er også afgørende for at det kan lykkes at få det store puslespil til at gå op.

For en del foreningsmedlemmer er de logistiske udfordringer blevet så store, at de har valgt at stoppe med deres aktivitet. En række af de lokale idrætsforeninger er for en tid blevet hjemløse. Problemet er søgt løst gennem genhusning i de øvrige kommunale idræts- og svømmehaller, og denne løsning medfører selvfølgelig et større pres på de berørte haller, hvilket igen fører til mindre haltid til en lang række af de foreninger, som benytter sig af kommunes idræts- og svømmehaller. For en del foreningsmedlemmer – specielt børn og ældre – er de logistiske udfordringer blevet så store, at de har valgt at stoppe med deres aktivitet.

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

19


stor i nd s at s

BRANDVÆSEN · November 2012

Årsag: Søm i en ledning Mangel på ilt gav eksplosionsagtig brand Af Jens Larsen, beredskabschef i Odsherred

J

a, der var tale om en eksplosionsagtig brand, og årsagen har politiet fundet i et rengøringsrum i hallens sydøstlige hjørne, hvor et søm har beskadiget en ledning. Måske en gammel skade, der er blevet forværret af et lynnedslag ugen før i hegnet omkring fodboldbanen lige op til hallen. Selve idrætshallen var ikke i brug på grund af sommerferien, og på branddagen gik den sidste medarbejder gennem hallen cirka halvanden time før alarmen – og uden at se tegn på noget unormalt. Det må antages, at branden er startet stille og roligt i og omkring rengøringsrummet og efterhånden har bredt sig til

20

tilskuerpladserne og andet brandbart i hallen. På grund af mangel på ilt er der udviklet kulilte. Billeder fra overvågningskameraer på skolen, der ligger tæt ved hallen, viser røgudtrængning fra taget ti minutter før, branden blev opdaget. På et tidspunkt kommer der så ilt til og hele hallen overtænder på én gang, så meldingen om en eksplosion er ikke helt forkert. Kunne ikke reddes Da branden opdages, og alarmen går til brandvæsnet, er hallen tabt, hvilket tydeligt fremgår af flere billeder. Det eneste, der kunne reddes var svømmehallen, og det blev den.

Umiddelbart efter branden blev spørgsmålet, om et ABA-anlæg kunne have reddet hallen, stillet. Ja, det kunne det sikkert, men der er jo ikke lovkrav om ABA-anlæg i en idrætshal, og heller ikke kutyme for at installere det frivilligt. Vi er nu ved at risikovurdere vores øvrige haller, men har hidtil koncentreret os om at sikre vuggestuer og skoler. Ny brand tog resten Halvanden måned senere, lidt over midnat den 25. september, kom en ny alarm om brand i hallen. Denne gang brændte fodboldklubbens depot bagved, bestående af et skur og en container bygget sammen. Depotet var overtændt, og der var ikke meget at redde. I containeren var blandt andet de pokaler og andre effekter, som var reddet ud af klubhuset den 7. august. Denne gang gik de til. Politiet har konstateret, at branden er påsat, men gerningsmanden er ikke fundet.

Kun på det hængende hår blev svømmehallen reddet. Til højre skolen, hvorfra eleverne fulgte den voldsomme brand.


Swissphone & Mørkedal Telecom A/S

Efterårs salg 2012 Danmark Skift dine gamle alarmmodtagere og spar 30% på listeprisen ved køb af Swissphone Alarmmodtager Swissphone DE935, Swissphone RES.Q DE955 med retursvar eller Swissphone HURRICANE DUO.

SP AR 30%

Du har valget: Swissphone RES.Q DE955 Digital alarmmodtager med status funktion og kvittering, der forbedrer din resurse styring! Swissphone DE935 Den digitale multi-kanal alarmmodtager med forbedret fuldt grafisk display! HURRICANE DUO Swissphones seneste generation af digitale alarmmodtagere, som taler dit eget sprog. En kraftfuld processer forvandler den sendte tekst til tale. Endvidere kan teksten læses i et fuldt grafisk display.

