Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 7 · september 2010

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Velkommen til ny minister Gitte Lillelund Bech fik en hjertelig modtagelse på FKBs årsmøde – og havde lige tid til en kort omvisning på udstillingen, inden hun skulle videre. Side 11


BRANDVÆSEN

Indhold

NR. 7 · september 2010 · 8. ÅRGANG ISSN1603-0362

Leder: Nye tider Af Niels Mørup, formand for FKB.................................................. side 3

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk

Tak til Jesper Djurhuus Af Niels Mørup, formand for FKB.................................................. side 3

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk

Navne: Martin Rønn Hansen, ny BRC i Lemvig.......................................... side 4 Målrettet indsats har givet resultater Af Ole Borch, tidl. best. mdl. i FKB............................................. side 5 Forebyggelse i årtusindets første årti Af Jørgen Pedersen, tidl. best. mdl. i FKB................................... side 6

Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ny adresse pr. 1. juni 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Jacob Christensen (Vakant: et medlem udpeget af kredsene) Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober 2010 er 27. september 2010.

2

BRANDVÆSEN

FKB Årsmøde 2010 Forrygende årsmøde.................................................................. Borgmester: Tak for tryghed....................................................... Minister: Forståelse for fokus på ankomsttid................................. BRS: Samarbejde er centralt....................................................... Den gamle brandinspektør er vokset ud af støvlerne...................... Tættere samarbejde på vej i Storkøbenhavn..................................

side side side side side side

9 9 10 12 14 16

Brandpunkter Fantastisk udstilling.................................................................... side Fuld beskyttelse i let-model......................................................... side Frihed til frigørelse..................................................................... side Farver på samtalen.................................................................... side Ny redningsvogn kan hurtigt rydde op........................................... side Sugehoved med sidegevinst......................................................... side Nu kan man se, hvem der kommer............................................... side Altid 20 % ekstra....................................................................... side Farve som blikfang..................................................................... side Gør nat til dag............................................................................ side Båd på hjul................................................................................ side Lysende skildpadder................................................................... side Det store kontrolrum.................................................................. side Kapacitet på 6.000 liter i minuttet............................................... side

17 17 18 19 21 22 23 23 24 24 25 26 26 27

FKB generalforsamling Beretning: Fagligheden skal være i højsædet................................. side Nyt æresmedlem: Peter Staunstrup............................................. side Odense vært 2011..................................................................... side Flere medlemmer....................................................................... side Kontingent 2011........................................................................ side FKB sendt til revision.................................................................. side Generationsskifte i bestyrelsen.................................................... side Konstituering: Ansvar og opgaver................................................. side

28 29 29 29 29 30 30 31

FKB årsmøde 2010 Sjøgren som festaftenens overraskelse........................................ Hæderslegat for at redde baby ud af brændende hus..................... Vellykket årsmøde...................................................................... Fotos fra årsmødet....................................................................

32 33 34 34

side side side side

SINE Derfor svigtede 4 % af SINE-opkaldene......................................... side 35 – Brug det mobile HazMat beredskab................................... side 36 HSE Hillerød: Ti års succes med HSE................................................... side HSE model Hillerød..................................................................... side Bornholm: HSE’en er kommet for at blive...................................... side Skarø viser vejen........................................................................ side

38 39 40 41

Hvem sælger............................................................................ side 42


leder

Nye tider Vi skal bl.a. have fokus på strategi og struktur Som nyvalgt formand er det på sin plads at gøre sig sine tanker omkring både foreningens udvikling og redningsberedskabets udvikling. På generalforsamlingen vedtog vi et forslag omkring FKB i Forandring, hvilket betyder, at vi i det kommende år bl.a. skal arbejde med strategi og handlingsplan, fremtidig organisering og struktur, samt organiseringen af FKBs interne sekretariatsfunktion og forretningsgange. Dette arbejde kræver en stor involvering af kredsformænd og -næstformænd, samt øvrige medlemmer af FKB, der alle vil blive inddraget. Jeg ser meget frem til den proces, da jeg forventer, at vi sammen vil kunne udvikle vores forening til at blive endnu mere tidssvarende og demokratisk i sin styreform, og derigennem styrke vores evne til at have en stemme i såvel faglige som strategiske debatter. Kommunal risikoledelse Uanset at vi kommer til at arbejde på de indre linjer, skal vi ikke glemme vores engagement i og samarbejde med det omkringliggende samfund og vores primære samarbejdspartnere. Vi kommer til at fokusere på kommunernes robusthed over for ekstraordinære hændelser, og vi skal bakke kommunernes direktioner op omkring deres arbejde med kommunal risikoledelse. Primo, der er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Danmark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og

mere systematisk at håndtere kritiske risici, har udgivet en række vejledninger om risikoledelse, som bør stå på enhver beredskabschefs kontor til inspiration og som værktøj i dagligdagen. Samarbejdsfora Det er vigtigt, at vi holder fast i og udbygger det gode strategiske og faglige sammenspil med Kommunernes Landsforening, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. En af de opgaver, der presser sig på i den sammenhæng, er at få igangsat de nye samarbejdsfora med Beredskabsstyrelsen, kommuneudvalget og de regionale kontaktudvalg. Det bliver spændende, og vi skal fortsat vise, at vi er på forkant med udviklingen både inden for samfundet generelt og mere specifikt naturligvis inden for redningsberedskabets faglige og strategiske udfordringer. Samarbejdet kræver en tæt og positiv dialog, og jeg forventer, vi yder vores bidrag hertil. Jeg glæder mig til tage fat sammen med jer på alt det ovennævnte og alle de øvrige opgaver, der vil komme i løbet af de næste par år. Til sidst vil jeg naturligvis takke for valget, men jeg synes også, det er vigtigt at rette en tak til de to bestyrelsesmedlemmer Jørgen Pedersen og Ole Borch, som ikke genopstillede, for den store indsats de har ydet igennem årene i bestyrelsen, og naturligvis skal der også lyde en speciel tak til den fratrædende formand, Jesper Djurhuus.

Af Niels Mørup Formand for FKB

Tak til Jesper Djurhuus Engagerede medarbejdere er guld værd. Det samme gælder for vores aftrædende formand Jesper Djurhuus. Jesper tiltrådte med kort frist efter, at Peter Staunstrup måtte trække sig som formand, og på trods af at Jesper ikke havde lang betænkningstid, kastede han sig over opgaven med stor ildhu og entusiasme, som man kun kan have respekt for. I den tid, Jesper var formand, fortsatte han de senere års indsats for et bredt samarbejde til alle sider, hvilket foreningen kun kan være tilfreds med. Jesper fortsætter jo endnu et år i bestyrelsen,

og det betyder, at alle har mulighed for at trække på Jespers store viden og hukommelse i den periode, og det kan jeg selvfølgelig kun opfordre til, at alle benytter sig af. Jesper er en ildsjæl, som på grund af sit eget helbred så sig nødsaget til at geare ned og trække sin formandskandidatur. Det er en beslutning, som vidner om klarsyn og fornuft, idet der ikke er noget, der er vigtigere end, at man passer på sig selv, så man fortsat kan være noget for andre, herunder også ens hustru og familie.

BRANDVÆSEN

3


Navne

Ene mand med store udfordringer Vagtskifte hos beredskabet i Lemvig, hvor ny beredskabschef får brug for sine mange erfaringer Af Erik Weinreich

Der venter næppe de store overraskelser for Martin Rønn Hansen, der den 1. august afløste Per Holst som beredskabschef i Lemvig. Dertil er Martin Rønn Hansen alt for kendt med området.

For 30 år siden blev han således brandmand i den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune, og senere blev han brandinspektør. De sidste halvandet år har han blandt andet sørget for brandteknisk

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB

ALARM 112

AUTOTEC BEREDSKAB

INDSATSLEDER

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

4

- EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS.

BRANDVÆSEN

byggesagsbehandling, og det skal han også fremover, for først næste år er han stillet i udsigt, at han kan få en ny medarbejder på halv tid. Martin Rønn Hansen, der netop er fyldt 60 år, må derfor trække på sin erfaring, når han som eneste fuldtidsansatte i beredskabet nu har fået ansvaret for, at alt fungerer. Så er det godt med nogle gode brandfolk, fortæller han. Dem er der 45 af på de tre brandstationer i Thyborøn, Lemvig og Bækmarksbro, hvoraf den sidste er en hjælpestation. Også brandfolkene er erfarne folk, og hidtil har det ikke været noget problem at finde afløsere. I en tid, hvor mange

kommuner skal spare, har det kommunale beredskab i Lemvig ikke noget at give af. Der er for længst regnet på, at ingen af brandstationerne kan undværes. Og færre end de nuværende fire indsatsledere til at deles om vagterne kan man ikke være. Tværtimod bliver kommunen nødt til at se på udskiftning af et par brandsprøjter inden for få år, for godt nok er de velholdte, men de er af ældre dato, fortæller Martin Rønn Hansen.

Martin Rønn Hansen regner med at have mange gode arbejdsår endnu, selv om han har rundet de 60 år.

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk


Navne

Målrettet indsats har givet resultater Alle i FKB bør støtte op om at sætte visioner og udvikling i fokus Af Ole Borch, tidligere bestyrelsesmedlem i FKB

Jeg udtrådte ved generalforsamlingen i Brøndby i 2010 af bestyrelsen i FKB. Det er med glæde at jeg ser tilbage på bestyrelsesarbejdet. Det har været spændende at arbejde med foreningspolitiske opgaver og at lære rigtig mange gode kolleger at kende, men også at få en stor berøringsflade med vore samarbejdspartnere. Der er ingen vemod ved at træde tilbage efter ca. 10 år! Med der er naturligvis perioder og oplevelser i min tid i bestyrelsen, hvor det har været problemer.

Jeg synes, at FKB i den periode har udviklet sig til en egentlig standsforening for det ledende personale i kommunernes beredskab. Det er gjort ved en målrettet indsats for at sikre forankringen hos medlemmer og kredse. En langt større inddragelse af især kredsene har efter min opfattelse ført hertil, som eksempel kan jeg give udarbejdelse af foreningens strategiog handlingsplan. Vi har i dag den bedste indflydelse i vore omgivelser, det skyldes den målrettede

indsats, som især startede, da Peter Staunstrup tiltrådte som formand, og som har betydet, at vort forhold til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelse, Falck m.v. er væsentlig bedre end tidligere. Alt i alt står vi stærkt, så det er vigtigt, at der fortsat holde fokus på de vigtige forhold for foreningen. Der er på dette års generalforsamling blevet godkendt en ”8-punkts-plan”, som skal sætte visioner og udvikling i fokus. Det skal vi alle støtte op om.

Ole Borch har siddet i bestyrelsen i ni år, hvor risikoledelse og logistisk koordinationsudvalg har hørt blandt hans kæpheste.

Samtidigt må vi glemme ”bøvlerierne” og bakke op om bestyrelsen i dens arbejde. Situationen i kommunerne bliver ikke lettere. Så vidt jeg kan se, har kommunerne aldrig været så pressede økonomisk, og det vil stille store krav til vores arbejde. Jeg vil ønske den nye bestyrelse velkommen i arbejdstøjet og god vind!

Vi kan blandt andet tilbyde: Ambulancer, brandkøretøjer - HospiMobil - Gimaex-Schmitz - Stollenwerk - ONE-SEVEN Præhospital udstyr - Cardiacscience - Pensi - X-Cen-Tek - Nonin Frigørelsesværktøj - Weber Hydraulik Beklædning - Taiga

rescue T rading Redningsudstyr www.rescuetrading.dk

Vi takker for et godt årsmøde

Salg Danmark; Leif Sørensen 26357732 Torben Sørensen 26351109

BRANDVÆSEN

5


Navne

Forebyggelse i årtusindets første årti FKB har sat stort fingeraftryk på udviklingen. Forebyggelse er kommet på linje med blå blink. Nu mangler blot erfaringer fra brandstedsundersøgelser Af Jørgen Pedersen, tidligere bestyrelsesmedlem i FKB

Når man når en milepæl, standser man ofte op, ser sig tilbage og undrer sig over, hvor hurtig man er nået frem til milepælen. Ser jeg fra dette årtusindes begyndelse og frem til nu og ser på, hvad vi nåede på det forebyggende område i min tid i bestyrelsen for FKB – ja så vil jeg hævde, at det var tiden, hvor netop forebyggelse fik en central plads i vores beredskab.

