Issuu on Google+

BRANDVÆSEN ,°ÊÈÊUÊ11-/ÊÓään

1`}ˆÛiÌÊ>vÊœÀi˜ˆ˜}i˜Ê>vÊœ““Õ˜>iÊ iÀi`Î>LÃV…iviÀ

- ʎ>`iÀÊo

iÌÊÃ̜ÀiÊ- Ê«ÀœiŽÌÊiÀÊ}œ`ÌÊ«FÊÛi°Ê"ÛiÀ>ÌÊ iÀÊ`iÀÊۜ`ܓÊ`ˆÃŽÕÃȜ˜Êœ“Ê`iʘÞiʎœ˜ÌÀœÀՓ]ʜ}Ê«FÊœ>˜`ʜ}Ê>ÃÌiÀÊiÀÊÃi˜`i˜iÌÌiÌÊ ˜CÃÌi˜Ê}œ`Ži˜`Ì°Ê*FÊLˆi`iÌÊÃiÃÊœ>˜`Ê À>˜`ÛCÃi˜ÃÊÛ>}Ê>vÊ©ÀiØi}Ê̈Ê`iʘÞiÊ ÌiÀ“ˆ˜>iÀ°ÊœÌœ\ÊLʈ˜`° -ˆ`iÊx{‡È™


BRANDVÆSEN NR. 6 U AUGUST 2008 U 6. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorassistance Gestenvej 18, 6600 Vejen Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer EkstrÜm Annonce Service ApS BagsvÌrd Hovedgade 296, 2880 BagsvÌrd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to müneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles sü lÌnge lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver müned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, Beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame www.fingerprint.dk Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gÌldende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2008 er 20. august 2008

2

BRANDVÆSEN

Indhold  ,\Ê-/6,Ê ,Ê-/6, Af Peter Staunstrup, formand for FKB ....................................................... side 3 /Ê " / ,ÊÊ, ,-]Ê/1 Ê"Ê"-/ ........................................ side 5 / 6- Ê"  /ÊÊ°Ê  "/  ............................................. side 6 6 \ Jørgen Pedersen 60 ür ........................................................................... side 8 Tim Juel Jensen ny beredskabschef pü Stevns ............................................ side 9 Peter Allentoft konstitueret i Randers........................................................ side 9 Hans Jørgen Salomonsen gür af af Knud Aage Eriksen ........................................................................... side 10 Poul Jørgensen pü pension ...................................................................... side 11 Jan-Erik Rasmussen ny beredskabschef i Sønderborg.................................. side 11

-1 \ Hvem er AG DIMSUN?............................................................................. side 12 Arbejdsgruppens opgaver ........................................................................ side 12 DIMSUN ikke fÌrdig ................................................................................ side 12 Ingen FKB kommentarer .......................................................................... side 13 VÌk med støttepunkternes tankvogne ....................................................... side 13 Åbenhed frem for opdeling af Beredskabsstyrelsen ..................................... side 14 Det niveaudelte beredskab ....................................................................... side 14 Behov for mere materiel, mandskab, uddannelse og forskning ...................... side 15 1,/Ê,(, - ÊÊ-/ / Ê6 Ê*ÊÊ , af Jan Nezda ......................................................................................... side 16 , ÊÊ  ,Ê1 (-/ Ê-, 6,-  af Anders Enggaard ................................................................................ side 18 1 -/Ê/ Ê/, ,Ê , "Ê"Ê 61 , ÊÊ-"  6 , .. side 20 *,",Ê",Ê,-( ÊÓäänÊÊ,"- ........................................ side 21-52 -(,  Ê",Ê -/- , af Jesper Djurhuus ................................................................................. side 53 ",  /Ê,-/Ê",Ê -(  Ê"Ê , -1  Ê/Ê-(- ......... side 53 - Bekymret brev til fire ministre fra FKB og Falck ........................................... side 54 Stor ros til lyd og dÌkning i pilotomrüdet ................................................... side 55 Smü Ìndringer i dagligdagen ................................................................... side 55 Det vÌrste er den stramme tidsplan ........................................................ side 56 Tommy Johansen, Falcks radiomand ......................................................... side 56 Godkendelse af pilotprojektet udskudt........................................................ side 57 Ligelig fordeling pü SjÌlland ..................................................................... side 57 Automatiske talegrupper ......................................................................... side 58 Lyd og dÌkning mü vÌre succeskriterier af Niels Christensen ............................................................................ side 58 150 mio. DUT-kr. til kommunerne ............................................................. side 58 Statens kontrakt forhindrer fÌlles løsning for seks kommuner ...................... side 59 SjÌlland er ved at finde samarbejdet om kontrolrum ................................... side 60 Kommunaldirektørernes rolle ................................................................... side 60 Stokkemarke først med SINE .................................................................... side 61 FÌllesskab om kontrolrum contra selvstyre ............................................... side 62 Fü kontrolrum giver bedre service ............................................................. side 62 TÌnk stort – og tÌnk pü borgerne af Carsten Iversen .............................................................................. side 63 IHM: Billigst at koble nuvÌrende kontrolrum direkte pü SINE ........................ side 64 IBS: Alternativ til SINEs kontrolrum............................................................ side 65 NÌstved vil übne sin vagtcentral .............................................................. side 66 Ingen driftsudgifter til Terma efter et integrationspunkt ............................... side 66 Faxe leder efter det bedste samarbejde..................................................... side 67 Forslag om Ên kontrolcentral for hele regionen ........................................... side 67 Vordingborg: Den fulde Terma-løsning ....................................................... side 68 Falck: Op til 2 kr. mere pr. indbygger for kontrolrum.................................... side 69 Storkøbenhavn: Alarmcentralen bliver ....................................................... side 69 Odsherred afventer................................................................................. side 69 6 Ê- ,........................................................................................ side 70


Leder:

>ÃÌÛCÀŽÊiÀʏ>ÃÌÛCÀŽ SINE er et godt projekt, der ikke bør ødelægges ved forhastet implementering Årsmødet i Roskilde står lige for døren – heldigvis ser det ud til, at det igen bliver et velbesøgt arrangement med mange udstillere, da vi kunne melde alle stande udsolgt for flere måneder siden. Hovedemnet på årsmødet er SINE, hvilket sikkert ikke kommer som den store overraskelse for nogen af deltagerne. Implementeringen af det nye radiosystem berører samtlige beredskaber – og tidsplanen har skabt dønninger overalt i den kommunale verden. FKB har i et fælles brev med Falck advaret de relevante ministre mod den efter vores mening forhastede implementeringstidsplan – nu må vi have pilotprojektet på Lolland-Falster afsluttet og erfaringerne evalueret, inden at resten af landets skal tage beslutning om indkøb af terminaler og kontrolrum. Og lyt nu til vore betænkeligheder, for det er i et samfund midt i en kæmpe omlægning, vi nu også skal indføre et nyt kommunikationssystem, og det letter absolut ikke processen: s Politiet er i en stor omstillingsproces på grund af den meget omdiskuterede politikredsreform. s Regionerne ændrer sygehusstrukturen, er i udbud med både ambulance- og patientbefordring, nogle indfører selvstændige vagtcentraler, og alle kæmper med eftervirkningerne af den lange strejke. s Kommunerne sunder sig efter kommunalreformen, og de sidste har netop afsluttet arbejdet med den risikobaserede dimensionering. TILTRÆNGT TEKNOLOGI Midt i al denne redelighed synes jeg dog , at vi skal holde fast i nogle positive karakteristika ved SINE-projektet, som ikke må skubbes i baggrunden af nogle praktiske implementeringsproblemer: s Det er godt, at vi får et nyt kommunikationssystem, hvor vi kan arbejde tværfagligt. Det er længe ønsket og tiltrængt. s Vi trænger til ny teknologi på beredskabsområdet. Det er godt, at politikerne nu – endelig – har erkendt behovet og afsat endda betydelige midler til området. Samtidigt ved vi, at indførelsen af ny teknologi altid medfører en del besværligheder og en del spildte penge, men det er vilkårene: Udvikling koster! Det kan der nævnes talrige eksempler på fra en lang række større udviklingsprojekter i både det private erhvervsliv og i det offentlige. Vores job som embedsmænd er at reducere disse udviklingsomkostninger til et absolut minimum, men trylle dem væk – det kan vi ikke. ØJENÅBNER FOR STORDRIFT Omvendt medfører ny teknologi også en række fordele. Bl.a. kan der være lettere, billigere eller mere smarte måder at udføre arbejdet på. Lederen fortsætter på næste side

