Page 1

BRANDVÆSEN NR. 5 · juni 2010

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Dilemmaer Det danske beredskab har fået et øvelsessekretariat. En ny øvelsesdug kom på bordet ved et velbesøgt øvelsesseminar i maj. Side 18-21


BRANDVÆSEN NR. 5 · juni 2010 · 8. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ny adresse pr. 31. maj 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2010 er 19. juli 2010.

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Hvad nu, når mange indsatser går på tværs af indsatsområder? Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB........................................ side 3 Navne: Ole Hauptmann, indsatslederen fra Seest takker af........................ Per Andersen, Helsingør, 60 år................................................... Henrik Nilsson, Odders nye chef er ekspert i byggesager................ Nyt om navne............................................................................ Mads Bjerge Nielsen, ny chef i Silkeborg med fokus på udvikling....... Frederik Schydt, BRS, fratræder..................................................

side side side side side side

4 4 5 5 6 6

FKB Debat om bestyrelses-struktur.................................................... Indkaldelse til generalforsamling................................................... FKBs bestyrelse, udvalg, arbejdsgrupper og samarbejdspartnere.... Årsmøde. Stor udstilling i vente................................................... Kreds 6: Åbent brev til færøske aviser om røgalarmer...................

side side side side side

8 9 10 12 13

Nødbehandleruddannelse klar i Region Syd...................... side 14 Vejle ordningen...................................................................... side 15 Grundkursus i krisestyring rækker også ned til det kommunale niveau........................................................... side 16 Grundkursus i samfundets beredskab................................ side 16 Brug for praktikpladser....................................................... side 17 Fokus på dilemmaøvelser...................................................... side 18 Dilemma på bordet.................................................................. side 20 Bank efterlyses...................................................................... side 21 Brandforløb på plejehjem i Allerød kan ikke forklares.... side 23 SINE Staten brugte forkert udbudsform til SINE-nettet........................... side Kontrakten er ikke ugyldig........................................................... side Forhandlinger............................................................................ side På vej mod nyt udbud.................................................................. side Midlertidige kontrolrum vil holde længe......................................... side De midlertidige kontrolrum får flere muligheder............................. side Tetra er langt mere end radio-snak............................................... side Alt det nye Tetra........................................................................ side Kamp til stregen om Tetra 2....................................................... side Nye programmer vil gøre hverdagen lettere.................................. side Efterlyser forum for applikationer................................................. side SINE vil gerne godkende applikationer........................................... side Certificeret oversigt................................................................... side Tetra-øvelse mellem Sverige og Tyskland....................................... side Verdens største Tetra netværk.................................................... side Særlig kryptering mellem lande.................................................... side SINE snakker godt med RAKEL..................................................... side SINE-svigt undersøges fortsat...................................................... side Glem de dynamiske grupper........................................................ side Terma taber på SINE.................................................................. side

24 24 24 25 25 25 26 27 27 28 28 29 29 30 30 30 31 32 32 32

7 beredskaber skiller sig ud................................................. side 33 Odin på kursus......................................................................... side 33 Hvem sælger............................................................................ side 34


leder

Hvad nu, når mange indsatser pludselig går på tværs af indsatsområder? Alarmcentralerne bør have overblikket. SINE kan skabe overblik. Men der er fortsat ikke styr på SINEs rolle i forhold til alarmcentraler

For mange år siden – nede i 60’erne – ringede man 0-0-0, når man havde brug for hjælp. En venlig dame fra telefonselskabet spurgte, hvad man ønskede, hvorefter man blev stillet om til det brandvæsen, den politi- eller ambulancestation, der kørte i det pågældende område. Alle klarede sig selv og havde hver sit overblik. Hvad er der sket siden? Jo, nummeret er ændret til 1-1-2, og telefonen tages på alarmcentralen af en politimand. Nu stilles der ikke længere om til dem, der skal hjælpe, men man tager mod alle oplysninger og sender dem videre i elektronisk form. Alle har stadig hvert sit overblik Kun i Storkøbenhavn er det anderledes – og har været det siden en gang i 70’erne. Her modtages alarmen på Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der ligger på Hovedbrandstationen, og personalet er for størstepartens vedkommende brand- og ambulanceuddannede. Opkald til politiet stilles videre til – ja, politiet. Hvad er forskellen? I Storkøbenhavn har alarmcentralen overblik over brandvæsenets beredskab. Hvem er ledig, hvem er på opgave, og hvilke køretøjer er ude af drift. Indsatslederen kan kommunikere direkte med alarmcentralen, der kan reagere på tilbageog situationsmeldinger, så der altid sendes nærmeste ledige beredskab til nye opgaver. Assistance til større ulykker og brande kan trækkes fra brandvæsener, der ligger lidt længere fra stedet end det nærmeste, hvis det er af betydning for opretholdelse af beredskabet i forhold til den næste opgave. At politiet så samtidig taler direkte med anmelder, når det drejer sig om politiopgaver gør næppe situationen dårligere. Vi har altså et område i landet, der kan tjene som model. Hvor der i mange år er indhøstet erfaringer med overblik og styring af ressourcerne. Erfaringer, man i resten af landet kan kopiere eller bygge videre på.

Det forkromende overblik Det ville være nærliggende at indførelse af SINE også bruges til at skabe det overblik over beredskaberne, som er så væsentligt for borgerne – ikke bare ved de små dagligdagsopgaver, men specielt ved de store eller mange sammenfaldende opgaver. Man kan jo spørge sig selv, hvordan situationen midt i februar var forløbet i Storkøbenhavn uden et samlet overblik. Der var hundreder af ildspåsættelser og deraf følgende samtidige indsatser fra brandvæsenets og politiets side. Indsatser, der gik på kryds og tværs af slukningsområder, og som omfattede mange små og flere store indsatser. Styring og koordinering af SINE er der ikke styr på. Man har godt nok opfordret kommunerne til at gå sammen om fælles vagtcentraler, men det er jo ikke løsningen, hvis vi fælles skal hæve os op over det niveau, vi har i dag. Nogen skal jo styre, hvordan man kommunikerer i SINE. Der lægges op til, at de enkelte beredskabsaktører selv må finde løsninger, der tilgodeser denne styring. Det virker irrationelt og er næppe i overensstemmelse med ønsket om, at SINE skal bringe overblik. Det ville være helt naturligt, at alarmcentralerne får den styrende og koordinerende opgave.

Af Ole Nedahl Bestyrelsesmedlem i FKB

Brug mulighederne Lad nu ikke SINE blot blive et spørgsmål om at snakke i radio mellem Gedser og Skagen, men udnyt det potentiale, som SINE har til at skabe overblik og tværgående kommunikation. Ellers er de to milliarder kroner, som indførelse af SINE koster, brugt – sagt mildt – mindre heldigt. Ret beset kunne vi nøjes med at indkøbe et antal skadestedsradioer til politi, ambulancetjeneste m.fl. og så fortsætte med det gammelkendte – ganske vist analoge – radiosystem, som faktisk fungerer glimrende på et skadested.

BRANDVÆSEN

3


Navne

Indsatslederen fra Seest takker af Viceberedskabschef Ole Hauptmann havde indsatsledervagten, da 800 tons fyrværkeri futtede af. Hans anbefalinger fik afgørende betyding Af Erik Weinreich

Seest katastrofen i 2004 vil altid overskygge alle andre indsatser i Ole Hauptmanns 23 år som indsatsleder. Sammen med politiets indsatsleder Bent Sørensen var han nærmest i orkanens øje i 11 timer, og det var blandt andet på deres hurtige anbefalinger, at beboerne blev evakueret, først i en radius af 500 meter og siden 1.000 meter. Kun derved slap alle beboere uskadte væk. Ole Hauptmann havde i forvejen et godt kendskab til N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik og vidste, hvordan fyrværkeri kunne udarte sig, og erfaringerne fra katastrofen har han siden delt ud af som gæstelærer på Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev og

ved utallige foredrag mange andre steder. Foredragene har samtidig været en psykisk hjælp til at bearbejde oplevelserne. Man har behov for at få det hele talt igennem, også med familien, fortæller han. Selv om Ole Hauptmann nu er gået på pension, fortsætter han med at berette om Seest. Oplevelserne her er blevet en integreret del af ham og fylder naturligt mere end hans 2.500 andre udrykninger med Kolding Brandvæsen. – Brandsyn bør ikke varsles Ole Hauptmann havde været CF-assistent i fem år, da han i 1987 blev tilbudt at blive vicebrandinspektør. Han tog

Ole Hauptmann, 62 år og viceberedskabschef i Kolding, har ikke ét sekund fortrudt sin ansættelse ved brandvæsnet. Nu gælder det en ny tilværelse som pensionist. Foto: Svend Erik Brodersen

så uddannelsen på Byggeteknisk Højskole i Horsens, ved DBI og ved Forsvaret, og ikke

ét sekund har han fortrudt beslutningen. Ud over at køre som indsatsleder har han i stort set alle årene haft ansvaret for byggesagsbehandling og kørt brandsyn. Faktisk var han og en kollega de første i Danmark til at blive certificeret hos DBI til at foretage brandsyn. Det var en frivillig ordning, hvor de hvert år blev fulgt et par dage både under brandsynene og ved rapportskrivningen. Det er dog flere år siden, at man stoppede denne ordning. I forbindelse med brandsyn kan Ole Hauptmann ikke undlade at beklage, at brandsyn nu skal anmeldes i forvejen. Han mener helt klart, at det ikke har samme effekt som uanmeldte brandsyn, som tilmed er mindre ressourcekrævende. Som en lille sidebeskæftigelse har Ole Hauptmann undervist for DBI i brandslukning og brandsikkerhed, primært på Beredskabscenter Gudsø i Fredericia, hvor der blev kørt en del kurser for blandt andet lejrchefer, tagdækkere og faglærere. Også denne del er nu slut samtidig med, at han ved udgangen af april gik på pension.

60 år

Per Andersen er en af brandvæsnets ildsjæle. Han begyndte for 32 år siden som almindelig brandmand i Helsingør og er er i dag viceberedskabschef, souschef samt leder af forbyggende afdeling og Brand- og Dykkerskolen. Selv om Per Andersen nu fylder 60 år, er han stadig dybt engageret i brandvæsenets opgaver. Han kaster sig fortsat med stor entusiasme over alle opgaver, hvad enten det er drift eller udvikling. Viceberedskabschef Per Andersen fylder 60 år den 11. august, og Nordsjællands Brandvæsen holder om eftermiddagen reception på brandstationen i Helsingør.

4

BRANDVÆSEN


Navne

Odders nye chef er ekspert i byggesager Henrik Nilsson er Master i Brandsikkerhed og har undervist på indsatsleder-kurser i Tinglev Af Erik Weinreich

Henrik Nilsson har målrettet uddannet sig til en lederstilling i beredskabet, og både det praktiske og det faglige grundlag er helt på plads til de udfordringer, han fremover vil møde som beredskabschef i Odder Kommune. Ikke mindst hører han til en gruppe på under 200 danskere, der er blevet Master i Brandsikkerhed ved DTU.