Designet for at imødekomme brandpersonalets krav om, at et selvstændigt alarmsystem stadig er den sikreste, hurtigste og mest omkostnings effektive alarmløsning i Danmark. For at sikre det forbliver sådan, også i fremtiden, vil vi gerne opgradere dine gamle alarmmodtagere til den nyeste generation Swissphone alarmmodtagere. Vilkår: • Tilbuddet gælder kun i forholdet 1:1 (en gammel alarmmodtager for en DE935, RES.Q XS, S, eller HURRICANE DUO) • Gyldig fra 15. november til 15. december 2012

Tlf. +45 59 43 47 12

www.swissphone.com


må sk e e t v i d u ndermiddel

BRANDVÆSEN · November 2012

Bedste middel siden opfindelsen af vand Ny brandhæmmer overrasker med fantastisk effekt også ved slukningsindsatser Af Erik Weinreich

A

ldrig i sine 39 år som brandmand har Henning Schreiber set noget så effektivt. Det er den bedste brandhæmmer, siden man fandt på at komme vand på ild, siger han i en kommentar til midlet Burnblock. Henning Schreiber er stationsleder hos Falck i Hillerød og har været med til en hel del forsøg med det nye middel, der oprindelig blev opfundet til imprægnering af teaterkulisser. Tilsyneladende er der ingen ende på, hvor Burnblock kan benyttes både forebyggende og i indsats: Træ, stråtag og møbelstoffer kan alle imprægneres, så det ikke kan brænde. I et forsøg var der således lagt halm ind i et legehus. Legehuset var imprægneret med Burnblock. Det var halmen ikke. Halmen brændte lystigt, da der blev sat ild til den, mens legehuset kun blev svedet. Indkapsler gløder Det er som om, Burnblock danner en hinde om det faste stof, så det nærmest er isoleret og ikke kan komme i forbindelse med luftens ilt, og faktisk gælder

22

Forsøg med slukning af to overtændte biler med Burnblock. Branden i den røde bil blev slukket på et minut med 10 liter væske, indeholdende 18 % Burnblock. Her blev brugt en højtrykslange. Ilden i den blå bil blev slukket med en C-slange med en 1,5 % Burnblock-opløsning i slukningsvandet. Denne slukning tog mindre end to minutter.

det samme, hvis man sprøjter Burnblock på et bål, sådan som man har forsøgt både hos Falck i Hillerød og på Falcks brandskole Langvang i Randers. Burnblock blev tilsat slukningsvandet, og virkningen var bemærkelsesværdig, idet midlet nærmest indkapslede gløderne, så ilden ikke kunne blusse op igen. Fra at være en brandhæmmer til teaterkulisser og tekstiler er Burnblock ved at udvikle sig til, hvad der ligner et vidundermiddel, mener Henning Schreiber. Forebyggende kan det benyttes til imprægnering af stort set alt. I hvert fald har man endnu ikke opdaget nogen begrænsninger. Selv et stråtag har svært ved at brænde efter at være blevet oversprøjtet med Burnblock, fortæller han.

slukningen. Genantændelse er stort set umulig: - I maj satte vi ild til en stak paller, som vi derefter slukkede med vand tilsat Burnblock. Pallerne har siden stået udenfor i al slags vejr, og selv om vi hælder benzin på dem, kan vi stadig ikke få træet til at brænde, fortæller Henning Schreiber og fortsætter: - Ja, selv væskebrande er lettere at slukke. Ved flere bilbrande har vi kun brugt den halve mængde vand, når vi tilsatte Burnblock. - Ved brændende væsker i et kar er effekten dog ikke bedre end vandtåge og skum. Burnblock kan ikke erstatte skum, men det kan tilsættes skum. Her mangler endnu viden om, hvornår det vil være en fordel.

Selv væskebrande Efter en masse forsøg med imprægnering begyndte man at undersøge mulighederne for at bruge Burnblock i indsats ved ganske enkelt at tilsætte det til slukningsvandet på samme måde som skumvæske. Resultatet var overraskende. Ikke alene skal der bruges mindre vand til

Holdbarhed Midlet er endnu så nyt, at ingen kender holdbarheden. Burnblock vil kunne benyttes til trykimprægnering, men hvornår det vil være en fordel, vides ikke. Udendørs materialer som fx et stråtag bør genimprægneres efter nogle år?