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN

3


Fortsat fra side 3 Således tror jeg, at SINE-kontrolrumsproblematikken kan være en øjenåbner for et øget mellemkommunalt samarbejde på beredskabsområdet på sigt, hvilket der efter min opfattelse er behov for. Kontrolrummene tvinger os af økonomiske grunde ud i nogle fælles løsninger, der kan danne model for en lang række andre områder, hvor det er muligt at hente nogle stordriftsfordele. Eksempelvis: s Indkøb af nyt udstyr – herunder de nye SINE-terminaler. s Fælles værksteder, bl.a. til specialudstyr som rednings-, røgdykkermateriel og kommunikationsudstyr. s Fælleskommunale vagtcentraler på ældre- og serviceområderne. s Specialkøretøjer – både fælles indkøb og brug på tværs af kommunegrænser. s Specialuddannede medarbejdere i fx funktionsbaseret byggeri Så fortsæt bestræbelserne med at få etableret nogle kommunale beredskaber på et bæredygtigt grundlag, hvor vi kan tilbyde medarbejderne et udviklende, fagligt miljø, og hvor vi anvender de tildelte ressourcer så målrettet som muligt, nemlig til at producere borgernært og – relevant beredskab.

Pilkington Pyrostop™ (EI) Pilkington Pyrodur™ (E, EW) Klar sikker løsning – Pilkington brandbeskyttende glas Pilkington Danmark A/S Teknisk Kundetjenste Tlf. +45 43 96 72 02 Salg, Glas Engros, Aalborg Tlf. +45 98 15 54 00 pilkington@pilkington.dk www.pilkington.com

VEL MØDT I ROSKILDE! PETER STAUNSTRUP œÀ“>˜`ÊvœÀÊ

Brugervenlige TETRA radioer, som du kan stole pŒ. EADS TETRA radioer kan tilpasses din mŒde at arbejde pŒ! Et unikt design og en let menu struktur g¿r dem ekstrem brugervenlige og radioerne indeholder alle de funktioner du skal bruge, for at g¿re din kommunikation lettere og mere effektiv: Positionering, database opslag, billede beskeder, opgave styring og meget mere. For the security of all. www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr


Vigtigt:

/ˆÊ>Lœ˜˜i˜ÌiÀʈÊ,>˜`iÀÃ]Ê /՘iʜ}Ê"ÃÌi` Af Erik Weinreich

Kære medlemmer og abonnenter i Randers, Tune og Osted. En del af jer har fået nye postnumre, og det må I meget gerne fortælle om i en mail til Lizzy Hansen på bladets ekspedition. Ellers kan der gå fuldstændig kludder i forsendelserne. Skriv til LH Kontorassistance: lthansen@ stofanet.dk og oplys desuden dit ”M nr.”, som står bag på bladet sammen med din adresse. I kan også ringe til Lizzy Hansen på 75 58 01 43, bedst kl. 8.30-10.00.

DOBBELTE VEJNAVNE Det er Post Danmark, der har indført nye postnumre for visse beboere Randers (8900), Tune (4000) og Osted (4000), fordi nogle vejnavne findes flere steder inden for samme postnummer, og det giver anledning til fejlaflevering af post samt forsinkelser for både ambulancer og politi. Dette gælder i Randers og Lejre. Desuden opretter Post Danmark et nyt distributionscenter i Roskilde, hvorfor

adresserne i Osted, 4000 Roskilde samt et antal husstande i tilknytning hertil overføres til 4320 Lejre. KLUDDER Efter ændringerne vil Post Danmarks såkaldte ”adressevask” ikke længere kunne genkende de gamle adresser, og forsendelserne vil kun skabe problemer i omdelingen, oplyser Post Danmark. Lizzy Hansen har desværre ingen mulighed for via kartoteket selv at finde ud af,

Authorised distributor

hvem ændringerne gælder. Derfor er det vigtigt, at I selv henvender jer. Tak.


D! NYHE

STP8000 BÆRBAR

Den seneste TETRA terminal fra Sepura, er en robust bærbar terminal med høj sendeeffekt, stort tydeligt display, sidekonnektor og let udskifteligt batteri samt IP55.

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

6

BRANDVÆSEN

/F}iÛCÎiÊ }œ`Ži˜`ÌÊ >vÊ}°Ê ˆLˆœÌiŽ Tågegeneratorer bygget til hårdhændet behandling Af Erik Weinreich

Alle tågevæsker er ugiftige og er bl.a. godkendt af Det Kongelige Bibliotek til brug under brandøvelser, lyder det fra virksomheden Howeni i Rødovre, der både forhandler tågevæske og sælger og udlejer tågegeneratorer. Virksomheden anbefaler især Heavy Fluid til øvelser, hvor der ønskes en tæt tåge, der er næsten uigennemsigtig og er længe om at forsvinde, mens Medium Fluid benyttes til øvelser, hvor der ønskes en mere transparent og flygtig tåge. Tågegeneratorerne er fra Martin Security Smoke, der er udviklet i samarbejde med brandfolk og bygget til den ofte hårdhændede behandling, de får i forbindelse med øvelser, fortæller direktør Steen Brahe Bonke.

Eksempelvis er de galvaniserede, stænktætte og mekanisk forstærkede, så de kan benyttes såvel indendørs som udendørs. Ud over en lille, batteridrevet model kan den mindste tågegenerator, Trainer 201, leverer op til 500 kubikmeter tåge pr. minut med en opvarmningstid på kun 7 minutter, mens den største model i serien, Trainer X-stream, kan genererer op til 5.000 kubikmeter tåge pr. minut, og hvis det er for meget, kan den indstilles i flere styrker. Howeni tilbyder desuden at deltage aktivt i brandøvelser og enten stå for tågedækningen alene eller at gennemføre en hel øvelse.


Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

 

    

 

         

!# $ !&#! !   %    '  & $!!!" ! (#  " '    %#!"#    

 "  !% #!! # !" $!$% " 

#"!!' 

! %!'!  !#!# " ' 

Answers for infrastructure.