Master i Brand DTU har siden februar 1999 tilbudt den 2-årige uddannelse Master i Brandsikkerhed, hvor der hvert andet år optages ca. 30 studerende. Undervisningen er tilrettelagt som moduler og foregår overvejende som fjernundervisning på Internettet. Studiemæssigt svarer det til en arbejdsmæssig belastning på halv tid. – Den uddannelse er det eneste rigtige som baggrund for den brandtekniske byggesagsbehandling, mener han selv og fortsætter:

– Ikke alene dygtiggør man sig inden for funktionsbaserede brandkrav. Man får også en IT-mæssig tilgang til, hvordan en brand udvikler sig. Populært sagt gøres branden til formler, så man kan lave en computer-simulering. Samtidig giver uddannelsen en særlig viden inden for miljø, kemi, forurening og forsikring. Henrik Nilsson har også en europæisk diplomuddannelse i brandteknik (CFPA). Den udbydes af DBI og omfatter brandteknisk byggesagsbehandling, bare møntet på fx sikkerhedsledere i virksomheder. Den praktiske erfaring med røg og ild medbringer Henrik Nilsson fra sine 15 år i Beredskabskorpset, hvor han fik sin officersuddannelse. Han gjorde bl.a. tjeneste på beredskabscentrene i Næstved og på Bornholm og sluttede som faggruppeleder og lærer på Beredskabsstyrelsens Tekniske skole i Tinglev. Her har han undervist på indsatslederkurser og alle slags brandrelaterede kurser. I 2002 blev Henrik Nilsson brandinspektør i Slagelse og tre år senere konstitueret som beredskabschef frem til

Styrken hos Henrik Nilsson, 42 år, er kombinationen af praktisk erfaring og teoretisk viden.

kommunesammenlægningen. I 2007 gik turen til Nykøbing F. som stationsleder hos Falck, og siden oktober har han været beredskabsinspektør ved Guldborgsund Redningsberedskab.

Henrik Nilsson tiltrådte som beredskabschef i Odder den 1. juni, hvor han afløste P.T. Jakobsen, der gik på pension. Han skal desuden varetage de beredskabsmæssige ansvarsopgaver for Samsø Kommune.

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk

www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819

BRANDVÆSEN

5


Navne

Silkeborg har fået ny beredskabschef med fokus på udvikling og value for money Mads Bjerre Nielsen er uddannet jurist og har senest haft ansvar for administration og tværgående projekter hos Århus Brandvæsen Af Erik Weinreich

Silkeborgs nye beredskabschef, Mads Bjerre Nielsen, har ganske vist taget funktionsuddannelse i brand, men der er ikke noget aktuelt krav om, at han skal uddanne sig yderligere eller kunne indgå som indsatsleder. Han er derimod strategen, der skal have fokus på ledelse og udvikling af nye områder – samt ikke mindst sørge for, at borgerne i Silkeborg får mest mulig værdi for de penge, som beredskabet koster. For som mange andre kommuner skal Silkeborg gennem en massiv sparerunde, hvor beredskabet ikke kan forvente at gå fri. Mads Bjerre Nielsen er 38 år og kommer fra Århus Brandvæsen, hvor han har

Mads Bjerre Nielsen tiltrådte den 1. juni som beredskabschef i Silkeborg, Han afløser T.K. Jensen, der gik på pension for et halvt år siden.

været stabschef og senest afdelingsleder, men han har i hvert fald ikke fulgt den lige vej til beredskabet.

Tværtimod. Han er uddannet erhvervsjurist med speciale i international selskabsbeskatning og begyndte sin karriere

i IT- og Telestyrelsen, hvor han blandt andet havde ansvar for fastsættelse af slutbrugerpriser og var med til at udvikle koncepter for gennemsigtighed på telemarkedet. Derefter var Mads Bjerre Nielsen nogle år i den private del af mobilbranchen som produkt- og segmentchef, inden han for fem år siden med sin familie flyttede til Ry ved Århus og blev ansat ved Århus Brandvæsen. Her havde han ansvar for administration og personale samt flere udviklingsprojekter – heriblandt opgraderingen af sikkerheden på oliehavnen og det udbud om slukning af brande i skibe til søs, som Århus Brandvæsen vandt. Dertil servicering af det politiske system, information og samarbejde med andre brandvæsner. De to sidste områder forenedes i efteråret til røg-alarm kampagnen ”Red farmor”, som blev en billig men meget synlig kampagne, fordi så mange kommuner var fælles om udviklingen og udgifterne. – Det er spændende, at den slags kan lade sig gøre, og jeg vil også gerne i mit nye job arbejde på tværs af grænser, om det så er kommunegrænser, myndighedsgrænser eller faggrænser, så vi og borgerne får mest muligt for pengene siger Mads Bjerre Nielsen.

Frederik Schydt fratræder Går på pension efter 14 år som chef for Beredskabsstyrelsen Af Erik Weinreich

Efter 14 år som direktør i Beredskabsstyrelsen fratræder Frederik Schydt sin stilling i løbet af sommeret. Det har hele tiden været hans

Frederik Schydt har været direktør for Beredskabsstyrelsen siden 1996.

6

BRANDVÆSEN

tanke at gå på pension, inden han fyldte 67 år, og han finder tidspunktet belejligt nu. Frederik Schydt fylder 65 år til august. Efter aftale med Forsvarsministeriet forventer Frederik Schydt at holde sin sidste arbejdsdag inden sommerferien.


Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.


FKB

Debat om

bestyrelses-struktur Forslag om ny sammensætning af FKBs bestyrelse sendes i høring blandt A-medlemmer Af Erik Weinreich

Et naturligt generationsskifte er på vej i FKBs bestyrelse. Det har været planlagt i nogle år, og på generalforsamlingen i august lægges der op til nyvalg af tre nye bestyrelsesmedlemmer, og til næste år regner Jesper Djurhuus med at blive afløst som formand. Fra Kreds 4 og 5 er der kommet forslag om samtidig at ændre på strukturen, således hele bestyrelsen ikke længere vælges direkte. Det blev drøftet på et kredsformandsmøde den 25.-26. maj, hvor resultatet blev, at såvel bestyrelsens forslag til det kommende valg som det alternative forslag sendes til høring hos foreningens

8

BRANDVÆSEN

A-medlemmer. Med i det alternative forslag er også en ændring af vedtægterne.

vælges såvel formanden som resten bestyrelsen på generalforsamlingen for perioder

Hvis forslaget fra Kreds 4 og 5 vedtages af generalforsamlingen til august, er konsekvenserne i nogen grad uoverskuelige Det alternative forslag fra Kreds 4 og 5 vil så blive fremsat på årets generalforsamling, hvis et flertal af A-medlemmerne ønsker det. Bestyrelsens indstilling Efter de nuværende vedtægter

på to år, og bestyrelsen skal ved indstilling af kandidater vurdere hensynet til en bred faglig og geografisk fordeling blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsens forslag til det kommende bestyrelsesvalg lægger vægt både på

kontinuitet og på fornyelse, så bestyrelsen fortsat kan have den brede faglig kompetence. Samtidig vil en ny bestyrelse med både gamle og nye folk kunne videreføre foreningens arbejde og desuden have tilstrækkelig tid til med en bred debat at forberede valget af ny formand i 2011 og fornyelsen af foreningen i øvrigt. De nye medlemmer vil ligeledes have tid til at komme ind i de løbende sager og til at opbygge egne kontakter hos samarbejdspartnere. Alternativt forslag Kreds 4 og 5 foreslår, at


FKBs A-medlemmer får forslaget om vedtægtsændring til høring inden generalforsamlingen. Foto fra årsmøde 2009.

formand og næstformand skal vælges direkte på generalforsamlingen, og at de fem syddanske kredsformænd derefter skal udgøre resten af bestyrelsen sammen med en fælles repræsentant for de fire største byer (København, Odense, Århus og Ålborg). Formændene for de to kredse på Færøerne og Grønland skal ad hoc kunne indgå i bestyrelsen. Dette forslag vil betyde en radikal ændret procedure for generalforsamlingens valg til bestyrelsen. De to kredse foreslår desuden, at FKBs sekretariat udvides med en fast ansat akademiker, der bl.a. skal ekspedere høringssvar og fungere som sekretær for bestyrelsen. En sådan ansættelse vil kunne finansieres gennem et kommunekontingent som supplement til nuværende medlemskontingent. Faggrupper For et år siden blev der nedsat fire faggrupper med

Store ændringer kræver mere tid Selvom der er sympati for flere elementer i forslaget, kan FKBs bestyrelse ikke støtte en sådan ændring med så kort et varsel. Så væsentlige ændringer af foreningens vedtægter bør generelt forberedes over en lang periode med tid til debat i medlemskredsen om fordele og ulemper m.m. Hvis forslaget fra Kreds 4 og 5 vedtages af generalforsamlingen til august, er konsekvenserne i nogen grad uoverskuelige. De første måneder frem til, at der i november har været valg i kredsene, synes problematiske, og i realiteten kan den nye bestyrelse komme til at bestå af helt nye folk. Det er uheldigt, at forslaget ikke sikrer en vis kontinuitet i bestyrelsen og heller ikke sikrer en bred faglig kompetence i bestyrelsen, mener den nuværende bestyrelse.

Indkaldelse til generalforsamling

FKB

et bestyrelsesmedlem som formand og med en repræsentant for hver kreds. I forslaget fra kreds 4 og 5 skal faggrupperne alene bestå af en repræsentant fra hver kreds uden en direkte forankring i bestyrelsen. Kontakten mellem faggrupperne og bestyrelsen vil så kunne foregå gennem sekretariatet, der skal hjælpe med at udfærdige høringssvar. Formændene for faggrupperne skal desuden være FKBs repræsentanter i Beredskabsstyrelsens tilsvarende koordinationsudvalg, foreslår de to kredse.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 27. august 2010 kl. 10.00 i Kongressalen, Idrættens Hus i Brøndby Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. vedtægternes § 4 stk. 8

Dagsorden:

1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab for det foregående år (2009). a. FKBs regnskab. b. Regnskab for FKBs legat. 4. Budget for det kommende år (2011), herunder fastsættelse af kontingent. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af formand Jesper G. Djurhuus er konstitueret som formand. Bestyrelsen foreslår valg af Jesper G. Djurhuus for 1 år, så han opnår 2 års formandsperiode. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er Sven Urban Hansen, Ole Nedahl, Ole Borch og Jørgen Pedersen. De to sidstnævnte ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller genvalg af Sven Urban Hansen og Ole Nedahl, og nyvalg af Jacob Christensen, Søren Ibsen og Søren Brydholm. Bestyrelsen består herefter igen af 7 personer. 8. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor. Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. 9. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller valg af Leif Bang som kritisk revisor og Jørgen Pedersen som revisorsuppleant. 1 0. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. 11. Eventuelt. Evt. forslag, jf. punkt 5, 6 og 7, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Jesper Djurhuus, formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN

9


FKB

FKB har en meget stor kontaktflade FKB er repræsenteret i rigtig mange arbejdsgrupper og udvalg. Et stort kontaktnet er en vigtig del af foreningens virke Af Erik Weinreich

Både FKBs bestyrelse og en hel del andre af foreningens medlemmer er aktive deltagere i faglige udvalg og arbejdsgrupper sammen med forskellige samarbejdspartnere. Nogle udvalg er permanente,

mens andre ophører, når de har løst deres opgaver. Det er ikke mindst gennem disse arbejdsgrupper, at foreningen øver en kompetent og faglig indflydelse for

udviklingen i det danske beredskab, og den indsats, som medlemmerne lægger i dette arbejde, er uvurderligt for foreningen.