November 2012 · BRANDVÆSEN

må s k e et vidunderm iddel

Tænk på naturbrande Burnblock rummer uanede muligheder Af Erik Weinreich

M

Ved uroligheder vil Burnblock kunne begrænse mulighederne for at sætte ild til containere og ikke mindst genantænde dem efter første slukning. Endnu større perspektiver ses der ved store naturbrande, som der er set i bl.a. Grækenland, Spanien, USA og Canada. I teorien vil man kunne lave Endnu større perspekbrandbælter tiver ses der ved store med Burnblock, naturbrande, som der er så ilden ikke breder sig helt set i bl.a. Grækenland, ukontrollabelt Spanien, USA og Canada. til enorme omI teorien vil man kunne råder. Omkostningerne ved en lave brandbælter med sådan indsats Burnblock, så ilden ikke vil være langt mindre end de breder sig helt ukontrol- million-skader, labelt til enorme områder. som naturbrande medfører. I det spil tæller det med, Mange andre steder vil at Burnblock ikke skader risikoen for brandspredning naturen, hvor det naturligt kunne reduceres, men måske vil blive nedbrudt i løbet af er potentialet ved indsatser 3-4 uger. endnu større. ulighederne for Burnblock synes enorme. Som brandhæmmer på plejehjem vil Burnblock kunne begrænse og måske helt fjerne risikoen for brand, uden at det går ud over beboernes muligheder for at ryge på eget værelse.

Forsøg med slukning af brand i et stråtag. 6-7 minutter efter antændelse blev der sprøjtet med Burnblock-opløsning på den endnu ikke antændte del for at lave en standsningslinie.

Efter yderligere ti minutter er standsningslinien stadig intakt, mens stråtaget på begge sider fortsat brænder. Branden blev derefter slukket på to minutter med Burnblock, uden at der efterfølgende var gløder eller tegn på genopblussen.

23


må sk e e t v i d u ndermiddel

BRANDVÆSEN · November 2012

Bruges i indsatser i Hillerød Burnblock er med ved alle brande. Indsatslederen beslutter i hvert tilfælde, om det skal bruges Af Erik Weinreich

E

fter aftale med beredskabschef Morten Schou har Falck i Hillerød siden februar haft Burnblock med på minisprøjten, HSE (hurtig sluknings enhed). Slukning indledes altid

med almindeligt vand, og det er så op til indsatslederen at beslutte, om der eventuelt skal tilsættes Burnblock. Der er ingen begrænsninger for, hvor Burnblock må benyttes.

Hvad er Burnblock? Dansk opfindelse, oprindelig tiltænkt som brandhæmmer til teaterkulisser Af Erik Weinreich

B

urnblock er en brandhæmmer, der hovedsageligt består af opløsning af natriumbenzoat og citronsyre. Den er opfundet af John Griem som erstatning for de giftige imprægneringsmidler, som blev brugt til kulisser og kostumer på Det kongelige Teater. Analyser og undersøgelser hos bl.a. Teknologisk Institut viser, at Burnblock:

Pris Ved storindkøb vil en ældrebolig på et plejehjem typisk kunne brandbeskyttes med Burnblock for 150-200 kr.

24

• • • • •

er ugiftig og uskadelig for mennesker er biologisk nedbrydelig ikke udvikler farlige røggasser har en pH omkring 7,6 ikke påvirker spor for en efterfølgende brandstedsundersøgelse. Tværtimod er det med til at isolere spor efter fx brandbare stoffer • ikke skader almindelige metaller. Der er således ingen risiko for, at Burnblock fra imprægneret træ vil kunne skade kobber- eller zink-belægninger på tagkonstruktioner •k  an efterlade skjolder på nogle metaller • kan angribe beton. Risikoen begrænses ved hurtig afvaskning efter indsats Flere opløsninger Burnblock fås i 18 % og 30 % opløsninger. Ofte vil en 3 % opløsning være