Vi er gået fra kun at fokusere på horn og blink i beredskabet til også at vægte forebyggelse højt i vort arbejde. Mange tiltag er sat i søen de seneste år, hvor FKB har været initiativtager og bannerfører. Nu mangler vi blot at blive noget mere konkrete på området i vores risikodimensionering, og at det skal smitte mere af i de kommende beredskabsforlig.

Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2010 sendte vi 15% af bilpræmien retur.

*Det koster alm. sms-takst

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*.

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

6

BRANDVÆSEN

Vi ved, at forebyggelse lønner sig, men også at det er et område, hvor det er svært at formulere en konkret politik. På den tekniske forebyggelses side har vi fastlagt love og regler, men er alle disse regler velbegrundede, ja det kan vi faktisk ikke svare entydigt på. Derfor er det blandt andet vigtigt, at redningsberedskabet får sat gang i brandstedsundersøgelser, som i den grad er erfaringsopsamling i skala 1:1. Man kan undre sig over, at det har været så svært at sælge den idé, som FKB har søgt at lancere siden 2005, men vi giver ikke op! FKB har kompetencen Den taktiske forebyggelse er nok den sværeste at praktisere. Menneskets adfærd kan påvirkes effektivt kortvarigt, men for at sikre en fornuftig sikkerhedsmæssigt adfærd på sigt skal vi påvirkes hele tiden. Det kræver mange ressourcer og stor ”opfindsomhed” for at gå nye veje, der fænger alles opmærksomhed. FKB har sammen med Trygfonden lavet ”Brandskolen” hvor ansatte i kommuner og Regioner ved inspirerende selvstudie på computer kan lære at forholde sig, så brand ikke opstår. FKB understøtter ligeledes Beredskabsstyrelsens tiltag på forskellige brandkampagner, eksempelvis den årlige skolekampagne. FKB har været med i utallige arbejdsgrupper for

forebyggelse og har medvirket ved fastlæggelse af love, regler og vejledninger på det forebyggende område. Så med de mange faglige stærke medlemmer har FKB sat sit præg på forebyggelse de senest 10 år.

I sine seks år i bestyrelsen har Jørgen Pedersen været en effektiv tovholder for det forebyggende område.

Ønske om fortsat åbenhed Må jeg benytte lejligheden til at takke de mange kolleger (medlemmer), som hjælpsomt har stillet deres ekspertise til rådighed, når opgaver i arbejdsgrupper skulle løses, eller når høringssvar skulle udarbejdes. Tak til bestyrelseskolleger for godt samarbejde, tak til FKB for nogle spændende år i den gode sags tjeneste, og held og lykke til den nye bestyrelse, som jeg håber, vil fortsætte den åbne linje med bredt samarbejde også udadtil.


Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.


I TIlFÆlDe AF... Når uheldet er ude har du brug for udstyr der er pålideligt og holdbart, og nemt at vedligeholde. Det er også godt at vide at redningskøretøjet er blevet designet og fremstillet ud fra de højeste sikkerhedskrav, der giver mandskabet optimale arbejdsforhold. Selv mandskabskabinen kan forlænges for ekstra plads til røgdykkerudstyr. Og når uheldet ikke er ude er Volvos omfattende forhandlernetværk klar til at holde køretøjet i topform til næste gang alarmen går.

VolVo Trucks. DrIVING ProGress www.volvotrucks.dk


Forrygende årsmøde Af Erik Weinreich

Med fagligheden i højsædet blev FKBs 16. årsmøde siden sammenslutningen af foreningerne for brandinspektører og civilforsvarsledere et forrygende arrangement, der profilerede foreningen som en respekteret samarbejdspartner i forhold til både den offentlige forvaltning og private virksomheder. På de følgende sider viser vi lidt af årsmødets alsidighed, der også omfattede fremvisining af og foredrag om den nye lægehelikopter på Sjælland, der var omtalt udførligt i BRANDVÆSEN for maj i år.

Et andet indlæg vil blive omtalt i et senere nummer af bladet, nemlig det store projekt omkring rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandfolk – både i kommunale brandvæsner og hos Falck. Det har Mikkel Bøhm haft som en del af sit speciale på Roskilde Universitet, og resultatet vil i den kommende tid blive analyseret nærmere. Ud over det rent faglige havde årsmødet også en social vinkel med kammeratskabsaften og festmiddag – hvor der også blev plads til faglige diskussioner ved bordene!

FKB Årsmøde 2010

Selv det sociale islæt har en faglig dimension

Tak for tryghed Velkommen fra stolt borgmester Af Erik Weinreich

Ganske vist blev festmiddagen i sidste øjeblik flyttet uden for Brøndbys kommunegrænse, men borgmester Ib Terp var alligevel stolt over at kunne huse FKBs årsmøde, og han benyttede lejligheden til at se lidt nærmere på alt det udstyr, der gør brandfolkenes hverdag lettere og mere sikker. Han vil så senere se nærmere på ønskesedlen fra viceberedskabschef Jan Riis, sagde han med et smil. Stolt er han også over det fælleskommunale Vestegnens Brandvæsen, der sørger for brandslukning, redning og nu også bortpumpning af vand i bl.a. Brøndby. Det giver tryghed i en kommune, der trods sin lidenhed i udstrækning har 60 km motorvej samt jernbane, hvor der hver dag kører godstog med ofte forskellige kemikalier.

Ud fra sikkerhed og samarbejde som nøgleord ønskede borgmester Ib Terp velkommen til FKB og takkede, fordi foreningen lagde vejen forbi Brøndby.

BRANDVÆSEN

9


FKB Årsmøde 2010

Som altid blev der lyttet intenst til ministerens indlæg – og i år måske mere end tidligere, fordi ministeren nu hedder Gitte Lillelund Bech, og det var første gang, hun havde lejlighed til at fortælle om sine synspunkter.

Forståelse for fokus på ankomsttid Beredskabets nye minister satser på dialog og frihed under ansvar Af Erik Weinreich

Ud fra at beredskabets forskellige dele har en fælles mission og er afhængige af hinanden, vil beredskabets nye chef, forsvarsminister Gitte Lillelund Bech fortsætte sin forgænger, Søren Gades, linje i forhold til kommunerne med vægt på samarbejde, dialog og frihed under ansvar, og de næsten 200 tilhørere på årsmødet mødte da også en imødekommende minister med kendskab til beredskabschefernes ønsker.

10

BRANDVÆSEN

Det gælder eksempelvis FKBs forslag om, at kravet om en afgangstid på 5 minutter ændres, så fokus i stedet kommer på ankomsttid, hvilket vil skabe mere fleksible rammer for rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandfolk. Umiddelbart syntes ministeren godt om forslaget og lovede at drøfte det med partierne bag beredskabsforliget.

5 minutter Gitte Lillelund Bech havde ligeledes forståelse for problemerne med at fastholde deltidsansatte brandfolk, som hun anser som helt afgørende for de kommunale redningsberedskaber, og selv om regeringen ikke mener, at en ændring af dagpengereglerne er den rigtige løsning, lovede hun fortsat støtte og bad beredskabscheferne bakke op om den landsdækkende rekrutteringskampagne, der kommer


FKB Årsmøde 2010

– Jeg ved, at I har en god tradition for at invitere forsvarsministeren til årsmødet, og det glæder mig, at vi holder fast i den tradition. Det er en god anledning for mig til at møde landets beredskabschefer og andre beredskabsaktører, sagde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

her til efteråret under navnet 5 minutter til forskel. Overnatning Med udgangspunkt i begrebet dialog understregede ministeren, at Beredskabsstyrelsen med nye regler for midlertidige overnatninger ikke har et ønske om at hindre overnatninger på skoler, og helt generelt fandt hun det vigtigt, at firkantede regler ikke begrænser borgere og foreningsliv. Nu gælder det om at komme videre med en god dialog mellem styrelsen, kommuner og frivillige organisationer om en fremadrettet løsning, der tilgodeser såvel foreningslivet som brandsikkerheden i forbindelse med overnatning på skoler. Målet er fokus på løsninger, der tilgodeser lokale behov og ønsker, samt fortsat sikrer brandsikkerheden, understregede ministeren. Begrænsninger De politiske forhandlinger om et kommende beredskabsforlig begynder her i efteråret, og Gitte Lillelund Bech kunne endnu ikke love noget – ud over, at der ikke er det store økonomiske spillerum.

– Jeg vil derfor opfordre jer her i salen – beredskabschefer fra hele landet og andre – til at placere jer som ”beredskabstænkeren”, der tænker i helheder i forhold til kommunens samlede opgaver, når der planlægges øvelser, sagde hun. Tak for indsatsen På det helt store plan henviste hun til en krisestyringsøvelse forud for COP15, hvor scenariet tog udgangspunkt i en orkan, der havde hærget Danmark med digebrud og strømsvigt til følge. Et fly styrtede herefter ned i Københavns Lufthavn og lukkede for al trafik på et tidspunkt, hvor verdens statsledere med den amerikanske præsident Obama i spidsen var på vej til klimatopmøde.

Jeg vil derfor opfordre jer her i salen – beredskabschefer fra hele landet og andre – til at placere jer som ”beredskabstænkeren”, der tænker i helheder i forhold til kommunens samlede opgaver, når der planlægges øvelser Men det skal ikke forhindre øget brug af fx tværgående øvelser med deltagelse af en bred vifte af aktører:

Heldigvis kun en papirøvelse, men den varede 31 timer og havde deltagelse af over 1.000 personer. Øvelsen blev så fulgt op af virkeligheden – det rigtige COP15 – og Gitte Lillelund Bech benyttede nu lejligheden til at takke for den ekstra indsats fra redningsberedskaberne, såvel de fastansatte som de frivillige. Mere action I øvrigt lånte Danmark ved den lejlighed to redningsenheder og et rensehold fra Sverige. Og i modsat retning anbefalede ministeren, at danske frivillige, der ønsker lidt mere action, bør se nærmere på Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI). Eller måske på det 75 mand store hold, der er blevet FN-certificeret som et af kun 14 ”tunge” eftersøgnings- og redningshold i hele verden. Flere af de frivillige på holdet kommer fra redningsberedskaberne.

BRANDVÆSEN

11


FKB Årsmøde 2010

Samarbejde er centralt Det planlagte, tætte samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber forstærkes af den stramme økonomi begge steder Af Erik Weinreich

Samarbejdet mellem styrelsen og kommunerne var centralt for det indlæg, som underdirektør Flemming Klokager fra Beredskabsstyrelsen kom med på FKBs årsmøde. Et tæt samarbejde, som i første omgang er affødt af anbefalingerne fra Arbejdsgruppen om dimensionering af det statslige redningsberedskab, AG DIMSUN, og som på det sidste er blevet forstærket af den fælles, stramme økonomi hos både kommuner og Stat.

Beredskabsstyrelsen og kommunerne – og dermed også for en lettere og hurtigere kommunikation om nye initiativer, lød det fra Flemming Klokager.