FKBs bestyrelse, udvalg, arbejdsgrupper, samarbejdspartnere juni 2010 Bestyrelse Jesper Djurhuus formand Ole Borch næstformand Ole Nedahl kasserer Niels Christensen sekretær Sven Urban Hansen Jørgen Pedersen Fokusområder Forebyggelse og dimensionering Kompetenceudvikling Uddannelse Risikoledelse Klima Brandstedsundersøgelser Søredning

Jørgen Pedersen Sven Urban Hansen Niels Christensen Ole Borch Ole Borch Jørgen Pedersen Jesper Djurhuus

Fagområder Uddannelse og personale Materiel, logistik og aftaler Operative forhold Forebyggelse

Niels Christensen og Sven Urban Hansen Ole Borch og Ole Nedahl Ole Nedahl og Sven Urban Hansen Jørgen Pedersen og Niels Christensen

Driftsområder INFORMATION Områdeformand

Ole Nedahl

Udvalg, arbejdsgrupper m.v. BRANDVÆSEN, Blad- & Informationsudvalg: Jesper Djurhuus, Sven Urban Hansen, Ole Nedahl, Jørgen Pedersen, Steen Finne Jensen, Anders Enggaard ÅRSMØDE OG ARRANGEMENTER Områdeformand Sven Urban Hansen Kredse Bestyrelsens kontaktpersoner vedr. kredsene: 1. Kreds Nordjylland Jørgen Pedersen 2. Kreds Midtjylland Niels Christensen 3. Kreds Syddanmark Ole Borch 4. Kreds Sjælland Sven Urban Hansen 5. Kreds Hovedstaden Ole Nedahl 6. Kreds Færøerne Jørgen Pedersen 7. Kreds Grønland Jørgen Pedersen

10

BRANDVÆSEN

Hver kreds vælger egen formand og næstformand, der 2-3 gange om året mødes med bestyrelsen til gensidig orientering og debat om fælles emner. Denne kontakt er efter vedtægtsændringer på sidste generalforsamling udvidet med valg af kredsrepræsentanter til de fire fagområder. Disse svarer i øvrigt til tilsvarende fagområder hos Beredskabsstyrelsen. ARBEJDSFORDELINGSPLAN FOR BESTYRELSEN Kontaktområder mv. Kommunernes Landsforening Jesper Djurhuus (KL), kontakt Niels Christensen Forsvarsministeriet (FMN), kontakt Jesper Djurhuus Jørgen Pedersen Beredskabsstyrelsen (BRS), kontakt Jesper Djurhuus Ole Borch BRS, Beredskabskontaktudvalget Jesper Djurhuus Ole Borch FMN/BRS, koordinationsfora, planlægning på sikkerheds- og beredskabsområdet Jesper Djurhuus Falcks Redningskorps A/S, kontakt Jesper Djurhuus Jørgen Pedersen Beredskabsforbundet, kontakt Ole Borch Federation of European Fire Chiefs Ass. Jesper Djurhuus Ole Borch International Ass. of Fire Chiefs Jesper Djurhuus Jørgen Pedersen Nordiske Søsterforeninger Jesper Djurhuus (kontaktudvalg) Niels Christensen DBI, Brand- og sikringsteknisk forum Peter Staunstrup Foreningen af Kommunale Beredskabschefers Legat Ole Nedahl Redningsberedskabsprisen Ole Borch PRIMO, bestyrelsesmedlem Ole Borch SINE Konceptgruppen Jesper Djurhuus Niels Christensen FAGOMRÅDE 1 – PERSONALE OG UDDANNELSE Områdeformand Niels Christensen Assisteret af Sven Urban Hansen Aktive udvalg og arbejdsgrupper Dansk CTIF Sven Urban Hansen B-F Museet, Frøslev Bent Ansø Kontaktudvalget for LK for D-brandmænd Sven Urban Hansen


FAGOMRÅDE 2 – MATERIEL, LOGISTIK OG AFTALER Områdeformand Ole Borch Assisteret af Ole Nedahl Aktive udvalg og arbejdsgrupper KL, arbejdsgruppe vedr. Falck-kontrakter Ole Nedahl BRS, Logistiks Koordinationsudvalg (LKU) Ole Borch PMR-brugergruppen om TETRA Jesper Djurhuus BRS, A-gruppe teknisk udstyr Niels O. Blirup John Olsen BRS høringsgruppe vedr. ADR-regler Ole Borch SKAFORS følgeskadeudvalg Jesper Djurhuus Paritetisk udvalg for brand- Ole Nedahl og redningstjenesten (BAR) Sven Urban Hansen Arbejdsgruppe vedr. risikoledelse Kim Lintrup Lars Rosenwanger Virksomhedsberedskab Lars Rosenwanger

FAGOMRÅDE 3 – OPERATIVE FORHOLD Områdeformand Ole Nedahl Assisteret af Sven Urban Hansen Aktive udvalg og arbejdsgrupper Redningsberedskabsets Operative Ole Nedahl samt Anvendelse af SINE kredsenes faggruppe Operativt ansvarlige Udvalg for operativt beredskab og Ole Nedahl samt beredskabsplanlægning kredsenes faggruppe Operativt ansvarlige Referencegruppen til Institut for Beredskabsevaluering Ole Nedahl Forsikring og Pension, udvalg om påsatte brande i hjemmet Jens Bang Jensen Forsikring & Pension, udvalg om påsatte brande Jens Bang Jensen BRS, ODIN brugergruppen Ole Nedahl SST, Katastrofemedicinsk udvalg Jørgen Pedersen Rigspolitiets udvalg om alarmcentraler Sven Urban Hansen FAGOMRÅDE 4 – FOREBYGGELSE Områdeformand Jørgen Pedersen Assisteret af Niels Christensen

Aktive udvalg og arbejdsgrupper Nedsat af Repræsenterer SIK Fyrværkeri, arbejdsgruppe til forebyggelse FKB/KL SIK Fyrværkeri, Task force kontrol FKB/KL Dødsbrande, arbejdsgruppe for nedbringelse af dødsbrande FKB BRS Højlagre, arbejdsgruppe vedr. vejledning FKB FKB Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling FKB FKB Brandefterforskning DBI Brandslukning i undertage FKB DBI Varslingsanlæg DBI Vandtågeanlæg DBI Sammenkoblede brandsikringsanlæg FKB DBI Rumslukningsanlæg DBI Sprinkleranlæg DBI Brandalarmeringsanlæg FKB BRS Brandfarlige væsker BRS Analyse af kommunernes forebyggende aktiviteter FKB BRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af visse brandforebyggende regelsæt FKB BRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af tek.forsk. for tekniske gasser FKB/KL EB styrelsen Byggeloven myndighedsopgaver FKB DBI Revision af forskrift 232 FKB EU Påsatte brande EU Fireworks and pyrotechnics FKB EU Prevention and investigation FKB DBI Referencegr. Gulvbelægninger FKB DBI Referencegr. ABA/AVS personcertificering FKB DBI Referencegr. Produktcertificering Brand & Sikring FKB KL/Miljøministeriet Maritime nødområder FKB DBI Aut. brandslukningsanlæg. Retningslinie 04 FKB DS Revision DS 428 EB Styrelsen BR 08 brandforhold FKB Forkortelser BRS Beredskabsstyrelsen DBI Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DS Dansk Standard

EB EU F&P FMN

FKB

BRS, K1-udvalg vedr. personel Niels Christensen og uddannelse Sven Urban Hansen IM, Dansk Førstehjælpsråd Niels Mørup Kommunale Højskole, kontaktudvalg Sven Urban Hansen BRS, A-gruppe ledelseskurser forebyggende Jacob Christensen Frivilligkontaktudvalget Ole Borch Uddannelsesfagligt dialogforum Sven Urban Hansen Niels Christensen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Europæiske Union Forsikring & Pension Forsvarsministeriet

KL PMR SIK SST

Jørgen Pedersen Hans Larsen Jørgen Pedersen Jesper Djurhuus Carsten Randa Carsten Randa m.fl. FKB Jørgen Pedersen Claus Smidth Jan Kristiansen Hans Larsen FKB Carsten Hansen FKB Michael Nørgaard Per Jensen FKB Per Dyrvig FKB Morten Bonde Sven Urban Hansen FKB Claus Olsen Henrik Vibits Jan B. Kristiansen Niels Christensen Jørgen Pedersen Ove Holm Jensen FKB Brian Eriksson Hans Larsen Hilmar Christensen Hilmar Christensen Kristian Dorf Petersen Jakob Christensen Kaj Petersen Søren Sundbøl FKB Flemming Sand Carsten Randa

Kommunernes Landsforening Professionel Mobil Radio Sikringsstyrelsen Sundhedsstyrelsen

BRANDVÆSEN

11


FKB

Stor udstilling i vente Skandinaviens største messe inden for brand og redning Af Søren Dam Nielsen

Igen i år vil FKBs årsmøde markere sig som Skandinaviens største udstilling for materiel til brand og redning, og antallet af brandpunkter (stande) nærmer sig sidste års rekord, idet næsten 100 stande er udlejet ved udgangen af maj. På gulvplan i selve Brøndby Hallen er alle stande reserveret, mens der stadig er plads til enkelte udstillere på balkonen. Uden for hallen er alle de planlagte stande reserveret, men det er dog muligt at indtegne lidt flere kvadratmeter, hvis det skulle vise sig nødvendigt, oplyser beredskabschef Jan Riis, Brøndby, der som årets vært har styr på udstillingen.

AACOMPANY COMPANYIN INTHE THEVHF VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

12

BRANDVÆSEN

Fredag, hvor udstillingen er åben for alle, opfordres beredskaberne til at arrangere ture for alle interesserede medarbejdere, så de får lejlighed til at følge den tekniske udvikling inden for brand og redning. På grund af den korte afstand fra Brøndby til Sverige, vil FKB desuden invitere svenske beredskabsfolk til at besøge brandpunkterne om fredagen.


Kreds 6 sender åbent brev til færøske aviser:

FKB

Vi må have strammere regler for røgalarmer Enighed på kredsgeneralforsamling på Færøerne, at reglerne for røgalarmer bør strammes Af Søren Dam Nielsen

Kreds 6 Færøerne besluttede på sin generalforsamling den 7.-8. maj at sende et åbent brev til myndighederne gennem de færøske aviser med en opfordring om at stramme op på bygningsreglementet på Færøerne. Der var bred tilslutning til brevet, som foreslår, at brandalarmer bliver lovkrav i nybyggeri og bygninger, der tilbyder overnatning. Møder i bygder En strammere lovgivning kan blive endnu et led i den forebyggende indsats, som er ved at blive styrket på Færøerne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kredsen planlægger at holde forebyggende møder på småøer. Formand Sunleiv Højgaard fortæller:

Efter færøske forhold var vejret lunt, da kreds 6 sammen med et par borgmestre og gæster fra politiet holdt generalforsamling på en lille ø. Både møde og frokost blev holdt udenfor, og FKBs bestyrelsesmedlem, Niels Christensen fra Ikast, benyttede lejligheden til en orientering om foreningens mange aktiviteter.

De små øer har alle udpeget en frivillig “brandmand”, men de er uden uddannelse, og derfor vil møder med en “rigtig” brandmand være kærkomne. Samtidig har SINE-projektet i Danmark givet et overskud af skadestedsradioer, som kredsen på Færøerne nu har mulighed for at sende ud til de små steder, så mulighederne for kontakt med de lokale brandmænd styrkes.

De små øer har alle udpeget en frivillig “brandmand”, men de er uden uddannelse, og derfor vil møder med en “rigtig” brandmand være kærkomne – Jeg har personligt holdt møder i små bygder med 20-50 indbyggere i min kommune – og her er de glade for møderne. Typisk indeholder møderne en times teori og bagefter praktiske øvelser med brandslukning.

