Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR . 7 · September 2012

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Farlig cocktail af risici To ugers kompleks indsats i gigantiske lagre. Foto: Københavns Vestegns Politi. Side 10-19


BRANDVÆSEN N R. 7 · September 2012 · 10. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement 2012 i Danmark: Kr. 395,inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober 2012 er 24. september 2012.

Indhold Leder: Koordinering af beredskabernes indsats Af Ole Nedahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne: Lars Rosenwanger, ny BRC i Frederiksberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 FKB Barnets navn er Frida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Frida er også til iPad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Nordisk studieuge i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Norsk beredskab: 325 kommunale brandvæsner til 429 kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Op til 1.000 kr. pr. indbygger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Frivilliges indsats skal ikke begrænses Af Ole Borch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Travlt efterår – mange møder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Kompleks storbrand på Avedøreværket: Absolut en ekstraordinær hændelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Måske den mest komplekse indsats i mange år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beredskab fra hele landet deltog i slukningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ros til samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ledelsen ligger fast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det helt store isenkram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 mobilkraner + det løse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 tons gas i døgnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 10 side 1 1 side 14 side 15 side 16 side 17 side 18 side 19

Pukkelpop katastrofen: Den usandsynlige virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sociale medier er uvurderlige i krisekommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . Twitcident . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Meteorolog på døgnvagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 20 side 2 1 side 2 2 side 2 2

FKB årsmøde 2012 Forrygende årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Deloitte er blevet bedt om at opstille en alternativ struktur . . . . . . . . . . Et effektivt brandvæsen har forankring i kommunen . . . . . . . . . . . . . . . . BRS: Ingen robusthed uden øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afslapning og fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lidt racist er man vel altid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønland har fået sin første beredskabslov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inatsisartutlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 brandmænd pr. 1.000 indbyggere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stafetten bliver i Jylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Genvalg til alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Seniorer: Hvor er de andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uændret kontingent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 2 4 side 2 5 side 26 side 2 8 side 3 1 side 3 1 side 3 2 side 3 2 side 3 3 side 3 4 side 3 5 side 3 5 side 3 5

Brandpunkter: Mere elektronisk beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt materiale til hjelmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pumpen får ikke forstoppelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brandgoe’ forslag til brandbil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Trænings-baby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oliespild kan brændes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sikker og enkel ISL-bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tydelig tale i ét headset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ét program styrer al kørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . LED-lygte. Den danske model er klar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rustbeskyttelse kan være en god idé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 36 side 36 side 3 7 side 3 8 side 3 9 side 3 9 side 4 0 side 4 1 side 4 2

side 42

side 4 3

Forebyggelsesstafet: Halmkirken blev til et telt Af Per Boye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 4 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 46


LE DE R

September 2012 · BRANDVÆSEN

Koordinering af beredskabernes indsats Vi mangler stadig det tværfaglige overblik, så der ikke bruges unødig tid på at flytte rundt på informationer. Kun koordinerende alarmcentraler vil kunne inddrage sociale medier

V

i venter alle på budgetredegørelsen. På trods heraf må vi ikke glemme den faglige udvikling og en fælles koordinering af beredskabernes indsats – ikke på skadestedet, det er der styr på via Retningslinjer for Indsatsledelse (REFIL) – men alt det ”udenoms”. Det er sagt og skrevet tidligere: Det samlede beredskab har behov for en fælles koordinering, dvs. koordinerende alarmcentraler, der omfatter redningsberedskabet, politiet og det præhospitale beredskab. Disse alarmcentraler skal sikre det tværfaglige samarbejde, også i baglandet. Kun den koordinerende alarmcentral vil favne den tværfaglige koordination, der starter ved alarmeringen og først slutter, når opgaven er løst.

Overblik hos én person Den koordinerende alarmcentral skal bemandes med medarbejdere, der uddannes til opgaven, og ved hjælp af den tilknyttede teknologi skal de kunne håndtere såvel dagligdags hændelser som de mere ekstraordinære hændelser fra start til slut. Det skal være de samme medarbejdere, der disponerer, kalder ud og kommunikerer med styrkerne på skadestedet i indsatsområdet, hvad enten det er til en politiopgave, en brand eller redningsindsats, en ambulanceopgave eller allervigtigst: Under en hændelse, hvor flere beredskaber er involveret.

I dag går der megen god tid på at flytte informationer fra den ene vagtcentral til den anden. Alarmcentraler og vagtcentraler har ikke direkte overblik over informationer, som andre i systemet allerede er i besiddelse af.

Den koordinerende alarmcentral skal bemandes med medarbejdere, der uddannes til opgaven, og ved hjælp af den tilknyttede teknologi skal de kunne håndtere såvel dagligdags hændelser som de mere ekstraordinære hændelser fra start til slut. Mere end økonomi Den lokale beredskabsstab og kommandostation (KSN) skal samarbejde omkring et forum, der bemandes ad hoc – og som organiseres i tæt sammenhæng med de koordinerende alarmcentraler – for derved at kunne overtage opgaver, der fordrer større koordinering i baglandet. Det er endvidere vigtigt, at vi i Danmark tager de sociale medier seriøst og

arbejder med, hvordan vi kan bruge medierne rent kommunikationsmæssigt i forhold til store og ekstraordinære hændelser. Her vil en koordinerende alarmcentral være en forudsætning for den lokale beredskabsstabs brug af de sociale medier til kommunikation med borgerne. Ny aftale om redningsberedskabet bør derfor ikke kun omfatte økonomi, men også faglig udvikling og tværgående helhedsorienteret tænkning i forhold til et fortsat robust samfund.

Af Ole Nedahl bestyrelsesmedlem i FKB

3


NAVN E

BRANDVÆSEN · September 2012

Frederiksberg har fokus på sårbarhed Ny beredskabschef indstillet til lederpris. Lars Rosenwanger skal uddanne kommunale nøglepersoner til selv at afdække risici Af Erik Weinreich

I

kke uventet har Frederiksberg Kommune ansat Lars Rosenvanger, 43 år, som ny beredskabschef. Som viceberedskabschef har han de sidste seks år markeret sig som en lydhør leder med stor respekt for samarbejde og inddragelse af medarbejderne i de enkelte beslutninger. Han har foretaget større ændringer i administrationen og systematiseret arbejdsgange, og som en særlig anerkendelse har medarbejdere derfor indstillet ham til den kommunale lederpris, der uddeles senere i år.

Borgerne vil ikke mærke besparelser Som så mange andre beredskaber arbejder Frederiksberg Brandvæsen med at fastholde og styrke effektiviteten trods besparelser. I de kommende par år

4

bliver den samlede styrke reduceret ved naturlig afgang, vagtholdet skæres ned fra ti til otte mand på døgnvagt, og samtidig betyder et udvidet samarbejde med Københavns Brandvæsen, at der i dag møder flere mand end tidligere, når der er tale om en erkendt brand, forklarer Lars Rosenwanger. Borgerne vil således ikke mærke reduktionen, men det giver til gengæld flere ressourcer til styrket uddannelse, frivillige og det forebyggende arbejde, understreger han. Fokus på fortsat drift Ændringerne i den risikobaserede dimensionering har fuld politisk opbakning, og Lars Rosenwanger erkender blankt, at sidste års voldsomme skybrud over København har været med til at sikre politisk fokus på kommunal sårbarhed

I øjeblikket indgår Lars Rosenwanger i indsatsledervagten sammen med fire andre, men den del kommer han nok til at drosle lidt ned, efter at han er blevet beredskabschef.

og på at sikre fortsat drift ved ekstraordinære hændelser. Som en del af den risikobaserede dimensionering er der således afsat midler til uddannelse af nøglepersoner i den kommunal forvaltning, så de har viden og øvelseserfaring, når den kommunale krisestab indkaldes. - I den kommende periode skal vi køre workshops for de enkelte forvaltninger, der selv skal afdække risici og sårbarhed, så de får ejerskab til beredskabsplanen, forklarer Lars Rosenwanger, der ser det som en vigtig og spændende opgave at kompetenceudvikle forvaltningen og ikke kun have fokus på blå blink. Styrke Lars Rosenwanger begyndte sin karriere med ti år i Beredskabsstyrelsen, hvor han fik den gamle etatsuddannelse. Derefter var han beredskabschef i Birkerød i seks år, inden han i 2006 kom til Frederiksberg Brandvæsen. Selv betragter han sin beredskabsmæssige baggrund som en styrke ikke mindst i arbejdet med sikre kommunal robusthed.


FKB

September 2012 · BRANDVÆSEN

Barnets navn er

Frida

Inspektør fra Kolding vandt konkurrencen om bedste navn til det digitale brandsyn Af Erik Weinreich

F

rida er ikke alene et gammelt nordisk navn, der betyder den fagre eller den smukke. Nu er det også navnet på programmet til FKBs digitale brandsyn, der skal være klar til brug straks efter årsskiftet. I denne forbindelse er Frida en forkortelse af Fire Routine Inspection Digital Administration, og med det navn må arbejdet med brandsyn da blive skønt! Det var arbejdsgruppen bag det digitale brandsyn, der havde udskrevet en konkurrence, og det vindende forslag var indsendt af beredskabsinspektør Ronni Grodt Petersen fra Kolding Brandvæsen, der mener, et kvindenavn vil passe godt til programmet. I alt havde otte brandfolk indsendt 18 begrundede navneforslag.

Frida er også til iPad Infomøde 9. oktober i København om brandsynsprogrammet Af Erik Weinreich

R

igtig mange beredskabsfolk benyttede årsmødet til en snak om det nye program til digitale brandsyn, og mange myter blev ved samme lejlighed aflivet. En af misforståelserne gjaldt brugen af programmet på en iPad. - Ja, en iPad vil sagtens kunne køre programmet. Lige i øjeblikket vil man ikke kunne tage et billede med iPad’en og lægge det direkte ind i programmet, men det er kun et spørgsmål om tid, før også det fungerer, forklarer beredskabschef Henrik Jørgensen, Egedal, der er tovholder på projektet. Han fortsætter: - Apple har besluttet at udvikle IOS og iPad til HTML5 (den nye HTML-standard), og heri er indeholdt de tekniske funktioner, som skal bruges til digitale brandsyn. - Vi har kun været nødt til at lave et forbehold i kontrakten, fordi vi ikke

kender datoen for Apples frigivelse af denne software. Svar på hjemmesiden Lige nu er projektgruppen på jagt efter et domænenavn til Frida, og noget af det første, der kommer på Fridas hjemmeside bliver en FAQ, dvs. spørgsmål og svar omkring programmet, lover Henrik Jørgensen. Ellers bliver der god lejlighed til at stille spørgsmål den 9. oktober, hvor der inviteres til to infomøder om projektet, henholdsvis i København om formiddagen og et sted vest for Storebælt om eftermiddagen. Som det vigtigste vil man vise en demoversion af programmet, så alle får mulighed for at opleve, om programmet nu også kan alt det, man forventer. Desuden vil man drøfte implementeringsprocessen, så man kan begynde at planlægge indkøringen.

Nordisk studieuge i Danmark Her mødes yngre inspektører med en lovende karriere foran sig Af Erik Weinreich I næste måned er Danmark vært for den nordiske studieuge, hvor yngre beredskabsinspektører, der satser på en karriere beredskabet, mødes for at udveksle erfaringer. Hvert land stiller med tre deltagere, og i år har FKB blandt kredsenes kandidater udvalgt: • Jakup Haraldsen, 36 år og uddannet indsatsleder. Han har i godt syv år været ansat på Vagar Lufthavn på Færøerne, og ud over at passe sin indsatsledervagt er han instruktør i førstehjælp og har ansvar for uddannelse. Desuden har Jakup erfaring fra ambulance- og helikoptertjeneste, og lige nu er han også aktiv i den lokale, frivillige bjærgningsforening på Vagar.

• Anders Dahl Jensen, ansat ved det kommunale beredskab i Randers. Han har en grundig uddannelse ved det statslige beredskab på Bornholm og har en god baggrundsviden, som med fordel kan udbygges ved et nordisk samarbejde. • My Christensen, 26 år. Trods sin unge alder havde hun seks års erfaring fra Beredskabsstyrelsens center i Næstved, inden hun i 2011 blev ansat som beredskabsinspektør i Stevns Kommune. My arbejder med brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling samt deltager i indsatsledervagten. Derudover varetager hun uddannelse og ledelse af de frivillige ved Stevns Brandvæsen. Dertil

har hun både interesse og forståelse for det forebyggende arbejde. Fokus på uddannelse De ydre rammer for den nordiske studieuge bliver Beredskabscenter Aalborg, og årets hovedtema er uddannelse. Bl.a. gennemgås de danske uddannelser til ambulanceassistent, behandler og paramediciner, der ses på pædagogiske principper, og så lægges der også en oplevelse i programmet: Under et besøg på brandskolen i Hvims ses både på beredskabsuddannelser og maritime uddannelser, hvori der også indgår praktiske øvelser. Studieugen foregår den 1.-5. oktober.

