Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 4 · maj 2011

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Solcentre kan være rene brandfælder Dette solcenter i Hvidovre udbrændte i 2010. Foto: Dansk Bygningskontrol Storkøbenhavn

Side 30-33


BRANDVÆSEN NR. 4 · maj 2011 · 9. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2011 er 16. maj 2011.

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Anerkendelse Af Niels Mørup, formand for FKB.................................................. side 3 Navne: Niels Hejslet slutter i Esbjerg...................................................... side 4 Kjeld Sørensen slutter i Lyngby-Taarbæk....................................... side 5 Henning Thiesen, BRS: Fortsat tæt samarbejde med FKB............... side 6 Forebyggelses-stafet: Smiley for at være godt forberedt Af Niels Christian Bøgvad........................................................ Gentofte myndighed................................................................... Symbolværdi............................................................................. Brandsyn Gentofte..................................................................... Dong Energy: Ud på 5 minutter................................................... Stafet for forebyggelse............................................................... Næste gang Kalundborg.............................................................

side side side side side side side

8 9 10 10 10 10 10

Tom olietank eksploderede.................................................... side 11 Iltreduktion: Mindre ilt som passiv brandsikring Af Per Dyrvig......................................................................... side Atmosfærisk luft....................................................................... side Seminar i Oslo........................................................................... side På vej til Danmark...................................................................... side Vand duer ikke i frostlagre.......................................................... side Uden ilt – ingen brand................................................................ side Iltreduktion virker hele tiden........................................................ side Ilt og tryk.................................................................................. side AT: Mindre ilt under overvejelse................................................... side

12 2 1 13 14 14 15 16 16 17

FKB årsmøde 2011 Årsmøde 2011 i Odense Af Sven Urban Hansen............................................................ Indkaldelse til generalforsamling.................................................. Foreløbigt program.................................................................... Program for ledsagere............................................................... Overnatning ved årsmødet.......................................................... Tilmelding.................................................................................

side side side side side side

18 18 19 21 22 23

Deltidskampagne Drejebog for flere deltidsbrandfolk............................................... side Sideprojekt............................................................................... side Mors som det gode eksempel..................................................... side Dagproblem.............................................................................. side Fuld kalender............................................................................ side 180 klik på deltidsrapporten....................................................... side

4 2 24 25 25 25 25

Akut Der skal stå nødbehandler på brandmændenes visitkort................. Sundhedsfaglig akutvejledning..................................................... Mere frivillig førstehjælp, tak....................................................... Livreddende filmklip....................................................................

6 2 26 27 27

side side side side

CTIF konkurrencer i Grindsted.............................................. side 28 Sønderjyske aha-oplevelser................................................. side 29 Solcentre: - Der bør stilles skærpede krav til solcentre.................................. side Chok-forsøg.............................................................................. side Mangler registrering.................................................................. side Typisk brand i solcenter.............................................................. side Frivillig certificering af solcentre.................................................. side Spændende forslag.................................................................... side DSF......................................................................................... side

30 30 31 32 33 33 33

Hvem sælger............................................................................ side 34


Leder

Anerkendelse – for at blive hjemme Den rigtige forklaring på, at vi siger nej tak til en påskefrokost

Netop nu er endnu en skøn påske slut, og store bededag, Kristi himmelfart og pinsen står for døren. I år har påskevejret været helt fantastisk, og det har jo sikkert medvirket til, at mange af os er gået i haven for at grave, klippe eller noget helt tredje. Måske har der også været et par gode påskefrokoster med familie og venner – og endelig også en tanke eller to til, hvorfor vi overhovedet holder påske. Sådan går denne ferie for de fleste danskere, og det passer i hvert fald på mig selv. Men hvad langt de fleste ikke tænker på, når påskebryggen og snapsen stilles på bordet, er, at der jo stadig er mange, som har job, der skal passes – job, som kræver, at man afstår fra at deltage i den del af festlighederne. Som for eksempel en deltidsbrandmand på vagt. Nogle gange kan man være med på vandvognen, fordi frokosten holdes i ens eget lokalområde, men andre gange må man ligefrem takke nej, fordi det er for langt hjemmefra, og man har vagt. Normalt tænker man på den slags til jul og nytår, men jeg synes også, det

er værd at nævne her ved forårets og sommerens helligdage, fordi der også her ind i mellem er nødvendigt at lide afsavn, hvis man er brandmand. Heldigvis kan vi jo lide det, sådan at disse afsavn ikke overskygger vores glæde ved jobbet. Og det bringer mig til at nævne den nye rapport ”Deltidsberedskabet i en brydningstid”. Rapporten peger netop på hvilke faktorer der gør, at deltidsbrandmænd lader sig rekruttere, og hvilke faktorer der gør, at de lader sig fastholde i jobbet – og nævner den væsentligste som det kick, det giver, når alarmen lyder, og dét at være med, når der skal slukkes ildebrand, eller hvad opgaven nu måtte bestå i. Det er jo det samme, der gør, at man ikke lader sig gå på af at skulle sige nej i ny og næ til en påskefrokost. Det er jo fordi vi alle (frivillige, deltids- og fastansatte brandfolk) rammes af det kick, det giver at køre på udrykning – og at kunne gøre en forskel.

Af Niels Mørup Formand for FKB

Bliv ved med det!

BRANDVÆSEN

3


navne

- Vi skaber ikke tryghed ved at slukke en brand Niels Hejslet har sagt farvel til beredskabet i Esbjerg. Et beredskab, der helt naturligt også omfatter kommunens risikostyring. Fællesnævneren er tryghed Af Erik Weinreich

- Ingen spørger efter brandslukning. Folk spørger efter tryghed, og det skaber vi ved at gøre opmærksom på, hvor det kan gå galt, hvor det især ikke må gå galt, og hvordan man hurtigst muligt kan få såvel den enkelte familie som hele samfundet på fode igen, når det alligevel sker. Niels Hejslet tager ordet beredskab for pålydende. For ham er brandvæsnet blot en del af en større helhed, der skal sikre samfundet mod kollaps, såvel fysisk og økonomisk som i stor og mindre grad. Gennem sine ti år som beredskabschef i landets femte største by, Esbjerg, har Niels Hejslet sat flere tydelige fingeraftryk på sit beredskab – og her tænkes ikke kun på den nye brandstation. Allerede som souschef for beredskabet i Fredericia frem til 2001 var han med til at inddrage risikostyring i det forebyggende arbejde, og i Esbjerg var kommunesammenlægningen anledning til en tilsvarende proces. - Vi har forstand på beredskabsplanlægning. Min afdeling er med i kommunens skadestyring og tager sig også af kommunens forsikringer. De to ting hænger nøje sammen, og det bør de kommunale beredskaber have mere for øje. Faktisk er det synd for de kommuner, der ikke har dette samarbejde. - Set i helheden skaber vi ikke tryghed ved at slukke en

4

BRANDVÆSEN

Med udgangen af april er Niels Hejslet, 64, fratrådt som beredskabschef i Esbjerg for som pensionist bl.a. at bruge tid på sit sommerhus. Kede sig kommer han næppe til. Han har et solidt netværk i baghånden. Foto: Heidi Knudsen.

brand. Det ville svare til, at bageren sælger glasur uden brød. Trygheden er meget mere, og borgerne skal heller ikke overlades til sig selv efter en brand. - Der er givet også en samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at sikre samfundet mod at bryde sammen. Det tror vores politikere også på. Jeg tror, det er et spørgsmål om at vise, at der er nogle frugter at plukke af. To chefer samtidig Niels Hejslet lærte beredskabs-

og uddannelseplanlægning, materielstyring og lignende fra bunden, da han i 1979 blev ansat i Fredericia Kommune som dobbelt souschef. Fredericia var en af de første kommuner til at kombinere Civilforsvaret og brandvæsnet, og de første år havde Hejslet derfor to chefer. Samtidig kørte han som indsatsleder frem til 2001, hvor chefjobbet i Esbjerg blev ledigt. Med i bagagen havde han også værnepligt og efterfølgende befalingsmands-

uddannelse ved CF-korpset, samt erfaring fra bl.a. undervisning på Statens Brandskole, men han savnede selv at have den brandmæssige erfaring, hvilket førte til ansættelsen i Fredericia. Godt 40 år er det blevet til i et meget foranderligt system, hvor han de første år var med til at bygge det store Civilforsvar op og senere var med til at afvikle det. - Samfundet har virkelig ændret sig, og så må vi følge med, lige som vi er nødt til at være med, hvor


Den bløde chef På den ene side er Niels Hejslet en ”blød” leder, og på den anden side mestrer han forhandlingens kunst. Menneskelige egenskaber,

der er blevet påskønnet både privat og i embeds medfør, og som også førte til hvervet som den første kredsformand i FKBs kreds Syddanmark i 2006-2010.

En engageret kredsformand og en fantastisk mødeleder, der er god til at samle op på mødets indhold, lyder en karakteristik.

navne

tingene sker, siger Niels Hejslet og understreger vigtigheden af at have prøvet det praktiske, inden man kaster sig over det administrative.

- Brandmændene bør også have kendskab til særlige objekter Tæt sammenhæng mellem byggesager og brandslukning. Kjeld Sørensen i Lyngby-Taarbæk slutter til sommer Af Erik Weinreich

på ting, som vi slet ikke så på tidligere, og vi dybdeanalyserer som aldrig før, siger Kjeld Sørensen, der var tidligt ude i forhold til den risikobaserede dimensionering. Her var Lyngby-Taarbæk Kommune pilotkommune ved indførelsen for fire år siden, og som den første kommune har Lyngby-Taarbæk fået den reviderede dimensioneringsplan godkendt i kommunalbestyrelsen. Den praktiske baggrund for at udarbejde den risikobaserede dimensionering er der ingen problemer med, når man som Kjeld Sørensen efterhånden har kørt 2.500 udrykninger som indsatsleder. Og skulle han mangle nogle oplysninger, har han et godt netværk: - Det bedste ved jobbet er den kammeratskabsprægede ånd, der ligger i redningsberedskabet. Det er en styrke, nærmest et broderskab, når man ser dem, man har været på brandskole med. Det netværk gør, at man skeler til, hvad andre kommuner gør, og at man kan hente hjælp hos hinanden. - Tingene udvikles, fordi vi snakker sammen. Det gør vi også i Beredskabsforum Stor-

københavn, der er et nyttigt sted at udvikle og bearbejde beredskabsfaglige spørgsmål. Kjeld Sørensen er en af fire kommunalt ansatte indsats-

ledere i Lyngby-Taarbæk, der har Falck som entreprenør for redningsberedskabet. Med udgangen af juli går han på pension.

