Page 1

BRANDVÆSEN NR. 8 • oktober 2008

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Øvelse blev barsk alvor En lille helikopter styrtede ned for øjnene af hjemmeværnsfolk på øvelse. Havde der været tale om et stort fly med efterfølgende voldsom brand, havde mikroskopiske kunstfibre udgjort en særlig risiko. Foto: Lasse Christiansen.

Side 8-9


BRANDVÆSEN NR. 8 • oktober 2008 • 6. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon 75 58 01 43 E-mail: lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl. 8.30-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame www.fingerprint.dk Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Indhold Leder: Vores styrke ligger i dygtige medarbejdere Af Peter Staunstrup, formand for FKB........................................... side Ren afslapning, vinder af wellness ophold....................... side Kredsmøder, kreds 4.............................................................. side Redaktionen er flyttet........................................................... side Navne Farvel til Torben Andreassen........................................................ side Kanon fødselsdag, Jørgen Pedersen.............................................. side Med livet som indsats, mindehøjtidelighed......................... side Ingen pris for enhver pris, redningsberedskabsprisen.... side Helikopterstyrt: Førstehjælp fra nødbehandler og HjV-sygeplejerske.......................... side 3 år med nødbehandlere............................................................. side Nedstyrtede fly slår selv alarm..................................................... side Farlige kunstfibre........................................................................ side DIMSUN: Ministeren glæder sig over den brede enighed Af Søren Gade........................................................................ side Greve har landets yngste støttepunkt............................................ side Et støttepunkt i Hedehusene vil forlænge responstiden 30 minutter Af Jan Funk Nielsen................................................................. side 32 frivillige i Greve...................................................................... side SINE: Processen om kontrolrum sat på skinner....................................... side Analyse om hurtigste responstid og fordele ved stordrift.................. side Man ringer til en funktion og ikke en person................................... side Guldborgsund har haft en mio. kr. i lønudgift.................................. side Fortsat usikkerhed om tidsplanen for SINE..................................... side Kommunerne ønsker mere tid, mens det haster for regionerne........ side Terma har ansvaret for forsinkelsen.............................................. side Norske Nødnett forsinket halvandet år.......................................... side Røgdykkernes sikkerhed er chefens ansvar..................................... side Det vigtigste tilvalg...................................................................... side Anlægsdata – hvad er det?.......................................................... side Kontrolrummet, det er slet ikke så svært....................................... side Fire Crime in Europe Conference: Hvordan forebygges brand Af Jacob Christensen og Jan B. Kristiansen................................ side Erfaringer fra Holland med brandstedsundersøgelser Af Jacob Christensen og Jan B. Kristiansen................................ side Eneste nøgleboks med dobbeltsikring................................. side Container-hjælp til storskader........................................... side Region Sjælland vil skrive regninger for tomme ambulancer.......................................................... side Brandskolen gør børn til gode ambassadører Af Bo Gøgsig.............................................................................. side Kan et søm brænde? undervisningsmateriale for børnehaveklasser........................................................... side Alarm bolcher........................................................................ side Beredskabschefer skal sikkerhedsgodkendes................... side Hvem sælger............................................................................ side

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november 2008 er 27. oktober 2008

2

BRANDVÆSEN

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

3 4 4 4 5 5 6 7 8 8 9 9

10 12 13 14 16 17 18 18 19 20 20 20 21 22 22 23

24 26 28 29 30 31 32 32 33 34


Leder:

Vores styrke ligger i dygtige medarbejdere Nye opgaver til redningsberedskabet vil koste flere ressourcer Ofte føler jeg, at vi i Danmark er ved at indlede en helt ny epoke i beredskabets udvikling. I 2007 gennemførtes den største omlægning af den offentlige sektor i nyere tid med en kommunalreform, der drastisk ændrede det kommunale landkort med færre, men større og mere bæredygtige kommuner, nye og store regioner, hvor sygehusstruktur og den præhospitale tjeneste er i højsædet, og en politikredsreform, der skulle betyde flere stordriftsfordele og mere operativt politi på gaden. Det overordnede formål med hele reformen er et ønske om en mere rationel udnyttelse af den offentlige sektor, altså bedre og gerne mere service for de samme penge. Samtidigt står beredskabet over for nye trusler, hvor især et ændret klima og risikoen for terrorangreb er de mest sandsynlige – og det i et højteknologisk, globaliseret samfund, der stiller krav om stærkt specialiserede ressourcer, der skal kunne indsættes med kort varsel såvel lokalt, nationalt som internationalt. Herudover er den overordnede intention i lovgivningen, at det er de lokale forhold – og de lokale politikere – der skal sætte rammerne for det lokale beredskab, der skal dimensioneres på baggrund af de aktuelle og sandsynlige risici. Styrk forebyggelsen En anden væsentlig intention i lovgivningen er, at forebyggelsesområdet skal styrkes. Vi har altid haft stærke kulturer og traditioner på ”blåblink” området, hvorimod forebyggelsesområdet har været mindre synligt og ofte begrænset til den lovbestemte brandtekniske byggesagsbehandling og brandsynsvirksomhed. Så nu må vi videre med forebyggelsesområdet og opprioritere dette vigtige område. Beredskabsstyrelsens rolle i forhold til kommunerne er således også under ændring i retning af mindre kontrol og mere rådgivning – og Styrelsen skal prioritere forskning, udvikling, uddannelse og fælles øvelsesvirksomhed, så bl.a. de kommunale beredskaber står bedst muligt rustet til at løse de beredskabsmæssige opgaver. Samtidigt åbner nye teknologier nye muligheder for beredskabet – SINE, GIS-systemer, skæreslukkeranlæg og

brandtekniske installationer for blot at nævne nogle – men fælles er, at vores hidtidige arbejdsvilkår og rutiner er under ændring – og vi bliver dagligt udfordret på vores viden og kunnen. Som en følge af disse stærkt ændrede vilkår mener jeg, at denne udvikling bl.a. vil betyde følgende for kommunerne: Slut med brugt udstyr Et fortsat stigende pres, da en række af de ændrede rammebetingelser medfører et behov for yderligere økonomiske ressourcer. Eksempelvis er de tider slut, hvor brugte brandbiler fra udlandet kunne dække behovet – nu kræver både samfundet, ”kunderne” og personalet moderne, højteknologisk udstyr, der er dyrt i både anskaffelse og brug. Det gode miljø Vi har stigende problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft som i de øvrige sektorer. For at være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, må vi kunne tilbyde attraktive ansættelsesvilkår, spændende arbejdsopgaver i et godt, fagligt miljø og livslang kompetenceudvikling. Jeg tror, at deltidsansættelse generelt i beredskabet vil komme under pres, da der er stigende problemer med at få denne ansættelsesform til at hænge sammen med privatlivet, hovedarbejdsgiverens vilkår og de krav, som et professionelt beredskab stiller til de ansatte. Uddannelse er vigtigere end nogensinde Livslang kompetenceudvikling må vi kunne honorere – også inden for beredskabet. Det nuværende kursusudbud må langt hen ad vejen betegnes som en ”startpakke”, der kvalificerer personalet til at virke i beredskabet – og vi mangler generelt bedre efteruddannelsesmuligheder for vores personale. Herudover står behovet klart – bl.a. i kølvandet på nedlæggelsen af den gamle etatsuddannelse – for en samlet, gerne akademisk, uddannelse af ledende medarbejdere til beredskabet. Såvel det statslige beredskab som de kommunale beredskaber har rekrutteringsproblemer på dette område, hvorfor etableringen af en ny, samlet uddannelse haster og må prioriteres højt.

Peter Staunstrup Formand for FKB

BRANDVÆSEN

3


Ren afslapning Peter Allentoft, fungerende beredskabschef i Randers og vinder af årsmødets USBkonkurrence, er klar til et afslappende wellness ophold lidt længere væk end den lokale regnskov, som han her ses foran. Fik forleden sit vindergavekort overrakt og kan nu selv vælge blandt adskillige muligheder for en fri-weekend for to personer.

Kredsmøder Brandbeskyttende lag af vandglas

FKBs Kreds 4 holder generalforsamling den 27. november kl. 12.00 på Kursus- og Konferencecenter Smålandshavet i Karrebæksminde.

Klart glas PVB-folie som beskytter mod UVstråling

Redaktionen er flyttet

Normalt udseende Udseende ved brand

Klar brandsikker løsning - Pilkington Brandbeskyttende glas Pilkington Pyrostop (EI) Pilkington Pyrodur (E, EW) www.pilkington.dk

4

BRANDVÆSEN

NSG Group Flat glass business

Redaktionen af dette blad har både fået ny adresse og ny mail-adresse. Henvendelse kan ske til: BRANDVÆSEN Larsen & Partnere Energivej 3, 4180 Sorø Tlf: 57 82 02 03 Mail til redaktør Peter Larsen: peter@0203.dk Mail til journalist Erik Weinreich: erik@0203.dk

Ekspeditionen er flyttet Også bladets ekspedition er flyttet. Lizzy Hansen træffes fremover på: LH Kontorservice Gestenvej 18, 6600 Vejen Tlf: 75 58 01 43 Mail: lhkontor@vejen-net.dk


navne

Farvel til chefens højre hånd Senest har Torben Andreassen haft ansvaret for opgraderingen af Odenses brandstation i Bolbro Af Erik Weinreich

Efter 39 år ved beredskabet har Torben Andreassen besluttet sig til en civil tilværelse som pensionist. Samtidig siger Odense Brandvæsen farvel til en betroet medarbejder og chefens højre hånd. I de senere år har beredskabsinspektør Torben Andreassen haft ansvaret for Odense Brandvæsens operative afdeling og dermed også for indsatser, køretøjer og andet materiel, og senest har han lagt et stort arbejde i ombygningen af brandstationen i Bolbro fra en deltidsstation til en fuldtidsbemandet brandstation. Dette arbejde ventes færdig ved årsskiftet. Torben Andreassen, der i dag er 61 år, kom til beredskabet tilbage i maj 1969. Efter en officersuddannelse i det statslige civilforsvar ved kasernerne i Padborg og på Bornholm kom han

i 1982 til det kommunale civilforsvar i Aabenraa kommune, og siden 1995 har han lagt sin energi hos Odense Brandvæsen. Torben Andreassen har gennem sit lange virke i beredskabet opbygget en stor faglig viden, som Odense Brandvæsen har nydt godt af i de forskellige lederjobs, som Torben har bestridt. Alle er velkomne til afskedsreception mandag den 3. november kl. 14.00 i kantinen på uddannelsesområdet på Odense Brandstation på Åsumvej 33.

I mange år har brandalarmer været en vigtig del af Torben Andreassens liv, ikke mindst i hans tid som indsatsleder i Odense.

Det var bare kanon ... Fødselsdag i Aalborg Af Erik Weinreich

Beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg, havde bare en kanon god dag, da han i september fejrede sin 60 års fødselsdag på beredskabsskolen, der er en del af det beredskab, som borgmester Henning G. Jensen omtalte som en spiller på verdensplan. Ud over at være effektivt er Aalborg Beredskab også 75 % selvfinansierende. – Jørgen har viljen til at nå et mål. Han er hudløs ærlig og han vælger ikke bare den nemme løsning, sagde borgmesteren anerkendende. Forinden havde Jørgen Pedersen selv givet gæsterne er ordentlig bredside – i form af tre skud fra Aalborg Kanonlaugs kanoner, der var kørt frem i dagens anledning.

Fødselaren antændte selv salutten fra kanonlaugets kanoner.

