Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 3 · april 2011

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Giftsky lukkede motorvejen 30 kemikaliedykninger efter udslip af 36 kubikmeter syre. Foto: Mads Hansen

Side 30-33


BRANDVÆSEN NR. 3 · april 2011 · 9. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottesen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2011 er 11. april 2011.

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Svageste led er altid kommunikation og koordination Af Jesper Djurhuus, bestyrelsesmedlem i FKB................................ side 3 Navne: Jan. B. Kristiansen, ny BRC på Stevns.......................................... Jan-Erik Rasmussen, fra Sønderborg til Sønderborg...................... Bjarne Neermann, ny BRC i Sønderborg....................................... Nyt om navne............................................................................

side side side side

4 5 6 6

Forebyggelsesstafet: Forebyggelse lagt sammen med operativt område Af Carsten M. Randa.............................................................. Aalborg, over 300 medarbejdere................................................. Næste gang Gentofte................................................................ Stafet for forebyggelse...............................................................

side side side side

8 8 9 9

Præstø kæntring: Vellykket redning trods myndighedsspaghetti................................ SOK var unseen coordinator....................................................... SOK afklarer rollerne.................................................................. Aktørernes roller i redningsaktionen............................................

side side side side

0 1 13 13 14

FKB: Samarbejde i fokus i ny handlingsplan........................................... side 16 Generalforsamling på Færøerne.................................................. side 1 7 Ledige deltidsbrandmænd på kommunens hjemmeside...... side 18 FKB Årsmøde 2011: Tilmelding til brandpunkter.......................................................... side 20 Leasing: Tre kommuner leaser selv nye køretøjer....................................... side 22 Leasing af brandsprøjter bliver mere almindeligt............................ side 2 2 Vestegnens Brandvæsen: Sparetid på Vestegnen............................................................... side 23 VB ........................................................................................... side 2 3 Rapper som brandmand............................................................. side 23 SINE: Vestfyn får – måske – en ekstra mast.......................................... Fin dækning i Gladsaxe – men ingen forbindelse............................. Indendørs dækning måles udenfor............................................... Hvordan dækker SINE?............................................................... Hvad ønsker brugerne?.............................................................. Hvad er best practice inde i bygninger?........................................ Dækning................................................................................... København indfører SINE efter sommerferien............................... Forventer du at have indendørs SINE-dækning i byområder?...........

side side side side side side side side side

4 2 25 26 26 27 27 27 28 28

Giftudslip fra Arla: Man bliver ikke altid populær af at gøre det rigtige......................... Hvad løb ud?............................................................................. 20.000 biler på omvej................................................................ Hvornår skete hvad?.................................................................. God indsats, men … .................................................................

side side side side side

30 30 31 31 32

Hvem sælger............................................................................ side 34


Leder

Svageste led er altid kommunikation og koordination Overblik er en menneskelig faktor. Teknikken hjælper kun. Nu er det sidste chance for at skabe tværgående kommunikation og koordinering på skadesteder med alarmcentraler som omdrejningspunkt I 70’erne gjorde jeg i seks år tjeneste på flyvevåbnets redningshelikopter, hvor jeg varetog en funktion, som man i dag vil kalde systemoperatør. Mine primære opgaver var kommunikation på ”skadestedet” og kontakt til redningscentralen i Karup, der i samspil med SOK koordinerede redningsindsatsen. Dengang begyndte man at installere politiradio og en radio til Falck i helikopterne med henblik på at forbedre den tværgående kommunikation på ulykkessteder. Efter et forsvarsforlig beslutte man med virkning fra 1. januar 2006 at sammenlægge flyvevåbnets og søværnets redningscentraler for derved at skabe én fælles enhed, hvorfra den samlede koordination kunne udføres med deraf bedre udnyttelse af ressourcerne. Finland skabte overblik I 1999 kom jeg ind i FKBs bestyrelse og på grund af min kommunikationsmæssige erfaring fra over 100 helikopter redningsaktioner besluttede formanden samme år at sende mig til Kopio i Finland på et visionsseminar vedrørende anvendelse af TETRA som et fælles kommunikationssystem for det samlede beredskab. Her så vi bl.a. et kontrolrum, hvor man kunne etablere dynamiske talegrupper, koordinere indsatsen m.m. Samtidig påpegede man vigtigheden af, at alarmcentralerne var omdrejningspunktet for kommunikation og koordination. Her er man i direkte kontakt med anmelderen og kan derfor disponere den optimale indsats. En beslutning uden koordinering I 2005 blev det besluttet, at det samlede danske beredskab skulle have et fælles kommunikationssystem med henblik på tværgående kommunikation på skadesteder samt at skabe koordination og overblik. Implementeringen af systemet blev indledningsvis henlagt under Økonomistyrelse. Her deltog jeg i tre arbejdsgrupper, og på baggrund

de tidligere erfaringer om koordination påpegede jeg igen og igen, at alarmcentralerne skulle involveres og gerne efter samme model som den koordinerende alarmcentral for Storkøbenhavn. Men ak, der var ingen vilje til at høre på erfaringer. Alle skulle have et kontrolrum, således at de enkelte beredskaber kan se, hvor egne enheder befinder sig, hvad man så kan bruge det til? Alle ved i dag, hvordan det gik med kontrolrumsprojektet, og at der nu arbejdes med midlertidige løsninger. FKB har utallige gange påpeget, at der mangler overblik og koordination, samt at politiets alarmcentraler bør involveres – men uden held. Ny chance Nu har vi imidlertid en ny situation. Politiet skal reducere antallet af alarmcentraler, og sammenholdt med, at mange opkald alligevel viderestilles til sundhedsfagligt personale, samt der nu skal udvikles ny kontrolrumssoftware, så er det sidste chance for en politisk beslutning om koordinerende alarmcentraler. Det vil sige alarmcentraler med personale, der favner såvel det præhospitale område som det beredskabsmæssige, og hvor der er overblik og disponering af de samlede beredskabsressourcer. Herved vil borgerne hurtigt kunne modtage den rigtige hjælp på det rigtige sted.

Af Jesper Djurhuus bestyrelsesmedlem i FKB

Tænk på Præstø Som jeg nævnte indledningsvis, begyndte man for 35 år siden at implementere de forskellige beredskabsaktørers radioer i redningshelikopterne. Når man så ser på redningsaktionen i Præstø Fjord, hvor Flyvevåbnets redningshelikopteres indsats var afgørende for, at så mange blev reddet, kan det undre, hvorfor der endnu ikke er installeret SINE-radioer i helikopterne. Hvor er koordination, overblik og disponering samt helheden i det danske beredskab?

BRANDVÆSEN

3


Stevns henter chef i Roskilde navne

Jan B. Kristiansen satser på løsninger. Alt skal være muligt, og det behøver ikke at gå ud over sikkerheden Af Erik Weinreich

- Det gælder om at kunne arbejde tværfagligt og bruge ressourcerne rigtigt. Sådan har jeg arbejdet i Roskilde, og det er også grundlaget for mine visioner for Stevns, siger Jan Behrens Kristiansen, der blev foretrukket blandt 21 ansøgere til stillingen som ny beredskabschef for de 22.000 indbyggere i Stevns Kommune. Efter en turbolent periode trænger beredskabet på Stevns til stabilitet, som Jan Kristiansen håber at kunne bibringe med sin erfaring gennem 15 år som viceberedskabschef i Roskilde med ansvar for brandtjenesten, det forebyggende arbejde og beredskabets frivillige.

Også Stevns har et korps af frivillige, som Jan Kristiansen har en positiv opfattelse af fra de gange, de har hjulpet deres kolleger i Roskilde ved Roskilde Festivalen. - Intet er umuligt Tværfagligheden kommer bl.a. til udtryk gennem et grundlæggende ønske om at finde løsninger: - I Roskilde har jeg haft den holdning, at intet var umuligt, hvis nogen ville et eller andet. Alt kan lade sig gøre, og vi skal bare finde måden at løse ting på. Folk er kreative, og det skal vi også være – men med fokus på, at

sikkerhedsniveauet ikke forringes, siger Jan Kristiansen. Der skal således både være plads til omtanke og til initiativer. Det har også været tilfældet med Roskilde Festivalen, hvor Jan Kristiansen havde sørget for lokale regler for brandsikkerhed. Efter den tragiske ulykke i 2000, hvor ni unge miste livet ved Orange Scene, dannede Roskildes regler forbillede for de nye landsdækkende regler for små såvel som store festivaler. Jan Kristiansen har da også siden siddet i Beredskabsstyrelsens og Justitsministeriets udvalg for sikkerhed ved

udendørs festivaler, for i takt med, at samfundet ændrer sig, skal forskrifter og regler løbende tilpasses, uden at sikkerheden forringes, siger han. Positiv faglighed Han har også været en varm fortaler for at indføre anmeldte brandsyn: - Når vi i gamle dage kom på uanmeldt besøg på en skole, blev der hurtigt udpeget en, der havde tid, til at følge med rundt, men ofte en, der ikke havde ansvar. I dag, hvor besøget er aftalt, forholder folk sig til sikkerheden. - Det er positivt, at folk ikke længere blot accepterer regler

Dansk kvalitet, dansk produktion ...din sikkerhed

AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20 www.avkventiler.dk • salg@avk.dk

4

BRANDVÆSEN


uden at vide, hvorfor de er der. Det giver en god faglighed. SINE er uovertruffen Jan Kristiansen har i Roskilde

Fra Sønderborg til Sønderborg

navne

Den 1. april tiltrådte Jan Kristiansen som beredskabschef i Stevns Kommune, men han bliver boende i Roskilde. Det er en del af kontrakten, at så længe indsatsledelsen er dækket af til anden side, behøver han ikke bo i kommunen.

haft ansvaret for implementering af SINE, som han er meget begejstret for. Det er et uovertruffent radiosystem. Men det er ikke konstrueret til udkald på pagere og heller ikke oprindelig tiltænkt data-trafik, mener han og foreslår, at man adskiller fx brandvæsnernes opgaver og alarmer, der er en direkte kontrolrumsopgave, som sagtens kan ligge et andet sted. Og så kan alle beredskaber i landet godt få deres egen vagtcentral i form af måske 2-3 betjeningspaneler, mens hele server-funktionaliteten kan ligge centralt. På den måde behøver vagtcentralerne ikke have egne teknikere, siger han. Jan Kristiansen, 57 år, har i øvrigt selv været vagtcentralleder i Roskilde, hvor han også er uddannet ambulancebehandler, efter at han tilbage i 1974 blev ansat som deltidsbrandmand.

Jan-Erik Rasmussen er blevet brandchef i lufthavnen Af Erik Weinreich

Efter to og et halvt år som beredskabschef i Sønderborg er Jan-Erik Rasmussen den 1. april blevet brandchef i Sønderborg Lufthavn, der i øvrigt ejes af Sønderborg Kommune. Lufthavnen har i gennemsnit 560 starter og landinger om måneden. Lufthavnens brandberedskab består tre hold med hver en indsatsleder og tre brandmænd. De bemander på skift en crashtender. Ud over indsatsledervagt får Jan-Erik Rasmussen bl.a. ansvaret for uddannelse og øvelser. Jan-Erik Rasmussen er 40 år og var inden sin ansættelse i Sønderborg kursusleder ved Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev. Han har desuden en diplomuddannelse i ledelse ved CVU Sønderjylland.