Tværtimod gælder det om at få størst mulig erfaring. Et eksempel er en ulovlig afbrænding af afklippede grene i efteråret. Hillerøds HSE medbringer kun 400 liter vand, der ikke ville kunne slukke de tre bål, men tilsat Burnblock blev de alle slukket, så man undgik at rekvirere en tankvogn. Er der tale om en større brand, kan indsatslederen rekvirere en palletank med Burnblock fra brandstationen. Det kan tilsættes med ansugning a la skumvæske, sådan som det for nylig blev ved en brand på et plejehjem i Hillerød. Resultatet var en hurtigere slukning og en fin bevaring af brandstedet til glæde for politiets opklaring.

Brandhæmmer Burnblock kan benyttes til alle tekstiler. I nogle stoffer forsvinder det ved vask, dog ikke i uld, hvor det klæber godt. Derimod tyder intet på, at Bornblock kan slides af, og derfor vil produktet især være velegnet til tekstiler, der ikke vaskes, fx gulvtæpper, madrasser og bilog flysæder, oplyser direktør Torben Lyst fra Burnblock.

tilstrækkelig til almindelig indsats, mens der skal bruges en opløsning på 10-12 %, før der er en synlig effekt ved halmbrande. Det betyder, at der muligvis skal udvikles en ny tilblander, hvor man kan variere tilsætningen til slukningsvandet.


må s k e et vidunderm iddel

November 2012 · BRANDVÆSEN

Burnblock var også effektivt ved slukning af tre ulovlige bål på en mark. Flammerne blev hurtigt afløst af en hvid røg og uden risiko for genopblussen.

Ikke helt overbevist - endnu Hvor længe holder imprægneringen? Af Erik Weinreich

J

a, Burnblock har en effekt, men en demonstration på Falcks brandskole Langvang ved Randers overbeviste ikke alle om, at det er et vidundermiddel til alt. Beredskabschef Steen Eilenberg fra Favrskov efterlyser mere viden om holdbarheden, for hvordan kan Burnblock både være biologisk nedbrydelig og samtidig ved trykimprægnering kunne holde i hele træets levetid, spørger han. Han vil ikke udelukke, at Burnblock vil være en fordel i ældreboliger, hvis rygeforklæder erstattes med imprægnering af møbler, gardiner og rygerens eget tøj, men ligeledes her efterlyser han mere viden om holdbarheden: - Hvordan binder imprægneringen sig til stoffet, vil den med tiden falde af, og holder den til vask af tøjet? Steen Eilenberg mener desuden, at Burnblock er relativt dyrt i brug. Følgevirkninger? Beredskabschef Peter Allentoft fra Randers ser Burnblock som et spændende produkt, der stadig er under udvikling, og han ser frem til yderligere forsøg

Forsøg i Randers Fuldskalaforsøgene på brandskolen i Randers omfattede forskellige brandtyper: Brand i træpaller, brand i legehuse med trykimprægnering, sprayning og ubehandlet, brand i stråtag, brand i møbler i stue (overtændingscontainer) bilbrand og markbrand.

og dokumentation fra bl.a. Teknologisk Institut: - Burnblock ser rigtigt effektivt ud til imprægnering af stråtag, men hvor længe holder det, og kan man genimprægnere stråtaget efter 5 år? - Som tilsætning i slukningsmiddel i vand ser det ikke ud til at have stor effekt, men måske ved efterslukning.

- Jeg vil også gerne høre mere om følgevirkninger af Burnblock efter en indsats. Det har en fremtid Trods forbeholdene er Steen Eilenberg og Peter Allentoft enige om, at Burnblock har en fremtid først og fremmest i forebyggelse og også i indsats. - Fuldskalaforsøgene viser helt klart, at effekten af Burnblock som trykimprægnering i træ har en væsentlig større brandhæmmende effekt, end hvis det er ”sprayet” på træ, og en meget tydelig effekt i forhold til ubehandlet træ, siger Steen Eilenberg og konkluderer: - Forsøgene viste, at vand med Burnblock slukkede branden hurtigere end rent vand, og der skete ikke genantændelse, når der havde været benyttet Burnblock. - For brandvæsenet kan jeg umiddelbart se en anvendelse til efterslukning for at minimere vandforbruget. Desuden vil produktet være velegnet til at etablere brandbælter på fx stråtage og ved større brande i halmstakke, for at nævne et par oplagte områder. - Jeg tror på, at produktet har en fremtid til brandslukning, såfremt prisen bliver lavere.