BRANDVÆSEN

5


Kirkegårdshaven ved Holmens Kirke danner hvert år den første fredag i oktober rammen om en mindehøjtidelighed for redningsfolk, der er omkommet i tjenesten. Allan Søgaard Larsen, direktør i Falck (yderst til højre) lagde en krans ved mindestenen, inden provst Ejgil Bank Olesen bad Fadervor.

Med livet som indsats – Vi skal mindes med respekt, sagde Holmens provst Af Erik Weinreich

– Når man dykker ned i den enkelte historie om de redningsfolk, vi mindes her, er det stort, hvad de mænd har gjort. De har sat livet på spil for at redde andre. Når vi samles her, er det ikke for at dyrke de afdøde, men for at mindes de afdøde med respekt, sagde holmens provst, Ejgil Bank Olesen, ved mindehøjtideligheden den 3. oktober i Holmens Kirke for de redningsfolk, der er omkommet i tjenesten. Ejgil Bank Olesen fortalte om paradokset i, at det kun er få år siden, at en bombe sprang

Mindehøjtideligheden ved Holmens Kirke fandt første gang sted ved Falcks 100 års jubilæum i 2006, hvor redningskorpset donerede en mindesten til hædring af omkomne brandog redningsfolk.

6

BRANDVÆSEN

under den store ølfestival i München og dræbte 13 mennesker, mens 200 blev såret – og ikke mange uger senere var telte og tribune fra festen væk, og i stedet var der bygget et alter på præcis samme sted, så paven kunne komme og holde gudstjeneste. Pavens ord var fred, tilgivelse og ydmyghed. – I den verden, vi lever i nu, er det også langt mere alteret og tilgivelsen, der er brug for. Gud er det faste holdepunkt, og alteret er stedet, hvor vi kan hente styrke, sagde Ejgil Bank Olesen og citerede Grundtvigs salme, der er hugget ud i mindestenen for omkomne redningsfolk:

Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden

Der er forskel på at dyrke afdøde og på at mindes dem, sagde Ejgil Bank Olesen.


Ingen pris for enhver pris Den ekstraordinære indsats manglede for 2007 Af Erik Weinreich

Den Danske Redningsberedskabspris skulle have været uddelt for anden gang her i begyndelsen af oktober, men priskomiteen valgte i år ikke at uddele nogen pris for 2007, idet indstillingerne ikke levede op til kravet om det helt ekstraordinære. Redningsberedskabsprisen er redningsberedskabernes egen pris for en ganske særlig dåd inden for beredskabet, men altså ud over, hvad man kan forvente af redningsfolk i ”skarp” indsats, og man vil ikke devaluere prisen, understregede Bjarne Laustsen, formand for priskomiteen, da han i Holmens Kirke fortalte om beslutningen. Til gengæld vil der næste år blive uddelt en pris for 2008, for selv om året endnu ikke er overstået, har

komiteen allerede modtaget et antal indstillinger, hvoraf flere afgjort opfylder prisens kriterier, sagde Bjarne Laustsen. Prisen, der første gang blev uddelt sidste år, er stiftet af de store aktører inden for redningsberedskabet, heriblandt FKB, Beredskabsforbundet, Falck, 3F og Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk. Fra i år skulle uddelingen have været slået sammen med den årlige mindehøjtidelighed den første fredag i oktober for brand- og redningsfolk, der er omkommet under udførelsen af deres arbejde.

Bjarne Laustsen understregede, at prisen bliver uddelt næste år.

BRANDVÆSEN

7


Mens der blev givet førstehjælp til pilot og fotograf, sørgede Lejre Brandvæsen for at lægge skum over den knuste helikopter. Foto: Lasse Christiansen.

Førstehjælp fra nødbehandler og HjV-sygeplejerske Heldigvis hører fly- og helikopterstyrt til sjældenhederne i Danmark. Den 27. september blev en hjemmeværnsøvelse pludselig barsk alvor, da en helikopter med en fotograf, der skulle filme øvelsen, styrtede ned for øjnene af 22 hjemmeværnsfolk Af Erik Weinreich

Alarmerne væltede ind fra 112 vagtcentralerne i Slagelse, Odense og Esbjerg om et militært helikopterstyrt i Kirke Såby mellem Roskilde og Holbæk, så de værst tænkelige scenarier fløj gennem hovedet på indsatsleder Søren Christensen fra Lejre Brandvæsen. Det var sidst på eftermiddagen lørdag den 27. september, og Søren Christensen landede på skadestedet inden for 8 minutter. Styrtet var slemt nok med en dræbt og en hårdt kvæstet, men der var trods alt tale om 8

BRANDVÆSEN

en lille, civil helikopter, og tilstedeværende hjemmeværnsfolk havde allerede bjerget begge personer ud af den brændende helikopter og dæmpet ilden kraftigt med en kulsyreslukker.

Den lille helikopter skulle deltage i en hjemmeværnsøvelse, som filmfotograf Søren Benthin, der selv er brandmand, skulle filme fra luften. I en højde af blot 60-70 meter

3 år med nødbehandlere I maj 2005 blev en af Danmarks første nødbehandlerenheder etableret i det nuværende Lejre kommune, og siden har den været tilkaldt i gennemsnit et par gange om ugen. Nødbehandlerenheden er hjemmehørende på brandstationen i Kirke Hyllinge, og den når ofte frem først til at påbegynde en øjeblikkelig og livreddende behandling, indtil ambulancen ankommer.

styrtede helikopteren pludselig ned i det fjerneste hjørne af Kirke Såby Stadion. Ros til HjV De mange hjemmeværnsfolk, blandt hvilke, der også var en sygeplejerske, ilede til og ydede førstehjælp. Der stod ligeledes hjemmeværnsfolk parat til at vise vej for brand- og redningskøretøjer, så de kunne finde ud til skadestedet, der ikke kunne ses fra den nærliggende sportshal. I det hele taget var de utrolig disciplinerede og til stor hjælp, lyder rosen fra Søren Christensen. Kort efter, at han selv ankom til skadestedet, kom sprøjten, der iværksatte slukning med højtryk, hvorefter anden-røgdykkereholdet lagde skum ud for at forhindre en eksplosion. Ingen helikopter Ret hurtigt blev den livreddende førstehjælp overtaget af nødbehandleren fra Lejre Brandvæsen. Trods genoplivningsforsøg stod piloten ikke til at redde, og han blev erklæret død af en vagtlæge fra Holbæk, der var på stedet en halv time efter ulykken. Fotograf Søren Benthin var hårdt kvæstet, og politiet


forsøgte at rekvirere en redningshelikopter til at flyve ham til Rigshospitalet, men helikopteren var optaget af en anden opgave, og han blev derfor kørt til Rigshospitaler med læge- og politieskorte. Efterfølgende var der briefing for såvel de mange tilskuere, der havde set

helikopteren styrte ned, som for hjemmeværnefolk og brandfolk, så alle vidste, hvor de kunne søge krisehjælp, hvis de følte, de fik brug for det. Vedvarende havarisignal På et tidspunkt bad SOK via politiet om, at man fik slukket

for det havarisignal, der til stadighed blev udsendt fra den knuste helikopter. Signalet kom fra en gul boks og var gået i gang i det øjeblik, helikopteren ramte jorden, og det blev ved med at forstyrre en åben nød-frekvens. – Vi var så heldige, at en af vores brandmænd var tidligere

flymekaniker på Herculesmaskiner, så han kunne hurtigt finde og afmontere boksen. Den slags kan ellers være forbundet med en vis risiko, fortæller Søren Christensen. Efterfølgende er helikopteren transporteret til en hangar på Roskilde Lufthavn i Tune.

Nedstyrtede fly slår selv alarm Fra årsskiftet skal også alle private fly have udstyr til selv at fortælle nøjagtig position i tilfælde af styrt Af Erik Weinreich

Den nedstyrtede helikopter i Kirke Såby udsendte et vedvarende nødsignal på en

Farlige fibre Kul- og composit-fibre, der har været udsat for voldsom varme, tangerer efter flere forskeres mening asbest-fibre i farlighed. Brande ved voldsomme flystyrt kan let udvikle de omkring 1.000 grader, der skal til at frigøre de mikroskopiske fibre, der ikke er større end 2-3 tusindedele millimeter i diameter og så små, at de kan trænge gennem ubeskyttet hud for slet ikke at tale om ned i luftvejene. Fibrene kan vandre i kroppen og kan derved frembringe svære, uhelbredelige åndedrætslidelser, ligesom de kan vandre i blodbanen og være årsag til akut svigt på vitale organer. I forhold til, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af de nye Airbus og Boeing fly er bygget af kunstfibre, er problemet ikke så lille endda. Ved et flystyrt uden brand eller med mindre brande er risikoen derimod minimal.

international nødfrekvens. Det er velset inden for al luftfart, at man, så vidt det er muligt, hele tiden lytter til nødfrekvensen 121,5 Mhz, men da nu helikopteren var fundet og redningsaktionen i fuld gang, forstyrrede signalet blot. Men et endnu bedre system er nu på vej til de private fly, fortæller major og flyvesikkerhedsofficer Stig Madsen fra Flyvevåbnet. Fra nytår skal de private fly – med undtagelse af ultralette fly og svævefly – nemlig følge nogenlunde samme regler for nødsendere, der allerede gælder for kommercielle fly overalt i verden. Det betyder, at alle danske fly med et OY-registreringsmærke skal have en ELT boks, der med et nødsignal på 406 Mhz og via satellitter kan melde den nøjagtige position. ELT er en forkortelse af Emergency Locator Transmitter, og den vil automatisk sende et nødsignal, hvis flyet er udsat for en kraftig slagpåvirkning – som hvis det styrter ned på jorden eller vandet – og signalet vil samtidig identificere præcis, hvilket fly, der er tale om. Nødsignalerne vil kunne detekteres overalt på kloden af COSPASS/SARSAT systemet, der tilbage i 1979 er

udviklet af Sovjetunionen, Frankrig, Canada og USA, og som står for “eftersøgnings og rednings satellit sporing”. Det er et verdensomspændende net, der videresender signalet til den redningscentral, hvis landekode signalet anviser. For danske fly – og øvrige fly i dansk ansvarsområde – vil nødsignalet derfor ende hos Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) ved SOK, fortæller Stig Madsen. Fra 1. februar 2009 vil COSPASS/SARSAT-systemet udelukkende benytte den nye frekvens, 406 Mhz. Den gamle frekvens, 121.5 Mhz, forbliver dog international nødfrekvens for skibe og fly til at udsende MAYDAY-signaler. Særlig risiko ved flyhavarier Principielt bør brand- og redningsfolks indsats ved et flyhavari begrænses til, hvad der er nødvendig for at redde tilskadekomne, evakuere overlevende samt slukke brande, understreger Stig Madsen. Set fra et flyvesikkerhedsmæssigt aspekt er et crashsite et farligt sted. På grund af vragrester, brændstof, ætsende væsker og mikroskopiske kul- eller composit-fibre

fra flyvraget bør ophold her begrænses mest muligt. Kun specialuddannet og specialpåklædt personale bør beskæftige sig med eksempelvis afbrydelse af nødsendere i cockpittet. Denne opgave varetages normalt af eksperter fra Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbaner (HCLJ) – eller Forsvarets Havarikommission, som altid vil være tilkaldt i påkommende tilfælde – også med henblik på at opklare årsagen til flystyrtet. Dette personale vil – når redning og slukning er tilendebragt – være det eneste personale, som har adgang til at komme indenfor Politiets afspærring af området, fortæller Stig Madsen. Link: www.cospas-sarsat.org

BRANDVÆSEN

9


dimsun AG DIMSUN:

