Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 9 · november 2010

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Risici ved elbiler Sådan så et batteri i en el-lastbil ud efter en brand. Ny teknologi giver sikkerhedsmæssige udfordringer. Side 14-21


BRANDVÆSEN NR. 9 · november 2010 · 8. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ny adresse pr. 1. juni 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Jacob Christensen Brandinspektør Steen Finne Jensen (Vakant: et medlem udpeget af kredsene) Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2010 er 22. november 2010.

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Hele ideen om kontrolrum bør vendes om Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB........................................ side 3 Navne: Jan Erik Trans: Dimensionering mere målrettet næste gang............ Jan Riis: Hvor hurtigt skal et fodboldstadion kunne rømmes?........... Master hovedopgaver på nettet................................................... Nyt om navne............................................................................

side side side side

4 6 6 6

FKB: FKB skal være rammen for netværk Af Jacob Christensen............................................................... side 7 Kredsgeneralforsamlinger 2010.................................................. side 7 Tidstyranni er et vilkår for beredskabsfolk Debatindlæg af Bjarne Kjems....................................................... side 8 Brandkalender: Brandvarme pletskud til et godt formål........................... side 9 Katastrofemedicinsk øvelse: Brandfolk ønsker mere kompetence i førstehjælp........................... Evaluering................................................................................. Scenariet.................................................................................. Læger og sygeplejersker skal blive uden for skadestedet................. Redningstjenestens 5 stadier......................................................

side side side side side

1 0 1 0 11 11 1 2

SINE Forlig – og alligevel ikke............................................................... side 1 3 Politiet nu – andre senere........................................................... side 1 3 Elbiler og hybridbiler: Hybridbiler, teknik og taktik – hvad gør vi nu? Af Jess Millner........................................................................ side 1 4 Bog på vej................................................................................. side 1 4 El- og hybridbiler er en helt ny udfordring....................................... side 1 5 Serieproduktion begynder i 2011................................................. side 1 5 Hvad er farligt ved elbiler?........................................................... side 1 6 Eksplosionsfare.......................................................................... side 1 6 Husk – ved brand i elbiler............................................................ side 1 6 Batteri på 1.000 kg................................................................... side 1 7 Advarsel om elbiler..................................................................... side 1 7 Rødglødende batteri i el-lastbil..................................................... side 1 8 Kan ikke slukkes......................................................................... side 1 8 Farlig indsats ved banal brand...................................................... side 1 9 Med i ny uddannelse................................................................... side 2 0 Batteriskiftestation udgør ikke en særlig risiko.............................. side 2 0 Dyre batterier........................................................................... side 2 0 Intelligent opladning.................................................................... side 2 0 Better Place.............................................................................. side 21 Fyrværkeri Nye navne og nye regler Af Martin Kastoft Nielsen......................................................... Sikkerhedsstyrelsens arbejdsopgaver........................................... NEM......................................................................................... Ny bekendtgørelse.....................................................................

side side side side

2 2 2 2 2 3 2 3

Nano-partikler Småt med nano-reguleringer....................................................... side 2 4 Nano-partiklernes ubekendte....................................................... side 2 6 Nano........................................................................................ side 2 7 Mission Libanon er godt kørende Af Per Eskjær............................................................................. side 2 8 Hvem sælger............................................................................ side 3 4


leder

Hele ideen om kontrolrum bør vendes om Vi har mulighed for i 11. time at kaste alle bolde i luften og endnu en gang tænke det hele igennem ud fra to vigtige begreber: Koordinering og overblik Der er indgået forlig mellem staten og Terma, der ikke længere skal levere kontrolrum. Det giver os mulighed for igen at tænke koordinering af beredskabet – ikke blot brandvæsen, men det samlede beredskab – ind i SINE. Stort set alle opgaver begynder på alarmcentralerne. Derfor skal alarmcentralerne med i SINE, og de skal koordinere de forskellige aktørers indsats. Data skal dannes fra bunden og bruges i hele beredskabet, fra skadestedet over KSN til NOST’en – og i rapportering i f.eks. ODIN. Det betyder ikke et nyt, centralt styret kontrolrumskoncept, men data skal kunne deles og bruges på flere niveauer. De forskellige kontrolrumsløsninger, der findes i dag og som kommer i fremtiden, skal kunne tilgå SINE via de standardiserede grænsesnit.

kræver information og kommunikation. Geografiske informationer på skadested og i stabe skal kunne deles mellem enheder og organisationer. Det kan ske ved brug af Geografisk Informations System (GIS) og med GeoConference, som er et projekt, der kører i Kort og Matrikelstyrelsen. FKB deltager i dette projekt, som netop skal give mulighed for deling af data på alle niveauer i beredskaberne. Standardisering af data, høj datakvalitet og koordineret anvendelse af beredskabsdata vil være et krav. Data skal være i realtime, hvis en koordineret indsats skal være vellykket. Det kræver et datanetværk, der kan afvikle store mængder data. Det nuværende SINE er ikke velegnet til dette formål, fordi datahastigheden er for lille. SINE bør derfor udbygges eller suppleres med et højhastigheds beredskabsnet.

Ny rolle til serverfarmen De velfungerende kontrolrum, der findes ved beredskaberne vil fortsat kunne bruges. Derved sikrer vi, at den store viden blandt brugere og leverandører af vagtcentraler videreudvikles. Det vil give bedre og billigere systemer. Grundtanken, at alle oplysninger sendes ind i en central serverfarm og derfra ud i kontrolrum og SINE, skal ændres. Beredskaberne skal arbejde operativt – samle data og sende dem ind i serverfarmen. På den måde kan beredskaberne fungere uafhængigt af, om der er adgang til den centrale serverfarm. De forskellige aktører og stabe kan så trække data i forhold til behov, samarbejdsrelationer og sikkerhed, herunder at skabe overblik ved større hændelser, hvor det nationale kriseberedskab er involveret.

Vi skal have fælles standarder SINE bør derfor omfatte et standardiseringsprojekt, der sikrer udveksling af data mellem stabe, kontrolrum og beredskabets aktører via den fælles serverfarm. Det kræver en national standard for udveksling af data mellem beredskabets aktører. Vi skal også have fastlagt hvilke data, der omfattes. I min verden, er det alt, som vi bruger på et skadested under indsats, herunder GIS oplysninger, statusmeddelelser fra køretøjer og orientering om afvikling af indsatsen på skadestedet. Det er også oplysninger om beslutninger truffet i stabe, f.eks. NOST, KSN og kommunale krisestabe.

Behov for højere hastighed Alle har behov for overblik over den aktuelle situation, både i dagligdagen og specielt ved større hændelser, hvor man skal koordinere flere enheders og myndigheders indsats. Det

Af Ole Nedahl medlem af bestyrelsen i FKB

Ups – man har glemt overblikket Det oprindelige mål med SINE var at sikre, at en situation som Seest kan afvikles kommunikationsmæssigt sikkert, og man samtidigt har det fulde overblik over hændelsen. Med SINE har vi nu fået et skadestedssystem – om end der er børnesygdomme, der skal kureres – men vi mangler overblikket!

BRANDVÆSEN

3


Navne

– Mere målrettet næste gang Den risikobaserede dimensionering gav masser af arbejde, men processen var god, siger Jan Erik Trans, der stopper som beredskabschef i Assens Af Erik Weinreich

– Den risikobaserede dimensionering har uden sammenligning været den største udfordring for beredskabet i de senere år. Det var en stor mundfuld,

med et tydeligere udgangspunkt i de risici og de brandfarlige virksomheder, der er i kommunen. – Assens Kommune har kun en enkelt kolonne 2 virksom-

næste generation af den risikobaserede dimensionering vil blive betydelig mere effektiv og målrettet og med et tydeligere udgangspunkt i de risici og de brandfarlige virksomheder, der er i kommunen hvor der blev brugt uforholdsmæssig store ressourcer, men hvor vi også kom til bunds i organisationen og fandt noget, vi ellers ikke havde set på, herunder mulighed for at rationalisere uden at nedsætte serviceniveauet for borgerne. – Derfor var selve processen god, lyder det fra Jan Erik Trans, frem til årsskiftet beredskabschef i Assens. Han er ikke i tvivl om, at den næste generation af den risikobaserede dimensionering vil blive betydelig mere effektiv og målrettet og

Jan Erik Trans har været beredskabschef i 22 år. Nu har han valgt som 64-årig at overlade ansvaret til nye kræfter.

4

BRANDVÆSEN

hed med oplag af farlige stoffer, Dan-Foam i Aarup, der producerer skummadrasser. Ved en brand vil der udvikles blåsyre, og da fabrikken ligger i bymæssigt område, har vi brugt meget tid netop på den. – Fabrikken ligner meget den, der i februar brændte i Horsens, og jeg har været så heldig, at beredskabet derovre ville bruge en halv dag på at gennemgå indsatsen med mig. Det er langt bedre at bruge ressourcer her end på et scenarie, hvor en

tankstation brænder, siger Jan Erik Trans. 88 branddamme nedlagt Som eksempel på de ændringer, som beredskabet i Assens har gennemført, nævner han antallet af branddamme, der er reduceret fra 98 til 10, samt overvejelser om at gå fra fire til tre tankvogne på kommunens tre brandstationer. Også brandhaner ses der på: – Det er efterhånden sjældent, at vi udnytter branddamme og brandhaner ud over nogle få,

Assens Kommune Assens Kommune har i dag 42.000 indbyggere. Den er sammenlagt af seks mindre kommuner, og den er præget af ikke at have nogen store byer men mange mindre bebyggelser med 2-3.000 indbyggere. Assens selv har blot 6.000 indbyggere

strategiske haner, hvor vi kan fylde tankvogne med 1.200 liter vand i minuttet. Når vi medregner køretid, vil vi som regel kunne klare os med tre tankvogne, og hvis der er tale om længere kørevej, kunne man fastlægge en række hændelser, hvor man ved udkald også tilkalder tankvogne fra naboberedskabet. – Det kunne være et par områder i kommunen, som det vil tage 22-23 minutter at nå, og her må man påregne, at en brand vil få en helt anden udvikling end tæt ved en brandstation. – Når vi er til brandsyn i de virksomheder, der ligger her, anbefaler vi en skærpet agtpågivenhed i dagligdagen ved at lukke branddøre og -porte, opsætte sprinkler- og ABA-anlæg og lignende, fortæller Jan Erik Trans. 4 kontorer i samme hus Som nævnt stopper han ved årsskiftet for at gå på pension, men så er det også blevet til 36 år i samme hus, dog med kontorer i fire forskellige hjørner.