Tænk hvis der var 798 kr. på vej til dig Fra

4.433,-

-798,3.635,-*

GF Brand, Redning og Vagt deler årets overskud med bilkunderne. I marts får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge tilbage, i alt 1 mio. kr. (18%). Vil du også have en billigere bilforsikring, så kontakt os. * Overskudsdelingen er baseret på tilbagebetalingsprocenten for GF Brand, Redning og Vagt for 2010. Den varierer fra år til år. Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2010 får nybilister dog ikke overskudsdeling. Beregn din pris på gf-brv.dk.

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

BRANDVÆSEN

5


navne

Driften bliver det centrale Sønderborg har fået ny beredskabschef. Ny risikobaseret dimensionering er netop vedtaget og skal nu føres ud i livet Af Erik Weinreich

Den helt store udfordring for Bjarne Neermann, der den 1. marts tiltrådte som ny beredskabschef i Sønderborg, bliver implementering af den nye, risikobaserede dimensionering, som netop har været gennem både beredskabskommission og byråd. I sidste ende kan den betyde stationslukninger.

Som noget af det første tog Bjarne Neermann på rundtur til kommunens mange frivillige brandværn, hvoraf flere kæmper med faldende tilslutning og skal bevise, at de vil kunne overholde de gældende kvalitets- og servicekrav. Det er således den daglige drift, der er i højsædet, herunder revision af planer

for indsatsledervagter og udskiftning af køretøjer. En vigtig del af driften er økonomien, og Bjarne Neermann håber på, at han kan finde nye indtægtsmuligheder for Sønderborg Brand og Redning. Bjarne Neermann kommer fra en stilling som viceberedskabschef i Vejle, og før kommunesammenlægningen

havde han i fem år været beredskabschef i Egtved Kommune. Sammenlagt har han 25 års bred ledelses- og beredskabserfaring, bl.a. som lærer ved delingsførerskolen i Herning og på Bernstorff Slot, beredskabsinspektør i Vallensbæk, og fem år ved Beredskabsstyrelsen i Haderslev. Forinden var han uddannet som sergent i hæren. I årene i Vejle har Bjarne Neermann ud over indsatsledervagter beskæftiget sig med risikobaseret dimensionering, helhedsorienteret beredskabsplanlægning og tværgående it- og telefonprojekter, herunder SINE-projektet. Desuden har han haft ansvaret for de frivillige i det kommunale beredskab.

job i kommunen Frederikshavn brandvæsen søger Brandteknisk Byggesagsbehandler Frederikshavn brandvæsen søger pr. 1. juni 2011 eller snarest derefter en Brandteknisk Byggesagsbehandler til forebyggende afdeling. Byggesagsbehandleren skal primært medvirke i myndighedsopgaver indenfor brand- og beredskabsområdet. Dine primære arbejdsopgaver vil være brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, at deltage i øvrige forebyggende tiltag, herunder projekt-arbejde med andre afdelinger i kommunen, private aktører eller internt ved brandvæsenet samt at deltage i udarbejdelse og løbende udvikling af Frederikshavns kommunes beredskabsplaner og beredskabsdimensionering. Kontaktperson: Beredskabschef Tommy Rise, tlf.: 9845 6115, eller viceberedskabschef Rene Bech, tlf.: 9845 6119. Ansøgningsfrist: Tirsdag den 26. april, kl. 08.00.

læs meRe på www.frederikshAvn.dk Rådhus Allé 100 9900 FRedeRikshAvn TlF 9845 5000

6

BRANDVÆSEN

Blandt 24 ansøgere blev Bjarne Neermann, 45 år, valgt som ny beredskabschef i Sønderborg Kommune. Foto: Bjarne Neermann

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk


Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.


Stafet fra Aalborg Beredskabscenter Aalborg har ansvaret for den denne forebyggelsesstafet, skrevet af Carsten Randa, der er afdelingsleder for den nye afdeling Brand & Sikkerhed

FOREB YGGE SES S

Forebyggelse lagt sammen med operativt område

TAFET

Det handler om at planlægge, at udnytte ressourcerne bedre og samtidig at skabe mere ejerskab til opgaverne Af Carsten M. Randa, afdelingsleder for Brand & Sikkerhed, Beredskabscenter Aalborg

Et 360º eftersyn af operativt område har afdækket nye muligheder for samspil med forebyggelsesområdet. Resultatet er, at vi i efteråret 2010 lagde forebyggelsesområdet sammen med det operative område med det hovedformål at skabe fornuftig sammenhæng og gensidig erfaringsudveksling mellem to af vore kerneområder. Vores nye afdeling har vi givet det mundrette navn Brand & Sikkerhed, som i bred

forstand beskriver, hvad vi arbejder med. Vi har i Aalborg en lang tradition for at løse serviceopgaver med personale på kryds og tværs af vores organisation og set ud fra et logistisk og forretningsmæssigt perspektiv. Det har vi gjort med stor succes! Det operationelle personale har også tidligere løst serviceopgaver, der naturligt ligger i forlængelse af det

Over 300 medarbejdere Beredskabscenter Aalborg har ca. 150 medarbejdere ansat på fuld tid. Hertil ca. 100 med deltidsansættelse i beredskabet, samt 90 med kontrakt til det frivillige beredskab.

beredskabsmæssige, eksempelvis servicering af trykluftapparater, håndildslukkere, undervisning etc., eller med servicering af kommunens køretøjer på autoværkstedet. Ligeledes har det operationelle personale løst en række beredskabsrelaterede opgaver indenfor myndighedsområdet,

med bl.a. sikkerhedsvagter og undervisning m.v. Teamarbejde i forhold til opgaven I vores nye organisation har vi valgt at udbygge denne model, så medarbejderne på tværs af afdelingen løser opgaverne i teams, der

Beredskabsassistent Steffen Hansen har som noget nyt lært at lave brandmødeplaner, oversigtskort med adgangsveje og placere brandhaner på kort i AutoCad. Han har vagt samtidig, så det er alt sammen noget, han umiddelbart kan løbe fra, når alarmen lyder.

8

BRANDVÆSEN


Beredskabsmester Gert Krogh kontrollere adgangsveje, brandtekniske installationer m.m. ud fra AutoCad tegningen.

det er vigtigt at give plads til begge disse modeller.

sammensættes ud fra de enkelte medarbejderes faglige kompetencer. Det er blevet til ret mange teams, som har ansvar for at løse kan og skal opgaver, der tidligere alene hørte under Forebyggende afdeling. Vi har bl.a. sammensat teams for fyrværkeri, byggesagsbehandling, brandsyn, risikovirksomheder, lejlighedstilladelser, taktisk forebyggelse m.fl. I alle teams har en tovholder det faglige ansvar for, at opgaven løses inden for de rammer, der ledelsesmæssigt er aftalt. Vi har også et team, der står for alt omkring sagsbehandling, tilslutning og implementering af krævede og frivillige automatiske brandsikringsanlæg. Teamet består af en inspektør, en mester og en brandmand. Som eksempel arbejder dette team således: Arbejdsgangen Tovholderen er den funktionsansvarlige inspektør, som

overtager opgaven fra byggesagsbehandleren. Denne har i sin sagsbehandling typisk stillet krav om et aktivt brandsikringsanlæg. Inspektøren forestår selve sagsbehandlingen af anlægget, godkender tilslutningen til vagtcentralen og aftaler placering af og adgangsveje til brandcentral m.v. Det er også inspektøren, der står for korrespondancen med ansøger, brugerens kontaktpersoner og øvrige relevante. Mesteren foretager kontrol af adgangsveje, nøgleboks, signalering og skiltning på stedet og følger op på, at mødeplaner indsættes/udskiftes i ildløskøretøjer. Brandmanden udfører mødeplan i AutoCad på grundlag af ansøgers tegningsmateriale, bykort m.v. hvor bygning, centralskab, tilkørselsveje, brandhaner, nøglebokse m.v. vises. Til tegneopgaven er der to brandmænd med særlige

it-kompetancer og -interesser uddannet til at arbejde med AutoCad. Mere ejerskab Dette tiltag er blevet taget overordentligt godt imod blandt medarbejderne og flere har ytret, at det er godt for samarbejdet og er med til at give ejerskab på opgaverne. Vi mødte dog en vis skepsis i starten primært pga. ukendskab til snitfladerne og omfanget af opgaverne, og netop dér havde vi en ledelsesmæssig udfordring i at synliggøre mål og midler i projektet og få forklaret, hvordan og hvor i processen, vi havde tænkt de enkelte medarbejdere ind. Nogle medarbejdere arbejder bedst med at få ”serveret”, hvordan opgaven skal gribes an, og andre arbejder bedst indenfor nogle afstukne rammer, hvori der gives en vis frihedsgrad til metodevalg, planlægning m.v., og

Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi” Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

Vi tror på større respekt for hinandens arbejde I bund og grund handler det om at udnytte de ressourcer, vi råder over på en sund og fornuftig måde, og opnå en værdiskabende arbejdsplads, der giver afkast i flere retninger. Det gælder ikke mindst på de indre linjer i form af tilfredshed, engagement og medejerskab. Det er naturligvis også et mål at skabe bedre udnyttelse af de høje, faglige kompetencer, forebyggende medarbejdere besidder, således at de ikke drukner i administrative og manuelle opgaver. Vi har selvsagt endnu ikke høstet de store erfaringer med, om den tiltænkte aflastning frigiver de ønskede ressourcer, idet alle opstartsprocesser ret beset kræver endnu flere ressourcer i form af oplæring og omlægning m.v. Men vi tror på projektet, og at vi er på vej i den rigtige retning, hvor medarbejdere oplever inddragelse på tværs af organisationen, og at dette også afføder en gensidig respekt for hinandens arbejde pga. den større indsigt.

Næste gang STAFET Gentofte

FOREB YGGE SES

Carsten Randa sender forebyggelses-stafetten videre til Niels Christian Bøgvad, viceberedskabschef i Gentofte, der griber den i maj-nummeret.

BRANDVÆSEN

9


Brandvæsen

Præstø -redning

Vellykket redning trods myndighedsspaghetti 15 personers kæntring med dragebåd 11. februar i Præstø Fjord afslørede uklar rollefordeling, når mange myndigheder flettes sammen i et samarbejde om redning Af Søren Dam Nielsen

Fotos fra Præstø-hændelsen: alarm112danmark.dk

Ikke alle kunne tale sammen, AMK Sjælland mistede overblikket og redningsbådenes eftersøgning var ustruktureret. Det kostede ikke menneskeliv, men der var knas i kommunikationen og uklar koordinering af indsatsen, lyder det fra flere aktører, som deltog i redningsarbejdet, da to lærere og 13 elever kæntrede i iskoldt vand på Præstø Fjord i februar. Fra flere sider efterlyses klar styring af indsatsen, der dog også overordnet betegnes som vellykket. Rekordforsøget 13 elever og to lærere fra Lundby Efterskole sejler fre-

10

BRANDVÆSEN

dag den 11. februar ud på Præstø Fjord i en såkaldt dragebåd i forsøget på at slå en tid, en anden gruppe elever fra skolen har sat i båden. Vejret er godt, og vinden er mild. En halv time inde i sejladsen blæser det op til 7-10 sekundmeter fra en vestlig og sydvestlig retning med vindstød på op til 13-14 m i sekundet. I forsøget på at vende om og søge ind mod land, kæntrer gruppen, der på det tidspunkt befinder sig ca. 1.500 m fra havnen og ca. 600 m fra nærmeste kyst. En lærer og 12 elever svømmer mod land imod strøm og vind iklædt vintertøj i det

ca. 2 grader kolde vand. En lærer bliver tilbage ved den sidste elev. De to sidder sammen overskrævs på dragebåden, der ligger med bunden i vejret. Den første til at nå bredden er en pige, som løber ca. 1 km efter hjælp. Klokken 12.43 lyder opkaldet hos alarmberedskabet om kæntringen. En lærer og syv elever når kysten ved egen hjælp. Fem elever mister bevidstheden på vej ind mod land og bliver senere samlet op af vandet. Det samme gør den efterladte pige på dragebådens køl, som på det tidspunkt ligger livløs i vandet.