Fyrværkeri i kælderen Blandt årets begivenheder kan nævnes et foredrag om fyrværkeri i november. De farverige nytårsraketter er et andet område, hvor reglerne på Færøerne er knap så strikse som i Danmark, og man har bl.a. set eksempler på, at større mængder fyrværkeri bliver opbevaret i kældre, hvor familier sover ovenover. De lempelige regler betyder også, at fyrværkeri, der har overskredet udløbsdatoen i Danmark, kan sælges videre til Færøerne. Mål: Indsatslederuddannelse Generalforsamlingen drøftede

muligheden for at etablere en indsatslederuddannelse på Færøerne, da der i øjeblikket ingen er. Formand genvalgt Formanden, Sunleiv Højgaard, blev genvalgt på generalforsamlingen, og ledelsen i kreds 6 er derfor uændret. Efter generalforsamlingen og inden aftenens festmiddag benyttede man lejligheden til en rask fodboldkamp med brandmænd i branddragt, hjelm og støvler. Målmanden havde en C-slange med vand og strålerør i stedet for handsker.

BRANDVÆSEN

13


kursus Brandmænd fra Odense, Middelfart og Tønder øver nødbehandling på en brandmand fra Nyborg, mens præhospital leder Torsten Lang Jensen (til højre) overvåger øvelsen. Foto: Preben Bonnén

Nødbehandleruddannelse klar i Region Syd Beredskaberne kunne ikke vente på fælles uddannelse. Vellykket pilotkursus for 16 brandmænd Af Erik Weinreich

Nødbehandleruddannelsen er på plads i Region Syddanmark, og de første 16 brandmænd har netop gennemført et prøvekursus, der blev holdt på Beredskabscenter Gudsø ved Fredericia. Der er tale om en foreløbig uddannelse alene for Region Syddanmark. Der har ganske vist været gjort forsøg på at sammensætte en fælles uddannelse for hele landet, men forhandlingerne ligger stille, og da man i Region Syd havde et akut behov for nye nødbehandlere, valgte man at kickstarte alene.

14

BRANDVÆSEN

Når regionerne så en dag bliver enige om en fælles uddannelse, må man til den tid beslutte, om de allerede uddannede nødbehandlere eventuelt skal have et suppleringskursus. Forudsætning: Førstehjælp og HAT Kurset på Gudsø er tilrettelagt af Region Syddanmark i nært samarbejde med Odense Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland og Beredskabscenter Gudsø. Netop det, at regionen har

været tovholder og haft en anæstesilæge, ambulance supervisor og en paramediciner med som undervisere, har sikret et højt niveau. Desuden var det et krav, at de 16 brandmænd i forvejen havde en almindelig førstehjælpsuddannelse plus HAT (håndtering af tilskadekomne), så alle havde de samme forudsætninger. Kurset var koncentreret til to dage, og sluttede med en skriftlig såvel som en praktisk prøve, og alle bestod uden problemer,

beretter viceberedskabschef Jess Damgaard Andersen fra Fredericia, der har været kursusleder. Ny kompetence Med en uddannelse som nødbehandler får brandmændene ret til på et skadested – ud over den almindelige førstehjælp – at give medicinsk ilt, at anlægge halskrave og til at lægge tilskadekomne personer på spineboard. – Der er langt megen vægt på, at fokus er på patienten og ikke så meget materiellet.


Vejle-ordningen

Vejle-modellen Selve uddannelsen bygger på den nødbehandleruddannelse, som det gamle Vejle Amt havde opbygget. Kurset varer 16 timer fordelt på to dage, og hvert andet år skal det suppleres med et otte timers vedligeholdelseskursus. Ud over på Beredskabscenter Gudsø vil nødbehandlerkurset også blive tilbudt fra Odense Brandvæsens Uddannelsescenter og fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev.

kursus

målsætning om at give nødbehandlerne bedre forudsætninger for, sammen med reddere, at kunne håndtere Som en del af det præhospitale beredskab indførte tilskadekomne, herunder at Vejle Amt i 2000 en særlig nødbehandleruddannelse for alle amtets beredskaber. 175 brandmænd gennemudtage traumepatienter fra førte uddannelsen. biler o.l., siger han. Siden kommunalreformen og nedlæggelse af Ud over livreddende føramterne er der ikke uddannet nye nødbehandlere stehjælp i forbindelse med efter denne ordning. frigørelse på et skadested vil der også kunne forekomme situationer, hvor brandmænd I praksis er det regionens Nødbehandleren handler alene vil have adgang til en præhospitale leder, Torsten også under den forudsættilskadekommet person. Det Lang-Jensen, der står inde for ning, at den tilskadekomne er kan være i en brændende nødbehandlernes indsats, og i fare, herunder ikke er ABCbygning eller ved kemikaliedet gør han gerne: stabil, og at der ikke er andet ulykker. Også her Nødbehandlerne synes fuldt ud at leve op til vil pakursets målsætning om at give nødbehandlerne tienterne kunne få bedre forudsætninger for, sammen med reddere, glæde af de prinat kunne håndtere tilskadekomne, herunder at cipper for udtage traumepatienter fra biler o.l. behandling af traumepatienter som indlæ– Nødbehandlerne synes præhospitalt personale på res på kurset. fuldt ud at leve op til kursets skadestedet.

ABC ABC står for airway, breathing and circulation. Det vil sige frie luftveje, vejrtrækning og blodcirkulation.

BRANDVÆSEN

15


kursus

Grundkursus i krisestyring ned til det kommunale nivea

Hvis krisestyring også bruges ved mindre hændelser, vil brugerne kende beredskabsplanern henvender sig til alle niveauer Af Erik Weinreich

Det er – heldigvis – sjældent, der er brug for krisestyring, men netop derfor er behovet for at øve beredskabsplanen så meget desto større. Det er helt grundlæggende, at en beredskabsplan skal være let at bruge og kunne virke. Men hvad med at nuancere beredskabsplanen, så den kan bruges ved blot mindre afvigelser i den daglige drift? Så

kender alle planen den dag, hvor det virkelig gælder. Det er et af flere væsentlige budskaber, som viceberedskabsinspektør Daniel Weinreich, Slagelse, havde med hjem fra et grundkursus i samfundets beredskab. Vel at mærke et kursus, som gav ham langt mere end forventet. Det handlede ikke kun om krisestyring på nationalt niveau. Kurset kom også ned

Grundkursus i samfundets beredskab Beredskabsstyrelsen holdt i april et grundkursus i samfundets beredskab. Fra kursets indhold kan nævnes • Regeringens krisestyringsorganisation • National operativ stab og lokale beredskabsstabe • Redningsberedskab og Forsvaret • Politi og Sundhedsberedskabet • Sektoransvaret i det kommunale beredskab • Helhedsorienteret beredskabsplanlægning • Sikkerhedstrusler • Krisekommunikation

16

BRANDVÆSEN

og fik fat i lokale beredskabsstabe, ja helt ned til den kommunale krisestyring, hvor redningsberedskabet befinder sig, lyder en begejstret kommentar. Snerydning Daniel Weinreich nævner som eksempel, at en beredskabsplan kan nuanceres, så den også tager højde for snerydning. Jo oftere planen bruges, jo mere erfaring får man, og samtidig vil man løbende kunne tilpasse planen, så alle kan bruge den. Hvis beredskabsplanen modsat kun tages frem ved de helt store kriser, vil man mangle den praktiske erfaring. Dilemmaøvelser Kurset bød på en god blanding af teoretiske indlæg på højst en time og gruppearbejde om samme emner, hvor de 24 deltagere blev stillet over for meget forskellige scenarier, hvor de bl.a. skulle

nedsætte en krisestyringsstab på nationalt niveau. Nogle gode dilemmaøvelser, hvor der lige som i virkeligheden ikke findes en endegyldig facitliste på alt. Daniel Weinreich nævner et scenarie, hvor en ny type influenza var dukket op i et fjernt land. Nu var et fly på vej herfra til Danmark, og nogle passagerer ombord var højst sandsynligt eksponeret til sygdommen. Opgaven lød på at samle den Nationale Operative Stab (NOST) – og finde ud af, hvem skulle indgå i staben. Deltagere Kursusdeltagerne havde en meget bred sammensætning med repræsentanter for Forsvarsministeriet, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, politiet, energinet.dk og de kommunale beredskaber. Hovedsagelig spillede de ”sig selv”, men efter behov kunne de også tage andre kasketter på.


ne, når det virkelig gælder. Grundkursus

Værktøj Udbyttet fra kurset var ikke mindst en masse konkret viden om krisestyring og om, hvordan man organiserer og driver en krisestyringsstab. Kurset måtte godt have indeholdt lidt mere konkret for kommuner, men alligevel var der masser af udbytte til flere kommunale sektorer. Fx ville en sundhedschef i en kommune også have stor gavn af det, og flere chefer ville få nogle ledelsesmæssige

udfordringer, siger Daniel Weinreich. Med hjem havde han selv et rigtig godt værktøj til den praktiske risiko- og sårbarhedsanalyse og deraf følgende beredskabsplanlægning i Slagelse. Hidtil har han alene taget udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens materiale, som er en stor hjælp. Men også her må Beredskabsstyrelsen gerne supplere med et egentligt kursus i beredskabsplanlægning, mener han.

Brug for praktikpladser Første hold begynder snart på bacheloruddannelsen

Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtteknik

kursus

rækker også au

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø

Af Erik Weinreich

Professionshøjskolen Metropol i København har brug for praktiksteder til studerende på den nye uddannelse som professionsbachelor i beredskab, der begynder efter sommerferien. Det er en del af konceptet, at de studerende i studieforløbet kommer i praktik, hvor de indgår i dagligdagen og løser opgaver af relevans for værterne – selvfølgelig med mere og mere baggrundsviden, efterhånden som uddannelsen skrider frem. Til gengæld er det også forventningen, at praktikværterne i forbindelse med de studerendes afsluttende bachelorprojekter vil kunne få udført en del af et udviklings- eller forskningsarbejde. Et bachelorprojekt varer i ti uger, hvor de studerende kan hjælpe værternes egne medarbejdere med analyser og undersøgelser – lige fra analyse af forebyggende tiltag til sammenligning af indsatser og undersøgelse af tekniske muligheder. Professionshøjskolen vil gerne i kontakt med beredskaber, der har relevante opgaver til en praktikant – til glæde for begge parter.

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN

17


øvelser

Fokus på dilemmaøvelser Masser af relevante input på årets øvelsesseminar. Husk pressen. Husk detaljer. Husk samarbejdspartnere. Husk kriseøvelser i kommunen Af Erik Weinreich

Øvelser skal have et formål. Ud over de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser for brand-

mænd er der ikke mange krav til øvelser, men de burde mere i system, lød det fra

Beredskabschef Vores nuværende beredskabschef har besluttet at gå på pension. Derfor er stillingen som beredskabschef ved Jammerbugt Kommunes beredskab ledig til besættelse pr. 1. september 2010 eller snarest derefter. Hele stillingsopslaget kan læses på www.jammerbugt.dk Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vores nuværende beredskabschef Per Nielsen på tlf. 72 57 76 71 eller Teknik- og forsyningschef Peter Laursen på tlf. 72 57 76 61

Husk detaljerne Derefter var bolden givet op til indlæg fra vidt forskellige dele af landets beredskab som eksempelvis Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsens kontor for Husdyr og Sundhed. Sidstnævnte overvåger blandt andet for 70 anmeldelsespligtige husdyrsygdomme og skal hurtigt kunne iværksætte en plan, der i værste fald kan betyde aflivning af millioner af dyr – samt måneders karantæne. Øvelser i det regi vil typisk tage 2-3 dage, fortalte dyrlæge Hanne M. Hansen fra Fødevarestyrelsen, der er meget bevidst om identifikation af flaskehalse. Og så gælder det for resten om at øve alle detaljer helt ned til, hvem der skal opsætte skilte.