Uddannelse og udveksling Helt på linje med holdningen i FKB glædede Flemming Klokager sig i sin status over, at den nye indsatslederuddannelse er kommet i gang, og han håbede, at der i en ny politisk aftale også bliver mulighed for en tiltrængt modernisering af halvdelen af de kommuner, holdlederuddannelsen. En anden form for styrkelder har svaret, ønsker se af medarbejdernes kompetencer kan ske gennem en dialog med styrelsen udveksling af medarbejdere om revision af planerne. mellem det kommunale Det er positivt og det statslige beredskab. Det er ligeledes en del af anbefalingen fra AG DIMSUN, og ud De nævnte anbefalinger har medover at udvikle medarbejderne fagligt, ført en række konstruktive beslutninvil en udveksling også fremme samger, der spænder lige fra øget udveksarbejdet og forståelsen for hinanden, ling af medarbejdere til en vidtgående nævnte Flemming Klokager. ændring af mødestrukturen mellem Et særligt kontaktpunkt i styrelsens styrelsen og kommunerne. Således har Center for Uddannelse og HR-udvikBeredskabsstyrelsen etableret et komling er klar til at koordinere ønsker om muneudvalg med repræsentanter for udveksling fra begge sider. FKBs bestyrelse, KL, Kommunaldirektørforeningen og Beredskabsstyrelsens Landsdækkende kampagne direktion. Dette udvalg skal danne Uddannelse på et helt andet plan ramme om den strategiske dialog og gælder skolebørn og deres adfærd. drøftelserne af overordnede, faglige Det vil sige den bløde, adfærdspåemner, som er relevante for redningsvirkende forebyggelse. Her arbejder beredskabet i såvel kommunerne som Beredskabsstyrelsen med materiale til Beredskabsstyrelsen. skolebørn om brandsikkerhed. Sideløbende er der nedsat et fagligt kontaktudvalg på hvert af de fem statslige beredskabscentre. Disse udvalg, der består af Beredskabsstyrelsen og kommunerne i de enkelte beredskabscentres dækningsområder, er nu klar til at arbejde. I 2008 fik kommunerne mulighed Endvidere har Beredskabsstyrelsen for at udskyde brandsyn og foretage nedsat fire fagudvalg, der nøje svarer temabrandsyn. Reglerne bliver stort til FKBs nye fagstruktur, og hvori der set brugt efter hensigten, og sidder repræsentanter for hver af inden nytår vil en revideret FKBs kredse. vejledning præcisere Dermed er vejen banet for en mulighederne. kraftig styrkelse af kontakten mellem

Brandsyn

12

BRANDVÆSEN

I år har skolerne bestilt materiale til ca. 35.000 elever i børnehaveklasserne, og Flemming Klokager opfordrede kraftigt til, at endnu flere redningsberedskaber tager del i at lære den kommende generation om brandsikkerhed. Måske kan det samtidig – på længere sigt – bidrage til at løse rekrutteringsproblemer ved at skabe interesse for brandslukning allerede i en ung alder. Rent aktuelt opfordrede Klokager alle til lokalt at bakke op om en landsdækkende kampagne i efteråret med det formål at få flere til at melde sig som deltidsbrandfolk og fremme arbejdsgivernes forståelse for dét at have deltidsbrandfolk ansat i deres virksomhed. Samtidig skal kampagnen skabe stolthed i egne rækker. Pilotprojekt Et andet projekt, som Flemming Klokager venter sig meget af, er et pilotprojekt i et samarbejde mellem styrelsen og seks kommuner: Tønder, Bornholm, Ålborg, Rudersdal, Hørsholm og Egedal. Ud over, at kommunerne i projektet forhåbentlig selv får lavet nogle gode beredskabspolitikker og beredskabsprogrammer for hele kommunens beredskab, skal erfaringerne efterfølgende bruges til en grundig vejledning til alle kommuner. Ny vejledning En anden vejledning er allerede sendt ud til alle kommuner i foråret, nemlig vejledningen om revision af den risikobaserede dimensionering. Samtidig bad styrelsen om forventninger til, hvornår kommunerne forventede at indsende de nye planforslag, og om de ønskede rådgivning til planrevisionen. Af de svar, der er kommet, ser det ud til, at planerne vil blive indsendt jævnt fordelt over årene i denne valgperiode – måske med en vis overvægt i 2011. Flemming Klokager glædede sig her over, at halvdelen af de kommuner, der har svaret, ønsker en dialog med


FKB Årsmøde 2010

Flemming Klokager, underdirektør i Beredskabsstyrelsen, var den 26. august styrelsens repræsentant på FKBs årsmøde, hvor han erstattede Frederik Schydt, der netop er gået på pension. Seks dage senere, den 1. september blev Klokager udpeget som fungerende direktør, indtil en ny bliver ansat.

styrelsen om revision af planerne. Det er positivt, mente han. Planlægning hører tæt sammen med det historiske udrykningsbillede i kommunen, og her opfordrede han til, at kommunerne benytter datagrundlaget i Odin, der er markant forbedret de sidste par år. Faktisk indeholder Odin oplysninger om cirka 300.000 udrykninger, og hvert år kommer yderligere 40.000 til. Penge at spare Det nye udvalg, der dækker logistikog materiel, og som afløser Logistisk Koordinationsudvalg, giver nye muligheder og udfordringer, og Flemming Klokager opfordrede udvalget til at se på en teknisk standardisering samt mulighed for at gennemføre fælles indkøb eller fælles udbud. Det vil både kunne give effektiviseringer og besparelser, mente han. En anden opgave for udvalget er at bidrage til, at beredskaberne som helhed er opdaterede med den nyeste viden om den tekniske udvikling. Det kan ske gennem fælles udviklingsprojekter og afprøvning af nyt materiel og indsatsteknikker.

Beredskabsstyrelsen ser gerne flere medlemmer af personelpuljen og meget gerne fra kommunerne, hvorfor styrelsen har planer om at gennemføre temadage i udvalgte kommuner, der råder blandt andet over kvalificerede frivillige Personelpulje til katastrofer Flemming Klokager sluttede med at kigge ud over Danmarks grænser, for aldrig har det danske redningsberedskab været indsat så meget internationalt. Som eksempler i år nævnte han Haiti, Chile, Polen, Grækenland og Pakistan. Den vigtigste ressource ved disse missioner er – udover materiellet - velkvalificerede personer, der er i stand til at indgå i teams og løse opgaverne. For at skabe et samlet overblik over det personel, der har kvalifikationer til og ønske om at blive udsendt til katastrofer rundt om i verden, har styrelsen etableret én samlet personelpulje, der omfatter personer fra både det statslige og det kommunale redningsberedskab.

Beredskabsstyrelsen ser gerne flere medlemmer af personelpuljen og meget gerne fra kommunerne, hvorfor styrelsen har planer om at gennemføre temadage i udvalgte kommuner, der råder blandt andet over kvalificerede frivillige. Som en helt ny type international opgave skal Beredskabsstyrelsen stå for brandbekæmpelse og brandsikkerhed i FNs hovedkvarter i Libanon. Det er en opgave, som kan strække sig over de næste mange år, og det første hold brandfolk er netop sendt af sted. Holdet består af ti ansatte fra styrelsen og fra en kommune. Det kunne andre måske også have lyst til. Det hjemlige beredskab skal så blot kunne undvære personellet under den missionsforberedende uddannelse og i de 3 måneder, som en udsendelse normalt varer, fortalte Flemming Klokager.

BRANDVÆSEN

13


FKB Årsmøde 2010

Den gamle brandinspektør er vokset ud af støvlerne Den beredskabsmæssige verden er blevet større og mere kompleks, påpegede FKBs afgående formand, Jesper Djurhuus, på årsmødet Af Peter Larsen

Som noget nyt fik formanden for FKB ordet under årsmødet, så beredskabets øvrige aktører fik mulighed for at høre foreningens holdninger til de beredskabsmæssige udfordringer, som tiden og fremtiden byder på. Det er udfordringer, der vil stille nye krav til beredskabscheferne, der i fremtiden skal være helhedsorienterede, da jobbet vil omfatte såvel redningsberedskabet, civilt beredskab, sundhedsberedskab samt risikorådgivning for kommunaldirektør og borgmester – uden at glemme den byggetekniske kunnen. – Derfor skal vi være omstillingsparate og villige til videreuddannelse. Vi skal se helheden i beredskabet samt til at påtage os nye opgaver. – Den gamle brandinspektør er vokset ud af støvlerne og væk fra den tekniske forvaltning, konstaterede Jesper Djurhuus i sit indlæg, hvor han også konstaterede, at han er overbevist om, at beredskabscheferne kan honorere kravene. Ønsker til beredskabsforliget I sin omtale af FKBs ønsker til det kommende beredskabsforlig kom formanden da også ind på foreningens ønske om at styrke uddannelsesområdet. – Det er vores håb, at der i forbindelse med forliget bliver sat fokus på holdlederuddannelsen, så der også her sker en helhedsorienteret opkvalificering, sagde Jesper Djurhuus efter at have glædet sig over de uddannelsesmæssige fremskridt, der er sket med hensyn til uddannelse af indsatsledere, og det der er ved at ske med hensyn til brandmandsuddannelsen.

14

BRANDVÆSEN

– Og så ser vi også gerne, at den grumme afgangstid falder ud af bekendtgørelsen om den risikobaserede dimensionering. – Hvilken værdi har det med et krav om, at en brandbil med en holdleder og nogle brandmænd skal forlade brandstationen indenfor fem minutter, når det i virkeligheden er kommunalbestyrelsen, der bestemmer serviceniveauet, argumenterede han. Brandefterforskning Og så ser FKB gerne, at foreningen bliver inddraget noget mere i brandefterforskningen: – Det vil være naturligt, at brandvæsenet deltager i efterforskningen og bidrager med vores viden og samtidig blive tilført ny viden, der kan anvendes på det forebyggende område. Det er jo ingen naturlov, at der skal omkomme omkring 90 personer om året ved ildebrande. Samarbejde og rekruttering I sit indlæg kom Jesper Djurhuus også ind på det gode samarbejde, FKB har med Kommunernes Landsforening, Beredskabsstyrelsen, Falck og Forsvarministeriet. Det er samarbejder, som foreningen finder frugtbare, og som efter formandens mening vil føre til en bedre, faglig dialog til gavn for et helhedsorienteret beredskab. Samarbejdet med Falck har bl.a. udmøntet sig i et projekt om rekruttering af deltidsbrandmænd, hvor der netop er sat en landsdækkende kampagne i gang via et statsligt tilskud på 2 mio. kr. – Det er derfor med nogen undren, at foreningen har noteret, at

Beredskabsforbundet fra statsligt hold har fået tildelt 6 mio. kr. over 2 år til rekruttering af deltidsansatte brandfolk. – Burde midlerne ikke være kanaliseret over til det allerede velfungerende projekt, spurgte Jesper Djurhuus. Nye tiltag Også revisionen af den risikobaserede dimensionering, som kommunerne er i gang med, fik nogle ord med på vejen. – Vi har nu et bredere statistisk materiale, og jeg tror, vi vil se mange spændende tiltag som fx mindre enheder og samkøring af flere stationer – kun fantasien og det politiske serviceniveau sætter grænser. Jeg er sikker på, at de nye tiltag vil være beredskabsfaglige forsvarlige, sagde Jesper Djurhuus og kom i den forbindelse ind på, at det er nu de kommunale beredskaber, der har ansvaret for redningen i søer, moser og havne. – Der er nu næsten helhed i det operative beredskab, og det kan ikke mindst tilskrives det nuværende samarbejde mellem Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og foreningen. – Den sidste brik, der mangler, er en tværgående udnyttelse af ressourcerne mellem brandvæsenet og det præhospitale beredskab som i Sverige, hvor brandvæsenet rykker ud og yder assistance, indtil der ankommer en ambulance, påpegede han. Skuffelsen SINE Han erkendte, at hvis sådan et samarbejde skal fungere, kræver det god kommunikation mellem alle dele af beredskabet, og det var uundgåeligt, at han dermed kom ind på SINE, der


FKB Årsmøde 2010

Jesper Djurhuus glædede sig over, at der er skabt helhed i det operative beredskab, men endnu en gang luftede han sin skuffelse over, at SINE ikke har givet den kommunikation, som beredskabet var stillet i udsigt.

vel har været en af de helt store skuffelser for det kommunale beredskab. – Efter min mening var det hensigten med systemet, at det skulle hvile på tre søjler: Kommunikation på skadestedet, overblik over beredskabsressourcer samt koordinering og kommunikation til disse. – Vi har fået et kommunikationssystem til brug på skadestedet med en delvis dækning på nuværende tidspunkt. Intet hverken overblik eller koordination, sagde formanden med en understregning af, at foreningen har talt for døve øren, når den har argumenteret for at bringe alarmcentralerne ind i projektet med henblik på at skabe overblik og koordination. – Jeg synes, resultatet er skræmmende med alle de midler, der er anvendt, sagde Jesper Djurhuus.