Den lærer, der er blevet tilbage sammen med pigen på kølen, bliver ikke fundet. Succesfuld redningsaktion Det lykkes mandskabet i den meget omfattende redningsaktion, der bliver sat i værk, at redde 13 elever og den ene lærer. Redningsaktionen fungerede i overensstemmelse med sundhedsberedskabsplanen. Fem helikoptere, 12 ambulancer, to lægebiler, en akutsygeplejerskebil og seks redningsfartøjer deltog i aktionen, der strakte sig over tre timer. Endvidere deltog fire praktiserende læger


Brandvæsen

Præstø -redning

Nogle af de mange aktører fra redningsaktionen på Præstø Fjord, som overordnet set betegnes som vellykket. Yderst tv. dragebåden, der kæntrede med de 13 elever og to lærere.

fra Præstø, og de omkringliggende sygehuse stod stand by for evt. at sende yderligere lægehjælp. Det blev dog ikke nødvendigt. Deltagende myndigheder i aktionen tæller dermed: Politi, kommunale beredskaber, sundhedsberedskabet i Region Sjælland, Søværnet og Flyvevåbnet. Sundhedsfaglig koordinering AMK-Sjælland i Slagelse stod ifølge Sundhedsberedskabsplanen med den ansvarshavende ledelse af redningsaktionen på Præstø Fjord fra

det øjeblik, da det blev klart, at der var mere end seks tilskadekomne. Derfor skulle AMK bl.a. have besked om, hvilke sygehuse, de mange bjærgede efterskoleelever og en lærer var på vej til. En helikopterlæge overtog den koordinerende ledelse på skadestedet (KOOL) fra lægebilen, og det står fortsat uklart, hvad der helt præcis gjorde, at lægen ikke informerede AMK i Slagelse, hverken om sin koordinerende rolle eller om transporten af patienterne. Ifølge lederen af det præhospitale beredskab i Region

Sjælland, Niels Christian Ahn, var et rent teknisk problem årsag til, at det ikke var muligt at komme igennem til AMK, hvilket fik helikopterlægen til at ringe til Rigshospitalet i stedet for. I den efterfølgende evaluering fra Region Sjælland skriver man: Det er sandsynligt, at det særlige AMK nummer … har været belastet af mange opkald. Der er imidlertid andre telefonnumre … men der har muligvis manglet klare instrukser herom til alle involverede i aktionen. Lægen havde nemlig også mulighed for at kontakte

AMK Sjælland over SINEnettet. Regionen skriver videre, at den koordinerende læge under hele forløbet primært kommunikerede med AMK i Region Hovedstaden, fordi de fleste patienter blev bragt til Rigshospitalet. Konsekvensen var igen, at AMK Sjælland ikke fik at vide, hvor patienterne var på vej hen. KOOL Dette hændelsesforløb har fået Region Sjælland til at anbefale, at man i fremtidige redningsaktioner har klare retningslinjer for, hvilken

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

BRANDVÆSEN

11


Brandvæsen

Præstø -redning

Politi, Søværnet, Forsvaret, kommunalt beredskab og sundhedsberedskab i samlet aktion for at redde nødstedte.

læge, der har KOOL-funktionen, når akutlægehelikopteren indgår i beredskabet. SINE skal bruges Endvidere oplyser Region

Sjælland, at alt mandskab i de præhospitale enheder – også akutlægehelikopteren – er udstyret med en bærbar SINE-radio. Imidlertid er der endnu begrænsede erfaringer

To brandteknikere De primære opgaver for begge stillinger er sagsbehandling på brandområdet i store byggeprojekter samt rådgivning om forebyggende regelsæt. I den ene af stillingerne indgår desuden opgaver vedrørende reglerne for brandsyn. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret. Interesseret? Du er meget velkommen til at kontakte centerets chef, Elsebeth Grinvalds, tlf. 45 90 62 00 eller chefkonsulent Mikael Nørgaard Gam, tlf. 45 90 62 02. Læs hele stillingsopslaget under Job & Karriere -> Ledige stillinger på www.brs.dk Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul på www.brs.dk/stilling Ansøgningsfristen er 28. april 2011 kl. 12:00.

Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

12

BRANDVÆSEN

Tlf: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

med at bruge SINE, beklager regionen. I fremtiden bør kommunikation i en beredskabssituation ikke foregå i det almindelige telefonnet, men over SINE-nettet, erkender Region Sjælland. Regionen lover i samme åndedrag fremover at udnytte de foreliggende tekniske muligheder for kommunikation optimalt. Specialister kontaktet for sent Et hold af specialister i underafkøling fra Aalborg Sygehus ankom til Næstved Sygehus i sidste øjeblik til at redde en ung, mandlig efterskoleelevs liv. Benedict Kjærgaard er ekspert i at behandle nedkølede tilskadekomne (hypotermi), og han er leder af hypotermiteamet på Aalborg Sygehus. Han har udtalt, at han blev tilkaldt for sent. Ifølge ham var det mere held end forstand, at den unge mand overlevede. - Behandling er eksperimentel Den første til at kontakte eksperterne fra Aalborg var en korpslæge fra Falck, som på eget initiativ tilkaldte dem,

hvorefter de straks rejste til Næstved Sygehus. Noget senere fik en ledende overlæge på Næstved Sygehus samme ide. I andre medier har man fremstillet det, som om AMK Sjælland kort og godt ikke havde telefonnummeret til hypotermi-teamet, og derfor først måtte kontakte politiet for nummeroplysningen. Den sene tilkaldelse af hypotermiteamet hænger imidlertid sammen med, at behandlingen ikke står på regionens liste af behandlinger, som skal aktiveres i tilfælde som dette i Præstø. Det skyldes ifølge Region Sjællands evaluering, at behandlingen endnu må betegnes som eksperimentel. Derfor kan kun Forsvaret tilkalde hypotermi-holdet og transportere dem til skadestedet i en af sine egne helikoptere. Benedict Kjærgaard har udtalt til BT, at man altid kan tilkalde ham og hans team; de kan altid flyve tilbage igen, hvis der ikke bliver brug for dem, siger han, og understreger, at det er vigtigt, at hele landet arbejder sammen ved store ulykker som den i Præstø Fjord.


Brandvæsen

SOK var unseen coordinator En hændelse til havs skal styres af en on scene coordinator fra Søværnet, men styringen var svær at få øje på Af Søren Dam Nielsen

En kæntring i en lavvandet fjord; nogle nødstedte svømmer i land, mens andre driver bevidstløse i vandet. Til vands og i luften skal Søværnet være on scene koordinator. Men der var ikke ret meget kommunikation mellem helikoptere og redningsbåde, forlyder det efterfølgende. Sløret overblik Ifølge Region Sjællands evaluering af Præstø-redningsaktionen deltog tre af Flyvevåbnets EH 101-redningshelikoptere i indsatsen. Det var nu fire, korrigerer Forsvarskommandoen senere. Desuden bidrog Region Sjælland selv med en lægehelikopter. Regionens og Flyvevåbnets opgørelser over, hvor

mange patienter helikopterne transporterede til Rigshospitalet, er også forskellige. Myndighedernes besvær med at redegøre for de præcise detaljer i indsatsen på Præstø Fjord afspejler, at også selve aktionen var præget af en vis forvirring. Savnede struktur - Så dårligt var det heller ikke, vurderer Jørgen Rasmussen fra Beredskabsstyrelsen i Næstved. Men der er – hvad redningen på fjorden angår – plads til forbedringer, bemærker han videre: - Der var i alt syv redningsfartøjer på Præstø Fjord; Beredskabsstyrelsen stillede med to, de kommunale beredskaber i Næstved og Vordingborg deltog henholdsvis med en og to

Præstø -redning

Polygon & Munters Fugtteknik samles under fælles navn og har fået nyt logo Virksomhederne er de samme, og har stadig 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

SOK afklarer rollerne JRCC – Joint Rescue Coordination Centre i SOK har til opgave at koordinere en operation som i Præstø fra hovedkvarteret i Aarhus, indtil personerne er reddet op af vandet. Herefter overtages koordineringen af en koordinerende læge under AMK, Akut Medicinsk Koordination, under den region, hvor ulykken er sket. I dette tilfælde Region Sjælland, oplyser Pernille Kroer fra presseafdelingen i SOK.

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

BRANDVÆSEN

13


Brandvæsen

Præstø -redning

Aktørernes roller i redningsaktionen AMK Sjælland Mister overblikket over antal personer, som samles op af Præstø Fjord, og hvilke sygehuse, de bringes til. KOOL Den koordinerende læge rapporterer primært til AMK Hovedstaden. Årsag ikke fastslået. SOK koordinerer operationen til vands fra Aarhus. Kommunikationen mellem helikoptere og redningsbåde har været begrænset. Helikopter 1 EH 101-redningshelikopteren fra Forsvarets SAR-beredskab på Roskilde Lufthavn Foretager: Eftersøgnings- og redningsopgaver Livreddende førstehjælp i form af hjertemassage og anden førstehjælp mod drukning/underafkøling. Redder tre personer op af vandet Helikopteren flyver senere tre personer til Rigshospitalet fra ambulancer ved Præstø Havn. Helikopter 2 Roskilde Lufthavns EH 101-reserveredningshelikopter Transport af nødstedte til sygehuse Eftersøgnings- og redningsopgaver Livreddende førstehjælp i form af hjertemassage og anden førstehjælp mod drukning/underafkøling. Redder to personer op af vandet og flyver dem direkte til Rigshospitalet. Helikopter 3 EH 101-redningshelikopter fra Flyvestation Aalborg Transport af hypotermi-holdet fra Aalborg til Næstved Sygehus Udførte derefter eftersøgningsopgaver. Helikopter 4 EH 101-redningshelikopter fra

14

BRANDVÆSEN

Flyvestation Skrydstrup Udfører eftersøgningsopgaver. Helikopter 5 Region Sjællands lægehelikopter Fra Ringsted. Redningsfartøj 1 Næstveds kommunale beredskab Redningsfartøj 2 Vordingborgs kommunale beredskab Båd fra Vordingborg. Redningsfartøj 3 Både fra Stege. Redningsfartøj 4 Vordingborgs kommunale beredskab Båd fra Farvandsvæsenet, Klintholm Havn. Redningsfartøj 5 Beredskabsstyrelsen Sjælland Redningsfartøj 6 Beredskabsstyrelsen Sjælland Redningsfartøj 7 Trygfondens redningsjolle, Præstø I alt 12 ambulancer Otte ambulancer kører ned til kysten og samler nødstedte op. Fire ambulancer kører ikke med patienter, men deltager i redningsarbejdet på Præstø Havn. 3 3 1 1

ambulancer kører til næstved til Nykøbing Falster til slagelse til Køge

1 Akutbil med sygeplejerske Fra Vordingborg. 2 lægebiler Fra Maribo og Slagelse (den fra Slagelse vender dog om på halvvejen).