NAVNE

>Â˜ĂŠvFÀʓi`>Ă€LiÂ?`iĂ€Â˜iĂŠ ĂŒÂˆÂ?ĂŠ>ĂŒĂŠĂƒiʓÕÂ?ˆ}Â…i`iĂ€ Beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg, fylder 60 Af Erik Weinreich

Flittig, ordholdende, viljefast, regelret og besindig. Ordene beskriver hver isÌr den lune jyde, Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg, der den 25. september runder de 60 ür. Jørgen Pedersen er først og fremmest chefen, der respekteres dybt for altid at vÌre velforberedt büde i forhold til medarbejdere og ved forhandlinger med andre myndigheder. Ved dialog og samarbejde er han ogsü manden, der har skabt en velsmurt virksomhed, Beredskabscenter Aalborg, der absolut ikke er som beredskaber flest. Den blomstrende virksomhed er altid i bevÌgelse, og afsøger til stadighed omgivelserne for nye udviklingsmuligheder, som en medarbejder udtrykker det. Nür muligheden for en ny aktivitet viser sig, gür Jørgen forrest, og det lykkes ham altid at fü medarbejderne til at se muligheder frem for begrÌnsninger. Hvor ellers finder man et redningsberedskab med fx P-vagt og andre serviceydelser indenfor logistik? Som borgmester Henning G. Jensen udtrykker det, sü beundres de resultater, som Jørgen Pedersen har skabt sammen med sine medarbejdere, ogsü af hans kritikere, for mange var trods alt skeptiske, da ville tjene penge pü beredskabet og samtidig ville holde et højt fagligt og sikkerhedsmÌssigt niveau, tilmed dengang for nÌsten 15 ür siden med materiel af Ìldre dato. Yderligere skete dette pü samme tid, som Aalborg BrandvÌsen og Aalborg Civilforsvar, der ikke ligefrem elskede hinanden, blev lagt sammen. 8

BRANDVÆSEN

1ĂŒ>Â?Â?ˆ}iĂŠ>Ă€LiÂ?`Ăƒ}ÀՍiÀʅ>Ă€ĂŠÂ˜Ăž`ĂŒĂŠ}Âœ`ĂŒĂŠ>vĂŠŠÀ}iÂ˜ĂŠ*i`iĂ€ĂƒiÂ˜ĂƒĂŠv>}Â?ˆ}iĂŠÂˆÂ˜`ĂƒÂˆ}ĂŒ]ĂŠÂœ}ʓ>˜}iĂŠĂƒ>“>Ă€LiÂ?`ĂƒÂŤ>Ă€ĂŒÂ˜iĂ€iĂŠ ÂŽi˜`iÀʅ>Â“ĂŠĂƒÂœÂ“ĂŠ`iÂ˜ĂŠÂŤiĂ€ĂƒÂœÂ˜]ĂŠ`iÀÊvÂœĂ€ĂŒĂƒCĂŒĂŒiÀÊÕvÂœĂ€ĂŒĂ€ÂŠ`iÂ˜ĂŒ]ĂŠÂˆÂ˜`ĂŒÂˆÂ?ʓ>Â˜ĂŠÂ˜FÀÊvĂ€iÂ“ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠÂť`iĂŒĂŠĂ€Âˆ}ĂŒÂˆ}iĂŠĂ€iĂƒĂ•Â?ĂŒ>ĂŒÂťÂ°

Inden for FKB, hvor Jørgen har siddet i bestyrelsen i fire ür, har han isÌr gjort sig gÌldende pü det forebyggende omrüde, hvor revisionen af hele regelsÌttet omkring fyrvÌrkeri efter Seest-ulykken nok har vÌret den største enkeltopgave. Han reprÌsenterede büde de kommunale interesser og den brandtekniske faglighed pü en sü overbevisende müde, at resultatet med FKBs øjne blev meget tilfredsstillende. POSITIV OG ÅBEN Ogsü lokalt i Aalborg har Jørgen Pedersen adskillige gange løst store opgaver til UG pü grund af sin sÌrlige tilgang til at samarbejde med alle parter, og selv om Jørgen godt kan drille lidt ind i mellem, er der stor ros fra divisionsdirektør Lars Vester Pedersen fra Falck: Der har hele vejen igennem vÌret en meget positiv og üben

tilgang fra Jørgens side til de muligheder, der er i offentlig/ privat samarbejde. Dialogen skaber synergier til gavn og glĂŚde for beredskabet og dermed for de borgere, der pĂĽ den ene eller anden mĂĽde er i en situation, hvor de skal hjĂŚlpes. Styrken i det daglige samarbejde har altid medført, man er klar ogsĂĽ ved de store indsatser, siger Lars Vester. For chefpolitiinspektør Jørn Aabye fra Nordjyllands Politi, er Jørgen Pedersen bĂĽde blevet indbegrebet af jysk besindighed og lune og af den regelrette beredskabschef med en meget høj grad af personlig integritet. Kombinationen af disse egenskaber gør, at Jørgen fremstĂĽr som en meget respekteret og loyal samarbejdspartner, lyder det. DET ER PIBEN, DER GĂ˜R DET Egentlig var Jørgen Pedersen slet ikke uddannet i bered-

skabet, men stod i flere ür i spidsen for en større entreprenørvirksomhed. Da han sü blev ansat ved Drift og AnlÌg i den davÌrende Give Kommune, fulgte ansvaret som viceberedskabsinspektør med, og ingen er i dag i tvivl om, at Jørgen fortsat �brÌnder� for beredskabet, og at �hans� virksomhed fylder rigtig meget i hans hverdag. Det bliver til mange timer pü jobbet, men Jørgen Pedersen er sü ogsü god til at vÌre til stede, nür han holder fri – müske med gode venner (med sans for humor), god mad og et godt glas rødvin – eller müske virkelig slapper af ved at nusse om frugttrÌerne i sommerhuset og tager børnebørnene med rundt pü de selvanlagte stier, og sidst men ikke mindst fü en pibe-stopper. Der er reception for fødselaren pü dagen kl. 13-17 pü Beredskabsskolen pü Rørdalsvej i Aalborg.


NAVNE

STEVNS VALGTE NY CHEF FRA EGNE RÆKKER /ÂˆÂ“ĂŠĂ•iÂ?ĂŠiÂ˜ĂƒiÂ˜ĂŠ>yÂŠĂƒiÀÊ ˆiÂ?ĂƒĂŠÂŠĂ€Ă•ÂŤĂŠĂƒÂœÂ“ĂŠLiĂ€i`ĂƒÂŽ>LĂƒVÂ…iv Af Erik Weinreich

Tim Juel Jensen, ny beredskabschef i Stevns Kommune fra den 1. juni, er ikke alene født og opvokset i lokalomrüdet. Han er ogsü opvokset med brandvÌsenet, idet hans far var brandmand i over 30 ür. Med et nÌrt tilhørsforhold til süvel Stevns som brand og redning kender Tim Juel Jensen forhistorien til mange lokale beslutninger.

Selv begyndte han sin brandmÌssige karriere med 12 ür som frivillig brandmand, og efter en periode hos Beredskabsstyrelsen i NÌstved, hvor han tog en mellemlederuddannelse, vendte han for tre ür siden tilbage til Stevns som viceberedskabsinspektør. Samtidig bevarede han kontakten til

Beredskabsstyrelsen, nu som underviser. Egentlig søgte han slet ikke stillingen som beredskabschef, da Niels Mørup flyttede til NordsjÌllands BrandvÌsen, men da en ellers egnet ansøger sprang fra i sidste øjeblik, faldt valget pü Tim Juel Jensen som den kapacitet, man havde brug for.

/ÂˆÂ“ĂŠĂ•iÂ?ĂŠiÂ˜ĂƒiÂ˜ĂŠÂ˜Fi`iĂŠ>ĂŒĂŠĂ›CĂ€iĂŠ ÂŽÂœÂ˜ĂƒĂŒÂˆĂŒĂ•iĂ€iĂŒĂŠLiĂ€i`ĂƒÂŽ>LĂƒVÂ…ivĂŠ ÂˆĂŠ-ĂŒiĂ›Â˜ĂƒĂŠÂœÂ“Â“Ă•Â˜iĂŠÂˆĂŠiÂ˜ĂŠÂ“F˜i`]ĂŠ ˆ˜`iÂ˜ĂŠÂ…>Â˜ĂŠÂœĂ›iĂ€ĂŒÂœ}ĂŠĂƒĂŒÂˆÂ?Â?ˆ˜}iÂ˜ĂŠ`iÂ˜ĂŠ £°ÊÂ?Ă•Â˜ÂˆÂ°

ÆNDRINGER RANDERS *iĂŒiÀÊÂ?Â?iÂ˜ĂŒÂœvĂŒĂŠÂŽÂœÂ˜ĂƒĂŒÂˆĂŒĂ•iĂ€iĂŒĂŠĂƒÂœÂ“ĂŠLiĂ€i`ĂƒÂŽ>LĂƒVÂ…iv Af Erik Weinreich

*iĂŒiÀÊÂ?Â?iÂ˜ĂŒÂœvĂŒĂŠÂ…>ÀÊÛCĂ€iĂŒĂŠ ĂŒÂˆÂ?ÂŽÂ˜ĂžĂŒĂŒiĂŒĂŠLiĂ€i`ĂƒÂŽ>LiĂŒĂŠĂƒÂˆ`iÂ˜ĂŠ £™™£°

I forbindelse med en omstrukturering i Miljø- og teknikforvaltningen i Randers Kommune er beredskabsinspektør Peter Allentoft den 20. juni blevet konstitueret som beredskabschef, mens Finn Lundorff, der har vÌret brand- og bygningsinspektør siden 2001, fortsÌtter som beredskabsinspektør.