EKSTRÖM10491

Det forebyggende arbejde er det vigtigste for beredskabet, og det er da også her, at beredskabschef i LyngbyTaarbæk, Kjeld Sørensen, mener, at han har sat nogle positive fingeraftryk gennem sine godt 25 år som ansvarlig for kommunens beredskab. Nu overlader han jobbet til næste generation. Oprindelig var det slet ikke et job, han søgte. Han var bygningsinspektør og blev opfordret af sin borgmester til at supplere den brandtekniske byggesagsbehandling med ansvaret for brandvæsen: - Det er vigtigt med sammenhæng på de to områder, og ikke kun indsatslederen skal have en særlig viden. Hele brandholdet bør kende de særlige objekter og få indblik og gavn af de overvejelser og de beslutninger, som træffes under byggesagsbehandlingen i forbindelse med komplekse byggerier. Herved er det muligt at opnå en praktisk gevinst via en tæt sammenhæng mellem myndighedsområderne. - Den største udfordring er at få tilpasset beredskabet til den virkelighed, som hele tiden ændres. Der kommer nye risikomomenter, vi analyserer

Skæreslukkere kan bruges overalt

Med skæreslukker er der fokus på: • høj effektivitet • lav følgeskade • sikkert arbejdsmiljø Beredskaber der bruger skæreslukker metodeudvikler og har et erfa-forum. Følgende har skæreslukker: Odense Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen Gladsaxe Brandvæsen - Københavns Brandvæsen Svendborg Brandvæsen - Vestegnen Brandvæsen Beredskabsstyrelsen Tinglev Se gerne mere på www.gearteam.dk - og følg løbende debatten i fagpressen.

GearTeam

Æblehaven 26 • 3400 Hillerød Tlf: +45 4824 0717 • www.gearteam.dk

BRANDVÆSEN

5


navne

Henning Thiesen møder som ny direktør for Beredskabsstyrelsen ikke med planer om ændringer før han har sat sig ind i opgaverne, men med forventninger om et tæt samarbejde med blandt andre de kommunale beredskaber. At styrelsen både rådgiver og kontrollerer kommunerne, betragter han ikke som noget problem.

Fortsat tæt samarbejde med FKB Beredskabsstyrelsen har fået ny direktør med operationel baggrund. Henning Thiesen vil styrke samarbejdet for at udnytte de fælles ressourcer bedre. Forventer flere internationale opgaver Af Erik Weinreich

Henning Thiesens store interesse kan sammenfattes i to ord: Sikkerhed og tryghed. Efter 33 år ved politiet og anklagemyndigheden overtog han 1. april ansvaret som direktør for Beredskabsstyrelsen, og som han selv udtrykker det, er springet

6

BRANDVÆSEN

ikke så stort. Også her er den fornemste opgave at skabe tryghed for befolkningen. Han er helt klar over, at Beredskabsstyrelsen står midt i forandringer og nye udfordringer, men det vil styrelsen forresten altid gøre, fordi den løbende skal tilpasse

kapaciteten til forandringer i og nye krav fra samfundet. Vigtigste samarbejdspartnere Lige nu er økonomien en vigtig faktor, fordi man kan forudse, at den vil være rigtig stram i mange år både

i Staten og i kommunerne. Der er således et forligskrav i Folketinget om effektivisering i Beredskabsstyrelsen i år for små 20 mio. kr. Derfor glæder Henning Thiesen sig over, at styrelsen har et godt samarbejde med partnere i beredskabet,


såvel som fra kommunale redningsberedskaber – der sendes ud, udvikles menneskeligt og fagligt. Et godt men også atypisk eksempel er udsendelsen af danske brandfolk til den internationale styrke i Sydlibanon. Der er noget principielt i en sådan udsendelse, hvor Beredskabsstyrelsen ved at løse en civil opgave aflaster forsvaret, nævner Henning Thiesen. Naturligt skifte Henning Thiesen, 58 år, har en bred ledelsesmæssig erfaring, herunder fra sit operative virke som chef for Rigspolitiets politiafdeling. Nævnes kan også tjeneste som vicepolitimester i Politiets

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk

Efterretningstjeneste, konstituering som vicestatsadvokat i Direktoratet for Udlændinge og statsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Senest har han været politidirektør i Københavns Vestegns Politi, hvor han som politidirektør var formand for politikredsens strategiske beredskabsudvalg. I øvrigt deltog han som lokal politidirektør i FKBs årsmøde sidste år i Brøndby. Beredskabsforhold er derfor ikke fremmede for ham, og han så det som en interessant udfordring at blive chef for en statslig styrelse med opgaver af stor samfundsmæssig betydning. - Derfor var det for mig helt naturligt at søge, siger Henning Thiesen.

navne

her holder sig til strategiske problemstillinger, understreger han. Og så lægger han ikke op til ændringer, før han har sat sig ind i forholdene i Beredskabssty- Jeg kan lide at lede relsen. Derimod har han planer om gennem ledere, og det at mødes med er vigtigt, at en direktion snart FKB og at besøge som her holder sig til nogle kommuner. Rent konkret vil strategiske problemhan bl.a. drøfte stillinger sneberedskabet på Bornholm. Dette samarbejde skal fastStigende holdes og udbygges, for når international rolle pengene er små, er samarPå den store bane vil de bejde vejen frem. Vi skal have internationale opgaver få en det bedste ud af vores fælles stigende betydning, fornemressourcer, understreger mer Henning Thiesen. Thiesen. Alene i 2010 havde Beredskabsstyrelsen 17 internatioLedelsesform nale missioner, og Thiesen Han indledte sin tiltræden forventer ikke, at antallet blimed at besøge styrelsens ver mindre fremover. Udvikkontorer, centre og skoler lingen går den vej, og det er og hilse på blandt andre positivt, at Danmark hjælper specialister i fx det nukleare mennesker i nød ude i verden beredskab og det nye CBRNog er med til at bidrage til Institut: Danmarks rolle i det interna- Jeg kan lide at lede tionale samfund. Samtidig vil gennem ledere, og det er de medarbejdere fra styrelsen vigtigt, at en direktion som herunder ikke mindst FKB og de kommunale redningsberedskaber, der generelt er Beredskabsstyrelsens vigtigste samarbejdspartnere.

Vi servicerer og leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk | Tlf.: 7010 0766

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

BRANDVÆSEN

7


Smiley for at være godt f rberedt Beredskabsplan og evakueringsøvelse giver anerkendelse. Gul vest fra Beredskab Gentofte er ikke kun et symbol Af Niels Christian Bøgvad, viceberedskabschef i Gentofte

FOREB YGGE SES S

TAFET

8

BRANDVÆSEN


Vi har længe haft et ønske om at øge interessen for sikkerhed på arbejdspladserne på en synlig måde, og så fandt vi på at uddele en smiley til dem, der har alt i orden. Institutioner og virksomheder skal jo gerne have styr på, hvordan de skal forholde sig til en brandalarm og vil

Myndighed Beredskab Gentofte har fire fuldtidsansatte medarbejdere, hvoraf de to har det daglige ansvar for brandsyn: Carsten Jensen er indsatsleder og har desuden brandteknisk byggesagsbehandling og myndighedsarbejdet, mens Per Normann Jensen har forebyggelse som sit område. Han bruger sine gode pædagogiske evner til at få personale til at forstå, hvorfor regler skal overholdes.

håndtere en alvorlig akut hændelse. Både personer og værdier skal kunne reddes med kort varsel. Derfor laves beredskabsplaner med instrukser i tilfælde af brand, evakueringsplan med mødested for personer og aktionskort med vigtige huskepunkter. Det forventes også at institutioner og virksomheder på forhånd udnævner en nøgleperson eller ressourceperson, som kender bygningen godt, og som kan tage imod udrykningen, når brandfolkene kommer frem til adressen. Når Beredskab Gentofte foretager obligatorisk brandsyn og gennemgår bygningerne for brandsikkerhed, forventes det, at der deltager en repræsentant for huset. Det er vigtigt, at brugerne i det daglige indser, hvorfor brandsyn skal gås, er med til at opdage eventuelle fejl og dermed bedre forstår reglerne, så de kan være med til at ændre adfærd blandt personerne i bygningen. Også beredskabsplanen bliver set igennem, og vi vurderer, om den er handlingsorienteret.

Viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad har forebyggelse som sin kæphest.

Alle ud Evakueringsplanerne skal både være så enkle og så

effektive som muligt. De skal omfatte præcis dét, de skal, hverken mere eller mindre,

Alle elever ud i skolegården. Brandøvelse på Hellerup gamle Gymnasium.

BRANDVÆSEN

9


især hvornår og hvor man mødes. Ved brandsyn kan vi kræve, at virksomheder og institutioner lever op til de driftsmæssige forskrifter, og vi har så valgt at blande det lidt sammen med en anbefaling af at holde øvelser, hvor evakueringsplanerne er blevet prøvet af. Vi forsøger således at slutte brandsynene med egentlige brand- og evakueringsøvelser både på store virksomheder og på institutioner – og enten for alle eller for visse afdelinger, hvor personale, kunder,

Symbolværdi Den gule vest fra Beredskab Gentofte har også en høj, pædagogisk symbolværdi, og det overvejes, om den eventuelt skal have påtrykt ordet Kontaktperson.

beboere, skolebørn eller hvem der nu måtte være i bygningen, skal vise, at de kender instrukserne og er godt forberedte. Når vi kan, møder brandbiler og mandskab op, så vi på den måde får øvet hele forløbet fra alarm til indsats.

Når alle er på samlingspladsen, kvitterer vi for en god beredskabsplan ved uddeling af en smiley i form af en gul vest, som nøglepersonen i tilfælde af en alarm skal iføre sig og dermed være genkendelig på lang afstand, også af kolleger.

Den lille happening giver god respons og gode kommentarer fra alle lige fra receptionisten til direktøren. Alle klapper og husker tilbage på dagen. For den, som er godt forberedt, har ofte også heldet med sig.

Brandsyn Beredskab Gentofte skal i 2011 gennemføre 370 brandsyn.