25


fore byg g else s s ta f e t

BRANDVÆSEN · November 2012

Et godt netværk er uvurderligt

FOREB YGGE SES S

TAFET

Erfagruppen for forebyggelse i Vestsjælland er måske en af de bedst fungerende i landet. Et godt netværk for erfaringer, spørgsmål og ideer. BRANDVÆSEN har været med til et møde, hvor alle deltagerne fik noget med hjem. Nogle af de mange input gives videre her Af Erik Weinreich

E

rfagrupper må ikke være for store, hvis man skal opbygge personlige relationer, så det er naturligt at ringe til hinanden, når men møder et nyt problem. Ikke alle kan være specialister på alt og så er det godt med et netværk, siger Lasse Hansen, Vordingborg, der er formand for Faggruppe Forebyggelse i Kreds 4 Sjælland. Han synes selv, det har været en succes at opdele kredsen i to erfagrupper for forebyggelse, og han oplever stor entusiasme hos deltagerne. Sidst i oktober holdt erfagruppen i Vestsjælland møde med 5-6 timers koncentreret udveksling af holdninger og erfaringer om rigtig meget inden for forebyggelse: Hvilke vilkår? Juridisk går man brandsyn efter de vilkår, der er givet i henhold til de tekniske forskrifter, der gjaldt på det pågældende tidspunkt. Hvis man så ikke kan finde de gamle vilkår, fordi de er forsvundet ved kommunesammenlægningen, er der et problem, for hvad gælder så? Løsningen på de forsvundne vilkår er først og fremmest en dialog, lød konklusionen.

26

En administrativ medarbejder til planlægning af brandsyn har været en stor hjælp, også selv om den pågældende havde planlagt dobbelt så mange brandsyn på en enkelt dag, som beredskabsinspektøren var vant til. Dobling af brandsyn Mange brandsynsobjekter gemmer sig i ubemærkethed. En kritisk gennemgang af mulige objekter har i en enkelt kommune foreløbig næsten fordoblet antallet fra tidligere 380 til nu over 600. Derudover tilbyder kommunen frivillige brandsyn hvert andet år til bosteder, selv om de har under ti sovepladser og derfor ikke er omfattet af lovgivningen. Der er taget vel imod de frivillige syn, der har været en god dialog om sikkerheden, og så kan det også spille ind, at

de frivillige syn kan blive et krav, hvis kommunen fortsat skal placere børn på de pågældende bosteder. Planlægning hjælper En administrativ medarbejder til planlægning af brandsyn har været en stor hjælp, også selv om den pågældende havde planlagt dobbelt så mange brandsyn på en enkelt dag, som beredskabsinspektøren var vant til. Ud over at emneopdele brandsynene havde medarbejderen en god sans for geografisk planlægning, så det blev mindst mulig køretid. Udfordring i diskoteker Det er ikke ukendt, at diskoteker på gode aftener lukker langt flere gæster ind, end de er godkendt til, og at dørmændene ikke har styr på antallet af gæster. De varslede brandsyn kan derfor følges op med uanmeldt brandsyn om natten. Her er der stor forskel på holdningen til at komme i uniform eller i civil og til måske at koordinere et sådant besøg med politi og SKAT. En fælles optræden kan fjerne diskotekets fokus og dermed mulighed for at dække over uregelmæssigheder.


f orebyg g els esstafet

November 2012 · BRANDVÆSEN

Erfamøderne er uformelle og med god mulighed for at vise lokale løsninger på fx en computer. Forrest fra venstre: Poul Petersen, Holbæk, Daniel Weinreich, Slagelse og Paw Pedersen, Odsherred. Bagest fra venstre: Jan Clausen, Kalundborg, Jan Bruun, Holbæk, Kirsten Dandanell, Holbæk, og Lasse Hansen, Vordingborg.