Ministeren glæder sig over den brede enighed Forsvarsminister Søren Gade kommenterer her rapporten fra Arbejdsgruppen vedrørende dimensioneringen af det statslige redningsberedskab. Han skriver bl.a.: Grundlæggende har Danmark et fornuftigt beredskab, men risiko for terror og voldsomme klimaændringer stiger. God idé med løbende tilpasninger af beredskabet og en risikobaseret dimensionering af det statslige beredskab Af Søren Gade, forsvarsminister

Det er regeringens politik at have et robust og sikkert samfund. Det er en vigtig målsætning, vi alle skal tilstræbe såvel i kommunerne som i staten. I relation hertil spiller redningsberedskabet en vigtig rolle – ikke mindst i det moderne og sårbare samfund – som vi alle lever i. Vi har sammen en fælles opgave og et fælles ansvar for at redde menneskeliv og hjælpe mennesker i nødsituationer. Den opgave kræver samtidig, at vi hele tiden er opmærksomme på samfundets udvikling og tilpasser vores beredskab til de nye trusler og risici, som samfundet står overfor. I rapporten vedrørende dimensioneringen af det statslige redningsberedskab – som jeg netop her i september måned har modtaget fra arbejdsgruppen – fremgår det, at der ikke bliver behov for mindre beredskab i de

10

BRANDVÆSEN

kommende år. Tværtimod forventes trussels- og risikoniveauet at stige på flere områder. Vi skal sandsynligvis vænne os til voldsommere vejr med flere orkaner, kraftig nedbør og oversvømmelser til følge. Herudover fylder risikoen for terror desværre også mere i trussels- og risikobilledet. Spørgsmålet er i den forbindelse, om det statslige redningsberedskab er dimensioneret således, at vi kan imødegå disse trusler og risici? Dette var det helt overordnede spørgsmål, som arbejdsgruppen skulle tage stilling til i undersøgelsen af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab – sammenholdt med de første erfaringer fra kommunernes gennemførelse af den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Jeg kan se, at der har været udført et grundigt og omfattende arbejde, hvor alle de centrale aktører på beredskabs-området har deltaget aktivt i arbejdet. Særligt det store brede engagement i undersøgelsen har jeg fundet særdeles positivt, og jeg har navnlig i min egenskab af ”minister for beredskabet” hæftet mig ved, at en enig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, KL, Københavns Kommune,

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Beredskabsforbundet samt Dansk Institut for Militære Studier samlet står bag rapportens konklusioner og anbefalinger. Begge dele er efter min mening selvstændige kvaliteter ved rapporten, som giver arbejdsgruppens anbefalinger ekstra tyngde. Fornuftige støttepunkter Bredden i undersøgelsen understøttes især af den store spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommuner vedrørende redningsberedskabet. Spørgeskemaundersøgelsen er den første af sin art i nyere tid, og jeg har ladet mig fortælle, at den har givet et mere nuanceret billede af kommunernes behov for det statslige redningsberedskab og støttepunktsberedskaberne. Det samlede billede viser klart, at der i de enkelte kommuner er en bred enighed om, at såvel støttepunktsberedskabet som det statslige redningsberedskab i dag er dimensioneret ganske fornuftigt. Der er hverken afgørende kapaciteter, som er helt fraværende, eller nuværende kapaciteter, der ikke er behov for. Det bekræfter også opfattelsen af, at vi grundlæggende har et velfungerende redningsberedskab, og at

der er god mening – både fagligt og økonomisk – i at have et niveaudelt beredskab, hvor alle ikke til alle tider skal kunne alt. Løbende tilpasning Det, at vi har et velfungerende redningsberedskab, betyder imidlertid ikke, at der ikke er plads til forbedringer og tilpasninger. Tværtimod peger den gennemførte kapacitetsanalyse på en række behov for ændringer og tilpasninger i takt med den generelle samfundsudvikling – både når det gælder det statslige redningsberedskab og støttepunkterne. Jeg synes i den forbindelse, at arbejdsgruppens forslag om generelt fremover at have en risikobaseret tilgang til dimensioneringen af det statslige redningsberedskab er et naturligt led i den udvikling, som vi for nogle år siden igangsatte for kommunerne. Fredericia og Greve Jeg finder derfor også i forlængelse heraf, at der er god fornuft i arbejdsgruppens anbefaling om at afvente en egentlig risikobaseret dimensioneringsundersøgelse af støttepunktberedskabet som helhed, forinden arbejdsgruppens anbefaling om nedlæggelse af støttepunktet i Fredericia og styrkelse af beredskabet i Nordjylland


dimsun som skal styrke det allerede velfungerende samarbejde indenfor det samlede redningsberedskab. Jeg vil i øvrigt også meget gerne være med til at styrke klarheden om organiseringen og finansieringen inden for redningsberedskabet. Der skal ikke herske tvivl om, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at dimensionere og finansiere det kommunale redningsberedskab. Ligesom det er mit og Folketingets ansvar at dimensionere og finansiere det statslige redningsberedskab. Jeg er i øvrigt helt enig med arbejdsgruppen i, at vi fortsat skal udvikle det tætte samarbejde inden for redningsberedskabet, så det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab til stadighed supplerer og støtter hinanden og bedst muligt udnytter de tilgængelige ressourcer, således at vi sammen kan matche fremtidens udfordringer.

En eventuel flytning af støttepunktet i Greve bør i høring hos berørte kommuner, mener beredskabets minister.

føres ud i livet. Man skal sige A før man kan sige B. For så vidt angår anbefalingen om overførelse af støttepunktet i Greve til Frivilligcenteret i Hedehusene finder jeg umiddelbart arbejdsgruppens begrundelser overbevisende, men vi skal selvfølgelig have hørt og drøftet forslaget nærmere med de omkringliggende støttepunktskommuner. Som nævnt indledningsvis oplever vi alle, at behovet for et godt redningsberedskab er stigende. Det behov vil jeg gerne medvirke til at tilgodese, så vi fortsat kan have et velfungerende redningsberedskab, der er i stand til professionelt at løse de udfordringer, som udviklingen

i trussels- og risikobilledet medfører, herunder i forhold til de stigende krav til beredskabets muligheder for at yde international assistance. Kommuner og stat har hvert sit ansvar Den del af undersøgelsen, der vedrører Beredskabsstyrelsens varetagelse af både myndighedsopgaver og operative opgaver, ser jeg som et led i en fortløbende debat om redningsberedskabets organisering. Arbejdsgruppen har i relation hertil nærmere vurderet, at der hverken er et formelt forvaltningsretligt problem eller problemer med det daglige samarbejde mellem

det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab. Arbejdsgruppen har samtidig identificeret, at de rejste spørgsmål primært retter sig mod de situationer, hvor finansiering og styring af opgavevaretagelsen inden for det samlede redningsberedskab er i spil – for eksempel i forhold til de politiske aftaler. Det er samtidig arbejdsgruppens vurdering, at dette ikke løses ved en opdeling af Beredskabsstyrelsen. Jeg hilser det i den forbindelse meget velkomment, at vi samler i stedet for at adskille, samt at en enig arbejdsgruppe har anbefalet en række rigtig gode initiativer,

Anbefalinger til politisk debat Jeg vil i den kommende tid nærmere drøfte arbejdsgruppens mange anbefalinger sammen med partierne bag beredskabsforliget. Herefter må vi se, hvordan og hvornår de foreslåede tilpasninger eventuelt kan gennemføres, og hvordan vi sammen får sikret den fornødne finansiering efter 2010, når det nugældende beredskabsforlig udløber. Jeg vil benytte lejligheden til takke arbejdsgruppernes medlemmer, kommunerne samt referencegruppen for det store arbejde og engagement i forbindelse med undersøgelsen. Afslutningsvis vil jeg gerne takke Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for et godt årsmøde, hvor jeg havde den glæde at holde et indlæg om mit syn på aktuelle emner i beredskabet og besøge de mange spændende brandpunkter. BRANDVÆSEN

11


dimsun

Støttepunktet i Greve blev officielt indviet den 25. april 2003 af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Greves borgmester René Milo.

Landets yngste støttepunkt Det kommunale støttepunkt i Greve blev indviet for 5 år siden Af Erik Weinreich

Som en direkte følge af den politiske aftale om Redningsberedskabet efter 2002 blev det i september samme år besluttet at oprette et kommunalt støttepunkt i Greve. Greve Kommune

12

BRANDVÆSEN

har brandslukningskontrakt med Falck fra en forholdsvis ny station med plads til støttepunktets materiel i en særskilt garage. Støttepunktet blev placeret i Greve af to hovedårsager.

Dels er Greve historisk set er en beredskabsmæssig stærk kommune med mange aktive, frivillige og med et udvidet krigsmæssigt beredskab. Dels vil et støttepunkt i Greve med sin geografiske placering

tæt på Køge Bugt motorvejen kombineret med en professionel alarmerings- og udkaldsfunktion opnå en kort responstid både mod nord og syd i dækingsområdet.   Ved indvielsen sagde indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: – Jeg mener, det er naturligt, at placeringen af støttepunktstationer rundt om i landet modsvarer den struktur, der eksisterer i det daglige redningsberedskab, hvor brandvæsenet er etableret i regi af private entreprenører som Falck og i kommunalt regi.


dimsun

– Et støttepunkt i Hedehusene vil forlænge responstiden 30 minutter Arbejdsgruppen DIMSUN anbefaler, at det kommunale Støttepunkt i Greve uden videre analyse flyttes fra Greve til det statslige frivillighedscenter i Hedehusene. Beredskabschef Jan Funk Nielsen undrer sig Af Jan Funk Nielsen, beredskabschef i Greve

Hillerød 44.551

Frivilligcenter Hedehusene

Støttepunkt Greve Det primære dækningsområde for Støttepunkt Greve omfatter 20 kommuner. Capacent foreslår, at støttepunktet flyttes til Hedehusene.

Hvordan kan man foreslå, at det kommunale støttepunkt i Greve pludselig skal flyttes til det statslige Frivilligcenter i Hedehusene, uden at konsekvenserne på nogen måde har været undersøgt? Jeg har min store tvivl om den positive effekt. Ikke mindst vil en sådan flytning medføre en længere afgangstid for mandskabet og dermed en længere responstid i hovedstadsområdet. Det kan dokumenteres ved en simpel responstidsberegning i ODIN. Mandskabet i Greve afgår normalt fra støttepunkts-stationen inden for 6-8 minutter, og med en placering af brandstationen tæt på Køge Bugt motorvejen ligger den samlede responstid til hele hovedstadsområdet på 40-45 Fortsætter side 14

BRANDVÆSEN

13


dimsun Fortsat fra side 13 minutter. Dette gælder også for Støttepunktets mødeplan på Øresund. Med ganske få undtagelser har responstiden for Støttepunkt Greves flere end 100 assistanceopgaver de sidste fem år ligget på 30 minutter, og ved en GIS-sammenligning i ODIN kan det konstateres, at Støttepunktet i Greve kan være fremme på et skadessted overalt i dækningsområdet mindst 30 minutter hurtigere, end et nyt støttepunkt i Hedehusene vil kunne. Greve har erfaring Hertil kommer, at Greve mandskabets faglige kvalifikationer såvel som deres indsatserfaring langt overstiger, hvad et frivillighedscenter i Hedehusene på noget tidspunkt vil kunne honorere. Sidstnævnte skyldes, at der blandt de frivillige på støttepunktet i Greve optræder reddere med niveau II kompetencer, og samtidig er halvdelen af det øvrige mandskab beskæftiget som faste eller deltidsbrandfolk ved Falck i området.