både og en redningsbåd fra Klintholm Havn på Møn og TrygFondens redningsbåd i Præstø var også på vandet. Redningsbåden fra Guldborgsund Kommune var tilkaldt, men kom ikke i vandet. Da indsatsen fandt sted i sejlbart farvand, skulle Søværnet koordinere. - Men kommunikationen mellem SOK og brandvæsenet fungerede ikke særlig godt. Der var en større forventning til redningsbådens koordinerende rolle end der blev vist, forklarer Jørgen Rasmussen. Ingen søgemønstre Der var nogen kommunikation mellem


helikoptere og redningsfartøjer, men ikke noget, der mundede ud i strukturerede søgemønstre på fjorden. Helikopterne anvendte ikke SINE: - Vi kommunikerede med bådene gennem vore egne SINE-radioner eller over mobilerne. Men det var ikke særlig smart, for så kunne helikopterne ikke følge med. Vi manglede en mobil vhf-radio på land, erkender Jørgen Rasmussen. Som konsekvens af det har Beredskabsstyrelsen i Næstved fundet to vhf-radioer fra undervisningslokalerne, som fremover kan indgå i skarpe situationer. Sen besked Viceberedskabschef Flemming Hansen fra Vordingborg Kommune var indsatsleder og fulgte aktionen fra land. - Helt generelt var det en rimeligt vellykket indsats, hvor kaos-fasen hurtigt var ovre, og hvor alle

Ambulancer samler forulykkede op langs bredden.

gjorde et godt stykke arbejde, lyder hans vurdering. Han fortæller, at der relativt tidligt blev oprettet skadestedssæt. - Men det fik vi først at vide én til halvanden times tid inde i forløbet, fortæller han. Der var kommunikation mellem ham og bådene: - Jeg kommunikerede med vagtcentralen i Vordingborg over SINE-nettet, og centralen havde kontakt til bådene via vhf. Men de enheder, som var på skadestedssæt, forsøgte i en indledende fase at komme i kontakt med Flemming Hansen uden held. - Jeg ved heller ikke, hvordan kommunikationen har været mellem helikopterne og bådene. Jeg går ud fra, at helikopterne kommunikerede over vhf-radio. Helikopterne har i hvert fald et par gange anvist vores båd at sejle hen for at samle elever op. Købte vhf Beredskabet i Vordingborg har efterfølgende investeret i en håndholdt

Præstø -redning

vhf-radio, så indsatslederen kan følge med ved lignende hændelser. - Vi kan jo også komme ud for at skulle kommunikere med en båd, der ligger langt ude, og som ikke har en SINE-terminal, siger Flemming Hansen om radiokøbet.

3 x 90 +18 kg = 324 kg på 12 m WIBE-stige, der opfylder: EN1147, P8

Overvejer sonar I Beredskabsstyrelsen i Næstved overvejer man ovenpå hændelsen ved Præstø at købe en såkaldt humbird sonar til opsporing af objekter på havbunden. Beredskabscentret i Herning har en sådan sonar på deres båd. Med den vil man kunne opspore mindre genstande på havbunden. Forundersøgelse Beredskabsstyrelsen har igangsat en forundersøgelse af hændelsesforløbet i Præstø med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for, om man skal iværksætte en egentlig undersøgelse i regi af Institut for Beredskabsevaluering, oplyser chefkonsulent Mads Ecklon fra Beredskabsstyrelsen.

44447747#8401

Brandvæsen

Helikoptere og redningsfartøjer afsøger fjorden for overlevende.

Præstø fjord Præstø havn Indsatsen koordineres fra Præstø Havn.

Præstø

tlf.: 56315815 www.firetechnique.dk

BRANDVÆSEN

15


fkb FKBs handlingsplan blev endevendt på Workshop 2 den 2. marts. Den afløser handlingsplanen fra 2006.

Samarbejde i fokus i ny handlingsplan FKB vil arbejde for mere elastik i kommunegrænserne. FKB tilbyder sig som paraplyorganisation for ungdomsbrandkorps Af Erik Weinreich

politi, redningsberedskab og det præhospitale område. Sådanne vagtcentraler vil lettere kunne disponere nærmeste enhed til den enkelte Samarbejde på tværs af kommunegrænser vil opgave uden også kunne øge fagligheden og effektiviteten. skelen til kommunegrænser. FKB bør i det hele taget gå forrest i indsatsen Samarbejde på for at få en fælles, slagkraftig operativ tværs af kommunegrænser vil ledelses-struktur ved større hændelser også kunne øge fagligheden og effektiviteten. en klar opfordring til at faglighed er fremtrædende FKB bør i det hele taget gå arbejde mod fælles vagti den nye handlingsplan, der forrest i indsatsen for at få en centraler for de tre værn: bliver vedtaget på et kredsFKB har de senere år markeret sig til flere sider som en seriøs, faglig samarbejdspartner, og både samarbejde og

16

BRANDVÆSEN

formandsmøde få dage før dette blad udkommer. I oplægget er ikke mindst vagtcentralerne i fokus med

fælles, slagkraftig operativ ledelses-struktur ved større hændelser. Faggruppe for de unge Ungdomsbrandkorps har ikke tidligere været nævnt i handlingsplanen, men i takt med, at flere og flere kommuner opretter egne ungdomsbrandkorps, er det naturligt for FKB at tilbyde sig som paraplyorganisation for Landsforeningen af Ungdomsbrandkorps. Det vil


Den internationale profil bør styrkes, og et par gange om året bør FKB invitere til arrangementer med internationale indlæg

Generalforsamling på Færøerne FKB Kreds 6 Færøerne – Føroyskir Sløkkiliðsleiðarar – holder generalforsamling fredag den 13. maj kl. 13.30 i Løkshøll Runavik. Dagens arrangement begynder dog allerede kl. 10. på brandstationen, Myravegur 4 i Runavik.

fkb

begge parter givet kunne have glæde af, og hos FKB kunne det passende organiseres i en ny faggruppe. Vidensdeling og kompetencer er ligeledes væsentlig punkter, og FKB vil lægge endnu mere vægt på uddannelse af beredskabets ledere.

Generalforsamlingen er en del af de færøske beredskabsdage, der arrangeres sammen med brandmandsforeningen Landsfelag Sløkkiliðsmanna. Den fælles del foregår den 14. maj ligeledes i Løkshøll Runavik.

Det kan være med diplomuddannelse i ledelse eller katastrofehåndtering, master i brand uddannelse, jura eller lignende. Erfaringsudvekslingen gælder også i forhold til andre lande. Den internationale profil bør styrkes, og et par gange om året bør FKB invitere til arrangementer med internationale indlæg. En styrkelse af forholdet til søsterorganisationer i andre lande vil også kunne ske gennem FKBs hjemmeside, der skal piftes op. Kredsene mere med Den nye handlingsplan er resultatet af de to workshops, som FKBs bestyrelse har gennemført sammen med repræsenter for kredsene. FKB er midt i en forandringsproces, hvor det faglige arbejde har fået en kraftig forankring i kredsene. Kredsene er kommet mere med i processen, og det vil også være her, at vedtægtsændringer i de kommende måneder vil blive diskuteret, inden et forslag kan fremlægges på generalforsamlingen til august.

BRANDVÆSEN

17


Ledige deltidsbrandmænd på kommunens hjemmeside Første deltidsbrandmand i Struer har ramt 30 ugers loftet. Særlig anbefaling til arbejdsgivere om at ansætte folk med brandmandskvalitet Af Erik Weinreich

Ordene suppleres af en speciel anbefaling fra beredskabschef Birgitte Buskov i Struer til de deltidsansatte brandmænd, der har mistet deres fuldtidsjob: - De er trofaste medarbejdere, der er vant til at arbejde i pressede De er trofaste medarbejdere, situationer, er gode til der er vant til at arbejde at hjælpe og ved noget i pressede situationer, er om sikkerhed gode til at hjælpe og ved og materiel. Altså mennoget om sikkerhed og materiel. Altså mennesker nesker af den rette af den rette støbning støbning, som Struer Beredskab er stolt af, og det - Erik er værktøjsmager. Han kan andre arbejdsgivere også er omhyggelig og arbejdsom være, siger hun. og god til at lære fra sig. - Claus er fleksibel og udFørste opsigelse advendt, er serviceminded og Præsentationerne af ledige er god til kundekontakt. - Ole har udpræget ordenssans og kommer op om morgenen. Han har kørekort til stort set alt, inklusiv taxi, samt certifikat til lastbilkran. - Kim kan lide at arbejde med andre mennesker, og ser en ære i at have en god dialog.

brandmænd bliver fremover lagt på kommunens hjemmeside både som en anerkendelse af deres indsats og som en hjælp til selvhjælp for beredskabet i Struer. Her har den første deltidsbrandmand netop ramt 30 ugers loftet som ledig og blev tvunget til den 1. marts opsige sit brandmandsjob, hvis han ikke ville miste penge ved at slukke ildebrand: Man kan højst få supplerende dagpenge i 30 uger, så hvis en ledig brandmand herefter blot er ude til én enkelt falsk alarm i nattetimerne, mister han retten til dagpenge for hele ugen. Altså må han arbejde gratis eller sige farvel til beredskabet, konstaterer Birgitte Buskov. Derfor lægger hun CV’er og anbefalinger for ledige brandmænd frem sammen med

oplysninger til kommende arbejdsgivere om, hvor mange eller få gange på et år, de vil kunne forvente, at deres nye medarbejder løber til brand. Struer er presset Derudover er der selvfølgelig tale om hjælp til selvhjælp, så det hårdt pressede beredskab ikke skal sige farvel til flere brandmænd. Falck-beredskabet i Struer er på 27 brandmænd. I marts var tre sygemeldte, otte må ikke løbe i arbejdstiden eller uden for slukningsområdet. Hertil kommer fire ledige, hvoraf den ene har måttet sige op. Disse ledige skulle meget gerne snart have et arbejde i Struer, håber beredskabschefen.

www.struer.dk

LINK

Borger > Akut, brand og beredskab

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

18

BRANDVÆSEN

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56


fkb årsmøde 2011

Brandpunkter på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde

24.–25.–26. august 2011 i Odense kter n u p d Bran rveres fra ese l kan r 26. apri den

BRANDVÆSEN

19


FKB Årsmåde 2011

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder i år interesserede firmaer velkommen på

Brandpunkterne Café

Brandpunkterne er til disposition fra den 23. august kl. 12.00 til den 26. august kl. 16.00.

Bar

1

67

2

Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 24. august kl. 13.30 for mødedeltagere. Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne som en del af programmet. Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: Odense Brandvæsen, Kent Larsen, tlf. 65 51 18 32, e-mail kefl@odense.dk.

68

69

57

49

58

50

42

34

26

51

43

35

27

59

Brandpunkter kan reserveres fra tirsdag den 26. april 2011 kl. 08.00. Årsmøderrangør: Sven Urban Hansen, INDGANG Kongebrovej 7, 4180 Sorø, telf. 57 83 03 80.