  

 

                

BRANDVÆSEN

15


FKB Årsmøde 2010

Tættere samarbejde på vej i Storkøbenhavn Alt er i spil lige fra indkvartering til fælles scenariebank Af Peter Larsen

Initiativerne står nærmest i kø i Beredskabsforum Storkøbenhavn, der med alarmcentralen som omdrejningspunkt for 19 kommuner har skabt den storkøbenhavnske model for samarbejde. På årsmødet åbnede vicebrandchef i København Søren Brydholm lidt for, hvad man har gang i, og han opfordrede kraftigt til, at man andre steder i landet finder sammen om tilsvarende samarbejdsaftaler: Hver kommune fastsætter fortsat sit eget serviceniveau, men grundlæggende har de 19 kommuner fortsat overdraget til den koordinerende alarmcentral at disponere udrykninger med gensidig assistance uden først at skulle spørge på kryds og tværs. Næste skridt bliver en aftale om gensidig assistance over kommunegrænser ved indkvartering, og her kommer Frivilligcenter Hedehusene også i spil. Andre fokus-områder for samarbejde er forebyggelse, SINE-kommunikation, rabat-aftaler ved materiel-anskaffelser – og nu også operativ ledelse ved store hændelser. For at have sikkerhed for ledelsesmæssigt at kunne

Søren Brydholm lagde op til fælles øvelser, hvor man ”låner” indsatsledere udefra.

håndtere meget store hændelser kunne det måske være en idé at kunne hente indsatsledere udefra – hvilket så også ville betyde fælles øvelser. Alt ligger til drøftelse og kan ende med at blive en del af den risikobaserede dimensionering, som så også skal koordineres, fortalte Søren Brydholm.

Målet er entydigt, at samarbejdet skal resultere i en bedre service til borgerne. Nye værktøjer Et af værktøjerne til det storkøbenhavnske samarbejde er en fælles ressourcebank, som viceberedskabschef i Lyngby-Taarbæk, Rasmus Storgaard Petersen, præsenterede, og som snart bliver fulgt op af en fælles scenariebank for store hændelser. Det kan være alt fra et sammenstød mellem to S-tog, en kæntret turbåd i Københavns Havn eller en brand på et plejehjem. Samarbejde i sig selv er ikke nyt. Det fungerer både for de fem kommuner bag Vestegnens Brandvæsen og for det fælleskommunale Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, så hvorfor skulle det ikke kunne udvides til et endnu større område?

Ressourcebanken bør følges op af en scenariebank, mener Rasmus Storgaard Petersen.

16

BRANDVÆSEN


Brand

Fantastisk udstilling

punkter

Årets brandpunkter i og uden for Brøndby Hallen fik rigtig meget ros for at være både faglige og spændende – og for at være overskuelige på trods af 100 meget forskellige udstillere. I det følgende et udpluk af årets nyheder.

Fuld beskyttelse i let-model Kemikaliedragter i engangs-udgave vejer det halve, og så slipper man for efterfølgende rengøring Af Erik Weinreich

Større kommunale beredskaber, støttepunkter og beredskabscentre har hidtil investeret stort i kemikalieindsatsdragter, men nu kan dette beredskab klares langt billigere, fortæller salgschef Kim Vittrup Pedersen, der på Stennevads brandpunkt oplevede stor interesse for en engangskemikaliedragt til en brøkdel af, hvad de hidtidige dragter koster. Alt efter, hvad dragten skal kunne modstå tilbyder Stennevad en dragt i et let engangs-materiale, så man efter brug også slipper for rengøring. Vægten er under det halve af de traditionelle kemikaliedragter, og prisen kan ligge ned til under 1.000 kr. for en dragt.

Engangsdragterne er lavet af flere lag sammenlimet folie, således at et lag eksempelvis giver kemisk eller biologisk beskyttelse, mens et andet er vandtæt. Tilsammen giver lagene dermed den samme beskyttelse som andre dragter. Blot billigere og lettere. Kunderne skal blot vælge den beskyttelse, de har behov for. Dragterne leveres med garanti for fem års lagerholdbarhed.

Salgschef Kim Vittrup Pedersen iført en letvægts Jetguard Plus beskyttelsesdragt, der beskytter både mod kemikalier og biologiske stoffer. Pris omkring 1.500 kr. Der er god bevægelsesfrihed, og efter brug bortskaffes dragten efter gældende regler.

BRANDVÆSEN

17


puntker Brand

Frihed til frigørelse Nyt værktøj giver uafhængighed fra de sædvanlige olieslanger. Nu arbejdes med batterier Af Erik Weinreich

Hvor frigørelsesværktøj hidtil har været hydraulisk, har Lukas nu konstrueret et tilsvarende sæt elektrisk værktøj, der kan arbejde såvel med 240 volt som med moderne lithium-ion-batterier, og sidstnævnte giver en helt ny bevægelsesfrihed. Nu er man ikke længere afhængig af besværlige slanger eller af afstanden til hydraulikpumpen på redningskøretøjet. Godt nok vejer det elektriske værktøj mere end det hydrauliske, fortæller salgskonsulent Bent Madsen fra PMC Hydropower, der præsenterede værktøjet på FKBs årsmøde. Hvor en hydraulisk frigørelsessaks til medium frigørelse således vejer 13,9 kg, vejer den tilsvarende i batteriudgave 17,5 kg plus et batteri på knap et kg. Til gengæld vil der med elværktøjet blive færre løft under en indsats, og derved bliver den samlede belastning mindre for redningsmandskabet, mener Bent Madsen. Samtidig understreger han, at det hydrauliske og det elektriske værktøj arbejder med præcis samme tryk og samme hastighed. Et opladet batteri har energi til ca. 35 minutters indsats. Merpris på 25.000 kr. Et hydraulisk frigørelsessæt fra Lukas med saks, spreder, ram og pumpe koster ca. 90.000 kr., mens et tilsvarende sæt til batterier ligger på omkring 115.000 kr.

Det batteridrevne frigørelsesværktøj går under betegnelsen ”edraulic”, fortæller Bent Madsen, der oplevede stor interesse for det på PMC Hydropowers brandpunkt.

18

BRANDVÆSEN


Brand punkter

Farver på samtalen Men billigere at tale i sort/hvid Af Erik Weinreich

Det er både festligere og lettere at finde tasterne med en baggrund af orange, gul eller blå. Her er det model STP8000, men den farvede baggrund passer til alle Sepura modeller.

Godt nok er det gratis at tale i en af beredskabets SINE-terminaler, når den først er certificeret, men der er forskel på terminalernes pris, og måske behøver ikke alle brugere at købe den dyreste model, lyder det fra salgschef Niels Josiasen, Radiocom. Han forventer således, at en ny model STP8200 med sort-hvid display, der sælges for under 4.000 kr., vil tiltale mange kunder til brug for røgdykkere, der ikke har behov for en farveskærm. Til gengæld kan han uden de store omkostninger levere både den nye model og andre Sepura modeller med farvet baggrund for tasterne. Så kan farven fx vise brugerens placering i beredskabet.

Nøgleboksen - uden nøgler…! Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen nøgler

GODKENDT www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

BRANDVÆSEN

19


TEKNISK BRANDBESKYTTELSE:     UBRANDBARE Paneler / B15, B30, A60 og H120 til brandsikring af  Hotel‐ & Restaurationsbranchen ‐  Udlejningsejendomme – Sikringsrum – Flugtveje og lignende    DNV‐godkendte Stenca LiteCore paneler, hvor kernen består af calcium silikat. Pladerne kan suppleres med dekorative overflader  på én eller begge sider i laminat, aluminium, stål, kanvas, stoffer, pap, glas eller lignende overflader i forhold til, hvad der kræves af  pladetypen og hvilke egenskaber pladen skal have – f.eks. reduktion af støj.    Fakta:        Fordele:  ‐ Ubrandbart      ‐ Solidt  ‐ Brandhæmmende      ‐ Selvbærende  ‐ Lyddæmpende      ‐ Miljørigtigt materiale   ‐ Letvægt      ‐ Monterings venligt  ‐ PH Neutral      ‐ Letvægt  ‐ Stærkt og bestandigt produkt  ‐ Høj isoleringsværdi    Anvendelsesmuligheder:   ‐ Brandgennemføring  ‐ Skillevægge      ‐ Dobbeltvægge      ‐ Døre og påfyldning      ‐ Luft‐ og klimakanaler      ‐ Møbler       ‐ Gulve        ‐ Loftsplader 

        BRANDGODKENDT OG JETFIRE‐TESTET Stenca HT Pipe til brandsikring af rør og tanke i Hotel‐ & Restaurationsbranchen ‐   Udlejningsejendomme – Sikringsrum – Flugtveje og lignende    Stenca HT Pipe, bøjninger og tankskaller, hvor kernen er calcium silikat. Dette produkt er velegnet til isolering af højtemperatur‐rør  og ‐tanke. Isoleringerne produceres med not og fer i begge sider og i enderne, og overfladen er beskyttet af en keramisk dug.     Stenca HT Pipe anvendes til isolering af rør fra ½” og op til diverse tank Ø‐mål.   Temperaturintervallet fra 140° til 950° C – periodevis op til 1100° C.    Fakta:  ‐ Brandhæmmende  ‐ Ubrandbart  ‐ Lyddæmpende  ‐ Letvægt  ‐ PH Neutral   ‐ Stærkt og bestandigt produkt  ‐ Høj isoleringsværdi  ‐ Antistatisk dug der er 100 % vandtæt så fugtindtrængning og korrosion forhindres    Fordele:  ‐ Solidt  ‐ Miljørigtigt materiale  ‐ Monterings venligt    Anvendelsesmuligheder:  ‐ Til isolering af rør/tanke med høj temperatur  ‐ Til lydisolering        STENCA HT PIPE ER BRANDGODKENDT AF DET NORSKE VERITAS OG JETFIRETESTET AF SINTEF I NORGE.    Stenca Trading A/S – Svendborgvej 15 – DK‐9220 Aalborg Ø – Tlf.: +45 9632 4810 – Fax: +45 9814 9093 – Mail: info@stenca.dk –  Home: www.stenca.dk 


Brand punkter

Middelfarts nye redningsvogn med 4-hjulstræk koster omkring 1,5 mio. kr. Kranens grab var i Brøndby sat af på jorden (ikke med på billedet).

Ny redningsvogn kan hurtigt rydde op Kraftig kran velegnet både på motorvej og brændende bygninger Af Erik Weinreich

Med en ny, stor redningsvogn vil Middelfart Brandvæsen fremover langt hurtigere kunne rydde motorvejen for havarerede køretøjer, idet redningsvognen er forsynet med en bagmonteret 8 tons-meter kran, der med sin grab sagtens kan flytte en stor bil ud i nødsporet eller rabatten. En anden opgave for kranen bliver ved brand i stald- og ladebygninger, hvor den kan slå hul i taget og derefter fjerne både halm og brændende spær, fortæller Per Nielsen fra Sawo, der har stået for

opbygningen af redningsvognen på et MAN chassis. Straks efter præsentationen på FKBs årsmøde blev redningsvognen afleveret til Middelfart for detailopbygning med diverse af værktøj. Kranen, der kan række 9,5 meter, er valgt ud fra, at det er den største, som man må arbejde med uden certifikat. Ud over kranen har redningsvognen bagtil en tre meter bom på hver side, monteret med blå blink og klar til hurtigt at trække ud ved afspærring af ulykkesteder. Desuden er

der trafiktavle på taget, fjernstyret teleskop-lysmast, samt foran et 6 tons spil. Afprøver koncept Sawo har de senere år leveret flere lignende redningsvogne med bagmonteret kran til både Beredskabsstyrelsen og Falck, men det er første gang, at et kommunalt beredskab anskaffer en. Konceptet er således velafprøvet og gjorde bl.a. stor nytte, da motorvejsbroen ved Aalborg styrtede sammen i 2006.

BRANDVÆSEN

21


puntker Brand

Sugehoved med sidegevinst Suger fra overfladen og undgår tilstopning Af Erik Weinreich

Et nyt, flydende sugehoved fra Linde Brandmateriel er egentlig konstrueret, så det ikke tilstoppes under arbejdet af al mulig bundvegetation, men som en sidegevinst får man et effektivt sugehoved til brug ved tømning af vand fra fx kældre. Med sugehovedet kan man nu pumpe oppefra som

22

BRANDVÆSEN

alternativ til at gå ned i kælderen med en dykpumpe. Men det er som sagt en ekstra mulighed, fortalte salgskonsulent Steen Bruun på FKBs årsmøde. Sugehovedet er først og fremmest beregnet på almindelige indsatser, hvor der skal hentes vand fra søer,

branddamme eller havet. Det består af en sugekasse med sugerist på undersiden. Kassen flyder, idet den holdes oppe af en firkantet ”redningskrans” og således, at sugeristen ligger nogle få centimeter under overfladen. Det hele tilkobles en almindelig sugeslange og leveres derfor med valgfri kobling.