Jeg vil hævde, at Greve mandskabets faglige kvalifikationer såvel som dets indsatserfaring langt overstiger det, som et mandskab baseret udelukkende på frivillige i Hedehusene vil kunne præstere. Hertil kommer, at støttepunktet i Greve er underlagt en professionel alarmerings- og udkaldsfunktion.     Forslag: Lad Hedehusene supplere Konsulentfirmaet Capacent peger i sin sammenfatning i DIMSUN rapporten på, at der generelt er behov for lænse- og slangekapacitet og flere kemikalieindsatsdragter, samt ventepladser og rensestationer til store dekontamineringsopgaver primært i forhold til hovedstadsområdet. Dette er helt i overensstemmelse med den gældende trussels- og risikovurdering. Var det så ikke en idé at bevare støttepunktet i Greve og opbygge kapacitet i Hedehusene på de netop disse områder som supplement. Man forbedrer ikke assistanceberedskabet i hovedstadsområdet samlet set ved at lukke støttepunktet i Greve

for så at oprette et nyt i Hedehusene. Det vil kun styrke det statslige assistanceberedskab på bekostning af det kommunale assistanceberedskab, hvilket der ikke kommer mere assistanceberedskab af. Tværtimod. Begyndelsen til enden Desuden vil en flytning af støttepunktet fra Greve givetvis være begyndelsen til enden på frivillige i Greve. Vi har i øjeblikket 50 indsats- og uddannelsesaktive frivillige, hvoraf de 32 har tegnet kontrakt med Greve Brandvæsen på Støttepunktet. De har uddannelse og erfaring og indgår i et samlet uddannelses- og indsatskoncept mellem de kommunalt frivillige i Greve Brandvæsen, de støttepunktsfrivillige samt Falck brandmandskab. En flytning vil derfor medføre, at broderparten af mandskabet på støttepunktet ophører som frivillige. Det ønsker vi naturligvis ikke. Ingen justering før analyse Generelt set mangler det samlede beredskabssystem ressourcer for tidssvarende

at kunne matche de nye udfordringer fra ekstreme vejrfænomener, teknologiske svigt og terrortruslen. I Greve Brandvæsen glæder vi os til, at det statslige beredskab fremover dimensioneres risikobaseret. Det er kostbart at ændre på placeringen af de statslige centre og de kommunale støttepunkter, hvorfor de fremskudte kommunale støttepunkter i mulig udstrækning bør kompensere for mindre hensigtsmæssige placeringer af de statslige centre. Der nu er lagt op til, at der skal gennemføres en analyse af det statslige assistanceberedskab for at sikre, at tandhjulene i det niveaudelte beredskab passer sammen, og at der opnås den bedst mulige sammenhængkraft. I den forbindelse er Greve Brandvæsen mere end parat til at tage en dialog om den fremtidige materiel- og opgavesammensætning på Støttepunktet i Greve, hvis det sker med udgangspunkt i en risikobaseret regional analyse. Indtil denne analyse er gennemført, mener vi ikke, at der ikke bør ændres i niveau-2 beredskabets placering, materiel og opgaveportefølje.

32 frivillige i Greve 32 brandfolk og reddere har tegnet kontrakt med Greve Brandvæsen om at stå til rådighed for indsatser på Støttepunktet i Greve. Indsatsstyrken består af lige dele faste brandfolk og reddere fra Falck i Greve, samt deltidsfolk og kommunalt frivillige. Mandskabet følger de samme 12 årlige øvelser, som det faste brandmandskab, eftersom de vedligeholdende lokale brandøvelser tilrettelægges af et og samme uddannelsesudvalg på Beredskabscenter Greve.

14

BRANDVÆSEN

Mandskabet fra Falck deltager ligeledes i lokale øvelser, som tilrettelægges specifikt for Støttepunktet i Greve. Herved opnås, at alle er vant til at samarbejde på et skadessted. Støttepunktets mandskab tilkaldes til stationen via tekstpagere og afsendes altid af vagthavende indsatsleder Brand fra Greve Brandvæsen på anmodning fra politiets eller Falck vagtcentraler i området.

Billedet illustrerer indsatslederens centrale rolle på Støttepunkt Greve, idet indsatslederen altid er ansvarlig for afsendelse af støttepunktets frivillige.


Dansk kvalitet, dansk produktion

AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby t 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 t Fax: 87 54 21 20 www.avk.dk t sales@avk.dk


sine

Beredskabschef Jan Funk Nielsen i Greve glæder sig over en fornuftig proces. Han er af regionens SINE koordinationsgruppe (KooU) valgt som officielt bindeled til regionens borgmestre (KKR).

Processen om kontrolrum sat på skinner Nu kommer det forkromede overblik over muligheder, fordele og ulemper ved et eller flere kontrolrum i Region Sjælland. Beslutning kan tages inden nytår på et oplyst grundlag Af Erik Weinreich

Nu går det stærkt på Sjælland. Alle ideer med et kontrolrum

16

BRANDVÆSEN

til hver kommune er pist væk. Nu gælder det samarbejde,

og det sandsynlige resultat bliver ét kontrolrum – eller måske to – til at dække hele redningsberedskabet i regionen. Til gengæld bliver der tale om et døgnbemandet super-kontrolrum med eksperter, der ved alt om at disponere de rigtige styrker hurtigst muligt til et skadested. Når dette blad udkommer, har konsulentfirmaet Gartner efter blot seks ugers intensivt analyse af fordele og ulemper ved forskellige løsninger udarbejdet et (eller flere) forslag til en fremtidig struktur

for et sjællandsk samarbejde om kontrolrum. Dette forslag vil så den 15. oktober være forelagt Koordinationsgruppen for Beredskabschefer på Sjælland (KooU) ved et møde i Greve. Beredskabscheferne har således mulighed for at se og kommentere forslaget, inden det den 31. oktober præsenteres for det sjællandske kommunaldirektør-netværk (K-17). To uger senere får regionens kommunekontaktråd (KKR) forslaget at se, og derefter vil de 17 kommuners


sine kommunalpolitikere kunne nå at træffe en beslutning inden nytår. Jovist, det går stærkt, men det skal det også, hvis det (de) fælles kontrolrum skal bestilles hos Terma den 1. februar 2009. God proces Overordnet er det Økonomistyrelsen, der på opfordring fra KL foretager analysen, fordi det nu en gang er Styrelsen, der har haft både ansvaret for den første del af SINE projektet og for kontrakten med Terma, der skal udvikle kontrolrummene. Styrelsen har derpå givet opgaven videre til Gartner, der ligeledes tidligere har været dybt involveret gennem flere analyser og rapporter. Beredskabschefer og kommunaldirektører er helt klar over, at både Økonomistyrelsen og Gartner ikke nødvendigvis er uvildige aktører. Styrelsen har tidligere tilkendegivet holdninger, som ikke alle beredskabschefer deler, så derfor har

beredskabscheferne været med til at designe analysen. Det er vigtigt, at beredskabscheferne er bredt involveret i processen, inden resultatet sendes videre, understreger Jan Funk Nielsen, beredskabschef i Greve, der er den centrale kontaktperson mellem beredskabschefer og borgmestrene i regionen. Jan Funk Nielsen er således tryg ved processen, og han tror også, at det er gået op for SINE-Sekretariatet, at der kun bør være én vagtcentral pr. region for brand og redning, lige som der kun bliver en vagtcentral for disponering af ambulancer, samt et par for politiet. – Jeg er utrolig glad for, at vi har slået bremsen i og er blevet enige om at få analyseret, hvilken løsning for kontrolrum, der bedst og billigst opfylder kommunernes funktionskrav. Det er også positivt, at analysen kan bruges på landsplan. – Det har ikke været nemt at nå hertil, men jeg er sikker

på, at vi, når resultatet af analysen foreligger, kan træffe de nødvendige lokale beslutninger på et oplyst grundlag og således hurtigt komme videre med implementeringen, siger Jan Funk Nielsen. Bredt ejerskab til analysen Økonomistyrelsen er på sin side også tilfreds med kommunernes engagement og medansvar, så analysen får den bredest mulige opbakning. Det er også grunden til, at en del af analysen vil være interviews med syv beredskabschefer: Jan Funk Nielsen, Greve, Carsten Iversen, Roskilde, John Olesen, Slagelse, Preben Jørgensen, Vordingborg, Peter Søe, Guldborgsund, Sven Urban, Sorø og Flemming NygaardJørgensen, Næstved.

meget stram tidsplan. Og dels skal den se på, hvordan kommunerne kan få glæde af SINE-nettet i forhold til deres mange andre opgaver. Det kan være alt fra koordinering af vagtordninger, hjemmepleje, telefonvagt, tekniske installationer, alarmer og meget andet. Rapporten fra Gartner skal foruden forslag til tekniske løsninger også komme med forslag til en organisation, der på alle kommuners vegne kan administrere et eller flere kontrolrum, samt se på økonomi og eventuel fysisk placering af dette/disse. Endelig må analysen gerne se på muligheder for et samarbejde med private entreprenører. Det gælder både Falck og andre, som kommunerne måtte samarbejde med.

Dobbelt formål Analysen får to hovedformål. Dels skal den se på kommunernes tilslutningspligt til SINE-nettet, der følger en

Mål for analyse:

Hurtigste responstid og fordele ved stordrift Kommissorium både i forhold til bedste service og hemmelige kontrakter Af Erik Weinreich

Ikke alene skal kontrolrummene være døgnbemandede, hvilket langt fra alle kommuner har ressourcer til at klare alene. Der vil også være mange andre stordriftsfordele ved et eller to store, fælles kontrolrum for redningsberedskaberne i Region Sjælland. Det gælder ikke mindst et overblik til altid at kunne disponere den hurtigste udrykning.

Lavest mulige responstid eller sagt på en anden måde: hurtigste brandkøretøj til nærmeste brand er derfor et af de vigtigste analysepunkter i kommissoriet for analysen af fælles SINE kontrolrum i Region Sjælland. Samtidig vil et sådant samarbejde kunne give en positiv synergi-effekt på andre af kommunernes serviceområder, forventes det.

Kommissoriet beder også analysefirmaet Gartner komme med forslag til en organisation bag et eller flere fælles kontrolrum, herunder hvordan kommunerne skal deles om økonomien ved både anlæg og drift. Der skal ganske enkelt laves nogle betryggende samarbejdsaftaler samtidig med beslutningen om et fællesskab. Ligeledes indeholder kommissoriet et krav om forslag

til en teknisk løsning, krav til den fysiske placering, samt forslag til en tids- og handleplan for den foreslåede løsning. Alt sammen skal desuden afpasses i forhold til de kontrakter, som SINE-sekretariatet har indgået med Terma og Dansk Beredskabskommunikation. Disse kontrakter er ikke offentlige.

BRANDVÆSEN

17


sine Pilot-kommunen Guldborgsund:

Man ringer til en funktion og ikke til en person Hver af de syv SINE terminaler på en sprøjte er knyttet til en bestemt funktion Af Erik Weinreich

meningen, at den skal benyttes til andet end funktionsbestemte samtaler. Sådan lyder den klare udmelding fra beredskabschef Peter Søe i Guldborgsund, der er en af de tre pilotkommuner i SINE projektet.