Ud på 4 minutter DONG Energy i Gentofte øver evakuering hver 3. måned Af Erik Weinreich

Allan Petersen, supervisor for brand og sikkerhed i DONG Energys store domicil i Gentofte, tog glad imod beredskabets forslag om at slutte et brandsyn med en evakueringsøvelse. For det har i et par år været en del af sikkerheden for virksomheden at øve, hvordan alle – både medarbejdere, gæster, håndværkere og mødedeltagere – hurtigt kan komme ud. Normalt tager det 3-4 minutter, og endnu har det ikke varet over 5 minutter. Det foregår roligt og uden panik, fortæller Allan Petersen.

Selv er han med til at lede folk ud samtidig med, at han har walkie-talkie forbindelse til udvalgte medarbejdere andre steder i bygningen. For man øver typisk kun en brandsektion ad gangen på denne store lokation. Ellers kunne det give problemer, hvis 2.300 medarbejdere gik i vejen for brandvæsnets indsats. På andre og mindre af DONG Energys lokationer øves typisk ved evakuering af samtlige i bygningerne. DONG Energy har i alt 52.000 kvadratmeter kontorer alene på adressen

i Gentofte, og Allan Petersen arbejder med en plan for, hvordan man kan evakuere, så alle medarbejdere i en bygning kommer direkte over i de andre bygningsafsnit, idet der næppe vil ske noget i alle bygninger samtidig. Her gælder det om at tænke pædagogisk og påvirke folks instinkter til at gøre det rigtige. Vigtigt er det i hvert fald, at alle ved præcis, hvordan de kommer ud af bygningen i tilfælde af en hændelse, så brand- og evakueringsplanerne går en del videre, end lovgivningen kræver.

Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi” Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

10

BRANDVÆSEN

Efterfølgende har Allan Petersen opdaget, at hans afdeling egentlig har udviklet noget, der meget ligner hjælperøgdykkereprincippet, uden at de kendte det i forvejen. Bl.a. er flere medarbejdere uddannet til at tage mod brandvæsnet og vise vej i et givet tilfælde.

Næste STA FET gang Kalundborg

FOREB YGGE SES

Niels Christian Bøgvad sender forebyggelsesstafetten videre til brandinspektør Lasse Hansen i Kalundborg, der griber den i juninummeret.


Tom olietank eksploderede Snarrådig håndværker brugte brandtryk som alarm, da kollega blev alvorligt kvæstet Af Erik Weinreich

Et brandtryk kan bruges ved andet end brand. Det var således den hurtigste måde at tilkalde hjælp, da en håndværker var blevet alvorlig kvæstet ved en eksplosion i Hvidovre den 15. april. Hans kolleger havde ganske enkelt ikke den nøjagtige adresse, og så var brandtrykket på den nærliggende City Self Storage en smart løsning. At Vestegnens Brandvæsen så alligevel burde tilkaldes ved eksplosionen på Hjørnagervej forringede absolut ikke situationen.

Viceberedskabschef Peter Dræbye fra Hvidovre Kommune var først på skadestedet og konstaterede hurtigt, at den kvæstedes kolleger havde fuldstændig styr på førstehjælpen, og at akutlæge og ambulance var på vej. Han kunne derfor koncentrere sig om en større kontrol af omgivelserne for at sikre sig, at der ikke var flere tilskadekomne, og at dampene ikke havde bredt sig til kloaksystem eller kældre, så der kunne ske flere eksplosioner. I god tro Eksplosionen skete, da en

45-årig håndværker skulle skære påfyldningsrøret til en nedgravet industri-olietank af med en vinkelsliber. Han lå med overkroppen ned i en brønd for at kunne nå røret lidt nede i brønden, da en gnist fik oliedampe i tanken til at eksplodere. Idet eksplosionen slyngede ham op, ramte hans baghoved dækselkanten til brønden ligesom eksplosionen antændte alt hans arbejdstøj. Håndværkeren blev alvorligt kvæstet i hovedet og forbrændt på hele overkroppen.

Håndværkerne var ellers i god tro. Dagen i forvejen var tanken blevet renset af et specialfirma og var blevet tjekket med et eksplosiometer for gasrester. Der må dog alligevel have været en olierest i tanken, og dampene fra en enkelt kop olie er nok til, at en hel tank kan eksplodere. Eksplosionen var så kraftig, at jorden over olietanken lettede, fortæller Peter Dræbye.

Dansk kvalitet, dansk produktion ...din sikkerhed

AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20 www.avkventiler.dk • salg@avk.dk

BRANDVÆSEN

11


Brandvæsen

Iltreduktion

Mindre ilt som passiv brandsikring Brandtrekanten kan brydes ved at sænke luftens iltmængde fra 21 % til 16 %. Også en mulighed i Danmark, men ikke hvor som helst. Endnu mangler både en standard og godkendelse Af Per Dyrvig funktionsleder for Tilsyn og Myndighed ved Aarhus Brandvæsen og medlem af Forsvarsministeriets Arbejdsgruppe vedrørende regulering af højlagre

Iltreducerende anlæg virker ved, at iltindholdet i rum reduceres fra det normale 21 % til 14-15 %. Det konkrete iltniveau fastlægges under hensyntagen til lagrets brandbare indhold. Ved under 16 % ilt skabes et miljø, hvor der ikke kan opstå flammebrand, mens glødebrande vil kunne eksistere. Anlægget sænker iltkoncentrationen ved at spalte den atmosfæriske luft ved hjælp af en nitrogengenerator. Anlægget så at sige øger mængden af nitrogen. Ilten ledes til det fri, mens den øgede nitrogenblanding ledes ind i lageret. Den iltreducerede (nitrogenøgede) luft blæses ind i rummet via almindelige ventilationskanaler. Anlægget styres af fintfølende iltsensorer, og på et digitalt display kan rummets iltkoncentration aflæses. Systemet anvendes i England, Norge og Tyskland. Herhjemme anvendes det

enkelte steder i bl.a. siloer, der skal beskyttes mod eksplosionsfare. Så vidt vides findes anlægget ikke i lagre eller andre rum, hvor der er personophold, korte som længerevarende. Mindre ilt til museumsgenstande På et seminar på Oslo Kulturhistoriske Museums lager, hvor der er installeret et anlæg, fik vi en rundvisning i de iltreducerede lagerlokaler. Rummene var ikke så store, at de i Danmark ville have udløst myndighedskrav om installering af sprinkleranlæg, men museet havde installeret anlægget for at værdisikre sine uerstattelige historiske genstande. Museet havde på et af sine andre lagre haft frostskade på sprinkleranlægget, efterfulgt af en vandskade og en stor konserveringsopgave. Museet er også optaget af Per Dyrvig har en del spørgsmål til brugen af iltreducerende anlæg, inden de kan erstatte anden form for brandsikring.

Atmosfærisk luft Den luft, vi indånder i Danmark, består af: • 21 % Oxygen (ilt) • 78 % Nitrogen (kvælstof) • 1 % Argon samt lidt kuldioxid, vanddamp m.v.

12

BRANDVÆSEN

og vil undersøge konserveringseffekten på forskellige materialer, (papir, stof, træ, metaller), når det opbevares i iltfattige lagre. Kostbar i drift Driftsøkonomien på anlægget

må siges at være stor med et årligt elforbrug på ca. 350.000 kWt, men lagerlokalerne er nu også indrettet i en ældre bygning, som ikke er tæt. Desuden skal lageret af arbejdsmiljømæssige hensyn ”iltes” igennem,


Brandvæsen

Iltreduktion

når personalet skal arbejde derinde, hvilket formentlig medfører, at driftsudgiften øges betragteligt.

Seminar i Oslo

14 % ilt ikke farligt Ud over almen orientering om iltreducerende anlæg indeholdt seminaret to meget interessante lægefaglige indlæg fra henholdsvis dr. Jan Ove Owe fra det norske forsvarsInstitut for luftfarts medicin og dr. James Bilzon fra University of Bath i England. Indlæggene omhandlede de fysiologiske effekter ved ophold og arbejde i højder og iltreduceret miljø. Som ikkelægelig fagperson hverken kan eller evner jeg at referere deres indlæg detaljeret, men vil blot videregive faktuelle oplysninger om, at 140 millioner mennesker lever

Danmark var repræsenteret med to teknikere fra Beredskabsstyrelsen, en repræsentant fra Arbejdstilsynet, to brandingeniører fra COWI, samt fra FKB Knut Slettemeås og Per Dyrvig, begge fra Århus Brandvæsen. Seminaret var bl.a. kommet i stand på baggrund af Beredskabsstyrelsens henvendelse til de norske specialistingeniører på området, idet Beredskabsstyrelsen de seneste år har fået flere forespørgsler om brug af iltreducerende anlæg i frosthøjlagre som erstatning for vandbårende sprinkleranlæg.

Ca. 30 specialister og myndighedspersoner fra Norge, Sverige og Danmark deltog den 26.-27. januar i Seminar for myndigheter og offentlige instanser om brandsikkert inneklima, (iltreducerende anlæg). Arrangør: COWI Norge.

i højder over 2.500 meter, og at der årligt transporteres 2,3 billioner mennesker

Det bedste udstyr giver trygheD

med fly. I begge tilfælde er iltindholdet i luften 15 % eller derunder. Konklusionen

var, at det ikke er farligt for raske personer at arbejde i iltreducerede miljøer ned til 14 % ilt. Den nuværende britiske lægelige godkendelse for arbejde i iltreduceret miljø er: Max 6 timer dagligt a intervaller på 2 timer, hvorefter der skal være mindst 15 minutters ophold i almindeligt, iltholdigt miljø. Behov for standard Det er af afgørende betydning for udbredelsen af anlægstypen i Danmark, om Arbejdstilsynet kan godkende, at der kan arbejdes i iltreduceret miljø. Hvis, eller når denne Arbejdstilsynsgodkendelse kommer, vil det ligeledes være ønskeligt, at der findes en standard (forskrift) for iltreducerende anlæg. Efter

Scania leverer brandbiler med færdigbygget CrewCab mandskabsførerhus fra fabrik. Det giver finish og kvalitet i alle detaljer.

www.scania.dk – ren råstyrke !