5


nors k bereds kab

BRANDVÆSEN · September 2012

Norge:

325 kommunale brandvæsner til 429 kommuner Store afstande er den største udfordring. Fælleskommunalt brandvæsen koster 560 kr. pr. indbygger. Norske brandvæsner har ikke fokus på at tjene penge. Krav om en forebyggende medarbejder pr. 10.000 indbyggere Af Erik Weinreich

S

om i Danmark ligger ansvaret for brand og redning i Norge først og fremmest hos kommunerne. De fleste af Norges 429 kommuner har eget brandvæsen, men antallet af fælleskommunale frivillige sammenslutninger er stigende især blandt de mindre kommuner. Nils Erik Haagenrud, formand for den norske brandchefforening, NBLF, er således beredskabschef for ti kommuner. Et ganske fornuftigt samarbejde, ikke mindst i forhold til, at der ikke bor ret mange mennesker på distriktets næsten 18.000 kvadratkilometer, som han mener, er den største udfordring. Arealmæssigt er der tale om Norges største brandvæsen, svarede til over 40 % af Danmarks areal, men hele området tæller kun 48.000 indbyggere. God bestyrelse Det fælleskommunale brandvæsen fungerer rigtig godt, fortæller Nils Erik Haagenrud, der ikke mindst er glad for, at bestyrelsen består af både politikere

og ikke-politikere. Det giver en professionel og ansvarlig bestyrelse, mener han. En følge af de fælleskommunale samarbejder om brand og redning er flere fuldtidsansatte og færre deltidsansatte brandfolk. Ud over frivillige sammenlægninger har norske brandvæsner en forpligtelse til at samarbejde lokalt og regionalt for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Denne pligt til samarbejde gælder både den forebyggende og den operationelle indsats.

Op til 1.000 kr. I 2010 kostede de norske brandvæsner i gennemsnit lidt under 600 kr. pr. indbygger. Udgiften varierede mellem 400 og 1.000 kr. pr. indbygger alt afhængig af kommune. En af de største udfordringer er et areal på 323.000 kvadratkilometer, svarende til 7,5 gange Danmarks areal, og at hele landet er beboet i større eller mindre grad. Norge har 12.000 brandfolk, heraf 30 % fuldtidsansatte. De 4.500 er uddannet røgdykkere og 1.700 kemikaliedykkere. Ud over nabohjælp har norske brandvæsner mulighed for at trække på Civilforsvaret under DSB, der svarer til den danske Beredskabsstyrelse. Det har et mindre antal indsatsgrupper på hver 20

Midt-Hedmark brannog redningsvesen Fælleskommunalt brandvæsen Kommuner med eget brandvæsen

Fysisk prøve Kravene til norske brandfolks fysik betyder, at alle indsatsfolk, både fuldtids og deltids, hvert år skal gennemgå en fysisk prøve.

6

Heltid Deltid Skovbranddepot

Midt-Hedmark brann- og redningsvesen dækker ti kommuner i et meget tyndt befolket område af Norge. Kortet viser placering af et heltidsbrandvæsen, ti deltidsbrandvæsner og otte depoter til bekæmpelse af skovbrande.


September 2012 · BRANDVÆSEN

deltidsansatte, som kan nå frem til en større hændelse inden for 30-60 minutter. Statens materiel hos DSB omfatter bl.a. pumper og førstehjælpsudstyr. Dimensionering efter sårbarhed Norske kommuner har siden 2001 skullet dimensionere deres beredskab i forhold til en risiko- og sårbarhedsanalyse, som skal godkendes af DSB, og som skal opfylde visse mindstekrav. Eksempelvis skal alle byer med over 20.000 indbyggere have er fuldtids-brandvæsen. Der er ingen krav til afgangstiden, men lovgivningen stiller faste krav til, hvor hurtigt brandkøretøjerne skal være fremme ved forskellige objekter: Til hoteller, sygehuse og særlige virksomheder er den samlede responstid 10 minutter, mens den til almindelige boligområder er 20 minutter. Uden for boligområder er der ingen krav. Selve indsatsen afhænger af objektet og hvor mange brandfolk, der er med. Nogle steder vil slukningen således alene foregå udefra og uden, at der indsættes røgdykkere. Og så er det et krav, at der skal bruges mindst et årsværk pr. 10.000 indbyggere på forebyggende arbejde. Pengene sidder løst Som en direkte følge af terrorhandlingen den 22. juli sidste år er der stor fokus på det samlede beredskab i Norge, og bevillingerne går lettere igennem end tidligere, fortæller Nils Erik Haagenrud, hvis brandvæsen hidtil har kostet 560 kr. pr. indbygger. Bevågenheden betyder også, at der er kommet lidt mere fokus på omlægningen af de nuværende tre alarmnumre for henholdsvis brand, politi og sundhed til ét fælles nødnummer. Den forventede omlægning vil formentlig også betyde sammenlægning af de mange alarmcentraler til mellem seks og otte til at betjene hele Norge. Ingen indtægter I modsætning til Danmark har de 325 norske brandvæsner kun få indtægter. Alt skal være beredskabs-relateret, og beredskabet skal ikke tjene penge, siger Nils-Erik Haagenrud. Det betyder en øget fokus på øvelser, træning og forebyggende arbejde. Fx kan et helt brandhold køre i skole med en brandsprøjte for at give forebyggende undervisning, og skulle der komme en alarm, kan de køre direkte fra skolen til til brandstedet uden forsinkelse.

Interkommunalt brannvesen Midt-Hedmark brann- og redningsvesen IKS har 11 brandstationer med lidt over 200 brandfolk. Kun den ene brandstation er døgnbemandet, mens de andre udelukkende har deltidsansatte brandfolk. Link: www.mhbr.no

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

7


frivill i g e i bered s kabet

BRANDVÆSEN · September 2012

Frivilliges indsats skal ikke begrænses Beredskabsforbundet og Landsklubben for Deltidsansatte er blevet enige om en hensigtserklæring, der beskriver arbejdsdelingen mellem ansatte og frivillige i beredskabet. Ifølge hensigtserklæringen skal frivillige være et supplement og en støtte for de øvrige personalegrupper, og frivillige skal ikke bemande slukningstog i det daglige beredskab Af Ole Borch, beredskabschef i Vejle Kommune

B

ladet Landklubben skriver nummer 2/2012 både under lederen og i bladet om hensigtserklæringen. Blandt

andet anfører formand Karsten Andersen sin skuffelse over, at FKB ikke har underskrevet erklæringen, hvilket Falck heller ikke har.

Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi 18% af bilpræmien retur.

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*.

*Det koster alm. sms-takst

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

8

I den forbindelse skriver Karsten Andersen bl.a., at der er svage beredskabsfaglige holdninger og, at nogle beredskabschefer har til hensigt at basere deres kommunes risikoprofil og dimensionering ud fra en økonomisk synsvinkel frem for en beredskabsfaglig vinkel. Retorikken hos Karsten Andersen undrer mig ikke. Ny holdning hos forbundet Det kan imidlertid undre mig, at Beredskabsforbundet har besluttet at indgå et samarbejde med Landsklubben med denne erklæring. Forbundet er de frivilliges foreningsmæssige ståsted og ikke en fagforening, og forbundet burde holde sig for god til at falde for fristelsen til et sådant samarbejde. Især er det tankevækkende, at forbundet nu har en sådan holdning efter utallige år, hvor forbundet har efterspurgt en stærk anvendelse af de frivillige. At landsklubben driver fagforeningspolitik, er forståeligt og helt legitimt, når i øvrigt argumentationen er baseret på saglige forhold.

Kommunens frivillige De frivillige har kontrakt med den enkelte kommune og er ikke Beredskabsforbundets frivillige. Alle får kompetencegivende uddannelser og en stærk vedligeholdelsesuddannelse i deres speciale. De kan udnyttes operativt, og nogle kommuner har da også frivillige som en integreret del af deres udrykningsberedskab, hvor de har meningsfulde opgaver. Der skal være plads til alle Hverken faggrupper, foreninger eller andre har eneret på opgaver i redningsberedskabet i Danmark. Der skal være en naturlig respekt for de enkelte gruppers arbejde, herunder naturligvis også for deltidsansattes arbejde. De er en vital og naturlig del af beredskabet i de kommuner, der har valgt deltidsløsninger. Men det kan og må ikke hindre, at den enkelte kommune kan anvende frivillige til sit operative beredskab med de forbehold, som uddannelse, mulighed for fremmøde og prioritering sætter – og naturligvis også med det forbehold, at de frivillige ikke må blive ”løntrykkere”. Derfor er det naturligt, at kommunerne anvender frivillige på opgaver, der sjældent forekommer, og det er en samfundsmæssigt hensigtsmæssigt måde at løse disse opgaver på. En sådan løsning er netop en ansvarlig løsning beredskabsfagligt og langt hen ad vejen også en sund økonomisk holdning. Jeg kan kun tilslutte mig FKBs holdning om ikke at sætte grænser for frivilliges deltagelse i redningsberedskabet, og jeg ser naturligvis frem til saglige og fleksible lokale drøftelser, der skal sikre kommunerne det bedste beredskab for pengene.


Efterå rets m øder

September 2012 · BRANDVÆSEN

Travlt efterår Redningsberedskabet er inviteret til en hel del møder i det kommende efterår Af Erik Weinreich

25. september Arbejdsmiljøkonference Arrangør: Brancheudvalget for Brand og Redning Sted: Nyborg Strand 27. september Høring om Brandsikkerheden i Danmark – bør vi opsætte nationale mål? Arrangør: Folketingets Forsvars udvalg og Brand Bevægelsen Sted: Landstingssalen på Christiansborg 1. oktober Temadag om fyrværkeri Arrangør: Sikkerhedsstyrelsen Sted: Ringsted

Mødet holdes både øst og vest for Storebælt

22. november Temadag om brandkampagner Arrangør: FKB

8. november Temadag om brandsikkerhed i almene boliger Arrangør: BrandBevægelsen Sted: Høje Taastrup 8.-9. november Studietur i forlængelse konferencen Den robuste kommune. Arrangør: Primo Danmark og FKB

3. oktober Temadag om fyrværkeri Arrangør: Sikkerhedsstyrelsen Sted: Vejle

Novemberdecember Temadag om fællesindkøb Arrangør: FKB (Tid og sted ikke fastlagt endnu)

9. oktober Orientering kom Frida, det digitale brandsyn, og fremvisning af en demoversion. Arrangør: FKB

5.-6. november og 13. december Kursus i beredskabsplanlægning – planlægning for fortsat drift. Arrangør: Beredskabsstyrelsen

Nøglebokse - med eller uden nøgler FORSIKRINGSGODKENDT Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen administration

9


komp leks st orbrand

BRANDVÆSEN · September 2012

Absolut en

ekstraordinær hændelse Indsats med en stram ledelse, mange interessenter og skærpet beredskab Af Erik Weinreich Søndag den 12. august kl. 11.39 Alarmmelding om brand på Avedøreværket. Større indsats indledes. Oprettelse af kommandostade, KST. Mandag den 13. august Ledelses- og kommunikationsmodulet, LKM, rekvireres fra Beredskabsstyrelsen Sjælland til brug for KST.

Foto: FOTdanmark Ortofoto/Hvidovre Kommune.

Hver dag kl. 10.00 Overordnet, strategisk koordinationsgruppemøde i KST. Faste deltagere: • Politiinspektør Michael Kristiansen, Københavns Vestegns Politi, er koordinerende mødeleder • Viceberedskabschef Peter Dræbye er operationsansvarlig på vegne af Hvidovre Kommune. • Indsatsleder Politi • Indsatsleder Brand • Kraftværkschef Niels Christian Kjær, DONG

• Beredskabsstyrelsen • Kemisk Beredskab Ad hoc deltog forskellige ressourcepersoner fra bl.a.: • BMS kraner • AGA gas • DTU, professor, ekspert i betonkonstruktioner • Forsikringsselskab Tirsdag den 14. august Kemisk beredskab tilkaldes for hver halve time at tage målinger for ilt, kulilte og temperatur i pillelagrene. Fredag den 24. august kl. 14.30 Branden i det lille højlager er slukket, og de sidste træpiller er kørt ud. Taktisk debriefing for alle interessenter. Skadestedet overgår til forstærket normaltømning af det store højlager. Tømningen ventes at tage fire uger.

1 6

3 2

5

KST nedlægges. Det forventes, at der kan opstå brande i de træpiller, der er kørt ud i miler. En forstærket beredskabsplan for Avedøreværket træder i kraft, at alarmer herfra vil betyde afsendelse af to indsatsledere, to slukningstog, Beredskabsstyrelsen Sjælland. Efter 24. august Brandvæsnet er to gange tilkaldt for slukning af brande i træpille-milerne. Fremtid Evaluering af indsatsen på Avedøreværket samt mulighed for at forebygge lignende brande i fremtiden. Orientering Omfanget af branden med alle dens risici, herunder også for forsyningssikkerheden, har betydet, at såvel forsvarsministeren som energiministeren har været orienteret.

1

Det store højlager er over 60 meter i diameter og rummer 100.000 m3.

2

Det lille højlager på 45.000 m3 er helt ødelagt.

3

To store planlagre på hver 28.000 m3.

4 5

Omkast (trafikknudepunkt) for transportbånd. Beskyttet af gnistdetekteringssystem, snifferanlæg og sprinkler.

6

400 meter delvis underjordisk transportbånd fra træpillelagre til selve kraftværket.

4

10


komp leks s to rbrand

September 2012 · BRANDVÆSEN

Alt imens dozere kørte træpiller ud fra det lille højlager, sørgede værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen for at pøse vand på de brændende lommer, der til stadighed dukkede op.

Måske den mest komplekse indsats i mange år En giftig cocktail af mange risici komplicerede indsatsen på Avedøreværket. Men det kunne have været meget værre Af Erik Weinreich

E

n af de senere års mest komplekse indsatser i Danmark i forhold til rigtig mange risici er gået ubemærket hen over de fleste. Branden på Avedøreværket var hverken banal eller hurtigt slukket, og både risiko, indsats og skade kunne være blevet langt værre, hvis vejret havde været en modspiller i stedet for medspiller. Konsekvenserne af en tilsvarende hændelse midt i en snestorm kunne have været katastrofale.