Alt afhængig af kobling koster det flydende sugehoved omkring 3.700 kr., fortæller salgskonsulent Steen Bruun.


punkter

Ny pager har indbygget svarfunktion

Brand

Nu kan man se, hvem der kommer

Et hurtigt klik på pageren sikrer, at vagtcentralen ved, man er på vej. Selve systemet er analogt og kaldes pocsag, forklaret Kenneth Mørkedal.

Af Erik Weinreich

Res.Q-pageren fra Swissphone har en indbygget svar-funktion, så den enkelte brandmand kan bekræfte, om han kommer. Desuden er der mulighed for at tilføje en GPS-funktion i pageren, så man på vagtcentralen både kan se, hvem der kommer, og ud fra positionerne en forventet ankomsttid. Når så hver brandmands kvalifikationer i forvejen er kodet ind på computeren, vil det være let at danne sig et overblik over, om den nødvendige styrke er på vej, eller man skal iværksætte en nødplan, fortæller direktør Kenneth Mørkedal, hvis firma har den danske forhandling.

Det kunne for eksempel være en fordel på forhånd at vide, om det rette antal personer med stort kørekort er på vej til brandstationen. Eller måske brandfolk med ekstrauddannelse for søredning, sådan som begrundelsen fra Næstved Brandvæsen lyder for at bestille netop denne model. Pager-svaret sendes enten via SMS eller GPRS direkte ind i til vagtcentralens computer. Pageren koster ca. 4.000 kr.

Altid 20 % ekstra Holdbarhed og praktisk betjening kommer først Af Erik Weinreich

Opbygning af indsatsledervogne og andre køretøjer til beredskabet gennem mange år har givet Radio- og Televærkstedet under Københavns Brandvæsen en uvurderlig erfaring, som også omegnskommunernes beredskaber har glæde af. De ved, at det færdige køretøj vil kunne betjenes, selv om man er iført branddragt og store handsker. Her går det funktionelle forud for fine, små kontakter, fortæller Jan Ruben, der er driftsleder på værkstedet. Værkstedet står både for opbygning af nye biler og for den efterfølgende service, hvor der er rig lejlighed til at få direkte tilbagemeldinger fra de folk, der bruger køretøjerne til daglig. En af de ting, som værkstedet for længst har lært, er, at alt skal kunne yde mindst 20 % ekstra, ikke

Seneste levering fra Radio- og Televærkstedet er en indsatslederbil til Brøndby, som viceberedskabschef Jan Riis kunne tage i brug straks efter, at den på årsmødet var vist frem for gæsterne. Den har bl.a. fået en effektiv belysning ned over “skuffedariet”, når bagsmækken blev åbnet.

mindst batterier til lys, lyd, radio og meget andet. Tilsvarende skal batteriere kunne oplades hurtigt og effektivt, samt holde længe, så bilerne altid er køreklare. På årsbasis indretter værkstedet 8-10 lægeambulancer og indsatsledervogne til Københavns Brandvæsen såvel som til naboberedskaber. Det sker naturligvis efter gældende regler for udbud, hvor det kommunalt ejede værksted godt må bruge sin beredskabskapacitet til at levere tjenesteydelser til andre kommuner.

BRANDVÆSEN

23


puntker

Farve som blikfang

Brand

Viking kan levere indsatsdragter i præcis den farve, kunden ønsker Af Erik Weinreich

Vil man have opmærksomhed, skal man blot vælge en lilla indsatsdragt. Det var da også lige præcis, hvad Viking fik på FKBs årsmøde, og den lilla dragt gav anledning til mangen en god snak med gæsterne. Dragten havde to direkte formål. Viking ville gerne vise, at indsatsdragter i dag kan leveres i præcis den farve, kunden ønsker. Man er ikke længere bundet til sort eller kaki, men prisen på andre farver er selvfølgelig afhængig af, om farven er på lager eller skal fremstilles specielt.

Som eksempel fortæller salgschef Vilhelm Hauschildt, at den tyske Bosch koncern har bestilt ca. 2.000 røde indsatsdragter til virksomhedsberedskaber på forskellige fabrikker. Det andet formål med den lilla dragt var at gøre opmærksom på, at indsatsdragter også kan leveres med et kvindeligt snit. Kvindelige brandfolk behøver således ikke springe i mandestørrelser. Og hvis kunderne ellers ønsker særlige størrelser ud over de faste, leverer Viking gerne efter mål mod et fast tillæg.

Den specialfarvede indsatsdragt passer fint til Ingrid Marcussen, daglig leder af Københavns Brandvæsens munderingsdepot på Tomsgårdens Brandstation. Det er dog ikke den fremtidige farve til hovedstadens brand og redning!

Gør nat til dag Nødbelysning nok til en hel fodboldbane Af Erik Weinreich

Der er gjort meget ud af en nærmest lydløs generator til de fire kraftige lamper, og så er der brændstof nok til lys i 80 timer.

24

BRANDVÆSEN

En splinterny nødbelysning fra Atlas Copco kan bruges til meget andet end skadesteder, fortalte produktchef Frank Christiansen, der på FKBs årsmøde medbragte nyheden i form af prototypen, der netop er bygget færdig. Formedelst 80.000 kr. får man en generator med indbygget teleskopmast, hvorfra fire 1000 watt halogenlamper kan lyse fra en højde af op til 9,5 meter. Det er nok til en helt fodboldbane men kan også benyttes som panikbelysning ved fx Roskilde Festivalen eller Kalundborg Rocker. Generator med mast er bygget som en trailer, der hurtigt kan køres frem til fx et skadested, og når masten er oppe, tager det blot 15 sekunder, før lyset er på fuld styrke. Hele masten kan drejes, og lamperne kan tænde enkeltvis.


Brand punkter

Det tager 3-4 måneder at håndbygge en Sealegs’ båd, der ud over både at sejle og køre også selv kan køre op på den specialbyggede trailer. I Brøndby præsenteredes den store model på 7,1 meter. Den lille model er en meter kortere. Dybgangen er 41 cm.

Båd med hjul Ny standard for redningsbåd til lavvandede områder Af Erik Weinreich

Amfibiekøretøjer er normalt biler, der kan sejle, men Sealegs på New Zealand er gået den anden vej og har konstrueret en båd, der kan køre. Den er således først og fremmest en sødygtig båd, og det tiltalte på FKBs årsmøde mange beredskabsfolk. Mindre tiltalende var prisen, der begynder ved en halv mio. kr. Bortset fra prisen er der tale om en spændende konstruktion, hvor båden har et hjul i stævnen og to agter. Der er træk på de bageste hjul ved hjælp af et lukket, hydraulisk system, hvor en turbine med olietryk fra en 25 hk

Honda motor får hjulene til at køre. På land giver det en hastighed på ti km/ timen. Kørslen er dog begrænset til ti minutter ad gangen, fordi den luftkølede motor ellers bliver for varm. Ude i vandet trækkes hjulene op, hvorefter en kraftig påhængsmotor sikrer en passende hastighed. På udstillingen i Brøndby vistes den store båd på 7,1 meter og med en 150 hk Evinrude motor, der kan sikre en hastighed på næsten 43 knob. Ideel til lavt vand Kombinationen af at kunne sejle og

køre på stranden eller lavt vand er ideel til blandt andet redning og eftersøgning i mange lavvandede områder som søer, fjorde og hele Vadehavet. Det har taget fire år først at udvikle båden og derefter yderligere fire år at justere og forbedre den til den model, som Preben Skeldal i Horsens nu præsenterer i Danmark. I redningsudgaven er den opbygget som en RIB-båd, men den kan også opbygges med et almindeligt aluminiumsskrog.

BRANDVÆSEN

25


puntker Brand

Det store kontrolrum “Skildpadder”, som disse lys kaldes, fås i blå, gul og rød, og brugeren kan selv vælge mellem ni forskellige blinkmønstre.

Lysende skildpadder Praktiske katastrofelys kan om nødvendigt flyde på vandet Af Erik Weinreich

Når tiden tæller, er det rart med en kuffert med seks katastrofelys, der hurtigt kan lægges ud på kørebanen, klæbes på en havareret bil med den indbyggede magnet eller sågar, hvis der skulle være behov for det, kastes ud i vand, hvor de vil flyde. De er nemlig både vandtætte og kan flyde, så

26

BRANDVÆSEN

de også kan benyttes ved akut oversvømmede veje. Nyheden er fra Ketner, der præsenterede kufferten på sit brandpunkt. Lysene er beregnet som supplement til almindelige katastrofeblink og er lette at arbejde med, og så kan de klare 60 timers blink på en opladning.

Terma satser på store kunder, helst med flere beredskaber i samme kontrolrumsløsning Af Erik Weinreich

Nej, det var ikke en SINE-løsning på et kontrolrum, som Terma præsenterede på sit brandpunkt, men der er dog tale om en model til større brugere som byer på størrelse med København eller fællesskaber for måske ti kommuner – gerne i samarbejde med regioner og/eller politi. Termas prototype er bygget efter samme koncept som militære kontrolrum uden en central server, men derimod med dublering, så to eller flere kontrolrum konstant er backup for hinanden, og hvor man på forhånd definerer, hvilke brugere, der kan se og styre hvad, fortalte salgschef Thomas Jensen. Den endelige programmering af kontrolrummet vil derfor først blive foretaget i forhold til køberens ønsker. Prisen vil afhænge af disse ønsker, også selv om Terma-løsningen ikke er en lavpris-løsning, lyder det.


Brand

Kapacitet på 6.000 liter i minuttet

punkter

Grøn kæmpe kan trække på tre aksler og slukke i en afstand af 80 meter Af Erik Weinreich

Gæsterne på årsmødet skulle lige abstrahere fra den grønne farve på den overdimensionerede sprøjte, som Volvo Truck Center havde med i Brøndby. Med en længde på næsten 10 meter og en højde på over 3,3 meter fyldte den godt op, og mange skulle da også lige forbi for at høre nærmere om vidunderet, der i normal drift trækker på de to bageste aksler, men som i særligt terræn kan tilføje træk på den forreste aksel. Modellen, som Volvo selv betegner som Redningsbil Type 1, er udviklet til det svenske forsvars lufthavne samt til internationale indsatser, og det udstillede køretøj fra 2007 med små 15.000 km på bagen venter nu på en seriøs køber med et fornuftigt tilbud. Udgangspunktet er et par mio. kr., men prisen er absolut til forhandling, lød det fra salgskonsulent Lars Sørensen,

der efter årsmødet skal tale nærmere med et par mulige købere. Og hvad får man så for prisen? Først og fremmest en kraftig crashtender med slukningssystem til vand, skum og pulver. Den glasfiberarmerede plasttank er på 7.400 liter, og den kan tømmes på under to minutter med vandkanonen på kabinens tag. Allerede under kørslen kan man med et joystick i kabinen begynde slukningen, idet pumpens tryk på ti bar kan give en vandstråle på op til 80 meter og yde 4.000 liter vand i minuttet. Den maksimale kapacitet er på 6.000 liter vand i minuttet gennem fire almindelige brandslanger, men så er det også den 460 hk store 12 liters dieselmotor, der trækker pumpen. Den separate skumtank rummer 230 liter.

Ville vise førerhuset Det grønne kraftcenter kom til Brøndby, fordi Volvo Truck Center først og fremmest ville vise den dobbelte førerkabine med plads til fem mand, hvor der er plads til, at de tre på bagsædet kan være iført røgdykkerudstyr. Kabinen er en standardkabine, mens resten af det store chassis er bygget på bestilling. I den viste opbygning er alle rør og ventiler i syrefast, rustfrit stål, lige som der er indbygget hydraulikpumpe til det medfølgende frigørelsesværktøj. Og så lige det med farven. Vidunderet kan naturligvis leveres i den farve, som brandbiler nu engang skal have.

Det svenske forsvar har leveret opskriften på denne kæmpe, der vakte berettiget opsigt.