BRANDVÆSEN

13


Brandvæsen

Iltreduktion

Når British Library’s enorme lager på 45 x 80 x 25 meter er fyldt op, vil det rumme en tredjedel af bibliotekets samlede bogbestand. I stedet for et konventionelt sprinkleranlæg er bøgerne alene brandsikret ved en sænkning af iltniveauet til 15 %. Bygningens årlige energiforbrug er på 3,6 mio. kr., hvoraf Oxyreduct-anlægget er den næststørste post. Foto: The British Library.

sigende er CEA, (Comité Européen Des Assurances) i gang med at lave en standard. Det forventes, at CEA reglerne vil blive anvendt som grundlag for en kommende EN-standard. Overvejelser Selv om seminariet var både

På vej til Danmark Iltreducerende brandsikringsanlæg er i dag i brug i England, Tyskland og Norge. I Danmark er en godkendelse under forberedelse. Godkendelse vil bl.a. afhænge af Arbejdstilsynet, der i øjeblikket ikke tillader arbejdspladser med 16-17 % ilt i luften. En ændret holdning kan være på vej.

14

BRANDVÆSEN

inspirerende og overbevisende, overvandt det ikke hele den brandtekniske skepsisbarriere. Det er ingen tvivl om, at anlæggene er velegnet som supplerende tiltag indenfor afgrænsede områder som f.eks. sikring af kulturhistoriske værdier, IT-sikkerhed og andre rum eller bygninger, hvor brand ikke må opstå. Hvis sikringsanlæggene skal indgå som en del af den lovkrævede brandsikring og ikke blot som et supplerende, frivillig teknisk anlæg, vil det kræve en nøjere analyse, hvor en række ”brandtekniske faktorer” undersøges og beskrives f.eks.; • Anlægstypen findes ikke i dagens lovgivning. • Installationsnorm for op bygning af anlægget. • Drift og vedligehold. • Driftssikkerhed. Installa tionsnedbrud. Bør der fx stilles krav om redundant anlæg? Verificeringen af anlægget skal redegøre for de barrierer, som er nød vendige for anlæggets driftssikkerhed.

Vand duer ikke i frostlagre Frosthøjlagre udgør en særlig brandteknisk udfordring, fordi et vandbaseret sprinkleranlæg vil skabe en skøjtebane uden lige, hvis det aktiveres – uanset om det sker som følge af en brand eller en teknisk fejl. Her vil en brandsikring med et iltreducerende anlæg være et spændende alternativ. Andre objekter kunne være serverrum, kemiske lagre og museer.

• Indsatstaktiske overvejelser. Når nu den lille glødebrand skal slukkes, hvor vigtigt er det så, at brandperso nalet ikke åbner porten på vid gab? • Skal der gøres noget særligt for, at en udefrakommende skade/brand på, ved eller i den afgrænsende væg ikke kan ske? • I hvilke type bygninger ønskes anlægget anvendt? Skal der stilles skærpet krav til bygnings tæthed.

• Formål; værdisikring eller personsikkerhed? • Evt. afvigelser fra Eksempel samling om brandsikring af byggeri? • Supplerende detekterings system, (ABA-anlæg), for alarmoverførelse til brand væsnet. Når rækken af undersøgelser er overstået, og løsningerne fundet, tror jeg bestemt denne type brandsikringsanlæg også har en fremtid i Danmark.


Brandvæsen

Iltreduktion

Uden ilt – ingen brand

Polygon & Munters Fugtteknik samles under fælles navn og har fået nyt logo

Masser af fordele ved OxyReduct som brandsikring. 400 anlæg installeret verden over

Virksomhederne er de samme, og har stadig 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

Af Erik Weinreich

således ideelt til lagre af alt Man kan ikke have en brand, fra brandfarlige kemikalier til hvis der ikke er nok ilt. Enkelt letfordærvelige fødevarer. og ligetil. Tyske Wagner Endelig er systemet miljøGroup har ud fra dette venligt samtidig med, at der princip udviklet et system til altid er fuld adgang til det brandforebyggelse, kaldet beskyttede område, fremgår OxyReduct, der erstatter en det af præsentationen. del af luftens ilt med kvælstof. Præcis nok til at hindre de Energi fleste stoffer i at brænde, og Wagner Group ønsker ikke at ikke mere, end at mennesker oplyse priser for stadig kan trække Fordelene installation, drift vejret. Ifølge Wagner er bl.a. en billig eller service. Det afhænger meget Group benyttes syaf den enkelte stemet i dag i rum og enkel inveinstallation, men lige fra små IT-rum stering, der på 30 kubikmeter kan tilpasses Lars Schröder medgiver, at til frostlagre på de fleste bygningers tæt420.000 kubikmehed og energiforter – og med et vabygninger bruget er vigtige rierende iltindhold faktorer. Derfor projekteres afhængig af brandbarheden anlæggene nøje i forhold til i lagerets materialer, samt den enkelte opgave. i forhold til personalemæssige forskrifter. Svigtscenarie Hidtil er der installeret over Selvfølgelig er der også risici 400 OxyReduct anlæg i 14 ved et iltreducerende anlæg, lande, heriblandt Rusland, om ikke andet for et svigt, Saudi-Arabien, Frankrig, hvilket Martin Kirk Nielsen og Polen, Holland og naturligvis Michael Andersen nævner i Tyskland, oplyser Lars Schröder deres projektopgave på DTU fra Wagner Group. Byg fra 2008 om brandsikring af højlagre. Fordele Et svigtscenarie kunne såleFordelene er bl.a. en billig des være en større lækage og enkel investering, der i en bygning, der alene er kan tilpasses de fleste bygbeskyttet af et OxyReduct ninger. anlæg, så det ikke er muligt Systemet giver en effektiv at holde iltniveauet nede på brandforebyggelse selv ved 15 %. Årsagen til en lækage meget lave temperaturer, kunne samtidig være årsag uden at der er risiko for til en mulig antændelse, følgeskader fra røg, vand, skriver de. skum eller lignende. Det er

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

BRANDVÆSEN

15


Iltreduktion

Brandvæsen

Den oplevede iltkoncentration som funktion af højden 21,0

20,9 Graf: DBI

Oplevede iltkoncentration

20,0 19,0

18,8 18,0

18,0

17,3

17,0

16,7 16,1

16,0

15,5 14,8

15,0

14,4 14,0

13,8

13,4

13,0

12,7

12,3

12,0

11,7

11,0 0

914

1219

1524

1829

2134

2438

2743

3048

0

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000 11000 12000 13000 14000 15000

3350

3658

3962

4267

4572

Højde over havet i meter/fod

Iltreduktion virker hele tiden Anbefaling fra DBI – dog ikke i alle bygninger Af Erik Weinreich

- Iltreduktion som brandforebyggelse er egentlig blot et konstant, aktivt slukningsanlæg, der virker hele tiden og ikke kun, når der er brand. Det bryder brandtrekanten, og Wagner har dokumenteret, at de kan lave det. Direktør Ib Bertelsen fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) er ikke i tvivl om, at en nedsættelse

16

BRANDVÆSEN

af iltindholdet i luften fra 21 % til f.eks. 15 til 16 % har en fremtid inden for brandforebyggelse. Hidtil

har nok den største forhindring for en udbredelse været godkendelse fra myndighederne, især

Ilt og tryk Sammenhængen mellem tryk og iltkoncentrationen er bekrevet af National Fire Protection Association (NFPA) i standard 12A.

Arbejdstilsynet, der hidtil ikke har villet acceptere adgang til eller arbejder i lokaler med 17 % ilt uden anvendelse af egnet åndedrætsværn. Ib Bertelsen henviser bl.a. til, at visse indianerstammer i Peru bor i højtliggende områder (ca. 3.000 m over havet), hvor iltkoncentrationen svarer til ca. 14,5 % på grund af det lavere tryk, og


Brandvæsen

Duer ikke alle steder Arbejde i luft med mindre iltindhold er dog ikke den eneste hindring for en iltreducerende brandsikring. Det er dyrt i drift, og det vil kræve meIltreduktion som brandget tætte bygninforebyggelse er egentlig ger, hvis ikke det skal blive endnu blot et konstant, aktivt dyrere. slukningsanlæg, der - Man skal i hvert fald ikke virker hele tiden og ikke et anlæg kun, når der er brand. Det installere i bygninger, hvor bryder brandtrekanten, man farer ind og ud hele tiden. Vi og Wagner har dokumenhavde dialog med teret, at de kan lave det kølefrost-firma, der ønskede et iltreduktions-anlæg i et lager, Lægelige udtalelser fra hvor trucks kørte varer ind Arbejds- og Miljømedicinsk hele tiden, og det kunne klinik på Bispebjerg Hospital vi ikke anbefale, siger Ib viser ligeledes, at det kan lade Bertelsen, der har arbejdet sig gøre at gå ned i 15 % ilt, med problemtikken i flere år. siger han. at der i fly også opleves en væsentligt lavere iltkoncentration, fordi iltoptagelsen er afhængig af det omgivende tryk.

Iltreduktion

Mindre ilt under overvejelse Arbejdstilsynet følger udviklingen AT følger fortsat udviklingen i dokumentationen og de nye standarder, der kommer om, hvilke krav der bør opfyldes, hvis arbejdssteder skal indrettes med lavt iltindhold. Meget tyder på, at indåndingsluft med ned til 15 % ilt er mindre problematisk end forventet, fortæller Carsten Bartholdy, der er specialkonsulent i AT.

Vi SES PÅ DET NYE MOTOROLA BRUGERFORUM Der findes et nyt spændende sted, hvor du kan deltage i en åben dialog med højtstående beredskabsfolk og andre ledende kolleger fra politiet, brandvæsnet, ambulancetjenesten eller offentlig transport. Et sted, hvor du kan diskutere om alt fra produkter til arrangementer døgnet rundt, få nye kontakter, give svar på indlæg eller blot holde dig ajour med de nyeste teknologiske landvendinger - alt sammen med et par klik med musen! Det nye Motorola Solutions Brugerforum er helt gratis at bruge. Log på online og deltag automatisk i konkurrencen om at vinde den prisbelønnede nye Motorola XOOM tablet til en værdi af over 5.000 kr.

Vær med i inderkredsen og tilmeld dig på: www.motorolasolutions.com/brugerforum/tilmelding MOTOROLA, MOTO, MOTOROLA LØSNINGER og M-logoet er alle varemærker eller registrerede varemærker af Motorola Trademark Holdings, LLC og bruges under licens. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. © 2011 Motorola Solutions, Inc. Alle rettigheder er reserveret

DK_MOT_User_Forum_advert_185x130.indd 1

15/4/11 09:33:32

BRANDVÆSEN

17


FKB Årsmåde 2011

Årsmøde 2011 i Odense

Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør

Odense Congress Center bliver igen de indbydende rammer for FKBs traditionelle årsmøde.