RESCUE GUIDE Navne

RESCUE GUIDE El

else

Genkend

1

o, se da efter lig mærkning/log Ladestikket Hvis ingen syn udstødningsrør. e end ngl tudma ladestik og r påfyldningss enten bag, hvo et cer elige biler, pla e ind oft alm er der på sid isk typ tof sen til brænds eller i fronten. fyr og kan synet med olie r kan være for ● Elkøretøje yldt. e brændstof påf derfor også hav ystem til e et afbryders r har typisk ikk r har. ● Elkøretøje hybridkøretøje som ne, rier højvoltsbatte

Indsats

El-, hybrid- og brintkøretøjer

OBS! e elsystemer harTeknik • Taktik • Frigørelse • Brand eftermontered Elkøretøjer og logomærkning ksis og krav til endes Erhvervsskolernes Forlag ikke samme pra som normalt anv ler, kab e ked og farvemær tøjer. øre ridk hyb ved 1 2 3 4

El

Det er efterhånden sjældent, at vi udnytter branddamme og brandhaner ud over nogle få, strategiske haner, hvor vi kan fylde tankvogne med 1.200 liter vand i minuttet

Hybrid

Brint

kr. 7920 +moms

Udkommer i december

1

else Genkend

Eksempler på

ærker.

typiske kendem

Gratis levering ved bestilling inden

ygget C1 Choos

Som nyuddannet bygningsog havneingeniør blev han i 1974 ansat i den daværende Årup Kommune, hvor han begyndte med byggesagsbehandling. I 1985 blev han kommuneingeniør og brandinspektør – efter at have tage en brandmæssig uddannelse. I 1988 blev Jan Erik Trans beredskabschef i Årup, og få år senere også i nabokommunen, Vissenbjerg. Samme stilling har han siden kommunesammenlægningen haft i den nye Assens Kommune og nu uden andre funktioner. Opmærksom på loyaliteten Fra 1988 til 2000 deltog Jan Erik Trans selv i indsatsledervagten, der gik på skift mellem fire mand, men det var vanskeligt i de små kommuner at opretholde styrken, så siden 2000 har der været

1.hjælp

en aftale med Falck, der har brandslukningen, at Falck stiller med de tre indsatsledere. – Kommunen kommer så med den fjerde mand, for der skal være et kommunalt islæt i indsatsledervagten for at sikre en dialog og tilbagemelding, siger Jan Erik Trans, der er meget bevidst om, at Falcks indsatsledere har et dobbelt loyalitets begreb. – Denne ordning fortsatte vi med ved kommunesammenlægningen, hvor vi lagde tre indsatslederkredse sammen til en. Alle de seks små kommuner havde aftale med Falck, og jeg ser ikke andre muligheder inden for overskuelig tid. Vi har alle årene fået en professionel ydelse og haft et en tilfredsstillende dialog Falck, selv om der selvfølgelig er forskellige synspunkter.

eot iOn Peugeot

Ladestik på Peug

Danmark

Ladestik, omb

eV

1. december

Kangoo Z.E. ce Z.E., eserVeD rights , Zoe, Fluen r ommerCe/ Renault /Twizy marketing 3D-C Ladestik, n renault Commu niCatio © renault

eot iOn Peugeot

Logo på Peug

1

El

2

Danmark

Hybrid

Design, Peugeot

3

Brint

iOn Peugeot Danmark

4

1.hjælp

Lommeguide med informationer og praksis ved brand- og frigørelsesindsatser i el-, hybrid- og brintkøretøjer • • • •

Et praktisk format til lommen Holdbar kvalitet Nem at slå op i Spiralryg Erhvervsskolernes Forlag

Se mere & bestil på rescueguide.ef.dk BRANDVÆSEN

5


Navne

Hvor hurtigt skal et fodboldstadion kunne rømmes? Svaret kommer i en master-opgave for Brøndbys nye beredskabschef Af Erik Weinreich

Jan Riis, hidtidig viceberedskabschef i Brøndby og for få måneder siden vært ved FKBs årsmøde, er pr. 1. november udnævnt til ny beredskabschef i samme kommune. Udnævnelsen er sket i forbindelse med, at den tekniske direktør, Henrik Winther Nielsen, der også var beredskabschef, har fået nyt job. Jan Riis er kendt som lidt af en arbejdshest, og samtidig med sine beredskabsmæssige opgaver, herunder indsatsledervagter, er han ved at tage

Hovedopgaver på nettet Danmarks Tekniske Universitet har siden 1999 udbudt Master i Brandsikkerhed som en åben uddannelse. Hvert andet år starter et hold på 30-40 studerende, der for en stor del modtager fjernundervisning via internettet. Uddannelsen slutter med en hovedopgave, som efterfølgende så vidt muligt gøres tilgængelige på DTUs hjemmeside.

Efter syv år som viceberedskabschef i Brøndby har Jan Uldahl Riis nu overtaget det fulde, beredskabsmæssige ansvar og er blevet beredskabschef.

sin Master i Brandsikkerhed ved DTU. Han mangler blot sin hovedopgave, som meget passende for netop Brøndbys beredskabschef handler om evakuering af et større fodboldstadion. Der er ikke et lovkrav for hvor hurtigt, et stadion skal kunne evakueres, men Jan

Riis mener, at et stadion må kunne sammenlignes med større byggerier, hvor der er krav til, hvor hurtigt alle tilstedeværende skal kunne komme ud i det fri. Hovedopgaven vil derfor indeholde evakueringsanalyse og vejledning i, hvor hurtigt folk kan komme ud. Når opgaven er færdig, vil den være frit tilgængelig på DTUs hjemmeside, fortæller Jan Riis. Han opfordrer i øvrigt til, at flere melder sig som praktiksted for den nye bacheloruddannelse i beredskab, og selv om Jan Riis er eneste ansatte ved beredskabet i Brøndby, har han meldt sig som interesseret. Det er også godt for en selv, og man får vendt sine egne rutiner, siger han. LINK

www.byg.dtu.dk

Nyt om navne AACOMPANY AS COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

6

BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk


Opfordring:

Vi skal bruge kredsene endnu mere til at udbygge det faglige samarbejde Af Jacob Christensen, medlem af bestyrelsen i FKB

Det er nu på novembers kredsgeneralforsamlinger, at næste års møder og initiativer besluttes. Derfor er generalforsamlingerne et af de vigtigste mødefora i FKB. Samtidig er det her, vi skaber og vedligeholder vores faglige netværk. FKB er en naturlig katalysator i at skabe netværk blandt medlemmerne, som vi kan bruge på en lang række områder, hvor de enkelte kommuner skal løse samme type opgave. Eksempelvis skal vi i gang med at revidere risikobaseret dimensionering, ligesom der inden længe skal revideres Beredskabsplan. Det er oplagt, at vi kan inspirere hinanden til at få løst opgaverne så godt som muligt. Løsningerne skal ikke være ens i alle kommuner, men i selve processen er det indlysende, at vi med fordel kan arbejde sammen på tværs af kommunegrænser. Efter min opfattelse er det en af FKBs vigtigste opgaver at få skabt rammerne til netværk. Et godt eksempel på betydningen af netværk er Kreds Syddanmarks samarbejde om indkøb af SINEterminaler. Det samarbejde har givet

mange gode resultater, for ud over en fornuftig indkøbspris, er der i netværket blevet drøftet mange andre faglige aspekter, som alle har haft gavn af. Resultatet er, at vi i kredsen nu har et netværk, hvor vi sammen er rustet til at drøfte en masse fremtidige udfordringer. Mød op Forudsætningen for at få skabt fornuftige netværk er både rammer og at rammerne fyldes ud. Heldigvis er der i kredsene mange engagerede kollegaer. Det kan vi jo se både i bestyrelser og som fagkontaktpersoner mv. Når det så er skrevet, har jeg nogle gange oplevet og hørt, at opbakningen til at fylde rammerne ud svigter. Jeg er klar over, at vi alle er presset af hverdagens opgaver, men det duer ikke, at det er Tordenskjolds soldater, der skal bære det hele igennem. Så opfordringen til alle er derfor: Mød op til kredsens møder og deltag aktivt i de netværk og arbejdsgrupper, som du både kan bidrage til og i høj grad også drage nytte af.

FKB

FKB skal være rammen for netværk

Kredsgeneralforsamlinger 2010 FKBs kredse holder generalforsamling i november. Generalforsamlingerne er for A-medlemmer, men de almindelige kredsmøder er for alle kredsens medlemmer. Kreds 1 Nordjylland Kredsgeneralforsamling lørdag den 20. november kl. 10.00 på Sallingsund Færgekro, efterfulgt af et socialt arrangement for kredsens medlemmer med bl.a. en rundtur på Mors. Kreds 2 Midtjylland Kredsmøde i Ikast, torsdag den 25. november kl. 10 og kredsgeneralforsamling kl. 14. Til kredsmødet vil en repræsentant for Region Midtjylland fortælle om aktuelle præhospitale emner. Sted: Ikast-Brande Arena, Stadion Alle 2, Ikast. Kreds 3 Syddanmark Kredsmøde den 18. november kl. 9.30 og kredsgeneralforsamling kl. 14.30. På kredsmødet lægges op til debat om såvel FKBs rolle som det kommunale redningsberedskab set med politiets øjne. Desuden bliver der lejlighed til at se Middelfarts nye brandstation. Sted: Middelfart Brandvæsen, Mandal Allé 19, Middelfart. Kreds 4 Sjælland Kredsgeneralforsamling onsdag den 24. november. Kreds 5 Hovedstaden Kredsgeneralforsamlingen blev holdt den 11. november.

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

BRANDVÆSEN

7


Debatindlæg:

t dstyranni

er et vilkår for beredskabsfolk! Afskaffelse af 5 minutters afgangstid et skråplan, der giver dårligere beredskab Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent

”Hurtig hjælp er dobbelt hjælp” har altid været et grundlæggende slogan for alt beredskabsarbejde. Nu ser det ud til, at Forsvarsministeriet og FKB er enige om at afskaffe det statslige krav til kommunerne om, at brandvæsnernes førsteudrykning skal afgå inden for 5 minutter. Argumentet er, at afgangstiden fra brandstationen er irrelevant, når blot brandsprøjten overholder kommunalbestyrelsens politiske serviceniveau til ankomsttiden.

”i tide og utide smider alt hvad han har i hænderne” for at køre til brand. Dagpengereglerne har ikke gjort rekrutteringen og fastholdelsen nemmere. De mange forgæves forsøg på at løse problemerne med dagpengereglerne har sendt et signal om, at politikerne ikke værdsætter deltidsbrandmændenes helt særlige indsats for at sikre borgerne et godt og billigt beredskab døgnet rundt.

