Page 1

BRANDVÆSEN NR. 4 · maj 2010

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er i gang. Side 20-25


BRANDVÆSEN NR. 4 · maj 2010 · 8. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ny adresse pr. 31. maj 2010: Juliesmindevej 8, 4280 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Ny adresse pr. 31. maj 2010: Juliesmindevej 8, 4280 Sorø Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2010 er 25. maj 2010

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Er brandsikkerheden for vore ældre god nok? Af Sven Urban Hansen, bestyrelsesmedlem i FKB............................ side 3 Aalborg jubilæum: – I har vist resultater, og det gi’r respekt.......................... side 4 Herning: Dusør til indsatsleder Af Finn Lau Nielsen..................................................................... side 5 FKB Styrkelse af samarbejdet mellem BRS og FKB Af Jesper Djurhuus og Henrik Høigaard...................................... side 6 Kampvalg på Grønland................................................................ side 7 Kredsformandsmøde.................................................................. side 7 Dødsbrande Fokus på dødsbrande.................................................................. side Rygning koster liv....................................................................... side Dødsbrande 2010...................................................................... side Kolding: Ingen røgmelder i lejlighed, hvor 75-årig indebrændte......... side Kolding: Batterier holder 10 år.................................................... side Allerød: Voldsom og atypisk brand i plejehjem................................ side Allerød: Reduceret udrykning....................................................... side Allerød: Brandårsag................................................................... side Tusindvis af ældre vil i princippet kunne indebrænde....................... side ABA-anlæg for ca. 80 kr. pr. m2 til plejehjem................................. side

8 8 9 9 9 1 0 10 11 12 13

FKB årsmøde Årsmøde 2010 i Brøndby Af Sven Urban Hansen............................................................. side Indkaldelse til generalforsamling................................................... side Foreløbigt program.................................................................... side Program for ledsagere............................................................... side Overnatningsmuligheder.............................................................. side Priser på hotelværelser.............................................................. side Priser for deltagelse i årsmøde 2010........................................... side Tilmelding.................................................................................. side

14 14 15 17 18 19 19 19

Lægehelikopter Demonstration af luftens ambulance............................................ Danmark er ikke for lille til en lægehelikopter................................. Godt styr på visitation til lægehelikopteren.................................... Lægehelikopter er endnu kun forsøg............................................. Forventninger............................................................................

side side side side side

20 22 22 24 24

Frivillige brandværn Sønderborg kaster alle bolde i luften............................................ – Bevar de frivillige værn – om ikke andet så for det sociale liv......... Siden 2005 har Aabenraa haft både 1+3 og 1+5 stationer............. Tønder mangler (endnu) ikke frivillige.............................................

side side side side

26 27 28 29

Taktisk træning hver 2. eller 3. uge Af Peter Allentoft........................................................................ side 30 Intet SINE nyt........................................................................... side 32 Sikkerheden følger ikke altid ændringer i projektet Af Peter Allentoft........................................................................ side 33 Skæreslukkere Svendborg: Først i skole – så i brug.............................................. Skæreslukkere kan bruges overalt................................................ Forum på internettet.................................................................. EU arbejdsgruppe....................................................................... Skæreslukker i stedet for brandstation.........................................

side side side side side

35 36 36 36 37

Hvem sælger............................................................................ side 38


leder

Er brandsikkerheden for vore ældre god nok? Nej, der burde være krav om aktiv brandsikring i alle ældreboliger

Det spørgsmål kan man ikke undgå at stille sig selv efter en uge med ikke færre end tre inde-brændte i ældreboliger og plejehjem – i Korsør, Allerød og Kolding. Traditionelt forsøger vi i dag at gøre det muligt for ældre at blive længst muligt i eget hjem – når dette ikke længere er muligt, tilbydes plejekrævende ældre at blive flyttet til beskyttede boliger, opført som fritliggende boliger eller plejehjemslignende byggeri. I de fritliggende ældreboliger er der ikke lovgivningsmæssige krav til installation af alarmanlæg, uagtet at der i disse boliger kan bo en række ældre, der ikke selv er i stand til at redde sig ud i tilfælde af brand. I egentlige plejecentre er der derimod krav om aktive brandsikringstiltag.

• Der er ingen til at tage mod brandvæsnet, orientere om situationen eller vise vej til brandstedet.

Måske banale ting – men alligevel små detaljer, som gør, at brandvæsnets indsats bliver forsinket i de første altafgørende minutter. En anden udfordring som følge af den manglende nattevagt består i revision af Den risikobaserede dimensionering, hvor en række kommuner har valgt at afsende en reduceret udrykning til automatiske brandalarmer fra plejecentre – bl.a. fordi der er personale tilstede, der kan foretage en hurtig indgriben. Så husk, hvis denne forudsætning er blevet ændret – måske uden at brandvæsenet har fået det af vide – må det vel et eller andet sted få indflydelse for første udrykningens sammensætning! ældreboliger er der

I de fritliggende ikke lovgivningsmæssige krav til installation af alarmanlæg, uagtet at der i disse boliger kan bo en række ældre, der ikke selv er i stand til at redde sig ud i tilfælde af brand Nattevagten er væk I dag er en række mindre plejehjem uden fast personale om natten. Beboere kan være demente eller sengeliggende, hvis eneste livline til hjælp er deres nødkald, og de har ingen garanti for, at hjemmeplejen er lige om hjørnet. En naturlig konsekvens af den manglende nattevagt er, at beboerne i tilfælde af brand vil være overladt til skæbnen, indtil brandvæsenet kommer frem: • Der er intet personale til at påbegynde evakuering og eventuel slukning. • Dørene til plejehjemmet vil være låst, og brandvæsnet må selv låse sig ind.

Nej, ikke god nok Så konklusionen må være: • at brandsikkerheden i fritliggende ældre boliger, hvor der bor ældre, ikke selvhjulpne personer, oftest ikke er til fredsstillende, da denne type byggeri er udført uden nogen form for aktiv brand sikring. Her bør der indføres krav om alarmer. • at brandsikkerheden på plejecentre for så vidt angår den tekniske del af brandsikker heden oftest langt hen af vejen er ok – men at ændringen i personalesituationen som følge af omorganiseringer i ældreplejen kan være meget problematisk, hvis der ikke fore tages en dyberegående analyse af de afledte konsekvenser – herunder risikoen for tab af menneskeliv.

Af Sven Urban Hansen Bestyrelsesmedlem i FKB

BRANDVÆSEN

3


– I har vist resultater, og det gi’r respekt Kanonerne bragede, da Aalborg Beredskabscenter fejrede de første 125 år Af Peter Larsen

“Der røg en rude!” Et gevaldigt brag fra en kanon blev efterfulgt af et klir-klir mellem bygningerne i Beredskabscenter Aalborg, men det viste sig at være et blikskilt, som gav op for trykbølgen. Ruderne holdt. Tre kanoner blev fyret af som en støjende hilsen og salut til Beredskabscenter Aalborg, da det 29. april fejrede sit 125 års jubilæum og samtidig indviede en ny bygning. Den rummer administration og mandskabsfaciliteter, hvis standard vist næppe overgåes af noget beredskabscenter herhjemme. Udendørs jacuzzi, udekøkken, gårdhave og et flot flot træningscenter med dampbad og massagerum i kælderen til at bløde ømme muskler op supplerer de store og lyse kontorer, der får de administrative og vagthavende medarbejdere frem i lyset. Men tilbage til jubilæet, der havde tiltrukket et par hundrede beredskabsfolk fra

primært Jylland men også en enkelt fra København, nemlig en tidligere praktikant på stedet, beredskabschef Jakob Andersen, der i sin lykønskning til centret bl.a. sagde: – I er et flagskib i dansk beredskab. Vi vil i København gerne udvikle os lidt i jeres retning, sagde han med en hentydning til det jubilerende beredskabscenters forretningstalent, som bl.a. har betydet, at centret selv har tjent pengene til ovennævnte bygning – og flere før den. God balance Borgmester Henning G. Jensen, Ålborg, var i sin lykønskningstale inde på samme evne, men roste også centret og dets medarbejdere, fordi … - I har vist resultater, og det gi’r respekt. - Befolkningen har tillid til, at I er der, når behovet opstår. - I har formået at skabe en god balance mellem en høj faglighed, arbejdsglæde og respekt

Beredskabschef Jørgen Petersen foran den nye bygning, der rummer både administrative funktioner men også wellness faciliteter med tilknyttet fysioterapeut og massør.

for befolkningen. Jeg håber, den balance kan blive opretholdt i mange år, sagde borgmesteren. Beredskabschef Jørgen Petersen takkede for de pæne

ord og tilliden, og rettede en særskilt tak til medarbejderne, som er årsag til, at man har en af Ålborgs bedste arbejdspladser. Vi er ikke stolte men taknemlige over at have det bedste beredskab, sagde den jubilerende beredskabschef. Lørdag den 1. maj – den egentlige jubilæumsdag – var der optog gennem Ålborg gader og åbent hus i beredskabscentret, som fik besøg af ca. 1.500 aalborgensere.

Udendørs jacuzzi med modstrøms svømmebassin, så beredskabets ansatte trods bassinets korte længde kan få en langvarig svømmetur.

4

BRANDVÆSEN


Beredskabsinspektør Kaj Age Truelsen (tv) fik dusøren overrakt af vicepolitiinspektør Martin Løye, mens beredskabschef Mette Bøgvad ser til i baggrunden. Foto: Herning Kommunale Beredskab.

Dusør til indsatsleder Det hører til sjældenhederne, at brandfolk hædres for at gøre deres arbejde, også hvis de redder andre menneskers liv. Her er en undtagelse fra Herning Af Finn Lau Nielsen, viceberedskabsinspektør, Herning

Torsdag den 8. april udbrød der brand i en beboelsesejendom i Lyngens Kvartér i Gullestrup ved Herning. Branden kunne have fået tragiske konsekvenser for en beboer i ejendommen, men på grund af en hurtig og modig indsats fra indsatslederen fra Herning Kommunale Beredskab og fra et par vidner til branden blev beboeren reddet ud i live.

Det skete alt imens røg og flammer stod ud af vinduerne, og i sidste øjeblik, inden beboeren ville have mistet bevidstheden helt. Beredskabsinspektør Kaj Age Truelsen mener selv om episoden, at han blot passede sit arbejde, lige som så mange andre brandfolk gør i hverdagen, men andre vurderede indsatsen mere

heltemodigt og prisværdigt. Sådan rent bogstaveligt: Han blev derfor indstillet til en dusør på 1.000 kr. af Midt- og Vestjylland Politi. I begrundelse lyder det bl.a.: Ved din ankomst til brandstedet som indsatsleder for Herning Brandvæsen udviste du i den meget stressede situation en særdeles resolut

og professionel indsats, og det lykkedes i fællesskab med politiet og de to borgere, at få den nu bevidstløse mand sikkert ud af ejendommen, så han kunne komme under lægebehandling. Det er politiets overbevisning, at manden ville være omkommet, hvis det ikke var lykkedes at redde manden ud af ejendommen.