Indkaldelse til generalforsamling I henhold til § 4 i vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 26. august 2010 kl. 10.00 i Odense Congress Center Generalforsamlingen er for foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og ikke-erhvervsaktive æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen uden taleog stemmeret. Dagsorden følger i næste nummer af ”Brandvæsen”. Niels Mørup, formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

18

BRANDVÆSEN

arrangementer og hotelForeningen af Kommunale reservationer. Beredskabschefers årsmøde Tilmelding til årsmødet skal holdes i år i Odense. Det sker i dagene 24., 25. og 26. ske online via www.fkbnet.dk. august med Odense ConBåde fra forsiden og under fanegress Center som centrum for bladet Møder/Årsmøde er møder og udstilling. der link til den direkte tilmelBrandpunkterne er i år ding af såvel arrangementer placeret i Hal A – med direkte som overnatning. Såfremt det tilknytning til årsmødets møikke er muligt at tilmelde sig delokaler i Odense Congress online, kan der rettes henvenCenter. delse til FKB-sekretariatet på De store brandpunkter til tlf. 57 82 02 03. køretøjer er placeret på pladTilmelding kan foretages sen foran Odense Congress frem til den 22. juni 2011. Center. Sidst, vi besøgte Odense, Der har endnu engang var i 2006, hvor Odense været meget stor interesse fra Congress Center ligeledes udstillernes side for at Tilmelding til årsmødet deltage i udstillingen, skal ske online via men der er foreningens hjemmeside endnu lewww.fkbnet.dk dige stande. Igen i år vil FKBs sekretariat ved dannede rammerne omkring Larsen & Partnere stå for årsmødet. Så med dette beadministrationen i forbindelse søg i positiv erindring ønsker med tilmelding til møder, vi alle et godt årsmøde 2011.


for FKBs årsmøde 2011

Onsdag den 24. august Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes ved Odense Congress Center af FKBs formand, beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen. Derefter byder Borgmester Anker Boye gæster og deltagere velkommen til Odense.

mens det indvendig imponerer med sin uventede størrelse. Reelt ligger gulvet i kælderniveau. Koncerthuset blev bygget til at huse Odense Symfoniorkester, der hører hjemme her. Denne flotte bygning vil således give de bedste rammer for en hyggelig aften, hvor der endnu engang er lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet, så vi kan blive ”rystet godt sammen”, og så den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes næste dag.

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges Kl. 14.00 Aktuelt indlæg For at kunne bringe et så aktuelt indlæg som muligt, vil programpunktet først blive fastsat på et senere tidspunkt. Det indlæg vil fremgå af årsmødeprogrammet, der bringes i BRANDVÆSEN, der udkommer den 10. august. Kl. 15.00 Brandpunkter besøges Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker

Torsdag den 25. august Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Kl. 10.20 Forsvarsministerens syn på aktuelle emner i beredskabet Det er en stor glæde endnu engang at kunne byde beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech har lovet at fortælle om sit syn på aktu-

elle emner indenfor beredskabsområdet, herunder nyt om den kommende aftale for redningsberedskabet.

fkb årsmøde 2011

Foreløbigt program Kl. 10.55 Brandpunkter besøges Kl. 11.55 Nyt fra beredskabsstyrelsen Det er en fast tradition, at direktøren for Beredskabsstyrelsen på foreningens årsmøde kommer med et indlæg, og i år er det en stor glæde at give plads på talerstolen til Beredskabsstyrelsens nye direktør, Henning Thiesen. Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Brandpunkter besøges Kl. 13.45 Formanden for FKB har ordet Ved sidste årsmøde i Brøndby valgte vi at give plads til et indlæg fra formanden for FKB. Det vil vi gerne gøre til en tradition, hvorfor det er en glæde at give ordet til beredskabschef Niels Mørup, der vil

Kl. 19.00 Kammeratskabsaften Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus, der ligger i Claus Bergs Gade 7, hvor det er bygget sammen med Hotel Radisson Blu – og i umiddelbar nærhed af H.C. Andersen-kvarteret. Koncerthuset, der blev indviet i 1982, trykker sig ned i terrænet for ikke at dominere kvarteret med sin størrelse,

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech er torsdagens hovedtaler. Foto: Agnete Schlichtkrull.

BRANDVÆSEN

19


FKB Årsmåde 2011

Kl. 15.30 Brandpunkter besøges Kl. 16.30 Brandpunkter lukker Kl. 18.30 Festaften i OCC Mødesal Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag, underholdning og dans, til der serveres natmad kl. 01.00. Der bliver udarbejdet bordplan, der ophænges ved årsmødesekretariatet og ved indgangen til festsalen i Odense Congress Center.

Fredag den 26. august Henning Thiesen, nyudnævnt direktør for Beredskabsstyrelsen, har lovet at følge traditionen med et indlæg på FKBs årsmøde.

komme ind på aktuelle emner – set fra FKBs side. Kl. 14.10 Brandpunkter besøges Kl. 15.00 Nye muligheder og ny viden – diplomuddannelse, masteruddannelser og andet udviklingsarbejde på Metropol Da Professionshøjskolen Metropol udviklede og udbød Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, lå det samtidig i kortene, at der også skulle iværksættes forsknings- og udviklingsarbejde på

området. Dette arbejde er nu i gang og indeholder såvel projekter til belysning af problemstillinger fra praksis, som udvikling af nye efter- og videreuddannelsestilbud til medarbejdere og ledere inden for beredskabet. Foredraget vil handle om hvilke opgaver, der pt. arbejdes med, og hvilke, der er i støbeskeen. Foredragsholdere: Forsknings- og udviklingschef Kurt Pedersen Koordinator for forskning og udvikling inden for Samfundssikkerhed, Therese Sachs

Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges Kl. 10.00 Mødesal – Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer. Kl. 12.00 Frokost Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entre.

Kammeratskabsaftenen holdes i Odense Koncerthus, der er bygget sammen med Radisson Blu H.C.Andersen Hotel.

20

BRANDVÆSEN


fkb årsmøde 2011

Program for ledsagere Onsdag den 25. august Der inviteres til kammeratskabsaften I år er kammeratskabsaftenen henlagt til Odense Koncerthus, der ligger tæt på Odenses gamle bydel med bl.a. H.C. Andersens Hus.

Torsdag den 25. august Kl. 10.00 Afgang fra Odense Congress Center Vi kører med bus mod en af Danmarks bedst kendte småøer, Sprogø, der ikke mindst er kendt for i perioden fra 1923 til 1961 at have været ø-anstalt for ”moralsk defekte” kvinder under åndssvageforsorgen. Ved ankomst til Sprogø vil vi få en historisk rundvisning med bl.a. en tur på Fyrbakken og besøg i fyrtårnet samt dele af det gamle pigehjem. Der vil tillige være mulighed for at opleve den enestående natur og Sprogøs meget spændende dyreliv. Efter dette meget spændende besøg, hvor der anbefales praktisk påklædning, da vejret kan være barskt midt i Storebælt, sætter vi kursen mod Nyborg, hvor der serveres en let frokostanretning i Restaurant Liffroy, der er ligger i udkanten af Nyborg med skov, natur og strand lige uden for døren.

Allerede i 1170 byggede Valdemar den Store det (vagt)tårn på Sprogø som led rigets forsvar. Det nuværende fyrtårn er bygget samme sted i 1868 og lyste for sidste gang i 1980.

Aftenstemning ved Odense Rådhus, der er inspireret af rådhuset i Siena. Foto: Claus Thøgersen.

Fredag den 26. august Kl. 10.00 Afgang fra Odense Congress Center Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til en spændende rundvisning i Odense Rådhus og Odense Domkirke, hvor Stadsarkivar Jørgen Thomsen vil fortælle om disse historiske steder. Turen slutter ved Congress Centret ca. kl. 11.45.

Kl. 12.00 Frokost i Odense Congress Center

Sådan så Skt. Knuds Kirke omkring 1885. Bemærk rådhustårnet, der nu er reved ned. Foto venligst udlånt af Odense Stadsarkiv.

BRANDVÆSEN

21


FKB Årsmåde 2011

Overnatning ved årsmødet Som tidligere år har vi aftalt fælles booking af værelser til de mange deltagere i FKBs årsmøde. Vi har valgt fem gode hoteller, og bestilling af værelser kan ske direkte fra FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk frem til og med den 22. juni.

Hotel Ansgar Hotel Ansgar er et 3-stjernet, klassisk byhotel i centrum af Odense og tæt på Banegårdscenteret. Hotellet blev gennemrenoveret i 2007-2008. Værelserne er indrettet med italienske møbler. Alle værelser har bad, toilet, telefon, tv med 20 kanaler, samt gratis trådløst netværk. Dagen begynder med en overdådig morgenbuffet med fynske specialiteter. Gæster har mulighed for at parkere bilen i hotellets gård.

Østre Stationsvej 32, 5000 Odense C www.millinghotels.dk Hotel Windsor Hotel Windsor er et 3-stjernet familiehotel, der gennem årtier været et af de mest kendte hoteller i Odense. Det ligger centralt og kun 300 meter til bus og togstation. Hotellet er gennem-renoveret for tre år siden og drives i samarbejde med Choice Hotels. Alle værelser er med bad, toilet, telefon og tv med 20 kanaler, samt gratis trådløst netværk. Dagen indledes med morgenmadsbuffet med fynske specialiteter. I hotellets gård er der P-pladser på rådighedsbasis.

Vindegade 45, 5000 Odense C www.millinghotels.dk Quality Hotel Plaza Quality Hotel Plaza er en 4-stjernet, charmerende perle i hjertet af Odense med udsigt til Kongens Have. Hotellet, der er medlem af hotelkæden Choice Hotels Scandinavia, er indrettet i en af landets smukkeste og mest klassiske hotelbygninger, tæt på jernbanestationen. Hotelbygningen er opført i 1919 og blev renoveret i 2007/2008. Alle værelser er med bad, toilet, telefon og tv med 20 kanaler, samt gratis trådløst netværk. Desuden er der fri adgang til fitness room og solarier. Om morgenen serveres en udsøgt morgenbuffet med fynske og økologiske specialiteter. Hotellet har P-pladser på rådighedsbasis.

Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C www.millinghotels.dk

22

BRANDVÆSEN


Radisson Blu H.C. Andersen Hotel fkb årsmøde 2011

Det 4-stjernede Radisson Blu H.C. Andersen Hotel ligger i den smukke, gamle bydel i hjertet af Odense og er bygget sammen med Odense Koncerthus. Fra hotellets restaurant er der udsigt til H.C. Andersens fødehjem og byens gamle kvarter. Hotellets rummelige værelser er indrettet med bekvemmeligheder så som trådløst internet, stort arbejdsområde, strygebræt og strygejern, sikkerhedboks specielt indrettet til bærbare computere, tv og meget andet. Og så lover hotellet en super morgenbuffet. Bilen kan parkeres på en af de 250 P-pladser, blot man husker at hente en P-billet i receptionen.

Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C www.radissonblu.dk/hotel-odense Odense Congress Center Bygget sammen med Odense Congress Center er centrets eget, 4-stjernede hotel. Her er man hele tiden i gåafstand til årsmødet. Værelserne er komfortable med plads til både afslapning og arbejde med gode skriveborde og behagelige lænestole. De er alle udstyret med hårtørrer, strygejern, strygebræt, tv og trådløst internet. Hotellets gæster har fri adgang til fitnesslokale med en række træningsmaskiner, vægtstænger, løbebånd og kondicykler med mere. Dagen indledes med lækker morgenbuffet i restauranten. Parkering er intet problem med 1.800 P-pladser uden for døren.

Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ www.occ.dk

Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2011 Hotel Enkeltværelse pr. nat Dobbeltværelse pr. nat incl. morgenmad incl. morgenmad Hotel Ansgar 745,- 845,Hotel Windsor 745,- 845,Quality Hotel Plaza 945,- 1.045,Odense Congress Center Hotel 950,- 1.160,Radisson Blu H.C. Andersen 1.375,- 1.575,-

Priser for deltagelse i Årsmøde 2011 Arrangement

Pris pr. person

Deltagergebyr incl. reg. gebyr (ikke ledsager)

kr. 900,-

Kammeratskabsaften – onsdag Frokost – torsdag Frokost – fredag Festmiddag – torsdag Ledsagertur – torsdag Ledsagertur – fredag

kr. 275,kr. 200,kr. 200,kr. 500,kr. 125,kr. 125,-

Tilmelding Tilmelding til årsmødet foregår via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk. Sidste frist for tilmelding er den 22. juni. Ved for sen tilmelding må man selv sørge for overnatning.

BRANDVÆSEN

23


Drejebog for flere deltidsbrandfolk Fin start for konsulenterne. Hvordan er alderssammensætningen blandt brandfolkene? Tænk utraditionelt Af Erik Weinreich

- Nogle beredskaber synes, de har prøvet alt for at få flere brandmænd, men det har de ikke. De skal prøve nye metoder og tænke utraditionelt. Hvad fx med folk på skifteholdsarbejde, der er hjemme 2-3 dage ad gangen? - Vi fraråder en øvre aldersgrænse. Lad være med kun at søge efter mænd i alderen 25-45. Et andet råd går på at se efter flere kvinder. Både i Fuglebjerg og Ruds Vedby er der lige ansat kvindelige brandmænd.

Sideprojekt Styregruppen for deltidsprojektet har som en lille ekstraopgave bedt de to deltids-konsulenter se på, hvordan man kan være mere opsøgende over for de 700 brandfolk, der årligt uddannes på Beredskabsstyrelsens centre.

- Eller hvad med andenetniske folk. I Ballerup har vi haft både en polak og en inder som brandmænd.

Jesper Koch, den ene af de to konsulenter, der skal hjælpe med at hyre flere deltidsbrandfolk, har masser af forslag. Han betragter sig selv som en erfaringsbank, som de lokale brandvæsner kan trække på, og han har haft rigeligt at se til, siden han begyndte den 1. februar: - Vi er begyndt med de kommuner, der i den seneste opgørelse fra Beredskabsstyrelsen manglede folk, og vi får en fin modtagelse, når vi ringer. Vores opgave er at være opsøgende, at hjælpe med ideer, lave planer for kampagner og måske binde det hele sammen med en bevilling. Det bliver eksempelvis til en drejebog for en virksomhedsrettet kampagne med beskrivelse af målgruppe, behov, materialer, succeskriterium og budget. Derefter gives bolden tilbage til det lokale brandvæsen, der selv skal stå for kampagnen, men måske med et tilskud på 10.000 eller 20.000 kr. Mangler især dagfolk Her og nu mangler Falck i Hillerød 2-3 mand i dagtimerne. Her vil Falck selv kontakte 7-8 virksomheder i nærheden af brandstatio-

24

BRANDVÆSEN

nen og aftale med ledelsen, at man fx må komme til et frokostmøde. Dertil kommer brochurer, et banner på brandstationen og spots i lokalradioen, så kampagnen kommer ud i lokalområdet, fortæller Jesper Koch. På flere måder er Hillerød typisk, fordi man egentlig ikke mangler brandfolk – men blot fremmøde om dagen! Derimod er der ikke noget generelt om, hvilke bysamfund, behovet er størst, og selvfølgelig er der brandvæsner uden problemer – men situationen kan pludselig vende: - Lige pludselig kan man lokalt miste fire mand, og så bliver vi kontaktet, selv om det pågældende brandvæsen i første omgang havde sagt nejtak. Andre steder ønsker man en lokal kampagne, selv om der ikke er ledige stillinger, men fordi der ikke er enmer i jobbanken. - Atter andre ønsker at vende tilbage i efteråret 2012, fordi de ud fra de nuværende brandfolks alder kan forudse et kommende behov. - Vi ønsker at kontakte alle beredskaber i landet, og flere ringer da også selv, hvis ikke vi kommer først. Vi har bl.a. fået en masse aftaler, efter at vi har været ude at tale på FKBs kredsmøder, lige som vi har en god kontakt til Falcks ledelse, fortæller Jesper Koch. Han er i øvrigt glad for rapporten Deltidsberedskabet i en brydningstid, hvor han specielt finder afsnittet om fastholdelse af brandfolkene spændende. Dertil kommer, at rapporten er meget læsevenlig, siger han.


Brochuren fra Nykøbing Mors viser afslappethed og hygge frem for bredskuldrede supermænd.

Mors som det gode eksempel Lokalt materiale med afslappede billeder frem for supermænd. Skoleklasser deler ud i nærområdet Af Erik Weinreich

Med udgangspunkt i, at det generelt er blevet vanskeligere at få brandfolk fra især håndværksfag, og at man måske skal søge blandt andre typer mennesker, vil Falck i Nordjylland lade Nykøbing Mors være det gode eksempel for lignende kampagner andre steder i landet, fortæller stationsleder Helle Dam.

Lige som rapporten Deltidsberedskabet i en brydningstid anbefaler en lokal rapport fra studerende på Aalborg Universitet, at man søger at tiltrække almindelige mennesker. Brandfolk behøver ikke at være bredskuldrede supermænd, sådan som man tidligere signalerede i billedmateriale. Nye kampagner

Dag-problem Som mange andre steder er der i Nykøbing Mors problemer med at skaffe brandfolk i dagtimerne, ikke mindst på baggrund af, at byen mistede over 300 arbejdspladser, da slagteriet lukkede i 2008.

Fuld kalender Henrik Stage, deltids-konsulent i Vestdanmark, har kalenderen fyldt op til langt ind i juni og får kørt masser af kilometer op og ned gennem Jylland. Han tager udgangspunkt i listen over brandvæsner med vakancer og nåede lige at komme med i arbejdet på Mors, hvor Falck allerede var langt i forberedelserne til en kampagne.

skal ramme bredere med en helt anden signalværdi i både billeder og tekst, fortæller Helle Dam. Signalet - I vores brochurer har vi en kvindelig brandmand med kontorarbejde på kommunen og et billede af en stationleder, der spiller kort med sin familie. Han signalerer springet fra en hyggelig kortaften til hurtig udrykning, og hun citeres for ønsket om at udføre en vigtig opgave sammen med andre og bevidstheden om at gøre en forskel. - Det kan godt være, at brandfolkene ikke samles på brandstationen lørdag formiddag på samme måde som tidligere, men der er også andre former for sociale sammenhænge, og vi skal lære at drage familien mere med ind, siger Helle Dam. - Samfundet ændrer sig, og det må vi også. I Nykøbing har man fået skoleklasser til at dele brochurer ud i nærheden af brandstationen. Det giver en ekstra

lokal dimension sammen med lokale billeder. Desuden er der lavet materiale, der direkte henvender sig til virksomheder og fortæller om fordelene ved at have en brandmand ansat. bet Deltidsberedska stid i en brydning

180 klik

– En undersøgelse

af barrierer og

muligheder

Rapporten Deltidsberedskabet i en brydningstid, der er udgivet i et samarbejde mellem FKB og Falck, er trykt i 500 eksemplarer, hvoraf halvdelen er udleveret inden for den første måned. såvel som dette Samarbejdsprojektet og udarbejdet er tilrettelagt sammendrag n af for Foreninge af Mikkel Bøhm schefer og Falck

Kommunale Beredskab

Rapporten kan desuden downloades fra FKBs hjemmeside, og en statistik viser, at 180 har set den her.

BRANDVÆSEN

25


Vagtcentralen på Slagelse Sygehus er bl.a. bemandet med sygeplejersker, som kan give faglig rådgivning, så det ikke er nødvendigt at sende ’hele nordflanken’ hver gang, som Benny Jørgensen udtrykker det.