Heldigvis har det fortrinsvis været tørvejr uden meget blæst. Søndag middag den 12. august opdagede nogle medarbejdere på Avedøreværket i Københavns vestegn røg fra et transportbånd med træpiller i 30 meters højde. De slog øjeblikkelig alarm til 112, og alarmcentralen sendte straks to slukningstog fra Vestegnens Brandvæsen. En “banal” brand i lidt træpiller lyder ikke af meget, men banaliteten blev

hurtigt pillet væk og erstattet af det ene risikomoment efter det andet: Det havde man ikke forudset Transportbåndet forbandt nogle gigantiske lagre, hvoraf det største er 50 meter højt, rummer 100.000 kubikmeter og er et af de største af sin slags i verden. Under projekteringen var den største bekymring selvantændelse inde i lageret, og vigtigste beredskab var derfor et stort lager af inert gas,

11


komp leks st orbrand

som kunne pumpes ind i tanken og fortrænge ilten. Ingen havde imidlertid forestillet sig, at ilden kunne komme oppefra via transportbåndet, der kommer med friske træpiller fra en stadig strøm af skibe. Det gjorde det også den 12. august. Ingen særlig brandsikring Transportbåndet var et gummibånd i en ti meter bred, overdækket konstruktion, der benyttes overalt i verden, fx i Rotterdam, hvor der er enorme modtager-faciliteter til træpiller efter samme princip. Båndet førte direkte ind i toppen af de runde højlagre, der næppe kan kaldes siloer, selv om de er runde. Når der ikke transporteres piller til lagret, lukker et spjæld i toppen af siloen, men spjældet har ikke konstruktion som en branddør, og da branden blev opdaget, kan båndet allerede have sendt brændende træpiller ind i toppen af lageret. Under alle omstændigheder lykkedes det ikke at begrænse ilden til træpillerne på transportbåndet. Risiko for eksplosion Enhver indsats skulle nu nøje overvejes i forhold til eksplosionsfare. Selv om der kun var ild i toppen af det lille højlager, udgjorde slukningen en særlig risiko. Vand på et ulmende bjerg af træpiller kunne hvirvle masser af træstøv op i luften med efterfølgende risiko for, at det antændtes til en kæmpe støvgas-eksplosion. Følgerne ville være uoverskuelige, og de tykke betonvægge ville ikke kunne modstå trykket. En sådan eksplosion i det store højlager ville muligvis endda kunne skade selve kraftværket 400 meter væk. Ikke ild i det store lager - næsten Heldigvis blev træpillerne den dag kørt ind i det lille højlager på 45.000 kubikmeter, og ud over et forsøg på at slukke

Containere med grus skal afbøde trykket fra et muligt kollaps i det lille højlager. Størrelsesforholdet fremgår af de overdækkede transportbånd, der er ti meter brede.

12

BRANDVÆSEN · September 2012


September 2012 · BRANDVÆSEN

komp leks s to rbrand

Vand på et ulmende bjerg af træpiller kunne hvirvle masser af træstøv op i luften med efterfølgende risiko for, at det antændtes til en kæmpe støvgaseksplosion. Følgerne ville være uoverskuelige, og de tykke betonvægge ville ikke kunne modstå trykket.

13


komp leks st orbrand

ilden på transportbåndet i 30 meters højde, blev der sat alt ind på at holde ilden ude af det store lager, der er mindre end to år gammelt. Det lykkedes – næsten. Ved en inspektion blev der i toppen af siloen opdaget glødende områder, som det lykkedes at slukke med forholdsvis små mængder vand. Kraftværket og dermed forsyningssikkerheden var dermed ikke truet. Farligt vand Vand ville også kunne starte en bioproces, så træpillerne begyndte at varme og selvantænde steder, der ikke allerede brændte. Samtidig har vand en særdeles uheldig virkning på træpiller. Hvis de tørre træpiller får vand nok, kan de udvide sig til det femdobbelte. Det kunne presse siderne ud, så hele lagerkonstruktionen kollapsede. Varme svækker beton Det “lille” højlager på 45.000 kubikmeter stod ikke til at redde, og efterhånden som ilden langsomt åd sig ned i træpillerne, ville den kraftige varme svække betonvæggene. Tilmed vil betonens styrke forringes i op til en uge efter, at den er kølet ned,

BRANDVÆSEN · September 2012

og risikoen for en kollaps af bygningen var ikke kun teoretisk. Eneste udvej var hurtigst muligt at tømme lageret nedefra med dozere og lægge træpillerne udenfor i nogle store miler. Ti mand fra beredskabsstyrelsen oversprøjtede samtidig træpillerne med vand fra to vandkanoner og tre C-rør. Gassen er ikke giftig, men … Værkets eget lager af inert gasser – nitrogen og CO2 – blev hurtigt brugt op i den første, forebyggende indsats, og nye forsyninger skulle hentes i tankvogne fra bl.a. Sverige. Gasserne er ikke en naturlig del af atmosfærisk luft og ikke i sig selv giftige, men et stort udslip i et lukket rum ville øjeblikkelig “opsuge” al ilt, så mennesker blev kvalt. Det betød, at transporten over – og især under – Øresund skulle foregå om natten, hvor tunnelen kunne lukkes af for anden trafik. Med andre ord en særlig logistikopgave med inddragelse af politiet. DONG krav skulle overholdes DONG er kendt for sin fokus på sikker-

hed, og selv om brandfolk og andre udefra kommer for at hjælpe med en indsats og har sikkerhed i rygraden, skal DONGs egne sikkerhedskrav opfyldes. Brandfolk er vant til hjelme og sikkerhedssko, men på Avedøreværket er sikkerhedsbriller også et standardkrav til alle uden undtagelse, så dem blev der udleveret masser af. Dog måtte der de allerførste dage ses bort fra DONGs krav til et særligt sikkerhedskursus for enhver, der kommer ind på værket. Hvordan kommer man væk? Avedøreværket ligger i det sydøstlige hjørne af Avedøre Holme og ud mod Køge Bugt. Værket hører under Seveso-II direktiver, fordi det har et lager på 80 tons ammoniak, der benyttes til røgrensning. DONG har derfor skarpe beredskabsplaner til brug i tilfælde af et ammoniakuheld, og de blev nu omskrevet til en interimistisk varslingsprocedure og særlig evakueringsplan, hvis et eventuelt ammoniakudslip skulle drive over indsatsområdet. Planen indeholdt bl.a. evakuering med redningsbåde fra værkets havnekaj.

Beredskab fra hele landet deltog i slukningen Lang indsats med store styrker fra alle niveauer af beredskabet. Gnidningsfrit samarbejde, klare aftaler og entydig ledelse sikrede en god indsats Af Erik Weinreich

A

lle niveauer i redningsberedskabet – og lidt til – har været med i indsatsen på Avedøre-

værket. Den akutte indsats varede to uger, hvor branden krævede et usædvanligt forbrug af materiel og folk og pressede beredskabet til det yderste.

14

Allerede det første døgn voksede styrken til et halvt hundrede mand fordelt på egentlige brandfolk, folk fra Beredskabsstyrelsen, DONGs egne folk og en særlig styrke af kranfolk m.v. fra flere entreprenører. Til tider holdt en ambulance standby på værket, og naturligvis var politiet på stedet både

ledelsesmæssigt, til at sørge for afspærring og ikke mindst til at eskortere tankvogne med inert gasser. De første par uger var styrken på minimum 25 beredskabsfolk i døgndrift og i perioder op til 60 mand. Alene Beredskabsstyrelsen har opgjort sin del til 8.500 mandetimer de


komp leks s to rbrand

September 2012 · BRANDVÆSEN

Det var en helt speciel udfordring med vandkanoner i 30 meters højde at slukke de brændende træpiller på transportbåndet, inden de nåede toppen af det store højlager. Operationen lykkedes. Foto: Københavns Vestegns Politi.

første to uger. Det er så stor en indsats, at alle styrelsens centre på skift har leveret mandskab for ikke at tappe de enkelte helt for energi. Hele Storkøbenhavn er med De to slukningstog fra Vestegnens Brandvæsen, der blev sat ind ved førsteindsatsen, blev hurtigt supple-

ret med yderligere to slukningstog fra Københavns Brandvæsen, samt af et slukningstog fra Beredskabsstyrelsens center i Næstved. Støttepunkt Greve sørgede for lys, og styrelsens Frivilligcenter i Hedehusene stod for forplejning, når DONGs egen kantine havde lukket. De 3-4 drejestiger, der har været i brug, kom både fra Vestegnens Brand-

Ros til samarbejdet Alle deltagere i indsatsen på Avedøreværket roser samarbejdet mellem de forskellige beredskaber såvel som de private entreprenører, der blev tilkaldt. Resultatet skyldes både en høj grad af professionalisme hos alle og en entydig fordeling af ansvar og opgaver.

væsen og fra forskellige brandvæsner i Storkøbenhavn. Her har kommunerne en fælles aftale om at hjælpe hinanden uden bagefter at sende en regning. Dette er ikke uvæsentligt for de fem kommuner bag Vestegnens Brandvæsen, heriblandt Hvidovre, der ikke risikerer efterfølgende at få en stor regning for hjælpen udefra. Når sidste glød er slukket Ved visse indsatser kan redningsberedskabet skrive en regning for fx oprydning, og for ikke bagefter at skulle diskutere, om og hvornår beredskaberne ville kunne sende en regning, er der tidligt i indsatsen lavet en klar aftale med DONG og selskabets forsikringsselskab: Brandvæsnerne har en forpligtelse til at slukke, og det er gratis for DONG, men i det øjeblik den sidste glød er slukket, vil en indsats blive betragtet som

15


komp leks st orbrand

BRANDVÆSEN · September 2012

Branden kan være opstået, fordi et leje på transportbåndet er brændt varmt. Branden har fuldstændig deformeret konstruktionen med transportbåndet, som BMS her er ved at gøre klar til at pille ned.

afhjælpende med mulighed for at sende regningen videre. Det daglige beredskab kan ikke lukke - Ved så store indsatser er uvurderligt, at indsatslederen på stedet ikke selv skal kontakte kolleger og entreprenører hver gang, der er behov for hjælp. Hele den del har alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen klaret yderst professionelt, lyder det fra viceberedskabschef Peter Dræbye i Hvidovre. - Det er også alarmcentralen, der har disponeret køretøjer og sørget for, at Vestegnens fem kommuner stadig kunne få slukket brande og reddet fastklemte mennesker ud af havarerede biler, selv om Avedøreværket krævede alt det lokale mandskab. - Hele det daglige beredskab skal jo stadig fungere, når vi har en kæmpe-

16

indsats. Ja, vi skal kunne klare flere store indsatser samtidig, siger Peter Dræbye, der på det nærmeste har boet på

Avedøreværket i flere uger og kun har været hjemme for at sove nogle få timer om natten.

Ledelsen ligger fast Uanset hvor mange niveauer af beredskabet, der deltager i en indsats, ligger ansvaret for brand og redning alene hos den vagthavende indsatsleder. Denne ansvarsfordeling kan ikke diskuteres, understreger viceberedskabschef Peter Dræbye fra Hvidovre. Den 12. august var Rødovres viceberedskabschef, Horst Gregor Nielsen, vagthavende indsatsleder i Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund og Brøndby. Bagvagten lå hos beredskabschef Peter Seloy, Albertslund. Det var derfor alene de to, der havde ansvaret for førsteindsatsen.


komp leks s to rbrand

September 2012 · BRANDVÆSEN

To BMS-kraner, hver med en kapacitet på 500 tons og en bomhøjde på op til 158 meter løftede “hatten” af det lille højlager. Foto: Peter Dræbye.

Det helt store isenkram BMS havde kranerne til at løfte opgaven Af Erik Weinreich

K

reativiteten kom i højsædet, da BMS blev tilkaldt til Avedøreværket for at assistere beredskabet. Når udfordringerne blev formuleret, lød det gang på gang fra BMS-folkene: Det klarer vi. Og det gjorde de, lyder det imponeret fra viceberedskabschef Peter Dræbye. BMS havde både værktøjet og ideerne. Container-mur Da det lille højlager stod i fare for at

Sammenlagt har BMS brugt 2.800 maskintimer på Avedøreværket, men det er mange flere mandetimer, for en del udstyr kræver tre mand til betjening. kollapse ned over værdifuldt udstyr, der ikke kunne flyttes, byggede BMS en

beskyttelse af containere, overdækket med stålplader, og en tilsvarende stjernemur blev bygget halvvejs rundt om den runde lagerbygning. Denne idé var tidligere afprøvet i mindre udstrækning, da to højhuse i Rødovre skulle sprænges bort, og Rødovres viceberedskabschef, Horst Gregor Nielsen, var netop en af indsatslederne på Avedørebranden. Til de to opgaver skaffede BMS 166 containere med hver 10 tons grus i fra City Container. Alle blev leveret inden

17


komp leks st orbrand

BRANDVÆSEN · September 2012

Kreativitet har altid været en styrke for regionschef Kim Hvolbøl fra BMS, og så hjalp det, at han som barn har leget med legoklodser, mener han. Her er klodserne bare sammensvejste containere med et påsvejst ståldæk til beskyttelse af teknisk udstyr. Foto: Peter Dræbye.

for ni timer og herefter løbende stillet op med 3-4 kraner. Containerne blev svejst sammen og derefter påsvejst 280 tons HEB stålprofiler som forskalling. Øverst blev lagt 450 køreplader, som ligeledes blev svejst sammen med 50 % overlæg som tag og sider. Hele konstruktionen var beregnet til at kunne tåle nedfaldne genstande på 600 kg pr. kvm. Tusindvis af timer Alene de fem første dage havde BMS 22 mand på opgaven, samt en ingeniør til at lave beregninger af vægte på de forskellige effekter, tage, transportbånd m.m. der skulle støttes af og nedskæres. Sammenlagt har BMS brugt 2.800 maskintimer på Avedøreværket, anslår regionschef Kim Hvolbøl, men det er mange flere mandetimer, for en del udstyr kræver tre mand til betjening. Dertil kommer et endnu ukendt antal timer fra underleverandører.