RĂ˜GMASKINE TIL Ă˜VELSESBRUG

Peter Allentoft, 37 ür, begyndte sin karriere i beredskabet i 1991 som vÌrnepligtig ved Beredskabsstyrelsen i NÌstved, blev senere delingsfører pü Fyn og i Hillerød, inden han 1993-1995 fik en officersuddannelse pü Bernstorff Slot. Efter fem ür ved Beredskabsstyrelsen pü Bornholm lÌste Peter Allentoft først jura

men Ìndrede studiet til bygningskonstruktør, og det var med den baggrund, han i 2006 blev ansat ved Randers Kommune som beredskabsinspektør. Stillingen som beredskabschef forventes opslüet ledig til efterüret.

UKT ROD ELSER P T NY NDĂ˜V RA TIL B

Den mest realistiske simulation af røg giver de bedste trÌningsforhold for brandmÌnd o.a. Brandøvelser med Smoke Trainer 112 skaber de bedste forudsÌtninger for at undgü en virkelig katastrofe. Ufarlig røg U Efterlader ingen rester U Mulighed for indstilling af røgmÌngde og intervaller U Stor 6-liters dunk U Let at hündtere og betjene.

*,"/ /ĂŠÉ-ĂŠUĂŠi}ĂƒĂŒĂ€Ă•ÂŤĂ›iÂ?ÊÎäÊUĂŠnĂŽĂˆÂŁĂŠ>ĂƒĂƒiÂ?>}iÀÊUĂŠ/iÂ?ivœ˜\ĂŠnĂˆĂŠĂ‡Ă“ĂŠÂŁnĂŠnÂŁ i}ĂƒĂŒĂ€Ă•ÂŤĂ›iÂ?ÊÎäÊUĂŠnĂŽĂˆÂŁĂŠ>ĂƒĂƒiÂ?>}iÀÊUĂŠ/iÂ?ivœ˜\ĂŠnĂˆĂŠĂ‡Ă“ĂŠÂŁnĂŠnÂŁ /iÂ?iv>Ă?\ĂŠnĂˆĂŠĂ‡Ă“ĂŠÂŁnĂŠnĂ“ĂŠUĂŠ ‡“>ˆÂ?\ĂŠÂˆÂ˜vÂœJ*Ă€ÂœĂŒiVĂŒÂ°`ÂŽ

Ring for demonstration!

BRANDVÆSEN

9


NAVNE

Â˜ĂŠÂŤiĂ€ĂƒÂœÂ˜Â?ˆ}Â…i`ĂŠ}FÀÊ>v Viceberedskabschef Hans Jørgen Salomonsen, bedre kendt som Salle, fratrĂŚder 30. september efter 28 ĂĽrs tjeneste ved Ă…rhus BrandvĂŚsen Af Knud Aage Eriksen, tidligere beredskabschef i Ă…rhus

Hans Jørgen Salomonsen – af mange kendt som Salle – er en dygtig brandtekniker, der i høj grad har medvirket til at skabe respekt om Århus BrandvÌsen – ikke alene i lokalomrüdet, men ogsü i det ganske land. Gennem en ürrÌkke har Salle vÌret en af de kommunale brandvÌseners markante personligheder, der pü en vis müde har videreført arven efter civilingeniør Harald Lundsgaard, der bl.a. i det davÌrende Boligministerium var manden bag de forebyggende brandmÌssige regler i bygningsreglementet. Jeg tror, det var Harald Lundsgaard, der formulerede det kendte slogan Ildebrande slukkes bedst med blÌk. Salle, der er uddannet bygningskonstruktør, begyndte sin karriere ved Århus BrandvÌsen som brandinspektør i september 1979. Han havde forinden vÌret ansat ved byggeadministrationen i Århus Kommunes Socialog Sundhedsforvaltning og havde en fortid som arkitekt i et lokalt arkitektfirma. Det var her, kimen blev lagt til hans interesse for brandteknisk forebyggelse, bl.a. i forbindelse med projektering og opførelse af skolebyggeri for Århus

10

BRANDVÆSEN

Ă€>Ê£™nnĂŠĂŒÂˆÂ?Ê£™™{ĂŠĂ›>ÀÊ>Â˜ĂƒĂŠŠÀ}iÂ˜ĂŠ->Â?ÂœÂ“ÂœÂ˜ĂƒiÂ˜ĂŠĂ€i`>ÂŽĂŒÂŠĂ€ĂŠ>vĂŠLÂ?>`iĂŒĂŠ Ă€>˜`Ă›CĂ€Â˜ĂŠqĂŠvÂœĂ€}C˜}iĂ€iÂ˜ĂŠvÂœĂ€ĂŠ`iĂŒĂŒiĂŠLÂ?>`°

Kommune. 1972 var üret, hvor bygningsreglementets brandmÌssige bestemmelser blev udvidet betragteligt. Det er kendt, at Salle som afdelingsleder fra 1991 har stüet for opbygningen og udviklingen af Forebyggende Afdeling ved Århus BrandvÌsen. Salle har imidlertid ogsü en stor del af Ìren for gennemførelsen af mange projekter ved Århus BrandvÌsen, fx etableringen af Lystrup Brandstation i 1989/90, ligesom han selvfølgelig har deltaget operativt som indsatsleder ved en lang rÌkke indsatser gennem ürene. December 2000 blev han formelt stedfortrÌder for beredskabschefen.

Beredskabschef Jakob Andersen gennemførte pr. 1. september 2006 en organisationsÌndring, hvor Hans Jørgen udnÌvntes til viceberedskabschef med udvidede beføjelser. Salles ansvarsomrüde har her omfattet hele Århus BrandvÌsens brandog redningsberedskab, vagtcentral, uddannelsescenter, samt den forebyggende afdeling. Udadtil har Salle ogsü vÌret meget aktiv. I perioden 1988-1995 var han redaktør af tidsskriftet BrandvÌrn, der blev udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer sammen med DBI. Salle har medvirket som censor ved flere af Bered-

skabsstyrelsens kompetencegivende uddannelser om brandmÌssig forebyggelse, ligesom han en ürrÌkke pü Byggeteknisk Højskole i Horsens var censor ved afgangseksamen for bygningskonstruktører med speciale i brand. Hertil kommer en rÌkke tillidsposter, hvoraf skal nÌvnes medlemskab af Dansk Brandog Sikringsteknisk Instituts fagrüd for information. Foruden hÌderstegnet for 25 ürs tro tjeneste ved brandvÌsenet, som erhvervedes for et par ür siden, modtog Hans Jørgen den 1. maj 2008 Civilforsvarets 25-ürs hÌderstegn. Ved pensioneringen kommer Salle givetvis til at savne brandvÌsenet. Han har dog rigtig mange spÌndende fritidsinteresser, der nu bliver lejlighed til at ofre mere tid pü, bl.a. interessen for (model) brandbiler samt veteranbiler. Hans Jørgen. Det har vÌret en fornøjelse at arbejde sammen med dig. Tak for din store indsats for dansk brandvÌsen og for Århus BrandvÌsen i sÌrdeleshed – og velkommen i pensionisternes rÌkker.