Ventetid koster Afskaffelse af 5 minutters afgangstid vil betyde, at brandvæsnerne efterhånden Hurtig afgang – hurtig ankomst vil ansætte deltidsbrandmænd, der bor Det er helt rigtigt, at ankomsttidspunktet længere fra brandstationen end i dag. er afgørende for, hvornår brandfolkene Stille og roligt vil den gennemsnitlige kan gå i gang med at bekæmpe skaden, afgangstid fra brandstationerne stige med men det betyder ikke, at afgangstiden er 1-2 minutter, og det vil – alt andet lige – beirrelevant: tyde, at den gennemStille og roligt vil den gennemsnitlige snitlige ankomsttid til vil stige afgangstid fra brandstationerne stige skadestederne med de samme 1-2 med 1-2 minutter, og det vil – alt andet minutter. Alle brandmænd lige – betyde, at den gennemsnitlige ved, at en brand kan ankomsttid til skadestederne vil stige udvikle sig voldsomt i løbet af 1-2 minutter. med de samme 1-2 minutter Det helt sikre resultat er, at brandene bliver større end i dag, En hurtigere afgangstid vil altid inden brandmændene er klar til indsats. betyde, at brandsprøjten ankommer Et langsommere beredskab betyder hurtigere til skadestedet. flere og større skader. Forsikringsselskaberne – og dermed borgerne – må Lettere rekruttering koster tid betale prisen for forringelserne. Den reelle begrundelse for at fjerne afgangskravet på 5 minutter er tilsynelaAndre muligheder dende de senere års problemer med at Der må være andre muligheder for at rekruttere og fastholde brandvæsnernes rekruttere og fastholde deltidsbranddeltidsbrandmænd. Der er flere årsager mændene. Ud over afgangskravet på 5 til disse problemer. Virksomhederne minutter er der meget få konkrete, statshar vanskeligere ved at undvære en lige krav til brandvæsnerne. Kommumedarbejder, der pludselig forlader nerne kan selv beslutte hvilke køretøjer arbejdspladsen, fordi alarmen lyder, og og hvor mange brandmænd, der indgår den moderne, tidspressede familie har i førsteudrykningen. I den mest skrabede heller ikke plads til, at (brand)manden

8

BRANDVÆSEN

form kan førsteudrykningen bestå af én brandbil med én holdleder og én brandmand. Flere brandstationer har haft gode erfaringer med denne minimale førsteudrykning i form af en HSE (hurtig sluknings enhed) efterfulgt af større men langsommere assistanceenheder. Kommuner, der ønsker en mere slagkraftig førsteindsats, kan overholde 5 minutters kravet ved at afsende en førsteudrykning bestående af én automobilsprøjte med f.eks. én holdleder og tre brandmænd inden for 5 minutter og yderligere brandkøretøjer med 2-4 brandmænd inden for 6 minutter. Kommunerne kan også lade et eller flere køretøjer afgå fra et industrikvarter om dagen og fra et boligområde i weekender og aften- og nattetimer. Når førsteudrykningen, f.eks. en HSE med 2-3 mand, afgår fra andre adresser end brandstationen opnås også den gevinst, at det ikke altid er de samme deltidsbrandfolk, der bemander førsteudrykningen. I oktobernummeret af ”Brandvæsen” kunne man læse, at en vigtig del af fastholdelsen af deltidsbrandmænd netop er de spændende udfordringer, de møder på skadestedet. Brandvæsnerne kan måske også indgå samarbejde med ”Vej & Park” og indrette en brandbil, der er ”rød” på den ene side og ”grøn” på den anden side. Tidstyranni Mennesker, der arbejder i et operativt beredskab, skal altid være klar til at arbejde under et voldsomt tidspres. For mange beredskabsfolk er tidspresset netop det kick, der gør jobbet spændende og udfordrende. For beredskabsfolk, der føler tidspresset som tidstyranni, må tiden være inde til et karriereskifte.


Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtteknik

24 timers døgnvagt

Brandkalenderen sælges i hele landet og kan også findes på facebook.com. Foto: Robin Skjoldborg.

Brandvarme pletskud til et godt formål Københavns Brandvæsen udgiver flot kalender til fordel for børn og unge på Rigshospitalet Af Erik Weinreich

Brandkalender 2011 viser ikke alene 12 skarpe situationer fra Københavns Brandvæsen. Billederne er i sig selv usædvanlig skarpe og æstetiske, så det vil være en fornøjelse at have dem hængende som månedens kunstværk næste år. Oven i kommer, at kalenderen gerne skal give et skarpt overskud til Rigshospitalets BørneUnge-Program, som brandvæsnet har støttet i flere år. Programmet hjælper med positive oplevelser til syge børn, så de får et pusterum i en svær hverdag, mens de er indlagt og skal gennem undersøgelser og behandlinger, som de ikke bryder sig om. Med andre ord: Mere trivsel til at modvirke, at børnene resten af livet skal leve med traumatiske hospitalsoplevelser. Ideen til brandkalenderen kommer fra brandmester Lars Lorentzen, der både har

hyret fotograf, aftalt optagelser med kolleger og fundet bureau til design. Alt i alt et initiativ, som har fået ros fra mange sider, bl.a. fra beredskabschef Jakob Vedsted Andersen i København: – Gode medarbejderinitiativer støtter vi gerne. Det giver en god synergi i organisationen og afføder ofte nye ideer andre steder. Derudover er essensen af vores arbejde, at vi gerne vil hjælpe andre, og derfor falder det helt naturligt, at overskuddet fra kalenderen doneres til et godt formål. – Samtidig er Brandkalender 2011 blevet en flot kalender, som vi er stolte af. LINK

www.brand.kk.dk – søg på ”børneungeprogram” på www.rigshospitalet.dk

70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN

9


Brandfolk ønsker mere kompetence i førstehjælp Masser af ”kvæstede” ved eksplosion i boligblok. Alle Næstveds brandfolk skulle deltage i katastrofemedicinsk øvelse Af Erik Weinreich

Samtlige 62 brandmænd, holdledere og indsatsledere hos Næstved Brand og Redning deltog den 22. oktober i Region Sjællands store, katastrofemedicinske øvelse. Beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen havde ganske enkelt gjort deltagelse obligatorisk for på den måde at give alle en ekstra ballast i den redningsmæssige rygsæk. Egentlig redning bliver en stadig vigtigere opgave for brandmændene på linje med brandslukning og frigørelse af

fastklemte ved færdselsulykker, og her var lejligheden til at få udbygget kompetencerne. Øvelsen var delt i to indsatser, så deltagerne kunne vælge, om de ville være med eftermiddag eller aften. Alt i alt en god lejlighed til at få erfaringer med et stort skadested, hvor brand- og redningsfolkene som udgangspunkt fik til opgave at afsøge et ruinområde, finde tilskadekomne efter en voldsom eksplosion midt i et boligområde, give førstehjælp og sluttelig trans-

portere de kvæstede ud til behandlingspladsen, hvor sundhedspersonalet kunne overtage ansvaret. Med over 60 figuranter, der var sminket med meget forskellige skader i mange kombinationer, var der nok at tage fat på. Øvelsen var en del af et 3-dages kursus for alle dele af sundhedssektoren, politi, Beredskabsstyrelsen og kommunale redningsberedskaber, der ud over Næstved talte deltagere fra Lolland, Guldborgsund og Kalundborg.

Evaluering Den årlige, katastrofemedicinske øvelse i Region Sjælland vil fra næste år blive lavet helt om, så den passer bedre til de store, organisatoriske ændringer, som hele sygehusvæsnet har været igennem. Halskrave? Næstved Brand og Redning uddanner brandmændene

Ud over, at øvelsen først og fremmest skulle træne det sundhedsfaglige personale, blev den også en træning i samarbejde mellem forskellige afdelinger af beredskabet. Foto: Finn John Carlsson.

10

BRANDVÆSEN


Læger og sygeplejersker skal blive uden for skadestedet Flere kompetencer på vej til brand og redning Af Erik Weinreich

Med 60 figuranter spredt på øvelsesområdet var der masser af øvelse i førstehjælp for Næstveds brandfolk. Foto: Finn John Carlsson.

Scenariet 150 personer fra forskellige myndigheder deltog i oktober i Region Sjællands årlige katastrofemedicinske øvelse. Øvelsens scenarie var brand med efterfølgende eksplosion i en malerforretning med lager af ulovligt fyrværkeri. Forretningen skulle ligge i en boligblok i et tætbefolket område. Overalt er der sårede og tilskadekomne. Ved øvelsen blev der arbejdet ud fra de første tre af Redningstjenestens fem stadier.

fra den kompetence, det nu engang har, og derfor mener Niels Christian Ahn, der er præhospital leder i Region Sjælland, ikke, at fejlvurderinger kan være ansvarspådragende.

kunne uddannes i at få kompetence til eksempelvis at lægge halskrave, fortæller Flemming Nygaard-Jørgensen. I Region Sjælland er det indtil videre alene reddere og sundhedsfagligt personale, der besidder denne kompetence. Gråzone? Her afdækkede øvelsen en gråzone i redningsarbejdet, mener Flemming Nygaard Jørgensen: – Det er vores indsatsleder, der har ansvaret på skadestedet, uanset størrelse, men vi har ikke kompetence til at lægge halskrave. I et scenarie med eksplosion i en etageejendom er det vores opgave at bringe tilskadekomne ud. Det er redningsfolkenes opgave, og alene indsatslederen afgør, hvem der må opholde sig inde på skadestedet. – Derfor ville det også være rimeligt, om regionen gav redningsberedskabet mere kompetence, så vi kan give de tilskadekomne den bedste behandling på stedet.

Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2010 sendte vi 15% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. *Det koster alm. sms-takst

i førstehjælp og den obligatoriske HAT (håndtering af tilskadekomne). Enkelte deltidsbrandmænd arbejder sideløbende som reddere og kan lidt mere, men det er ønskeligt at alle brandmændene

Det sundhedsfaglige personale hører ikke til på selve skadestedet, men derimod uden for den indre afspærring. Når redningsberedskabet yder førstehjælp på skadestedet, sker det ud

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

BRANDVÆSEN

11


præhospitale ledere i de fem regioner er enige om, at brand- og redningsfolk på et eller andet plan skal uddannes som nødbehandlere. Ikke mindst i yderområder og på øer, hvor det kan være svært for regionens sundhedsberedskab at nå frem i rimelig tid, bliver man nødt til at gøre noget. Lige som i de øvrige regioner er Region Sjælland derfor de præhospitale ledere ved at strikke en nødbehandlerudi de fem regioner er dannelse sammen, enige om, at brandfortæller Niels og redningsfolk på et Christian Ahn, og inden for de næste eller andet plan skal par måneder vil uddannes som nødman desuden tage kontakt til de behandlere mindre øer for at finde løsninger med frivillige akuthjælpere. Nødbehandleruddannelse på vej Noget andet er, at de Det overordnede formål ved den katastrofemedicinske øvelse i Næstved var at træne sygeplejersker og læger i at agere hurtigt og effektivt på et stort skadested i al slags vejr – og at behandle flest mulige, tilskadekomne personer. Der var derfor med i øvelsen, at der skulle arbejdes ud fra Redningstjenestens fem stadier.

12

BRANDVÆSEN

Redningstjenestens 5 stadier Ved større ulykker og katastrofer arbejder redningsberedskabet efter fem stadier. Taktikken skal sikre, at redningsberedskabet på kortest mulige tid redder flest mulige tilskadekomne og bringer disse ud fra skadestedet, hvor sundhedsberedskabet er klar til at iværksætte den egentlige behandling på de udpegede behandlingspladser: • 1. Opsamling af frit tilgængelige tilskadekomne, samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang. Ikke frigørelse og ikke indtrængen i bygninger. • 2. Befrielse af let tilgængelige tilskadekomne. Befrielse må højst tage 15 minutter for et bårehold eller få minutter for flere bårehold • 3. Befrielse af svært tilgængelige. Flere bårehold skal arbejde sammen. Muligvis længerevarende frigørelse og anvendelse af svært redningsmateriel og/eller opsæt ning af omfattende afstivninger - eller tidskrævende nedfiringer. • 4. Eftersøgning af savnede personer. Brug af rednings hunde, lytte- og kameraudstyr m.m. • 5. Hele skadestedet og omkringliggende områder gennemsøges. Sket oftest samtidig med begyn dende oprydning.