18

7 mobilkraner + det løse Gennem forløbet har BMS haft følgende udstyr i brug på Avedøreværket: 1 stk. 300 tons mobilkran 2 stk. 500 tons mobilkraner 1 stk. 220 tons mobilkran 1 stk. 160 tons mobilkran 2 stk. 100 tons mobilkraner 2 stk. bæltekraner med krog og grap til udtagning af træpiller m.m. 1 stk. 220 tonsmeter lastbilkran 2 stk. 175 tonsmeter lastbilkraner 3 stk. 85 tonsmeter lastbilkraner 4 stk. kørepladebiler (jernpladeudlægning) ca. 600 plader 1 stk. 103 meter lift 1 stk. 70 meter lift 2 stk. 53 meter lifte 1 stk. 45 meter lift Dertil kommer store blokvogne efter behov for fjernelse af nedtagne genstande.


komp leks s to rbrand

September 2012 · BRANDVÆSEN

170 tons gas i døgnet Forebyggende indsats fra tankbiler i pendulfart Af Erik Weinreich

A

vedøreværkets lager af inert (inaktive) gasser holdt ikke ret længe, da først det store træpillelager skulle fyldes med gas som værn mod mulig brandspredning. Forbruget var hurtigt oppe på 170 tons gas i døgnet, og AGA, der er fast leverandør af gasser til DONG, kunne ikke nå at producere så meget på fabrikken i København. AGA måtte derfor supplere med nitrogen og CO2 fra fabrikken i Sverige. Tankvogne med 20-25 tons gas kørte nærmest i pendulfart til værket, og kom gassen fra Sverige, foregik transporten om natten, hvor Øresundstunnelen imens blev lukket af sikkerhedshensyn.

i det store højlager. Først da DONG fik tætnet lugerne, kom virkningen for alvor, fortæller kraftværkschef Niels Christian Kjær.

Lugerne i toppen af det store højlager, 50 meter over jorden, blev forseglet for at holde på de inaktive gasser. Den opgave klarede BMS.

Derefter er det lykkedes at holde temperaturen i lageret stabilt på kun 16-17 grader, vel at mærke efter målinger for hver meter i hele lagerets højde.

Stabil temperatur I begyndelsen var effekten af gasserne imidlertid begrænset. Højlageret var ikke 100 % tæt, og meget af gassen forsvandt ud gennem luger øverst

19


Pukkel p o p kata s tr o fen

Den usandsynlige virkelighed Af Erik Weinreich

BRANDVÆSEN · September 2012

Mens live-musikken bragede, fejede et ekstremt uvejr hen over området Ingen havde i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig det, der skete i den belgiske by Pukkelpop den 18. august 2011. Sandsynligheden for et sådant sammenfald af uheldige omstændigheder var lig nul. Alligevel blev det uvirkelige pludselig virkeligt: • I dagene 18.-21. august skulle Pukkelpop endnu en gang danne ramme om en gigantisk musikfestival i stil med Roskildefestivalen. Arrangørerne havde 25 års erfaring, og 60.000 unge var forsamlet for at høre musik fra otte scener. Langt de fleste boede på to midlertidige campingpladser i umiddelbar nærhed med plads til 50.000. • Solen bagede over området og fik hen ad eftermiddagen en fugtig, varm luft til at stige op. Kold luft blev presset ned og dannede turbulens. • Mørke skyer trak sammen, og pludselig kl. 18.10, mens live-musikken bragede, fejede et ekstremt uvejr hen over området i et bælte på blot 100 meter. • I løbet af 20 minutter skabte torden, lyn, 36 mm regn, hagl på op til 3 cm i diameter og vindhastigheder på op til 170 km/timen et uvirkeligt kaos. • 20 meter høje træer væltede. Scener blev revet fra hinanden, og campingtelte hvirvlet rundt. Området lignede en slagmark. • 5 mennesker omkom, 133 blev kvæstet og yderligere 200 blev efterfølgende behandlet for mindre skader.

Orkanen fejede ind over området i et 100 meter bredt bælte. Myndighederne modtog over 300 alarmopkald uden for festivalområdet.

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

20


Pu kkelp op katast rofen

September 2012 · BRANDVÆSEN

Sociale medier er uvurderlige i krisekommunikation Myndighederne skal lære at bruge Twitter og Facebook i det daglige, så den kan det ved katastrofer. Kraftig opfordring fra brandchefen i Antwerpen efter festival-katastrofe i Belgien sidste sommer Af Erik Weinreich

D

en vigtigste læring fra katastrofen i Pukkelpop sidste sommer gjaldt noget så simpelt som brugen af sociale medier. Pukkelpop var ganske enkelt den første store hændelse, hvor Twitter og Facebook fuldstændig dominerede kommunikationen – vel at mærke uden at beredskabet var forberedt på det eller selv i stand til at deltage aktivt. På FKBs årsmøde gav Chris Addiers, chef for Antwerpen Brand og Redning, sine danske kolleger en dramatisk præsentation af den utænkelige hændelse i Pukkelpop, og han sluttede af med

en kraftig anbefaling af at indtænke sociale medier i det daglige beredskab. Orkan af meddelelser Hidtil har al krisekommunikation bestået i formelle meddelelser fra myndigheder til befolkningen og med en vis forsinkelse. Efter stormen i Pukkelpop kom en orkan af elektroniske meddelelser uden forsinkelse. Alt var her og nu. Først sms’er, så opkald på mobiltelefoner, fordi alle havde behov for at fortælle, at de havde det godt, eller ville spørge til andre, og som det tredje et hav af mms’er, fordi alle ville udveksle billeder og videoer med hinanden.

På dette års Pukkelpop Festival kunne arrangørerne løbende sende meddelelser til gæsterne via storskærme overalt på området. Både på skærmene og på Twitter ville man kunne give festival-deltagerne besked om, at pladsen skulle evakueres. Men hvor evakuerer man 60.000 mennesker hen, spurgte Chris Addiers.

Den enorme brug af Twitter var en øjenåbner for de belgiske myndigheder. Mens almindelig krisehåndtering alene kan bekræfte eller afkræfte rygter og kan give følelsesmæssige reaktioner med hensyn til vrede, sorg, frygt og håb, så er de sociale medier oplagte muligheder for to-vejs krisekommunikation mellem myndigheder, medier og borgere. Fantastisk værktøj Sociale medier er ganske enkelt unikke redskaber i krisehåndtering. Brugt den rigtige måde kan de give krisestaben et hurtigt overblik over situationen, ikke alene på skrift men også i data, billeder og video. Oplysningerne skal så evalueres i forhold til troværdighed om den enkelte hændelse, men der er ingen tvivl om, at tweets om ulykker er langt mere end rygter, understregede Chris Addiers, der forestillede sig en intelligent, elektronisk behandling af informationer fra sociale medier for at få et hurtigere overblik over naturkatastrofer og andre store hændelser. På den måde vil befolkningen indgå som en både naturlig og væsentlig del af enhver krisehåndtering. Sociale medier må ikke ignoreres - Selv om man ikke er vant til at bruge de sociale medier, skal man som brandchef være bevidst om deres betydning, og det kan true hele organisationen, hvis man bare ignorerer dem, sagde Chris Addiers. På baggrund af erfaringerne fra 2011 var han derfor meget klar i sin anbefaling:

21


Pukkel p o p kata s tr o fen

Twitcident IEt helt nyt begreb er på vej inden for sociale medier, Twitcident. Det betegner en lokal begivenhed, der genererer en storm af elektroniske meddelelser på fx Twitter. Ud fra, hvor de mange meddelelser bliver sendt, kan man placere hændelse, og med en elektronisk filtrering af indholdet vil myndighederne også hurtigt kunne danne sig et billede af, hvad der foregår.

•B  eredskabet bør bruge sociale medier til daglig •B  eredskabet bør overvåge sociale medier fra den allerførste minut af hændelse •B  eredskabet bør kommunikere gennem de sociale medier så hurtigt som muligt •S  ociale medier bør betragtes som en værdifuld informationskilde og som det bedste værn mod rygter •B  eredskabet bør bruge alle de nye informationskilder som grundlag for beslutninger •B  eredskabet bør integrere befolkningen i krisehåndtering •B  eredskabet bør have en centralt placeret medarbejder på operationelt niveau til at indsamle informationer og overvåge udviklingen under kritiske hændelser. Festival 2012 Allerede til dette års Pukkelpop festival var de belgiske myndigheder klar med en revideret beredskabsplan, hvor sikkerheden havde fået en kraftig justering. Bl.a. indførtes en særlig sikkerhedsprocedure ved vindhastigheder over 72 km/timen. Storskærme overalt på festivalområdet viste løbende vejrmeldinger, forklarede flugtruter og meget andet.

22

BRANDVÆSEN · September 2012

Meteorolog på døgnvagt I år var mobilnettet udbygget til at kunne klare 10 mio. sms’er i timen. Sikkerheden strammet meget på Pukkelpop 2012 Af Erik Weinreich

U

d over betydningen af sociale medier viste katastrofen i Pukkelpop, hvordan ekstreme vejrsituationer er en trussel, man skal tage alvorligt, og fremover bør et vejr-beredskab være en naturlig del af store, udendørs arrangementer, lød det fra brandchef Chris Addiers. Ved Pukkelpop festivalen 2012 var en uddannet meteorolog på stedet under hele arrangementet. Et alternativ havde været en aftale med en meteorolog om at følge vejret i området, samt en fast telefonisk kontakt. I 2012 indførtes desuden skærpede krav til både kvalitet og forankring af de store telte, og de lette partytelte blev forbudt. Overnatningen er nu fordelt på flere campingpladser med langt større afstand mellem teltene end tidligere. Det er

sket både af sikkerhedshensyn og fordi, pladsmangel giver aggressive følelser, forklarede Chris Addiers. Stort sammenhold Både hændelsen i Pukkelpop og andre hændelser har vist en stor hjælpsomhed, og solidaritet er ikke uden betydning, når man skal håndtere katastrofer, sagde Chris Addiers. Det gælder både rent fysisk, at vi som mennesker naturligt sympatiserer med dem, vi står ved siden af, og i forhold til at bruge de sociale medier, forklarede han. Jeg-er-ok app Katastrofen sidste år førte endvidere til udvikling af en særlig app til mobiltelefoner. Dens eneste funktion var at

Det var ikke påtaget dramatik, da brandchef Chris Addiers fortalte om en altødelæggende storm, der knuste musikfestivalen i Pukkelpop. Situationen var kritisk. Foto: Larsen & Partnere.


Pu kkelp op katast rofen

September 2012 · BRANDVÆSEN

Store popler væltede som tændstikker. I dag er også de tilbageblevne popler fældet og erstattet med lindetræer, der har et langt større rodnet.

meddele andre, at man har det godt. En slags jeg-er-ok app, som man hurtigt kan sende. Og hvis området skulle blive ramt af en ny katastrofe, var mobilnettet denne gang udbygget til at kunne håndtere 10 mio. sms’er i timen, lige som 3Gnettet fik doblet sin kapacitet, og der var indført gratis Wi-Fi med tre hotspots. Nærmeste sygehus er ikke altid det rigtige Ved enhver katastrofe er det en naturlig reaktion at køre tilskadekomne til

nærmeste sygehus, således også ved Pukkelpop 2011, hvor nærmeste sygehus 6 km væk modtog 53 sårede. Alle de hårdest kvæstede blev kørt til og behandlet på sygehuse inden for 22 km. 20 sårede blev imidlertid kørt i bus til sygehuse, der lå 48 og 58 fra katastrofeområdet. Samlet medvirkede 60 ambulancer og en masse privatbiler ved transport af de kvæstede. Hele redningsarbejdet foregik stort set gnidningsfrit. Her viste mange års planlægning samt det væsentlige, at

redningsfolkene kendte hinanden, deres værdi, sagde brandchef Chris Addiers i sit foredrag. Derimod nåede redningsfolkene ikke mentalt at følge med. Skiftet fra almindeligt beredskab til katastrofealarm var så pludseligt, at de ikke havde tid til at opbygge et beskyttende, mentalt skjold. Med andre ord kom redningsfolkene ikke kun udefra og ind for at redde. De skulle håndtere krisen som alle andre og blev da også efterfølgende tilbudt krisehjælp over lang tid.

23


fkb å r s m ø de 20 1 2

BRANDVÆSEN · September 2012

Forrygende årsmøde Største udstilling. Entusiasme. Stemning. Og godt vejr Af Erik Weinreich

F

redericia høstede stor ros for sit værtskab for FKBs årsmøde 2012. Flotte faciliteter og professionelle folk i Messe C sørgede for de ydre rammer, og udstillere på brandpunkter og beredskabsfolk fra hele landet fyldte rammerne ud. Ekstra fint var det, at Messe C bare er stor nok. Her var ingen begrænsninger i antal eller størrelse af brandpunkter, og ikke mindst var afsat ekstra plads mellem brandpunkterne. Dermed blev

24

årets udstilling arealmæssigt den største nogensinde på et årsmøde. Stemningen på brandpunkterne var ikke præget af krisen. Tværtimod blev der præsenteret masser af smarte og kreative løsninger.