Afskedsreception Fredag den 26. september kl. 12.30 er der afskedsreception for Hans Jørgen Salomonsen pü Ny Munkegade Brandstation.


NAVNE

SĂ˜NDERBORG FĂ…R NY BEREDSKABSCHEF >˜‡ Ă€ÂˆÂŽĂŠ,>ĂƒÂ“Ă•ĂƒĂƒiÂ˜ĂŠiÀʅiÂ˜ĂŒiĂŒĂŠvĂ€>ĂŠiÂ˜ĂŠĂƒĂŒÂˆÂ?Â?ˆ˜}ĂŠĂƒÂœÂ“ĂŠÂŽĂ•Ă€ĂƒĂ•ĂƒÂ?i`iÀÊ ÂˆĂŠ/ˆ˜}Â?iĂ› Af Erik Weinreich

Farvel til jubilar Vicebrandinspektør Poul Jørgensen er efter 25 gode ür stoppet i Dragør Kommunale BrandvÌsen. Han nüede jubilÌet og gik pü pension med udgangen af juli.

Jan-Erik Rasmussen, 38 ür og de sidste fem ür kursusleder ved Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev, er fra den 1. september udnÌvnt til ny beredskabschef i Sønderborg, hvor han efterfølger Thomas Ellegaard, der er fratrüdt. De sidste tre ür har Jan-Erik Rasmussen som deltidsstudie

gennemført en diplomuddannelse i ledelse ved CVU Sønderjylland, og han har samtidig mange ürs erfaring inden for beredskabet. Efter afsluttet studentereksamen i 1989 aftjente han süledes sin vÌrnepligt ved den bornholmske CF-Kolonne, fik uddannelse som delingsfører og fungerede som südan et par ür pü Bornholm, hvor han ogsü er født og opvokset. Frem til 1995 havde JanErik Rasmussen forskelligt arbejde og uddannelse, inden

han meldte sig til Beredskabsstyrelsens befalingsmandsuddannelse, som han afsluttede 1997 for at blive faggruppeleder og senere uddannelsesleder ved Beredskabsstyrelsen Bornholm. Ind i mellem fik Jan-Erik Rasmussen ogsü tid til en chef- og lederuddannelse for sü i 2003 at blive kursusleder i Tinglev. Privat er han for lÌngst faldet godt til i det sønderjyske, hvor han med hustru og to børn bor i Avnbøl.

�-M !-M"!))  .)  M!) M M MM ! --! M�-3 )aMM $ M.M-M3. (ŠM (M-M.2.)MZM$  M!)) M M�-. 2!! . ! M

Â?M! MÂłM. $) M!MM  )!- MÂłM" . MaM#M

M

KoM2}M*  



&.  SM2. !-SM M !)!M   .!SM .!-M M .)!)!MM

MMMM,,,a3! a )MMMZMMMM! D3! a )MMMMZMMMM&-gML?EM?9`o9R99MMMMMMMMMMMMMMMMM BRANDVÆSEN

11


DIMSUN

Ûi“ÊiÀÊÊ -1 ¶ Af Erik Weinreich

Arbejdsgruppen vedrørende dimensionering af det statslige redningsberedskab har kontorchef i Forsvarsministeriet Susan Nissen som formand. Fra ministeriet deltager desuden souschef Jens Jørgen Hansen. Beredskabsstyrelsen, der hører under Forsvarsministeriet, er repræsenteret ved chefen for direktionssekretariatet, Flemming Klokager,

brigadechef Peter Wehler og kolonnechef Henning Jensen fra styrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Desuden er følgende medlem af arbejdsgruppen: Beredskabschef Peter Staunstrup, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, fuldmægtig Camilla Nordal Rask, KL, vicebrandchef Søren Vincent Brydholm som

repræsentant for Københavns Kommune, landschef Bent Mortensen fra Beredskabsforbundet, samt major og militæranalytiker Henrik Jedig Jørgensen fra Dansk Institut for Militære Studier. Ud over selve arbejdsgruppen har en lang række organisationer og andre vist interesse for at deltage. Det er bl.a. FOA, deltidsansatte

brandfolk, Falck, Kommunaldirektørforeningen og Forsvarskommandoen. Disse har udgjort en særlig referencegruppe. Desuden har Forsvarsministeriet bedt konsulentfirmaet Capacent være behjælpelig med dele af arbejdet.

ARBEJDSGRUPPENS OPGAVER ˜>ÞÃiÊ>vÊ`iÌÊÃÌ>Ìψ}iÊLiÀi`Î>L Af Erik Weinreich

Som en del af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006 skulle der ses nærmere på dimensioneringen af det statslige redningsberedskab. Opgaven for AG DIMSUN er således lagt politisk, og i kommissoriet har arbejdsgruppen, AG DIMSUN, bl.a. fået følgende opgave:

s En analyse af det statslige redningsberedskabs organisation, struktur og kapacitet dels i forhold til risici og trusler, dels i forhold til det kommunale redningsberedskabs kapaciteter (risikobaseret dimensionering). s Forslag til eventuelle ændringer i organiseringen af det statslige rednings-

beredskab, herunder behovet for fortsat at opretholde de nuværende 9 kommunale støttepunkter, der er statsligt finansieret, og i givet fald fordelingen af materiel mellem det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab. s En undersøgelse af fordele og ulemper ved eventuelt at adskille de nuværende myndighedsopgaver og operative opgaver i Beredskabsstyrelsen. DE YDRE RAMMER Disse undersøgelser skal foregå inden for følgende rammer, der allerede er fastlagt: s Fortsat forskydning af redningsberedskabets beredskab fra krigsrelaterede civilforsvarsopgaver til fredsmæssige opgaver. s Beredskabet skal være tilstrækkeligt robust til at kunne håndtere flere samtidige og omfattende indsatser. s Udvikling af en større

12

BRANDVÆSEN

DIMSUN ikke færdig I øjeblikket er rapporten om dimensioneringen af det statslige redningsberedskab ude til en sidste høring hos de implicerede parter, og det er denne næsten færdige rapport, der omtales her. Der kan derfor foretages nogle sidste redigeringer, inden den endelige rapport afleveres til Forsvarsminister Søren Gade den 1. september.

redundans (reservekapacitet) i det statslige redningsberedskab. Beredskabet må forventes at skulle yde en intensiveret indsats i forbindelse med afhjælpning af følgerne af voldsomme vejrfænomener, herunder blandt andet oversvømmelser. s Beredskabet skal kunne bidrage til at afhjælpe


DIMSUN konsekvenserne af hændelser, ulykker og katastrofer, der opstår i andre lande, men som hurtigt kan ramme Danmark i form af f.eks. pandemier og husdyrsygdomme. s Vilkårene for det kommunale redningsberedskab er blevet ændret med kommunalreformen samt indførelsen af den risikobaserede dimensionering

af de kommunale redningsberedskaber, hvilket indebærer, at de kommunale redningsberedskaber forventes at blive mere bæredygtige og effektive i forhold til løsningen af de dagligdags opgaver.

˜}i˜ÊŽœ““i˜Ì>ÀiÀ Selv om den foreløbige DIMSUN rapport er ude til høring hos adskillige organisationer, der igen har mange medarbejdere til at granske den, og rapporten derved ikke længere er hemmelig, er der på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til indholdet fra FKBs formand, Peter Staunstrup. Han ønsker ikke at udtale sig om den, før den foreligger i sin endelige form. Offentliggørelsen er planlagt til september, når arbejdsgruppen har afleveret det færdige produkt til Forsvarsministeren.