Opfølgning eller ej Hvornår skal et påbud ved et brandsyn følges op med en kontrol? Også her er holdningen forskellig, men det er ikke helt uden betydning, og slet ikke, hvis der to år i træk gives påbud om den samme fejl. Manglende kontrol af, om et påbud er fulgt kan betyde, at man, blot fordi man er flink, sparker sig selv bagi, fordi det i en kritisk situation kan blive udlagt som om, det nok ikke er så vigtigt, lød en kommentar.

TAC-CASE

OLIESUG®NU

Gør din Ipad VANDTÆT og STØDSIKKER Norm IP65/MIL810F Fuld betjeningsdygtighed incl. kameraer

OLIESUG LET er et naturligt organisk produkt og den miljørigtige løsning til bekæmpelse af olieforurening på land.

I P A D

OLIESUG støvfrit og indeholder ikke skadelige silikatpartikler. OLIESUG et organisk produkt der er biologisk nedbrydeligt. OLIESUG forbrændes uden restslagger og skal ikke deponeres. OLIESUG har en meget aktiv absorberingsevne. OLIESUG når du ønsker miljø, omtanke og sund fornuft - uden merpris.

N Y H E D

Ønsker du at teste OLIESUG LET så kontakt Peter Friis på tlf. 2927 0818 eller peter@oliesug.nu

Stort befæstigelsesprogram til køretøjer. Flere farver

info@tacticalproviders.com

OLIESUG - DET MILJØRIGTIGE VALG 12544@EKSTRÖM

Tekniske informationer indhentes på:

OLIESUG ApS • Naverland 2, 16 sal • 2600 Glostrup Telefon 29 27 08 18 • www.oliesug.nu • info@oliesug.nu

27


fore byg g else s s ta f e t

Og så er det for resten bemærkelsesværdigt, at der også er problemer med kommunale ejendomme, der ikke opfylder kravene. Det kan have noget at gøre med kommunernes økonomi, og nogle steder svarer de kommunale medarbejdere, hvis forhold på en bygning skal udbedres: - Fint, skriv det bare, for det er ikke mit budget. Venter med Frida De fleste i erfagruppen havde et afventende forhold til det nye brandsynsprogram, Frida. Det handler ikke om skepsis eller økonomi, men når nu datoen for tilslutningsrabat er overskredet, kan man lige så godt afvente, var holdningen. Lån en medarbejder Kommunerne benytter et væld af computerprogrammer, og brugen af et program afhænger ofte af medarbejderne. Det gælder fx programmet C3, der indeholder et internetbaseret log-system med mange funktioner. Programmet kan benyttes til tjeklister om forskellige hændelser som forhøjet vandstand, og i en given situation vil enhver kunne gå ind og se, hvor langt andre medarbejdere ved den samme hændelse er nået.

Der var enighed om, at den offentlige debat havde fået et uheldigt udfald i form af frygt for, at brandvæsnet ikke ville slukke brande i huse med solceller. Selvfølgelig slukker brandvæsnet, men der er alligevel brug for mere viden på området. Når en kommune skal tage et nyt program i brug eller udvide brugen af det, er det en rigtig god idé at hente hjælp fra en erfaren bruger i en anden kommune, og på erfamødet i Vestsjælland blev der netop udvekslet oplysninger om, hvilken kommune, der havde med-arbejdere med særlige kompetencer.

28

BRANDVÆSEN · November 2012

Erfagrupper skal ikke være for store Kreds 4 Sjælland har oprettet to erfagrupper for det forebyggende arbejde, Erfagruppe Vest og Erfagruppe Sydøst. Formændene for de to erfagrupper udgør sammen med Lasse Hansen, beredskabschef i Vordingborg, kredsens Faggruppe Forebyggelse, hvor Lasse Hansen er kredsens kontakt til FKB og deltager Faggruppe Forebyggelse på landsplan.