En gang om året mødes hele det danske beredskab og alle leverandører. På årsmødet udveksler fagfolk ideer og holdninger i spændende omgivelser.

Fotos fra årsmødet Billederne fra FKBs årsmøde i Fredericia er taget af fotograf Jens Nielsen.


fkb å rs møde 2012

September 2012 · BRANDVÆSEN

Kontorchef Pernille Langeberg overbragte ministerens glæde ved at have redningsberedskabet i sit resort. Her handler succeshistorier om at redde liv, hvor det i Forsvaret ofte gælder det modsatte, sagde hun på vegne af forsvarsminister Nick Hækkerup.

Deloitte er blevet bedt om at opstille en alternativ struktur Alle bolde er i luften ved budgetanalysen af redningsberedskabet Af Erik Weinreich

K

ontorchef Pernille Langeberg fra Forsvarsministeriet løftede på FKBs årsmøde en flig af det store hemmelighedskræmmeri omkring regeringens budgetanalyse af det samlede beredskab. I sidste øjeblik havde forsvarsminister Nick Hækkerup meldt afbud, og Pernille Langeberg læste derfor ministerens tale op. Hun afslørede ikke, hvornår analysen vil være færdig ud over, at der kunne

Hovedentreprenør på budgetanalysen er Deloitte, der direkte er blevet bedt om at opstille en alternativ struktur for det danske redningsberedskab.

gå en måned eller mere. Indholdet holdt hun også tæt til kroppen, men hun understregede dog, at analysen ikke er udtryk for, at redningsberedskabet i Danmark sløser med pengene. Tværtimod. Analysen er opdelt i tre: Først kortlægningsdelen, der omfatter beredskabet og dets opgaver. Dernæst den egentlige budgetanalyse med beredskabets omkostningseffektivitet. Og til sidst et afsnit om, hvad der skal til fremover for at sikre et robust og fleksibelt redningsberedskab, der fortsat kan klare ekstraordinære hændelser. Dermed bliver budgetanalysen en del af forberedelsen til en ny politisk aftale for Beredskabsstyrelsen og dens opgaver i forhold til bl.a. de kommunale redningsberedskaber. Hovedentreprenør på budgetanalysen er Deloitte, der direkte er blevet bedt om at opstille en alternativ struktur for det danske redningsberedskab, fortalte Pernille Langeberg. Politikerne må så vægte, om vi har den rigtige struktur i Danmark, eller om der skal indføres en helt anden opgavefordeling mellem stat og kommuner. Og så er en tredje part ved at få en mere officiel rolle i beredskabet: Borgeren. Et effektivt, forsvarligt og tidssvarende beredskab vil kræve, at borgerne hjælper til, og myndighederne både skal og vil støtte borgernes selvhjulpenhed, hed det i ministerens oplæste tale. Den slags bliver ikke mindre vigtigt i forhold til naturskabte katastrofer, som også Danmark rammes af, og som Forsvarsministeriet er helt klar over vil kræve nye, afhjælpende foranstaltninger. Ministeriet er også klar over betydningen af kommunernes forebyggende arbejde, selv om det ikke er så synligt.

25


fkb å r s m ø de 20 1 2

BRANDVÆSEN · September 2012

Et effektivt brandvæsen har forankring i kommunen

En koordineret, tværgående kommunal forebyggelse med lokal forankring er en forudsætning for, at der kan etableres robuste kommuner og bymiljøer, sagde FKBs formand, Niels Mørup.

FKBs formand efterlyste synlighed om en national risikovurdering

standardiseringssamarbejde om samfundssikkerhed.

Af Erik Weinreich

Villig til forandring - Netop robusthed er et centralt begreb. Et robust samfund handler om en sammenhængende sikkerheds- og beredskabskultur, som ikke kan isoleres til redningsberedskab. Det vedrører hele måden, vi har organiseret det samlede samfunds beredskab på, understregede Niels Mørup. - Den eneste rigtige måde at påvirke udviklingen på er at være konstruktiv og finde løsninger. Og vi skal være klar til forandring, hvis det kræves af os, sagde han. - Derfor bør der være en forskningsbaseret vurdering af de statistikker, som vi indrapportere til. Et eksempel er branddøde over 80 år. I de kommende år bliver der flere og flere ældre, og vi bør

J

eg mener, at den kommunale forankring er essentiel for et effektivt brandvæsen. Det er evident, at hændelserne sker i kommunerne – hos den enkelte borger, i virksomhederne, på institutionen eller måske på vejnettet, og det giver en tryghed, at der rykkes ud fra nærområdet. - Den forebyggende indsats understøttes af, at det er en velkendt, kommunal enhed – måske endda den samme brandmand, der kommer ud på brandsyn år efter år. - Det danske samfund kan ikke være tjent med, at fremtidens beredskab

26

alene vurderes på baggrund af de hændelser, som det kommunale og statslige redningsberedskab hidtil har deltaget i. Eller i økonomien ved hidtidige indsatser. Dertil er de fremtidige udfordringer for store. Vurderingen kom fra Niels Mørup, da han på årsmødet som formand for FKB gav sin udlægning af beredskabets ansvar og placering her og nu. Han henviste lidt bekymret til, at der i Danmark ikke er ret meget synlighed omkring en EU-opfordring til at lave en national risikovurdering, eller FNs kampagne for at gøre byer mere robuste. Det samme gælder det europæiske


September 2012 · BRANDVÆSEN

OLIESUG®NU

have viden om hvorledes vi forebygger, således at statistikken kan ændres. - Vi skal alle være villige til at lade os evaluere, hvis vi har haft en stor hændelse, og det kan også være interessant med mellemrum at evaluere mindre og mere dagligdags hændelser, da en smartere løsning ved hyppigere hændelser ofte vil give stor effekt.

OLIESUG støver ikke i spredningen. OLIESUG suger 2,5 - 3 gange bedre end andre opsugningsmaterialer. OLIESUG er lettere at opsamle efter brug. OLIESUG 100% biologisk nedbrydning og 92% naturfibre (tang og cellulose) OLIESUG er ikke dyrere i brug end andre produkter. Hvis du vil vide mere eller prøve produktet så kontakt Peter Friis på 29 27 08 18 eller se mere på www.oliesug.nu

OLIESUG - DET MILJØRIGTIGE VALG 12541@EKSTRÖM

Mere uddannelse Også omkring den kommunale sagsbehandling skal brandvæsnerne være om sig, bemærkede Niels Mørup: - Det kan ikke hjælpe noget, at vi ikke er klædt lige så godt på som alle andre, der sidder og behandler sager, hvor borgere, institutioner og virksomheder er involveret. Det skal vi kunne håndtere samtidig med, at vi skal varetage alle de klassiske, operative og forbyggende opgaver. - Her kan vi med fordel se nærmere på, hvordan vore Nordiske kollegaer har sammensat uddannelser til medarbejdere på manuelt, leder og chefniveau. Niels Mørup havde store forventninger til, at den danske Ka0tastrofe- og Risikomanageruddannelsen vil give nogle dygtige, unge bachelorer, som vil kunne være grundstammen i opbygningen af kompetencer i brandvæsenerne i fremtiden. Første hold bliver færdige om et år. Niels Mørup benyttede også lejligheden til et pift for holdlederuddannelsen. Den trænger til et eftersyn ikke mindst på faglige og ledelsesmæssige kompetencer.

OLIESUG LET er et naturligt organisk produkt og den miljørigtige løsning til bekæmpelse af olieforurening på land.

OLIESUG ApS • Naverland 2, 16 sal • 2600 Glostrup Telefon 29 27 08 18 • www.oliesug.nu • info@oliesug.nu

TAK for besøget på messen! Kvalitet til rene netto priser! www.topparts.dk Send os en e-mail på: info@topparts.dk - med kontaktoplysninger og EAN nummer - så opretter vi dig som kunde.

TopPARTS www.topparts.dk

27


fkb å r s m ø de 20 1 2

BRANDVÆSEN · September 2012

Ingen robusthed uden øvelser Erfaringer fra Oslo i krisehåndtering. Husk beredskabsplanerne. Nyt indberetningssystem i 2013. Indsatsledere bør gennemføre overgangsuddannelsen tilfredsstillende. Beredskabsstyrelsens direktør gav sit syn på et robust beredskab Af Erik Weinreich

I

regeringsgrundlaget står, at Danmark fortsat skal have et robust og fleksibelt beredskab, og det fik Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, til på FKBs årsmøde at give sin udlægning af, hvad robusthed kræver af beredskabet. Robust betyder hårdfør og stærk, og et robust beredskab får man ikke uden en særlig indsats inden for forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering. Beredskabet har styr på den daglige drift og de almindelige hændelser, men direktøren udtrykte usikkerhed i forhold til ekstraordinære hændelser, og beredskabet mangler ganske enkelt ressourcer – både tid og penge – til øvelser. Han illustrerede nødvendigheden af øvelser således: - Tennisspilleren Bjørn Borg svarede engang en journalist, der syntes, at han vandt lige lovlig mange tenniskampe: Jo, jeg er heldig, og sjovt nok bliver jeg heldigere, desto mere jeg træner. Behov for forskning - Vi lever i en kompleks og omskiftelig verden, hvor udviklingen betyder, at der bliver stillet ændrede krav. Det, vi lærte i går, er ikke helt det samme som dét, vi skal kunne i dag – og i morgen er der nye krav, vi skal kunne opfylde, for at vi velforberedte kan møde udfordringerne, sagde Henning Thiesen. Han understregede, at det ikke er tilstrækkeligt blot at vedligeholde kompetencerne: - Den erfaringsbaserede udvikling af beredskabet har hidtil været den dominerende, men hvis vi skal kunne matche samfundets udvikling, er der behov for

28

at supplere med en forskningsbaseret udvikling af beredskabet, som skal gøre os klogere på forskellige sammenhænge inden for redningsberedskabet og katastrofearbejde. - Beredskabsstyrelsen undersøger derfor mulighederne for et samarbejde med blandt andet Københavns Universitet om et erhvervs-PhD forløb, der skal understøtte udviklingen af beredskabet i Danmark. Vi vil gerne sætte fokus på brugen af risikoanalyser i forbindelse med beredskabsplanlægning og krisestyring. Negativ anbefaling På den baggrund glædede Henning Thiesen sig over, at kravene til indsatsledere er skærpet, og at indsatsledere skal gennemgå en overgangsuddannelse for at nå samme kompetencer, som den nye uddannelse kræver, men … - De skærpede krav betyder også, at der ind imellem må sendes kursister hjem med en anbefaling om, at de ikke fungerer som indsatsledere, før de har gennemført den nye overgangsuddannelse med et tilfredsstillende resultat. - Selv om det kan være svært at håndtere de daglige opgaver, hvis en

De mange tilhørere fik besked om ikke at slække på øvelser, selv om kniber med ressourcerne. Til gengæld kan de hente hjælp til planlægningen på ”øvelsesforum.dk”. Snart kommer Beredskabsstyrelsen også med et uddannelsestilbud i planlægning.


fkb å rs møde 2012

September 2012 · BRANDVÆSEN

indsatsleder midlertidigt må træde ud af indsatsledervagten, så er det vores forventning, at I følger anbefalingen.

sagde Henning Thiesen og henviste til angrebene i Norge den 22. juli sidste år:

- Vi skal forvente det uventede Beredskabsplanlægning er central i forhold til, at beredskabet skal dimensioneres netop tilstrækkeligt til at kunne håndtere komplekse hændelser. - Udfordringen består i, at risikobilledet er mere komplekst end tidligere. Vi kan ikke forudse og forebygge alle hændelser. Der vil altid ske ekstraordinære hændelser med meget store konsekvenser, som vi ikke kan forudse. - I beredskabsplanlægningen skal vi derfor også forvente det uventede,

Alle har et særligt ansvar - Der kan drages klare paralleller mellem de erfaringer, som norske myndigheder har identificeret efter den 22. juli, og de udfordringer, som vi i Danmark står overfor, når det gælder krisestyring. - Erfaringerne fra Oslo viste blandt andet, at alle kan få en rolle i forbindelse med krisehåndtering. I Oslo Kommune var 46 ud af 52 forvaltninger aktiveret. Erfaringen viste også, at beredskabsaktørerne kan bruge krisekommunikation til at skabe tryghed.