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

BRANDVÆSEN

5


FKB

Styrkelse af samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen og FKB FKB og Beredskabsstyrelsen arbejder sammen om at styrke helheden i beredskabet. Kontakten mellem styrelsen og det kommunale redningsberedskab skal forankres bredere til gavn for fagligheden og samarbejdet. Målet med ændringerne er at skabe de bedst mulige rammer for en tæt dialog om udviklingen på beredskabsområdet Af Jesper Djurhuus, formand for FKB og Henrik Høigaard, chef for Direktionssekretariatet i Beredskabsstyrelsen

FKB og Beredskabsstyrelsen er sammen med KL ved at oprette en række nye udvalg, der skal sikre et endnu bedre samarbejde på tværs af det niveaudelte beredskab samtidig med, at fagligheden sikres, og at inddragelsen fra det kommunale redningsberedskab bliver bredt ud til alle FKBs kredse. Arbejdet tager udgangspunkt i den samarbejdsstruktur, der er aftalt mellem KL og FKB. Samarbejdet mellem FKB og KL FKB og KL har ændret deres interne samarbejdsstruktur og nedsat nogle faggrupper inden for områderne forebyggelse, uddannelse, materiel og logistik samt operative forhold. De fire faggrupper skal sikre den faglige ekspertise og samtidig styrke videndelingen, idet grupperne har tæt kontakt ud i alle kroge af kredsene. Hver faggruppe består af fem medlemmer, en fra hver FKB-kreds. På den måde

har grupperne mulighed for at drøfte faglige emner og opbygge en sagkundskab på tværs af regionale forskelle. Derudover har hver faggruppe tilknyttet et medlem af FKBs bestyrelse. Faggrupperne skal blandt andet sikre bredt dækkende kommunale høringssvar fra KL/FKB. Nye udvalg i Beredskabsstyrelsen Den overordnede ramme for en modernisering af mødestrukturen mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale parter blev fastlagt på en fælles workshop i november 2009. For det første blev det aftalt, at Beredskabsstyrelsen nedsætter udvalg, der svarer til de fire nye faggrupper i FKB. Disse udvalg skal være en ramme for en løbende informations- og erfaringsdeling på det faglige plan. Et enkelt udvalg, Logistisk koordinationsudvalg, er allerede aktivt, og Beredskabsstyrelsen er nu sammen med

FKB og KL ved at beskrive opgaverne og formålene for de øvrige tre udvalg. Parallelt med de faglige udvalg blev det dernæst aftalt at oprette kontaktudvalg på hvert af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre i Næstved, Herning, Bornholm, Thisted og Haderslev. Disse kontaktudvalg kan f.eks. drøfte erfaringerne fra større eller komplicerede indsatser, dele viden om forhold, der er relevante på lokalt niveau, og i øvrigt være med til at understøtte det lokale samarbejde. Nyt kommuneudvalg I Beredskabsstyrelsen og FKB har vi herudover også ønsket at skabe en mere overordnet ramme for dialogen mellem styrelsen og de kommunale parter. På workshoppen var der derfor også enighed om at etablere et Kommuneudvalg under Beredskabsstyrelsen. Medlemmerne består af Beredskabsstyrelsens direktion, formanden

og næstformanden fra FKB, samt repræsentanter for KL og Kommunaldirektørforeningen. Udvalget skal blandt andet medvirke til at styrke grundlaget for kommunernes og Beredskabsstyrelsens strategiske overvejelser og prioriteringer på beredskabsområdet gennem en åben dialog om beredskabsfaglige emner. Kommissoriet er på plads, og det første møde i det nye kommuneudvalg skal efter planen holdes inden sommerferien. Bedre sammenhæng i redningsberedskabet Gennem en sådan åben og styrket dialog på flere niveauer får vi det bedst mulige fundament for en videreudvikling af redningsberedskabet baseret på sammenhæng og gensidig forståelse. Det kommer forhåbentlig til at betyde et endnu bedre og mere effektivt beredskab til gavn for alle parter. Både i FKB og i Beredskabsstyrelsen ser vi frem til arbejdet i de nye udvalg.

Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk | Tlf.: 5636 0466

6

BRANDVÆSEN


FKB Formentlig verdens nordligste udstilling af brandmateriel havde i år syv brandpunkter. Her spørger spørger indsatsledere og brandchefer interesseret til radiomateriellet fra Mørkedal Telecom.

Kampvalg på Grønland For lidt tid til den ene minister. Den anden minister kom ikke. Kredsmøde over fire dage i FKB kreds 7 Af Erik Weinreich

FKBs nordligste kreds har på et 4-dages kredsmøde fået afklaret en del af de fælles problemer, som de i deres arbejde, både rent fagligt, hvor de brugte en hel dag til at udveksle erfaringer, og i forhold til love og regler. Jens B. Frederiksen, der er minister for boliger, infrastruktur og råstoffer – og dermed også for beredskabet på Grønland – havde sat en time af til at svare på spørgsmål om blandt andet den nye brandlov. Det var dog for kort tid, mente flere. Skatteminister Palle Christiansen havde meldt afbud og havde i stedet sendt sin skattechef, der ikke kunne svare på alle spørgsmål. Blandt andet ville brand- og beredskabscheferne gerne have en klar udmelding om beskatning af deres indsatsledervogne og andre biler biler under 3500 kg.

Kursus og gallamiddag Kredsmødet omfattede også en halv dags suppleringskursus i arktisk førstehjælp, en orientering fra Beredskabscenter Aalborg om nye uddannelser, samt en udstilling fra syv leverandører til det grønlandske beredskab. Og nok så vigtigt – en Gallamiddag med 38 deltagere. Tæt løb og lodtrækning Valgene i FKBs kreds 7 blev

i år lidt mere spændende end sædvanlig og endte endda med en lodtrækning. Den hidtidige formand, beredskabschef Knud Petersen, Nuuk, blev udfordret af beredskabschef Johan Høeg Hansen fra Qaasuitsup, og resultatet blev så snært som 10-9 til Knud Pedersen. Til valget som næstformand var der tre kandidater, beredskabschef Steen Boassen fra Sisimiut, brandchef Jonas

Mikiassen fra Upernavik og brandchef Jørgen Berthelsen fra Maniitsooq. Efter at de to førstnævnte hver havde fået syv stemmer, og Jørgen Berthelsen havde fået fem, blev valget afgjort ved lodtrækning til fordel for Steen Bossen – og dermed genvalg til ham også.

Kredsformandsmøde FKBs bestyrelse holder den 25.-26. maj møde med foreningens kredsformænd og kredsnæstfornænd. Vigtigste punkt på dagsordenen er drøftelse af valg til bestyrelsen på den kommende generalforsamling. Mødet holdes på Danhostel, Vardevej 485 i Vejle.

BRANDVÆSEN

7


dødsbrande

Fokus på Brandalarmer er en vigtig del af sikkerheden for ældre mennesker, hvad enten de bor i eget hjem, i pensionistboliger eller på plejehjem. Ikke alle hjem har dog

dødsbrande

brandalarmer, og selv om der er alarmer, er beboerne ikke 100 % sikret. Efter en række dødsbrande i årets første måneder sætter BRANDVÆSEN

fokus på brandsikkerheden hos især pensionister.

Rygning koster liv Mellem en tredjedel og halvdelen af alle dødsbrande skyldes rygning. Mange af de omkomne har røget i sengen Af Erik Weinreich

Rygning er den altoverskyggende årsag til de 70-80 årlige dødsbrande i Danmark. Årsagen til mellem en tredjedel og halvdelen af dødsbrande formodes at være

rygning, og ganske mange af de omkomne har røget i sengen. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser også, at rigtig mange af de omkomne er ældre over

rigtig mange af de omkomne er ældre over 67 år, boende såvel i egen bolig som på plejehjem

AACOMPANY COMPANYIN INTHE THEVHF VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

8

BRANDVÆSEN

67 år, boende såvel i egen bolig som på plejehjem. Netop ældre mennesker kan have svært ved selv at slukke ilden eller at tilkalde hjælp, hvis det går galt – hvis de i det hele taget når at opdage branden, inden de mister bevidstheden på grund af manglende ilt.


Dødsbrande 2010 Af Erik Weinreich

23. januar 72-årig kvinde indebrændt i sin lejlighed på Valbyholm i København. Brandårsagen muligvis rygning i sengen. 3. februar 78-årig kvinde indebrændt i sit hus i Ullerslev på Fyn.

Branden skyldes sandsynligvis en fejl i et elektrisk apparat. 20. februar 60-årig mand indebrændt i sin lejlighed i Grindsted. Brandårsagen formentlig en kortslutning i et fjernsyn. 6. marts 72-årig kvinde indebrændt i sit hus i Harpelunde ved Nakskov. Brandårsag ukendt. 19. marts 90-årig kvinde indebrændt i sin lejlighed på ældrecenter

i Silkeborg. Seks andre beboere evakueret. Brandårsag muligvis kortslutning i et varmetæppe. 12. april 79-årig kvinde død, formentlig af røgforgiftning, da hendes hjem i Tybjerg Lille ved Næstved brændte. Brandårsag ukendt. 25. april 70-årig mand indebrændt i sin lejlighed i Korsør. Brandårsag muligvis rygning i sengen.

dødsbrande

Ældre mennesker er på mange måder en udsat gruppe. Det gælder også ved dødsbrande. Følgende udpluk af dette års omkomne ved brand taler sit tydelige sprog.

27. april 73-årig kvinde indebrændt på plejehjem i Allerød. 17 andre beboere evakueret. Brandårsag muligvis rygning. 28. april 75-årig kvinde indebrændt i ældrebolig på plejecenter i Kolding. 15 andre beboere evakueret. Brandårsag rygning i sengen. 2. maj 63-årig kvinde indebrændt i sit hus på Ennedsbovej i Grenaa. Brandårsag ukendt.

Ingen røgmelder i lejlighed, hvor 75-årig indebrændte Beredskabet har ingen mulighed for at kræve røgmeldere i ældre plejeboliger. Ved en dødsbrand i Kolding havde lejligheden alene en termomelder Af Erik Weinreich

Der var ingen røgdetektor i den lejlighed i et plejecenter i Kolding, hvor en 75-årig kvinde indebrændte natten til den 28. april, kun en termomelder. Det var også godt nok i forhold til de regler, der gjaldt, da plejecentret blev opført i 1976, og brandvæsnet har ingen beføjelser til at kræve yderligere sikring. Det var bare ikke godt nok i forhold til virkeligheden. Kvinden har formentlig røget i sengen, hvor en glød fra cigaretten har sat ild til sengetøjet. Efterfølgende har termomelderen så reageret, da temperaturen under loftet har nået 60-70 grader, men

på det tidspunkt vil personen normalt være død eller i hvert fald kraftig røgforgiftet, mener beredskabsinspektør Morten Hedegaard fra Kolding. Plejecentret ejes af boligselskabet Lejerbo, og Kolding Kommune kan så henvise hertil, og Morten Hedegaard kunne godt ønske sig, at kommunen kunne kræve, at ABA-anlægget blev suppleret med moderne røgfølere. De vil ikke nødvendigvis medføre mange blinde alarmer. Det gælder blot om at stille specifikke krav, så der også måles på kulilte. Alarmen vil så kun gå i gang ved

en ufuldstændig forbrænding i lokalet. Hellere en ekstra tur Brandvæsnet i Kolding kørte sidste år omkring 200 ture til ABA-alarmer. Mange gange er årsagen, at folk er faldet i søvn fra fx en tændt pande på komfuret, og selv om der er forskel på, hvad følerne reagerer på, kalder Morten Hedegaard det ikke for en blind alarm. Det kunne jo være gået rigtig galt, hvis ikke brandvæsnet havde banket på eller i visse tilfælde slået døren ind. En ødelagt dør er trods alt en lille skade i forhold

til brandhærget lejlighed og indebrændte personer, siger han.