Der skal stå nødbehandler på brandmændenes visitkort Fra september skal brandmænd, uddannet som nødbehandlere, være med at sikre større sammenhæng i den akutte hjælp – forventer Region Sjælland Af Søren Dam Nielsen

Der skal højst være 15 minutter til kvalificeret akuthjælp på Region Sjælland. Det præhospitale system, som skal løse den opgave, rummer en række ambulancer som det måske mest synlige element i gadebilledet. Men i de nok så vigtige, underliggende redningslag, som ofte varetager den første, hurtige, livreddende hjælp, skal kommunale beredskaber spille en vigtig rolle: Brandmænd i en række kommuner i regionen er netop nu under uddannelse til nødbehandlere. De står klar til at indgå

26

BRANDVÆSEN

i den akutte indsats fra september. Brandmænd som førstehjælpere Region Sjælland har lidt over 70 ambulancer og akutbiler. De skal suppleres af nødbehandlerenheder fra de kommunale beredskaber: - Vi går solo i Region Sjælland med at køre kommunale nødbehandlerenheder. Vi vil skabe et samarbejde med brandmændene, så de får en uddannelse som nødbehandlere, og deres udrykningskøretøj bliver koblet op til vores alarmcentral akkurat som

Sundhedsfaglig akutvejledning Den 2. maj overtog regionerne visitationen af alle 112-opkald, der handler om akut sygdom og tilskadekomst. Disse alarmopkald bliver stillet videre til regionernes vagtcentraler, hvor sundhedsfagligt personale ud over at disponere ambulancer og lægebiler vil vejlede borgerne om, hvordan de bedst kan hjælpe den syge eller tilskadekomne, indtil ambulancen eller anden hjælp er fremme. Eksempelvis har Region Syddanmark ansat 17 sygeplejersker og en paramediciner til at tage sig af ca. 60.000 opkald om året.


en akutbil, siger præhospital driftschef Benny Jørgensen fra Region Sjælland. 10 minutter Otte kommuner er valgt som hjemsted for en nødbehandlerenhed. De er udvalgt ud fra sandsynligheden for, at der vil gå mere end 10 minutter, før der kommer en ambulance. Kommunerne er begejstrede for ideen, oplever Benny Jørgensen. - Beredskabscheferne styrer helt selv, hvordan de vil organisere sig. Vi skal bare have en leveringssikkerhed, gør han opmærksom på. Pejling på fremtiden Bilerne er reserveret, og de første brandmænd vil formentlig kunne begynde på uddannelsen til nødbehandler lige efter sommerferien. Indtil videre er de kommunale nødbehandlerenheder et forsøg, som strækker sig over 16 måneder, men Benny

Jørgensen tror, nødbehandlerne er trådt ind i det samlede sundhedsberedskab for altid. - Vi skal selvfølgelig se på, hvordan de kommunale beredskaber bliver brugt, og om det giver mening. Men vi mener, de vil være med til at give mere tryghed. Og i en fremtid med færre og færre penge til det offentlige, så kan man også forvente, at jeg som driftschef kigger på sundhedsberedskabet på en anden måde, specielt når man tænker på regeringens ønske om, at 95 % af akuthjælpen skal være fremme inden for 15 minutter, erklærer Benny Jørgensen.

vi udnytter ressourcerne på en ny og mere intelligent måde. - Der er nogle, der kommer til at spærre øjnene op på et tidspunkt, spår Benny Jørgensen. Ikke mindst pga. prisen. - Det koster det samme at drive otte nødbehandlerbiler

som at holde én akutbil kørende, oplyser Benny Jørgensen. De otte kommuner, som er udvalgt til at få en nødbehandlerenhed, er Lolland, Guldborgsund, Stevns, Sorø, Roskilde, Holbæk og Odsherred.

Præhospital potens Udviklingen på det præhospitale område går stærkt, og Benny Jørgensen er stolt af Region Sjællands akutsystem: - Vi går nogle andre veje end ellers set i nyere tid. Vi tænker meget på sammenhængskraften og på, hvordan

Pædagogisk Udviklingskursus

2-dages kursus i nye undervisningsmetoder og pædagogiske principper Hvor godt er dit beredskab klar til at håndtere de nye læreplaner? Nye principper for undervisning og læring kan supplere din pædagogiske værktøjskasse.

Varighed: 2 dage (internatkursus).

På kurset samarbejder vi for at udvikle dine kompetencer til undervisning. Gennem kollegial sparring og vejledning får du nye brugbare undervisningsmetoder med hjem. Metoder der blandt meget andet anvendes i undervisningen efter beredskabsstyrelsens nye læreplaner. Vi tager udgangspunkt i brand- og førstehjælpsundervisning.

Deltagerantal: 8 –16 personer.

Er du holdleder, førstehjælpsinstruktør eller instruktør på indsatsuddannelserne, så er kurset lige noget for dig!

Deltagerpris: Kr. 3.900,00. Datoer: 7.- 8. juni 2011 og 18. - 19. august 2011.

Kontakt beredskabsskolen@aalborg.dk eller Jakob Schmidt på tlf. 9931 7281. Vi har stadig ledige pladser i 2011 på den nye Grunduddannelse Indsats i uge 23 og 25, på Funktionsuddannelse Indsats uge 30, 31, 32 og 33, samt Førstehjælpsinstruktør uge 46 og 47.

Beredskabscenter Aalborg

BRANDVÆSEN

27


Mere frivillig førstehjælp, tak! Region Sjælland inddrager frivillige akuthjælpere til førstehjælp i yderområder, og en højere grad af ekspertise i førstehjælp i skoler, på virksomheder og i befolkningen generelt ville heller ingen skade være til Af Søren Dam Nielsen

I en fremtid med færre offentlige ressourcer må også beredskaberne gøre mest muligt for færrest mulige penge. Arbejdsmiljøleder og driftschef Benny Jørgensen fra Region Sjælland er stolt af den spritnye måde, det præhospitale beredskab fremover skal indrettes på fra Gedser til Sjællands Odde. Udover de obligatoriske ambulancer skal beredskabet i langt højere grad end tidligere bygge på inddragelse af frivillig arbejdskraft. Førstehjælp kunne udløse rabat Benny Jørgensen så gerne en større opbakning i det hele samfundet om forebyggelse og førstehjælp – herunder på virksomhederne: - Opgaven med det præhospitale system er vores. Men hvad er det, der gør, at det ikke er på mode at give børnene undervisning i førstehjælp i skolerne. Eller at få tre procent rabat på kørekortet, hvis man har taget en førstehjælpsuddannelse.

Livreddende filmklip På www.redliv.dk giver små instruktionsfilm og tekst et godt indblik i simple teknikker, der kan redde liv, og hvordan man prioriterer de første, livsvigtige minutter på et skadessted.

Virksomhederne investerer i sundhedsforsikringer men glemmer at investere i, at en medarbejder kan redde en kollega, der falder om med hjertestop. Jeg ved godt, jeg stiller det lidt firkantet op, for virksomhederne har gjort meget, bedyrer Benny Jørgensen. - Men man skal huske, at viden om førstehjælp også giver viden om forebyggelse. Hvis man én gang har prøvet at hjælpe en person med et brækket ben, så vil man næste gang reflektorisk sige: Her ligger noget, nogen kan brække benet på, det fjerner jeg. - Førstehjælp er så vigtigt, folk ved det bare ikke, erklærer Benny Jørgensen.

Han gør opmærksom på, at Danmark er det land i Norden, hvor flest dør af hjerteanfald, inden hjælpen når frem, og hvor færrest kan yde førstehjælp. Det er eksempelvis ikke sjældent, at reddere kommer ud til skadesteder, hvor de tilskadekomne ligger i direkte kvælende stillinger, påpeger Benny Jørgensen. De frivillige På de broløse øer omkring Sjælland kan det knibe med en førstehjælp inden for 15 minutter, omend regionen ved livstruende sygdom og lignende nu er i besiddelse af en lægehelikopter. For at skabe større tryghed på

øerne har regionen besluttet at uddanne 112-akuthjælpere. Det er frivillige, ulønnede hjælpere, som bor i området, og som bl.a. har fået udvidet førstehjælpskursus i hjertemassage, brug af hjertestarter og iltapparat. 112-akuthjælperne er i direkte kontakt med regionens medicinske kontrolrum, og de får derfor lynhurtigt besked, hvis der er tilskadekomne eller syge. De kan være fremme i løbet af få minutter, og deres opgave er at hjælpe og berolige, indtil den mere avancerede hjælp når frem. 112-akuthjælperordningen er udviklet i Region Nordjylland. Ud over 112-akuthjælperne vil Region Sjælland øge samarbejdet med beredskabet i udvalgte kommuner og uddanne nødbehandlere, der bliver udrustet med udstyr, som minder om det, der findes i regionens akutbiler. Nødbehandlerne skal give førstehjælp og skabe et indledende overblik på skadestedet.

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

28

BRANDVÆSEN


Konkurrencer i Grindsted Årets brandmandskonkurrencer holdes i Grindsted den 18. juni med Billund Brandvæsen som vært. Der er 21. gang, at Dansk CTIFs Brandmandskonkurrenceforening står for disse konkurrencer, der efter træning om formiddagen består af to afdelinger: • Et tørt slukningsangreb hvor sugeslangen samles og udlægges. Parallelt hermed etable res et B/C- udlæg med to C-angreb. • Et 400 meter forhin dringsstafetløb. Begge elementer udføres på tid og i nøje overensstemmelse med et internationalt konkurrencereglement, som næsten er identisk med den danske standardudlægning. Link: www.ctif.dk

Sønderjyske aha-oplevelser Erfa-møder i faste rammer. Nu kommer sagsbehandlere med. Udveksling af ideer og scenarier. Hjælp til politikerne Af Erik Weinreich

Hvorfor har vi ikke tænkt på det? To gange om året mødes beredskabscheferne for de fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder for at drøfte fælles problemstillinger. I mange år har de udvekslet erfaringer og fået inspiration, og som noget nyt tager de nu ledende medarbejdere med til møderne i forhold til de emner, der er på dagsordenen. - Vi var enige om, at vi ofte manglede input fra en sagsbehandler, og så var det naturligt at inddrage flere i møderne, fortæller beredskabschef Preben Christensen fra Aabenraa, der var vært ved det seneste møde med fokus på risikoidentifikation, risikoanalyse og forebyggelse. Hvert emne havde så sin egen tovholder til at styre debatten.