- Krisekommunikation bør derfor opfattes som en operativ ressource i forhold til, at alle sektoransvarlige myndigheder har et særligt ansvar for at nå ud til borgerne med den relevante information. - Det haster med planerne Beredskabsstyrelsen hjælper gerne kommunerne med planer til at kunne håndtere kriser af enhver art, og Henning Thiesen kom med en klar op-fordring til de kommunale beredskabschefer om at benytte et tilbud fra Styrelsen om at gennemgå beredskabsplanerne ud fra en særlig skabelon. Den er udviklet til at kvalitetssikre de

29


fkb å r s m ø de 20 1 2

BRANDVÆSEN · September 2012

- Der er behov for mere fokus på de ekstraordinære hændelser og situationer, som desværre kan blive en realitet. Det drejer sig om hændelser, der kan være komplekse eller særligt langvarige – som vi for eksempel har set det i forbindelse med voldsomt vejr – og som blandt andet kan stille krav til ledelsesmæssige og logistiske forhold inden for redningsberedskabet, sagde Henning Thiesen i sin tale.

nering, og senest er de indberettede data blevet studeret grundigt i analysen af det samlede beredskab. - Beredskabsstyrelsen har besluttet at etablere et nyt indberetningssystem, der skal afløse Odin. Formålet er at gøre dataindsamlingen endnu mere målrettet og effektiv. - Vi ved, at kommunerne også har en række forventninger og ønsker til sådan et nyt system. Derfor vil vi – gennem FKB – inddrage kommunerne i arbejdet med at etablere den nye dataindsamling. Vi forventer, at det nye system kan tages i brug i løbet af 2013. Evaluering af skybrud Ud over erfaringer fra danske hændelser inddrages særlige hændelser fra udlandet også i danske evalueringer, Henning Thiesen kunne således fortælle, at den nationale operative stab, NOST’en, vil samle op på erfaringer fra terrorhændelserne den 22. juli i Norge - Endelig tænker jeg på evalueringsinstituttet, som på årsdagen har udgivet en redegørelse om erfaringerne fra skybruddet i Storkøbenhavn den 2. juli sidste år. Redegørelsen indeholder i alt 10 generelle læringspunkter, der retter sig mod alle, som kan blive involveret før, under og efter et større skybrud. Erfaringerne fra hændelsesforløbet er blandt andet, at ekstreme skybrud bør indgå som et fast element ved opstilling af overordnede risikobilleder.

generelle beredskabsplaner og identificere mangler eller svagheder i planerne. Thiesen benyttede også lejligheden til at minde om, at de reviderede dimensioneringsplaner skal være godkendt om mindre end halvandet år. Indtil nu har kun 48 kommuner indsendt deres planforslag til Beredskabsstyrelsen: - Få sat gang i processen og indsend planforslagene i god tid – lad være med at vente til sensommeren 2013. Tænk på din adfærd Henning Thiesen var glad for, at mange kommuner bakker op om kampagner om brandforebyggelse. Borgere bør indrette hjem og adfærd, så der ikke er unødig risiko for ulykker.

30

Tilsvarende med erhvervslivet, som Beredskabsstyrelsen er i god dialog med om bl.a. regulering af højlagre. Hele tiden udfordres myndigheder af teknologisk udvikling, herunder alternative energiformer som brint og el til biler, solceller på huse, naturgas til skibe, og biobrændsler som træpiller og bioethanol, nævnte han. Odin får en afløser Det fjerde element i Henning Thiesens robuste beredskab var evaluering: - Siden 2005 har I haft pligt til at indberette en række oplysninger om jeres udrykninger i Odin-systemet. Vi kan se, at I bruger disse data flittigt i planlægningen af den risikobaserede dimensio-

Ikke mere af alt Henning Thiesens bud på det robuste beredskab handlede ikke om ”mere af det hele”: - I stedet skal vi få endnu mere ud af de ressourcer, som vi i dag anvender på beredskab. - Det er her forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering for alvor kommer ind i billedet. Det er discipliner, som indgår i det robuste beredskab, og discipliner, som vi skal fortsætte med at udvikle og styrke – hver især – men ikke mindst i samarbejde med hinanden, så vi er en OL-medalje værdig. - For det er samarbejde og dialog mellem alle aktører på tværs af organisationer og sektorer, der får beredskabet til at hænge sammen, og som gør det robust, sluttede Beredskabsstyrelsens direktør.


fkb å rs møde 2012

September 2012 · BRANDVÆSEN

Afslapning og fest Kendskab til hinanden Af Erik Weinreich

meget nemmere at ringe til en, man har haft det godt og hyggeligt sammen med, end giver netværk. Netværk giver styrke til en, man bare finder på en tilfældig telefonliste, sagde han. Grundlaget for netværk skabes både KBs årsmøde er med til at på brandpunkterne i forhold til leveranopbygge et værdifuldt netværk dører og ved de festlige og kammeratfor det samlede redningsbelige sammenkomster om aftenen. Her redskab. Det er utrolig vigtig med både er der lejlighed til en hyggelig snak med formelle netværk og de mere uformelle sidemanden eller hen over bordet, og møder, som FKBs formand, Niels Mørup, lige så vigtigt til en god, fælles latter. udtrykte det. Det sidste sørgede Finn Nørbygaard - Når man netværker, udveksler for på festaftenen, hvor han gav den både man viden og skaber grundlag for, at som Prins Henrik og som ægtemanden, man i andre situationer kan trække på der skulle svare på, om hustruens bagdel den andens kompetencer. Det er ulig blev bredere af kjolens striber. Det ærlige svar om, at det snarere var bagdelen, der gjorde striberne brede, fremkaldte et mere morskab hos aftenens gæster Beredskabsfolk og leverandører har godt end angiveligt hos konen. af fælles morskab, og lige netop det sørgede Finn Nørbygaard for på festaftenen. Det er også netværk.

F

- Lidt racist er man vel altid Provokerende, sjov, satirisk og politisk ukorrekt dukke overrakte gavekort Af Erik Weinreich

F

KBs årsmødearrangør gennem 12 år, beredskabschef Sven Urban Hansen, Sorø, fik aftenens største overraskelse, da de politisk meget ukorrekte dukker, Princeton og Lucy the Slut, efter en duet på scenen sang direkte til ham, inden Lucy overrakte ham to billetter til Fredericia Teater. Billetterne var en anerkendelse af Sven Urbans kæmpe indsats for at udvikle årsmødet og gøre det til en god oplevelse for både beredskabsfolk og udstillere. Til april kan dukkerne opleves på Fredericia Teater i den satiriske musical Avenue Q, hvor skuespillere og dukker endevender alt fra arbejdsløshed til selve formålet med livet. Det hele i en opsætning ud fra, at det er utroligt, hvad man kan slippe af sted med at sige, når man har en dukke på armen. Fx en sang om, at vi jo alle er en lille smule racister...

Sven Urban Hansen var tydelig modtagelig for flirten fra den meget lyserøde natklubsangerinde Lucy the Slut. Optrinnet følges nøje af den tilsvarende gule Princeton yderst til højre.

31


fkb å r s m ø de 20 1 2

BRANDVÆSEN · September 2012

Grønland har fået sin første beredskabslov Stor interesse for at høre om det kolde land mod nord. Turisme og klimaændringer giver nye udfordringer Af Erik Weinreich

G

rønland fascinerer. Grønland er så meget anderledes end Danmark ikke mindst i kraft af sit klima og sin enorme størrelse. Der var da også fuldt hus på årsmødet, da Henriette Lynge Boller fra Tilsynet for brand og eksplosive stoffer under Grønlands Selvstyre fortalte om udfordringerne i det store land med den lille befolkning. Her bor under 57.000 mennesker i fire kommuner, hvoraf den største er på størrelse med Frankrig. Så sent som i 2010 fik Grønland sin første beredskabslov og også sin første beredskabsplan, der fordeler ansvaret med visse opgaver til det grønlandske selvstyre, andre opgaver til Danmark og en tredje gruppe opgaver til at blive løst af Grønland og Danmark i forening, fortalte Henriette Lynge Boller. Gråzone på havet De kommunale redningsberedskaber har bl.a. ansvaret for frigørelse, eftersøgninger, indkvartering, forplejning samt livredning på land og tre sømil ud i havet. Netop det sidste kan være lidt af en gråzone, fordi ingen umiddelbart ved, hvortil de tre sømil går. Udfordringerne for redning er en ganske speciel opgave i så enormt et land med mange små, spredte samfund uden vejforbindelse, sagde Henriette Lynge Boller.

Det er vanskeligt at fatte, hvor stor Grønland egentlig er. Som illustration havde Henriette Lynge Boller placeret Grønland hen over Europa.

32

Redningsberedskaberne har her et tæt samarbejde med bl.a. Arktisk Kommando, der leder søredningstjenesten med eftersøgning og redning af nødstedte fra skibe samt på eller under havoverfladen. Det gælder uanset, om indsatsen sker på havet, fra luften eller til lands. Desuden indgår Statens Luftsfartsvæsen flyveredningstjeneste ved eftersøgning og redning af nødstedte, og Havmiljøovervågningen står for bekæmpelse af forureningsulykker og -uheld i grønlandske farvande uden for de tre sømil.

Inatsisartutlov Lov om redningsberedskabet i Grønland og om brandog eksplosionsforebyggende foranstaltninger bliver revideret i 2012. Det ventes, at der indføres risikobaseret dimensionering for de kommunale redningsberedskaber. Desuden hjemtages kompetencen til at planlægge for krig og truende udsigt til krig.

Helt nye udfordringer Den lille befolkning skal også dele med klimaændringer, der for nylig resulterede i, at en traktor skyllede væk en brusende elv. Dertil kommer den øgede turisme både til lands og til havs, uden at landet har ressourcer til bare at indkvartere et større antal nødstedte, forklarede Henriette Lynge Boller. Hun ser nu frem til en stor øvelse, hvor den grønlandske beredskabskommission skal aktiveres.


fkb å rs møde 2012

September 2012 · BRANDVÆSEN

16 brandmænd pr. 1.000 indbyggere Øvelser på Grønland kan sagtens foregå på havisen Af Erik Weinreich

G

Knud Petersen fortalte, at de fire grønlandske kommuners i dag selv står for olieberedskab, fjeld- og søredning, frigørelse og brandsyn.

rønland må høre blandt de samfund i verden med flest brandmænd i forhold til indbyggertal. Samlet 895 brandfolk ud af 57.000 indbyggere. Det svarer til næsten 16 brandmænd pr. 1.000 indbyggere. Grønland har da også egen brandskole med grunduddannelse 1 og 2, samt Funktionsuddannelse Brand, fortalte beredskabschef Knud Petersen fra Nuuk i sin præsentation af Grønlands brandvæsner, der skal kunne meget andet end deres danske kolleger.

Øvelser kan lige så godt foregå på havisen som i fjeldet. Hver bygd skal således have et minimum af udstyr til at klare sig selv, når nu man kun kan nå frem pr. båd, og man ikke lige kan flyve fra den ene side af Grønland til den anden. Ofte kan det tage en uge at rejse fra vestkysten til østkysten af Grønland, fordi man måske skal mellemlande på Island og have andre stop undervejs, fortalte Knud Petersen.

Kampagnemedarbejder

med brandteknisk viden Har du lyst til at forebygge brand i Danmark, og kan du arbejde med projektledelse og brandtekniske sager? Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse søger en dygtig kommunikator med brandteknisk baggrund. Stillingen indeholder primært brandforebyggende kampagnearbejde, men også brandteknisk byggesagsbehandling og opgaver vedrørende reglerne for brandsyn. Interesseret? Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef Elsebeth Grinvalds, tlf. 45 90 62 00 eller chefkonsulent Mikael Nørgaard Gam, tlf. 45 90 62 02. Læs hele stillingsopslaget og mere om Beredskabsstyrelsen under Om os -> Job -> Ledige stillinger på www.brs.dk Ansøgningsfristen er mandag den 1. oktober 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 41. Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Tlf: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

33


fkb å r s m ø de 20 1 2

BRANDVÆSEN · September 2012

Stafetten bliver i Jylland Årsmøde i Aalborg og Aarhus Af Erik Weinreich

I

2013 holder FKB årsmøde i Aalborg. Beslutningen blev taget sidste år og bekræftet på dette års generalforsamling. Det synlige bevis for, hvor årsmødet skal holdes, er FKBs dirigentklokke, der er konstrueret af et strålerør i messing. I 55 år er strålerøret som en stafet givet videre til den kommende årsmøde-vært,

der har pligt til at have den stående fremme på sit kontor. Strålerøret blev da også behørigt overdraget til beredskabschef Jørgen Petersen i Aalborg. Aalborg har tidligere været vært for årsmødet i 1967, 1981, 2000 og 2009. Generalforsamlingen besluttede desuden, at årsmødet i 2014 skal holdes i Aarhus.

Årsmødevært for 2012, Kaj Petersen, Fredericia, overrakte FKBs dirigentklokke til årsmødevært for 2013, Jørgen Petersen, Aalborg.

FKBs generalforsamling gav bestyrelsen en flot opbakning til arbejdet. Samtidig var der enighed om et behov for, at beredskabscheferne mødes til et 12/12 m��de for at diskutere strategi og holdninger. Foto: Larsen & Partnere.

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

34

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56


fkb å rs møde 2012

September 2012 · BRANDVÆSEN

Genvalg til alle Samme bestyrelse og samme ansvarsfordeling Af Erik Weinreich

F

KBs generalforsamling genvalgte både formanden Niels Mørup og de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, Jacob Christensen,

Søren Ipsen, Ole Nedahl og Sven Urban Hansen. Valgene gælder normalt for to år, men valget af Søren Ipsen gælder denne

gang kun for et år. Det vil genoprette balancen, så der fremover vil være tre bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år. Som suppleant til bestyrelsen nyvalgtes beredskabschef Flemming Nygaard Jørgensen, Næstved, der også er formand i Kreds 4 Sjælland. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med uændret ansvarsfordeling i forhold til sidste år.

Hvor er de andre? Ny seniorklub mangler kontakt til tidligere A-medlemmer Af Erik Weinreich

F

KBs seniorklub blev under årsmødet i Fredericia en realitet, da 23 S-medlemmer i FKB deltog i den stiftende generalforsamling. Det svarer til en tredjedel af seniormedlemmerne, og nu vil den nye forening gerne have kontakt til resten. S-medlemmer er pensionerede Amedlemmer, og det giver en utilsigtet begrænsning, idet æresmedlemmer,

der ellers kan være tidligere A-medlemmer, ikke er omfattet. Problemet blev fremført af FKBs tidligere formand, Peter Staunstrup, der netop er æresmedlem, og den nye klub vil tage spørgsmålet op med FKBs bestyrelse. Seniorklubben vil ikke opkræve kontingent men regner med at kunne klare sig med tilskud fra FKB i lighed med kredsene, dvs. ved at søge om midler til de enkelte arrangementer.