10 års sikring Beredskabet i Kolding har med hjælp fra Brandbevægelsen opsat almindelige røgalarmer i et stort antal plejeboliger i tilknytning til plejehjem. Alarmerne er betalt af TrygFonden og har et batteri, der kan holde i ti år.

BRANDVÆSEN

9


dødsbrande Den kraftige røg på gangene betød, at evakueringen måtte ske udefra samtidig med slukningen. Foto: Benny Kühnell, Digitalpressen.dk

Voldsom og atypisk brand i plejehjem Alarmen kom sent. En beboer indebrændt og 17 evakueret Af Erik Weinreich

En brand på et plejehjem i Allerød den 27. april endte som en katastrofe, selv om der var alarmer i alle lejligheder, og selv om der var døgnvagt på plejehjemmet. Ikke alene blev hele bygningen voldsomt beskadiget, en af beboerne omkom også ved branden.

10

BRANDVÆSEN

Umiddelbart havde plejehjemmet en rimelig sikring med røgmelder i stue og termomelder i gang og badeværelse i samtlige lejligheder. Samtidig er der døgnvagt på plejehjemmet. I dette tilfælde blev ABAalarmen aktiveret af røgmelderen hos en 73-årig beboer på første sal. Personalet løb

op, men vurderede at der var for varmt i lejligheden, og turde derfor ikke trænge ind i den, fortæller viceberedskabschef Ulrik Bjelbæk. Den 73-årige blev efterfølgende fundet død i badeværelset, formentlig kvalt af røg og mangel på ilt, men ikke forbrændt.

Reduceret Allerød Brandvæsen kører normalt med reduceret udrykning til ABA-alarmer, således også til branden på plejehjemmet. Reduceret udrykning vil her sige indsatsleder samt en tanksprøjte med holdleder og 3 mand. Ved indsatslederens ankomst blev der straks rekvireret tankvogn og lifttender, og kort efter blev de bedt om naboassistance.


Alarmer Ud over ABA-alarmer er alle plejehjem i Allerød Kommune døgnbemandet. Desuden har den frivillige del af beredskabet tilbudt at sætte røgalarmer op hos kommunens ældre.

Brandårsag Årsagen til storbranden på plejecentret Solvænget i Allerød kan være rygning, idet den omkomne beboer, hos hvem branden opstor, var kendt som storryger. af en iltflaske eller andet, der har kunnet give ilden næring. Der er heller ingen forklaring på, at alarmen er kommet så sent i brandforløbet, fortæller Ulrik Bjelbæk. 17 evakueret Alle de andre 17 beboere i den pågældende plejehjemsbygning blev efterfølgende evakueret ved en større indsats fra både brandfolk, politi, personale og tililende naboer. Flere beboere måtte reddes ud gennem vinduer og ned med stiger og lift, fordi en kraftig røgudvikling forhindrede evakuering via den indvendige trappe.

Blandt beboerne er også demente og kørestolsbrugere. Alle er senere blevet

sygehuset til observation for røgforgiftning. Samtidig bredte ilden sig meget hurtigt i hele bygningens tagrum, der ikke var opdelt i sektioner. Ilden løb ganske enkelt under tagpappet. Det krævede derfor en større indsats med efterhånden et halvt hundrede brandfolk

dødsbrande

Ilden blussede op Brandstationen ligger rimelig tæt ved plejehjemmet, og røgdykkerne var fremme blot otte minutter efter alarmen. Også de havde vanskeligt ved at komme ind i lejligheden, og tre gange under indsatsen blussede ilden pludselig voldsomt op af en endnu uforklarlig grund. Alt i alt et atypisk brandforløb, der både var meget kraftigt og hurtigt, og man har ikke bagefter fundet rester

Alt i alt et atypisk brandforløb, der både var meget kraftigt og hurtigt, og man har ikke bagefter fundet rester af en iltflaske eller andet, der har kunnet give ilden næring. Der er heller ingen forklaring på, at alarmen er kommet så sent i brandforløbet genhuset efter at være blevet undersøgt af læger. Flere måtte også en tur omkring

og 10 slukningskøretøjer fra Allerød, Farum og Hillerød brandstationer.

The Marriott Hotel Gosforth Park, Newcastle upon Tyne, England

Northumberland Fire and Rescue Service (UK) have the pleasure of hosting this event in partnership with Frederikssund-Halsnæs Fire and Rescue Service (Denmark), Corpo Nazionale dei Vigili del Fuoco – Nucleo Investigativo Antincendi (Italy) and the Emergency Services College (Finland). The conference will provide a European platform for sharing best practice, knowledge and experience on how

to identify, assess and manage fire risk. Professionals working to prevent and reduce fire risk are invited to attend this important event. For more information please go to the conference website www.fireriskineurope.com, email Sarah Byrne on the following address ANSFR2010@mosaicevents.co.uk or call on +44 (0)845 6434 812

BRANDVÆSEN

11


dødsbrande

Tusindvis af ældre vil i princippet kunne indebrænde Princippet om længst mulig i eget hjem øger risikoen for dødsbrande. Masser af ældre har hverken brandalarm eller mulighed for selv redde sig ud i tilfælde af brand, og redningen udefra er ofte langt væk Af Erik Weinreich

Mens der er visse krav til brandalarmer på plejehjem, er der ingen regler for alarmer i fritliggende ældreboliger i tilknytning til plejecentre eller for andre boliger til ældre. Heller ikke, selv om der er tale om demente eller sengeliggende personer, der

ikke selv er i stand til at redde sig ud i tilfælde af brand. Nogle kommuner har kørt kampagner med opsætning af røgalarmer hos ældre, men der er stadig langt til den ultimative beskyttelse, lyder der fra Anders Frost-Jensen, der er service-direktør hos DBI,

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB

ALARM 112

AUTOTEC BEREDSKAB

INDSATSLEDER

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

12

- EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS.

BRANDVÆSEN

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Han bedste anbefaling for eksisterende plejeboliger lyder på en kombination af: • En moderne røgdetektor med alarm • Uddannet personale, der hurtigt kan gribe ind og hjælpe • En øvet beredskabsplan, der hjælper personale og ledelse • Et sprinkleranlæg, der udløses ved brand Netop kombinationen er vigtig, understreger Anders Frost-Jensen. To slags detektorer Brandalarmer benytter to slags detektorer, der registrerer henholdsvis varme og røg. De senere år er røgdetektoren blevet udviklet til et fintfølende instrument, der kun registrerer røgpartikler fra en ”rigtig” brand og ikke reagerer på tobaksrøg, os fra madlavning eller damp. Det giver færre ”blinde” alarmer end tidligere og dermed en større troværdighed. Alarm Det gode princip om, at ældre trives bedst i eget hjem, betyder, at rigtig mange bliver i deres huse og lejligheder, selv om de

er gangbesværede eller sengeliggende, og kun for de lejligheder, der er bygget siden 2004, er der krav om en røgdetektor med en alarm, der kobles på lysnettet og samtidig har batteri-backup. Alarmen vil i givet fald udsende en hyletone, men den skal ikke være koblet på et fælles net med forbindelse til en vagtcentral. I fritliggende boliger og i ældre lejligheder er der ingen krav til alarmer. ABA ABA står for automatisk brandalarmanlæg og er betegnelsen for brandalarmer, der er forbundet til en vagtcentral. Alarmerne sendes automatisk videre til det lokale brandvæsen. Nattevagt Tidligere var alle plejehjem døgnbemandet. Personalet kunne så hurtigt reagere på en alarm og ofte redde en beboer ud og måske endda begynde en brandslukning, inden brandvæsnet ankom. I dag har mange mindre plejehjem kun dagvagt, mens det om natten er hjemmeplejen, der tager sig af nødkald. Det er muligt at forbinde en ABA røgalarm med de almindelige nødkald, så hjemmeplejen bliver alarmeret samtidig med brandvæsnet, men der er ingen garanti for, at nærmeste hjemmeplejer er lige i nærheden. Sprinkler Sprinkleranlæg ses sjældent i almindelige boliger. Der er kun et krav i større plejehjem på over 2.000 kvm i et plan eller over 1.000 kvm i to plan. Sprinkleren udløses, når en varmeføler registrerer en temperatur på 60-70 grader. Sprinkleren vil i de fleste tilfælde kunne slukke ilden og ellers i hvert fald dæmpe ilden længe nok til, at hjælpen kan nå frem.


detektorer, og som en ekstra sikkerhed er der ved siden af et rødt, manuelt brandtryk med direkte forbindelse til det lokale brandvæsen.

dødsbrande

ABA-anlæg for ca. 80 kr. pr. m2 til plejehjem

og de nye systemer kan tilmed give et forvarsel allerede ved registrering af de første røgpartikler. Plejepersonalet har derved mulighed for at reagere og kontakte en beboer, før hovedalarmen går til brandPrisen afhænger af antal rum og antal kvadratmeter. Flere væsnet, fortæller Arne muligheder for supplerende alarmeringer Christensen. Røgdetektorer kan også Af Erik Weinreich tilsluttes beboerens nødkald. Når alarmen lyder på den Salgsingeniør Arne Prisen på automatiske Alle ABA skal være kommunale Christensen fra Kidde brandalarmeringsanlæg, godkendt af Dansk vagtcentral, har Danmark A/S, som forhandABA-anlæg, varierer en del alt ler Autronicas systemer i efter bygningernes størrelse Brand- og Sikringsteknisk hjemmeplejen mulighed for Danmark, anslår, at der kan og antal rum. Store rum kan Institut, DBI. I dag er ca. direkte tovejs installeres ABA-anlæg på plesikres med forholdsvis få røg15 systemer godkendt samtale med jehjem og andre institutioner detektorer, mens plejehjem beboeren om for max. 80 kr. pr. m2. Et sånormalt består af mange situationen. mindre rum, som hvert skal dant anlæg vil i dag normalt Denne løsning benyttes i flere udelukkende byggede på have installeret en detektor. alarmere brandvæsnet, men kommuner og koster ca. termodetektorer i nogle Det giver en højere pris der er flere muligheder for 1.000 kr. pr. detektor plus. lokaler, skal alle alarmsystei forhold til arealet. supplerende alarmeringer til installation og programmer i dag installeres med f.eks. vagtpersonalet på plejemering. røgdetektor i samtlige rum, centre, der på deres interne, bærbare telefon får besked om, hvor det brænder. Personalet kan så straks begynde en indsats det pågældende sted, allerede inden brandvæsenet ankommer. Ikke alle danske plejehjem har alarmoverførsel til personalets telefoner. Måske blev plejehjemmet taget i brug, inden det blev et myndighedskrav på det tidspunkt, måske kan ABA-centralen kan ikke overføre tekst, eller måske kan personalets telefon Brandcentralen på væggen holder styr på alle plejehjemmets ikke modtage tekst. Røgmelder med forvarsel Mens de første brandalarmer

www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819

BRANDVÆSEN

13


fkb Årsmøde 2010

Velkommen til det første årsmøde i Storkøbenhavn i over et halvt århundrede – med Brøndbyhallen som base.