I hele spillet om øvelser er det vigtigt, at man prøver grænser af og tør dumme sig Koldings beredskabschef Søren Ipsen ved indledningen til årets øvelsesseminar i Odense, arrangeret af Det Centrale Øvelsesforum. Som eksempel nævnte han: • Evakueringsøvelser i institutioner og risiko virksomheder. • Planlægning og deltagelse i katastrofemedicinske øvelser sammen med det præhospitale beredskab. • Genoptagelse af sam arbejdsøvelser med total beredskabet. • Øvelser i kommunens centrale organisation og decentrale krisestyrings stabe. • Øvelser i krisestyring for de enkelte forvaltninger. • Koordinering af kommu nens handleplan og res sourcer ved operativ indsats.

Beredskabsstabe vil gerne inviteres I hele spillet om øvelser er det vigtigt, at man prøver

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

18

BRANDVÆSEN


grænser af og tør dumme sig, understregede vicepolitiinspektør Finn Orla Jørgensen.

på baneterrænet i Herning, hvor pressen nærmest havde en tribune i form af en bro

erfaringerne fra selve øvelsen var, at det kan være svært at adskille de mange gule veste fra hinanden.

Som operativ leder hos Midt- og Vestjyllands Politi har han omkring 40 samarbejdspartnere i operativt niveau, og hans nøgleord var samarbejde og koordination. Det gælder simpelthen om at minimere kaos-fasen, så indsatsen hurtigst muligt kan køre over på rutiner. Selv om det generelt er en stor udfordring at få frigivet personale til øvelser på grund af knappe ressourcer, var Finn Orla Jørgensen meget bevidst om øvelsernes værdi, og han opfordrede især til, at samarbejdspartnere inviterer de lokale beredskabsstabe til at øve netværkssamarbejde.

hen over skinnerne og blot 50-100 meter fra de mange aktører. Det gav stor ro i selve øvelsen. I den forbindelse nævnte Søren Urup også vigtigheden af at dokumentere en øvelse ved hjælp af fotos. Det er langt lettere ved en evaluering at tale ud fra fotos end fra en ren tekst. Formålet med øvelsen i Herning var for øvrigt at belaste samarbejdspartnere som fx sygehusene med en dobbelt ulykke, og en af

Dilemmaer Beredskabsstyrelsen arbejder på at skabe øvelsesdilemmaer til at træne kommunale krisestyringsstabe, fortalte sektionschef Christian Rosgaard fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Nogle øvelser kan sagtens gennemføres på forholdsvis kort tid, så man samme dag kan lave evaluering og efterfølgende melde ud, hvad kan forbedres ude i forvaltningerne Man vil gerne have bredere scenarier end blot en brand. Det kunne være IT-nedbrud, oversvømmelse, langvarig

Øvelse på video Finn Orla Jørgensen nævnte, at hans politikreds har fået installeret et videolink til beredskabsstaben, som man er ved at prøve af. Han bakkede op om et forslag til, at øvelser kan foregå på video. Det vil spare mange ressourcer. Selve anlægget er købt hos et privat firma og er let at arbejde med, og spørgsmålet om mere åbenhed, så andre kan få tilladelse til at koble sig på, ligger nu hos Rigspolitiet. Tribune til pressen Søren Urup, vicepolitiinspektør fra Østjyllands Politi, slog på seminaret til lyd for en særlig pressestrategi ved fuldskalaøvelser, så pressen sikres et godt overblik uden at gå i vejen. Som eksempel nævnte han en stor øvelse

øvelser

Formålet med øvelsen i Herning var for øvrigt at belaste samarbejdspartnere som fx sygehusene med en dobbelt ulykke, og en af erfaringerne fra selve øvelsen var, at det kan være svært at adskille de mange gule veste fra hinanden

strømafbrydelse eller madforgiftning på kommunens centralkøkken, så man kan træne krisekommunikation og koordinering af handlinger og ressourcer. Nogle øvelser kan sagtens gennemføres på forholdsvis kort tid, så man samme dag kan lave evaluering og efterfølgende melde ud, hvad kan forbedres ude i forvaltningerne, sagde han. Også Mads Ecklon fra Center for Samfundssikkerhed og Beredskab kom ind på di-

lemmaøvelser og understregede, at Kemisk Beredskab og Kriseinfo gerne deltager i planlagte øvelser.

Dan L. Skjoldborg, Stationschef

Vestegnens Brandvæsen I/S:

Se demoversionen eller prøv den gratis i 2 måneder på:

“Vi er nu begyndt at bruge Group Planner til vagtplanlægningen af vores deltidsbrandmænd på stationen i Glostrup. Vi har længe vagtplanlagt via et Excelark, og ved opdateringer sendt dette rundt via mail, sammen med opdateret telefonliste, men så fandt vi Group Planner! Nu er alt online, administrationen af vagtplanen er nem og ligetil, medarbejderne er nu en meget større del af dette, samt opdateringen af telefonlisten ligger hos den enkelte. Brandsvendene bruger det flittigt til vagtbytninger. Mailadvisering, sms sender, log og brugbare statistikker, Group Planner, så bliver det ikke nemmere!”

BRANDVÆSEN

19


øvelser

Dilemma på bordet Stor ros til øvelsesdug som oplæg til øvelser. Kan bruges af alle aktører lige fra kommuner til statslige styrelser. Præsenteret på øvelsesseminar i Odense Af Erik Weinreich

Det er et rigtig godt koncept. Den er overskuelig, forpligtende og et godt pædagogisk værktøj. Egentlig dynamisk, for vi skaber selv dynamikken, lød det begejstret fra viceberedskabschef Thomas Emil Hammerum, Egedal. Genstanden for denne ros var en øvelsesdug, som Det Centrale Øvelsesforum har opfundet til brug ved kommunale dilemmaøvelser, fuldskalaøvelser i lokale beredskabsstabe eller noget helt tredje.

afprøve den i praksis, og rosen fra Egedal var generel. Således anbefalede oberstløjtnant John Flarup fra virksomhedshjemmeværnet, at øvelsesdugen hurtigst muligt sendes ud, som den er, uden at man afventer de sidste rettelser.

Øvelsesdugen fik sin debut på et velbesøgt øvelsesseminar, som Det Centrale Øvelsesforum under Beredskabsstyrelsen holdt i Odense den 6. maj. Her fik deltagerne i mindre grupper og på tværs organisationer lejlighed til at afprøve den i praksis, og rosen fra Egedal var generel Øvelsesdugen fik sin debut på et velbesøgt øvelsesseminar, som Det Centrale Øvelsesforum under Bered-

skabsstyrelsen holdt i Odense den 6. maj. Her fik deltagerne i mindre grupper og på tværs organisationer lejlighed til at

Deltagerne var ikke meget for at slippe øvelsesdugen. Det er alle tiders værktøj, var de enige om: (fra venstre) John Flarup, Hjemmeværnskommandoen, Camilla Nordal Rask, Århus Brandvæsen, Tommy Laursen, specialenheden under Københavns Politi, Simon Feldbæk Kristensen, sundhedsstyrelsen, og Thomas Emil Hammerum, Egedal Brandvæsen.

20

BRANDVÆSEN


Bank efterlyses John Flarup, Hjemmeværnskommandoen, efterlyste på øvelsesseminaret en scenariebank, hvor øvelsesplanlæggere kan hente ideer til nye øvelser.

Øvelsesdugen er først og fremmest en hjælp til at nå hele vejen rundt og forholde sig til alle væsentlige aspekter, men samtidig når planlæggere og deltagere tættere på hinanden og lærer lidt om andres kultur rammer, evaluering, drejebog m.m. Kendte spørgsmål, som er med til at danne et fælles billede af situationen. Eller som Thomas Emil Hammerum nævnte, når der skal skabes en

beredskabskultur, der skal gennemsyre hele organisationen. Dugen skaber spørgsmål Øvelsesdugen er først og frem-

mest en hjælp til at nå hele vejen rundt og forholde sig til alle væsentlige aspekter, men samtidig når planlæggere og deltagere tættere på hinanden og lærer lidt om andres kultur. Eksempelvis hvor lange vagter de enkelte organisationer har, hvis en indsats tager flere dage. Og lige pludselig begynder alle de små input, der skaber en god øvelse, at dukke op. Det ene spørgsmål genererer det næste i forhold til det givne scenarie: Hvad med de små øer. Skal havne- og sognefogeder

adviseres, og hvilke risici er der ved at evakuere udsatte mennesker og dyr – eller ved at lade være? Skal hospitalerne foretage ekstraordinære hjemsendelser for at have sengepladser nok? Hvad er hændelsens tidshorisont i forhold til, om flere styrker skal adviseres og være parate til afløsning? Politiet har mulighed for at holde ambulanceruter fri. Vil det være aktuelt? Og hvad med sikkerhedsgodkendelse til at deltage i den lokale beredskabsstab. I Egedal er to mand godkendt. Er det nok? Skal man bede Hjemmeværnet hjælpe med til at holde katastrofeturister væk?

øvelser

Hvad er det så, at øvelsesdugen kan? Den kan stille relevante spørgsmål til øvelsen under både planlægning, udførelse og evaluering. Det er spørgsmål til øvelsens organisation, formål,

LINK

www.øvelsesforum.dk

Øvelsesdugen er et planlægningsværktøj, der giver input til de væsentligste facetter af en god øvelse.

BRANDVÆSEN

21


Tænk at have muligheden for at holde din virksomhed på forkant med udviklingen i de kommende år. Vi kalder det X Factor – en unik kombination af den nye, barske Volvo FMX med masser af potentiale, dine køreevner og Volvos servicenetværk. Sæt det hele sammen og du er svær at slå. Oplev X Factoren allerede i dag på volvofmx.com, eller endnu bedre – kontakt din lokale Volvo forhandler.

den nye volvo FMX Volvo trucks. driving progress


Brandforløbet på plejehjem i Allerød kan ikke forklares Røg- og termodetektorer burde have reageret hurtigere, da 73-årig beboer indebrændte. Umiddelbart ingen logisk forklaring på brandens voldsomme forløb. Bygningen totalskadet. Den var oprindelig opført i 1950 og før bygningsreglementet blev opfundet

på første sal og fik fat i tagudhænget. En kraftig vind fik ilden til at brede sig, men den kunne formentlig være standset af en brandsektionering mellem bygningerne. Der var ingen sektionering. Tværtimod var to oprindelige gavlvinduer pillet ud, så der var åben forbindelse mellem de to lofter. De åbne vindueshuller virkede præcis, som havde det været branddøre, der blev holdt åbne af kiler.