Forlig – og alligevel ikke sine

Klage over SINE-forlig forhaler processen endnu en gang. SINE-sekretariatet forbereder nyt udbud Af Erik Weinreich

Terma og SINE-sekretariatet har indgået forlig. To års forhandlinger er slut, og den oprindelige kontrakt om kontrolrum til SINE-projektet er barberet ned til en brøkdel. Dermed er der endelig udsigt til, at man kan komme videre! Næ, nej. Elektronikvirksomheden Finn Frogne A/S har klaget over forliget, som dermed er udsat på ubestemt tid, indtil Klagenævn for Udbud har afsagt sin kendelse, og med en gennemsnitlig behandlingstid i klagenævnet i første halvår af 2010 på lidt over seks måneder kan der gå lang tid. Den oprindelige kontrakt med Terma lød på over 300 mio. kr. for kontrolrumssoftware plus optioner for 227 mio. kr. Dertil forventninger om licenser og serviceaftaler på yderligere 400 mio. kr. Forliget lyder på, at Staten betaler Terma 85 mio. kr. for 12 radiodispatchere til en midlertidig løsning til politiet, så politiets vagtcentraler kan kobles på SINE-nettet. Desuden overtager Staten to centrale serverfarme fra Terma. De skulle have været brugt til backup af alt, hvad der sker på SINE-nettet, og som formidler af alle oplysninger mellem brugerne. Klage forsinker yderligere En så kraftig reduktion af en kontrakt er i princippet en ny kontrakt, og en ny kontrakt skal i offentligt udbud, mener flere virksomheder. Ikke mindst fordi de 12 radiodispatchere er en forholdsvis enkel opgave, som mange ville kunne levere, måske endda til en billigere pris end forligets 85 mio. kr.

Mindre end en time inden udløbet af fristen for at klage over forliget indleverede advokat Camilla Bonde derfor en indsigelse på vegne af Finn Frogne A/S, der blandt andet er leverandør til taxaselskaber og beredskaber Mindre end en time inden udløbet af fristen for at klage over forliget indleverede advokat Camilla Bonde derfor en indsigelse på vegne af Finn Frogne A/S, der blandt andet er leverandør til taxaselskaber og beredskaber. Klagenævn for Udbud skal nu først undersøge, om klagen har opsættende virkning og om den overhovedet kan behandles, og indtil der foreligger en afgørelse, eksisterer forliget i realiteten ikke. Forliget De fleste af de 85 mio. kr., som Staten skal betale til Terma – hvis forliget holder – vedrører radiodispatchere til de 12 politikredse, samt vedligeholdelse i tre år. De centrale serverfarme er med i forliget, fordi de er leveret, men de er aldrig meldt klar, og i realiteten er de blot nogle meget store computere, som Beredskabsstyrelsen muligvis skal overtage. Radiodispatcherne er den elektronik, der – ud over at give vagtcentraler og kontrolrum mulighed for at kommunikere med mandskabet via SINE-nettet – giver et minimum af overblik over de ressourcer, der er til rådighed lige nu. Radiodispatchen kobles på nettet gennem nogle

fælles grænseflader, og de enkelte enheder kan fortsætte i deres egen opsætning. Det svarer nogenlunde til, at telefoner kan forbindes uanset fabrikat og model. Forsinkelsen af SINEprojektet i to år nævnes ikke i forliget, og dermed er der ikke indeholdt nogen form for dagbøder, fordi Terma ikke har opfyldt den oprindelige kontrakt. Ikke mindst deltagerne i pilotprojektet har ellers haft store omkostninger uden at få kompensation for deres indsats eller for manglende information om konstante udskydelser. Hvad nu? Selv om forliget om kontrolrum til SINE-projektet foreløbig er udskudt på ubestemt tid, er SINE-sekretariatet i fuld gang med at forberede et

nyt udbud om i hvert fald den del af den oprindelige kontrakt, som forliget ikke indeholder. – Her ser vi frem til en god debat med brugerne, inden det nye udbud udformes. Ikke mindst de kommunale beredskaber har værdifulde erfaringer, som vi skal have samlet sammen, lige som vi vil se nøje på de enkeltes behov, lover projektchef Lars Bo Kjær fra SINE-sekretariatet. – Målet er fortsat entydigt at skabe et nationalt overblik over køretøjer og mandskab i tilfælde af en katastrofe eller terrorhandling. Til gengæld står målet om at etablere en central minimumsløsning med en række tilvalgsmulig-heder nok for fald. Muligheden for at opbygge ens kontrolrum til alle afløses nok snarere af en sammenkobling af de eksisterende vagtcentraler, siger Lars Bo Kjær. Forudsætningerne for det oprindelige kontrolrumsprojekt er dermed ændret fuldstændig, og fra flere sider vurderes det, at den samlede løsning kan ende med at blive billigere end den oprindelige kontrakt.

Politiet nu – andre senere Overordnet er det besluttet, at alle politikredse senest i sommeren 2011 skal have udskiftet de gamle Thor radioer med de nye, digitale SINE-radioer. Derimod er der ikke sat noget frist for, hvornår de kommunale redningsberedskaber skal være tilkoblet SINE-nettet.

BRANDVÆSEN

13


elbiler

Hybridbiler, teknik og taktik – hvad gør vi nu? Hybridbiler er normalt ikke ekstra farlige trods spændinger i batteriet op til 650 volt. Dog er der risiko for, at de pludselig begynder at køre, og den elektriske nedlukning kan tage 10 minutter Af Jess Millner

Endnu kører der kun få hybridbiler i Danmark, hvorfor uheld og tilhørende problematikker med denne biltype hidtil har været forholdsvis små. Men i takt med, at antallet af hybridkøretøjer stiger, kræver det ny viden og læring hos beredskaberne, så de er rustet til at tackle de nye teknologier og udfordringer, navnlig indenfor teknisk frigørelse og brandslukning. Selv om køretøjer med el- og hybridteknologi som udgangspunkt ikke giver nye risici under en indsats, er det vigtigt, at redningsmandskabet får en ordentlig instruks på området for at sikre kendskab til de forskellige teknologier. Især et par områder skal man være opmærksom på under indsats: Højspændingselektricitet og en pludselig, uventet igangsætning af køretøjet er to særlige faresituationer. Et tredje problematisk forhold er slukning af en brand i hybridbatteriet, hvor man må anvende en defensiv slukning. Det vil sige uden brug af slukningsmidler, men med afkøling af batteriet med overtryksventilator og vandtåge. En problematik, der arbejdes på at løse. En arbejdsgruppe med en række aktører er nedsat

14

BRANDVÆSEN

under Transportens Innovationsnetværk (TINV), hvor der ses nærmere på uddannelser til flere brancher samt ny viden indenfor hybridområdet. Allerede i dag er der samlet en del viden omkring emnet herhjemme.

Jess Millner Beredskabsfaglig profil med 17 års national og 9 års international erfaring. Har i flere år arbejdet med træning og uddannelse, taktiske indsatsprincipper samt viden om nye teknologier som hybridteknik, termisk kamera og nye, miljørigtige byggematerialer/ konstruktioner. Indhenter løbende ny viden i bl.a. Tyskland og USA. Farlig spænding Højvoltsbatteriets spænding kan variere fra 36 til 330 volt DC, endda helt op til 650 volt vekselstrøm på nogle modeller. Effekten i systemerne er en kombination af denne spænding og meget høje ampere. Energimængden sammen med en høj spænding kan

udgøre en fare for indsatsmandskabet. Bilens sikkerhedsudstyr kører over 12 volt batteriet. Kablet, der forbinder hybridbatteriet med elmotoren, er placeret i bunden af bilen og er ikke altid synligt. Hybridbiler er udstyret med en nødafbryder eller -kontakt – normalt placeret ved batteriet – som lukker det elektriske system ned. Systemet har en forsinket ”nedlukningstid” på typisk mellem 5 og 10 minutter. 2 slukningsmetoder En række tekniske sikkerhedsløsninger gør, at der normalt ikke burde være særlig fare forbundet med slukning af hybridkøretøjer. Afprøvning viser dog, at højspændingskredsløb kan forblive strømførende, selv efter brand – primært fordi relæerne smelter, mens de er aktive. På grund af Højvoltsbatteriets konstruktion benyttes to slukningsmetoder: • Hvis der er tale om en almindelig køretøjsbrand, anvendes normal offensiv slukning med vand og skum. • Ved brand i selve højvolts batteriet, anvendes en defensiv slukning. Brand i en battericelle kan ikke slukkes, men en effektiv

Bog på vej En guide til brand- og frigørelsesindsatser i el, brint- og hybridkøretøjer er på vej. Den udkommer inden jul og kan anvendes både som personlig opslagsbog og som lærebog. Bogen er inddelt med afsnit for hver af de tre nævnte typer køretøjer samt et om førstehjælp ved højspændingsulykker. Erhvervsskolernes forlag. Jess Millner: RescueGuides, Indsatser med el-, hybrid- og brintkøretøjer. Teknik, taktik, frigørelse og brand.

nedkøling kan forsinke spredning til naboceller og bilen. Det anbefales at benytte et termisk kamera til at følge brandforløbet, og uanset slukningsmetode bør man altid afpasse el- og hybridindsatser efter forholdene og køretøjets tilstand. Vær opmærksom på omgivelserne under indsats, herunder røgfanen samt eventuel giftig røg ved kontrolleret udbrænding. Opklodsning før frigørelse Grundet faren for en uventet igangsættelse, hvis systemet ikke er deaktiveret, er det meget vigtigt, at køretøjet blokeres og opklodses forsvarligt, før frigørelse påbegyndes. Kabler og batteriteknik er normalt placeret i bunden af bilen. Bilens klippezoner er som for øvrige biler. Dog kan der, for visse nye el- og hybridbiler være teknik i C-stolpen, ligesom hybridbiler fx kan leveres med et solcelletag.


Brug altid gummihandsker og isoleret værktøj ved havarerede elbiler. Spændinger op til 700 volt er ikke til at spøge med Af Erik Weinreich

Den største risiko ved el- og hybridbiler – for brand- og redningsfolk – er kollisioner. Mange af de elbiler, der kører i dag, er ombyggede biler, hvor man ikke kan være sikker på, hvordan de er bygget om. Det forventes at blive en del bedre, når de store bilfabrikker næste år begynder serieproduktion af elbiler efter internationale normer. Her vil man kunne forvente, at alt med høj spænding bliver pakket godt ind og placeret efter faste regler. Det vil også gøre det lettere at uddanne redningsmandskabet, så de ved, hvor de må klippe i en havareret bil. Uddannelse af redningsfolk er særdeles aktuel, siger civilingeniør Anders Foosnæs fra Dansk Energi. Han har hørt flere skrækhistorier om, hvordan ukyndige er begyndt at skrue batterier ud af bilen med almindeligt, ikke-isoleret værktøj. Indtil nu er det gået godt, men der skal ikke meget til at give en kortslutning med stor risiko for brandskader. Forskellige konstruktioner arbejder med forskellige spændinger, og der kan være helt op til 700 volt i spændingsforskel, samt en kortslutningsstrømstyrke på flere kilo-ampere. Den første regel er derfor at benytte isoleret værktøj og gerne også kraftige gummihandsker af den slags, som elektrikere bruger ved højspænding, anbefaler Anders Foosnæs. Bortset fra ved kollisioner forventer han ikke, at vand bliver det store problem ved elbiler. Bilerne vil typisk være

godt beskyttet mod vand, og ved typegodkendelser skal elbiler kunne køre med vand langt op på siden. Men er der tale om et havari, vil det ikke være nogen god idé at bruge vand, siger han. For hybridbiler gælder de samme sikkerhedsregler som for elbiler, dog med mindre risiko i forhold til kortslutninger, idet hybridbiler har mindre batterier end elbiler. Og jo større batteri, jo mere forsigtig skal man være. Lidt om batterier To batterityper dominerer i nye

hybrid- og elbiler, nemlig lithium-ion batterier og nikkelnatrium-klorid batterier. El-biler fra begyndelsen af 1990’erne havde ofte et nikkel-cadmium batteri, som nu er forbudt på grund af cadmiums giftighed, og endelig benyttes det gamle blysyre batteri stadig både alene og som startbatteri til de to førstnævnte typer. Lithium-ion og nikkelnatrium-klorid batterier leveres både med flydende og fast elektrolyt, lige som der er forskel på den måde, de er pakket, og på deres