33

25

15

16

18 52

71

44

36

6

28

61

19

Indendørs brandpunkter 72

73

9 20

45

37

29

63

21 54

74

BRANDVÆSEN

7 8

62

46

38

30

64

22

10 11

65

75

66

55

56

47

48

39

40

31

23

32

24

76

12 13 14

Port A

Port

b: 515 x h: 430

b: 480 x h: 433

Porte

20

4

5 60

Ét tern udgør 1 m x 1 m

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

3

17

70

53

Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølge, reservationerne indkommer.

41

H


Café INDGANG

ØST 1

ØST 2

Blomster

H

D

Adm.

Odense Congres Center

fkb årsmøde 2011

Vandrehal 1

Bar

RECEPTION

ANG D1

9

HOTEL

Adm.

Udendørs brandpunkter Teknisk Service

1U

2U

3U

4U

5U

6U

8U

9U

10U

11U

12U

13U

7U

Adm.

Port A

Port

Hal A

b: 515 x h: 430

b: 480 x h: 433

Vandrehal 3

INDGANG NORD 2

INDGANG SYD

Porte

14U

15U

16U

17U

19U

20U

21U

22U

18U

k terne n u p brand å Priser p ter: randpunk 2 Indendørs b 0,- pr. m Lejepris kr. 75 r: randpunkte b s r ø d n e d U .500,- pr. stk. Lejepris kr. 12

Udendørs stande er 6 x 10 m

Frihøjde 450 cm

Reservation af brandpunkter kan ske INDGANG VEST fra den 26. april 2010 kl. 08.00 på FKBs hjemmeside:

Stadium Arena Fyn

Port

b: 475 x h: 450

www.fkbnet.dk BRANDVÆSEN

21


Tre kommuner leaser selv nye køretøjer Besparelse til Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Falck-brandmænd med til at indrette de nye køretøjer Af Erik Weinreich

Det fælles brandvæsen for Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner vil fremover selv lease køretøjerne i stedet for at lease dem gennem Falck, der er entrepenør. Det giver en pæn besparelse for kommunerne, fortæller Nikolaj Jetsmark Andersen, der er beredskabschef i Høje Taastrup. Samlet er der bestilt fem nye køretøjer. Allerede i år leveres en miljøvogn og en autosprøjte, og som noget helt nyt har de Falck-ansatte brandfolk været med i processen om, hvordan køretøjerne skal udstyres. - De har været rigtig glade for at få indflydelse på det grej, de skal arbejde med,

og de er kommet med gode og konstruktive ønsker og løsningsforslag – som f.eks. at placere højtryksslangen over hjulet på de nye autosprøjter, siger Nikolaj Jetsmark Andersen. Alle fem køretøjer bygges på Scania-chassis’er, hvoraf de første fire efter et udbud leveres af en lokal forhandler og opbygges af henholdsvis GVK i Gråsten og Hauberg Technique.

enkelte udtagelser. Mens Ishøj og Vallensbæk er udprægede bykommuner med fuldt udbygget brandhanenet, har Høje Taastrup også en del åbne områder, hvor vandforsyningen klares fra branddamme – eller rettere: Det havde man! Kommunen har nemlig

nedlagt alle branddamme og i stedet indkøbt en vandtankvogn for de penge, der blev sparet i vedligeholdelse af branddammene. Tankvognen er derpå stillet til rådighed for det fælles brandvæsen, der betaler driften af den. Ud over et fælles brandvæsen samarbejder de tre kommuner også om en fælles risikobaseret dimensionering, hvor de enkelte kommuner så tilføjer deres egen delplan for det forebyggende arbejde. Netop nu er den nye dimensioneringsplan ved at blive pudset af – med et uændret serviceniveau – så den kan ligge klar, når der inden 2013 skal forhandles ny kontrakt med Falck.

Høje Taastrup har byttet branddammene ud med denne vandtankvogn. Foto: www.brand-ishøj.dk

Tankvogn erstatter branddamme De tre kommuner har i over 30 år haft en fælles kontrakt om brandslukning med Falck. Udgifterne fordeles stort set efter indbyggertal, dog med

Leasing af brandsprøjter bliver mere almindeligt Billigere end at købe og større frihed for kommunerne ved udbud Af Erik Weinreich

Ca. halvdelen af de kommunale danske redningsberedskaber er kunder hos KommuneLeasing. Nogle leaser alene indsatslederbilen, mens andre leaser hele vognparken. Også kommuner med Falck som entreprenør er begyndt at lease brandkøretøjer, som derpå stilles til rådighed for Falck. Det har bl.a. den fordel, at kom-

22

BRANDVÆSEN

munerne står mere frit i en udbudssituation, hvis de selv har brugsretten til materiellet. Det er ikke tilfældigt, at KommuneLeasing har oplevet en kraftig vækst i finansiering af redningsmateriel til de kommunale redningsberedskaber. Dels letter leasing kommunernes likviditet i forhold til køb, og dels er det svært at konkurrere med

selskabets lave omkostninger, fortæller seniorrådgiver John Stævngaard fra KommuneLeasing. Selskabet ejes af kommunernes ejet finansieringsselskab, KommuneKredit. Alt til driften kan leases Driftsmidler, lige fra køretøjer til brandslanger kan leases.

En leasingkontrakt på et køretøj kan aftales på 10 år eller mere. Leasingkontrakter på brandslanger og andet materiel kan aftales over en kortere periode f.eks. 5 år – alt afhængig af materiellets forventede levetid. I 2010 finansierede KommuneLeasing i alt 33 nye køretøjer til kommunale redningsberedskaber.


Vagtcentral og slukningstog forsvinder Af Erik Weinreich

Vestegnens Brandvæsen (VB) skal på skrump. Borgmestrene i de fem kommuner bag VB er blevet enige om en spareplan, der betyder nedlægning af vagtcentralen og et ud af tre slukningstog, De foreløbig beregninger viser, at det vil give besparelser på ca. 3 mio. kr. om året – svarende til 10 % af nettoudgiften til brandvæsnet. Inden nedlæggelsen af det andet slukningstog på Station Glostrup skal der først udarbejdes en ny risikobaseret dimensionering, der viser et nyt serviceniveau og hvordan, man fremover vil slukke brande forskellige steder i de to slukningsområder.

VB Vestegnens Brandvæsen er et samarbejde mellem fem kommuner i Københavns vestegn: Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndby og Albertslund.

Mere hjælp fra København VB har to slukningstog på station Glostrup og et på station Hvidovre, hvor den nærliggende station Dæmningen i Københavns Kommune dækker ind med andet slukningstog. Begge stationer er døgnbemandede til et slukningstog, mens andet slukningstog i Glostrup bemandes af deltidsansatte brandmænd. Ideen er nu at fjerne det andet slukningstog i Glostrup og samtidig lægge de to slukningsområder sammen

Rapper som brandmand Et spændende samarbejde mellem Vestegnens Brandvæsen og tv-produktionsselskabet Metronome har resulteret i et tv-program, hvor rapperen MC Clemens er i udfordrende praktik som brandmand på Glostrup brandstation. Programmet ”På dybt vand” blev sendt den 15. marts. til et. Stationerne ligger så tæt, at en sprøjte fra station Hvidovre vil kunne nå station Glostrup lige så hurtigt, som deltidsstyrken i dag kan være klar til udrykning fra station Glostrup, forklarer beredskabschef Jan Riis i Brøndby. I forslaget til en ny risikobaseret dimensionering vil de to slukningsområder bliver lagt sammen til ét: Første slukningstog bliver altid fra nærmeste station. Andet slukningstog fra den anden station, og tredje slukningstog fra station Dæmningen. Tilbage er så en udvidelse af aftalen med Københavns Brandvæsen om også at kunne stille med et fjerde slukningstog fra fx station Tomsgaarden. Efter en gennemgang af de senere års hændelser forventes det, at fjerde slukningstog blot vil blive tilkaldt 4-5 gange om året. Til gengæld kan der blive nogle flere opgaver til station Hvidovre, der skal erstatte de op mod 100 udrykninger, som deltidsstyrken i Glostrup i dag rykker ud til.

overblik over alle enheder i 19 kommuner og foretager al disponering og servicering af indsatsstyrker. Den største opgave for vagtcentralen hos VB er derfor overvågning og servicering af ABA-anlæg og nødkald. Ved at nedlægge

Beslutning i maj Ændringerne er nu så langt i planlægningen, at de fem kommunalbestyrelser får dem forelagt her i april, og i maj vil bestyrelsen for VB kunne tage den endelige beslutning, der for slukningstoget i Glostrup dog først kan gennemføres, når der er udarbejdet en ny risikobaseret dimensionering med et nyt serviceniveau. Forventningen er, at ændringerne derpå vil kunne træde i kraft den 1. januar 2012. LINK

www.vestbrand.dk

EKSTRÖM10491

Sparetid på Vestegnen

vagtcentralen kan VB spare fire medarbejdere, lyder et forslag. I stedet kan pasning af ABA-alarmer og nødkald udliciteres til fx Københavns Brandvæsen eller et privat firma.

Skæreslukkere kan bruges overalt

Med skæreslukker er der fokus på: • høj effektivitet • lav følgeskade • sikkert arbejdsmiljø Beredskaber der bruger skæreslukker metodeudvikler og har et erfa-forum. Følgende har skæreslukker: Odense Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen Gladsaxe Brandvæsen - Københavns Brandvæsen Svendborg Brandvæsen - Vestegnen Brandvæsen Beredskabsstyrelsen Tinglev Se gerne mere på www.gearteam.dk - og følg løbende debatten i fagpressen.

GearTeam

Æblehaven 26 • 3400 Hillerød Tlf: +45 4824 0717 • www.gearteam.dk

Vagtcentral overflødig VB hører med i det storkøbenhavnske samarbejde om 112-alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen. Alarmcentralen har fuldt

BRANDVÆSEN

23


sine

Vestfyn får – måske – en ekstra mast Huller i SINE-dækningen ved Ejby skal lappes med en ekstra-bevilling. SINE-sekretariatet glemte hullerne, da hele nettet skulle godkendes. Området med mangelfuld dækning omfatter både motorvej, brandstation og over 6.000 beboere Af Erik Weinreich

Landets dårligste SINEdækning, når man ser bort fra enkelte udkantsområder, er formentlig Ejby og omegn på Vestfyn. Allerede i maj 2008 fortalte beredskabet i Middelfart Kommune, at den udendørs, håndholdte dækning var mangelfuld, og SINEsekretariatet har da også set på forskellige løsningsmuligheder. - Ansvaret er vores. Vi har accepteret en dækningsgrad, der ikke opfylder det reelle behov i Ejby, så vi må købe en ekstra mast. Det søger vi nu regeringen om penge til. Der er ingen tvivl om, at der skal ske noget i Ejby. Dækningen er slet ikke god nok, og jeg kan godt forstå, at beredskaberne i Ejby er utålmodige, siger Lars Bo Kjær fra SINE-sekretariatet. Huller ved brandstationen Området med huller i dækningen omfatter Ejby med

Beredskabsinspektør Ole Olsen (t.v.) og holdleder Lars Hollesen er enige om ikke at slukke for de gamle, analoge radioer, så længe der ikke er SINE-dækning ved brandstationen i Ejby.