Af Erik Weinreich

Det er stadig et ubesvaret spørgsmål, hvorfor branden på et plejehjem i Allerød den 27. april ikke blev opdaget på et tidligere tidspunkt. Politiets teknikere har lavet undersøgelser på brandstedet, men en rapport foreligger endnu ikke. Stuen var forsynet med en røgdetektor, mens der var termodetektorer i både køkken og gang. Hele ABA anlægget kontrolleres en gang om året af DBI, og sidste eftersyn var sket blot en måned forinden. Den kraftige brand ødelagde alle tre detektorer i lejligheden, så det ikke kan konstateres, om de trods eftersynet skulle have været defekte, men for en ordens skyld er detektorerne fra en nabolejlighed sendt til nærmere undersøgelse. Umiddelbart er der dog intet, der tyder på en fejl. Anlægget har da heller ikke selv registreret en fejl. Som om, ilden har fået ekstra næring Kun ti minutter inden branden blev opdaget, havde personalet været inde hos den 73-årige beboer, der omkom ved branden. Da sad hun i sin stue. Da ABA-alarmen så lød, var personalet fremme inden for

to – allerhøjst tre – minutter, og på det tidspunkt var dørhåndtaget allerede så varmt, at man ikke kunne komme ind. Det er ikke logisk, for overtænding sker ikke så hurtigt. Der går mindst fem minutter, siger indsatsleder og viceberedskabschef Ulrik Bjelbæk. Førsteudrykningen var fremme på under ti minutter, og da røgdykkerne et til halvandet minut senere ville trænge ind i den brændende lejlighed, blev de ligeledes overrasket over ildens voldsomhed. Allerede ude på gangen var der en voldsom røgudvikling, og inde i lejligheden fortalte klare flammer, at der var tale om relativt høje temperaturer. Den voldsomme varme gjorde det ligefrem vanskeligt for røgdykkerne at trænge ind i lejligheden, og selv om de fik ilden dæmpet ned, blussede den voldsomt op flere gange, som om den fik ekstra næring. Røgdykkerne ledte derfor direkte efter et iltapparat, men de fandt ingen spor efter iltflasker, der kunne have givet ekstra næring. Ekstra forholdsregler Den nu omkomne kvinde var kendt for at ryge, og plejehjemmets personale har flere

gange konstateret, at hun havde tabt en cigaret ned på sig selv eller i en papirkurv. For halvandet år siden var der endda en mindre brand i lejligheden. Netop derfor var lejligheden blevet sikret med brandsikkert gulvtæppe, et rygeforklæde til beboeren, samt en skraldespand. Man formoder, at branden skyldes rygning, men det i sig selv giver ingen forklaring på den nærmest eksplosive brandudvikling. Åben forbindelse Det brandhærgede plejehjem var oprindelig to bygninger opført 1950 med 15 meter mellem. Dengang eksisterede der ikke noget bygningsreglement. Begge bygninger var i to etager med en trappe i midten. Senere er der opført en midtersektion i glas, så der var åben, indendørs forbindelse mellem de to oprindelige bygninger. Ved den sidste renovering i 1991 burde man nok have lavet en brandsektionering og krævet flugtvejstrapper, mener Ulrik Bjelbæk. Men det er selvfølgelig let at være bagklog. Nu bredte ilden sig først ud ad vinduet i lejligheden

Den voldsomme brand på plejehjemmet i Allerød vil være et naturligt objekt for en brandefterforskning med deltagelse af folk, der foretager brandteknisk byggesagsbehandling. Foto Benny Kühnell, Digitalpressen.dk

Eftertanke – Det giver selvfølgelig stof til eftertanke, men jeg mener ikke, vi i kommunen har andre eksempler, hvor der kan opstå en lignende situation, siger Ulrik Bjelbæk, der gerne havde deltaget i brandstedsundersøgelsen: – Der er ingen tvivl om, at vi kunne lære meget af sådant et arbejde, siger han.

BRANDVÆSEN

23


sine

Staten brugte forkert udbudsform til SINE-nettet Klagenævn mener ikke, at kontrakten var så kompliceret, at man ikke kunne benytte et almindeligt udbud Af Erik Weinreich

Da Staten i 2006 skulle finde en leverandør til SINE-nettet, valgte den ikke et traditionelt udbud, men en særlig udbudsform, der kaldes konkurrencepræget dialog. Nu har Klagenævnet for Udbud

kendt denne udbudsform for stridende mod EUs udbudsdirektiv i dette tilfælde. Kendelsen begrundes med, at kontrakten ikke var særlig kompleks, og at Staten derfor burde have benyttet et almin-

Forhandlinger SINE-sekretariatet og Terma forhandler fortsat om fortolkning og ændring af kontrakten for kontrolrum til SINE-projektet. Parterne ønsker ikke at udtale sig om forhandlingerne.

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE Vil du gerne høre mere? Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken. • Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med. • Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

24

BRANDVÆSEN

deligt offentligt udbud eller et begrænset udbud. Kendelsen er afsagt med stemmerne 2-1, og den kan senest den 22. juni indbringes for en domstol. EU tillader kun udbud som en konkurrencepræget dialog, hvis det ikke er muligt at gennemføre et traditionelt udbud. Sagen om udbud er en del af en større sag, som Damm

Cellular Systems A/S har anlagt mod Staten, fordi virksomheden mener, at udbuddet blev gennemført på en sådan måde, at de, der bød, ikke fik lige vilkår. I alt fem virksomheder og konsortier ønskede at blive prækvalificeret til at byde på milliard-opgaven, der endte med at blive tildelt Dansk Beredskabskommunikation A/S.

Kontrakten er ikke ugyldig Klagenævnets kendelse vil alene kunne få betydning for en eventuel erstatningssag, vurderer juridisk ekspert Af Erik Weinreich

Klagenævnet for Udbud og ved lands- og højesteret. Han henviser til, at klagenævnet allerede i 2008 har udtalt, at der ikke var grundlag for at annullere kontrakten, og dermed vil den nye kendelse alene få betydning for eventuelle erstatningskrav den nye kendelse vil fra Damm alene få betydning for Cellular Syeventuelle erstatnings- stems, der ikke krav fra Damm Cellular fik opgaven, og fra den Systems og fra den tysk- tysk-franske EADS-koncern, franske EADS-koncern der efter indledende forhandlinger valgte udbudsregler og har ført flere slet ikke at give bud. sager om udbud både ved Kendelsen om, at SINE-nettet ikke måtte udbydes i formen “konkurrencepræget dialog” får umiddelbart ikke følger for kontrakten mellem Staten og Dansk Beredskabskommunikation, mener advokat René Offersen, der holder kurser i


På vej mod nyt udbud Af Erik Weinreich

For hver dag bliver det mere vanskeligt at finde en løsning, hvor Terma kan få lov til at levere kontrolrumssoftware til SINEprojektet. Hvis love og regler skal overholdes, vil der højst sandsynligt komme et helt nyt udbud. Alene den tekniske udvikling de sidste to år vil betyde,

at en løsning i dag vil ligge så langt fra den oprindelige kontrakt, at et nyt udbud bliver nødvendigt. Det er kun lovligt at foretage mindre justeringer i den slags kontrakter uden et nyt udbud. Dernæst ligger i hvert fald de kommunale beredskabers

behov for, hvad et kontrolrum skal kunne, meget langt fra det, som Økonomistyrelsen skrev kontrakt på, selv om kravene ifølge styrelsen selv var udformet i et tæt samarbejde med repræsentanter fra de kommunale og regionale beredskabsmyndigheder, KL, Danske Regioner,

Midlertidige kontrolrum vil holde længe Ingen grund til at vente på en fælles løsning for brand og redning Af Erik Weinreich

Markedet for midlertidige kontrolrum til SINE-projektet ligger åbent. SINE-sekretariatet

har hidtil givet over 30 dispensationer til redningsberedskaber, der ønsker

bemandede eller ubemandede vagtcentraler. Når nu SINE-nettet og terminalerne

sine

Lange udsigter for kontrolrum

politiet, forsvaret, Beredskabsstyrelsen og hjemmeværnet. Endelig er der spørgsmålet om selve udbudsformen. Lige som udbuddet for SINEnettet blev også udbuddet for kontrolrumssoftware gennemført som såkaldt konkurrencepræget dialog. Denne udbudsform var ifølge Klagenævn for Udbud ikke korrekt, og det er tænkeligt, at den heller ikke var det for kontrolrumsdelen. Med andre ord: Et nyt udbud og dermed en yderligere forsinkelse synes uundgåelig.

fungerer, kan de lige så godt gøre det færdigt. Dispensationerne er ganske vist givet midlertidigt, så de kan trækkes tilbage, når og hvis et fælles SINE-kontrolrum bliver færdigt, men uofficielt tales der om, at midlertidigt er mindst fem år. Så gå bare i gang med egne løsninger og med at forhandle fællesskaber for kontrolrum.

De midlertidige kontrolrum får flere muligheder Tilbud om en ICCS, der kan koble andre radiosystemer på SINE-nettet Af Erik Weinreich

SINE-sekretariatet har tilbudt de beredskaber, der har opstillet midlertidige kontrolrum, at de kan få en såkaldt ICCS. Den vil gøre det muligt at koble flere radiosystemer sammen, herunder at sammenkoble de gamle analoge radioer til den digitale Tetra-teknik. Med andre ord vil en ICCS udvide brugernes muligheder. Der er tale om kostbart udstyr, og derfor kræver

SINE-sekretariatet et befolkningsgrundlag på mindst 150.000 mennesker, før der opstilles en ICCS. Det kan så enten være et enkelt, stort beredskab eller et samarbejde mellem flere mindre beredskaber, som ikke nødvendigvis behøver at være naboer. En standard ICCS består af fem computere og dermed fem arbejdspladser, som kan fordeles efter ønske. ICCS’en gør det

blandt andet muligt at slå flere talegrupper sammen enten i forbindelse med en indsats eller for at sende en besked. Beskeder er her ikke begrænset til korte tekst-beskeder. Der kan også være tale om større filer, oplyser SINE-sekretariatet. 34 midlertidige løsninger Sekretariatet har indtil nu givet dispensationer til 34 midlertidige

kontrolrumsløsninger, først og fremmest til almindelig talekommunikation. Nu vil man så også kunne sende data som for eksempel statusmeldinger. SINE-sekretariatet understreger, at ICCS’en er en midlertidig løsning, der skal pilles ned, når de “autoriserede” SINE-kontrolrum bliver leveret. ICCS er en forkortelse af Integrated Command and Control System.

BRANDVÆSEN

25


sine

Tetra er langt mere end radio-snak Moderne kommunikation er også video, automatisk registrering og meget andet, som i dag pakkes fint ind i masser af brugervenlighed Af Erik Weinreich

Brugervenlighed er blevet et modeord hos firmaerne bag den digitale Tetra-teknologi, der knokler for at udvikle nye programmer og nye terminaler efter kundernes behov. Det er ikke længere nok at fortælle om bedre lydkvalitet, længere DMO-rækkevidde (ved brug som walkie-talkier) og større sende-sikkerhed. Nu gælder det både terminaler og andre apparater, samt ikke mindst programmer (applikationer) til alle mulige formål. Dertil en helt ny generation, kaldet Tetra-2 eller TEDS, beregnet for bredbånd med større hastighed og mulighed for bl.a. at sende direkte video, om end i en lav opløsning. Endelig slås hårdt på muligheden for at kommunikere direkte med andre teknologier som GSM-nettet og 3G-nettet. Revolution Også for brand og redning vil Tetra-teknologien kunne ændre hverdagen, efterhånden som man vænner sig til at tænke i nye baner. Den virkelige revolution venter forude i en ikke fjern fremtid, hvor enhver form for registrering vil kunne ske automatisk: Tidspunkter for alle hændelser, vandforbrug, måling for farlige gasser, hurtigste kørevej, hvornår hvilke brand-

26

BRANDVÆSEN

tegninger over bygninger og installationer, og ved brandsyn kan den halve rapport tastes ind på en PDA under selve brand synet. Den virkelige revolution For at venter forude i en ikke bruge et fjern fremtid, hvor enhver forkætret udtryk: form for registrering vil Kun fantakunne ske automatisk sien sætter grænser.

mænd mødte ind til den enkelte alarm, timeforbrug, beregning af løn og service på materiel.

Med video fra skadesteder vil eksperter andre steder kunne assistere ved komplicerede opgaver, indsatsledere vil på aktive skærme kunne se

Sepura har lige præsenteret Tetra-terminal SRG3900, der bl.a. er beregnet til udvendig montering på brandkøretøjer. Den kendetegnes bl.a. af en stor, højopløselig skærm og knapper, der kan betjenes med handsker.