BRANDVÆSEN

27


FKB generalforsamling

FKBs beretning 2009-2010:

Fagligheden skal være i højsædet Frivillige ind i det forebyggende arbejde. Pilot om brandstedsundersøgelser. Samarbejde i smult vande Af Erik Weinreich

Fagligheden var det centrale i bestyrelsens beretning på FKBs generalforsamling, og netop fagligheden er blevet styrket i forbindelse med sidste års vedtægtsændringer, der lagde mere indflydelse ud til kredsene. Det er også begyndelsen på en udvikling, hvor kredsene vil spille en vigtigere rolle i samarbejdet med bl.a. Beredskabsstyrelsen og KL. Hver kreds skal nu udpege repræsentanter til fire fagområder for operative forhold, forebyggelse, uddannelse samt materiel og logistik. Denne forankring ude i kredsene er den direkte afledning af en unik samarbejdsaftale om udformning af høringssvar for KL, forklarede formanden, Jesper Djurhuus. Internt har bestyrelsen tilpasset sin fordeling af fag- og sagsområder, så de passer til kredsenes fagområder, og sammenlagt har det betydet et større engagement fra medlemmerne og en aflastning for bestyrelsen, hvilket Jesper Djurhuus ikke undlod at takke for. De fire faggrupper er ikke alene repræsenteret rigtig mange steder. De udarbejder også mange høringssvar. Brandstedsundersøgelser Særlig fokus i Fagudvalget for Forebyggelse er der i øjeblikket på bl.a. brandstedsundersøgelser, hvor en ny arbejdsgruppe håber at kunne begynde et afgrænset pilotprojekt ved årsskiftet. En database skal her indsamle oplysninger, som man efterfølgende vil kunne hente ud

28

BRANDVÆSEN

både lokalt og på landsbasis, fortalte Jesper Djurhuus. På forebyggelsesområdet deltager FKB også i faglige diskussioner, som tag-på-tag-løsninger, hvor kommercielle interesser ikke altid er glade for beredskabets faglige bekymringer. En særlig succes er Trygfondens Brandskole, hvor FKB har stået for det faglige input. En af brandskolens målgrupper er kommunalt ansatte i alle kommuner. En helt ny udfordring bliver det at uddanne frivillige til at deltage aktivt

i det forebyggende arbejde som kompensation for, at de frivillige ikke længere tilkaldes så ofte til ”horn og blå blink”. I det hele taget bør det forebyggende have en mere central placering – også i det kommende beredskabsforlig, påpegede formanden. Husk praktikpladser På det operative område fremhævede han Kort og Matrikelstyrelsens nye Geodataforum for beredskabet, der skal give beredskaberne større og bedre muligheder for at anvende geodata – også på tværs mellem organisationerne. Desuden er nødbehandleropgaven ved at være i hus, og det er nu op til kredsenes operative faggrupper at skabe de nødvendige kontakter til de lokale regioner. På uddannelsessiden arbejder FKB kraftigt for en opdatering af holdlederuddannelsen, som allerhelst skal med i det nye beredskabsforlig, og så mindede Jesper Djurhuus kraftigt om, at alle medvirker til at skaffe de nødvendige praktikpladser til den nye katastrofe- og risikomanageruddannelse. I beretningen glædede Jesper Djurhuus sig over gode samarbejdsrelationer til myndigheder, herunder ikke mindst Beredskabsstyrelsen, hvor samarbejdet har taget et kvantespring fremad. Også forholdet til Falck med fælles projekter blev rost. Faglighed Formanden sluttede beretningen med at citere sin forgænger, Peter Staunstrup, der betegnede FKB som en standsforening, hvilket Jesper Djurhuus udlagde som en platform, der hedder faglighed, faglighed og faglighed. Det er denne platform, der skal sikre foreningen en fortsat indflydelse.

Jesper Djurhuus glædede sig i beretningen blandt andet over, at FKB har fået samlet sin administration, sit sekretariat og bladudgivelse ét sted, så bestyrelsen bedre kan koncentrere sig om det faglige.


Nyt æresmedlem Af Erik Weinreich

FKB generalforsamling

Tak til Peter Staunstrup for hans arbejde for beredskabscheferne

FKB fik på generalforsamlingen i Brøndby et nyt æresmedlem, idet foreningens tidligere formand, Peter Staunstrup, med stående akklamation fik denne tak for sin indsats. Der er tradition for, at bl.a. tidligere formænd udnævnes til æresmedlem. Ud over Peter Staunstrup, der var formand 2004-2009 har FKB følgende æresmedlemmer: • Gunnar Haurum (direktør i Statens Brandinspektion 1989-2000) • A.P. Tage (formand for Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark frem til 1992) • John Bejerholm (formand for FKB 1994-2000) • Henning Holm Johansen (formand for FKB 2000-2004)

Formand Jesper Djurhuus lykønsker sin forgænger med æresmedlemskabet, der bl.a. giver ret til fremover at overvære foreningens generalforsamlinger, dog uden tale- og stemmeret.

Odense vært 2011 ... og i 2012 bliver Fredericia vært for FKBs årsmøde Af Erik Weinreich

FKBs årsmøde 2011 finder sted i Odense med beredskabschef Mogens Bjerregaard som vært, og traditionen tro fik han på generalforsamlingen overdraget ansvaret for foreningens dirigentklokke, der er konstrueret over et strålerør i messing. Kokken har siden 1957 været en stafet, der hvert år gives videre til den

kommende årsmødevært, som har pligt til at have den stående fremme på sit kontor. Om et år vil stafetten blive givet videre til beredskabschef Kaj Petersen, Fredericia, der skal være vært for årsmødet i 2012.

Mogens Bjerregaard har i det kommende år ansvaret for FKBs særprægede dirigentklokke.

Flere medlemmer FKBs medlemstal har nu stabiliseret sig omkring 750 medlemmer efter en nedgang på ca. 150 medlemmer som følge af kommunalreformen.

Kontingent FKB vedtog på generalforsamlingen en mindre kontingentforhøjelse for 2011 på 25 kr. for aktive medlemmer for at sikre et fortsat råderum i økonomien. A-medlemmer skal fra 2011 betale 775 kr. og Bmedlemmer 575 kr., mens S-medlemmer slipper for stigning og fortsat skal betale 200 kr.

BRANDVÆSEN

29


FKB generalforsamling

Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand

FKB sendt til revision Af Erik Weinreich

I et samfund i forandring skal FKB også være i stadig forandring for at følge med tiden. Det er konklusionen på det forslag, som generalforsamlingen vedtog om at kaste alle organisationens bolde op i luften. Forslaget kom fra kredsformændene i kreds 4 og 5, Carsten Iversen og Kim Lintrup, og egentlig er det en videreførelse af de ændringer i FKBs kredse, der fulgte med kommunalreformen, samt ændringerne sidste år om at inddrage kredsene mere i det faglige arbejde. Det fik da også opbakning fra en enig bestyrelse og generalforsamling. FKB i forandring Forslaget, der går under betegnelsen FKB i forandring, vil i det kommende år danne grundlag for en analyse af foreningens organisering blandt andet i forhold til at inddrage kredsene endnu mere idet faglige arbejde. Der skal ligeledes ses på FKBs repræsentation i faglige arbejdsgrupper, udarbejdes en revideret strategi- og handlingsplan og ses nærmere på bestyrelsens sammensætning. Endelig skal foreningens interne sekretariatsfunktioner og forretningsgange analyseres, og det hele skulle så gerne munde ud i en revision af vedtægterne på generalforsamlingen i 2011. Rent praktisk forventer den nye bestyrelse, at arbejdet med FKB i forandring kan begynde i november-december, straks efter at der har været holdt kredsvalg, således at de nye kredsbestyrelser kan deltage i et antal workshops.

Miljø Indeklima

Generationsskifte i bestyrelsen Af Erik Weinreich

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

30

BRANDVÆSEN

Et planlagt generationsskifte gav på årets generalforsamling FKB en ny formand og to nye bestyrelsesmedlemmer. Ny formand blev Niels Mørup, beredskabschef i Helsingør og Fredensborg. Han afløser Jesper Djurhuus fra Hørsholm og Rudersdal, der af helbredsmæssige grunde ikke genopstillede som formand, men som dog fortsætter endnu et år som menigt medlem af bestyrelsen. Desuden blev Jacob Christensen, Tønder, og Søren Ipsen, Kolding, valgt ind som afløsere for Ole Borch, Vejle, og Jørgen Pedersen, Aalborg, der begge ønskede at trække sig efter adskillige år i ledelsen af FKB. Ole Nadahl, Gladsaxe, og Sven Urban Hansen, Sorø, blev begge genvalgt. Desuden består bestyrelsen af Niels Christensen, Ikast-Brande, der ikke var på valg i år.


FKB generalforsamling

FKBs bestyrelse for 2010-2011 er (fra venstre) Ole Nedahl, Gladsaxe, Niels Mørup, Helsingør og Fredensborg, Niels Christensen, Ikast-Brande, Jesper Djurhuus, Rudersdal og Hørsholm, Sven Urban Hansen, Sorø, Søren Ipsen, Kolding, og Jacob Christensen, Tønder.

Ansvar og opgaver Konstituering af FKBs nyvalgte bestyrelse Af Erik Weinreich

Den nyvalgte bestyrelse for FKB har efter generalforsamlingen, hvor Niels Mørup blev valgt som ny formand, konstitueret sig med Niels Christensen som næstformand, Ole Nedahl kasserer, Søren Ipsen sekretær og Jesper Djurhuus som seniorrådgiver. Sidstnævnte post er ny, idet Jesper Djurhuus, der måtte trække sig som formandskandidat af helbredsmæssige årsager, har lovet at stå til rådighed på alle områder for på den måde at sikre den bedst mulige overdragelse af opgaver og erfaring fra sine mange år i bestyrelsen. Fagområder Ansvaret for fagområder er lige som tidligere fordelt med to bestyrelsesmedlemmer på hvert område, således at førstnævnte er tovholder og sidstnævnte er stedfortræder: Planlægning, strategi og udvikling: Niels Mørup og Niels Christensen

Forebyggelse: Jacob Christensen og Søren Ipsen Operative forhold: Ole Nedahl og Jesper Djurhuus Materiel, logistik og aftaler: Sven Urban Hansen og Ole Nedahl Personale og uddannelse: Niels Christensen og Sven Urban Hansen Information hører fremover under bladudvalget. Årsmøde: Sven Urban Hansen fortsætter som årsmødearrangør, og der blev på bestyrelsesmødet ikke valgt en medarrangør. Kreds-kontakter Bestyrelsens kontaktpersoner til kredsene blev fordelt således: Kreds 1 Nordjylland: Niels Mørup Kreds 2 Midtjylland: Niels Christensen Kreds 3 Syddanmark: Søren Ipsen Kreds 4 Sjælland: Sven Urban Hansen Kreds 5 Hovedstaden: Jesper Djurhuus Kreds 6 Færøerne: Niels Christensen Kreds 7 Grønland: Jacob Christensen

Bladudvalg Bladudvalget består det næste år af: Niels Mørup (formand), Jørgen Pedersen, Anders Enggaard, Ole Nedahl, Sven Urban Hansen og Jacob Christensen. Desuden er kredsene blevet bedt om at udpege et syvende medlem. Bestyrelsesmøder I forbindelse med konstitueringen enedes man om, at bestyrelsesmøderne fremover skal holdes på skift rundt i kredsene, hvor der så samtidig skal være mulighed for et par timers samvær med den pågældende kreds’ medlemmer. Forslaget kommer fra Niels Mørup, der selv har savnet denne mulighed, og det blev bakket op af den øvrige bestyrelse. Næste bestyrelsesmøde holdes i København den 30. september. Tid og sted, hvor medlemmer kan møde bestyrelsen, vil senere fremgå af foreningens hjemmeside: www.fkbnet.dk under “møder/aktiviteter”.

BRANDVÆSEN

31


FKB Årsmøde 2010

Denne del af programmet foregik uden problemer, mens arrangørerne, Sven Urban Hansen og Jan Riis, i sidste øjeblik havde fået en udfordring af de store, nemlig at flytte hele festaftenen fra Michael Laudrup Lounge på Brøndby Stadion til Hal-D på Christianshavn – fordi en fodboldkamp mod Sporting Lissabon pludselig kom imellem. Men omstillingen lykkedes til fulde, og 500 festdeltagere fik med Peter Reinau som dirigent både festtaler, festmad og festlig underholdning, der også omfattede det svenske toporkester Lallas, der bl.a. leverede et forrygende Abba-show med gamle hits. Candlelight-diner for 500 gæster.