24

BRANDVÆSEN

2.000 indbyggere, Nr. Åby med næsten 2.900 indbyggere, samt Brenderup med 1.400 indbyggere. I Ejby ligger en Falck-drevet brandstation, hvor der også er garage til ambulancer, og det hullede område omfatter ligeledes en del af den fynske motorvej samt jernbanen.

Indtil videre tør Middelfart Kommune derfor ikke lukke for de gamle, analoge Falckradioer i Ejby, fortæller beredskabsinspektør Ole Olsen, der er kommunens SINEansvarlige. Mens alle røgdykkere allerede nu kan bruge SINEterminaler i DMO, fortsætter

holdledere og indsatsledere med analoge radioer, hvis de da ikke vælger at gå hen til bilerne og tale i de fastmonterede SINE-terminaler, der har en kraftigere sende- og modtagerstyrke. - Muligvis kunne vi bruge bilerne som repeatere, men det udstyr har vi ikke


Bornholm fik en mast Et andet sted i Danmark, ved lufthavnen ved Rønne, var der også problemer med SINE-dækningen. Der var ganske enkelt ingen forbindelse til SINE-nettet fra en del af landingsbanen. Da problemet ikke kunne rettes på anden vis, måtte SINE-sekretariatet bestille en ekstra mast for at opfylde behovet. Det er helt forventeligt, at der efter implementering af så stort et net viser sig problemer for beredskaberne i et område. Vi kan ikke opfylde alle ønsker. Det afgørende er, om der som i Rønne og Ejby samtidig er et markant beredskabsfagligt problem, siger Lars Bo Kjær.

Fin dækning i Gladsaxe – men ingen forbindelse

sine

investeret i, fortæller Ole Olsen og fortsætter: - Jeg er mere bekymret for politi og ambulancefolk, der har langt mere brug for det landsdækkende net, når der fx skal foretages eftersøgning, eftersættes til fods og lignende. Mange opgaver vil endda kunne komme til at foregå indendørs med en håndholdt SINE-terminal i TMO. Her er det for alvor problematisk, hvis man ikke har forbindelse. Beredskabet har da også en dialog med politiet, lige så vel som SINE-sekretariatet har fået bekræftet, at alle brugere har problemer i området.

Det vel nok største problem for SINE-nettet er Gladsaxe Af Erik Weinreich

Gladsaxe er umiddelbart den største udfordring for teknikerne hos Dansk Beredskabskommunikation, og derfor er SINE-sekretariatet gået ind i sagen. Der er master nok, der er tilsyneladende fuld dækning, men alligevel forsvinder forbindelsen pludselig, og når der er forbindelse, kan lyden få en metallisk klang. Der er også flere tilfælde, hvor lyden hakkes i stykker. Det er ikke uden grund, at viceberedskabschef Ole Nedahl i Gladsaxe beklager sig, konstaterer SINE-sekretariatets chef, Lars Bo Kjær: - Vores måleudstyr viser, at der er dækning, og der er ikke tale om overbelastning af nettet med mange brugere på en enkelt mast. Vi har kontrolleret terminalerne, og de fungerer perfekt. - En idé om, at den kraftige Gladsaxe-sender generer,

er også undersøgt, men det gør den ikke, og det gør de andre store tv-sende-master heller ikke. - Faktisk har Gladsaxe noget af landets bedste dækning, og måske er det ligefrem her, vi skal finde løsningen. - Vi arbejder således med en teori om, at problemerne skyldes frekvenssammenstød, så radiotrafik på andre frekvenser rammer SINEtrafikken. Teorien passer fint med, at mange frekvenser rammer hinanden netop ved Gladsaxe, og at metallisk lyd og stakato-agtig tale er typiske symptomer på frekvenssammenstød. Vores teorier drøfter vi naturligvis med Dansk Beredskabskommunikation på vores løbende møder. Finjusteringer Dæknings-kort over de frekvenser, der benyttes i Gladsaxe, er lagt ind

i computere, men desværre kan radiobølger opføre sig anderledes i virkeligheden end på en computer. Gennem måneder har Dansk Beredskabskommunikation (DBK) derfor finjusteret på SINE-signalerne fra sendemasterne i Gladsaxeområdet, og her er der tale om et større puslespil, fordi justeringerne også får indflydelse til andre sider. Desuden er det kun egne signaler, DBK kan justere. Man kan ikke lige skrue ned for eller lukke signalerne på alle de kommercielle radiofrekvenser. Problemerne i Gladsaxe blev opdaget meget tidligt i SINE-projektet, og det er helt forventeligt, at der skal foretages justeringer i nettet, også efter at det er godkendt. Betalingen aftaler SINE-sekretariatet internt med DBK efter en vurdering af den konkrete situation.

BRANDVÆSEN

25


sine

Indendørs dækning måles udenfor To tredjedele af alle henvendelser om SINE-dækning vedrører manglende indendørs dækning. Begrebet indendørs dækning betyder ikke nødvendigvis indendørs dækning Af Erik Weinreich

Begrebet indendørs bærbar dækning skaber desværre forventning om indendørs bærbar dækning i alle bygninger, men når SINE-nettet leverer indendørs dækning i landets 143 største byer, er det ikke hele sandheden. Oplysningen skal sammenholdes med en definition af indendørs dækning, der som udgangspunkt er styrken på radiosignalet målt udenfor! Der er ingen garanti for, om radiosignalerne i det hele taget kan modtages indendørs, fortæller teknisk chef Klavs Berthelsen fra Dansk Beredskabskommunikation (DBK), der har kontrakt på radionettet. Kontrakten, som er skrevet af Økonomistyrelsen, omtaler netop signalstyrken udendørs og ikke indendørs og til indendørs dækning er kravet en forøgelse af signalet målt udenfor. Hvis det udendørs signal er kraftigt nok, kan man forvente, at der også er indendørs dækning – hvis ellers der er tale om en almindelig bygning. Dvs. helst ikke betonbyggeri og slet ikke betonbyggeri med lavenergivinduer, hvor glasset er coated med særlige materialer, der skal reflektere lys eller varme. Disse materialer har desværre den sideeffekt, at de også reflekterer radiobølger, siger Klavs Berthelsen. Lavenergivinduer i gamle huse burde derimod ikke give problemer. Her kan radio-

26

BRANDVÆSEN

Hvordan dækker SINE? SINE-nettet dækker hele Danmark. Helt præcist dækker nettet 99,5 procent af landet. Dækningen er ikke ens alle steder. Vi har opbygget nettet sådan, at den bedste dækning er der, hvor der er mest brug for den. Det vil sige i byerne. Den bedste dækning kaldes ”indendørs håndholdt dækning”. Det betyder, at man kan få kontakt med SINE-nettet inde i en bygning fra en håndholdt terminal. Den bedste slags dækning findes i de 143 største byer i Danmark, hvor 86 procent af danskerne bor. Resten af landet er dækket af et basis-niveau, som betyder, at man kan bruge terminaler udendørs, og hvis man skal ind i bygninger kan man bruge bilernes fastmonterede terminaler som forstærkere – i fagsproget repeatere - og dermed skabe en stabil forbindelse til SINE-nettet. (Citat fra SINE-sekretariatets hjemmeside: www.sikkerhedsnet.dk)

bølgerne sagtens trænge gennem murene. Forventningen til indendørs dækning gælder desuden kun for den del af bygningerne, der ligger over jorden. Altså hverken i kældre, P-kældre, tunneler eller andre rum under jorden. Det er svært at lave dækning i kældre, uden at der opsættes antenner til at forstærke signalet, og det gælder uanset, om der er tale om SINE-nettet eller det almindelige mobilnet. Beredskabet skal ikke forvente dækning her, og til

sammenligning tør vel de færreste indsatsledere sende røgdykkere ned i en P-kælder alene med en mobiltelefon. Signalstyrken, der fortolkes som indendørs dækning, er forøget med mindst 15 DB i de 143 største byer, dog 20 DB i Storkøbenhavn, i forhold til signalstyrken til udendørs bærbar. Signalerne justeres Selv om Staten godkendte hele SINE-nettet i december sidste år, vil der løbende blive justeret på antennerne for at udfylde de huller,

der trods alt er i dækningen. Kontrakten med DBK kræver en mobil dækning i mindst 99,5 % af landet. Det vil sige, at 21.500 ha gerne må være uden dækning for håndholdte terminaler. Det er dog forventningen, at der her alene vil være tale om områder med ingen eller meget spredt bebyggelse, og mangler der eksempelvis dækning ved en større campingplads, kan signalerne fra den nærmeste mast justeres, så politi, brandvæsen og ambulancer vil kunne tale i SINE-terminaler også her. - Vi kan imidlertid ikke bare skrue op for sendestyrken for hele masten. I stedet skruer vi op for styrken til antennen i den ene side og tilsvarende ned for styrken på den anden side, forklarer Klavs Berthelsen. - Der er en given dækning i en cirkel om hver antennemast, og populært sagt kan vi flytte rundt på dækningen, men vi kan ikke skrue op for den samlede effekt. DBK har ikke opsat ekstra sendemaster ud over de planlagte, og med Statens godkendelse af hele nettet, vil en eventuel flytning af en mast eller opsætning af en ny mast koste ekstra. Vestfyn og Gladsaxe Efterhånden som flere og flere brugere bliver tilsluttet SINE-nettet, opdages huller i dækningen. Blandt arbejder DBK på ”at lappe” et antal huller ved Ejby på Vestfyn.


hakket i stykker. Sådanne problemer er også set i andre lande, der indfører Tetra. Forskel på årstiderne Som udgangspunkt skal problemerne med dårlig dækning løses. Bortset fra Gladsaxe-området har der heldigvis ikke været dækningsproblemer af betydning i Storkøbenhavn, fortæller Klavs Berthelsen. Der kan imidlertid være mange årsager til manglende dækning. Fx er der bedre signal i en skov om vinteren end om sommeren, hvor signalet har sværere ved at trænge gennembladene. Det viser, hvor kompleks dækningen kan være.

Hvad ønsker brugerne?

Hvad er best practice inde i bygninger?

sine

Hullerne kan skyldes geografiske forhold med mange bakker, og der vil formentlig ikke være tekniske problemer i at finde en løsning. Helt anderledes er det i Gladsaxe, erkender Klavs Berthelsen. Gladsaxe er hårdt plaget af forstyrrelser, der formentlig har flere årsager. DBK har derfor en særlig overvågning af Gladsaxe-området, og det er også lykkedes at forbedre dækningen en del, men der kan fortsat pludselig være forstyrrelser i 15 minutter, hvorefter der kan gå et par dage, inden de næste problemer opstår. Problemerne er både kortvarige udfald og metallisk tale, der tilmed kan være

SINE-sekretariatet opfordrer brugerne til at finde frem til ”den rigtige” måde for indendørs tale Af Erik Weinreich

Man ikke kan være 100 % sikker på, at en SINE-terminal har dækning inde i en bygning, selv om den fungerer fint udenfor. Det ved brugerne, for det har vi gennem de

Vi taler med beredskaberne om at udarbejde

SINE-sekretariatet forbereder nyt udbud af kontrolrum m.m.

kommunikation inde

Af Erik Weinreich

i bygninger. Det er

en best practice for

skal bruge repeatere eller gå over i DMO. - Det kan jo også tænkes, at en mast falder ud, så dækningsgraden falder. - Vi taler med beredskaberne om at udarbejde en best practice for kommunikation inde i bygninger. Det er sindssygt vigtigt, at man hele vejen rundt forstår risikoen for, at der ikke er indendørs dækning, understreger Lars Bo Kjær.

sindssygt vigtigt, at Med udgangen af marts har SINE-sekretariatet været hele landet rundt for at lytte til brugernes forslag, ønsker og krav til fremtidens SINE. Dialogmøder kalder SINEsekretariatet møderne, hvor sekretariatet først og fremmest har lyttet og noteret. Nu forestår et grundigt arbejde med at sortere de mange input, således at SINE-sekretariatet inden sommerferien kan sende et samlet beslutningsgrundlag til høring i flere ministerier. Herefter lander materialet i regeringens økonomiudvalg, inden et nyt udbud for kontrolrum m.m. efter planen kan være klar i efteråret.