Serviceniveau Et af formålene i samarbejdet er at udveksle scenarier i forhold til den risikobaserede dimensionering. Et standardscenarie som en lejlighedsbrand er trods alt ens for alle, og selv om der er forskel på de egentlige risikovirksomheder, jernbaner, motorveje og naturgasanlæg, kan der læres meget af hinanden. I øvrigt er revisionen af den risikobaserede dimensionering langt fremme, og grundlaget er meget bedre end sidste gang, hvor de sammenlagte kommuner ofte blot sammenskrev planerne for de gamle kommuner, siger Preben Christensen. Nu har man erfaringer fra de sammenlagte beredskaber, og eksempelvis er to af de sønderjyske kommuner ved at se nærmere på serviceniveauet, herunder indsatsledervagter, mens de to andre kommuner snart vil kunne

forelægge de nye beredskabsplaner for byrådet – og med langt mere fokus på risikoprofiler end tidligere. Lettere at sammenligne Det sønderjyske netværk har også den bagtanke, at kommunerne ved at lære af hinanden gør det lettere at sammenligne beredskaberne i opbygning og pris og derved give politikerne mulighed for at sammenholde de gennemgående træk. De fire kommuner er passende for samarbejdet, både fordi gruppen ikke må være for stor – ved det seneste møde var der ti deltagere – og fordi de ligner hinanden, mener Preben Christensen. Ud over at Tønder og Haderslev også har Falck-slukning, har alle således frivillige brandværn med de udfordringer, som de giver. Alt i alt et udbytterigt samarbejde med gode ahaoplevelser.

BRANDVÆSEN

29


Brandvæsen

Solcentre

- Der bør stilles skærpede brandkrav til solcentre Solcentre er en gråzone og kan være rene brandfælder. Beredskabschef Jan Riis foreslår krav om automatiske brandsikringsanlæg og brandsyn Af Erik Weinreich

Solcentre kan være rene brandfælder, og bygningsmæssigt er de en gråzone, der i forhold til brandsikkerhed og flugtveje ikke burde høre sammen med almindelige butikker (anvendelseskategori 3 i bygningsreglementet), hvor kunderne kan redde sig ud ved egen hjælp, og hvor der blot er krav om samlet to udgange. I stedet bør de høre under bygninger med personer, der ikke er i stand til selv at bringe sig i sikkerhed (anvendelseskategori 6). Her er der bl.a. krav til ABA-anlæg. Eller måske et sted mellem disse to kategorier. Beredskabschef Jan Riis, Brøndby, er ikke i tvivl om, at moderne solcentre udgør en særlig fare i tilfælde af brand, fordi: • Mange solcentre benyttes, uden at der er personale eller andet opsyn til stede • De enkelte kabiner er lukkede rum kun med adgang til en fordelings gang og uden flugtvej og redningsåbninger direkte til det fri • Kunderne låser døren og blunder hen i deres egen verden med musik og måske endda dufte, så de ikke nødvendigvis vil registrere en brand, røglugt eller almindelige røgalarmer. • Solcentre bruges ofte som ”opholdsstue” for unge mennesker, til handel med stoffer og prostitution m.v.

30

BRANDVÆSEN

I Hvidovre udbrændte et solcenter på Sognegårds Allé i april 2010. Branden var så voldsom, at beboerne i ejendommen måtte evakueres. Foto: Dansk Bygningskontrol Storkøbenhavn.

• Der gås ikke brandsyn i solcentre, og der er således ingen kontrol med, om bagdøren er blændet af • Solcentre udgør en særlig brandfare Foreslår brandsyn - Jeg mener, at ubemandede butikker som solcentre mindst bør have et internt, automatisk varslingsanlæg, der tydeligt skal kunne høres

i hver kabine. Samtidig med en kraftig hyletone i tilfælde

af brand, skal alle solarier, ventilation og musik stoppe.

Chok-forsøg Beredskabschef Jan Riis har lavet sit eget alarm-forsøg i et solcenter i Brøndby Strand, hvor han kender ejeren: En dag, hvor ejerens hustru var eneste kunde i solcentret, skulle ejeren aktivere røgalarmen, men selv om alarmen både kunne høres på fordelingsgangen og i en nabo-kabine, hørte hustruen intet, fordi hun lyttede til musik.


Brandvæsen

Solcentre

- Dernæst bør der i hvert fald gås brandsyn de steder, hvor der ikke er personale i hele åbningstiden. - Et særligt problem er det også, at en brand i et solcenter går ind som en almindelig bygningsbrand, hvor den nærmest burde sidestilles med en eksplosionsbrand på grund af den høje varme og ofte tilfældige

bygningsmaterialer. Mange solcentre er rene brandfælder, hvor kabinerne kan sammenlignes med kahytter i bunden af Oslo-færgen, hvor man ikke lige kan flygte ud af et vindue, siger Jan Riis. Bygningsmæssige krav til solcentre hører alene under bygningsmyndigheden og ikke under beredskabet.

Mangler registrering Set ud fra, hvor solcentre der er, er brand-hyppigheden høj. Der er ingen statistik over antallet af brande i solcentre, da de ikke registreres centralt som andet end “bygningsbrand”. En brand i denne affaldspose var i sommeren 2009 årsag til en klassisk brand i et Solcenter på Hovedgaden i Glostrup. Beboere i en lejlighed over solcentret mærkede røglugt og slog alarm. Der var hverken kunder eller personale i solcentret på det tidspunkt. Foto: Dansk Bygningskontrol Storkøbenhavn.

En registrering i fx databasen Odin kunne give et billede af særlig udsatte katagorier.

SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER TIL DERES BEHOV BRANDKØRETØJER FRA ROSENBAUER ROSENBAUER og Beredskabsstyrelsen har indgået rammeaftale omkring indkøb af autosprøjter og vandtankvogne, som udover særligt gode priser på Rosenbauers kvalitetsprodukter, giver de kommunale beredskaber mulighed for at købe denne type køretøjer, uden at afholde licitation. Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

www.rosenbauer.com 122024_ins_brand_technik.indd 1

12.01.2010 14:36:24 Uhr

BRANDVÆSEN

31


Brandvæsen

Solcentre

Typisk brand i solcenter Mange brande begynder i affaldsspande Af Erik Weinreich

Kun fordi solcentret lå i et butikscenter med et automatisk brandalarmeringsanlæg og talevarslingsanlæg, blev ilden hurtigt opdaget og slukket, fortæller viceberedskabschef Peter Dræbye i Hvidovre Kommune om en typisk solcenterbrand så sent som i april. Da han ankom, væltede røgen ud af solcentret, men skaderne var trods alt begrænsede, og der havde ikke været mennesker derinde, da ilden opstod. Tilmed havde talevarslingsanlægget allerede bedt alle folk forlade butikscentret. Ilden var formentlig opstået i noget aftørringspapir i en affaldsspand inde i en af kabinerne. Der var ikke låg på spanden, så ilden havde bredt sig til en plastik-dispenser på væggen, hvorfra den var på vej over i selve solen. Branden i Hvidovre er langt fra enestående. Alene i Hvidovre Kommune ligger 10-20 solcentre, mener Peter Dræbye, der nok har har haft fem solcenter-brande de seneste ti år.

Ild i papir i en stålspand uden låg bredte den 6. april i år sig til en papirdispencer på væggen i et solcenter i HvidovreC. Røgen aktivere butikscentrets alarmer, så en større brand blev undgået. Foto: Dansk Bygningskontrol Storkøbenhavn.

32

BRANDVÆSEN

- Problemet er, at mange solcentre indrettes i mere eller mindre tilfældige butiks-

lokaler og kælderrum, og mange brande opstår netop i affaldsspande til det papir,

som kunderne tørrer olie af solene med. En enkelt glød fra en cigaret, når kunden forlader kabinen, kan hurtigt give store skader. - I Hvidovre opfylder lokalerne generelt bygningsreglementets krav med hensyn til flugtveje, men når man derefter bygger fem små kabiner med hver sin sol, forringes flugtmuligheden for den enkelte kunde, siger Peter Dræbye.


Brandvæsen

Solcentre

Frivillig certificering af solcentre Brancheforening afviser, at brande er et stort problem i solcentre. Foreningen anbefaler minimumskrav til sikkerhed Af Erik Weinreich

Dansk Solarie Forening har siden 2009 tilbudt sine medlemmer en frivillig certificering, hvor solcentret skal opfylde krav til bl.a. alarm, flugtveje og brandforebyggelse – herunder, at affaldsspande til aftørringspapir skal være i metal og helst med tætsluttende vippelåg.

Det sidste er givet med til at begrænse brande i solcentre, for tidligere skyldtes brande ofte et cigaretskod i åbne papirkurve af plastik, fortæller foreningens formand, Henrik Marx, der mener, at brande i solcentre er sjældne. De lokale bygningsmyndigheder kan have meget forskel-

Spændende forslag Det er en interessant tanke, at solariet skal slukke, hvis alarmen i et solcenter aktiveres, lyder det fra formanden for Dansk Solarie Forening, Henrik Marx.

lige sikkerhedskrav til solcentre, og foreningens certificering er derfor minimumskrav, der gælder, uanset om lokale krav er strengere eller lempeligere. Blandt kravene er også rygning forbudt i solariet. Indretning Et typisk solcenter er på omkring 100 kvadratmeter og indrettet med et forrum og en fordelingsgang med døre til de enkelte kabiner. Desuden har fordelingsgangen en ekstra dør til det fri. Solarierne genererer en masse varme, der fjernes

med kraftige ventilatorer, og Henrik Marx er ikke i tvivl om, at han via ventilationen hurtigt vil kunne lugte røg fra en kabine, ja faktisk inden en røgmelder bliver aktiveret, har han erfaret.

DSF Dansk Solarie Forening (DSF) er brancheforening for producenter og distributører af solarier. Et kvalificeret gæt lyder på omkring 1.500 solcentre i Danmark. Tallet omfatter også solcentre, der eksempelvis er indrettet i hoteller.

BRANDVÆSEN

33


1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

34

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk Apollo Brandmateriel, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 Henning Hansen, mobil 3036 1868 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk

ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00, Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09, Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00, Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Unionsvej 12, 4600 Køge Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 viking@viking-life.com Vilhelm Hauschildt/Kirsten Møller Tlf: 25 42 82 14 / 25 42 82 27 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 13. Gnistdetektering og -slukning s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted


20. rådgivende firmaer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. sikringsskilte

16. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser. Uni-safe A/S Amager Strandvej 122, 2300 Kbh. S Tlf. 32 58 16 15, Fax 32 58 13 30 info@unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 18. pumper Grindex Pumper, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 19. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 22. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

23. total renovering af sekundærskader

26. vandtåge slukningsanlæg

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Tlf. 72 28 28 18 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted og Langeskov. DØGNVAGT 72 28 28 19 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Fire Fighting A/S Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Medlem af Sikkerhedsbranchen

hvem sælger ...

15. informationssystemer

24. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 25. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


/BV_2011-04-maj