Aktiv pager Blandt nyhederne på hardware-siden kan nævnes pagere til tilkald af deltidsbrandmænd. Bl.a. har franske TPL Systèmes en model, hvor

brandmanden med et enkelt tast svarer tilbage, at han er på vej, og systemet kan derefter se hans position og forventet ankomsttid til brandstationen. Med en SDS tekstbesked til pageren sammen med alarmen er brandmanden desuden på forkant med situationen, når han ankommer til brandstationen. Smart er det ligeledes at koble alarmeringen sammen med vagtplaner eller ferieplaner, så kun brandmænd på vagt bliver tilkaldt. Vandtæt og fastmonteret Flere og flere Tetra-terminaler designes til særlige formål. Det gælder eksempelvis Sepuras nye terminal SRG3900, der er beregnet til montering fast på en politimotorcykel, en redningsbåd eller uden på et brandkøretøj. Den kan fx sidde ved betjeningshåndtagene til pumpen, hvorfor den naturligvis er vandtæt. Den store farveskærm med høj opløsning er velegnet også til nat-visning, og så praler Sepura med, at modellen har markedets højeste sendestyrke på 10 watt.


Alt det nye Tetra Af Erik Weinreich

Verdens Tetra Organisationen har i år været samlet til kongres i Singapore, hvor 80 firmaer viste nyheder for den voksende skare kunder inden for beredskaber, transport, havne og store virksomheder.

Public Safety – herunder ikke mindst politi – er langt den største kundegruppe, både på grund af sendesikkerheden ved store hændelser, og fordi Tetra i sidste ende kan give store besparelser.

sine

Tetra er ikke begrænsningen, men muligheder, lød det på Tetra World Congress i Singapore

Også for brand og redning vil Tetrateknologien kunne ændre hverdagen, efterhånden som man vænner sig til at tænke i nye baner. På kongressen blev det gang på gang fremhævet, at Tetra ikke er et lukket system. Alt afhængig af kundernes ønsker er der mange muligheder for sikre sammenkoblinger med andre radionet. Man kan ringe og sende data ud og ind af Tetra-nettet, og Motorola har sågar en Tetra-terminal, der kan gå på internettet. LINK

www.tetraworldcongress.com

Kamp til stregen om Tetra 2 Ny generation er 20 gange hurtigere. SINE-nettet er forberedt for en udvidelse Af Erik Weinreich

Standarden for Tetra bredbånd, også kaldet Tetra 2 eller TEDS, er for længst aftalt, og de to store spillere, Motorola og EADS, kunne i sidste måned begge præsentere færdigt TEDS-udstyr til overførsel af store datamængder, herunder video. Mens EADS netop har indledt forsøg sammen med det finske beredskabs-net VIRVE, benyttede Motorola Tetra kongressen i Singapore til at præsentere sine TEDS-terminaler. Også andre producenter arbejder på at udvikle udstyr til Tetra-teknologiens motorvej. I Danmark er SINE-nettet forberedt for TEDS, og generelt vil alle nyere basisstationer let kunne opgraderes til den

nye standard, oplyser Jens Kristiansen, der er vicepræsident for Motorola og firmaets landechef i Danmark. TEDS er et rent data-net, der skal køre parallelt med det første Tetra-net, og brugen af de to systemer vil ikke influere på hinanden, understreger Jens Kristiansen. Dækningen vil også være ens, med mindre kunden beder om noget andet. 20 gange hurtigere TEDS bruger mere båndbredde, men er til gengæld også 20 gange hurtigere end Tetra 1, så det nu bliver muligt at sende en form for komprimeret video, vel at mærke direkte uden forsinkelse.

Selv om TEDS er Tetranettets bredbånd, behøver en basisstation ikke være større end denne transportable MTS4E fra Motorola. Den er på størrelse med en stor kuffert.

I Danmark forventes TEDS først og fremmest at give blå blink beredskaberne øget mulighed for at overføre kort, tegninger og faste billeder. Sikkerhedsmæssigt ligger disse data-overførsler fuldt på linje med Tetra 1. Alt kan krypteres, også video, og det er sågar muligt at lave endto-end kryptering, hvilket vil sige en kryptering mellem to specifikke terminaler, så ingen andre på nettet kan se med. Det klares med en særlig applikation i de to terminaler, fortæller Jens Kristiansen.

Motorolas nye TEDS terminal hedder MTM5400. Programmerne kan opdateres, mens den er i brug, og den er både vand- og støvresistent, så den er velegnet til udendørs montering. Desuden kan den benyttes som repeater mellem andre terminaler og selve nettet.

BRANDVÆSEN

27


sine

Nye programmer vil gøre hverdagen lettere Den digitale Tetra-teknologi rummer uanede muligheder for opfindsomme brugere Af Erik Weinreich

Terminaler og kontrolrumssoftware er blot et lille hjørne af Tetra-systemet, eller måske nærmere betegnet skelettet til et kæmpe udvalg af muligheder, som kun er i sin spæde start. Nu kommer dét, der virkelig betyder noget – applikationer, som i Danmark også kaldes tilvalg. Det er nærliggende at sammenligne terminaler med

computere og kontrolrumssoftware med et styresystem som Windows – måske med den mindre Officepakke. Applikationerne er så alle de programmer, som vi hver især køber eller downloader, og som for alvor gør hverdagen lettere. Et tilvalg, der automatisk tænder lyset og åbner portene, når alarmen lyder på brand-

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB

ALARM 112

AUTOTEC BEREDSKAB

stationen er kendt i forvejen, og ude i verden er man langt fremme med udvikling at et hav af langt mere komplicerede applikationer, alle sammen på en eller anden måde baseret på Tetra-standarden. Det er alle disse muligheder, der gør den digitale radio så interessant for både beredskabet, transportselskaber og industrien. Bredden kan illustreres af følgende: Rigtige sygehus I Nürnberg har universitetet haft et pilotprojekt, NOAH, hvor redderne ude på skadestedet ved hurtige indtast på forvalgte muligheder kunne give oplysninger om patienten. Fra centralt hold blev ambulancen derefter dirigeret til det rigtige sygehus i forhold til skaden.

INDSATSLEDER

Bemanding af hjertestarter I den hollandske by Hoogeveen blev der i et andet pilotprojekt placeret en hjertestarter for hver fem kilometer på en vej.

Ved et nødopkald til alarmcentralen om et muligt hjertetilfælde, blev der automatisk sendt en sms-besked til ti udvalgte personer, der normalt opholdt sig i nærheden af den hjertestarter, der var nærmest alarm-opkaldet. Disse ti personer var alle uddannet i at bruge hjertestarteren, og forventningen var så, at mindst en eller to ville have mulighed for at bringe hjertestarteren hen til patienten. Alle nummerplader læses Tysk politi har eksperimenteret med at montere et kamera i patruljevogne, som med en OCR-læser automatisk vil registrere nummerplader på alle forankørende biler. Numrene sendes til en database, hvor de kontrolleres, og kun i de tilfælde, hvor et køretøj er efterlyst, sender systemet en melding tilbage til patruljevognen. Overvågning af politiet Politiet er en farlig arbejdsplads i Malaysia, hvor RohdeSchwarz har kørt en serie pilot-projekter for at bedre sikkerheden for den enkelte politimand. Med en serie små statusmeddelelser kunne man fra kontrolrummet se, om politibilens dør var åben, om blinket er sat til, samt naturligvis en position. Det gav mulighed for at sende hjælp, hvis der ikke blev svaret på radioen, og der dermed var risiko for politifolkenes liv.

Efterlyser forum for applikationer ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

28

- EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS.

BRANDVÆSEN

Brug ventetiden på kontrolrum til at udvikle og afprøve nye applikationer, så vil man stå meget bedre rustet, når de store beslutninger skal tages, lyder det fra flere sider i Danmark. Samtidig efterlyses et forum, der kan skabe overblik over applikationer – både dem, der er udviklet, dem, der er under udvikling, og ønsker til nye applikationer.


sine

SINE vil gerne godkende applikationer Godkendelse kan ofte klares for 17.500 kr. og kan gælde til mange formål Af Erik Weinreich

Det er korrekt, at både programmer og teknisk udstyr skal godkendes af SINEsekretariatet, inden det tages i brug på SINE-nettet, men det er ikke uoverkommeligt, og når først et program er godkendt, vil det ofte kunne benyttes til mange beredskabsmæssige formål, fortæller SINE-sekretariatets teknisk chef, René Secher. Han opfordrer samtidig beredskaberne til at være kreative til at finde på nye områder, hvor SINE-nettet kan bruges til at sende korte databeskeder. Nettet har blandt andet sin styrke ved at kunne benyttes til meget andet end talekommunikation. 17.500 kr. Populært sagt, så skal et program godkendes, inden det må lægges ind i en SINE-terminal. Man skal ikke mindst sikre sig, at det ikke kan overbelaste nettet ved at sende meget store datamængder. Tetra-net har trods alt en meget begrænset kapacitet, og det er kun på tale-kanalen, der kan laves prioritering. Data-kanalerne har ikke prioritering, så her vil uvæsentlige data i princippet kunne blokere for vigtige meddelelser fra andre brugere, understreger Hans Jørn Nielsen, der er konsulent for certificering i SINE-sekretariatet. Hvis et program blot skal sende data, vil sekretariatet sikre sig, at det har en indbygget flow-kontrol til at begrænse den datamængde,

Certificeret oversigt På den beskyttede del af SINE-projektets hjemmeside kan beredskabernes superbrugere se en oversigt over de applikationer, der er afprøvet og certificeret af SINEsekretariatet og DBK. Oversigten oplyser applikationens navn og leverandør, men ikke hvad den specielt egner sig til.

der sendes. Dernæst skal programmet bruges til et fornuftigt, beredskabsmæssigt formål. En ny applikation kan gennemgås på relativt kort tid, og selve certificeringstesten, der koster 17.500 kr. om dagen, klares normalt inden for en dag. Hvis programmet senere skal bruges til at sende en anden slags data, skal SINEsekretariatet blot godkende det nye, beredskabsmæssige formål. Populært sagt ændres sikkerheden jo ikke af, om de pågældende data vedrører de grønne eller de røde knapper.

30 ansøgninger – men ikke til pagere SINE-sekretariatet har hidtil fået 25-30 ansøgninger om

godkendelse af applikationer til beredskabsformål. De drejer sig blandt andet om adresser, der sendes direkte til brandkøretøjers navigationsterminaler. Derimod er der endnu ikke søgt om at måtte benytte en pager over SINE-nettet, selv om sådanne er udviklet. Det kan skyldes, at der er tale om første generations Tetra-pagere, og at brugerne afventer mindre modeller med flere muligheder.

3 net at vælge mellem Hvis datamængden ser ud til at kunne belaste SINEnettet, kan SINE-sekretariatet henvise til to andre muligheder, nemlig GSM-nettet og 3G-nettet. Det har man allerede gjort for patientjournaler, og hvis et beredskab ønskede statusog positionsmeldinger hvert sekund for 100 køretøjer, ville det også blive afvist, siger Hans Jørn Nielsen.