Niveau 2:

6CŽÊ“i`ÊÃÌ©ÌÌi«Õ˜ŽÌiÀ˜iÃÊ Ì>˜ŽÛœ}˜i Forslag om lukning i Fredericia og åbning i Hjørring Af Erik Weinreich

Ideen om kommunale støttepunkter, niveau 2 i redningsberedskabet, er god og skal bevares, men flere ting skal justeres – her og nu eller senere. Det kommunale støttepunkt i Greve bør flyttes til det statslige frivilligcenter i Hedehusene for at opnå en synergieffekt med centrets 300 frivillige og derved styrke det statslige assistanceberedskab i hovedstadsområdet. Flytningen behøver ikke afvente yderligere undersøgelser, lyder anbefalingen fra arbejdsgruppen DIMSUN. En anden mulig ændring bør derimod afvente nærmere undersøgelser. Det er en nedlæggelse af støttepunktet i Fredericia og oprettelse af et nyt i Hjørring. Forslaget om nedlæggelse af støttepunktet i Fredericia begrundes bl.a. med, at kommunerne i støttepunktets dækningsområde inden for en time kan nås fra to andre kommunale støttepunkter

plus det statslige beredskabscenter i Haderslev. Omvendt ser det umiddelbart ud i det nordligste Jylland, hvor arbejdsgruppen konkluderer, at niveau 2 dækningen inden for en time i dag er mangelfuld. De statslige midler, der frigøres ved lukningen i Fredericia vil derfor passende kunne bruges til et nyt støttepunkt i Hjørring. ANALYSE FØR ÆNDRINGER Ud over disse ændringer ser det ud til, at de kommunale støttepunkter ligger hensigtsmæssigt, og udbygningen af vejnettet betyder generelt, at hjælp fra både støttepunkter og beredskabscentre i dag kan nå hurtigere frem end tidligere. Målsætningen om dækning af hele landet inden for en time med niveau 2 assistance er imidlertid ikke den eneste sandhed. Måske burde niveau 2 beredskabet være risikobaseret i forhold

til både antallet af støttepunkter, deres placering og materiel, nævnes det i DIMSUN rapporten. Dette vil kræve en analyse af risikobilledet i alle områder af Danmark for at finde ud af, om nogle områder har behov for niveau 2 assistance inden for kortere eller længere tid. En sådan analyse vil med fordel kunne gennemføres om nogle år, når virkningerne af den risikobaserede dimensionering i kommunerne er slået igennem.

Støttepunkternes materiel skal med andre ord ikke dublere niveau 1, men bør være særligt udstyr, der bl.a. er tilpasset den forøgede terrortrussel og konsekvenserne af de igangværende klimaforandringer. Her kan Logistisk Koordinationsudvalg være et passende forum for udredning af behovet for materiel, fremgår det af DIMSUN rapporten.

SKAL KLARE SIG SELV Efter kommunesammenlægningen bør de store kommuner i langt højere grad end tidligere kunne klare sig selv. Det kan ikke være meningen, at støttepunkterne fortsat skal køre ud med vandtankvogne, lys og slanger, mener arbejdsgruppen. Den slags hører hjemme i de kommunale beredskaber og kan sagtens udfases fra støttepunkterne. BRANDVÆSEN

13


DIMSUN

Ă…BENHED FREM FOR OPDELING iĂ€i`ĂƒÂŽ>LĂƒĂƒĂŒĂžĂ€iÂ?ĂƒiÂ˜ĂŠLiÂ…ÂœÂ?`iĂ€ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂƒĂžÂ˜ĂŠÂœ}ĂŠÂˆÂ˜`Ăƒ>ĂŒĂƒiĂ€ Af Erik Weinreich

Beredskabsstyrelsen kan sagtens büde have indsatsmÌssige opgaver og føre tilsyn uden at blive inhabil, og selv om der kan vÌre visse ulemper ved denne dobbeltrolle, kan det ikke betale sig at Ìndre vÌsentligt pü forholdene. Südan lyder konklusionen hos arbejdsgruppen DIMSUN, der dog foreslür, at visse omrüder analyseres nÌrmere. I en rundspørge til samtlige kommuner er der ikke fundet konkrete eksempler pü misbrug af Beredskabsstyrelsens myndighedsrolle, og pü det

operationelle plan er der et glimrende samarbejde mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab. Arbejdsgruppen vurderer derimod, at kritikken primÌrt retter sig mod de situationer, hvor det gÌlder finansiering og styring af opgavevaretagelsen inden for det samlede redningsberedskab. Dette problem kan løses pü to müder, vurderer arbejdsgruppen, nemlig en organisatorisk opdeling af Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver og operative opgaver i to adskilte organisationer – eller ved hjÌlp at

større dialog, mere übenhed og et tÌttere samarbejde mellem stat og kommuner. Der skal ganske enkelt gøres en større indsats for at skabe en fÌlles kultur og en fÌlles forstüelse mellem parterne, hedder det. Hertil vil ogsü mere uddannelse og forskning hjÌlpe.

iĂŒĂŠÂ˜ÂˆĂ›i>Ă•`iÂ?ĂŒiĂŠ LiĂ€i`ĂƒÂŽ>L Brand og redning er i Danmark opdelt i tre niveauer, hvor niveau 1 – det daglige beredskab – varetages af den enkelte kommune, evt. suppleret med assistance fra nabokommune. Niveau 2 er de ni støttepunkter, som drives af kommunerne pĂĽ Statens regning, samt de fem statslige beredskabscentre med vĂŚrnepligtige. Støttepunkterne har en geografisk placering, sĂĽ de burde kunne nĂĽ frem inden for en time. Niveau 3 er de fem beredskabscentre, der inden for højst to timer skal kunne indsĂŚttes overalt i Danmark til langvarige og/eller mandskabs-krĂŚvende indsatser, eller indsatser, der krĂŚver specialviden eller specielt indsatsmateriel.

44447747#8400

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN

!,4).$%.&/2!$6!23%, -!2+%2).'5$29+.).' 6)+!.,%6%2%!,4).$%&/2 ,9$,934),$)4+Œ2%4Œ*

14

BRANDVÆSEN

- EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

2).'/'(Œ2.‰2-%2%/(6!$6)+!.4),"9$%,)'% 02‰#)3$)'/'(6),+%. ,Œ3.).'$%20!33%2$)'"%$34

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

3%-%2%0Âą6/2(*%--3)$%/- 3%-%2%0Âą (6),+%402/$5+4%26)(!2%,,%2 +/.4!+4/3


DIMSUN

Niveau 3:

i…œÛÊvœÀʓiÀiʓ>ÌiÀˆi]Ê “>˜`Î>L]ÊÕ``>˜˜iÃiÊ œ}ÊvœÀȈ˜} Arbejdsgruppen DIMSUN anbefaler, at det statslige redningsberedskab får ere penge Af Erik Weinreich

Materiellet på de statslige beredskabscentre trænger til et løft. Det er ikke avanceret nok, og der skal være mere af det for at kunne imødegå det aktuelle trusselsbillede. Også uddannelse og forskning inden for redningsarbejde trænger til en stor saltvandsindsprøjtning. Derimod er der ikke behov for at ændre hverken organisation eller placering af centrene, selv om Beredskabscenter Thisted burde ligge lidt mere centralt i Nordjylland. Sådan lyder den (foreløbige) overordnede konklusion fra AG DIMSUN om centrene, men lige i øjeblikket er der ikke afsat ekstra penge til noget af ovenstående, og der kan heller ikke findes større besparelse til finansieringen. NYT MATERIEL I forhold til materiel anbefaler arbejdsgruppen, at der til niveau 3 indkøbes mere moderne afstivningsmateriel, flere store lænsepumper, avanceret sporingsmateriel samt større dekontaminerings- og rensekapacitet – især omkring hovedstadsområdet. Præcis hvilket materiel, der er behov for, vil passende være en opgave for Logistisk Koordinationsudvalg at finde ud af. Her sidder såvel de kommunale beredskaber som Beredskabsstyrelsen. Materiel behovet skal naturligvis