44447747#8400

SINE terminalerne bliver funktionsbestemte radioer og ikke personlige telefoner. Hver terminal knytter sig til en funktion, og det vil være undtagelsen, at man tager den med hjem. Ganske vist vil hver terminal få sit eget nummer, men det er ikke

Til hver af de fem autosprøjter og tre tanksprøjter i Guldborgsund er der anskaffet syv bærbare SINE terminaler. De fordeles med en til hver af de fire røgdykkere, to til holdleder og en til chauffør/pumpepasser. Det giver de første 56 terminaler og dermed halvdelen af de 110 bærbare terminaler, som Guldborgsund har anskaffet. Det er samme antal, som beredskabet havde af de analoge radioer, og der er i øjeblikket ikke behov for flere, mener Peter Søe. Når man skal tale med hinanden, ringer man til “funktionen” som beredskabschef i en kommune eller “funktionen” som holdleder på en bestemt sprøjte på en bestemt brandstation, og når brandmanden sætter

sig ind i sprøjten og spænder røgdykkerapparatet på, følger terminalen med. Ud fra nummeret kan man så se, at det er “røgdykker nr. 2 fra autosprøjte 1” fra en bestemt station i den og den kommune. Mens personen bag fx beredskabschefen sjælden skifter, vil personen bag en given røgdykker-terminal således kunne skifte fra udrykning til udrykning. Mobil samtaler belaster SINE Selv om det rent teknisk vil være muligt at ringe mellem beredskabets SINE net og det offentlige mobilnet, vil det ikke dagligdag. I hvert fald ikke foreløbig. SINE nettet er bygget til at håndtere et utal af interne samtaler samtidig, mens et opkald til mobilnettet vil optage en meget stor del af båndbredden på SINE nettet og derved begrænse mulighederne for den øvrige radiotrafik, forklarer Peter Søe. Opkald fra en SINE terminal bliver derfor i første omgang kun til andre SINE terminaler, mens man vil bruge sin mobiltelefon til at ringe til det offentlige mobilnet.

I mio. i lønudgift Guldborgsund Kommune har indtil nu brugt en mio. kr. alene i lønudgift, mødeomkostninger og transport i forbindelse med SINEs pilotprojekt. Beløbet er endda uden udgifter til uddannelse. Udgifterne dækker bl.a. et årsværk for beredskabschefen, mange måneders arbejde for viceberedskabschefen, samt lønninger til andre medarbejdere. En del af omkostningerne kan naturligvis henføres direkte til pilotprojektet, men andre kommuner skal ikke undervurdere den tid, der går på implementering af SINE, siger beredskabschef Peter Søe.

18

BRANDVÆSEN


sine

Fortsat usikkerhed om tidsplanen for SINE Mulighed for, at brandvæsenerne kobles på senere Af Erik Weinreich

Egentlig skulle kommunerne på Sjælland have været i fuld gang med at implementere SINE, men tidsplanen blev i første omgang rykket, og lige nu arbejdes der fortsat med at stable en tredje tidsplan på benene. Den skulle ellers have været klar inden den 1. oktober. En af mulighederne er en forskudt tidsplan, så kommunerne ganske enkelt kobles på senere, når beredskabernes kontrolrum nu engang er klar.

Imens kan politi, regioner (ambulancer), Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Kystredningstjenesten fortsætte deres implementering. Især politiet har en skarp deadline, der hedder klimatopmødet i København i december 2009, men også regionerne har hårdt brug for det overblik, som SINE projektet vil kunne give, når de i løbet af 2009 overtager ambulancestyringen. Datoen ligger ikke fast, og de enkelte regioner har en

vis elastik i, hvornår det skal ske. Derimod vil de kommunale redningsberedskaber langt lettere kunne vente med implementeringen af SINE. De nuværende radiosystemer fungerer, og de vil også kunne fungere, selv om fx politiet går over til SINE. Kommunerne har således ikke det samme hastværk med at blive færdig, som de andre aktører. I forvejen har kommunerne allerede en forskudt tidsplan,

idet der i implementeringen slet ikke er taget højde for de mange civile opgaver, som kommunerne vil kunne vælge at lægge ind under SINE. Det er alt fra hjemmeplejen og tekniske alarmer til vej & park, vandværker og videoovervågning. Disse opgaver vil naturligt først blive koblet på, når den brand- og redningsmæssige del er kørt ind og fungerer.

BRANDVÆSEN

19


sine

Kommunerne ønsker mere tid, mens det haster for regionerne Begge dele tages der hensyn til i den nye tidsplan for SINE projektet Af Erik Weinreich

Forsinkelsen af SINE projektet er et større problem for regionerne end for kommunerne. De kommunale beredskaber har radiosystemer, der virker, mens regionerne er under et voldsomt tidspres for at få de nye kontrolrum bygget op. Derfor er regionernes behov i højsædet i forhandlingerne om, hvilke tilvalg til kontrolrum, der skal prioriteres først. Ikke, at regionerne styrer det hele, men man kan lige så godt tage hensyn til deres behov, så vi får det, der har allermest brug for, først, og når det ikke samtidig generer kommunerne, mener Lars Bo Kjær fra SINE-sekretariatet. Endnu er der ikke slået søm i den justerede tidsplan, men

Lars Bo Kjær forventer, at den nye tidsplan for SINE bliver færdig i denne måned.

i sidste halvdel af oktober burde vi være klar til en udmelding, vurderer Lars Bo Kjær.

Forskudt tidsplan I den nye tidsplan forsøger man samtidig at tage et stort hensyn til kommunerne, der har bedt om mere tid. Blandt andet vil kommunerne gerne have en endelig evaluering af pilot-projektet, inden de beslutter sig for køb af terminaler, lige som kommunerne også skal have tid til at få deres struktur for kontrolrum på plads. Disse ønsker tages alvorligt. Kommunerne skal ikke ræse beslutningerne igennem, men skal have tid til at gøre det rigtigt første gang. – Vi prøver at respektere kommunernes behov, siger Lars Bo Kjær og indrømmer, at så store projekter som SINE

Norske Nødnett forsinket halvandet år Efter den seneste tidsplan kommer første etape i brug til foråret Af Erik Weinreich

Efter næsten halvandet års forsinkelse er det norske brandvæsen, politi og ambulancetjeneste snart klar til at tage den første etape af Nødnettet i brug. Nødnettet er Norges parallel til det danske SINE-net. Egentlig skulle Nødnettet have været taget i brug i Oslo-området sidste efterår, men projektet er udsat flere gange, og nu forlyder det, at nettet åbnes i Oslo-området i første halvdel af 2009. Området består af seks 20

BRANDVÆSEN

politidistrikter med tilsammen 54 kommuner, og først når nettet er godkendt her, skal Stortinget tage endelig stilling til udbygningen i resten af landet. Ansvaret for det norske Nødnett ligger hos Direktoratet for nødkommunikasjon, der ikke vil udelukke flere forsinkelser, hvis ikke man snart får nogle ordentlige aftaler for placering af sendemaster. I nogle kommuner har byggesagsbehandlingen af sendemaster taget

uforholdsmæssig lang tid, hedder det. Bortset fra det går det fremad med opbygningen af selve nettet med master, basestationer og nye kontrolrum. 3 nødnumre I Norge kan man ringe på tre alarm-numre, alt afhængig af alarmens årsag: 1-1-0 ved brand, 1-1-2 er politiets nummer, og har man brug for akut lægehjælp eller ambulance, ringer man 1-1-3. På sidstnævnte nummer får

formentlig aldrig kan klares uden forsinkelser.

Ansvar for forsinkelse Det er alene Terma A/S, der har ansvaret for de forsinkede kontrolrum og dermed for den forsinkede tidsplan for hele SINE projektet. Vi er i tæt dialog med Terma om justering af tidsplanen, fortæller SINE-sekretariatets leder, Lars Bo Kjær, men han ønsker ikke at komme nærmere ind på forhandlingerne, fx om, hvorvidt forsinkelsen vil medføre bøder til Terma.

man som regel fat i en sygeplejerske. Hvis man ringer til den forkerte alarmcentral, er det dog ikke værre, end at de kan stille om indbyrdes. I forbindelse med indførelsen af Nødnettet undersøges mulighederne for et udbygget samarbejde, uden dog at slå numrene sammen, og som det første sted får Søndre Buskerud politidistrikt nord for Oslo alle tre alarmcentraler under samme tag, men i hvert sit kontor. Nødtelefonerne vil således fortsat blive betjent af medarbejdere fra henholdsvis, brand, politi og sundhed. Argumentene for at samle alarmmodtagelsen er bl.a. et bedre samarbejde, bedre økonomi og udvikling af medarbejdernes kompetance. Link: www.nodnett.no


sine

Er der mon fuld radiodækning indendørs? Foto Københavns Brandvæsen, Videogruppen.

Røgdykkernes sikkerhed er chefens ansvar Resultatet af øvelser kan blive, at røgdykkerne skal bruge SINE-radioer i DMO Af Erik Weinreich

Røgdykkernes sikkerhed er beredskabschefens ansvar, og lederen af SINE-sekretariatet, Lars Bo Kjær, opfordrer til, at man lokalt tester, hvordan man bruger SINE bedst muligt og på den baggrund vælger om f.eks. røgdykkerne skal benytte DMO-funktionen på de nye SINE radioer. DMO står for direct mode, hvor radioerne fungerer som walkietalkier. Afprøvningerne kan så vise, om der er en højere sikkerhed for kontakt mellem fx røgdykkere og holdleder på den måde. Man kan naturligvis ikke undersøge på forhånd, om der er 100 % dækning i hvert

eneste hus, men generelt vil Lars Bo Kjær opfordre til, at beredskaberne, når de holder øvelser i store virksomheder, også ser på den reelle dækning inde i bygningerne. Det er det, man har gjort i pilot-projektet, både i bygninger og i skibe. De første erfaringer viser eksempelvis, at SINE-nettet dækker næsten overalt, men lige som med de eksisterende radiosystemer kan der være særlige steder, fx skibe, hvor der kan være problemer, så man får brug for at forstærke signalerne med en repeater. – Det er vigtigt at sige, at vi stiller et system til rådighed,

der som minimum er mindst lige så godt som det eksisterende. I pilotområdet er der den dækning, der skal være, og meldingerne lyder faktisk på, at dækningen er bedre end forventet. – Men når det er sagt, så kan vi også være enige om, at røgdykkere er noget helt specielt, og jeg tror, at man i enkelte beredskaber vil eksperimentere sig frem under øvelser. Slut-resultatet kan så blive, at beredskabschefen – der jo har det endelige ansvar for sine folk – beslutter, at røgdykkerne skal bruge DMO, evt. understøttet af en repeater.