BRANDVÆSEN

29


sine

Tetra-øvelse mellem Sverige og Tyskland Første gang man vil forsøge at koble to nationale beredskabs-netværk sammen Af Erik Weinreich

Sverige og Tyskland planlægger verdens første kommunikations-øvelse med sammenkobling af to nationale Tetra netværk. Øvelsen vil finde sted i november eller december i år. Øvelsen er et svar på en direkte opfordring fra EUs ministerråd, og den skal vise, at digital kommunikation på tværs af grænser kan ske lige så let som inden for de nationale netværk. Der er tale om det første, lille skridt i en drøm om at kunne koble alle de europæiske Tetra-netværk sammen,

så man i teorien kan sende danske beredskabsfolk med deres terminaler til Spanien for at hjælpe i en indsats. Lidt lige som GSM-nettet, hvor man kan tage sin mobiltelefon med sig i hele Europa, forklarer René Secher, der er teknisk chef på SINE-sekretariatet. Inden man når så langt, skal man dog først overvinde en hel del tekniske og politiske forhindringer. At forsøget netop foregår mellem Sverige og Tyskland skyldes, at begge landes net er leveret af samme firma,

Verdens største Tetra netværk Tysklands beredskabsnet skal være færdigt i 2012 Af Erik Weinreich

Først ville Tyskland have et stort Tetra-net, så skulle der være et net for hver forbundsstat, og derpå gik man tilbage til den fælles løsning med ét netværk for alt blå blink i alle 16 forbundslande. Det vil blive verdens største med over 4.500 basisstationer, hvoraf de 500 første er sat op i bl.a. Berlin, Hamburg og Lüneburg. Hele nettet skal stå færdigt i 2012. EADS er hovedentreprenør på nettet, der skal opereres af Alcatel-Lucent på en 10-

30

BRANDVÆSEN

årig kontrakt med BDBOS, der er myndighed for det digitale radionetværk. Netværket vil få en halv mio. brugere, og de første store ordrer på terminaler er underskrevet. Bl.a. skal Motorola levere 53.000 terminaler til brug for forbundsregeringen, mens Sepura har fået en ordre på 30.000 terminaler til politi, brand og redning i Niedersachsen. LINK

Link: www.bdbos.de

nemlig EADS. Motorola er også inviteret til at være med, men har sagt nej tak. Netværk bindes sammen EADS mener at have fundet en metode til at binde de to netværk sammen, uden at det går ud over landenes suveræne kontrol over egne netværk. Først skal begge lande udvælge nogle terminaler, som derpå defineres til at måtte benyttes i begge lande. I disse terminaler lægges nogle faste talegrupper, som umiddelbart

vil være de eneste, der kan benyttes i det andet land. De ”fremmede” terminaler får således udvalgte rettigheder, som brugeren ikke kan overskride. Et kontrolrum vil dog formentlig kunne tildele yderligere rettigheder eller lægge talegruppen sammen med andre nationale talegrupper. Kun et net ad gangen Når en af de godkendte, tyske terminaler bringes ind i Sverige, vil den blive registreret i det svenske RAKELnet, og brugeren vil kunne ringe til svenske kolleger i forhold til de givne tilladelser. Hvis brugeren så vil ringe hjem til Tyskland, vil signalet gå fra RAKEL-nettet til en gateway og derfra videre gennem faste ledninger til det tyske BOS-net. De to nationale net er således bundet fysisk sammen med ledninger.

Særlig kryptering mellem lande Kommunikation over lange afstande kan ske via satellit Af Erik Weinreich

Siemens’ løsning til samtaler mellem forskellige landes beredskabs-net går på, at meddelelsen først afkodes nationalt og derefter påføres en særlig kryptering mellem de pågældende lande. Begge lande skal have en gateway fra det nationale beredskabsnet og ud til andre systemer, og meddelelsen – hvad enten det er tale eller data – kan derefter sendes over satellit eller et hvilket som helst IP-netværk til modtagerlandet, hvor den igen afkodes og krypteres om til modtagerlandets system. Det kan lyde lidt indviklet, men det vil være en fornuftig løsning ved store hændelser, hvor beredskaber fra flere lande skal arbejde sammen, eller blot hvis et flådefartøj fra Portugal skulle kommunikere med kolleger i Sverige, fortæller ingeniør Patrick Mächler fra Siemens i Zürich.


sine

SINE snakker godt med RAKEL Kommunikationen mellem SINE og den svenske søster RAKEL fungerer fint Af Søren Dam Nielsen

En talegruppe ud af seks i det skadestedssæt, som er knyttet til Øresundsbroen, er åbnet, og samtalen med svenskerne fungerer fint, siger Allan Christensen, vicepolitiinspektør i Operativ Kommunikation, Københavns Politi. Kommunikationen med svenskerne vil være nødvendig i tilfælde af en hændelse på Øresundsbroen, hvor både dansk og svensk beredskab rykker ud. – Så det bliver aktuelt ved en hændelse, hvor en dansk indsatsleder gerne vil tale med en svensk. I øjeblikket har vi en fast talegruppe sat op ude på Øresundsbroen. Indtil de andre fem kommer op, taler vi alle sammen i den, fortæller Allan Christensen. Og allerede nu er han særdeles tilfreds med kommunikationen: – Vi er bedre stillet, end vi nogensinde har været. Med de gamle skadestedsradioer var det ikke altid, man havde dem med i bilerne, siger han. Signaler over grænser Af sikkerhedsgrunde er danske radioer kun registreret i Danmark og svenske kun i Sverige. Fremmede landes radioer skal ikke kunne belaste det danske net. SINE går dog fint igennem i Malmø, har Allan Christensen ved selvtest kunnet konstatere, og der arbejdes i såvel SINEsekretariatet som i det svenske modstykke på at løse de

nødvendige politiske knuder, så signalerne kan sikres den nødvendige rækkevidde ind over landegrænserne. Kommunikation på tværs af landegrænser har selvsagt også relevans ved den dansk-tyske grænse – i særdeleshed, når Femern-forbindelsen står færdig. – Og det bliver helt sikkert også aktuelt, når sønderjyderne starter op med SINE-radioerne, bemærker Allan Christensen. Han oplyser videre, at det er Øresundsbroen, som har skullet bekoste radiokommunikationen, og derfor er det også den, som har været ude at finde den gateway – eller ”oversætter” – der gør systemerne i stand til at tale med hinanden. Øvelse til efteråret Politi og beredskab forventer, at der holdes en øvelse på Øresundsbroen i løbet af efteråret. Ikke en fuldskala-øvelse, men noget, der ligner, siger Allan Christensen. Radiosystemet vil blive testet igen ved denne lejlighed.

Den næsten 16 km lange Øresundsbro Foto: Drago Prvulovic/Øresundsbroen.

BRANDVÆSEN

31


sine

SINE-svigt undersøges fortsat Radioproblemer gav forlænget sidde-tid under COP15 Af Erik Weinreich

Under COP15 mødet i København i december var et svigt i SINE-kommunikationen tilsyneladende med til at forlænge den tid, hvor en masse demonstranter måtte sidde på jorden, bundet sammen af strips.

I hvert fald fremgår det af indberetninger, at det på grund af problemer med SINE radiosystemet var meget vanskeligt at få klare meldinger igennem om placeringen af flere grupper af autonome.

Problemerne dukkede op første gang, da demonstranter gravede omkring 100 brosten op fra pladsen foran Christiansborg. Her blev radiosignalet ikke modtaget. Sammen med teknikere fra DBK undersøger SINE-

sekretariatet alle de hændelser under COP15-mødet, hvor der er meldt om svigt i kommunikationen. I forhold til det samlede antal opkald er der kun tale om få svigt, men det er alligevel vigtigt at finde årsager til de svigt, der var.

Glem de dynamiske grupper Det vil tage alt for lang tid i en stresset situation, advarer tysk ingeniør Af Erik Weinreich

En af de meget omtalte muligheder ved SINE-nettet er muligheden for at lave dynamiske grupper. Det vil sige, at man fra et kontrolrum kan lave talegrupper for forskellige brugere, uden at de selv skal gøre noget.

– Men lad være med det, råder ingeniør Martin Steppler fra det tyske ingeniørfirma P3, der har været konsulent på det tyske Tetranet. – Grupperne bør være sat op, inden der sker en stor

hændelse, og før man i en stresset situation skal til at identificere nye grupper. De skal laves i forvejen og er så ikke dynamiske. – Når først der er kog på, er der alt for stor risiko for, at man laver fejl, lige som det vil

tage alt for lang tid at identificere grupperne. – Derfor fraråder jeg at lave dynamiske grupper, siger Martin Steppler, der godt ved, at netop brandmænd taler meget om dynamiske grupper.

Terma taber på SINE Problemerne med den manglende leverance af kontrolrum til SINE-projektet har kostet Terma 85 mio. kr., fremgår det af regnskabet for 2009. Uden dette tab ville Terma have haft et overskud på 60 mio. kr. efter en omsætning på 1,1 mia. kr. På grund af de stadig uafsluttede forhandlinger med Staten vil Terma ikke yderligere kommentere tabet, der er posteret som en hensættelse.

32

BRANDVÆSEN


7 beredskaber skiller sig ud … på den positive måde og kan fremvise stor nedgang i antallet af blinde alarmer Af Erik Weinreich

Odin på kursus Indberetninger kan ofte foregå lettere og hurtigere Af Erik Weinreich

Mens antallet af blinde alarmer fra blandt andet automatiske brandsikringsanlæg ligger nogenlunde støt i de fleste kommuner, skiller beredskaberne i syv kommuner sig positivt ud med markante nedgange i antallet af blinde alarmer, fremgår det af en statistik fra Beredskabsstyrelsen. For flere af dem er der ligefrem tale om en halvering fra 2007 til 2009, og nu håber Beredskabsstyrelsen, at en undersøgelse af årsagerne kan føre til lignende nedgange andre steder. De syv kommuner er Guldborgsund, Horsens, Jammerbugt, Lemvig, Varde og Århus Kommuner samt Bornholms Regionskommune. Faldet ligger især fra 2007 til 2008 og har så holdt sig i 2009. Det samlede fald af alle blinde alarmer for de syv kommuner fra 2007 til 2009 var: • Bornholms Regionskommune............................ 65 – 16 • Guldborgsund Kommune................................. 124 – 72 • Horsens Kommune........................................... 226 – 195 • Jammerbugt Kommune..................................... 44 – 14 • Lemvig Kommune............................................. 25 – 13 • Varde Kommune................................................ 92 – 61 • Århus Kommune............................................... 601 – 429

Beredskabets indtastning i Odin databasen kan for mange ske både lettere og hurtigere, mener Martin Reland fra Beredskabsstyrelsen, der inviterer brugere til et minikursus den 1. juli. Formålet er at lære deltagerne at bruge Odin til at udfylde og indberette udrykningsrapporter hurtigt og korrekt, at fremsøge rapporterne igen i oversigter og at lave udskrifter. Kurset vil være en vekselvirkning af oplæg og individuelle undervisnings-

øvelser og vil ikke kræve særlige forudsætninger. Det gennemføres på baggrund af et vellykket prøvekursus i marts. Målgruppen er de medarbejdere i kommunale redningsberedskaber, der skal udfærdige rapporter til ODIN, det vil sige både deltids- og fuldtidsansatte indsats- og holdledere.

LINK

www.odin.dk

BRANDVÆSEN

33


1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

34

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 55 73 55 73, fax 55 73 55 75 Henning Hansen, mobil 3036 1868 DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 13. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted


19. rådgivende firmaer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com

16. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 18. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

20. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering af sekundærskader

24. vandfyldte slangevinder

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88 GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11 ODENSE 65 93 03 30 VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg – Haderslev VORDINGBORG 55 37 19 83 AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/værft 98 42 64 64 ÅRHUS 87 38 81 81 Aulum – Randers www.iss.dk NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 25. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hvem sælger ...

15. informationssystemer

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

23. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Når skaden er sket... er SSG på pletten!

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

/2010_05_Brand_juni  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/08/2010_05_Brand_juni.pdf

Advertisement