Begynder i 2011 Flere store bilselskaber begynder en serieproduktion af elbiler i 2011. I 2020 forventes Danmark at have mellem 100.000 og 400.000 elbiler.

elbiler

El- og hybridbiler er en helt ny udfordring

sikkerhedsmekanismer og dermed på brandsikkerheden, fortæller civilingeniør Anders Foosnæs fra Dansk Energi. De batterier, der udelukkende oplades via en stikkontakt, er typisk lithium-ion batterier, hvorimod udskiftelige batterier er af typen nikkel-natrium-klorid. I hybridbiler benyttes gerne en type nikkel-metal-hydrid batterier. LINK

www.edison-net.dk

  

 

  ���              

BRANDVÆSEN

15


elbiler

Hvad er farligt ved elbiler? Ild i batteriet kan ikke slukkes, men man må gerne køle med vand, lyder det fra Teknologisk Institut

Husk Ved brand- og redningsopgaver i hybridbiler og elbiler giver Kjeld Nørregaard følgende to hovedregler: • Brug gummi handsker. • Afbryd og fjern ladekablet.

Af Erik Weinreich

Jovist er der risiko ved elbiler, men ved en brand- og redningsindsats er risikoen begrænset, fortæller ingeniør Kjeld Nørregaard fra Teknologisk Institut i Århus. Han er ekspert på området og programleder på projektet Prøv-en-elbil i Horsens. Men man skal også vide, at man ikke kan slukke en brand i selve batteriet, for det, der nærer branden, kommer indefra, så det hjælper ikke at lukke for iltforsyningen. Der er ikke andet at gøre end at lade ilden brænde ud. Det bør til gengæld ske under kontrollerede

Eksplosionsfare Alle batterier i elbiler er hermetisk forseglede, da elektrolytten i batteriet ellers vil fordampe. De fleste battericeller har en overtryksventil, der er dimensioneret til at lække overtryk ved for kraftig opladning – men ikke ved en regulær brand i cellen. Der er derfor en – omend lille – risiko for eksplosioner ved havarerede elbiler, og da der benyttes mange forskellige typer batterier og batterikapslinger, kan der ikke siges noget generelt om sikkerhedsafstand. Battericellerne vil som regel være indkapslet separat, hvilket vil reducere effekten en eksplosion i en enkelt celle. Det er normalt usandsynligt at flere celler eksploderer samtidigt. Hvis en battericelle i en stak brænder og eksploderer, er det vigtigt at køle nabobattericellerne ned, ellers vil branden let kunne brede sig til nabobattericellerne med flere eksplosioner til følge. forhold, hvor det brændende batteri køles ned med vand, så man forhindrer – eller i det mindste forsinker – ilden i at brede sig. Derved kan man også beskytte andre biler eller bygninger i nærheden. Selvfølgelig skal man som det første søge at afbryde en eventuel elforsyning til batteriet og om muligt frakoble batteriet i bilen – iført gummihandsker og ved hjælp af isoleret værktøj. Men det burde ikke være nødvendigt at iagttage mere end normal sik-

16

BRANDVÆSEN

kerhedsafstand, når branden køles med vand, mener Kjeld Nørregaard. Afbryd strømmen Problemet opstår først, hvis der skulle opstå ild i batterier under ladning på en batteri-ladestation. Her vil første handling være at afbryde elforsyningen til hele stationen.

Det vil samtidig pacificere robotterne i skifteanlægget, så de ikke begynder at køre rundt under indsatsen. Derefter vil sikkerhedsafstanden svare til almindelige kraftinstallationer på værksteder. Til selve indsatsen ved ild i en elbil gælder det først og fremmest om at sikre sig selv. Normal branddragt er ok, men husk isolerede handsker. Når strømmen er afbrudt, klodses bilen op, så den ikke kan køre. Der er nemlig ingen motorlyd fra en elbil. Derefter kan man roligt sprøjte vand på batteriet. Importøren har et ansvar Risikoen ved elbiler er generelt så lille, at de ikke behøver at holde uden for P-huse. Faktisk er en benzinbil og en dieselbil farligere, for her kan brændstoffet løbe ud og i sidste ende skabe en større brand- og eksplosionsfare. Ved en elbil ved man, hvor faren er, siger Kjeld Nørregaard. Han erkender dog, at der ikke er megen åbenhed om kemien i lithiumbatterier, hvoraf de fleste produceres i Fjernøsten uden megen fokus på sikkerhed. Her har importøren et stort ansvar for at skaffe de nødvendige sikkerhedskort.


Kort vejledning fra Beredskabsstyrelsen

Af en totalvægt på 5,5 tons, udgør batteriet 1,0 tons i den engelske Modec lastbil.

Af Erik Weinreich

Batteri på 1.000 kg

Sidst i januar udsendte Beredskabsstyrelsen en kort anbefaling fra Teknologisk Institut om indsats ved uheld i elbiler. Der advares om, at det kan være livsfarligt at afbryde battericellerne i en elbil, hvis ikke det sker på den rigtige måde. Her mindes desuden om at huske at afbryde forbindelsen

B ra

DTU Byg tilbyder kompetencegivende efteruddannelse, som afsluttes med en Mastergrad.

til elnettet, hvis bilen står til ladning, og at huske personlige værnemidler. Anbefalingen, der kan hentes på styrelsens hjemmeside, gælder de nuværende elbiler, der alle er almindelige biler, der er bygget om.

LINK

www.brs.dk/info/2010/0217.htm

Vil du arbejde med KØBENHAVN?

EKSTRÖM#10488

Master i rhed

i princippet skiftes ved En af de største udfordrinhjælp af en lift og en ger ved elbiler er vægten af specialvogn, men bilen batteriet. Et godt eksempel er først og er den engelbilen er først og fremmest ske Modec lastbil med fremmest beregnet beregnet kørsel i en totalvægt til kørsel i lokal- til lokalområpå 5,5 tons. Heraf udgør området, så den kan det, så den kan lade om alene battelade om natten natten. riet 1,0 tons. De første ti eksemplarer Batteriet er placeret i er solgt i Danmark. bunden af lastbilen og kan

Master i Brandsikkerhed

elbiler

Advarsel om elbiler

Uddannelsen er normeret som deltidsstudie over to år fordelt på fire semestre. Kurserne kan også tages enkeltvis som efteruddannelse. Læs mere på: www.byg.dtu.dk Tilmeldingsfrist til kurserne i foråret 2011 Den 1. december 2010

Å b e n Uddannelse

KØBENHAVNS BRANDVÆSEN

Vicebrandinspektør Københavns Brandvæsen søger vicebrandinspektør til brandteknisk sagsbehandling og/eller brandsyn Som vicebrandinspektør kommer dine arbejdsopgaver til at bestå af kvalificeret sagsbehandling og/eller brandsyn afhængig af din erfaring og forudsætninger. Vi forventer du er i besiddelse af solid viden inden for det brandmæssige område. Der vil være mulighed for personlig og faglig udvikling. Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte konst. afdelingschef Claus Schmidt, 33 66 29 08 eller via mail clasch@okf.kk.dk Ansøgningsfristen er mandag d. 22. november kl. 8.00. Ansøgning mær­ ket “Vicebrandinspektør” vedlagt CV og dokumentation for uddannelse skal sendes til hrafdelingkb@okf.kk.dk eller til Københavns Brandvæsen, HR Afdelingen, H.C.Andersens Boulevard 23, 1553 København V. Hele stillingsopslaget kan ses på www.kk.dk/job

www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at med­ arbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen www.kk.dk/job

BRANDVÆSEN

17


ungdomsbrandkorps elbiler

Rødglødende batteri i el-lastbil 5-6 timers indsats mod ”kemisk brand” i batterier. 620 volt spænding på hvert af 8 batterier. Syredampe og kraftig røgudvikling Af Erik Weinreich

Batteriet var rødglødende, og slukningsindsatsen tog 5-6 timer, da Danmarks første eldrevne lastbil den 19. oktober blev offer for en decideret nedsmeltning. Arbejdstemperaturen i batteriets indre kerne ligger normalt på 350 grader, og i dette tilfælde kom temperaturen op over 600 grader. Ved den medfølgende varmeudvidelse kilede batteriet sig så fast, at det måtte splittes ad og tages ud i små dele. Den 16 tons store lastbil var en forsøgsopbygning med kendt teknologi. Den holdt udenfor på et lukket område hos firmaet El-Kas Automation i Herlev, og man var netop i gang med testfunktioner for overvågning af batteriet, da branden opstod, og en kraftig røg væltede ud.

Kan ikke slukkes Problemet med batteribrande er, at de ikke kan slukkes. Når først der er ild i et batteri, vil den kemiske varme-proces fortsætte uafhængig af ilt-tilførsel udefra. I princippet kan branden slukkes ved kraftig nedkøling til formentlig minus 150 grader, men i praksis vil køling kun dæmpe processen, så den kan foregå under kontrollerede forhold. Køling kan ske med vand, hvis batteriet fortsat er helt, og spændingen er koblet fra. Ellers bør indsatsen begrænse sig til brug af tørt sand og en pulverslukker.

Efter branden og indsatsen, hvor brandfolkene klippede batteriet i stykker, så det hærgede batteri således ud.

Medarbejdere fik hurtigt branden under kontrol, og førsteudrykningen fra Ballerup Brandvæsen kunne derfor koncentrere sig om den ”kemiske brand” inde i det

200 kg tunge batteri af typen nikkel-natrium-klorid. Og egentlig var der ikke meget at se ud over et hul ind til det glødende indre i batteriet, hvorfra der kom lidt røg ud.

I alt otte store batterier var placeret inde i bilens lastrum. Ud over varme udviklede det løbske også syredampe, som tydelig kunne lugtes, hvilket fik akutlægen til at sende de folk, der havde været i nærheden uden åndedrætsbeskyttelse, til et sundhedstjek på Bispebjerg Sygehus. Blot som en sikkerhed, for ingen vidste, hvilken syre, der var tale om, eller om der kunne være andre farlige stoffer i luften. Heldigvis opstod branden midt på formiddagen, fortæller beredskabschef Ole Kjer fra Herlev, for havde det været om natten, havde brandfolkene helt sikkert forværret situationen ved at pøse rigeligt med vand på lastbilen, for udefra var der

Batteriopbygningen i lastbilen er en større sag.