Midlertidig arkitektur SINE projektets arbejdsgruppe for kommunikationsarkitektur er nogenlunde på plads med et foreløbigt forslag, som nu skal afprøves i virkeligheden, så man kan høste nogle erfaringer. Man må nok forvente, at der under alle omstændigheder vil komme ændringer. Man ved bare ikke hvor og hvor mange. Vi er klar til at se på nødvendige justeringer, hvis erfaringerne fra de første, skarpe indsatser på skadestederne viser behov for justering, fortæller Lars Bo Kjær. BRANDVÆSEN

21


sine

Det vigtigste tilvalg Manden bag skærmen skal vide alt og se alt Af Erik Weinreich

Tilvalg 1 til kontrolrummene hedder Opgave- og ressourcestyring og er langt det vigtigste af de i alt ni tilvalg, som kan tilkøbes, fortæller Michael Lentge Andersen fra Terma. Dette tilvalg giver først og fremmest det vigtige overblik over stort set alt, hvad man kan styre fra kontrolrummet. Ud over, hvad der direkte har med brand og redning at gøre, kan man tilføje et væld af civile oplysninger fra kommunens forskellige afdelinger. Det kan være tekniske alarmer, omsorgsalarmer, kort, tegninger af bygninger, plan over vand- og kloakledninger og oplysninger om borgere. Eksempelvis kan man lægge oplysninger ind om, hvilke borgere, der har diabetes eller sidder i kørestol. – Egentlig kræver det ikke noget specielt, og jeg tror, at kommunerne vil være meget

Michael Lentge Andersen har som projektleder hos Terma det overordnede ansvar for leveringen af kontrolrum til SINE projektet.

kreative, når de først går i gang, siger Michael Lentge Andersen. Overblik Inden for brand og redning omfatter tilvalg 1, der er

udviklet af firmaet Intergraph, bl.a. en detaljeret opgaveformular med oplysninger om rekvirent, opgavetype, responstider og statusmeldinger. På kortet kan man via GPS se realtider for opgaver, og

ved større hændelser med flere aktører giver dette tilvalg det fulde overblik over de samlede ressourcer, så man kan foretage en optimal koordinering af, hvem der gør hvad. Endelig indeholder tilvalget en simpel vagtplansfunktionalitet, som dog ikke skal forveksles med tilvalg nr. 3, som er et decideret vagtplanlægningsværktøj. Let indtastning af oplysninger I forhold til, at kommunerne allerede har lagret en masse oplysninger elektronisk, vil det være forholdsvis let for kommunerne selv at lægge disse data ind på adresser med GPS-koordinater og tilsvarende koordinere bestående oplysninger om køretøjer, brandhaner, personer m.v. med kontrolrummene, fortæller Michael Lentge Andersen. Målet vil være, at de personer, der sidder ved kontrolrummets skærme som udgangspunkt ved alt og kan se alt. Det vil i sidste ende give en masse forbedringer på borgerservice-niveau, understreger han.

Anlægsdata – hvad er det? Alle køretøjer skal defineres i SINEs database Af Erik Weinreich

En af de mange udfordringer, som SINE projektet ikke var helt forberedt på, var indsamling af anlægsdata – også kaldet stamdata – for de kommunale beredskaber. Anlægsdata er oplysninger om fx køretøjer på den enkelte brandstation. Disse oplysninger skal defineres entydigt og overskueligt, så de kan lægges ind i en database. Arbejdet er foregået i Arbejdsgruppen for anlægsdata22

BRANDVÆSEN

definition med deltagelse fra SINE-sekretariatet, Terma og pilotdeltagerne, og der er brugt rigtig meget tid på det. Arbejdsgruppen er nu færdig med en struktur for disse data, således at de enkelte kommuner blot selv skal indtaste deres egne, lokale data, hvilket i øvrigt allerede er sket for pilotkommunerne. Andre beredskaber skal gøre tilsvarende i takt med, at SINE implementeres.

I det færdige resultat vil man både have overblik over typen af køretøjer, særligt ekstraudstyr og den bemanding, som netop det pågældende beredskab har defineret i forhold til den risikobaserede dimensionering. – Idet der har været krav om ensartethed, har specielt arbejdet med anlægsdata været en udfordring. Vi har således oplevet, at samme

vogntype har heddet forskelligt i forskellige beredskaber – og omvendt, at samme betegnelse kunne dække over forskellige vogntyper, fortæller Michael Lentge Andersen, der er chef for Public Safety sektionen i Terma. – Uensartetheden overraskede alle, hvilket gjorde, at arbejdsgruppen startede helt fra bunden.


sine

Man kan definere fælles skadestedssæt med hver et antal talegrupper, så den enkelte person blot skal dreje på knappen og finde – som vist – politiets kanal 03.

Det er slet ikke så svært Kontrolrummet giver styring og overblik Af Erik Weinreich

Det er slet ikke så uoverskueligt, som det lyder, når man får at vide, hvor mange ting, man med SINE vil kunne se og styre fra de kommende kontrolrum, viser et besøg hos Terma A/S i Herlev, hvor Tekniker Egon Uhrbrand Hansen, demonstrerede nogle muligheder i forhold til et skadested. På forhånd skal man have defineret, hvilke brugere, operatøren i kontrolrummet skal kunne trække ind i den talegruppe, som systemet selv opretter til en hændelse, og hvilke brugere, der selv skal vælge at komme med. Eksempelvis kan en aktør som politiet selv koble sig på den valgte kanal ved ganske enkelt at dreje på en knap på radioen. Om de enkelte aktører vil overlade dette kanalvalg til en operatør i kontrolrummet er helt op til dem selv. Omvendt kan man ikke forvente, at brandfolk, der er på

vej til en brand, også vil have tid til at indstille en radio. Her vil hvert enkelt køretøj være defineret i systemet, så operatøren i kontrolrummet kan følge det på et kort og samtidig koble dets radioer til den nævnte hændelse. Indsatsleder, holdleder og røgdykkere kommer således

helt naturligt med i talegruppen i forhold til, hvad der forinden er fastlagt. Fra kontrolrummet vil man så samtidig have et overblik over, hvilke radioer, der er med i talegruppen, og operatøren kan så enten tale til alle samtidig eller vælge at tale til en eller flere udvalgte ad

gangen. Hele tiden vil han have et godt overblik over, hvem han kommunikerer med, lige som han kan vælge at definere, om de enkelte aktører på skadestedet skal kunne tale sammen indbyrdes eller blot med kontrolrummet. Hvis der så efterfølgende bliver debat om, hvem der sagde hvad og hvornår, til en båndoptager kunne gengive al kommunikation inden for de sidste 24 timer, fortæller Egon Uhrbrand Hansen.

Egon Uhrbrand Hansen viser, hvordan han på skærmen til venstre kan se den nøjagtige position for de forskellige udrykningskøretøjer, mens han på den midterste skærm kan sammensætte talegrupper og overskue den ikke-geografiske del af operationen.

BRANDVÆSEN

23


The Fire Crime in Europa Conference 2008, blev afholdt i dagene 15. og 16. september i Newcastle i England. Konferencen havde deltagere fra 17 europæiske lande med 165 deltagere fra de respektive landes politikorps, beredskabsstyrelser og brandvæsener. Fra dansk side var der alene tre deltagere fra tre danske brandvæsener. Viceberedskabschef Jacob Christensen fra Tønder Brandvæsen og viceberedskabschef Jan B. Kristiansen fra Roskilde Brandvæsen deltog i konferencen med økonomisk støtte fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), og de har sendt os denne reportage.

Hvordan forebygges brand – generelle tiltag Af Jacob Christensen, viceberedskabschef i Tønder, og Jan B. Kristiansen, viceberedskabschef i Roskilde

Formålet med The Fire Crime in Europa Conference 2008 var at orientere og diskutere de fremtidige tiltag i forbindelse med påsatte brande. Herunder hvorledes de forskellige europæiske lande praktiserer den lokale forebyggelse mod påsatte brande.

Vi synes, det brandforebyggende arbejde i Danmark er vigtigt, og derfor er det særdeles vigtigt, at vi hele tiden har fokus på udviklingen. I den forbindelse er det nyttigt at få inspiration og skabe netværk. Så selv om det koster både tid og penge at deltage i en sådan

konference, er der ingen tvivl om, at de ressourcer er særdeles godt anvendt. Derfor synes vi også, at det var ærgerligt, at hverken Dansk Politi eller Beredskabsstyrelsen var repræsenteret. I det efterfølgende vil vi koncentrere os om to indlæg fra konferencen, og vi har for

overskuelighedens skyld delt det i to artikler. 1. Generelle forebyggelses tiltag mod påsatte brande 2. Brandårsagsundersøgelse til brug for vidensbank og efterfølgende indsats muligheder Forebyggelsestiltag i forbindelse med påsatte brande I Danmark har beredskaberne været tilbageholdende med at registrere, om en brand var påsat eller ej. Det beror nok på, at det er politiet, som alene har vurderet dette. I 2007 var der ifølge Beredskabsstyrelsen 3280 registrerede påsatte brande. Derudover var der 2171 containerbrande, hvoraf kun 533 var registreret som påsat. Det er vores påstand, at hovedparten af dem er påsatte. Der er samtidig registreret 3141 brande, hvor brandårsagen var andet. Det betyder, at ca. 50 % af alle reelle brande var påsatte. I Sverige har der i de senere år været en del påsatte brande - især på skoler - og med betydelig udgifter for kommunerne. Der er tale om flere hundrede millioner kroner årligt. I Karlstad har man taget udfordringen op og under-

24

BRANDVÆSEN


Det begynder med rod og uorden, men ender måske med en påsat storbrand Påsatte brande

Små brande

Større hærværk

Mindre hærværk Dårlige tiltaleformer

Generel uorden

søgt og iværksat forskellige tiltag som efterfølgende alene har haft positive konsekvenser. Kommunen har undersøgt, om der var sammenhæng mellem hærværk og påsatte brande. I 1995 var der dobbelt så mange hærværkshændelser som påsatte brande, men over de seneste 10 år har tendensen ændret sig til, at påsatte brande som oftest hænger sammen med hærværk. Hvad er så årsagen til de mange flere påsatte brande? Der er mange forhold, som gør sig gældende. Undersøgelsen i Karlstad viser, at alle påsatte brand er det øverste trin på en stige af forskellige grader af hændelser. Hvis nogle af disse tidlige hændelser kan afhjælpes eller afskaffes, vil det øgede hærværk og de samtidige påsatte brand mindskes væsentligt. Der er ingen tvivl om, at der skal foregå en form for adfærdsbearbejdelse af unge, da undersøgelsen samtidig viser, at hovedparten af hærværk og påsatte brande foretages af drenge og mænd mellem 10 og 17 år. En workshop under konferencen viste, at det stort gælder over hele Europa.

Adfærdsbearbejdelse af de unge er ikke alene midlet. De faktorer, som skal ændres, kan være følgende 1. Dårlige forhold, manglende vedligeholdelse af bygninger, dårligt inventar og lignende medvirker til dårlige hold ninger og til 2. Dårlig omgangstone (sprog) med diverse hårde ord (statements og tags) fører ofte til 3. Mindre hærværk og flere af disse fører til 4. Større former for hærværk 5. Herefter påbegyndes mindre brande i småting, og alle disse forhold eskalerer til 6. De store påsatte brande, som har store konsekvenser for samfundet og især for brugere af de berørte byg ninger. Derfor er det vigtigt at reagere tidligt! Overblik Hvis vi mindsker eller ændrer de tidlige forhold, vil mængden af omfattende påsatte brande være mindre. For at opnå et godt resultat vil det være nødvendigt at arbejde mere på tværs af faggrænser og se lidt ud over egen næsetip. En åbenbar mulighed er, at vi i forbindelse med brandsyn

har et øje på de øvrige forhold og giver de oplysninger videre til rette personer. Man kunne begynde at udarbejde oversigter med kortmateriale over alle utilsigtede hændelser som brande, hærværk, graffiti og tyverialarmer i samme database. De oplysninger kan danne grundlag for, hvor der skal ske en målrettet indsats, og i samråd med de forskellige faggrupper kunne der findes løsningsforslag på, hvorledes indsatserne skal iværksættes. Denne tværfaglige kommunale indsats kan umiddelbart

iværksættes uden store økonomiske konsekvenser. Det vil gavne kommunernes økonomi men ikke mindst livskvaliteten for brugerne af de berørte bygninger og institutioner. Det skal samtidig bemærkes, at påsatte brande og indsatser bør være tilgængelige i en central database. For bedre at kunne fastslå, om der er tale om påsatte brande og den efterfølgende indsats, skal vi i gang med brandstedsundersøgelser (ikke gerningsstedsundersøgelser) som beskrives i artiklen på næste side.

D! NYHE

STP8000 BÆRBAR

Den seneste TETRA terminal fra Sepura, er en robust bærbar terminal med høj sendeeffekt, stort tydeligt display, sidekonnektor og let udskifteligt batteri samt IP55.