analyseres i forhold til det aktuelle trusselsbillede og hvilke kapaciteter, de kommunale redningsberedskaber har. FOKUS PÅ UDDANNELSE Arbejdsgruppen anbefaler også, at der generelt bør være mere fokus på uddannelse og udvikling inden for redningsberedskabet. Det gælder både nationalt og internationalt. Der vil i fremtiden blive stillet meget høje krav til mandskabets uddannelse og erfaring, og uddannelse bør derfor indgå som en vigtig del af et nyt beredskabsforlig for perioden efter 2010, hedder det. Konsulentfirmaet Capacent har blandt andet foreslået, at der etableres en professionsbachelor-uddannelse for det samlede redningsberedskab. Uddannelsen skal både højne kompetenceniveauet og samtidig være med til at nedbryde de kulturforskelle, der er mellem de kommunale og statslige niveauer. Dette forslag bakkes op af arbejdsgruppen, der samtidig foreslår, at der etableres et uafhængigt forskningsmiljø, der kan stimulere udviklingen inden for redningsberedskabet, sådan som det er tilfældet i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med på beredskabsområdet. Sådanne forskningsaktiviteter vil efter arbejdsgruppens mening passe fint sammen med de holdninger, der lig-

ger bag en tidligere beslutning om senest i 2010 at etablere et institut til evaluering af større eller usædvanlige ulykker inden for redningsberedskabets område. OVER GRÆNSER I dag har det statslige redningsberedskab ikke tilstrækkelige ressourcer til at sætte ind i internationale aktioner, og arbejdsgruppen anbefaler derfor en forøgelse af både mandskab og materiel, så der kan sættes ind med længerevarende udsendelser i internationale missioner. Ligeledes er der behov for flere penge til øvelser i både at modtage og indsætte andre landes redningsfolk i Danmark. INGEN PENGE Generelt er det danske redningsberedskab dimensioneret stramt uden mange reserver, og derfor vil der blive behov for flere penge, hvis redningsberedskabet

skal kunne være i stand til at matche det trusselsbillede og de deraf følgende behov, som konsulentfirmaet Capacent har identificeret i sin risikoanalyse, som det hedder i rapporten. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der med 4-5 års mellemrum gennemføres en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse af det statslige redningsberedskab, hvorefter politikerne må beslutte hvilket serviceniveau, man ønsker. Det vil eksempelvis være mål for rensekapaciteten i forbindelse med omfattende forureninger af personer som følge af terrorhandlinger på jernbanestationer eller for kapaciteten til at afhjælpe orkanskader med oversvømmelser og sammenstyrtede bygninger. Disse politiske beslutninger må så følges op af de nødvendige ekstra penge, for der er ikke nogen steder, der kan spares, mener Capacent.

BRANDVÆSEN

15


1,/Ê,(, - Ê Ê-/ / Ê6 Ê *ÊÊ , Alternativ frigørelse ved komplicerede havarier, nür tiden pü skadestedet er en kritisk faktor for liv og førlighed Af Jan Nedza, afdelingsleder & indsatsleder ved Beredskabscenter Aalborg

I Danmark er der tradition for, at fastklemte personer bliver frigjort af personale fra ambulancetjenesten, ofte i samarbejde med de kommunale redningsberedskaber. Frigørelsesmetoderne er gennem ürene blevet videreudviklet og forfinet, sü vi som hovedregel fikserer den tilskadekomne og køretøjerne i �findestillingen�. Patienten modtager den bedst mulige

behandling, mens det havarerede køretøj – billedligt talt – fjernes fra patienten stykke for stykke. Ovenstüende princip har vist sit vÌrd i mange situationer, men vi mü ogsü erkende, at enkelte gange betyder de havarerede køretøjers tilstand og placering, at det er nÌsten umuligt at frigøre de fastklemte indenfor en acceptabel tid. Hvis liv og

førlighed skal reddes, vil der ikke vÌre tid til at bruge disse forsigtige metoder. Forskning viser, at af de personer som dør af skaderne fra et trafikuheld, dør 50 % indenfor den første time, 30 % dør indenfor de første 3 timer og de sidste 20 % dør indenfor de nÌste 2-5 uger efter ulykken af tilstødende komplikationer. Nogle af de tidlige

dødsfald kan undgüs ved korrekt prÌhospital behandling og hurtig transport til nÌrmeste hospital, som kan behandle skaderne. Med andre ord har de patienter, som hurtigt efter uheldet modtager den korrekte hospitalsbehandling, størst chance for at overleve. KRITISKE KVÆSTELSER Ukontrollerede blødninger og iltmangel er hovedürsagerne til, at patienten für varige følger eller dør, og det er yderst vanskeligt at yde den korrekte hjÌlp til disse patienter, nür de sidder fastklemt i et deformeret køretøj. Af andre – ofte forekommende – skader, der har direkte indflydelse pü den forulykkedes overlevelseschancer er skader pü brystkassen og i maveregionen. Disse skader medfører ofte, at der opstür ukontrollable blødninger, som kun kan standses pü operationsbordet. Hypotermi (almen kuldepüvirkning) har ogsü en – ikke uvÌsentlig – betydning for patientens overlevelseschance.

ÂœĂ€ĂŠÂ…Ă›iĂ€ĂŒĂŠĂƒÂŤ>Ă€iĂŒĂŠÂ“ÂˆÂ˜Ă•ĂŒĂŠĂ›i`ĂŠ vĂ€Âˆ}ŠÀiÂ?ĂƒiĂŠ>vĂŠÂŽĂ€ÂˆĂŒÂˆĂƒÂŽĂŠÂŽĂ›CĂƒĂŒi`iĂŠ ÂŤiĂ€ĂƒÂœÂ˜iĂ€]ĂŠĂƒĂŒÂˆ}iÀÊVÂ…>˜ViĂ€Â˜iĂŠ vÂœĂ€ĂŠÂœĂ›iĂ€Â?iĂ›iÂ?Ăƒi°Ê ÂœĂŒÂœ\ĂŠ>ÂˆĂŠ-ĂŒÂˆ}ĂŠ-ŠÀiÂ˜Ăƒi˜°

16

BRANDVÆSEN


C`iÌÀCŽÊŽ>˜ÊÛCÀiʓi`Ê>ÌÊۈ˜`iÊ̈`ÊÛi`ÊvÀˆ}©ÀiÃiÊvÀ>Êi˜Êۜ`ܓÌʅ>Û>ÀiÀiÌÊLˆ°ÊœÌœ\Ê>ˆÊ-̈}Ê-©Ài˜Ãi˜°

DØDELIGHEDEN VOKSER FOR HVERT MINUT Det er kendt, at dødeligheden hos kritisk skadede personer vokser med ca. 10 % for hver 10 minutter, man forbliver på skadestedet. En opgørelse fra Londons helikopterambulance viser, at frigørelsen af de fastklemte gennemsnitligt tog 44 minutter. Skal man – som anbefalet – være i gang med den endelige behandling på sygehuset indenfor ”den gyldne time” har vi således kun 16 minutter til responstid, transportklargøring og transport til sygehuset. Dette er ikke realistisk, hvorfor vi må se på, om tiden til frigørelse, kan reduceres. ANBEFALING I NORDJYLLAND SUPU-nord (Sundhed og Præhospital Udvalg i Region

Nordjylland) har gennem længere tid haft fokus på dette problem. Udvalget har bl.a. været i Norge, hvor man hos Norsk Luftambulanse har set nærmere på en frigørelsesmetode, hvor man ved hjælp af kæder, spil og taktiske klip hurtigt kan frigøre kritisk skadede uden at sætte sikkerheden over styr. Efterfølgende har SUPUNord anbefalet, at metoden indføres som et ”ekstra værktøj” hos alle de beredskaber, som kører til trafikuheld med fastklemte i Region Nordjylland. I et samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber og Falck er der udarbejdet fagplaner og uddannelsesmaterialer, ligesom der med hjælp fra Norsk Luftambulanse er uddannet ti instruktører, der skal uddanne indsatsledere, indsatspersonale og øvrige

personer med opgaver på skadestedet. Uddannelsen er en overbygning til de eksisterende uddannelser i frigørelse, og der lægges i hele forløbet vægt på, at dette er et supplerende værktøj, som i visse tilfælde kan bruges. KUN EFTER SÆRLIG VURDERING Det er således ikke et nyt system, der afløser den kendte måde at frigøre på, men et godt supplement, som i nogle tilfælde kan øge de tilskadekomnes overlevelseschancer. Metoden vælges kun i de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige vurdering af ambulancelæge, paramediciner, ambulancebehandler eller nødbehandler tilsiger, at den fastklemte skal frigøres så hurtigt som muligt, og den tekniske indsatsleder

vurderer, at det vil være forsvarligt at bruge metoden. Er disse kriterier opfyldt, har man her et godt værktøj, som erfaringsmæssigt kan halvere tiden der skal bruges til frigørelse.