Årsmøde 2010 i Brøndby Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Brøndby. Det

sker i dagene 25., 26. og 27. august med Brøndby Hallen og Idrættens Hus som

Indkaldelse til generalforsamling I henhold til § 4 i vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 27. august 2010 kl. 10.00 i Kongressalen, Idrættens Hus i Brøndby Generalforsamlingen er for foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og ikke-erhvervsaktive æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. Dagsorden følger i næste nummer af ”Brandvæsen”. Jesper Djurhuus, formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

14

BRANDVÆSEN

Det vil igen i år udelukcentrum for møder og udstilkende være muligt at tilmelde ling. sig årsmødet online via ForBrandpunkterne er i år eningens hjemmeside www. placeret i Brøndby Hallen med fkbnet.dk. Her er der under direkte tilknytning til årsmødets fanebladet Møder/Årsmøde mødelokaler i Idrættens Hus. oprettet et link til den direkte De store brandpunkter til køreonline registrering. tøjer er placeret på forpladsen Såfremt det ikke er muligt uden for Brøndby Hallen. at tilmelde sig online, kan der Der har endnu engang rettes henvendelse til FKB-seværet meget stor interesse kretariatet på tlf. 57 82 02 03. fra udstillernes side, men den Det er første gang i rigtig 3. maj var der endnu stande mange år, vi holder et årsmøde tilbage. i Storkøbenhavn. Helt præcist Prisen for at deltage i årsvar sidste årsmøde i Storkøbenmødet 2010 er uændret i forhavn helt tilbage i 1957, hvor hold til 2009. der samtidigt blev holdt en Som noget nyt bliver det 75 års jubilæums udstilling. i år FKBs sekretariat ved Larsen & Partnere, der skal kun online tilmelding via forestå www.fkbnet.dk. Her er administrationen der under fanebladet i forbindelse Møder/Årsmøde oprettet med såvel et link til den direkte tilmelding til møderne online registrering og hotelreservaMed en forventning om et tioner, hvor der på forhånd godt og berigende årsmøde er reserveret det forventede i Brøndby ønsker vi alle antal hotelværelser. Hotelvelkommen til nogle udbytlerne ligger i rimelig nærhed terige dage. af Brøndby Hallen.


Onsdag den 25. august Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes ved Brøndby Hallen af foreningens formand, beredskabschef Jesper Djurhuus, RudersdalHørsholm Derefter byder borgmester Ib Terp gæster og deltagere velkommen til Brøndby. Kl. 13.30 Brandpunkter besøges Kl. 14.00 Det danske deltidsberedskab i en brydningstid Det danske brandvæsen er under pres. Danmark benytter i høj grad deltidsansat brandmandskab til de kommunale brandslukningsopgaver. Anvendelsen af deltidsbrandmænd betyder, at brandslukningen i Danmark hører blandt de billigste i verden. Men i de senere år har brandvæsenerne oplevet stigende vanskeligheder med at skaffe ny arbejdskraft. De kommunale beredskabschefer og Falck har derfor iværksat et fælles projekt med hjælp fra studerende, der skal belyse, hvordan rekruttering af deltidsansatte brandfolk kan ske fremover, samt hvilke problemstillinger, det indebærer. Mikkel Bøhm har som led i sit speciale på Roskilde Universitet gennemarbejdet en række problemstillinger i forhold til fremtiden for det danske deltidsberedskab. Mikkel vil på årsmødet komme med en konklusion på studierne.

Beredskaberne i Storkøbenhavn arbejder frem mod et beredskab, der bygger på fælles forudsætninger, og som udnytter ressourcerne i hele området koordineret og i fællesskab. Samarbejdet foregår med Alarmcentralen for Storkøbenhavn som omdrejningspunkt. Det er Alarmcentralen, der disponerer alle beredskabernes ressourcer og har overblikket. Fremover vil dette foregå med SINE som kommunikationsplatform. Beredskabsforum Storkøbenhavn er beredskabernes samarbejdsorgan. Det er her, ideer opstår og sættes i værk. Seneste projekt er fælles grundlag for revision af den risikobaserede dimensionering. Repræsentanter for Beredskabsforum Storkøbenhavn vil orientere om ”den storkøbenhavnske model – en måde at samarbejde på”. Kl. 15.00 Brandpunkter besøges Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmødesekretariatet lukker

Kl. 19.00 Kammeratskabsaften Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til Tøjhusmuseet, der ligger på Slotsholmen i Christian den Fjerdes gamle Tøjhus fra 1604. Tøjhusmuseet blev oprettet i 1928 som en selvstændig institution under Krigsministeriet, men har rødder helt tilbage til Den Historiske Våbensamling, der blev etableret i 1838. Kernen i det nye Tøjhusmuseum var genstandssamlingerne og personalet fra Den Historiske Våbensamling. Det blev derfor den våbenhistoriske samling, der indtog den centrale rolle i museets virke og dets udstillinger i museets første mange år. I 1960 blev museet lagt under Kulturministeriet. Fra 1990 har museet arbejdet på at ændre sin profil fra overvejende at være et våbenhistorisk museum til primært at være et kulturhistorisk specialmuseum for dansk forsvarshistorie. Kammeratskabsaftenen afvikles i ”Kanon-Hallen” hvor vi får mulighed for at slukke tørsten og stille sulten.

fkb Årsmøde 2010

Foreløbigt program for FKBs årsmøde 2010

Kl. 14.30 Risikobaseret dimensionering – den storkøbenhavnske model

Det kan ikke andet end at blive en kanon kammeratskabsaften i Tøjhusmuseets Kanonhal.

BRANDVÆSEN

15


fkb Årsmøde 2010

Under spisningen vil der være stemningsfuld musik, ligesom der på sædvanlig vis vil være mulighed for at deltage i lodtrækningen om et weekendophold i næste års værtsby – Odense. Der er således endnu engang lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet, så vi kan blive ”rystet godt sammen”, og den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes næste dag.

Torsdag den 26. august Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Kl. 10.20 Nyt fra beredskabsstyrelsen Det er en fast tradition, at Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt på FKBs årsmøde kommer med et indlæg om nyt fra styrelsen, herunder ikke mindst en status over implementeringen af det indeværende beredskabsforlig. Kl. 10.55 Brandpunkter besøges Kl. 11.55 Forsvarsministerens syn på aktuelle emner i beredskabet Det er en stor glæde endnu engang at kunne byde beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde. Vores nye forsvarsminister Gitte Lillelund Bech får her lejlighed til at komme med et indlæg om sit syn på det kommende beredskabsforlig Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Brandpunkter besøges Kl. 13.45 Formanden for FKB har ordet Som en nyskabelse på vores årsmøde er det en glæde at kunne give plads til, at formanden for FKB kommer med et indlæg om aktuelle emner – set fra FKBs side. Kl. 14.10 Brandpunkter besøges

16

BRANDVÆSEN

Vi fortsætter traditionen med på årsmødet at høre forsvarsministeren give sit syn på beredskabet – og i år ikke mindst det kommende beredskabsforlig. Samtidig bliver der lejlighed til at møde vores nye minister, Gitte Lillelund bech.

Kl. 15.00 Akutlægehelikopter Den 1. maj er Danmarks første lægehelikopter sat i operativ drift. Lægehelikopteren skal flyve på hele Sjælland, Lolland, Falster, Møn og omkringliggende øer. Helikopteren har base i Ringsted, hvor den inden for godt 20 min. vil kunne nå frem til patienter i hele området. Helikopteren flyver kun i døgnets lyse timer. Lægehelikopteren er en forsøgsordning, som løber i halvandet år og vil være et supplement til den øvrige præhospitale indsats. Vi vil på årsmødet få en orientering om akutlægehelikopteren, og vi håber, at der efter indlægget vil der være mulighed for at besigtige helikopteren udenfor Brøndby Hallen. En forevisning af lægehelikopteren vil dog være afhængig af, om den er ude på en akut mission. Kl. 15.50 Brandpunkter besøges Kl. 16.30 Brandpunkter lukker

Kl. 18.30 Festaften i Michael Laudrup Lounge, Brøndby Stadion Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag, underholdning og dans, til der serveres natmad kl. 01.00. Der bliver udarbejdet bordplan, der ophænges ved årsmødesekretariatet og ved indgangen til festsalen.

Fredag den 27. august Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges Kl. 10.00 Kongressal – Idrættens Hus Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer Kl. 12.00 Frokost Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entré.


Traditionen tro har vi i samarbejde med vores kollegaer i det storkøbenhavnske område arrangeret nogle spændende og oplevelsesrige ture og arrangementer, således at ledsagere og gæster får et godt og nuanceret indtryk af landets hovedstad og den nærmeste omegn, mens der om torsdagen afvikles årsmøde og om fredagen generalforsamling

fkb Årsmøde 2010

Program for ledsagere

Torsdag den 26. august Kl. 10.00 Afgang fra Brøndby Hallen

Kl. ca. 14.00 Hjemtur

egen hånd og så selv tage ud til Brøndby Hallen.

Vi kører med bus mod København, hvor vi skal besøge Det Kongelige Bibliotek og Folketinget.

Bussen kører tilbage til Brøndby Hallen, hvor den officielle del af turen slutter. De, der ønsker en slentretur i Køben-

Fredag den 27. august Kl. 10.00 Start på tur til Nordisk Film

gliget, der i da Snapsting m r brugt so dagen blive ets r Folketing kantine fo 918 og er, er fra 1 medlemm stukrettet med smukt ind pper. r og karna lofter, søjle

Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til et spændende besøg i bl.a. verdens ældste filmstudie hos Nordisk Film i Valby. Under besøget er der arrangeret en tur rundt i de historiske bygninger med besøg i isbjørnens grotte, tv-studierne og meget mere, ligesom der vil være mulighed for at se en større udstilling med bl.a. kostumer fra Matador.

Alle kender Christiansborg udefra. Nu bliver der lejlighed til at kom inden for de tykke mure – og at spise i Snapstinget.

Det Kongelige Bibliotek ligger ved Københavns Havnefront, hvor vi ved ankomsten bliver vi mødt af guider, der vil tage os med på en spændende rundvisning. Vi skal både gennem arkitekt Hans J. Holms flotte, oprindelige biblioteksbygning fra 1906, den spændende tilbygning Den Sorte Diamant fra 1999, samt det gamle bogmagasin Danske Sal. Efter rundvisningen i Det Kongelige Bibliotek går vi den korte strækning til Christiansborg, hvor vi får en lille rundvisning i Folketinget, inden frokosten skal nydes i det navnkundige Snapstinget.

havn, vil efter frokosten i Snapstinget have mulighed for at fortsætte på

Kl. 11.50 Forventet hjemkomst til Brøndby Hallen Kl. 12.00 Frokost i Brøndby Hallen

De sorte, blanke – og skæve – facader har givet Det Kongelige Bibliotek kælenavnet ”Den sorte Diamant”. Foto: Karsten Bundgaard

BRANDVÆSEN

17


fkb Årsmøde 2010

Overnatningsmuligheder Som tidligere år har vi aftalt booking af værelser til de mange deltagere i FKBs årsmøde, og i år er der valg mellem fire gode hoteller meget tæt på Brøndby Hallen

Hotel Scandic Hvidovre Mange hoteller har i dag motionsrum, således også Hotel Scandic Hvidovre, og her kan gæsterne tilmed også slappe af i den flotte, indendørs swimmingpool. Fitnessafdelingen, der er gratis for hotellets gæster, har endvidere sauna, romaskine, motionscykel og solarium, så der er alle muligheder for at holde sin kondi vedlige. Hotellets 207 lyse værelser har trådløst internet og tv.