18

BRANDVÆSEN


Høj spænding Med 620 volt på hvert batteri var hverken vand eller en CO2-slukker det rigtige virkemiddel. Nu var der heldigvis medarbejdere, der kunne orientere brandfolkene om situationen, og desuden en schweizisk tekniker, der havde været i gang med at teste batterierne. Ingen vidste dog noget om farligheden eller en eventuel sikkerhedsafstand, heller ikke kemikalievagten hos Beredskabsstyrelsen, så Ole

Ladet på Gemco-lastbilen kan sænkes helt ned i jordplan for at lette tunge løft ved af- og pålæsning.

Kjer valgte for en sikkerheds skyld at afspærre et område i en afstand af 100 meter. Det kunne lade sig gøre uden de helt store problemer, fordi

der var tale om et mindre befærdet industriområde. Teknisk fejl Direktør Arne Jørgensen fra

elbiler

El-Kas Automation betragter i første omgang branden som et ”teknisk uheld”, der muligvis skyldes en isoleringsfejl i det elektroniske kredsløb, der overvåger batteriets funktioner. Fejlen er muligvis opstået under transport eller forkert opbevaring af batteriet. Den slags brande er sjældne, ikke mindst i forhold til, hvor mange almindelige biler, der brænder.

intet, der antydede, at der var tale om brand i et stort batteri.

LINK

Læs mere om nikkelnatrium-klorid batteriet, også kaldet Zebra på: en.wikipedia.org/wiki/ Molten_salt_battery

Farlig indsats ved banal brand Varmeapparat satte ild i elbil i Horsens. Brandfolkene kunne ikke finde alle batterier. Strømstyrke op til 3.000 ampere Af Erik Weinreich

Den lille Citroën havde to batteripakker med hver otte battericeller samt en tredje batteripakke med ni battericeller. Sidstnævnte var monteret, hvor benzintanken normalt sidder, og ledningerne herfra havde stadig spænding efter slukningen. På billedet stikker ledningerne fra den nederste batteripakke op foran batterierne under kølerhjelmen, hvor de kun nødtørftigt er isoleret med plastik. I denne elbil er batteriets nominelle spænding 83 volt og 160 Ah kapacitet. Kortslutningsstrømmen er større end 3.000 ampere.

Det var ikke defekte batterier, der i januar antændte en elbil, der holdt i en P-kælder i Horsens. Det var derimod en smeltet hovedafbryder til bilens varmeapparat, men det blev situationen ikke mindre alvorlig af. Indsatsen viste med al tydelighed, at redningsmandskabet ikke ved nok om elbiler, erkender beredskabschef Ole Hansen Wessel. Bilen var en ombygget Citroën C1, der som en del af et særligt elbil-projekt i Horsens stilles til rådighed for almindelige familier i tre måneder ad gangen. Testfamilien var taget på indkøb og havde parkeret bilen. Egentlig var der tale om en banal situation, idet en samling ved nogle el-forbindelser til

BRANDVÆSEN

19


elbiler

varmeapparatet ikke var efterspændt. Det havde udviklet en så kraftig varme, at kontakten var smeltet fast i tændt stilling, så varmelegemet varmede konstant. Varmelegemet fungerede som en dypkoger, der nu fik vandet i anlægget til at fordampe, beholderen til at smelte og til sidst antændte isoleringen på nogle ledninger. Turde ikke bruge vand Da brandfolkene opdagede, at der var tale om en elbil, turde de ikke slukke med vand. En hovedafbryder

Med i ny uddannelse Fra 1. januar bliver viden om elbiler en del af brandmandsuddannelsen, så nye brandmænd lærer, hvordan elbiler er bygget op. i motorrummet var brændt væk, så de begyndte at afmontere bilens batterier med almindeligt værktøj, men dog med gummihandsker. De fandt batterier både for og bag i bilen, som blev løftet ud af bilen, men det gav stadig gnister, idet de ikke havde fundet et tredje batteri.

Netop fordi der var tale om en ombygget bil, var batterierne placeret, hvor der nu var plads. Det lykkedes til sidst med hjælp fra Teknologisk Institut i Århus, der er projektleder

på elbil-projektet, at få overblik over konstruktionen, slukket ilden og løftet batterierne tilbage – samtidig med en advarsel om ikke at benytte almindeligt værktøj i en sådan situation. Strømstyrken i en sådan elbil kan være op til 3.000 ampere! Efter episoden har Horsens Brand og Redning indkøbt isoleret værktøj, så man i hver fald kan afmontere kabelsko uden problemer. LINK

www.energihorsens.dk/elbilforum

Batteriskiftestation udgør ikke en særlig risiko Gladsaxe bliver hjemsted for den første skiftestation for batterier til elbiler – i hele Europa Af Erik Weinreich

Europas første batteriskiftestation for batterier til elbiler skal ligge i Gladsaxe, hvor byggesagen er behandlet som ved en almindelig bygning. Ansøgningen er indsendt sammen med en Atex-vurdering fra rådgivende ingeniører, således at bygningen udstyres med sprinkleranlæg, gasdetektorer og et kraftigt ventilationsanlæg, der i tilfælde af en gasalarm kan sørge for et hurtigt luftudskift.

Fra kommunens side er der yderligere stillet krav om en indsatsplan i tilfælde af brand, herunder et ABA-anlæg med direkte forbindelse til brandvæsnet. Bag byggeriet står firmaet Better Place, der i løbet af 2011 vil opføre batteriskiftestationer over hele landet, så elbiler kan køre fra Gedser til Skagen uden at skulle begrænses af at skulle vente timer på en opladning, forklarer Thomas Hedegaard, der

Dyre batterier De kommende elbil-ejere undgår at skulle betale 10.000 euro for et lithium-ion batteri. I stedet lejer de batteriet og betaler en kilometer-afgift for bilen. Hvert batteri vejer ca. 250 kg.

20

BRANDVÆSEN

Intelligent opladning Hvis elbiler bliver en succes, vil det ikke alene kræve opsætning af måske hundredtusindvis af specialstik til opladning hjemme hos brugerne. En intelligent opladning skal fordele opladningen af de enkelte biler på elnettet og over tid, så transformerstationerne ikke bliver overbelastet og brænder sammen. er firmaets forretningsudviklingschef. Hurtigt skift Over 90 % af al bilkørsel sker i dag inden for de ca. 160 km, som de kommende elbiler vil kunne køre på en opladning. Med lademuligheder hjemme, muligvis på arbejdspladser, samt ved hoteller, lufthavne, sportspladser og

lignende steder vil hovedparten af ladebehovet være sikret, og batteriskiftestationerne er blot ment som en sikkerhed for også at kunne køre langt. Selve batteriskiftet varer kun 2-4 minutter. De over 200 kg tunge batterier ligger i bunden af bilen, og skiftet foregår helt automatisk fra det øjeblik, hvor


bilen er kørt frem: Undervognen vaskes, det gamle batteri afmonteres og sættes til opbevaring og ladning, og et fuldt opladet batteri løftes op i og monteres i bilen. Alt sker nedefra, og fører og passagerer kan blive siddende i bilen under hele skiftet. Den brandmæssige risiko skulle alt andet lige begrænse sig til skadede batterier, og inden et batteri sættes til ladning, vil det – ligeledes automatisk – blive kontrolleret for fejl, understreger Thomas Hedegaard. Minimal eksplosionsfare Man vil udelukkende operere

Better Place

elbiler

Den første batteriskiftestation er taget i brug i Tokyo, hvor den er blevet testet af taxaer. Det danske design bliver anderledes, men konceptet er det samme.

med lithium-ion batterier uden syre, men med gel indeni. Hvis der opstår et hul i batteriet, er der en potentiel eksplosionsfare ved udsivende brint, men risikoen er meget lille og i praksis ikke til steder i et åbent rum med god ventilation. Desuden ligger der en ekstra sikkerhed i, at Better Place ejer og udlejer

Hele konceptet er opde udskiftelige batterier til bygget, så Better Place brugerne. Hvert batteri vil sælger kilometer i elbilerne. have sin egen ID-kode, så Strømmen vil derfor have man hele tiden har styr på, samme pris, uanset hvor hvornår de sidst har været til bilen lades eller om battekontrol. Batterier, der uderiet skiftes. lukkende oplades hjemme ved den private ladestation, kan så blive LINK ”indkaldt” til www.danmark.betterplace.com skift.

Better Place er et internationalt selskab med hovedkontor i Palo Alto i Californien. Forretningskonceptet er at opbygge infrastruktur til elbiler, det vil sige batteriskiftestationer og frem for alt ladestandere, så elbilerne vil få ubegrænset rækkevidde præcis som andre biler. Danmark og Israel er udvalgt som de to lande, hvor infrastrukturen først rulles ud. Baggrunden er bl.a., at Danmark ikke har afgifter på elbiler, og at vi med 20 % af elproduktionen fra vindmøller vil have meget overskudsel om natten.

Batteriskiftet foregår automatisk nedefra, og de brugte batterier sættes automatisk til ladning i kælderetagen. Under bilen ses et nyopladet batteri på vej til at blive monteret i elbilen.

BRANDVÆSEN

21


Sikkerheden ved salg af nytårsfyrværkeri – nu kaldet konsumfyrværkeri – er blevet skærpet i de senere år, og flere kommuner følger op og forbereder en skærpet kontrol af salgssteder, ikke mindst mellem jul og nytår.

Nye navne og nye regler for fyrværkeri Ny bekendtgørelse for salg og opbevaring af fyrværkeri i detailhandlen. Sagsbehandling, definitioner og mærkninger er ændret, men butikkerne må opbevare den samme mængde fyrværkeri Af Martin Kastoft Nielsen, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen

Beredskaberne skal være opmærksomme på nye krav til mærkning af fyrværkeri, nye definitioner samt en ændret sagsbehandling ved tilladelser omkring fyrværkeri. Reglerne er trådt i kraft, og det er vigtigt at kende dem, inden der skal kontrolleres fyrværkeriudsalg i den forestående sæson. Ændringen er et led i implementeringen af det pyrotekniske direktiv og betyder, at reglerne, der tidligere var samlet i en bekendtgørelse, nu står i tre separate bekendtgørelser,

22

BRANDVÆSEN

Sikkerhedsstyrelsens arbejdsopgaver Sikkerhedsstyrelsen arbejder med teknisk sikkerhed inden for el, gas, vvs, kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed. Styrelsen har også ansvaret for metrologi og akkreditering i Danmark. Styrelsen blev etableret 1. januar 2004 ved at sammenlægge en række opgaver: • Gassikkerhed (Danmarks Gasmateriel Prøvning) • Elsikkerhed (Elektricitetsrådet) • Akkreditering og metrologi (Erhvervs- og Boligstyrelsen) • Produktsikkerhed (Forbrugerstyrelsen) • Fyrværkeri (Beredskabsstyrelsen).

hvor bekendtgørelse nr. 1424 indeholder reglerne for salg og opbevaring af fyrværkeri. Nye definitioner Bekendtgørelsen omhandler indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Først og fremmest er der ændret på nogle af begreberne, så fyrværkeri hedder noget andet end tidligere: • Småfyrværkeri hedder nu helårsfyrværkeri.


NEM NEM er en forkortelse for netto eksplosivstof mængde, det vil sige mængden af krudt. NEM skal være angivet på emballagen.