Sjøgren som festaftenens overraskelse En fodboldkamp sparkede festaftenen fra Brøndby til Christianshavn Af Erik Weinreich

Få kan som Kim Sjøgren lokke alverdens toner ud af en violin, det være sig Scotland the Brave a la sækkepibe eller Kanariefuglen a la Wandy Tworek, der i øvrigt var Kim Sjøgrens store forbillede. At vælge Kim Sjøgren som festaftenens underholdning var da også en fornøjelig overraskelse, og selv de, der ikke hører violin til daglig, måtte overgive sig til det virtuose spil. Kim Sjøgren demonstrerede ikke alene en sjælden musikalitet ved fx at spille på alle violinens fire strenge på én gang. Han delte også generøst ud af sin underfundige humor som

Lallas-pigernes Abba-toner faldt aldeles i gæsternes smag.

32

BRANDVÆSEN

at spille brudevalsen under navnet Skæbnesymfonien, og så sluttede han showet med et livagtigt udrykningshorn – på violin.

Sådan spiller man på fire strenge samtidig – og får vel at mærke en melodi ud af det. Kim Sjøgren, når han er bedst.


En af hverdagens helte: Marian Kastbjerg i Hjerm hædret med 10.000 kr. Af Erik Weinreich

Den 9. september sidste år blev efterskolelærer Marian Kastbjerg i Hjerm ved Struer forsinket en halv time af en elevsamtale. Heldigvis, for forsinkelsen var den indirekte årsag til, at hun på vej hjem reddede en fire måneder gammel dreng, der formentlig ellers ville være kvalt i røg. Som tak for en resolut og en heltemodig indsats modtog hun på årsmødets festaften Foreningen af Kommunale Beredskabschefers Hæderslegat på 10.000 kr. Den pågældende dag bemærkede Marian Kastbjerg at der trængte røg ud gennem taget på ejendommen Kongsgårdvej 11 i Hjerm. Egentlig var hun i tvivl om, hvorvidt det blot var røg fra en brændeovn, men en særlig fornemmelse fik hende til at standse og løbe ind til huset, hvor hun i døren mødte beboeren, Pia Kristensen, der kom ud med sin 2-årige søn på armen. Pia var lige kommet hjem og havde sat sin yngste søn i en vippestol på køkkenbordet. Hun havde bemærket lidt røg ved brændefyret, men mente ikke, at situationen var farlig. Nu var hun på vej hen til naboen for at få hjælp. Men sekunder efter, at Pia var løbet ud, var køkkenet pludselig fyldt med røg, og Marian Kastbjerg, der i døren

havde fået den 2-årige dreng, hørte nu babyen skrige. Hun satte drengen i entreen og løb ind i huset efter lyden, for hun kunne intet se. Hun fandt babyen og gav sig ikke tid til at løsne selen, men tog både baby og vippestol under armen og skyndte sig ud. Marian fik begge børn i sikkerhed udenfor samtidig med, at børnenes mor meget chokeret vendte tilbage.

FKB Årsmøde 2010

Hæderslegat for at redde baby ud af brændende hus

Sammen fik de alarmeret brandvæsnet, der ud over at slukke branden også gav babyen ilt, inden ambulancen nåede frem og bragte mor og barn til observation for røgforgiftning. Det mod, som Marian Kastbjerg udviste, da hun med fare for eget liv og helbred trængte ind i det røgfyldte hus, gør hende til en af hverdagens helte, lød det efterfølgende fra beredskabschef Birgitte Buskov i Struer, der indstillede hende til hæderslegatet. Glemmer aldrig På FKBs årsmøde havde Jesper Djurhuus som formand den fornøjelse at overrække blomster, diplom og 10.000 kr. til Marian Kastbjerg, der erkendte, at det var med stor overvindelse, at hun stod frem og modtog hæderslegatet. Oplevelsen i det røgfyldte og brændende hus har sat sig dybt i hende, og hun at sikker på, at hun aldrig vil glemme den dag. Medvirkende til hendes mistanke om, at noget var galt, har muligvis været, at hun kort forinden på sin skole netop havde gennemgået brandsikkerhed med sine elever.

Marian Kastbjerg skulle overvinde sig for at stå frem og modtage FKBs hæderslegat. Måske mere, end da hun sidste år trængte ind i et brændende og røgfyldt hus og reddede en baby. Legatet blev overrakt af FKBs formand Jesper Djurhuus.

BRANDVÆSEN

33


FKB Årsmøde 2010

Vellykket årsmøde

Bestyrelsemedlem Ole Borch var endnu engang manden, der sørgede for, at FKBs flag røg til tops som tegn på, at endnu et årsmøde var indledt.

Fanfare for foreningens flag. Kammeratskabsaften. Godter for ledsagere Af Erik Weinreich

Årsmødets store festaftenen måtte i sidste øjeblik flyttes væk fra Michael Laudrup Lounge på Brøndby Stadion, men det betød ikke, at gæsterne gik helt glip af denne oplevelse. I stedet for torsdagens festaften blev onsdagens traditionelle kammeratskabsaften holdt her, og bortset fra, at man gik glip af at sidde blandt de gamle kanonløb i Kanonhallen på Tøjhusmuseet, var der ingen sure miner over byttet. Som en ydeligere kompensation blev alle inviteret udenfor for at opleve stadion med fuldt blus på projektørerne. Blandt de efterhånden mange traditioner ved FKBs årsmøde er også

flaghejsning onsdag morgen til tonerne af Der er ingenting, der maner, efterfulgt af en morgendram, som Dräger er vært for. Fortid og nutid En tredje tradition er et par spændende udflugter for ledsagere, der i år blandt andet gik til både den gamle og den nye afdeling af Det Kongelige Bibliotek og til Nordisk Film i Valby med forevisning af Ole Olsens berømte løvefilm fra 1907 på øen Elleore i Roskilde Fjord.

Ingen var i tvivl om, hvorfor pladsen foran Brøndby Hallen var fyldt med røde brandbiler.

Jette Sejerslev fra Københavns Brandvæsens Orkester leverede morgenmusikken ved flaghejsningen.

Fotos fra årsmødet www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819

34

BRANDVÆSEN

Billederne fra FKBs årsmøde i Brøndby er taget af fotograf Jens Nielsen. Flere billeder på www.fkbnet.dk


sine

Derfor svigtede 4 % af SINE-opkaldene Så kom rapporten fra COP15. De fleste problemer er klaret ved tekniske justeringer Af Erik Weinreich

Under COP15 mødet i december blev der foretaget en halv mio. opkald på SINEnettet. Langt de fleste var korte beskeder på få sekunder, og langt de fleste opkald gik igennem uden problemer, men … … 4 % af de mange opkald voldte problemer eller gik aldrig igennem, og det har SINE-sekretariatet nu lavet en rapport om.

i øjnene, nemlig problemer med mange opkald til eller fra et område, hvor teknikerne ikke på forhånd har sørget for ekstra dækning. SINE-sekretariatet vidste ikke på forhånd, at mange af de 5.000 politifolk, der var indkaldt under topmødet, boede på et hotelskib i Nordhavn. Da alle havde deres egen SINE-terminal, var

de fleste problemer under COP15 skyldtes en blanding af betjeningsfejl og manglende justering af frekvenser og terminaler Rapporten frikender stort set SINE-nettet. Det fungerer, som det skal, og de fleste problemer under COP15 skyldtes en blanding af betjeningsfejl og manglende justering af frekvenser og terminaler. Alt sammen noget, der allerede er rettet, eller som er ved at blive rettet. Overbelastning En enkelt ting springer dog

der ikke lavet beregninger for den ekstra radio-trafik, og dækningen blev overbelastet. Da problemet blev kendt, fik Dansk Beredskabskommunikation dog skabt den ekstra kapacitet i området i løbet af få timer, og fremover skal man huske, at Dansk Beredskabskommunikation og SINE-sekretariatet skal med tidligt i forløbet ved forberedelser af store events, hedder det i rapporten.

Det fremgår imidlertid ikke, hvordan man vil tage højde for en overbelastning i tilfælde af pludselige katastrofer, men her beroliger SINE-sekretariatet med, at problemet slet ikke er så stort. Ved topmødet deltog 5.000 betjente med rigtig mange talegrupper, og det antal vil der slet ikke være behov for selv ved rigtig store katastrofer. Eksempelvis er der behov for under 150 SINE-terminaler fordelt på 20 talegrupper ved en kæmpeøvelse med et nedstyrtet fly i Kastrup Lufthavn, og det kan nettet sagtens håndtere også samtidig med flere andre store hændelser, oplyser SINE-sekretariatet.

på nettet nærmest ubegrænset i forhold til brugere, men hver talegruppe optager alligevel kapacitet, fordi nettet hele tiden skal vide, hvor hver eneste terminal i hver gruppe befinder sig. Efterfølgende har SINEsekretariatet derfor i samarbejde med Rigspolitiet og Københavns Politi lavet nye signalplaner, som både passer til betjentenes arbejde og til SINE-nettets opbygning. Både under COP15 og i hverdagen er politiet langt den største bruger af SINEnettet og med langt de fleste talegrupper. Redningsberedskaberne har fået tildelt faste talegrupper, og dem røres der ikke ved.

For mange talegrupper Et andet problem fra rapporten er, at for mange talegrupper belastede SINE-nettet unødigt. Under COP15 var betjentene organiseret i mange små enheder, der hver især havde sin egen talegruppe i SINE-nettet. På sin vis er kapaciteten

Rundhyl Et rent teknisk problem for brugerne var rundhyl, når flere terminaler i samme talegruppe fysisk var tæt på hinanden. Man kunne så opleve en hyletone. Her anbefaler rapporten blandt andet brug af høretelefoner.

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

BRANDVÆSEN

35


Hazmat

– Brug det nye mobile

HazMat-beredskab HazMat-beredskabet har brug for træning, og redningsberedskabet skal vænne sig til muligheden for at få analyseret mistænkelige stoffer ude på skadestedet Af Erik Weinreich

I de hektiske dage under COP15 mødet i København i december analyserede Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen i alt 164 mere eller mindre mistænkelige prøver. Det foregik især med udstyr fra de to nye HazMat-køretøjer. Nu er det hverdag hos det kemiske beredskab, og der er fokus på ekstraordinære analyser, og måske tænker indsatsledere hos politi og beredskab ikke nok på mulighederne i dette særlige

beredskab, mener souschef Ulla Klixbüll. Men man vil gerne bruges, for man skal lære i dagligdagen for at kunne klare de helt store opgaver, siger hun, og derfor har beredskabet en særlig forpligtelse til at gøre opmærksom på sig selv. Umiddelbart forventer hun omkring en enkelt specialudrykning om måneden, men det kan ændre sig, efterhånden som man lokalt bliver opmærksom på det styrkede beredskab, der kan rykke

ud fra beredskabscentrene i Herning og Næstved. Kemikeren er med på skadestedet Fordelen er først og fremmest, at de nye HazMatvogne har øget fleksibiliteten og gjort det muligt at foretage analyser på skadestedet, hvor uddannede folk i kemikaliedragter kan indsamle prøver og på stedet give en foreløbig identifikation. Det giver hurtigere og bedre muligheder for på

Farlige stoffer HazMat er en forkortelse af det engelske hazardous materials, der betyder farlige stoffer. Forkortelsen er i dag international. stedet at vurdere omfanget af skaden og risici. Hvert af de to køretøjer i det mobile HazMat-beredskab bemandes med fire mand fra beredskabscentrene. De to er første og anden vagthavende, mens de to andre kan være frivillige eller værnepligtige. Den femte mand er døgnvagten fra Kemisk Beredskab på Østerbro. Kemikeren kan vælge at køre til skadestedet og personligt deltage i analysearbejdet eller han kan blive på Østerbro og følge udviklingen ved hjælp af lyd og billeder, idet MazMat-vognen

Det mobile HazMat-beredskab kan med fordel bruges ved fund af mistænkelige laboratorier eller kemikaliesamlinger. Det vil her ofte være muligt hurtigt på stedet at få beeller afkræftet en mistanke om eksempelvis farlighed eller ulovligheder. Foto fra øvelse.