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

BRANDVÆSEN

25


The Fire Crime in Europe Conference 2008:

Erfaringer fra Holland med brandstedsundersøgelser Af Jacob Christensen, viceberedskabschef i Tønder, og Jan B. Kristiansen, viceberedskabschef i Roskilde

I et indlæg fra Hilko Kruise fra Holland på The Fire Crime in Europe Conference 2008 kom der nogle interessante betragtninger om sammenhængen mellem brandforebyggelse og brandstedsundersøgelser. I Holland har man som et pilotprojekt oprettet et Brand Undersøgelses Hold (Fire Investigation Team) med det formål at løse følgende problemstillinger: 1. Mangel på systematisk læring (af erfaringer) 2. Mangler synliggørelse af effekten af forebyggende love og regler 3. Utilstrækkelig indsigt i kvalitets brandsluknings arbejde 4. Brandvæsenet er fastlåst af dogmer Det var et meget interessant indlæg, hvor ovennævnte formål/problemstillingerne synes sammenlignelige med danske forhold.

Baggrunden for at etablere et undersøgelseshold baseret i brandvæsenet er, at det er politiet, der har ansvaret for brandstedsundersøgelser (altså lige som i Danmark). Problemet set i relation til bl.a. brandforebyggelse er, at undersøgelserne primært handler om at få fastslået, om der er tale om en forbrydelse. Når det er afklaret, stopper undersøgelserne normalt (altså lige som i Danmark). I Holland har man etableret undersøgelsesholdene regionalt. Det blev ikke oplyst, hvordan procedurerne ved tilkaldelse af holdene er, men holdene arbejder tæt sammen med politiet, og de har så stor succes, at der er en tendens til, at politiet (mis-) bruger holdene af ressourcemæssige årsager. Et eksempel med røgalarmer Hilko Kruise gav følgende tankevækkende eksempler:

Lige som i Danmark er der statistik, som peger i retning af, at der i ca. 70-80 % af alle hjem er opsat røgalarm. Det tankevækkende er, at det ved brandstedsundersøgelserne er konstateret, at i over 50 % af tilfældene var der ingen røgalarm eller også fungerende røgalarmerne ikke (manglende batteri). Begge oplysninger/statistikker kan sagtens være rigtige. Men sidstnævnte statistik bør jo give anledning til nogle forebyggende tanker. Gør samme forhold sig gældende i Danmark? – ja det ved vi jo ikke! Hvis det nu var tilfældet, er det jo oplagt at undersøge problemet og lave kampagne. P.t. antager vi, at alle røgalarmer virker, og vi retter især indsatsen for at få sat røgalarmer op ved dem, som ingen har (de ældre på baggrund af nogle relativt gamle statistikker). Brand i byggemarked Et andet eksempel var en brand i et byggemarked opført efter funktionsbaseret branddimensionering. Byggemarkedet var detekteret efter alle kunstens regler. Problemet i dette tilfælde var, at branden var opstået i området, hvor der blev oplagret brandfarlige væsker (petroleum el. lign). Brandforløbet udviklede sig markant anderledes end beregnet, da der skete en voldsom brandspredning

26

BRANDVÆSEN

pga. de brandfarlige væsker. Branden blev så voldsom, at det blev til en kontrolleret nedbrænding. Det gav anledning til forundring ved brand/bygningsmyndigheden, da forudsætningen for tilladelsen var, at de dimensionsgivende brande ikke måtte blive større, end de kunne klares med et indvendigt angreb. Undersøgelserne giver bedre baggrund for de brandtekniske byggesagsbehandlere vurdering af dimensionsgivende brandscenarier. I Danmark har vi også hvert år interessante brande, der enten ikke bliver undersøgt, eller hvor undersøgelserne alene bliver brugt lokalt eller som en god fortælling i forbindelse med et møde. Fejl i byggeri Et tredje eksempel var en brand, der i et nyere typehus (rækkehus) havde udviklet sig på tværs af flere brandadskillelser. Her afslørede brandundersøgelserne en generel fejl i byggeriet, og undersøgelsesgruppen kunne på den baggrund videregive de oplysninger til rette myndighed. Den slags brande har vi formentlig også en del af i Danmark, men det bliver ikke undersøgt til bunds, om det er reglerne, udførelsen af adskillelsen herunder brandtætningen, færdigsynet eller måske brandslukningen, det er galt med. Vi ved med andre


ord ikke, om der er et problem, og vi får det ikke rettet. Det er utvivlsomt, at etablering af en lignende gruppe vil være lige så nyttig i Danmark, som den er i Holland. Det kan få en stor effekt for udviklingen af Brandvæsenet herunder især forebyggelsen. Forebyggelse i dag Når man tænker nærmere over vores brandforebyggende indsats i dag, består den primært af brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn suppleret med diverse kampagner. Baggrunden for mange af kampagnerne synes mere velmenende end egentligt fagligt baseret. Det er i hvert fald ikke alle kampagner, der synes iværksat på baggrund af en konkret problemstilling og en systematisk analyse. Vi har naturligvis fået et værktøj i den risikobaserede dimensionering, men det er vist mere end naivt at tro, at det skaber et kvantespring af kvaliteten på brandforebyggelsesområdet. Her vil etableringen af en undersøgelsesgruppe regionalt/centralt baseret kunne give den lokale forebyggelse et løft. Det vil naturligvis kræve nogle ressourcer. Et forslag En ”billig” model kan efter vores mening hurtigt og let etableres. Der skal skabes et regionalt baseret netværk bestående af et antal brandtekniske eksperter (fx 2-3 pr. region). Det vil være oplagt at anvende personel, der i det daglige er tilknyttet en lokal arbejdsplads (fx en brandteknisk byggesagsbehandler i brandvæsenet). Disse eksperter rykker så ud ved de interessante brande og undersøger disse. Sådanne undersøgelser vil kunne give meget bedre erfarings- og beslutningsgrundlag for den

brandforebyggende indsats, men kunne også give anbefalinger til forbedringer omkring brandslukningsarbejdet. Det pudsige er, at tanken om ovenstående ikke er ny i Danmark. I forbindelse med flere forlig og større hændelser er tanken om en ”havari kommission” diskuteret, ligesom flere ansatte i brandvæsenet har deltaget i et brandundersøgelseskursus i Sverige. Problemet er pengene Med andre ord: Behovet er erkendt. Uddannelsen findes. Det kvalificerede personale er der. Problemet er naturligvis økonomien. Vi vil vædde på, at hvis man spørger kommuner eller stat (Beredskabsstyrelsen), så vil begge pege på den anden og sige, at det er dem, der skal betale. Vi kan allerede høre mange slå på automatpiloten og sige: Det koster mange penge. Det har vi ikke råd til. Vores svar er: Vi har ikke råd til at lade være. Men da vi ikke har magten til ændre meget, er det vores håb og ønske, at beslutningstagerne på dette område i hvert fald kvalificeret undersøger dybere, hvorvidt en dansk model kan være nyttig, og hvorledes den kan tilpasses danske forhold, og ikke mindst komme med forslag til finansieringen. Konklusion Vi er begge glade for at have fået ny inspiration til det brandforebyggende arbejde. Som det fremgår af artiklerne, mener vi, at det brandforebyggende arbejde sagtens kan udvikles yderligere. I kommunerne bør der tænkes mere tværfaglig forebyggelse. Regionalt kan man i FKB kredsene skabe netværk og udveksle ideer. Centralt bør man udtænke strategier og støtte projekter. Hvorfor f.eks. ikke lave en national brandforebyggelseskonference?

Danmarks dygtigste indenfor skadebegrænsning… …Verdens størsteindenfor fugtteknik

24 timers døgnvagt 70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

BRANDVÆSEN

27


Eneste nøgleboks med dobbeltsikring Den tidsmæssige godkendelse er ved at løbe ud for mange nøglebokse Af Erik Weinreich

Når nøglen drejes, aktiveres den lange pal og trykker på et stempel bagest i låsen (til højre). En ødelagt cylinder, vil således ikke kunne aktiverer palen, og dermed skabe adgang til anlægsejerens nøgle i nøgleboksen.

Med cylinderen som det naturligt svageste sted i en nøgleboks, har Birepo udviklet en boks med en dobbelt låsesikring, og det er markeders hidtil eneste godkendte boks af denne slags. Kort fortalt har låsemekanismen en pal, der går ind i boksens væg, hvor den aktiverer en stempelfunktion, når boksen låses op på normal vis. Både pal og stempel

28

BRANDVÆSEN

skal således være intakte, hvis boksen skal åbnes. Hvis det derfor mod forventning skulle lykkes ubudne at bore ind i det hærdede stål og ødelægge palen, vil boksen alligevel ikke kunne åbnes, fortæller marketingchef Gert Petersen. Forsikringsselskaberne stiller stadig større krav til nøglebokse, deres nøglesystemer og monteringen af boksene, og i den konkurrence mener

Gert Petersen at have den bedste sikkerhed for såvel anlægsejere som de beredskaber, der skal kunne få fat i en nøgle, når det brænder på. Patenterne på de mekaniske nøglesystemer udløber efter 20 år, hvorefter man ikke længere kan forbyde tilfældige at få lavet kopinøgler, og netop i de kommende år vil rigtig mange nøglesystemer falde for denne aldersgrænse. Samtidig er tyvene også blevet dygtigere. Derfor har Birepo også udviklet et elektronisk nøglesystem til nøgleboksene, så boksene selv kan melde til et kontrolrum, hvis nogen skulle forsøge at ødelægge dem. Meldingerne foregår bl.a. via telefonnettet, og systemet er forløberen for de krav, som Gert Petersen forventer, at ”Forsikring & Pension” vil kunne stille, inden der er gået ti år. Uden godkendt boks, nøglesystem og montage vil forsikringen i givet fald ikke dække, hvis boksen brydes op, åbnes, eller der på anden vis skabes adgang til nøgleemnet. Når brandvæsener og beredskaberne stiller kravet om nøglebokse, og er det også her, ansvaret ligger for korrekt og godkendt produkt og montage. Det er således værd at huske, at godkendelser har deres begrænsninger, og det er ikke nok, at nøgleboksen i sig selv er godkendt, hvis den ikke er sat op efter forskrifterne, fortæller Gert Petersen.