Sektoransvar Flere deltagere i mødet havde oplevet kolleger i andre forvaltninger, der mente, at beredskabet havde ansvaret for beredskabsplaner på alle områder og uden om sektoransvarsprincippet, men sundhedsplanen skal alene tage sig af sygdomsrelaterede hændelser og hører nu engang ikke under beredskabet. Ligeledes har plejecentre det fulde ansvar for egne beredskabsplaner. Her gælder det om at afgrænse eget område og så ellers tilbyde at hjælpe andre forvaltninger med at revidere deres generelle planer. Det kan fx være, når Teknik og Miljø skal lave en plan for drikkevandforurening. Forskel på solceller Solcelleanlæg i Tyskland er jordet og giver derfor lettere stød end i Danmark, hvor de ikke er jordet, og hvor man derfor skal have fat i både plus og minus for at få stød, lød en af forklaringerne på en god debat om risici ved brandslukning i huse med solceller. Der var enighed om, at den offentlige debat havde fået et uheldigt udfald i form af frygt for, at brandvæsnet ikke ville slukke brande i huse med solceller. Selvfølgelig slukker brandvæsnet, men der er alligevel brug for mere viden på området. Debatten mundede ud i et forslag om at besøge Topdanmarks Topcenter i Ballerup og her få en gennemgang af de forskellige typer solceller, der er opstillet. Rent konkret kom der også et forslag om, at alle solcelleanlæg skal opdeles i sektioner på hver max 400 volt, og at disse sektioner skal kunne afbrydes enkeltvis. Kan kakaomælk brænde Et punkt på dagsordenen gjaldt sagsbehandling om kolonialvarelagre på

over 5.000 kubikmeter. Det kan både være frostvarer eller andre varer, der med lidt sund fornuft ikke kan brænde. Er eksempelvis kakaomælk, ketchup og sukker brandbare eller brandfarlige, lød spørgsmålet. Et af problemerne ved den slags lagre er, at en løbende udskiftning af varelageret, og at sukkeret måske dagen efter udskiftes med madolie, men stadigvæk er risikoen for brand ikke så stor. Spørgsmålet bliver nu sendt Beredskabsstyrelsen, og det vil egentlig være meget godt, hvis vurderingen overlades til de enkelte beredskaber, for man kan ikke lovgive om alt, lød en kommentar. Sommerhuses værdi Beredskabsmæssigt har sommerhuse ingen særlig værdi, og derfor kan beredskabet ikke blande sig i, om nogle sommerhusejere har store bunker grene liggende. Godt nok er det brandbart oplag, men grenene er ikke brandfarlige, og ingen i erfagruppen kunne da heller huske en brand i den slags. Klager fra grundejerforeningen om oplag af grene hører derfor ikke under beredskabet. Styrelsen har ikke tid Det hører også med, at reglen om den 5.000 m3 hører under tekniske forskrifter fra 1990, og at disse regler er ved at være forældet. Problemet er blot, at Beredskabsstyrelsen ikke har ressourcer til se på en revision af dem foreløbig, og i hvert fald ikke i 2013. Til gengæld er Styrelsen ved at revidere reglerne for farlige væsker, der er langt yngre. Med i det fulde billede hører også, at ændring i de tekniske forskrifter skal notificeres i EU, dvs. screenes for, at de ikke indeholder handelshindringer, hvilket er særdeles tidkrævende.


f orebyg g els esstafet

November 2012 · BRANDVÆSEN

begrænse antallet af tilskuere eller at kræve en vagt ved hver teltdør, blev der rettet op på problemet.

Erfagruppens formand, beredskabsinspektør Daniel Weinreich fra Slagelse, fortalte om en uafsluttet byggesag med 144 plejeboliger uden sprinkling og uden flugtveje til det fri. Monstertruck Monstertruck-shows har fyldt meget i erfagruppen, fordi de ligger i en gråzone mellem politiets og beredskabets ansvar. I de fleste tilfælde giver politiet en tilladelse. Risikoen for påkørsel af tilskuere et politiets ansvar, mens flugtveje, hvis noget skulle gå galt, kan ligge begge steder, afhængigt af, hvor mange mange mennesker er i forhold til et udendørs arrangement. Det kunne derfor være fornuftigt, hvis politiet inden en godkendelse gik en tur på området sammen med en beredskabsinspektør, der kunne fungere som øjne og ører. Der har i hvert fald været tilfælde, hvor der blev krævet en ekstra flugtvej, så folk i tilfælde af panik kunne komme hurtigt ud uden først at skulle flytte indhegningen.