36

BRANDVÆSEN


Hazmat

De to befalingsmænd på HazMat-teamet har gennemgået en specialuddannelse i bl.a. prøveudtagning, sikring af beviser og anvendelse af det måle- og analyseudstyr, der medbringes i de grå kasser på bordet. Under indsats vil aflæsninger fra måleudstyret kunne meldes tilbage til HazMat-vognen via SINE terminalerne, der bæres under dragten. Foto: Claus Jacobsen.

har SINE, telefoner, internet og videolink. 400 analyser om året Samlet råder Kemisk Beredskab over tre sæt mobile HazMat-instrumenter, idet man i flere år har haft et sæt stående på Østerbro med præcis samme udstyr som de to nye vogne. Dette udstyr kører alene ud med to kemikere, der på skadestedet møder beredskabsfolk i indsatsdragter. Kemikerne medbringer ikke personligt beskyttelsesudstyr. HazMat-beredskabet kan rekvireres af politi og redningsberedskab til akutte opgaver med at analysere mistænkelige stoffer, der så, hvis det er nødvendigt, kan sendes til en endelig identifikation på laboratoriets analyseinstrumenter.

Herudover foretager Kemisk Beredskab omkring 400 analyser om året, som kan komme fra politiet, redningsberedskabet, sygehusene, SOK, strandfogeder eller andre myndigheder. Endelig kan det mobile HazMat-beredskab foretage den indledende måling, hvis der er mistanke om radioaktivt materiale.

Under indsats vil en kommunikationsuddanet værnepligtig inde i bilen føre en log over indsatsen, udfylde prøveudtagningsskemaer m.m. Det er planen, at logføreren ved hjælp af et videolink skal kunne følge indsatsholdet inde i det mistænkelige område. Foto: Claus Jacobsen.

BRANDVÆSEN

37


HRS

Ti års succes med HSE Hillerød har døgnbemanding på den hurtige indsats og følger op med deltidsansatte på sprøjten Af Erik Weinreich

En døgnbemandet HSE – Hurtig Sluknings Enhed – er en ubetinget succes i Hillerød, og al kritik af dens begrænsninger preller fuldstændig af på beredskabschef Morten Schou. Han ser først og fremmest muligheder og minder samtidig om, at HSE’en blev oprettet som supplement til kommunens to slukningstog og ikke som erstatning for noget andet.

lidt på døren og begynde en slukning udefra, inden der er risiko for overtænding. Reelt kan de også redde beboeren ud af værelset.

Her ligger risikoen Lige netop det sidste har hidtil været det største kritikpunkt ved en HSE, fordi de to brandfolk ikke må gå ind i en brændende bygning som røgdykkere uden at have en backup udenfor. – Det er klart, Husk på, at HSE’en afgår at de to mand inden for ét minut – og ikke skal gå ind, måles på det. Det hænder hvis huset er overtændt, og derfor også, at HSE’en indtil nu har vi er fremme før indsatsheller ikke haft en situation, lederen, så de kan give hvor de følte, at en tilbagemelding om de burde gøre det for at redde brandens omfang mennesker. Det er muligt, de en dag vil opTiden er altafgørende for leve et sådant dilemma, og så enhver indsats ved brand og er det vigtigt at have fokus på redning, og Morten Schou er egen sikkerhed, siger Morten overbevist om, at de fire miSchou. Han fortsætter: nutter, som HSE’en er fremme – Alt afhængig af meldingen før en deltidsbemandet alarmeres deltidsstyrken også sprøjte, har forhindret mange med sprøjte og eventuelt stige. mindre brande i at udvikle Hvis de to mand på HSE’en ikke sig til noget større. Brandene kan begynde egen indsats, kan er simpelthen taget i opløbet de altid lokalisere brandhaner, og slukket helt eller dæmpet, lægge slanger ud og lignende indtil sprøjten når frem. forberedende arbejde for delI Hillerød er HSE’en betidsstyrkens indsats. mandet med en holdleder og – Husk på, at HSE’en afgår en brandmand, og et typisk inden for ét minut – og måles eksempel på, hvor de kan på det. Det hænder derfor gøre en forskel, er ved brand også, at HSE’en er fremme i et parcelhus eller i et værelse før indsatslederen, så de kan på et plejecenter. Ofte kan give en tilbagemelding om HSE’en være fremme blot 3-4 brandens omfang. minutter efter, at ABA-alarmen har lydt, og på plejecenFrigørelse tret kan de to mand hurtigt Redningsberedskabet i Hillerød komme ned ad gangen med har omkring 450 udrykninger en højtryksslange, lempe

38

BRANDVÆSEN

Fornuftig økonomi Siden januar 1997 har Hillerød Kommune haft kontrakt med Falck om brandslukningen, herunder også om en del af indsatsledelsen. Den nuværende kontrakt udløber om halvandet år. Samlet koster beredskabet i Hillerød ca. 178 kr. pr. indbygger, medregnet den nye beredskabsinspektør, som netop er ansat til at styrke den forebyggende indsats. Men selvfølgelig skal økonomien jævnligt ses igennem, og ved revideringen af den risikobaserede dimensionering, herunder fastsættelse af risikoniveau fra politisk Måske skæreslukker side, vil hele beredskabet – Hvis vi skal udvikle på blive revurderet og økonoHSE’en, bliver det nok med mien tilpasset. en skæreslukker. Den vil Brandvæsenet er samlet på være rigtig interessant for én station med to slukningsos, fordi den lige præcis kan tog, der er bemandet med lave den indsats, der kan deltidsfolk, samt den døgnforberede slukningen, sænke bemandede HSE. temperaturen i lokalet, og Hillerød Kommune har dermed gøre HSE-konceptet 47.000 indbyggere, og de endnu bedre, vurderer kommende ti år forventes Morten Schou. en væsentlig vækst på indHvis vi skal udvikle på byggertallet. HSE’en, bliver det nok Kommunen med en skæreslukker. forventer, den kan lave den indsats, der opføres og ibrugder kan forberede tages op mod 2.500 slukningen, sænke nye boliger temperaturen i lokalet, i løbet af de og dermed gøre HSEnæste 12 år – i genkonceptet endnu bedre nemsnit ca. 200 boliger om året. Dette Lige nu overvejer han en sætter yderligere pres på bygtur til Borås i Sverige for pergesagsbehandlingen for både sonligt at se, hvordan de her boliger og erhverv. benytter skæreslukkeren som et akut-værktøj. om året, og en hel del af dem klarer HSE’en alene. Det gælder fx mindre spild, ild i containere og ABA-alarmer til virksomheder uden overnatning og med kun få ansatte. Alt sammen nøje beskrevet i den risikobaserede dimensionering. Netop på grund af den korte responstid har Hillerød også valgt at lægge frigørelsesværktøj på HSE’en. Typisk vil den kunne være fremme ved færdselsulykker samtidig med ambulancen, mens deltidsfolkene så kommer nogle minutter senere med sprøjten.


HRS

Hillerøds HSE er tæt pakket med det vigtigste grej til en hurtig førsteindsats, først og fremmest en højtryksslange.

HSE model Hillerød 10 år med gode erfaringer Af Erik Weinreich

Hillerøds HSE er opbygget på en Mercedes Sprinter med 4-hjulstræk, ekstra lang, og udstyret med 400 liter vand, højtrykspumpe og -slange, samt en bærbar, ekstra pumpe. Bilen fungerer også som slangetender med slangerne liggende oppe under loftet, men denne funktion er i princippet ikke så praktisk, fordi man dermed binder HSE’en så snart, den er fremme.

Tanken var, at HSE’en ved ankomsten til store markbrande eller gårdbrande straks kunne begynde den kørende slangeudlægning, men det scenarie ser man stort set aldrig i praksis. HSE’ens værdi ligger først og fremmest i en hurtig indsats tæt ved bygninger, forklarer beredskabschef Morten Schou. Det er derfor naturligt, at indretningen revurderes

i forbindelse med justeringen af den risikobaserede dimensionering, som Hillerød netop er begyndt på, og hvor der blandt andet sættes fokus på brandhaner og vandforsyningen generelt. Første i Danmark Tilbage i 1999 anskaffede Hillerød som den første kommune i Danmark en HSE. Den var opbygget i en VW Transporter, og

erfaringerne gennem nu 11 år har været overbevisende: Ingen tvivl om, at den har haft en meget stor effekt, siger Morten Schou. Der var derfor ingen betænkeligheder ved for to år siden at udskifte Transporteren til den nuværende Sprinter, der både er større og kraftigere.

BRANDVÆSEN

39


HRS

Den bornholmske minibrandbil – HSE – er tæt pakket til en hurtig førsteindsats.

HSE’en er kommet for at blive To hurtige slukningsenheder på Bornholm har vist deres værd Af Erik Weinreich

Styrken ved en HSE – en hurtig sluknings enhed – er præcis som navnet siger: hurtigheden, og det første år

,-

3995

med to HSE’er på Bornholm er gået helt efter forventningerne, fortæller brandinspektør Steen Finne Jensen.

Radiocom Danmark A/S leverer Sepura terminaler til SINE Sepura har lanceret en SINE terminal som sælges til under 4000,STP8200 bygger på STP-serien og har samme høje kvalitet i både lyd, brugervenlighed og robusthed. Forskellen er at STP8200 leveres med monochrom skærm og at den ikke har Bluetooth mulighed. Til gengæld får du tre programmerbare genvejstaster, nem anvendelse og en gennemprøvet terminal.

AACOMPANY COMPANYIN INTHE THEVHF VHF GROUP GROUP AS AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

40

BRANDVÆSEN

De første mænd på stationen tager HSE’en, og for Rønne betyder det en tidsforskel på 2-3 minutter i forhold til den efterfølgende sprøjte. Vigtige minutter, der adskillige gange har standset en brand, der så efterfølgende er blevet helt slukket af sprøjten. De få minutter betyder meget for at minimere skadernes omfang. Selv om det var et politisk krav om besparelser, der var den direkte årsag til investeringen i to HSE’er i Gudhjem og Rønne, har de således vist deres værd i dagligdagen. HSE’en i Gudhjem bemandes med holdleder plus to mand, og de kører på alle alarmer, mens HSE’en i Rønne, der bemandes med holdleder plus en mand, kører efter en alarmeringsplan. Ingen af dem kører ud alene,

heller ikke selv om de kan slukke fx en containerbrand. 200 liter vand Den bornholmske HSE-model er bygget over en Mercedes Sprinter og udstyret med 200 liter vand og et lille HTanlæg, der svarer til en højtryksrenser. Dertil mulighed for at tilsætte skum, hvilket har en rigtig god effekt. Vandmængden passer fint til ventetiden, inden sprøjten ankommer. HSE’en medbringer desuden almindeligt udstyr til afspærring og førstehjælp, en hjertestarter, B- og C-slanger, forgrener og strålerør, så slangeudlægningen også kan påbegyndes straks. Desuden har HSE’en i Gudhjem et lille kombisæt til let frigørelse, dvs. en lille motor samt saks og spreder.


HRS

Skarø viser vejen Hver tredje kan yde førstehjælp, og nu har øen fået egen HSE Af Erik Weinreich

Bjarne Madsen er klar med højtryksslangen fra Skarøs nye HSE. Han har som brandfoged også sørget for en hjertestarter samt kursus i førstehjælp, så mindst hver tredje beboer i dag kan hjælpe.

Skarø – en lille ø på lidt under to kvadratkilometer og færre end 40 faste beboere – har fået både egen brandsprøjte og større brandstation. Det er sket med tilskud fra TrygFonden og Foreningen Østifterne, samt ikke mindst ved hjælp af en masse frivillig arbejdskraft fra øens beboere og beredskabet i Svendborg Kommune. Skarø viser dermed, hvad et stort, lokalt engagement kan udrette. Brandsprøjten er en 11 år gammel VW Syncro, indrettet

som HSE (hurtig sluknings enhed) til beredskabet i Hillerød. HSE’en supplerer øens lille FireExpress ATV, så Skarø har i dag måske landets største brandvæsen i forhold sin størrelse. Sammen med HSE’en har Skarø fået en ny, muret garage til brandstationen, bygget udelukkende ved frivillig indsats, mens kommunen har hjulpet de to sponsorer med indkøbet, fortæller brandfoged Bjarne Madsen.

BRANDVÆSEN

41


1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

42

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 Henning Hansen, mobil 3036 1868 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 13. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted


19. rådgivende firmaer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com

16. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 18. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

20. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering af sekundærskader

24. vandfyldte slangevinder

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88 GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11 ODENSE 65 93 03 30 VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg – Haderslev VORDINGBORG 55 37 19 83 AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/værft 98 42 64 64 ÅRHUS 87 38 81 81 Aulum – Randers www.iss.dk NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 25. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hvem sælger ...

15. informationssystemer

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

23. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

43


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


/2010_07_Brand_september