• Nytårsfyrværkeri hedder nu konsumfyrværkeri. Ny mærkning En anden konsekvens af de nye regler er, at godkendelsesproceduren for fyrværkeri er ændret, så det ikke længere er Sikkerhedsstyrelsen, der godkender fyrværkeriartikler, så de kan markedsføres lovligt. Sikkerhedsstyrelsen tildelte tidligere et SIK-nummer. I dag er det godkendte laboratorier – såkaldte bemyndigede organer – der efter afprøvning

tillader, at det europæiske CEmærke bruges til fyrværkeriet. Ændringen betyder i praksis, at man i en overgangsfase kan støde på lovligt fyrværkeri, der har enten et SIK-nummer eller et CE-mærke, alt efter om der er søgt godkendelse før eller efter den 4. juli, hvor den nye bekendtgørelse trådte i kraft. Det er med andre ord ansøgningstidspunktet for godkendelse af fyrværkeri og ikke produktionstidspunktet, der er afgørende for, om der står SIK eller CE på emballagen, og op til det kommende nytår vil det meste fyrværkeri formentlig stadig være SIK-mærket. Husk kvittering Beredskabet skal også være opmærksom på, at processen omkring ansøgninger fra butikker, der ønsker at opbevare fyrværkeri, er ændret. Som noget helt nyt skal beredskabet hurtigst muligt

kvittere for ansøgningen, og selve svaret skal meddeles inden for en måned. Både denne frist og den forventede svartid skal fremgå af kvitteringen. Denne opstramning af reglerne for sagsbehandling er en følge af EUs servicedirektiv. Samme regler for opbevaring Reglerne for opbevaring er der dog ikke lavet om på, så detailhandlen må stadig opbevare op til 50 kg NEM indendørs. Opbevaringsstedet skal fortsat opfylde en række krav: • Først og fremmest skal de 50 kg NEM være fordelt,

så der højst opbevares 12,5 kg NEM bag disken. • Yderligere 12,5 kg NEM hel årsfyrværkeri må opbevares i samme lokale men mindst 5 meter væk fra disken. • Yderligere må man op bevare 25 kg NEM i til stødende lokaler, hvis ellers de grundlæggende krav til opbevaringen også er på plads. • Fyrværkeriartiklerne skal enten være helårsfyrværkeri eller konsumfyrværkeri, og der må ikke være brand farlige væsker, F-gas eller andre brandfarlige materia ler i lokalet.

Ny bekendtgørelse Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler er trådt i kraft pr. 4. juli 2010.

VI STØTTER DE MENNESKER, HVIS MISSION DET ER AT BESKYTTE VERDENEN.


nano

Småt med nano-reguleringer Reguleringen af nano-partikler har med regeringens kemikaliehandlingsplan 20102013 taget blot et nano-lille skridt fremad Af Søren Dam Nielsen

Der er enighed blandt flere eksperter om, at nano-partikler potentielt kan udgøre en sundheds-, miljø eller sikkerhedsrisiko – også i forbindelse med brand eller udslip. Men det lader spredningen af nanoteknologi sig absolut ikke bremse af. I dag er det især solcremer og vandafvisende spray, som indeholder nanoteknologi, men stort set alt kan få forbedrede egenskaber med nanoteknologi. For brandmænd kan nogle af de positive effekter fra nano-teknologien fx blive lette, men yderst stærke, stødabsorberende, varmemålende og varmeafvisende dragter. Og på Danmarks Tekniske Universitet er de langt med sensorer, som ved hjælp af nanoteknologi kan spore sprængstoffer – på

Nanospray til fx bilruder og til imprægnering af tøj er en væske iblandet partikler, som efterligner strukturen på nanoblomstens blade. I modsætning til normale, glatte blade har lotusblomstens blade tæt stående ”pinde” som overflade, som forhindrer regndråber i at lægge sig på overfladen. Dråberne bibeholder en kuglestruktur, som gør, at de meget let ruller af bladet.

24

BRANDVÆSEN

Kan nano-partikler – efter at de først er blevet bundet i en bestemt genstand, væske eller lign. – komme tilbage i fri form, den form, hvor de måske vil kunne gøre skade i naturen?


Hypotetisk – ikke umuligt Men nanoteknologi har en mulig sideeffekt, som teknologiens succes hidtil har mørklagt: Eftersom vi stort set intet ved om langtidsvirkninger af nano-partikler i vores omgivelser, foregår risikovurderingen af nanopartikler indtil videre på et meget hypotetisk plan. Det store, ubesvarede spørgsmål er: Kan nanopartikler – efter at de først er blevet bundet i en bestemt genstand, væske el. lign. – komme tilbage i fri form, den form, hvor de måske vil kunne gøre skade i naturen? Det er hypotetisk, men ikke umuligt, og derfor er vi opmærksomme på problemstillingen fortæller Flemming

Ingerslev, civilingeniør i Miljøstyrelsens kemikalieenhed. Reguleringen af nano-partikler Det lille trick, nano-partikler laver med os, er, at de er så forsvindende små. Det er bl.a. på grund af deres

lidenhed, at de er farlige, og det er også derfor, de siver igennem smuthullerne i vores nutidige krav til risikovurdering af stoffer. Traditionelt kigger man på mængden i vægt og ikke på partikelstørrelse, når fx en produktion skal vurderes.

EADS DEFENCE & SECURITY ER NU:

OG VI VIL FORTSAT DEFENDING WORLD SECURITY. WWW.CASSIDIAN.COM

Når det drejer sig om nanopartikler, kan det føre til en forkert risikovurdering. Derfor anmodede en arbejdsgruppe under Teknologirådet allerede i 2006 om, at vi tager et forsigtighedsprincip i brug med henblik på vurdering af nano-partikler. Kemikaliehandlingsplan I regeringens kemikaliehandlingsplan 2010-2013 fra marts i år har man afsat en side til at redegøre for indsatsen for

nano

ZIF-8 er en partikel på ca. 50 nanometer, som kan fjerne CO2 fra naturgasblandinger og dermed gøre dem renere og dermed langt mere effektive. Partiklen kan – i modsætning til kendte teknikker – modstå påvirkninger fra luft og vand.

længere sigt en erstatning for hunde.


nano at højne sikkerheden i forbindelse med nano-teknologi. Der står ikke meget i teksten, men spørger man i Miljøstyrelsen, hvad der gemmer sig mellem linjerne, er en række konkrete aktiviteter igangsat.

– I begyndelsen af 2011 forventer vi at være færdige med et værktøj til at grovsortere konkrete anvendelser af nano-materialer efter deres farlighed. Desuden forven-

Danmarks Miljøundersøgelser anbringer “nano-sølv” i terrarier med regnorm for at finde ud af, om partiklerne kan forårsage skader i naturen, og medarbejderne må være meget omhyggelige med ikke selv at blive udsat for de ultralette og meget flyvske partikler.

Nano-partiklernes ubekendte Nano-partikler er meget små og kan være ekstremt mobile, fx ved spredning med luft, og de kan let trænge gennem biologiske membraner. Nano-partikler, som er bundet til strukturer i diverse materialer er formentlig uskadelige. Et uafklaret spørgsmål er, om nano-partikler eksempelvis i forbindelse med brand i nano-holdige materialer kan udgøre en miljø- og sundhedsrisiko. Der foretages aktuelt forsøg på Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med at nedbryde nano-materiale i byggematerialer for at se, hvad der sker med nano-partiklerne under en destruktion, men viden på området er yderst sparsom. Nano-partikler er typisk designet til at holde. Det vil sige, at de nedbrydes ikke i naturen men kan ophobes i levende organismer. Nogle nano-partikler vil måske også kunne virke som bærere af tungmetaller og kemikalier i luft, vand, jord og grundvand. Nano-partikler og nano-rør kan i visse sammenhænge sammenlignes med asbest og lignende menneskeskabte fibre. Ud fra eksisterende viden om skadelige helbredseffekter af fine og ultrafine partikler er der grund til at antage, at nano-partikler potentielt kan give hjerneskader, hjerte-karsygdomme, kræft og forstærket udvikling af allergi.

26

BRANDVÆSEN

ter vi at kunne offentliggøre to rapporter, der gennemgår de mest almindelige nano-materialer og den viden, vi har om, hvordan de påvirker sundhed og miljø, oplyser Flemming Ingerslev. – Sådan er vores vilkår, erkender han og fortsætter: – På kemikalieområdet er det producenternes ansvar, at det er sikkert at bruge kemikalierne. For nano-materialer er der en vis usikkerhed om, hvorvidt de almindelige retningslinjer er tilstrækkelige. Derfor gør vi med disse projekter noget ekstra for selv at kunne holde øje med situationen, og også for at hjælpe virksomhederne til

at kunne leve op til deres ansvar. Ud fra den betragtning står det slet ikke så skidt til med nano-partikler. Danmark er langt fremme i forhold til andre lande med at belyse risici ved nano. Brand, eksplosion, udslip Det vil formentlig være i forbindelse med hændelser på produktionsvirksomheder, ved brande i bygninger lavet af nano-materiale eller ved oprydning efter udslip af nano-materiale ved trafikuheld o. lign., at beredskabet kan få brug for at kende nano-materialers mere eksakte egenskaber. Indtil nu er det kun få danske virksomheder, som


anvender nano-teknologi i produktionen, men udviklingen går stærkt.

Flemming Ingerslev peger på, at man i udlandet eksempelvis anvender

Nogle af de egenskaber, der kan blive tale om at kigge på, er, at nano-partikler på grund af deres store overflade i forhold til deres samlede masse formentlig er mere eksplosive end så mange andre stoffer – på samme måde som støv – og at partiklerne er mere reaktive – dvs. har lettere ved at optage andre kemiske stoffer.

nano-forarbejdet jern til at rense grundvand med. Det kan ikke udelukkes, at stoffer, som optages i jernet, vil kunne frigives et andet sted. Beredskabsstyrelsen Det er myndighedernes ansvar, at lovgivning og regler tager højde for de nye

Nano En nanometer er en milliontedel af en millimeter. Noget, der er mindre end 100 nanometer på den korteste led, er et nano-materiale. Nanoteknologi handler om at kunne ændre stoffers egenskaber på nanoniveau, eksempelvis skabe vandafvisende overflader, men ikke engang fantasien sætter grænser for de områder, nanoteknologi er udset til at kunne udnyttes på.

nano

på grund af deres store overflade i forhold til deres samlede masse er nano-partikler formentlig mere eksplosive end så mange andre stoffer – på samme måde som støv – og at partiklerne er mere reaktive – dvs. har lettere ved at optage andre kemiske stoffer

teknologiske muligheder og konsekvenser, sagde en styregruppe, som stod bag udgivelsen af et såkaldt teknologisk fremsyn om dansk nano-videnskab og nanoteknologi for Forsknings- og Innovationsstyrelsen i 2004. Beredskabsstyrelsen har endnu ikke taget hul på at regulere brugen af nanoteknologi eller vurdere risici, så indtil videre gælder den almindelige kemikalieregulering også for de små fætre med de mange spændende egenskaber. – Vi er slet ikke stødt på sager, som har med nanopartikler at gøre endnu. Så det er i øjeblikket mere et spørgsmål om at følge med i, hvad eksempelvis Miljøstyrelsen gør, siger Ulla Klixbüll, kemiker i Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab. – Når jeg begynder at se leverandørbrugsanvisninger

eller beredskabsplaner, som har fokus på nano-teknologi, vil det være relevant at begynde at tage det med i vores rådgivning.