Kettevej 4, 2650 Hvidovre www.scandichotels.dk/hvidovre

Idrættens Hus Idrættens hus er nærmeste nabo til Brøndby Hallen og dermed det tætteste, man kan bo på årsmødet. Som navnet antyder, har huset særlige faciliteter netop til sportsfolk, så de, der har lyst til at starte dagen med at få sved på panden i styrketræningsrummet og bagefter gå i dampbad, bør overveje denne mulighed. Der er desuden kun 100 meter fra Idrættens Hus til Vestskoven, hvor masser af stisystemer indbyder til gå-, løbe og cykelture. Alle værelser er indrettet i lyse farver og gratis, trådløst internet og fladskærms-tv med radio. Dobbeltværelser er indrettet med to separate senge. Alle dobbeltværelser har udgang til en svalegang med udsigt til Vestskoven, mens enkeltværelserne, der ligger i stueetagen, har udgang til hyggelig gårdhave. To værelser er specielt indrettet som handicapværelser for kørestolsbrugere, mens yderligere ti værelser er handicapvenlige. Parkering er intet problem. Der er 1.000 P-pladser at vælge mellem.

Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby www.idraettenshus.dk

18

BRANDVÆSEN


Glostrup Park Hotel

Hovedvejen 41, 2600 Glostrup www.parkhotel.dk

fkb Årsmøde 2010

Glostrup Park Hotel er et moderne, 4-stjernet hotel med 151 lyse og rummelige værelser. Alle gæster har fri internet-adgang, lige som der er fri adgang til hotellets Wellness Center. Her kan man benytte et rigt udvalg af lækkert fitness-udstyr og efterfølgende slappe af i sauna, under massagebrusere eller i solarieum.

Hotel Scandic Glostrup Store vinduer og dejligt lysindfald præger hotellets 120 værelser, der alle har trådløst internet og tv. Med i prisen har gæsterne adgang til fitnesscentret i underetagen, hvor de efter træning kan slappe af i sauna eller solarium og slutte af med et brusebad. Motionister kan desuden tage en frisk løbetur parken Vestvolden ikke langt fra hotellet.

Roskildevej 550, 2605 Brøndby www.scandichotels.dk/ glostrup

Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2010 Hotel Enkeltværelse pr. nat Dobbeltværelse pr. nat incl. morgenmad incl. morgenmad Glostrup Park Hotel kr. 1.295,- kr. 1.395,Scandic Hvidovre kr. 950,- kr. 1.150,Scandic Glostrup kr. 950,- kr. 1.150,Idrættens Hus kr. 790,- kr. 1.165,-

Priser for deltagelse i Årsmøde 2010 Arrangement Deltagergebyr incl. registreringsgebyr (ikke ledsager) Kammeratskabsaften - onsdag Frokost – torsdag Frokost – fredag Festmiddag – torsdag Ledsagertur – torsdag Ledsagertur – fredag

Pris pr. person Kr. 900,Kr. 250,Kr. 190,Kr. 190,Kr. 500,Kr. 125,Kr. 125,-

Tilmelding Tilmelding til årsmødet foregår via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk, og sidste frist for tilmelding er den 22. juni.

BRANDVÆSEN

19


lægehelikopter Overlæge Søren Loumann Nielsen har stor erfaring med behandling af traumepatienter og er en af i alt ti læger, der indgår i helikopterberedskabet. Her ved demonstrationen i Ringsted har han ansvaret for en hurtig og korrekt stabilisering af ”patienten”, inden båren bæres hen til helikopteren og spændes fast.

Demonstration af luftens ambulance

Ti helikopterlæger Søren Loumann Nielsen, anæstesioverlæge på Rigshospitalet og i øvrigt ansvarlig for akutlægeberedskabet i Region Hovedstaden, er en af ti læger, der Ud over at transporskiftes til ten er hurtig, er den at have helikopterogså behagelig: Ingen vejsving, ingen vejbump, vagten i Ringsted. ingen hylende sirener Han får en kort briefing fra redningsfolkene og vurderer Ringsted Brandvæsen er manden, der ”er slynget ud allerede ankommet og er af bilen” som mest medtaget. i fuld gang med den indleDet er ham, der har mest dende akuthjælp. Til ære for

Endnu før lægehelikopteren er landet 30 meter fra skadestedet, er paramedicineren klar til at springe ud Af Erik Weinreich

Med 240 km i timen kommer lægehelikopteren ind mod skadestedet og tager en hurtig rundering, så piloten kan få et overblik over landingsmuligheder. Et øjeblik efter lander helikopteren op mod vinden. Var det i en by, behøvede piloten blot 25 x 25 meter at lande på, svarende til en stor græsplæne i en villahave. Nu er det imidlertid en demonstration på flyvepladsen

20

BRANDVÆSEN

i Ringsted ved indvielsen af den sjællandske lægehelikopter. Her er masser af plads, og helikopteren lander 30 meter fra ”ulykken”, hvor to unge mænd er rullet rundt med en bil. Den ene er fastklemt, den anden slynget ud. Endnu før helikopterens meder har rørt jorden, har paramedicineren åbnet sidedøren, parat til at springe ud.

tilskuerne dirigerer viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted Brandvæsen helikopteren ned, og knap er den landet, før paramediciner og læge er ude.


brug for hurtigt at blive behandlet på et sygehus.

lægehelikopter

Blid transport Præcis som var han ankommet til skadestedet i en lægeambulance, indleder Søren Loumann den akutte behandling i samarbejde med de lokale redningsfolk – i første omgang fra Ringsted Brandvæsen, og lidt senere også fra den tilkaldte ambulance. Alt i alt koncentreret samarbejde i en helt normal indsats, bortset fra at lægen ankommer med helikopter og kort efter flyver bort med patienten, der præcis som var det en ambulance, er spændt fast på spineboard og båre. Ud over at transporten er hurtig, er den også behagelig: Ingen vejsving, ingen vejbump, ingen hylende sirener – men en langt mere blid transport, end nogen ambulance kan give.

Helikopterpilot Christoph Maier behøver ikke som her en hel flyveplads til at lande. Han kan lande helikopteren med en præcision på blot 10 cm, men han har da også 27 års erfaring i helikopterflyvning i hele verden og er som flyvechef for Falck DRF i Nordtyskland udlånt til at stå for oplæringen af de danske piloter på lægehelikopteren.

BRANDVÆSEN

21


lægehelikopter

Danmark er ikke for lille til en lægehelikopter Helikopteren forventes at flyve 6-7 gange om dagen. I Tyskland flyves til langt flere typer hændelser end i Danmark Af Erik Weinreich

Lægehelikopteren på Sjælland forventes at skulle flyve 6-7 ture om dagen, og tallet er ikke tilfældigt. Det bygger på en gennemgang af konkrete hændelser gennem flere måneder i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Her har man nøje vurderet, hvilke akutture, man ville have sendt helikopteren ud til, hvis man havde haft den. Det drejer sig bl.a. særlig alvorlige tilfælde af: • færdselsulykker • arbejdsulykker • forbrændinger • hjertetilfælde • for tidligt fødte børn

Fra flere sider har det været nævnt, at afstandene i Danmark er så små, at en helikopter næppe vil gøre en forskel, men det er Falcks luftambulancechef Leif Wiuff absolut ikke enig i: – Ved et hjertetilfælde på fx Nordals vil det tage halvandet time at fragte patienten til Universitetshospitalet i Odense med ambulance, mens en helikopter kan klare turen på 15 minutter. – Desuden kommer anæstesilægen med helt frem og starter behandlingen på stedet, og hvis der er behov for det, kan han eventuelt blive

og lade en anden læge følge patienten til hospitalet. – Lægen er nu blevet en vigtig operativ ressource. – Men når det er sagt, så er det også rigtigt, at helikopteren ikke har noget at gøre i det indre København. Til gengæld har den mulighed for at lande tæt ved et skadested, når motorvejene er proppet, og akutambulancen både har svært ved at komme frem og senere svært ved at køre væk med tilskadekomne. Man skal vænne sig til at bestille en helikopter Leif Wiuff regner med, at der

vil gå nogen tid, før operatørerne på de to regioners vagtcentraler vænner sig til, at de kan rekvirere en helikopter, og at de først og fremmest vil bruge den ved meget alvorlige hændelser. Det viser erfaringer fra Sønderjylland. Her har Region Syd i nogle år kunnet gøre brug af den nordtyske luftambulance med hjemsted i Nibøl, og 10-12 % af turene flyves til hændelser i Danmark. Vel at mærke langt alvorligere hændelser end mange af de tyske, for tyskerne er mere vant til at tilkalde helikopteren – også til mindre alvorlige hændelser.

Godt styr på visitation til lægehelikopteren Flyvninger til alle slags hændelser allerede den første uge. Landingspladser udpeget ved alle sygehuse på Sjælland Af Erik Weinreich

De sundhedsfaglige vagtcentraler på sygehusene i Slagelse og Herlev har godt styr på at visitere lægehelikopteren til de rigtige opgaver, lyder det fra vagtcentralchef Tommy Jonassen i Slagelse efter den første uges akutflyvninger. Her har helikopteren fløjet til alle de typer hændelser, der er på listen:

22

BRANDVÆSEN

• Transport mellem hospitaler • Akutte ture, hvor den har været først fremme eller er ankommet samtidig med ambulancer • Akutte ture, hvor ambulancemandskab er kommet først og har indledt førstehjælpen • Transport af patienter fra

steder uden for Sjælland og til Rigshospitalet • Transport af patienter til lokale sygehuse på Sjælland Blandt de første opgaver for lægehelikopteren kan nævnes et tilkald til et lille barn, der var blevet voldsomt forbrændt, og til en mand, der

var blevet syg ombord på sin båd, hvor nærmeste havn var Omø. Her ventede helikopteren, da båden kom i havn. Et tredje eksempel er en motorcyklist, der var forulykket og havde brækket ryggen fire steder. I alle tre tilfælde har det været af stor betydning


meget hurtigt at få patienterne under lægebehandling.

helikopteren. Møns Klint har om sommeren rigtig mange turister og også mange

En af fordelene ved helikopteren er, at den kan lande næsten overalt, men alligevel er der ved regionens sygehuse udpeget lokale landingssteder. Ved nogle sygehuse kan der landes i umiddelbar nærhed, således at patienterne kan komme direkte ind og i behandling ambulancernes båre. Det er således ikke muligt blot at bytte båre mellem ambulance og lægehelikopter. Møns Klint Også andre steder som ved Møns Klint er der på forhånd udpeget landingsplads til

skader, og herfra og ud til motorvejen er der en rigtig dårlig ambulancevej. Bare fra klinten og til Stege tager det over 20 minutter i bil, siger Tommy Jonassen. Derfor har han været med til at udpege et landingssted helt ude på selve klinten.

Ved et uheld på klinten vil patienten blive spændt på en marinebåre og fragtet op ad trapperne til helikopteren – eller i visse tilfælde ned til stranden. Under de rette vejrforhold vil lægehelikopteren formentlig kunne lande på standen neden for klinten, men der er risiko for turbolens ved en sådan landing, fortæller Tommy Jonassen. Som en tredje løsning vil man på en flåde kunne sejle patienten ud til et skib fra Farvandsvæsnet, som redningsberedskabet har en aftale om at kunne tilkalde, men det kan kun blive aktuelt i de tilfælde, hvor patenten allerede er nede på stranden.

lægehelikopter

Lokale landingspladser En af fordelene ved helikopteren er, at den kan lande næsten overalt, men alligevel er der ved regionens sygehuse udpeget lokale landingssteder. Ved nogle sygehuse kan der landes i umiddelbar nærhed, således at patienterne kan komme direkte ind og i behandling, mens det andre steder – som eksempelvis ved sygehusene i Holbæk og Kalundborg – ikke er muligt at lande så tæt på. Her er det nødvendigt at omlade patienten til en ambulance, der kører det sidste stykke, fortæller Tommy Jonassen. ”Omladning” vil også sige flytning til en anden båre, fordi helikopterens båre lige

som alt andet udstyr i helikopteren er specielt godkendt og af en anden type end

Flyver om dagen Lægehelikopteren skal efter kontrakten flyve i dagtimerne, eller som det hedder, når der kan foretages visuel flyvning.