Tidligere A-medlemmer, der ønsker at blive S-medlem, kan gøre dette ved at udfylde et skama på FKBs hjemmeside under ”kontakt”. Klubben får også sin egen side på FKBs hjemmeside, www.fkbnet.dk Klubbens første bestyrelse består af Formand T. K. Jensen, kasserer Frede Mortensen, sekretær Niels Hejslet, samt Leif Jensen og Hans Christian Høgh.

Uændret kontingent I forhold til kommunernes finansielle situation besluttede en enig generalforsamling at fortsætte med uændret kontingent for FKB i 2013:

A-medlemmer: 800 kr. B-medlemmer: 600 kr. C-medlemmer: 200 kr. S-medlemmer: 200 kr.

35


brand p u nkt er

BRANDVÆSEN · September 2012

Mere elektronisk beredskab Klimaændringer, bæredygtighed og finesser prægede årets brandpunkter Af Erik Weinreich

Årets brandpunkter havde også fokus på brandslukning, men rigtig mange af udstillerne viste udstyr, som er rettet mod helt andre opgaver, direkte eller indirekte, og som de færreste havde drømt om for ti år siden. Således kan elektronikken overtage rigtig mange opgaver inden for kommunikation, planlægning, beregning og logning. GIS-kort og GPS er pludselig blevet uundværlige. Nøjagtigheden og anvendelsesmulighederne øges år for år og er med til at spare på tid, mandskab og ressourcer.

Til gengæld vokser omfanget af redningsberedskabets opgaver, blandt andet på grund af klimaændringer. Beredskabsplaner og materiel skal kunne tage højde for oversvømmelser og ekstreme hændelser – og helst uden at påvirke naturen med kemikalier. Oven i skal befolkningen uddannes til at være mere selvhjulpen. På de følgende sider bringer vi et uddrag af de mange nyheder inden for uddannelse, indretning, personlig beskyttelse, måleudstyr, forebyggelse og meget andet.

Nyt materiale til hjelmen Og bedre pasform i HPS 7000 end i forgængeren Af Erik Weinreich

D

en tidligere hjelm var lavet af duroplast, og nu har Dräger præsenteret en ny model med både visir og briller, hvor det hele er lavet i et kompositmateriale. Vægten er den

samme, hjelmen er stærkere og pasformen er bedre, fortæller salgskonsulent Frank Rothmann. Desuden har hjelmen ingen faste begrænsninger i levetiden. Hjelmen forventes lanceret i 1. kvartal 2013.

Som noget nyt kan den nye brandhjelm leveres med en blank alu-overflade, demonstrerede Frank Rothmann.

36

På Drägers brandpunkt, hvor model HPS 7000 havde snigpremiere, havde besøgende lejlighed til at prøve hjelmen, der er lettere at indstille end den gamle model.


brandpunkt er

September 2012 · BRANDVÆSEN

Pumpen får ikke forstoppelse Beskyttet generator kan selv suge brændstof fra ekstern tank Af Erik Weinreich

T

o producenter af tysk kvalitet har gennem flere år haft et frugtbart samarbejde om en fælles leverance til tyske brandvæsner: Endress bygger en særlig sikret genera-

tor, der leverer strøm til kraftige Mastpumper. Et fornuftigt samarbejde, mener Dansk Bygningskontrol, der har taget begge dele til sig, så firmaet i tilfælde af

oversvømmede kældre og lignende kan levere en samlet pakke, der passer til skadens omfang. Den kompakte generator er forsynet med håndtag i hvert hjørne, så fire mand kan bære den det sidste stykke fra bilen til skadestedet, eller i hver fald i nærheden af skadestedet, for der må være 130 meter mellem generator og op til fire pumper. Generatoren opfylder den tyske DINnorm inden for sikkerhed og er bygget specielt til opgaven. Den er ekstra beskyttet mod støv og fugt, og tanken er placeret i bunden med påfyldning væk fra varme dele, så den kan fyldes, mens den kører, eller den kan selv suge brændstof fra fx en jerrycan, forklarede Olaf Huth på Dansk Bygningskontrols brandpunkt. Han er brandinspektør hos Hamburg Frivillige Brandværn i Eppendorf og kender generator og pumpe hjemmefra. Dykpumperne udmærker sig ved en usædvanlig lav sugehøjde, så der vil stå mindre end 10 mm vand tilbage efter en kælderoversvømmelse. Og pumpes der under barske forhold, er der ingen risiko for, at pumpen får forstoppelse af større, faste genstande. Afhængig af pumpens størrelse ryger genstande mellem 56 og 80 mm uden problemer gennem den, demonstrerede medejer af familiefirmaet Jens Mast.

Den klare slange i badekarret på DBs brandpunkt viser en af fordelene med Mast-pumpen: hele tennisbolde smutter igennem slangen, uden at pumpen stopper, og uden at boldene ødelægges. Her demonstreret for beredskabschef Birgitte Buskov fra Struer.

37


brand p u nkt er

BRANDVÆSEN · September 2012

Et smart hæve-sænkeskab kan spare brandmændene fra Høje Taastrup for tunge løft af frigørelsesmateriel ved ankomst til færdselsuheld med fastklemte. Nyheden gav berettiget opmærksomhed på FKBs årsmøde.

Brandgoe’ forslag til brandbil Brandmænd er ikke altid konservative. De kan godt tænke i ergonomi Af Erik Weinreich

D

a det fælles brandvæsen for Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk besluttede at udskifte vognparken, var beslutningen samtidig ikke nødvendigvis at købe standard-modeller. I stedet skulle en arbejdsgruppe, hvor også brandfolkene var repræsenteret, komme med forslag. En brainstorm førte hurtigt til en beslutning om at sætte ergonomi og arbejdsmiljø i højsædet, og resultatet blev nytænkninger ud over det sædvanlige: Hverken GKV Brandmateriel i Gråsten eller samarbejdspartneren Ziegler i Holland havde før hørt om at sænke et skab med tungt værktøj i stedet for at løfte værktøjet op til et skab, men hvorfor ikke? Det var faktisk en knaldgod idé, mente Ziegler og GKV, der tog ideen op. Brandmændene ønskede et skab, der kunne sænkes helt ned i terrænhøjde og stort nok til to sækkevogne med det tunge værktøj. Det har de fået, og skabet, der hæves og sænkes hydraulisk, kan løfte mindst 300 kg. Der er ligefrem tale om en teknologisk nyudvikling til en merpris på 125.000 kr. pr. skab.

38

AT kommer Brandmænd, der pådrager sig rygskader og må lade sig langtidssygemelde er ikke helt ukendt, og Arbejdstilsynet har derfor meldt sin ankomst til brandstationen i Høje Taastrup for at kigge nærmere på de nye brandsprøjter, der er bygget med fokus på ergonomi. Let og hurtigt - Jeg vil rose mandskabet for en rigtig god proces, hvor kreativiteten har været i højsædet, og hvor man ikke har skelet til, hvad man altid har gjort, siger beredskabschef Jan Bendtzen fra Ishøj. - Når vi kommer frem til et skadested, tipper vi hurtigt de to sækkevogne ud. Det er utrolig nemt, og det hele er fremme på et øjeblik. En mand

kan gå med en sækkevogn, og skal vi ud i uvejsomt terræn, kan værktøjet tages op og bæres, som vi gjorde tidligere. - På den anden side af sprøjten har vi tilsvarende pakket vores slangekurve med de tunge B-slanger på en vogn, som én mand ligeledes kan køre. Her bremsede økonomien imidlertid for endnu et hæve-sænkeskab, så denne vogn skal løftes af ved hjælp af et elektrisk hejseværk. - Generelt er placeringen af alt værktøj gået nøje igennem, så det, der benyttes oftest, er lettest at få ud, siger Jan Bendtzen. HT-slanger kan kobles En tredje nytænkning – i hvert fald på den fælles brandstation i Høje Taastrup – er tre højtryksslanger, der kan kobles sammen til en samlet HT-udlægning på 250 meter. Det giver en meget stor indsatsradius for HT, og den har været i brug flere gange. De to autosprøjter medbringer 2.500 liter vand og er opbygget med Ziegler pumpe og materielkasse på et Scania P280 chassis. Hver sprøjte har kostet ca. 3 mio. kr. inklusiv SINE-montering og materiel.


brandpunkt er

September 2012 · BRANDVÆSEN

Trænings-baby Førstehjælpspakke efter ønske Af Erik Weinreich

I

takt med, at kurser i førstehjælp, elementær brandslukning og lignende bliver en naturlig del af brandvæsnernes opgave, stiger behovet for såvel lærebøger og håndbøger som øvedukker og førstehjælpstasker.

Den side klarer Helpan, der pakker førstehjælpstasker præcis, som de enkelte brandvæsner og kommuner ønsker dem i forhold til hver institution. Undervisningsmaterialet omfatter træningsdukker i både voksen- og

Oliespild kan brændes Forurening kan håndteres på en miljøvenlig måde Af Erik Weinreich

babyudgave, hvor der ikke mindst er kommet fine tilbagemeldinger på sidstnævnte. Dertil flere lærebøger, hvor den første netop er kommet i en engelsk oversættelse, fordi der ikke fandtes tilsvarende på engelskl.

S

ammenlignet med kattegrus er der flere fordele ved at benytte et nyt materiale, oliesug, til opsamling af olie både fra land og fra vand, mener salgschef Peter Friis fra firmaet af samme navn i Glostrup. Først og fremmest er der tale om et naturprodukt – eller rettere af flere – for til brug på land er det fremstillet af tang, og til brug for olieopsamling på vandet er det fremstillet af træ. Begge dele er fuldstændig nedbrydelig i naturen, eller det kan sendes til forbrænding sammen med den olie, det har suget op, foreslår Peter Friis. Selve materialet er meget let med en sugeevne på op til mere end det dobbelte af sin egen vægt, og netop i forhold til, hvor meget olie, det kan opsamle, har det en fornuftig pris, fortæller han.

Oliesug fås både i pilleform i løs vægt til brug på land og syet ind i “slanger” i forskellige størrelser til brug for inddæmning og opsamling af olie fra vand. Det er et absolut miljøvenligt materiale, understreger Peter Friis.

39


brand p u nkt er

BRANDVÆSEN · September 2012

Sikker og enkel ISL-bil Selv i en by-kommune er firhjulstræk et væsentligt parameter Af Erik Weinreich

T

re krav var i højsædet, da Beredskab Gentofte skulle have en ny indsatsledervogn: Den skulle være så sikker og så enkel som muligt, og så skulle den kunne benyttes ved 95 % af alle indsatslederopgaver i kommunen. Sikkerheden gjaldt ikke kun valget af model. Indretningen var lige så vigtig, fortæller viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad, der var glad for at kunne vise resultatet frem på FKBs årsmøde. Her var bilen udlånt til brandpunktet for Københavns Brandvæsens Radioværksted, der har stået for indretningen. Men først modellen. Med udgangspunkt i voldsomme regnskyl, flere bump

på villaveje og besparelser på snerydningen var det svært at komme uden om en firhjulstrækker med høj undervogn. Valget faldt på en Volvo XC 60 D3, der ligeledes opfyldte de ydre sikkerhedskrav, og som tilmed var den billigste af de fire modeller fra første ”valgrunde”. Side-bordet, der blev indrettet i stedet for højre forsæde, måtte ikke udgøre en sikkerhedsrisiko i tilfælde af påkørsel fra siden. Det klarede Radioværkstedet ved både at lave et indhak i den øvre hylde og ved at lade bunden ligge beskyttet bag den høje kardantunnel. Enkelheden var vigtig. Der er tale om et kørende kontor og ikke en kommandocentral. Til sidst indholdet i bilen.

Hvor lidt kan vi nøjes med? spurgte Niels Christian Bøgvad sine kolleger i indsatsledelsen. Alt blev gennemgået nøje ud fra, hvornår det sidst havde været i brug. Både reservehjul, ekstra radioer og CO2 slukkeren blev sorteret fra. Resultatet er blevet et funktionelt køretøj med plads til digitale opslagsværk, samt personlig udrustning og det mest nødvendige værktøj gemt bag bagsæderne. Og så er bagsædet frit med plads til tre personer. Dette er ikke uvæsentligt, når Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner deles om indsatsledervagten. Så skal bilen kunne benyttes til alle mulige andre opgaver i beredskabsmæssig sammenhæng.

Værdikrav til Gentoftes nye inspektørvogn lød på robusthed, enkelhed og funktionalitet. Der er da heller ikke overflødige detaljer i resultatet fra Radioværkstedet.

40


brandpunkt er

September 2012 · BRANDVÆSEN

Neptune systemet kan tilsluttes både kablede og trådløse headsets, og med en ekstra antenne kan rækkevidden øges til 150 meter, så man kan tale sammen fra flere redningsbåde, fortæller Thomas Svenningsen.

Tydelig tale i ét headset Intercom specielt til brug i støjende og fugtige omgivelser Af Erik Weinreich

B

oat One i Fredensborg præsenterede på sit brandpunkt et kommunikationssystem, Neptune, der er specielt velegnet til blæst, fugt og forhold, hvor det kan være vanskeligt at høre. Selv under sejlads i en redningsbåd kan mandskabet tale tydeligt med hinanden, samt tydelig høre både VHF og SINE radioerne, fortalte Thomas Svenningsen. Typisk vil headsettet være bygget ind i en Gecko-hjelm, der har en oppustelig

inderliner, så den med et enkelt pust tilpasser sig den enkelte bruger og sluttet tæt, så omkringværende støj forsvinder. Derefter virker systemet efter det enkle princip: Åben munden og tal. Det er ikke nødvendigt at trykke på knapper. Forbindelsen åbner, når man taler, og lukker derefter automatisk. Derved har redningsmandskabet hele tiden begge hænder fri. Alt efter behov kan Neptune Marine Intercom yderligere tilsluttes

almindelig mobiltelefon, VHF eller SINE, så al kommunikation foregår i samme headset. Aktivering af de eksterne radioer kan fx foregå med en fodbetjent knap eller via en almindelig tasteknap. Både mikrofon og højtalere er støvog vandsikre efter IP67-68. Begge dele kan bl.a. tåle saltvand.