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB

ALARM 112

AUTOTEC BEREDSKAB

INDSATSLEDER

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS.

BRANDVÆSEN

27


udsendt til fn

Mission Libanon er godt kørende Beredskabsstyrelsen passer FNs brandberedskab i Naqoura. Både tid til brandslukning og kulturoplevelser Tekst Per Eskjær, sektionschef ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev Billeder Morten Roulund Scheel

Såvel de kommunale redningsberedskaber som Beredskabsstyrelsen bidrager med uddannede brandfolk til brandberedskabet hos FN i Sydlibanon. Brandberedskabet består af ti mand, udsendt i tre og en halv måned ad gangen. Som vi kender det hjemmefra, er det en beredskabschef, der har ansvaret for brandberedskabet i ansvarsområdet. Beredskabschefen benævnes Force Fire Marshall og er en malaysisk major med kendskab til brandberedskab. Hovedbrandstationen ligger i Headquater Naqoura og benævnes Fire Brigade Naqoura. Stand-by ved heliporten Da DANCON overtog opgaven, var det det danske flyvevåben, der bemandede

28

BRANDVÆSEN

brandstationen. Hovedopgaven er under ledelse af Force Fire Marshall at slukke ildebrande i Headquater Naqoura og varetage flyberedskabet ved de daglige helikopterafgange og -landinger. Landingspladsen ligger fem minutters kørsel fra brandstationen. Beredskabet varetages på og ved landingspladsen af to mand og en stor chrashtender. Stand-in for hæren Den 2. august var det egentlig hærens ”tur”, men da hæren ikke råder over

I tre måneder byttede Per Eskjær Styrelsens Tekniske Skole ud med udfordringen som Fire Brigade Commander ved FN i Libanon.

På materielsiden er vi rigtig godt kørende, og der tilgår løbende nye køretøjer. I skrivende stund er en helt ny brandbil på vej til udskiftning af en af de gamle


udsendt til fn

Odense Brandvæsen søger en dygtig afdelingsleder En af vores dygtige afdelingsledere har søgt nye udfordringer ved et andet brandvæsen. Derfor søger vi en ny afdelingsleder til vores Forebyggende Afdeling og vores Uddannelsescenter. Odense Brandvæsen er arbejdsplads for 85 fuldtidsansatte medarbejdere, 15 deltidsbrandmænd og ca. 75 frivillige. Du bliver leder for 4 beredskabsinspektører og 1 afdelingssekretær i Forebyggende Afdeling og 6 medarbejdere på Uddannelsescentret. Forebyggende Afdeling løser en lang række opgaver som f.eks. byggeteknisk sagsbehandling, brandsyn og beredskabsplanlægning. Uddannelsescentret afholder kurser i primært førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Desuden har Uddannelsescentret ansvaret for den taktiske forebyggelse, ligesom vores frivillige er placeret under Uddannelsescentret. Dine kvalifikationer: Ledelsesmæssigt: • At du ser ledelse som en disciplin og gerne vil udvikle dig ledelsesmæssigt • At du har en motiverende ledelsesform, hvor dialog, involvering og sparring af medarbejderne indgår som naturlige elementer for dig • At du har overblik og en evne til at uddelegere og prioritere en stor mængde opgaver • At du er kommunikerende i din ledelsesform • At du betragter forandringer som et vilkår på en moderne arbejdsplads • At du ser værdien i at bidrage aktivt til udviklingen af samarbejdet i vores ledergruppe Fagligt: • At du har en relevant byggeteknisk uddannelse • At du har et kendskab til Beredskabsloven (brandsyn og byggesagsbehandling) • At du ønskeligt har kendskab til uddannelsesplanlægning • At du har bestået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk byggesagsbehandling • At du er indsatslederuddannet og gerne vil anvende din uddannelse • At du gerne må have erfaring med økonomistyring Personligt: • At du er uformel og har en humoristisk omgangsform • At du har et godt helbred Den fulde stillingsannonce kan ses på Odense Kommunes hjemmeside www.odense.dk under ”job i kommunen”

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Claus Olsen på tlf. 65 51 18 41 eller Beredskabschef Mogens Bjerregaard, tlf. 65 51 18 10.

EKSTRÖM10486

Ansøgning skal ske elektronisk vedhæftet relevante eksamenspapirer og uddannelsesbeviser på www.odense.dk senest den 29.11.2010 kl. 08.00.

BRANDVÆSEN

29


udsendt til fn Beredskabsstyrelsens hold 1 i vores BRS-uniform, der bl.a. gav os øgenavnet the Gucci Guys – ment positivt.

uddannede brandfolk og indsatsledere, blev det aftalt, at Beredskabsstyrelsen i den forbindelse erstattede hæren. Beredskabsstyrelsen arbejder som en civil enhed (ubevæbnet) og i egen BRSuniform. Enheden er under taktisk kontrol af chefen for DANCON. Den operative ledelse har Force Fire Marshall, som i praksis virker som

30

BRANDVÆSEN

indsatsleder ved ildløs i ansvarsområdet. Som Fire Commander er det så mig, der leder brandstationen. Resten af holdet

Vi foretager brandsyn sammen med Force Fire Marshall i 30 FN-lejre i ansvarsområdet.


Slukning af naturbrande vil for en stor del ske med hjælp fra en helikopter, der kan medbringe 1.000 liter vand i vandkurven.

udsendt til fn

udgøres af tre hold bestående af hver to brandmænd og en holdleder. Styrken er sammensat med mandskab fra både det statslige og det kommunale redningsberedskab. Smukt og godt På materielsiden er vi rigtig godt kørende, og der tilgår løbende nye køretøjer.

Brandstationen er netop blevet indviet. Den ligger på New-Land med en fantastisk udsigt over Middelhavet og hele Old Camp for foden af bakLibanon er et utroligt ketoppen. Den flot land, som dog bærer har nogle minpræg af mange års ufred dre bygningsfejl, som nok snarest og magtesløshed. Der bor bliver rettet.

omkring 4 mio. mennesker, heriblandt 400.000 palæstinensere i flygtningelejre, stort set uden rettigheder I skrivende stund er en helt ny brandbil på vej til udskiftning af en af de gamle.

5 og 15 minutter Førsteudrykningen på brandstationen har fem minutters beredskab, mens andenudrykningen er klar på 15 minutter.

Skræddersyede løsninger til Deres behov Brandkøretøjer fra Rosenbauer

Brand & Teknik A/S v/ Vagn og Martin Pedersen

RK Brand & Teknik leverer i samarbejde med vor partner Rosenbauer International AG køretøjer skræddersyet til vores kunders ønsker og behov. Vi er stolte over at kunne præsentere de mest interessante og omfangsrige specialkøretøjer nogensinde leveret til det Danske marked. Århus Brandvæsen modtager i uge 46 2 helt ens IFL 8500/5000 HRET industrislukningskøretøjer. Se flere informationer på www.brandogteknik.dk

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

BRANDVÆSEN

31


udsendt til fn

udfordring, og vi var rigtig glade for, at Beredskabsstyrelsen havde givet os en sommeruniform med.

Lidt anderledes end en dansk brandstation men absolut smukt beliggende ud til Middelhavet.

Ud over til slukning i Headquater Naqoura kan vi blive rekvireret til de andre lejre og i nærområdet til støtte for det lokale brandværn. På tre måneder har vi haft to mindre brande i Headquater Naqoura og tre bushfires lige uden for lejren.

Fra Odder til Libanon

kulturelle oplevelser bl.a. ved kørsel i ansvarsområdet, ved historiske ture, hvor man ser og hører om korsridderne og deres borge her i området, og ved besøg i den romerske bydel i Tyrus. Endvidere er der mulighed for under kontrollerede forhold at kaste sig i Middelhavets bølger. Da vi ankom, var temperaturen ca. 45-48 grader og vandet 28. Den høje temperatur er en hel speciel

Fredelig mission I øvrigt er der meget fredeligt i øjeblikket. Efterretningsbilledet er normalt, selv om der har været magtdemonstrationer fra både Israel og Libanons side. Hizbullah er en stor magtfaktor i Libanon, men til trods for omtalen af denne organisation bør man erindre, at de rent faktisk er medlemmer af regeringen og meget vellidte i Libanon. Prøv det! Jeg vil varmt anbefale denne mission. Den giver nogle helt enestående oplevelser, såvel fagligt som socialt og kulturelt. Libanon er et utroligt flot land, som dog bærer præg af mange års ufred og magtesløshed. Der bor omkring 4 mio. mennesker, heriblandt 400.000 palæstinensere i flygtningelejre, stort set uden

rettigheder. Landet rummer 20 forskellige religiøse grupperinger, hvor hovedparten dog er kristne – resten muslimer med forskellig baggrund. Hvis man er interesseret i at blive udsendt som en del af Beredskabsstyrelsens mandskab, kan man kontakte

Vi holder flyberedskab på Heliport gennemsnitligt 40 timer om ugen.

I alt er 147 danskere udsendt til UNIFIL i Libanon. Heraf er ti udsendt via Beredskabsstyrelsen. På det første hold var de ni fra Beredskabsstyrelsen og den tiende fra det kommunale beredskab i Odder. I ansvarsområdet kan vi kun angribe naturbrande fra fast vej, da området er fyldt med miner og ueksploderet ammunition fra tidligere invasioner. Derfor kan det være nødvendigt at rekvirere helikopterstøtte med vandkurv. Lidt kultur Samarbejdet med hæren forløber rigtig godt, og der er stor samarbejdsvilje, selv om vi ikke er ”rigtige soldater”, men beredskabsfolk. Og når vi har fri, er der rig mulighed for at få en masse

32

BRANDVÆSEN

Vi hjælper med særlige opgaver f.eks her med rensning af solfangeranlæg i lejren og meget andet.


FN i Sydlibanon

Siden 1978 har FN haft en fredsbevarende styrke på 12.000 mand i Sydlibanon fordelt på 30 nationer og lejre placeret syd for Litanie floden, et areal på ca. 2.000 km2. Dette område kaldes AO, som er forkortelsen for ansvarsområde.

udsendt til fn

Beredskabsstyrelsens internationale kontor. Udsendelsen varer ca. tre måneder, og forinden skal man gennemgå en seks ugers uddannelse. Beredskabsstyrelsens internationale kontor holder også temadage om det internationale beredskab.

Den største af lejrene er UNIFIL Headquater Naqoura, som er placeret helt nede ved grænsen til Israel og helt nede i strandkanten til Middelhavet. I lejren er der ca. 1.200 soldater og 800 civilt ansatte fra mange forskellige lande. Det danske kontingent DANCON/UNIFIL blev etableret i december 2009, hvor danskerne overtog opgaven fra polakkerne. Kontingentet består af cirka 150 danskere. Hovedopgaven er logistik og transport.

BRANDVÆSEN

33


1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

34

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 Henning Hansen, mobil 3036 1868 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 13. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted


19. rådgivende firmaer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com

16. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 18. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

20. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering af sekundærskader

24. vandfyldte slangevinder

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88 GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11 ODENSE 65 93 03 30 VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg – Haderslev VORDINGBORG 55 37 19 83 AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/værft 98 42 64 64 ÅRHUS 87 38 81 81 Aulum – Randers www.iss.dk NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 25. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hvem sælger ...

15. informationssystemer

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

23. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


/2010_09_Brand_nov