Blandt forslagene, som SINE-sekretariatet har med hjem, er ønsker om udvidet data-adgang i SINE, så man eksempelvis på computerskærme kan dele fælles GIS-kort over indsatsområder med mulighed for, at de enkelte brugere kan tilføje egne lag med oplysninger om alt fra midlertidige overnatninger til forsyningsledninger og positioner for køretøjer. Andre ønsker for datadeling omfatter prognoser for vejr og vandstand, samt logning af tale, billeder og afspærring til brug for efterfølgende dokumentation.

man hele vejen rundt forstår risikoen for, at der ikke er indendørs dækning sidste halvandet år gentaget masser af gange på de regionale koordinationsgruppemøder, siger Lars Bo Kjær, der er chef for SINE-sekretariatet. Derfor opfordrer SINEsekretariatets medarbejdere kraftigt beredskaberne til at tage en SINE-terminal med ud og kontrollere den indendørs håndholdte dækning i alle de vigtige bygninger, når man alligevel er der. - Der er meget store forskelle på bygninger, så det er vigtigt at tænke ind fra starten, hvor man eventuelt

Dækning SINE-nettet dækker hele Danmark. I størstedelen af Danmark er dækningen så god, at man kan bruge SINE-nettet indendørs med en håndholdt terminal. I resten af Danmark skal man enten gå udenfor eller bruge en mobilterminal, som sidder fastmonteret i en bil med en antenne på taget. (Citat fra SINE-sekretariatets hjemmeside: www.sikkerhedsnet.dk)

BRANDVÆSEN

27


sine

København indfører SINE efter sommerferien SINE-lyden forsvinder pludselig, mens lyden i skadestedsradioen langsomt bliver dårligere Af Erik Weinreich

Talekvalitet i SINE-terminaler er i princippet – hvor der er dækning – langt bedre end i de gamle skadestedsradioer, men der er væsentlig forskel på, hvordan de reagerer i ydregrænsen af hvor langt de rækker, konstaterer Niels Ole Blirup, Københavns Brandvæsen. I de analoge skadestedsradioer bliver lyden langsomt dårligere, mens lyden i de digitale SINE-terminaler forbliver i god kvalitet indtil den pludselig forsvinder. Fire indsatshold hos Københavns Brandvæsen er i øjeblikket ved at teste dækningen af SINE-terminaler både udendørs og indendørs, og hver gang, der er problemer, bliver de indberettet til Dansk Beredskabskommunikation, der undersøger sagen og evt. efterfølgende tager ud og foretager målinger på stedet.

Hvis der er problemer med signalstyrken i et område, kan en justering af senderne komme på tale. Disse kontroller af dækningen tager tid, og ikke alle steder er det godt nok endnu, oplyser Niels Ole Blirup. DMO rækker som en skadestedsradio - Beredskaberne er ikke blevet garanteret indendørs håndholdt dækning overalt i Danmark, men i de store byer forventer vi indendørs dækning over jorden og i bygninger med vinduer og døre, men ikke nødvendigvis i dybe kældre og tunneler. - I nogle bygninger ved vi allerede i dag, at forholdene er dårlige ved brug af skadestedsradioerne, og de bliver ikke væsentlig anderledes med de nye digitale terminaler.

- I nybyggeri kan vi via byggetilladelse/ibrugtagningstilladelser stille krav om at kommunikation via SINE (og dermed brandvæsenets indsatsmulighed) skal sikres, f.eks. ved opsætning af indendørs antennesystemer, så der er SINE-kommunikation i hele bygningen. Det er f.eks. sket i operaen, DR-Byen og Fields. Visse steder, f.eks. dybt inde i Nationalbanken ved vi erfaringsmæssigt, at vi ikke kan kommunikere med skadestedsradioer ud til enheder uden for banken, og det samme vil formentlig være tilfældet for SINE i TMO. Her vil SINE- terminalerne skulle stilles i DMO for at muliggøre kommunikation internt i bygningen f.eks. mellem røgdykkerne og deres holdleder. - Erfaringsmæssigt ved vi også, at hvor en skadesteds-

radio kan række 500-1000 meter i lige linje uden for en bygning, så kan SINE-terminalen i DMO række nogenlunde lige så langt, siger Niels Ole Blirup. København på vej Her i foråret begynder Københavns Brandvæsen at udlevere SINE-terminaler til brandmændene til skadestedskommunikation i forbindelse med, at de uddannes i brugen. Efter sommerferien forventes SINE indført fuldt og helt på skadesteder, med lederkommunikation og tværgående kommunikation i skadestedssæt. Ligeledes vil SINE vognterminaler være implementeret både m.h.t. statusmeldinger, talekommunikation og dataoverførsel.

Forventer du at have indendørs SINE-dækning i byområder? Af Erik Weinreich

En ting er, om der er indendørs dækning for de håndholdte SINE-terminaler. Noget andet er, hvad brugerne forventer. BRANDVÆSEN har forhørt sig om forventningerne hos tilfældigt udvalgte redningsberedskaber, der har meget

28

BRANDVÆSEN

forskellige holdninger til, hvorrnår de vil tale i TMO og hvornår i DMO. • TMO er normalindstillingen, hvor terminalen er på SINE-nettet. • DMO er den alternative indstilling, hvor terminalen ikke har forbindelse

til SINE-nettet, men i stedet virker som en walkie-talkie til andre terminaler, der ligeledes er sat i DMO.


Niels Hejslet, beredskabschef i Esbjerg: Ja selvfølgelig forventer vi det. Uden undtagelse. Men vi er nødt til at være realistiske, så der kan være enkelte kældre eller særlige bygninger uden dækning. Det har vi forberedt lidt ved også bestille en gateway til de steder, hvor det kan knibe. Når vi tager SINE i brug, forventer jeg, at alle vil tale i TMO under normal indsats. Helt sikkert!

Carl Johann Viereck, beredskabschef i Køge: Ja, vi afprøvede terminaler i kendte områder med tidligere dårlig dækning, og vi troede således, at der var fuld indendørs dækning overalt, jævnfør dækningsberegninger. Nu ved vi, at vi ikke kan regne med dækning alle steder. I en nyligt bygget P-kælder i Køge skulle der være fuld dækning, hvilket ikke er tilfældet, og det forsøger vi nu at få til at virke. Kældrene under Køge Sygehus har dækning, og selv i maskinrummet på Bornholmerfærgen er der dækning, når den ligger i havn. Ved normale indsatser taler røgdykkerne i TMO. Vi må dog sige, at i forhold til det tidligere kommunikationssystem er SINE et kvantespring i den rigtige retning.

Birgitte Buskov, beredskabschef i Struer: Jeg forventer fuld indendørs dækning i Struer, uanset hvor vi er. Der må ikke være døde huller på TMO, med mindre der er tale om meget specielt byggeri. Der har aldrig været analog dækning inde hos B&O, så det forventer vi heller ikke med SINE. Når man lover indendørs dækning, så skal den også være der. Noget andet er, at vi ikke har brug for TMO indendørs. Som en sikkerhed taler vore røgdykkere altid i DMO på kanal 1. Så har vi ingen problemer med en sammensat udrykning, hvor hold fra Struer og Thyholm er på samme indsats, og er de til hver sin indsats med blot en kilometer mellem, kan de ikke høre hinanden. Man skal bare huske, at DMO ikke er krypteret, og samtalerne bliver ikke logget, men det er jo ikke anderledes end tidligere.

Sven Urban Hansen, beredskabschef i Sorø: I Sorø er der god dækning indendørs, men det kniber i Stenlille med 2.000 indbyggere. Her havde jeg forventet en bedre dækning. Vores røgdykkere taler som standard i TMO, og det vil altid være kritisk at skulle ændre på den daglige rutine og fx skifte til DMO nogle steder.

Jan Bærtelsen, viceberedskabschef i Ringsted: Ja, i Ringsted by gør jeg – lige med undtagelse af P-kældre og andet byggeri med meget beton. Vi har prøvet dækningen ved øvelser og brandsyn, også på slagteriet, og vi har kun enkelte steder, hvor terminalen hyler, fordi der ikke er dækning. Det har vi så sat et opslag om på stationen.

sine

ndørs e d in e v a h t a u d r te n e v For der? rå m o y b i g in n k æ -d E IN S

Som udgangspunkt er SINEterminalerne sat i TMO, og er der problemer, er en vognterminal programmeret til at kunne bruges som gateway. Så kan den fange DMO-signalerne og konvertere dem til TMO. Det skulle kunne virke, men vi har ikke prøvet det nok under indsats. Det skulle også være muligt, at en holdleder med et enkelt klik på vognterminalen at sætte alle røgdykkerne over i DMO, så de ikke selv skal gøre det enkeltvis.

Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder: Ja, jeg forventer indendørs dækning, og vi har ikke oplevet problemer, når røgdykkerne taler i TMO. Men jeg er også klar over, at der ikke vil være dækning overalt, og det er derfor, vi ikke kan bruge pager-tilkald over SINE-nettet.

Knud-Otto Westergaard, beredskabschef i Svendborg: Ja, det gør jeg da. Uden forbehold. Vi har først nu modtaget vores SINEterminaler, og når det hele er kommet, skal vi rundt i byen og prøve det.

BRANDVÆSEN

29


Brandvæsen

Giftudslip

Kl. 08.30 kunne HazMat teamet ikke længere måle nitrøse dampe i udkanten af det afspærrede område, og en halv time senere kunne motorvejen genåbnes. Foto: Fredericia Brandvæsen.

Man bliver ikke altid populær af at gøre det rigtige Giftsky skabte trafikkaos. Udslip af 36 kubikmeter syre fra mejeriet i Taulov en uge før juleaften. Sirenevarsling og masser af kemikaliedykninger. Fredericia Brandvæsen klarede indsatsen med eget mandskab Af Erik Weinreich

Fire og en halv times lukning af motorvejen en fredag morgen og blot en uge før jul var aldeles ikke populært hos bilisterne, men hos Fredericia Brandvæsen og politiet turde man ikke tage nogen chancer, da et stort kemikalieudslip på Arlas mejeri ved Taulov resulterede i en kæmpe giftsky af nitrøse gasser.