BRANDVÆSEN

23


lægehelikopter Lægehelikopteren er udstyret præcis som en akutambulance med medicin samt alt nødvendigt behandlings- og monitoreringsudstyr. Den er blot pakket lidt mere kompakt af hensyn til den begrænsede plads i helikopteren.

Lægehelikopter er

endnu kun forsøg Store politiske forventninger. Sjællandske forsøgskaniner. Videnskabelig evaluering til gavn for landsdækkende ordning Af Erik Weinreich

Lægehelikopteren på Sjælland er endnu kun et forsøg, men et vigtigt forsøg, der skal danne grundlag for den politiske beslutning om et landsdækkende helikopterberedskab fra august 2011. Faktisk har man internationalt et dårligt videngrundlag om den politiske beslutning for sådanne ordninger, fortalte klinikchef Jacob Trier Møller ved indvielsen. Han

24

BRANDVÆSEN

Forventninger TrygFonden forventer, at helikopteren vil kunne bidrage med flg. til akutberedskabet: • Tidlig vurdering ved en speciallæge og direkte transport til det bedste behandlingssted. • Tidlig behandling og sikker transport. • Hurtig adgang til yderligere ressourcer i form af lægelig ekspertise, udstyr og blod. • Hurtig indsættelse af sundhedsfaglig ekspertise ved større ulykker og beredskabsmæssige situationer overalt i de to regioner.

er formand for styregruppen bag forsøget og har i otte år haft en flyveruniform hængende i sit skab på Rigshospitalet for dagligt at blive mindet om fordelen ved en lægehelikopter. Nu skal han være med til at indsamle erfaringer fra de kommende halvandet års flyvninger. Mikael Olufsen, bestyrelsesformand i TrygFonden,


lægehelikopter

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder fortalte ved helikopterindvielsen i Ringsted, at 90 % af al akuthjælp allerede i dag når frem inden for 15 minutter. Han ville ikke udelukke, at brandfolk kan indgå i akutberedskabet.

Fordeling af 500 mio. kr. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder omtalte de sjællandske borgere som forsøgskaniner – på den gode måde, hvor alle i Danmark får glæde af erfaringerne. Og det er ikke mindst vigtigt i forhold til den landsdækkende helikopterordning, en klar forventning som Staten om, at helikopteren vil giver 100 mio. kr. som startmedføre en nedsat hjælp. dødelighed hos den Her ud over aktuelle patientgruppe vil Staten give 500 mio. kr. som starthjælp andre akut-ordninger, således aktuelle patientgruppe. at ventetiden kan holdes Eller som den sjællandske under 15 minutter, fortalte regionsformand, Steen Bach Bertel Haarder. Disse forNielsen, udtrykte det, så er handlinger er netop indladt kernen i forsøget tryghed for i begyndelsen af maj. alle, også på de små øer og i yderområderne. der er den glade sponsor, lovede ligeledes en videnskabelig evaluering, mens regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, tog forskud på forskud på resultatet med en klar forventning om, at helikopteren vil medføre en nedsat dødelighed hos den

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE Vil du gerne høre mere? Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00.

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken. • Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med. • Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

BRANDVÆSEN

25


frivillige brandværn

Sønderborg kaster alle bolde i luften Hele beredskabet er i spil i en kommune med 22 frivillige brandværn. Kommissionen kan vælge mellem fem forslag til ny struktur – eller selv finde en sjette løsning Af Erik Weinreich

Alle beredskabets bolde er kastet op i luften i Sønderborg Kommune. Hele beredskabet er til diskussion, og den 9. juni ventes beredskabskommissionen at beslutte sig for den fremtidige organisation. Sikkert er det dog, at ikke alle 22 bolde (=brandværn) bliver grebet og overlever. Sikkert er det også, at beredskabet ikke får flere penge, når kommunen netop nu skal spare 300 mio. kr. på næste års budget. Nettoudgiften til beredskabet er i dag 10,5 mio. kr., svarende til 135 kr. for hver af kommunens 78.000 borgere. Første bold gik i luften, da det frivillige brandværn for Sønderborg by i marts opsagde kontrakten med kommunen. Ikke på grund af manglende lyst, men 250 udrykninger om året er flere, end de frivillige kan klare, når

Bortset fra i Sønderborg by, betyder det tætte net af frivillige brandværn et begrænset antal indsatser om året. Typen af indsatser svarer derimod fuldt ud til indsatser i andre dele af landet – så som denne bilbrand. Foto: Sønderborg Brand & Redning.

kommunalt deltidsberedskab, som det kendes fra det meste af Danmark. Tilstrækkelig mange brandmænd har på forhånd givet tilsagn om, at de er interesseret i en lønnet ordning med tre

Ved nedlæggelse af ti brandstationer vil man stadig kunne nå det meste af Sønderborg kommune inden for ti minutter (fem minutters responstid for brandmændene og fem minutters køretid) bemanding og responstid skal holdes, for som frivilligt brandværn har brandmændene hverken mødepligt eller turnusvagt. Løsningen i Sønderborg by kan meget vel blive et

26

BRANDVÆSEN

vagthold, der på skift tager en uge ad gangen, fortæller beredskabschef Jan-Erik Rasmussen. Et forslag i en helt anden retning går på at dele byens brandværn i to med hvert

sit distrikt, således at brandmændene kun får halvt så mange indsatser. Et tredje forslag går på at have fastansatte brandmænd på brandstationen i dagtimerne, men det vil ikke være nok, for også om natten og i weekender er der problemer med fremmødet, siger JanErik Rasmussen. Sammenlægning på Als To af brandværnene på Als har i lang tid haft problemer med fremmødet og talt om sammenlægning, og det bliver nu en realitet. Køremæssigt vil det ikke få den store betydning, at Tandslet brandstation nedlægges, og alt materiel samles på Lysabild brandstation. Der er ikke langt mellem de to stationer, og

det nye, samlede brandværn vil med en styrke på 30 mand, heraf ni holdledere, få langt lettere ved at holde afgangstiden på fem minutter. Minus 10, minus 7 eller? De resterende 19 brandværn er på en eller anden måde også i spil, og foreløbig har beredskabschef Jan-Erik Rasmussen givet politikerne fem oplæg at vælge mellem. Det mest yderliggående – bortset fra at lave ét stort, kommunalt beredskab – er at nedlægge i alt ti af de 19 brandstationer. Ved nedlæggelse af ti brandstationer vil man stadig kunne nå det meste af Sønderborg kommune inden for ti minutter (fem minutters responstid for brandmændene og fem minutters køretid). Forslaget har været i høring hos brandværnene, som har indgivet høringssvar. Offentlig debat De fem forslag til fremtidig struktur for beredskabet er lagt ud på hjemmesiden for Radio Als, og har ført til en følelsesladet debat i hele kommunen. Samtidig har foreløbig ti brandværn taget mod et tilbud fra borgmester Aase Nygaard om, at hun sammen med beredskabschef Jan-Erik Rasmussen kommer på besøg og lytter til lokale holdninger. Serviceniveau og dimensionering På kommissionsmødet i juni vil man forsøge at fastlægge det fremtidige serviceniveau og dermed også blive enige om rammerne for den risikobaserede dimensionering. Med andre ord finde frem til, hvordan man får mest muligt beredskab for den samme pose penge.


En trussel mod de sønderjyske, frivillige brandværn, er endnu en trussel mod livet i udkantsdanmark. De frivillige værns formand anbefaler som sidste udvej en overgang til brandstationer uden forpligtelser Af Erik Weinreich

– Brandværnene er en meget vigtig det af det sociale liv, der findes hernede i udkantsdanmark. Vi er hårdt ramt i forvejen, og i sådan en situation bør man overveje en ekstra gang, inden man lukker et brandværn. Om ikke andet bør man som i Aabenraa undersøge muligheden for omlægning til stationer uden slukningsansvar. – Så vil brandmændene i det mindste have et samlingssted med det liv i området, som brandstationen giver.

Arne Christensen, formand for Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund, ser bekymret på udviklingen i Sønderjylland, hvor en del af de frivillige brandværn har svært ved at rekruttere og fastholde brandmænd til et fem minutters beredskab. Specielt udviklingen i Sønderborg bekymrer: – I min verden kan man godt skære de brandværn væk, som skal væk, og se på sammenlægninger, som man har gjort i Aabenraa, der har været

Det bedste udstyr giver trygheD

gennem en lignende omstrukturering. Som udgangspunkt her fik alle lov at blive, nogle dog på et andet niveau. – Alle forpligtelser til at møde og slukke er væk, men alle har mulighed for at bevare både brandstation og brandværn i reduceret form. Selv om en del køretøjer i praksis fjernes, kan brandfolkene stadig møde og deltage i en slukning som anden udrykning. Som formand de frivillige vil jeg anbefale to ting:

– I Sønderborg by bør man overveje en mellemløsning, hvor man beholder det frivillige brandværn, men samtidig indfører holdvagter og måske kompenserer for løntab ved indsatser i arbejdstiden. Ud over arbejdstiden skal brandmændene stadig være rent frivillige. – Og generelt bør man bevare så mange frivillige brandværn som muligt og kun røre ved dem, der tydeligvis har problemer, siger Arne Christensen.

frivillige brandværn

– Bevar de frivillige værn – om ikke andet så for det sociale liv

Scania leverer brandbiler med færdigbygget CrewCab mandskabsførerhus fra fabrik. Det giver finish og kvalitet i alle detaljer.

www.scania.dk – ren råstyrke !

BRANDVÆSEN

27


frivillige brandværn

Siden 2005 har Aabenraa haft både 1+3 og 1+5 stationer Udfasning af 23 ældre køretøjer giver næsten en halv mio. kr. i årlig besparelse på beredskabets drift. 510 brandmænd skal alle have personlig udrustning Af Erik Weinreich

Selv om de 22 frivillige brandværn i Aabenraa Kommune tilsammen har 510 brandmænd, kan der i dagtimerne være problemer med fremmødet. Umiddelbart har man ikke villet nedlægge brandværn, så siden 2005 har løsningen været en opdeling, så visse stationer kører med holdleder + fem mand, mens andre kører med holdleder + tre mand. De to slags stationer benævnes henholdsvis beredskabsstationer og brandstationer, og alle har fortsat fem minutters tilkald, oplyser beredskabschef Preben Christensen. Som regel alarmeres altid de to eller tre nærmeste stationer til en hændelse og med få undtagelser altid således, at der er mindst én beredskabsstation med 1+5 bemanding med. Masser af folk Problemet med, at mange brandfolk ikke kan møde i dagtimerne, søges løst gennem jævnlige kampagner, og netop nu er et hold på 26 begyndt deres uddannelse som brandmænd. Fordelt på 22 brandværn er det imidlertid ikke så mange, erkender Preben Christensen, der godt nok kun skal

28

BRANDVÆSEN

udbetale løn til fem indsatsledere, men som til gengæld har ret store udgifter til den personlige udrustning. Som eksempel nævner han den igangværende udskifting af 510 brandhjelme som ret kostbar. Sparer 23 køretøjer Derfor har han også måttet se sig om efter besparelsesmuligheder, og det er netop besluttet at spare 23 køretøjer væk.