Flugtvej surret til Også flugtveje i cirkus blev vendt, og skrækeksemplet var et tilfælde, hvor de fleste flugtveje var surret til, angiveligt for at forhindre gæster uden billet i at komme ind. Cirkusfolkene mente, at publikum sagtens kunne finde ud af at surre teltdøren op, hvis de ville ud, og først da inspektøren truede med at

Plejeboliger uden sprinkling En håndtering af en byggesag med 144 plejeboliger i to etager er ikke slut endnu. Byggeriet er i fuld gang, men bygherre har ikke planlagt sprinkleranlæg. Da byggeriet skal kunne bruges til demente, er der ikke planlagt flugtveje til det fri. Efter en lang polemik har bygherre foreslået en punkslukningsanlæg, som beredskabet har bedt om dokumentation for og samtidig foreslået en årlig afprøvning af samtidig med ABA-anlægget. Et forslag fra den brandtekniske byggesagsbehandler til bygherre om at ansætte en brandtekniker blev ikke vel modtaget, fordi det var dyrt, og nu er det et par måneder siden, der har været kontakt! Byggetilladelse En industrihal må ikke uden videre benyttes til en fest eller anden stor forsamling, og det hører i første omgang ikke under beredskabet men under byggemyndigheden at give en sådan tilladelse i form af en byggetilladelse. Først derefter kommer beredskabet i spil.

Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

29


hve m sæ l g er ...

1. affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarmog meldeudstyr s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. brandanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

30

BRANDVÆSEN · November 2012

5. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier DEKO loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 6. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Tekstilbuen 1, 4700 Næstved Tlf 55 56 45 13 sales@albatrosint.dk www.albatrosint.dk Apollo Brandmateriel, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 Fax 70 27 41 30 Henning Hansen: mobil 30 36 18 68 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk

DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85 Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDS MATERIEL A/S Hammervej 1-5 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 62 22 www.icm-as.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING ApS Lillebæltsvej 1-3 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V Tlf. 76 11 81 00 Fax 76 11 81 01 km@viking-life.com Kirsten Møller: direkte 76 11 82 27 mobil 25 42 82 27 7. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00 Fax 44 54 30 01 info@dorma.dk www.dorma.dk

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service 8. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 9. forureningsbekæmpelses-materiel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. +45 76 49 85 00 Fax +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpel sesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granu later, olieskimmer m.m. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 10. Gnistdetektering og -slukning SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 11. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted


h ve m s ælger ...

November 2012 · BRANDVÆSEN

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted 12. lofts- og vægbeklædning DEKO loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk 13. maritimt sikkerhedsudstyr FAABORG VÆRFT A/S Værftsvej 7, 5600 Faaborg Tlf. 62 61 21 10 Fax 62 61 03 30 www.faaborg-vaerft.dk Producent af specialfartøjer samt forhandling af Faaborg Mancini High Speed Rescue Boats. PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 info@unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængs motorer. Egne serviceværksteder.

14. pumper Grindex Pumper, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 15. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations systemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarni ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 Fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk Jylland: Pi 4, Søften 8382 Hinnerup Sepura Sine radioer, Sine tilbehør til alle mærker, Service på alle mærker, Statuspanel, Garmin og PC løsninger Trådløse link og data udstyr SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 16. rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk 17. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 18. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 19. total renovering af sekundærskader AREPA Danmark A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygnings kontrol A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112

SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk 20. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 21. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte 22. vandtåge slukningsanlæg Novenco Fire Fighting A/S Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.com s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service

på tlf. 44 44 77 47

31


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


BV_2012-09-nov  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2013/06/BV_2012-09-nov.pdf

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you