41


brand p u nkt er

BRANDVÆSEN · September 2012

Ét program styrer al kørsel Programmet udsender selv opgaver og kørevejledning til chaufførerne Af Erik Weinreich

A

l kommunal kørsel i Fredericia med både egne vogne, taxaer og lejede biler administreres af ét system, hvor alle kommunale afdelinger kan booke sig ind. Netop dét er et speciale for Christian Erikstrup fra firmaet Trapeze, hvis program passer til alle kommunale kørebehov uanset størrelse og uanset antallet af entreprenører. På sit brandpunkt demonstrerede han, hvordan de enkelte opgaver kan lægges ind både for, om den haster, om den enkelte passager skal køre alene eller må være sammen med andre, og evt. biltype. Via kommunens kørselskontor sendes de enkelte køreopgaver automatisk ud

til chaufførerne, der på en skærm kan se den næste opgave og også, hvilken rute han skal tage. I øvrigt kan programmet fjerndriftes, da operatøren i princippet kan sidde hjemme eller i en anden landsdel. De første ti kommuner har købt programmet eller er i forhandlinger om det.

Al transport af skolebørn, behandlingskrævende eller ældre kan administreres af et enkelt program, der klarer både daglige opgaver og specialopgaver som fx udflugter. Chaufføren kan læse sig til det hele på en lille skærm.

Den danske model er klar Kraftig LED-lygte opfylder højeste atex-krav Af Erik Weinreich

Sådan ser standard-modellen ud, og til det danske marked har Safidan bestilt samme Peli lygte med fluorescerende krans om lygten i stedet for sort.

42

M

odel 3715 var så ny, at Safidan end ikke havde den endelige model med på sit brandpunkt i Fredericia, men når dette blad udkommer, burde den være kommet hjem med de ændringer, der er bestilt til den danske udgave.

3715 er en meget kraftig LED Peli lygte, godkendt til atex i kategori 1, og med lang brændetid. Den har tre lysstyrker op til 174 lumen, samt en blinkefunktion, og alt afhængig af brugen kan den brænde i fra 5 til 31 timer på et sæt AA-batterier.


brandpunkt er

September 2012 · BRANDVÆSEN

Rustbeskyttelse kan være en god idé Ikke alle lift-inspektioner er lige kostbare Af Erik Weinreich

J

a, den 10-årige inspektion af en Bronto redningslift, koster en del penge. Og nej, det hører til undtagelserne, at en inspektion med tilhørende reparation løber op i hele 600.000 kr.

I det nævnte tilfælde gik 20 % af pengene til inspektionen og resten til en levetidsforlængelse, forklarede Dan Larsen på Brontos brandpunkt. Han er værkfører hos Lissner i Odense, der står for den danske service af Bronto lifte.

Bronto kræver, af firmaets lifte hvert 10. år gennemgår en udvidet inspektion, hvor bommen skilles ad, så man kan se den indvendig og kontrollere den for revner og tæringer. Redningslifte kan trods alt blive udsat for mange kemikalier. Netop adskillelsen er arbejdskrævende, og så kan man lige så godt udskifte hydraulikslanger, el-kabler og egentlige sliddele, selv om det ikke er strengt nødvendigt. Alt dette vil normalt kunne holdes inden for ca. 270.000 kr. I et enkelt tilfælde afslørede inspektionen imidlertid omfattende rust mellem chassis og liftarm, så hele liftrammen – og først alle skabene – måtte pilles af. Flere steder var 3-4 mm af stålet rustet bort, og det kunne have været undgået med en rustbeskyttelse til 10.000 kr. hvert eller hvert andet år, mener Dan Larsen. Også støttebenene lige bag baghjulene var angrebet af rust, så godstykkelsen nogle steder var under halvdelen af det oprindelige. De burde have været sandblæst og behandlet. Når nu liften var skilt så meget ad, benyttede man lejligheden til at udskifte nogle kæder i bommen, samt montere inderskærme ved hjulene og reparere nogle sideplader, alt sammen efter aftale med ejer-brandvæsnet, forklarer Dan Larsen, der har planer om at invitere alle danske ejere af Bronto-lifte til et informationsmøde om inspektion og vedligeholdelse. En udvidet inspektion kan tage op til 6-8 uger. Holder samme afstand En af de nye finesser fra Bronto kaldes wall climb og gør det muligt med et enkelt træk i et joystick at hæve og sænke liften lodret med samme afstand til en mur. En anden smart indretning er mulighed for at åbne liftkurven og slå en køreplade ned, så en person i kørestol kan køre direkte over i kurven.

Ud over 4,7 mio. kr. til en ny Bronto lift skal man forvente en løbende vedligeholdelse samt udgifter til en udvidet service hvert 10. år.

43


forebyg g else s s tafet

BRANDVÆSEN · September 2012

Halmkirken blev opstillet/bygget af frivillige fra de syv sogne i Hornsherred. Foto: Lasse Christiansen, Lejre Brandvæsen.

Halmkirken blev til et telt

FOREB YGGE SES

STAFET

Kirkefolk lærte, at man ikke uden videre kan bygge en kirke – heller ikke af halm. Men med en god dialog fandt vi en løsning Af Per Boye, beredskabschef I Lejre

D

et hele startede med at jeg læste i avisen, at en kirke i lokalområdet annoncerede et arrangement i en halmkirke! Det fik mig hurtigt op af stolen, da jeg ikke havde hørt om dette arrangement eller set nogen form for ansøgning osv. Som udgangspunktet bad jeg kirken om at sende en beskrivelse af arrangementet, og hvad de havde forstillet sig. Svaret fik jeg den 16. marts sammen med billeder af et cirkustelt og meget andet. Efter en henvendelse til Beredskabsstyrelsens om evt. krav til halmkirker fik jeg afklaret, at det handlede om en

44

midlertidig bygningskonstruktion, som hørte inden under kommunens bygningsmyndighed! Overdraget til bygningsmyndigheden Herefter skrev jeg til kommunens bygningsmyndighed og oplistede bl.a. de sikkerhedsemner, der skulle tages stilling til: På foranledning af nedenstående mail, skal jeg anmode jer om at behandle denne sag om opstilling af en ”midlertidig bygningskonstruktion” til forsamlingslokale-formål og opbygget af et telt og halm.

Kirkefestival Danmarks første økologiske kirkefestival fandt sted i weekenden 31. august til 2. september på marken bag Sæby Præstegård ved Kirke Hyllinge. Arrangører var de syv sogne i Hornsherred i Lejre og Frederikssund kommuner.


forebyg g els esstafet

September 2012 · BRANDVÆSEN

Udgangspunktet er, om bygningsmyndigheden kan godkende opstillingen efter denne anmodning! Brandmyndigheden vil efterfølgende behandle sagen samt tage stilling til sikkerheden for arrangementet med udgangspunkt i anvendelseskategori 3 samt DF for forsamlingslokaler. Brandmyndigheden skal af anmelder/ ansøger som minimum have følgende tilsendt: • Situationsplan med angivelse af afstand til bygninger • Pladsfordelingsplan med angivelse af flugtvejenes og brandslukningsmateriels placering • Dokumentation for brandsikring af halmballer (brandbart) • Årsagen til, at der ønskes yderst brandbare materialer i form af halmballer i en ”bygning”, hvor mange mennesker samles • Antal halmballer og opstillingsplan for disse • Brand- og evakueringsinstruks • Driftsjournal for forsamlingslokalet • Periode for opstillingen/brugstiden osv. Brandmyndigheden stiller sig dog forbeholden overfor den beskrevne måde, som bygningen bygges op på, da nutidens sikkerhedskrav til bygninger og forsamlingslokaler, hvor mange mennesker samles, ikke kan vurderes optimalt på det fremsendte. Halm er ikke ufarligt Næste trin blev et møde mellem brandmyndigheden, bygningsmyndigheden og kirken. Et godt møde, hvor flere ting pludselig stod klart for arrangørerne, der som udgangspunkt havde ønsket at bygge teltets sider op af halmballer, så de kunne sidde 250-300 mennesker i et rent halmhus og med halmballer som borde og scene.

De forstod godt, at dette ikke kunne lade sig gøre hverken lovgivningsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt. Mødet blev holdt samme dag, som pressen fortalte om en alvorlig ulykke, hvor en halmstak var væltet ned over tre små piger. Denne hændelse påvirkede selvfølgelig også alvoren i sagsbehandlingen. Det endte med, at kirkens folk gik tilbage med en masse forslag til sikkerhed og konstruktion for opbygning m.v. Det endte med et telt Da det ikke kunne lade sig gøre at konstruere en midlertidig bygningskonstruktion, sådan som kirken oprindelig ønskede det, endte sagen efter en del snak frem og tilbage med at blive behandlet i forhold til regelsæt for teltopstilling, som behandles hos brandvæsenet. En midlertidig bygningskonstruktion skulle i givet fald have været behandlet af bygningsmyndigheden.

Brandmyndigheden stiller sig dog forbeholden overfor den beskrevne måde, som bygningen bygges op på, da nutidens sikkerhedskrav til bygninger og forsamlingslokaler, hvor mange mennesker samles, ikke kan vurderes optimalt på det fremsendte. Ok til lidt halm I den endelige aftalte blev vi enige om, hvor og hvor meget halm, der måtte bruges i halmkirken, der skulle være midtpunkt i en økologisk kirkefestivel

Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

Kommunens vurdering I juni 2010 skrev Erhvervsog byggestyrelsen, Søfartsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen en vejledning for midlertidige konstruktioner. Heraf fremgår det, at kommunen som bygningsmyndighed i hvert tilfælde skal vurdere, om en konstruktion, fx et telt, hører under byggeloven og kræver byggetilladelse.

under betegnelsen TRO – økologisk kirkefestival. Halmkirken, som nu var blevet til en teltdug uden sider, kom til at ligge på en mark bag præstegården i Sæby. Halmkirken blev placeret i den ende af marken, der ligger nærmest præstegården. I den anden ende af marken blev der lavet parkering. Konstruktion Halmkirken bestod af et tremastet cirkustelt-tag. Under teltdugen måtte der strøs med halm på ”gulvet”. Selve indgangen blev markeret med en halmguirlande, og hele vejen rundt om halmkirken der blev sat halmneg. Inde i ”kirken” blev der opstillet en scene af fast materiale, som man lånte i domkirken i Roskilde. Scenen var 7 x 4 meter i en højde på ca. 40 cm. På scenen kunne der så bygges et alter af i alt tre halmballer. Bænke og stole inde i kirken skulle ligeledes være af træ. Halmkirke - alligevel En halmkirke var dog fortsat et stort ønske hos arrangørerne, så vi aftalte, at der i en afstand af mindst ti meter fra teltkirken kunne bygges en massiv miniature-kirke af halm, altså uden hulrum. Ligeledes i mindst ti meters afstand fra teltkirken kunne der laves en labyrint af små halmballer, lagt i ét lag.

45


hve m sæ l g er ...

1. affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarmog meldeudstyr s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 5. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier DEKO loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

46

BRANDVÆSEN · September 2012

6. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Tekstilbuen 1, 4700 Næstved Tlf 55 56 45 13 sales@albatrosint.dk www.albatrosint.dk Apollo Brandmateriel, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 Fax 70 27 41 30 Henning Hansen: mobil 30 36 18 68 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85 Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com

GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDS MATERIEL A/S Hammervej 1-5 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 62 22 www.icm-as.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING ApS Lillebæltsvej 1-3 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V Tlf. 76 11 81 00 Fax 76 11 81 01 km@viking-life.com Kirsten Møller: direkte 76 11 82 27 mobil 25 42 82 27 7. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00 Fax 44 54 30 01 info@dorma.dk www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

8. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 9. forureningsbekæmpelses-materiel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. +45 76 49 85 00 Fax +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpel sesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granu later, olieskimmer m.m. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 10. Gnistdetektering og -slukning SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 11. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk


h ve m s ælger ...

September 2012 · BRANDVÆSEN

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted 12. lofts- og vægbeklædning DEKO loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk 13. maritimt sikkerhedsudstyr FAABORG VÆRFT A/S Værftsvej 7, 5600 Faaborg Tlf. 62 61 21 10 Fax 62 61 03 30 www.faaborg-vaerft.dk Producent af specialfartøjer samt forhandling af Faaborg Mancini High Speed Rescue Boats. PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 info@unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængs motorer. Egne serviceværksteder. 14. pumper Grindex Pumper, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

15. radio-/kommunikationsudstyr

18. stationære slukningsanlæg

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations systemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarni ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 Fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk Jylland: Pi 4, Søften 8382 Hinnerup Sepura Sine radioer, Sine tilbehør til alle mærker, Service på alle mærker, Statuspanel, Garmin og PC løsninger Trådløse link og data udstyr SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

16. rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk 17. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17

19. total renovering af sekundærskader AREPA Danmark A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygnings kontrol A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk 20. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 21. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte 22. vandtåge slukningsanlæg Novenco Fire Fighting A/S Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

47


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


BV-2012-09-sept