Problemet med, at mange brandfolk ikke kan møde i dagtimerne, søges løst gennem jævnlige kampagner Der er fortrinsvis tale om ældre tankvogne, mandskabsvogne og slangetendere, som ikke eller meget sjældent bruges aktivt ved indsatser. Nogle biler er allerede røget ud, mens andre forsvinder i forbindelse med planlagte udskiftninger. Når de nævnte køretøjer alle er væk, skulle det efter beregningerne give en årlig driftsbesparelse på 475.000 kr.


Det gælder om at kunne samarbejde og afdække rekrutteringsbehovet Af Erik Weinreich

– Flere års målrettet indsats for at rekruttere yngre, frivillige brandmænd betyder, at Tønder Kommune ikke akut har problemer med at bemande første udrykningen på de 11 brandstationer. Lige i øjeblikket ser det pænt ud med bemandingen, men virkeligheden kræver, at vi fortsat har fokus på problemstillingen, og at vi samarbejder og er kreative ind i mellem, forklarer beredskabschef Jacob Christensen. – Problemet er ikke alene at finde personer, der er egnet og har interesse for at blive brandmænd. De skal også kunne klare kravet om at bo og/eller arbejde inden for kort afstand af brandstationen. Det er med andre ord ikke nok at køre brandbilen ned på torvet og uddele foldere, når vi skal rekruttere. Samarbejde – I første omgang har vi valgt at plukke de lavthængende frugter. Vi har flere tilfælde i kommunen, hvor brandmænd tilknyttet et brandværn arbejder tæt på en anden brandstation. Det er jo helt oplagt, at disse brandmænd tilknyttes begge stationer. – Så enkel har processen dog ikke været, men i kommunen har vi nu i nogle år haft en del fælles øvelser og uddannelse, hvilket i høj grad har opblødet grænserne for hvilket brandværn, de pågældende er tilknyttet. Nu er det heldigvis helt naturligt at udnytte denne mulighed. – Derefter har det været oplagt at søge nye brandfolk

oplagt at søge nye brandfolk blandt de ca. 150 værnepligtige, der årligt uddannes hos Beredskabscenter Haderslev blandt de ca. 150 værnepligtige, der årligt uddannes hos Beredskabscenter Haderslev. Det sker bl.a. ved informationsdage, hvor brandværn og kommuner kan møde op og fortælle om muligheder for ansættelse. Fremover – I øjeblikket er vi blandt kommunens brandværn ved yderligere at afdække

rekrutteringsbehovet på de enkelte stationer, så vi på den baggrund kan prioritere og målrette vores indsats. – Selve indsatsen kan ske på flere fronter. Fx kan brandmandsuddannelsen være en hindring, fordi den i Tønder Kommune traditionelt foregår om aftenen og i weekender. Det er ikke er særlig familievenligt, så måske skal vi finde en anden facon.

– Vi har talt om at besøge virksomheder tæt på en brandstation for at rekruttere nye brandmænd, og måske vil vi målrettet søge at få flere kvinder i brandvæsnet. Set på den lange bane er mere information til unge en mulighed, så flere vælger ”beredskabsværnepligten” frem for den militære værnepligt, siger Jacob Christensen. Alt i alt har han positive forventninger til fremtiden, og han er sikker på, at det ikke vil være mandskabsmangel, der eventuelt vil kunne lukke brandstationer inden for de næste 5 år.

frivillige brandværn

Tønder mangler (endnu) ikke frivillige

  

 

           

BRANDVÆSEN

29


Taktisk træning hver 2. eller 3. uge

Indsatslederens kompetencer skal holdes ved lige. Brandsyn og byggesager må ikke overskygge det operative. Randers har udviklet et koncept med lokale planspiløvelser, og nu skal holdlederne gerne med Af Peter Allentoft, beredskabschef i Randers

Én gang indsatsleder – altid indsatsleder. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Hverdagen og samtiden ændres og udvikles, og jeg tror ikke, at et vedligeholdelseskursus i Tinglev måske hvert 5. år er tilstrækkeligt til, at indsatslederen bevarer og udvikler sin kompetence. Indsatsledelse er også ledelse, overblik, samarbejde og samlet taktisk

forståelse. Vi skal kunne håndtere større komplekse hændelser, redningsindsatser og forholde os til terror. Indsatsledersens udfordring er ikke længere ”kun” brandscenarier. Vi skal hele tiden være bevidste om, at det forpligter at varetage indsatsledelsen. I en hverdag, hvor statistik og økonomiske nøgletal bliver tillagt større og større

betydning, er der en fare for, at indsatslederens kernekompetence står i skyggen af brandsyn og byggesagsbehandling, som er mere objektive målbare. Når det så er sagt, ser jeg samtidigt stor sammenhæng mellem den operative vagt og netop det forebyggende arbejde – herunder byggesagsbehandlingen og brandsyn. Det giver et klart

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkel Oplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold. For the Security of all. www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

bedre beslutningsgrundlag for indsatslederen at have kendskab til bygningsmasserne rundt omkring ved brandsyn og konstruktive løsninger gennem byggesagsbehandlingen. Det operative er lige så vigtigt som brandsynet eller byggesagsbehandlingen. Det skal være legalt, at indsatslederen tager mapperne frem fra indsatslederbilen og


studerer indhold og videreudvikler konceptet. Ved Randers Brandvæsen prioriterer vi den taktiske træning højt. Siden efteråret 2009 har vi holdt taktisk træning for indsatsledelsen fra brandvæsenet, i begyndelsen en hel formiddag hver anden uge, og her i 2010 hver tredje uge. Vi har primært haft planspiløvelser for indsatslederne med uddelt funktioner som indsatsleder, holdleder, vagtcentral, øvrige styrker. Efterfølgende – eller under forløbet – er indsatsen så debatteret igennem. Hændelserne har været alt lige fra små videoklip fra Youtube, over lokalt kortmateriale på overhead eller PC til planspil på planspilbord. Rammer Fra starten er rammerne for den taktiske træning lagt fast. Vi er enige om disse spilleregler:

Taktisk træning Taktisk træning er en øvelse i situationsbedømmelse, valg af og prioritering af indsats, kontakt til samarbejdspartnere og i det hele taget en træning i at tackle de store hændelser, som sjældent forekommer. • Det er noget vi vil • Alle er på lige fod – og deltager aktivt • Åbenhed og ærlighed • Når vi inddrager erfaringer fra tidligere indsatser, er der ingen ”skyldige” • Vi vil løfte niveauet for indsatsledere • Træning, erfaring og erkendelse løfter • Fokus på taktisk træning for indsatsledere

• Opstartsmøde • Rammer • Opbygning af skadested, herunder store indsatser • Andre aktører • Planspil – brand og redning • Planspil – uheld med farlige stoffer • Planspil – bombetrussel/ ammunition og terror • Planspil – fly og skibsulykke • Planspil – skadested/skade stedsafsnit

Planlægning går på skift Ansvaret for den enkelte træningsdag går på skift mellem indsatslederne. I efteråret havde vi følgende emner til den taktiske træning:

Ikke kun blå blink Næste fase bliver blandt andet samarbejde med naboberedskabet, kendskab til ressourcerne og erkendelse af, at vi ikke kan alt selv.

Beredskabet er ikke kun de røde biler med blå blink. Her i 2010 inddrager vi følgeskadebekæmpelsen, miljøvagten, Beredskabsstyrelsen Midtjylland og har også kontakt til nogle naboberedskaber. Jeg forestiller mig også, at politiet, sundhedsberedskabet og Hjemmeværnets forskellige tjenestegrene m.fl. kan bidrage, men vi skal jo lige begynde et sted. Vi bliver alle stærkere og løser opgaven mere rationelt gennem tæt samarbejde – dette skal vi kunne lokalt. Dette er også en opfordring til andre om at springe med på uddannelses- og øvelsesvognen. Nye emner I 2010 har vi følgende emner på programmet: • Rammer, form og oplæg til 2010 • Opbygning af skadested • Brand

Autoriseret distributør


Et luftfoto af Viborgvej i Randers, hvor vejen går over jernbanen var udgangspunkt for et planspil, hvor en bil var kørt ud over autoværnet og havnet lige foran et tog. Hvordan skal indsatsen prioriteres? Foto: Cowi.

• Redning • Følgeskade • Situationsskema, rednings tjeneste (indlæring) • Situationsskema, rednings indsatser • De ”bløde værdier”, debriefing, psykologisk støtte • Miljø, farlige stoffer • Særlige farer • Terror, sporbevaring, politiet • Brand • Fyrværkeri • Indsats med video • Opsamling Flere aktører Hvis man ser bredt omkring

i landet, så har indførelsen af risikobaseret dimensionering også medført mere differentieret udkald på det afhjælpende beredskab og nogle steder ændringer i fordelingen af opgaver mellem indsatsleder og holdleder. Holdlederen har jo altid varetaget ledelsen, indtil indsatslederen når frem. Indsatslederen skal ikke være en miniholdleder, der grundet kommunernes geografiske størrelse kommer rendende efter holdlederen. Lad nu holdlederen varetage ledelsen af brandmandskabet og en stor del af den praktiske opgaveløsning.

Intet SINE-nyt Forhandlingerne mellem SINE-sekretariatet og Terma om levering eller ikke-levering af kontrolrum til SINEprojektet befinder sig fortsat i et dødvande, og ingen af

32

BRANDVÆSEN

parterne ønsker at udtale sig om, hvornår man kan forvente et reaultat.

Randers Brandvæsen har mulighed for at leje sig ind i Falcks uddannelsescenter, Langvang, der er kommunens gamle beredskabsgård, og hvor der bl.a. kan trænes planspil i en modelby.

Det giver indsatslederen mulighed for at træde et skridt tilbage og varetage ledelsen i samarbejde med politiet og eventuelt KOOL (koordinerende læge på skadestedet). Indsatsledelse er også taktisk forståelse og indsatstaktik samt samarbejde med andre aktører, der ikke indgår i skadestedsledelsen i henhold til beredskabslo-

ven. Dette får vi alle et bedre produkt ud af. Holdledere også med Vi har for første gang holdt taktisk træning for både indsats- og holdleder. Jeg tror, vi endnu mere skal fokusere på de forskellige kerneydelser. Helheden skabes mere og mere ud fra samarbejde.


Sikkerheden følger ikke altid ændringer i projektet Der burde være et krav om, at den brandtekniske rådgiver validerer et byggeri, når det er færdigt og inden ibrugtagning

Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44

Af Peter Allentoft, beredskabschef i Randers

Efter indførelsen af det funktionsbaserede bygningsreglement kan det være en let løsning for rådgiver blot at indarbejde et ABA-anlæg, hvis der er tvivl om sikkerhedsniveauet, og byggeriet ikke lige passer i de præskriptive regler. Måske for let en løsning. I virkelighedens verden slukker et ABA-anlæg jo ikke brand, det varsler ikke personer uden et varslingsanlæg, og det giver ikke konstruktive adskillelser, der kan hindre brand eller brandspredning. Dette budskab skal vi som beredskab være bedre til at fortælle bygherre og rådgivere. De skal være 100 % klar over, at vi ikke umiddelbart kan løse alle problemer, når det brænder: Personsikkerheden er forhåbentligt i orden, men hvad med bygningssikkerheden? Vi skal ikke kun sikre en brand- og redningsvej rundt om bygningen. Der bør også være reelle muligheder for at begrænse brandudviklingen. Rådgiveren følger ikke op Det opleves for tit, at den brandtekniske rådgiver kun

følger en byggesag gennem myndighedsbehandlingen, hvorefter entreprenøren senere ændrer byggeriet til et andet sikkerhedsniveau. Ændringerne skyldes typisk besparelser, men det fritager jo ikke for et sikkerhedsmæssigt ansvar. Inden ibrugtagningen bør den brandtekniske rådgiver personligt validere, om bygningen er opført og tænkt anvendt, som det er forudsat i den brandtekniske dokumentation, samt i drifts- og vedligeholdelsesplanen. Det er der bare ikke krav om. Egentlig burde der i bygningsreglementet være et krav om, at den brandtekniske rådgiver inden ibrugtagning bekræfter, at det færdige byggeri opfylder forudsætninger i hans beregninger og i ansøgningsmaterialet. Som regel opdages ændringerne først ved ibrugtagningen – hvis de opdages. Her opstår der så en diskussion om de oprindelige forudsætninger for anvendelse og drift. Denne diskussion burde have været taget i samarbejde mellem bygherre og alle rådgivere på et langt tidligere tidspunkt.

Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN

33


Randers Kommune Randers Brandvæsen søger Beredskabsinspektør / viceberedskabsinspektør Da en kollega har fået nyt job, søger vi en ny til varetagelse af beredskabsopgaver pr. 1. august 2010 eller snarest derefter. Vi tilbyder: • et spændende, varieret og udadvendt job i en aktiv hverdag, hvor din faglighed bliver brugt • en stor grad af frihed – men også et stort ansvar • et team af gode engagerede, dynamiske kollegaer med mulighed for faglig udvikling • et miljø med uformel omgangstone i et job der gør en forskel • relevant uddannelse, hvis nødvendige kurser mangler Dine hovedopgaver vil være deltagelse i myndighedsopgaver så som: • brandteknisk byggesagsbehandling • brandsyn • beredskabsplanlægning og tilladelser • på sigt deltagelse i indsatsledervagten • deltagelse i andre forebyggende og operative opgaver, som hører til et større brandvæsen Vi forestiller os at du: • har bestået brandteknisk byggesagsbehandling • har bestået indsatsledelse • har en solid faglig viden gennem teknisk uddannelse (eksempelvis bygningskonstruktør eller ingeniør) og/eller anden relevant uddannelse • har praktisk erfaring med myndigheds- og operative opgaver • kan se dig selv som en vejledende og informativ myndighed med dialogbaseret tilgang Personlige egenskaber: • helhedsorienteret og serviceminded • tillidsvækkende og troværdig • ansvarsbevidst og loyal • kan håndtere stressede situationer og bevare overblikket • kan kommunikere med mange mennesker og udtrykke dig klart i både skrift og tale Supplerende krav: • kørekort minimum kategori B Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst samt efter principperne i ny løn. Nærmere oplysninger: Fås ved kontakt til beredskabschef Peter Allentoft på telefon 89151575, mail pa@randers.dk Ansøgning: Ansøgning vedlagt CV og relevante bilag sendes mærket: ”Beredskabsinspektør / viceberedskabsinspektør” til, Randers Brandvæsen, Laksetorvet, 8900 Randers C, eller på mail beredskab@randers.dk Ansøgningsfrist: torsdag den 10. juni 2010. Ved ansættelse skal der forelægge en straffeattest. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24/25


Ved afleveringen i begyndelsen af maj blev skæreslukkeren straks prøvet af. Brandskolen har arvet indsatsdragter fra de kommuner, der dannede den nye Svendborg Kommune – det forklarer navnet på dragten.

Først i skole – så i brug Skæreslukker er nyt værktøj på brandskolen i Svendborg Af Erik Weinreich

Nu skal folk lige lære den at kende først, forklarer beredskabschef Knud Otto Westergaard, Svendborg, om baggrunden for at indkøbe en skæreslukker til Svendborg Brandskole. Her får eleverne

lejlighed til at prøve det nye værktøj af på alle materialer, inden de – muligvis – får lejlighed til at bruge en tilsvarende derhjemme. Rent lokalt er det tanken, at brandmændene i Svend-

borg skal have mulighed for at låne skæreslukkeren til skarp indsats. Svendborg har slukningskontrakt med Falck, og Falckstationen ligger blot et par kilometer fra brandskolen, så den vil være let lige at

hente, forklarer Knud Otto Westergaard. Han vil ikke afvise, at skæreslukkeren på et tidspunkt bliver en mere direkte del af akutberedskabet, men først gælder det om at få erfaring med den.

BRANDVÆSEN

35


Skæreslukkere kan bruges overalt Kursus i Tinglev til efteråret. Risikoen er mindre end lille. Skæreslukkeren bør bruges til hverdag og til alle slags indsatser Af Erik Weinreich

Efter flere års tilløb er der nu for alvor ved at ske noget omkring skæreslukkere, der kan blive et uundværligt værktøj ved fremtidige indsatser mod brande af næsten alle slags. Sektionsleder Casper Christensen ved Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev er som projektleder for et kommende kursus i brug af skæreslukker ved at lægge sidste hånd på de danske vejledninger, så brugerne ikke selv behøver at lede i svensk litteratur. Næste trin bliver ifølge koordinator Martin Sørensen, at skolen i Tinglev til efteråret vil udbyde et prøvekursus i brug af skæreslukkere. Forinden har skolen inviteret den erfagruppe, der sidste år blev nedsat blandt de beredskaber, der allerede råder over en skæreslukker, til at komme med deres behov og forventninger til en uddannelse.

Forum på internettet Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev arbejder bl.a. med at lave et lukket erfa-forum på internettet, hvor beredskaber kan udveksle erfaringer med skæreslukkere.

Det skal være dagligdag Det er vigtigt, at skæreslukkeren benyttes i dagligdagen, så brandfolkene er vant til at tænke på den og dens muligheder. Den skal være ren rutine. Ellers glemmer man den, når man kl. 3 om natten står ved en tagbrand, og så bliver det ellers blot den normale indsats med det kendte værktøj, siger Martin Sørensen. Begrænset risiko Svenskerne kan ikke pege på, hvor det kan gå galt med brug af en skæreslukker. Alligevel er de lidt forsigtige med brugen, hvis der er

personer i en brændende lejlighed, og der ikke er styr på, hvor de befinder sig. Her vil svenskerne for det meste foretrække traditionelle slukningsmetoder, men Martin Sørensen har ikke ubetinget de samme betænkeligheder: – Vi vil ikke kategorisk afvise at bruge den. Strålen bliver bredere blot en meter ude, og ti meter væk er der slet ingen risiko. Desuden vil personer i et brændende lokale sjældent stå op, hvor der er risiko for, at man kan ramme dem med strålen fra skæreslukkeren. Tværtimod vil de formentlig allerede ligge mere eller mindre bevidstløse på gulvet. – Samtidig skal den meget lille risiko holdes op mod, at man måske ellers ikke har mulighed for at komme ind og køle røggasserne. Men, det er naturligvis noget som der generelt savnes konkrete erfaringer med.

Et andet kamera – Skæreslukkeren er fantastisk til at skære sig ind til en brand, men det er også vigtigt at vide, hvor ilden befinder sig, og her kan det sædvanlige termiske kamera, som røgdykkerne benytter under indsats have sine begrænsninger. Et termografikamera, som benyttes til at kontrollere bygningers isolering, er ofte mere velegnet til udvendig scanning af bygningen, fortæller Martin Sørensen og henviser til erfaringer fra brandvæsnet i Borås i Sverige, der nok har den største erfaring på området. Samtidig anbefaler han, at der altid sluttes af med overtryksventilering, så det store damptryk fra vandtågen kan komme ud og give en bedre sigtbarhed. Borås har købt ti Det fælles brand- og redningsvæsen for seks kommuner omkring Borås, der ligger mellem Göteborg og Jönköbing i Sverige, har investeret i ikke færre end ti skæreslukkere, og erfaringerne er rigtig gode både fra forskellige øvelsesobjekter og fra virkelige hændelser. Der peges især på indsatser ved tagbrande, hvor man med skæreslukkere skyder gennem taget 3-5 meter fra arnestedet for at oprette en form for standsningslinie, og også ved en brand i en spånsilo var skæreslukkeren til uvurderlig hjælp. Her blev den bl.a. brugt til at lægge en vandtåge i toppen af siloen. LINK

www.serf.se

EU arbejdsgruppe En arbejdsgruppe under det europæiske Leonardo da Vinci program arbejder med at gøre arbejdspladser mere sikre. En undergruppe med navnet Firefight II har taget skæreslukkerens muligheder op til vurdering, oplyser fagområdeleder Martin Sørensen, Beredskabsstyrelsen i Tinglev, der selv er observatør i gruppen. LINK: www.eufirefight.com

36

BRANDVÆSEN


Skæreslukker i stedet for brandstation Svensk kommune har oprettet en fremskudt enhed, der med en skæreslukker skal tage sig af førsteindsatsen, indtil hovedstyrken når frem fra brandstationen Af Erik Weinreich

Halmstad Kommune i Sydsverige sparer at skulle bygge en ny brandstation til 40 mio. sv. kr. I stedet har det lokale brandvæsen oprettet en slags HSE – hurtig slukningsenhed – der udstyret med en skæreslukker specielt skal tage sig af førsteindsatsen i byens vestlige del, hvor det kniber med med at holde en rimelig responstid fra hovedbrandstationen, der ligger i den østlige del af Halmstad.

Den fungerer som en fremskudt enhed, der i dagtimerne på hverdage befinder sig i den vestlige bydel, bemandet med tre brandmænd. Budgettet for den nye, mobile enhed er en investering på 5,5 mio. sv. kr., mens den årlige drift formentlig vil lande på 4 mio. sv. kr. eller lidt mindre end forventet ved projektets start sidste sommer.

Førsteindsatsen Skæreslukkeren har en fremtrædende rolle i HSE’en, hvor den benyttes som et offensivt værktøj, der på få sekunder kan skære hul i både mur og tag og derefter bekæmpe branden udefra. Brandmændene på HSE’en har således ikke røgdykkerudstyr og skal ikke trænge ind i bygningen. Netop den del har mødt modstand fra brandmændene, der mener, at den mobile

styrke burde være større og også omfatte røgdykkere. Uddannelse til alle Om natten og i weekenden er HSE’en stationeret på hovedbrandstationen og bemandes herfra. I øvrigt har samtlige 60 brandmænd i Halmstad fået en to-dages uddannelse i brug af skæreslukker, så alle kender dens funktion, og så man kan lave en fleksibel bemanding af HSE’en. I øvrigt tager brandmændene på den fremskudte enhed sig også af andre indsatser end brand, fx trafikulykker, hjertetilfælde, samt brandsyn og andet forebyggende arbejde, som de hurtigt kan løbe fra, hvis alarmen går. HSE’en er bygget på et Mercedes Sprinter chassis og ud over en Cobra skæreslukker er den blandt andet udstyret med et infrarødt kamera og en overtryksventilator.

BRANDVÆSEN

37


1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

38

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. Condor International Clothing A/S Toksværd Bygade 8, 4684 Holmegaard, Tlf. 30 36 18 68, Henning Hansen hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 13. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted


19. rådgivende firmaer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com

16. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 18. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

20. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering af sekundærskader

24. vandfyldte slangevinder

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88 GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11 ODENSE 65 93 03 30 VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg – Haderslev VORDINGBORG 55 37 19 83 AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/værft 98 42 64 64 ÅRHUS 87 38 81 81 Aulum – Randers www.iss.dk NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 25. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hvem sælger ...

15. informationssystemer

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

23. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

39


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

/2010_04_Brand_maj  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/08/2010_04_Brand_maj.pdf