Container-hjÌlp til storskader To fÌrdigpakkede containere skal sikre hurtigere indsats mod følgeskader Af Erik Weinreich

Storskade containerne er en del af en ny beredskabsplan for ISS Damage Control.

lager gÌngse reservedele til el og vand; med generator, dykpumpe, skruemaskine, lys, kabler, elvÌrktøj, hündvÌrktøj og flere typer ündedrÌtsvÌrn; samt med rensemidler og klude. Mini-kontoret er tilsvarende lige til at klappe ud med internet, bÌrbar pc, scanner, printer m.v., sü man pü stedet kan skrive mødereferater, tilbud, lister og opgørelser. ISS Damage Control har genopfundet containeren til hurtig udrykning ved store hÌndelser. Den har tidligere vÌret brugt i forskellige udgaver, og nu er to 20 fods containere klar med büde kontor, vÌrktøj og rensemidler, fortÌller storskadechef Tony Steffensen. Containerne er placeret henholdsvis øst og vest for

StorebĂŚlt, sĂĽ de vil kunne fĂĽ frem nĂŚsten overalt i landet inden for 3-5 timer som supplement til det udstyr, som de 17 lokale centre kommer med. De nye storskade-containere er specielt indrettet til brug ved omfattende storskader og mange-skade situationer. De er sĂĽledes umiddelbart klar til brug med bl.a. et

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN

!,4).$%.&/2!$6!23%, -!2+%2).'5$29+.).' 6)+!.,%6%2%!,4).$%.&/2 ,9$,934),$)4+Œ2%4Œ* - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

2).'/'(Œ2.‰2-%2%/(6!$6)+!.4),"9$%,)'% 02‰#)3$)'/'(6),+%. ,Œ3.).'$%20!33%2$)'"%$34

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

3%-%2%0Âą6/2(*%--%3)$%/- 3%-%2%0Âą (6),+%02/$5+4%26)(!2%,,%2 +/.4!+4/3

BRANDVÆSEN

29


Nyt princip hos Region Sjælland fra 2009 Region vil skrive regninger for tomme ambulancer Af Erik Weinreich

Hvis Region Sjælland vil udsende regninger, hver gang en ambulance er blevet tilkaldt uden at komme i brug, vil de fleste regninger ende hos Staten ud fra et gammelt princip om, at den, der bestiller, betaler. Danmark har mange års tradition for, at ambulancer alarmeres samtidig med brand og redning, hvis der er en umiddelbar risiko for tilskadekomne personer. Det gælder ikke kun færdselsulykker, men også en del brande, og meget ofte returnerer ambulancerne efterfølgende uden at have kørt med patienter. De har blot holdt standby. Hvis en ambulance rent faktisk har kørt en patient til hospitalet, er der ingen tvivl om, at regionen skal betale, men fra 2009 vil Region Sjælland ikke længere betale for tom kørsel. Det fremgår direkte af udbudsmaterialet, hvor der står, at regionen ikke vil betale for ambulancer, der rekvireres på formodning, uden at man ved, om behovet eksisterer. Som oftest er det politiet, der rekvirerer ambulancer til et skadested eller en bygningsbrand, enten på eget initiativ eller efter henvendelse fra indsatsleder brand. Hvis regionen ikke længere vil betale for ambulancer, der bliver tilkaldt uden at blive benyttet, kan følgen blive, at ambulancerne først tilkaldes, når man ude på skadestedet konstaterer, at der er brug for dem, og det vil alt andet lige betyde længere ventetid for de tilskadekomne. 30

BRANDVÆSEN


Den personlige oplevelse – og allerbedst selv at prøve – giver en helt anden forståelse end blot at få noget fortalt. Foto: Lokal-Bladet Budstikken.

Brandskolen gør børn til gode ambassadører Vejle projekt for nysgerrige og lærevillige elever fra 3. klasse Af Bo Gøgsig, forebyggelseskonsulent ved Vejle Brandvæsen

Vejle Kommune har i et helt specielt brandforebyggelsesprojekt valgt at satse på de 9-10 årige skoleelever. Målet er gennem praktisk og teoretisk læring at gøre de over 1.100 elever i 3. klasse til gode brandambassadører. Elever tilbydes et helt specielt koncept, som skal give børnene viden og forståelse for ild og brand. Konceptet består af fortællinger, demonstrationer, praktiske øvelser, opgavehæfte m.m. Disse ting skal danne grundlag for at motivere og inspirere eleverne til at tænke i brandforebyggelse. Modne og aktive 3. klasser Når vi vælger at satse på 3. klasses elever skyldes det, at denne aldersgruppe er store nok til at for-stå alvoren og faren ved brand og kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Samtidig er de stadig

meget nysgerrige, lærevillige og nemme at motivere. 3 trins brandskole Forud for brandskolen modtager børnene en tjekliste, som de udfylder hjemme hos far og mor. Dermed sættes fokus på brandsikkerhed i børnenes eget hjem. Det er tanken, at tjeklisterne derefter medbringes i klasserne, hvor der snakkes videre om brand. Over et forløb på to uger møder børnene så på brandstationen i Vejle, hvor brandmænd underviser dem. Eleverne får her, i dialog med brandmændene, praktisk indføring i bl.a., hvordan man skal omgås ild, minimere brandrisici og foretage alarmering. Eleverne får desuden mulighed for i fællesskab med brandmænd at afprøve forskelligt slukningsmateriel. Som afslutning på brandskolen får eleverne desuden udleveret et nyudviklet 20-

siders undervisningshæfte med fakta og opgaver om ild og brand. Målet med dette er, at arbejdet og informationen om brandforebyggelse forsætter i elevernes skole og hjem. Vi håber, at vi med brandskolen gør børnene til gode ambassadører, som går hjem til familie og venner og viderebringer den læring, de har fået. Det vil sige en grundlæggende viden om, hvordan man kan forebygge brand, og hvordan man skal reagere, hvis der opstår brand. En viden, som de kan tage med sig videre i livet. Brandskolen er etableret af Vejle Brandvæsen og med støtte fra Vejle Kommunes skoleforvaltning og kommunikationsafdeling samt en række private virksomheder. Al forplejning af elever og lærere fx frugt, vand, brød og slik samt undervisningshæfter, hjelme, håndslukkere

m.v. er således sponserede af forskellige firmaer. Brandskolen har i år været holdt i uge 38 og 39 og har været en stor succes. Det er derfor planen, at projektet skal forsætte og videreudvikles de kommende år. Links Som inspiration til andre brandvæsner er materialet fra brandskolen lagt på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: www.brandkampagner.dk under Hvordan har andre gjort og derefter Brandskole for 3. klasser. Endvidere har Søren Benthin fra Beredskabsstyrelsen optaget en lille inspirationsfilm fra dagen. Filmen udsendes via nyhedsbrevet Uddannelsesnyt, som kan ses på www.brs.dk/ uddannelsesnyt. Yderligere information kan fås på www.vejlebrandvaesen.dk eller ved kontakt hos Vejle Brandvæsen. BRANDVÆSEN

31


Med, hvad der umiddelbart ser ud som en malerdåse, er der lagt op til både forsøg og samtaler.

Kan et søm brænde? Undervisning af børnehaveklasser på dåse Af Erik Weinreich

Træ, avispapir, en bomuldsklud, et søm, et stykke vat og et stykke granit. Kan det brænde? spørger læreren, og så er det ellers

op til lærer og børnene i børnehaveklassen at eksperimentere sig frem.

Alarm bolcher Lærdommen om brandforebyggelse serveres i Struer sammen med ægte alarm-bolcher, som viceberedskabschef Birgitte Buskov har fået lavet til formålet og gerne deler ud til besøgende børn. Bolcherne er pakket ind stykvis, så de sagtens kan ligge i en lomme, indtil lækkersulten melder sig.

32

BRANDVÆSEN

Hele forsøgssættet leveres fra Beredskabsstyrelsen i en stor dåse og med et ekstra stort metallåg til brug som underlag, og for at ingen skal brænde sig, medfølger også en tang til at holde om tingene, når de skal ind over fyrfadslyset. Materialet hedder ”Lær om brand” og er udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og TrygFonden. Eksperimentet er en af flere øvelser i lærervejledningen til materialet, der også omfatter elevbogen Da legehuset brændte, der er historien om to børn, der en dag vil koge suppe

Så galt kan det gå, men heldigvis ender historien ”Da legehuset brændte” godt.

i legehuset. Hele materialet er bygget op med masser af vinkler til forebyggende samtaler med børn.


Beredskabschefer skal sikkerhedsgodkendes PET vil både se på alkoholforbrug og økonomi Af Erik Wenreich

Som noget nyt skal beredskabschefer og deres stedfortrædere nu sikkerhedsundersøges af PET. Det er en direkte følge af det øgede katastrofe- og terrorberedskab, der er vedtaget efter den 11. september 2001. I hver af landets 12 politikredse er der under ledelse af politidirektøren nedsat en lokal beredskabsstab til at koordinere opgaver på det beredskabsmæssige område. Både de faste medlemmer af disse stabe og de repræsentanter for civile myndigheder, som vil kunne deltage efter

behov i enkelte operationer, skal sikkerhedsgodkendes. Det samme gælder forbindelsesofficerer til civile samarbejdspartnere som Falck og Movia. I de værst tænkelige situationer – fx ved terrorhandlinger – vil fortrolige informationer være frit tilgængelige inden for staben, og så skal sikkerheden være i orden på forhånd. Selv om det er den myndighed, hvor vedkommende er ansat, der i princippet foretager en sikkerhedsgodkendelse, er det Politiets

Efterretningstjeneste, der forinden foretager den sikkerhedsmæssige undersøgelse på anmodning fra den pågældende myndighed – og med samtykke fra den person, der skal undersøges. I undersøgelsen lægges bl.a. vægt på oplysninger om personens pålidelighed i forbindelse med håndtering af fortrolige oplysninger. Der ses på eventuelle strafbare forhold, om der er et alkohol- eller narkotikamisbrug og om der er alvorligere økonomiske problemer. Oplysninger om en ægtefælles eller samlevers adfærd

og karakter kan tilsvarende tillægges vægt ved afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse.

BRANDVÆSEN

33


HVEM SÆLGER ... 1. adgangskontrol l RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk 2. affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 3. alarm- og meldeudstyr

l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 4. aspirationssystemer s FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 5. BEKLÆDNING C.L.SEIFERT A/S Storeregnegade 12, 1110 København K Tlf: 33 12 02 97 cba@seifert.dk, www.seifert.dk 6. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 7. brandanlæg l LINDPRO

A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

34

BRANDVÆSEN

8. brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter 9. brandlaboratorier DFL – Danish Fire Laboratories Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal 10. brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 11. bs- bd- og f-døre samt jalousier DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 12. brandventilation Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 13. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Løkkenvej 196, 9700 Brønderslev Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 37 www.ac-mejerimaskiner.dk Rustfrie vandtankvogne AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com foerstehjaelpsudstyr.dk www.foerstehjaelpsudstyr.dk Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86 mobil 23 39 46 86 udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr Kurser – Førstehjælpsudstyr Piktogrammer m.m. FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk

ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR SAFETY DENMARK, Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk – DERES TOTALLEVERANDØR – SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 14. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk l RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 15. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

16. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 17. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. +45 72 28 73 70, Fax +45 96 23 60 69 18. håndildslukkere, salg og opsætning

BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 19. informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 20. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 21. maritimt sikkerhedsudstyr Pablo Diversity ApS Gåseagervej 8, 8250 Egå www.pablo.dk Tlf 86 26 56 55, Fax 86 265 265 Professionelle gummibåde (RIB), flyde dragter og redningsveste Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kompressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk


HVEM SÆLGER ... 22. nødbeslag l RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

23. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa. Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmr.as MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds- radioer, mobile og bærbare radioer, basis stationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK Baldershøj 26A, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60, Fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Data radioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagt- centraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner 24. rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO A/S – VVS Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 37 77 s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk NOVENCO Fire Fighting A/S Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 www.novenco-group.com firefighting@novencogroup.com l RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge. www.vidaps.com 25. sikringsskilte BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted

s FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 26. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM

A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 66 64 00 l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO A/S – VVS Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 37 77 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

27. total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112

VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 28. tv- og videoovervågning

s Medlem af Dansk Brandsikrings Forening l Medlem af Sikkerhedsbranchen n Dansk Leverandør af Ståldøre

METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 29. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk, info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk 30. vandfyldte slangevinder s FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 info@venti.dk www.venti.dk 31. vandtåge slukningsanlæg l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk NOVENCO Fire Fighting A/S Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 www.novenco-group.com firefighting@novencogroup.com l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35


Al henvendelse: LH Kontorassistance, lthansen@stofanet.dk, Tlf. 75 58 01 43

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Besø g vo nye r web es si www .ssg te .dk

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnvagt

70 15 38 00 mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tids- og ressourcebesparelse. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


/2008_08_Brand_okt  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/08/2008_08_Brand_okt.pdf

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you