30

BRANDVÆSEN

Hos myndighederne har der derimod været fuld opbakning af beslutningen. Alarmen kom kl. 4 om morgenen som et indsatsledereftersyn, men hurtigt efter voksede meldingen til større kemikalieudslip og derefter til voldsomt. Allerede under fremkørsel kunne viceberedskabschef og indsatsleder Jess

Damgaard Andersen da også se en stor kemikaliesky i den frostklare nat. Havde netop trænet farligt udslip Arla er ikke katagoriseret som en risikovirksomhed. Der gås brandsyn, og Fredericia Brandvæsen er jævnlig i kontakt med mejeriet

omkring byggesager og mindre hændelser. Brandvæsnet kender oplaget af bl.a. ammoniak, salpetersyre og myresyre, og blot tre måneder forinden havde man i forbindelse med brandmændenes årlige øvelser netop trænet indsats i farligt miljø i forhold til et ammoniakudslip.


Brandvæsen

kemikalieberedskabsvagten: En sikkerhedsafstand på 100 meter og i vindretningen mindst 450 meter. Politiet varslede virksomheder i fareområdet, primært transportvirksomheder, hvor lastbiler var i fuldt sving. Rensetelt blev opstilles, og nye kemikaInden Fredericia Brandvæsen liedykkere tilkaldtes til efter ti timers koncentreret afløsning af indsats kunne pakke sammen, de første.

Der var derfor ingen slinger i selve indsatsen med tilkald af brandfolk i kemikalieindsatsdragter, kontakt til Beredskabsstyrelsens Kemisk Beredskab, beslutning om afspærring af et nærliggende industriområde, og afspærring af motorvejen.

havde 12 brandmænd gennemført i alt 30 kemikaliedykninger. Som en del af den risikobaserede dimensionering har brandvæsnet 24 kemikaliedragter. I hele indsatsen deltog 37 lokale brandfolk, idet der kun blev rekvireret specialister udefra Termometeret viste minus 8° C, vinden var 2 sekundmeter og kemikalieskyen var tydelig for både øjne og lugtesans. Ud fra en melding om, at salpetersyre, lud og myresyre var løbet sammen, blev fareområdet defineret i samråd med

20.000 biler E 20 Taulov-motorvejen mellem Kolding og Fredericia samt Østjyske Motorvej mellem Fredericia og Vejle var spærret i alle retninger i tidsrummet 04.4009.15. Omkring 20.000 biler måtte vente eller køre uden om Taulov og benytte den gamle Lillebæltsbro.

Sirene Som en erfaring fra Seestkatastrofen er det en fast procedure hos Fredericia Brandvæsen ved den slags store hændelser at tilkalde beredskabschefen, så der hurtigt kan etableres en kommunal krisestyringsstab. Beredskabschef Kaj Petersen og indsatsleder politi var derfor med til beslutningen om at forhøje beredskabet yderligere med udsendelse af beredskabsmeddelelse og ikke mindst sætte sirenerne i gang. Det syder og bobler Udenfor oprettedes vandtågeskærme, så de fine vanddråber kunne fange nogle af de nitr��se dampe, mens den egentlige indsats foregik indendørs på mejeriet i et blanderum for kemikalier. Som udgangspunkt er der en høj sikkerhed, så hvordan de tre slags produkter kunne løbe ud samtidig, er endnu uvist. Sammenblandingen af de nævnte kemikalier gav en voldsom virkning, også på temperaturen, og først to og en halv time kunne kemikaliedykkerne komme ind

Giftudslip

Hvad løb ud? Det anslås, at udslippet på mejeriet bestod af: • 18 m3 salpetersyre • 10 m3 natronlud • 8 m3 myresyre

i rummet. Her var temperaturen i rummet faldet til under 65° C. Imens sydede og boblede det i kloakken, der heldigvis er et lukket system, hvorfra mejeriets spildevand pumpes over i to 1.000 kubikmeter spildevandstanke. Heldigvis, for PH-værdien for de hundredvis af liter blandede kemikalier, der var løbet ud, var 0. Myndighederne sendte to læs kemikalier til Kommunekemi, mens resten blev pumpet op i de førnævnte tanke og neutraliseret der. 30 kemi-dykninger Inden Fredericia Brandvæsen efter ti timers koncentreret indsats kunne pakke sammen,

havde 12 brandmænd gennemført i alt 30 kemikaliedykninger. Som en del af den risikobaserede dimensionering har brandvæsnet 24 kemikaliedragter. I hele indsatsen deltog 37 lokale brandfolk, idet der kun blev rekvireret specialister udefra. Således mødte HazMat teamet fra Beredskabsstyrelsen i Herning, men med noget forsinkelse grundet spejlglatte veje. Vagtens opgave bestod i at måle for nedfald af nitrøse gasser og vurdere, om afspærringerne skulle udvides eller indskrænkes. Målingerne foregik uden for fareområdet og bekræftede de oprindelige beslutninger.

Hvornår skete hvad? 03.55 En medarbejder hos Arla opdager uregelmæssig heder i et rengøringsrum. 04.05 Arla slår alarm via 112 04.11 Viceberedskabschef Jess Damgaard Andersen ankommer som indsatsleder 04.36 Kemikalieberedskabsvagten kontaktet første gang 05.06 KOOL læge og en ambulance kaldt til stand by 05.15 HazMat team tilkaldes via kemikaliebered skabsvagten 05.30 Beredskabschef Kaj Petersen ankommer 05.45 Den kommunale krisestyringsstab etableres 06.00 Bagvagtsindsatsleder ankommer 06.00 Beredskabsmeddelelse udsendes. Sirenevarsling 06.15 Kemikaliedykkere trænger ind i blanderummet 06.30 Orientering af centrale myndigheder 06.50 KSN sættes ved vagtcentralen ved Sydøstjylland Politi 08.30 Ikke mere afdampning eller udslip af nitrøse gasser fra rummet 14.30 Indsatsen slut

BRANDVÆSEN

31


Giftudslip

Brandvæsen

God indsats, men … Erfaringen fra Arla-indsatsen viser, at krisestyringsstaben altid skal nedsættes fuldt ud, og at medier har deres egen dagsorden Af Erik Weinreich

Selv om kommunen på sin hjemmeside tydeligt meldte ud, at ingen mennesker var i fare, var meldingen på TV2 News anderledes alarmerende, og nyhedskanalen ønskede ikke at rette fejlagtige oplysninger, da politiet bad Medier kan være vanskelige om det. På intet at styre, og det viste sig, tidspunkt at TV2 havde sin egen dags- blev situatioorden og på egen hånd nen vurderet gearede situationens farlig- som sundhedsfarlig hed en tak op uden for det afspærrede område, hvis blot man holdt sin egen dagsorden og sig inden døre og med lukkede på egen hånd gearede vinduer, således som sirenesituationens farlighed en varslet foreskriver. Og skoler og tak op. Set i bakspejlet vurderer beredskabschef Kaj Petersen, Fredericia, selve indsatsen ved Arla som vellykket, men han havde ikke taget medierne i ed. Medier kan være vanskelige at styre, og det viste sig, at TV2 havde

ældrepleje lå helt uden for det afspærrede område. Krisestyring Derfor valgte man at nedsætte en reduceret udgave af den kommunale krisestyringsstab, hvorfra man holdt kontakt til ældrepleje, skolechef og institutionschef via telefon. Denne beslutning har muligvis været med til at forplumre billedet indadtil i den kommunale organisation, fordi der kom flere versioner af virkeligheden ud til offentligheden via medierne. En læring er i hvert fald, at den kommunale krisestyringsstab altid skal nedsættes 100 %. Også kommunens informationschef og it-chef skal

STATUSPANEL

være obligatoriske deltagere i krisestyringsstaben. Det skulle sikre entydige signalerne til offentligheden, siger Kaj Petersen. Det positive Indsatsen bekræftede vigtigheden af at have erfarne medarbejdere. De sikrer korrekt disponering ud fra tilgængelige oplysninger ”signaler”, som andre måske opfatter som mindre væsentlige.

150 mm

45 mm

- effektivt og enkelt

• Med mørkedal telecom’s statuspanel og IBS InterGATE er det muligt at sende status meldinger fra Motorola, Sepura & EADS TETRA radioer. • Det er ligeledes muligt at modtage en SDS indeholdende tekst og skadesteds koordinater. Disse overføres automatisk til Garmin Navigationssystem. • Send & modtag faciliteterne kan overføres via GSM • Statuspanelet er forsynet med ekstra funktioner, til f.eks. styring af port op/ned eller andre ting der ønskes styret fra panelet. • Panelet er oplyst så taster nemt kan betjenes i mørke.

32

BRANDVÆSEN

Garmin Navigator Statuspanel

IBS InterGATE

REBSLAGERVEJ 13 • 4300 HOLBÆK • TLF. 59 43 47 12 MAIL: INFO@MORKEDAL.DK • WWW.MORKEDAL.DK


Brandvæsen

Giftudslip

I et par timer udviklede de sammenblandede syrer så meget varme, at kemikaliedykkerne ikke kunne trænge ind. Imens sås syredampene som en tydelig tågesky i den frostklare nat. Foto: Mads Hansen.

Ligeledes er det vigtigt hurtigt at definere og afspærre fareområdet. Det er en stor hjælp for den videre indsats, at dette sker tidligt i forløbet. En tredje ting er samspillet mellem indsatsledelse, KSN (kommandostation), virksomheden, krisestaben, Kemisk beredskab samt øvrige medspillere. Det fungerede effektivt og var med til at sikre et godt resultat. Men uanset alle gode intentioner, så tager ting tid, konstaterer Kaj Petersen.

Teknik og miljø

Beredskabsinspektør Stevns Brandvæsen søger en ny kollega, som kan leve op

Du skal have uddannelsen som indsatsleder og brandtek-

til de tanker og forventninger der stilles til fremtidens

nisk byggesagsbehandler eller være villig til at gennemføre

beredskab i Stevns Kommune.

uddannelsen som brandteknisk byggesagsbehandler.

Den rette person til Stevns Brandvæsen skal kunne se

Yderligere oplysninger hos Beredskabschef Jan B.

mulighederne i et moderne beredskab, hvor man ikke er

Kristiansen tlf. 20 20 45 24.

bundet af det plejer vi at gøre, men vil og tør udfordre eksisterende metoder og systemer til fælles gavn for det

Stillingsbeskrivelse på www.stevns.dk

samlede beredskab og i samarbejdets interesse.

Ansøgningsfrist 15. april 2011 Samtaler: uge 16

Udover de eksisterende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling, vil arbejdet i stor udstræk-

Send ansøgningen til Stevns Kommune

ning dække over andre opgaver som naturligt ligger i kommunens beredskab.

Vi opfordrer dig til at søge jobbet online på hr-ansoeg@stevns.dk og i emne mrk. Beredskabsinspektør. Vedhæft ansøgning, CV og evt. relevant dokumentation.

BRANDVÆSEN

33


1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

34

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk Apollo Brandmateriel, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 Henning Hansen, mobil 3036 1868 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk

ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00, Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09, Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00, Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Unionsvej 12, 4600 Køge Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 13. Gnistdetektering og -slukning s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted


20. rådgivende firmaer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. sikringsskilte

16. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser. Uni-safe A/S Amager Strandvej 122, 2300 Kbh. S Tlf. 32 58 16 15, Fax 32 58 13 30 info@unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 18. pumper Grindex Pumper, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 19. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 22. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

23. total renovering af sekundærskader

26. vandtåge slukningsanlæg

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Tlf. 72 28 28 18 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted og Langeskov. DØGNVAGT 72 28 28 19 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Fire Fighting A/S Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Medlem af Sikkerhedsbranchen

hvem sælger ...

15. informationssystemer

24. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 25. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte s Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


/BV_2011-03-april