Referencer Wik L, Hansen TB, Kjensli K, Steen PA. Rapid extrication from a car wreck: Injury 2004. Wilmink ABM, Samra GS, Watson LM, Wilson AW. Vehicle entrapment rescue and prehospital trauma care. Injury 1996, 27:21-25. Frank Brøgger, Ledende overlæge, Anæstesien Nordjylland.

BRANDVÆSEN

17


À>˜`ʈʎi“ˆŽ>ˆiÀÊ Õ`©ÃÌiÊÈÀi˜iÛ>Àψ˜} Behersket slukning begrænsede slukningsvand i store syrebeholdere Af Anders Enggaard, beredskabsinspektør i Skanderborg

Det var ikke tom luft, da indsatslederen ved en industribrand i Galten den 15. juni valgte at udsende sirenevarsel. Branden i virksomheden Steel-Tech var alt andet end ufarlig på grund af store oplag af kemikalier. Steel-Tech foretager overfladebehandling af bearbejdet metal for rengøring inden sprøjtemaling. Denne behandling foretages i store kar med en vandig ammoniakopløsning, tilsat andre kemikalier efter behov. En medarbejder fra virksomheden dukkede op tidligt i indsatsforløbet og fortalte efter hukommelsen indsatslederen om oplag på omkring 200 kubikmeter ammoniak i vandig opløsning, samt koncentreret og opløst salpetersyre i palletanke. Endvidere flussyre og citronsyre. Bygningen, der var opført med høj sokkel (kareffekt) og lukket afløbssystem med egen spildevandsbrønd, var helt overtændt, og ilden havde også fat i de omtalte kar, lød det fra røgdykkerne. ISL frygtede en sammenblanding af store mængder ammoniakopløsning og flere kubikmeter koncentreret salpetersyre. FORSTÆRKNING Allerede på vej til brandstationen i Galten kunne brandmændene se en kraftig røg fra byens industriområde, og holdlederen kontaktede naturligt indsatslederen for en tidlig førstemelding. Indsatslederen besluttede da også hurtigt at tilkalde forstærkning ud 18

BRANDVÆSEN

over den normale førsteudrykning til bygningsbrand/ industri, der består af lokal sprøjte og tankvogn med holdleder og fem brandfolk, plus fra andre stationer tankvogn og drejestige med tilsammen fire røgdykkere. Endvidere en sprøjte fra brandstationen i Hørning med holdleder og tre brandfolk, samt en tankvogn fra støttepunkt i Århus blev nu rekvireret. TILLØBSSTYRKE Alarmen lød kl. 20.55 en stille søndag aften, hvor en så kraftig røgudvikling fra en virksomhed centralt i Galten tiltrak masser af tilskuere fra nær og fjern. Mange beboere og andre fra lokalområdet stillede sig op på fortovet umiddelbart overfor virksomheden og tæt på sprøjte og tankvogne. Indsatslederen forsøgte at få tilskuerne til at trække sig tilbage til en 200 meters sikkerhedsafstand, pga. faren ved det brændende F-gasoplag, og brandfolkene fra den sidst ankomne vandtankvogn måtte ligefrem sættes ind for at genne folk væk og opsætte en ydre afspærring, indtil politiet overtog denne opgave. FØRSTEINDSATSEN Ved førsteudrykningens ankomst var en 250 kvadratmeters produktionsbygning på virksomheden Steel-Tech fuldstændig overtændt såvel indvendigt som udvendigt. Der var ikke folk til stede på virksomheden, men advarsels- og påbudskilte på den

brændende bygning viste, at der i bygningen var oplag af kemikalier. Overtryksventiler (sikkerhedsventiler) på et antal F-gasflasker ved bygningens gavl var aktiveret og gav branden ekstra næring. En bygning med et dæklager på nabogrunden var i overhængende fare, tagrender her var deformeret, og det yderste lag vinduesglas var sprængt. Administrationsbygningen på egen grund var ligeledes i fare pga. varmen fra de antændte F-gasflasker. Samtidig med, at førsteudrykningen begyndte en kraftig køling af F-gas samt sikring af andre bygninger, tilkaldte indsatslederen yderligere en vandtankvogn fra Skanderborg til at dække det store vandforbrug til køling, og da alle indsatte brandfolk var iført fuld åndedrætsbeskyttelse, blev Støttepunkt/ Århus tilkaldt med kompressor for løbende opfyldning af trykluftflasker. VARSLING På baggrund af risikoen ved det store oplag af syrer valgte indsatslederen at bede politiet om sirenevarsling i lokalområdet og udsendelse af Beredskabsmeddelelse om at gå inden døre og holde døre og vinduer lukkede. Sydøstjyllands Politi sendte først en vagthavende udeleder til skadestedet, inden der ti minutter senere blev udsendt sirenevarsling kl. 21.55. Ligeledes konfererede indsatslederen sine dispositioner med Kemikalieberedskabs-

vagten, så der kunne ringes til ”en ven”, hvis situationen udviklede sig dramatisk. UDVIDET SIKKERHED Indsatslederen aftalte derpå med de to holdledere at udvide sikkerhedszonen og trække de indsatte køretøjer tilbage bag en ny, indre afspærring, inden for hvilken der kun måtte færdes personel i fuld åndedrætsbeskyttelse. Inden for bygningens sokkel blev slukningsindsatsen samtidig begrænset til

Styrker Foruden indsatsleder, beredskabsinspektør Anders Enggaard, deltog Brand & Redning fra Galten, Hørning, Ry og Skanderborg med to holdledere og samlet 16 brandfolk. Materiellet var to sprøjter, fire vandtankvogne og en stigevogn. Støttepunktet i Århus og beredskabskorpset mødte tilsammen med 21 mand samt en tankvogn, lys, kompressor, miljøcontainer og specialbil til kemikalieindsats (CBN-bil). To beredskabsfrivillige forestod forplejning af de indsatte styrker. Dertil en ambulance fra Falck med to mand som stand-by, tre politifolk, fem frivillige fra Politihjemmeværnet, to mand med to kemikaliebestandige slamsugere fra Holst Kloakservice, samt en vagtleder fra ISS Skadeservice.


/Þ`iˆ}iÊ>`Û>ÀÏiÀÊۈÃÌiʎ>ÀÌ]Ê>ÌÊ`iÀÊÛ>ÀÊLi…œÛÊvœÀÊÃCÀˆ}ʜ«“CÀŽÃœ“…i`°

sparsomt brug af slukningsvand, så kemikalieblandingen forblev i sikkert område. Hen over aftenen skiftedes mandskab fra brandstationerne i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg til at bemande to C-rør og inden for bygningen kun slukke ildreder. Med hjælp fra den vagtfri indsatsleder skabtes et overblik over kommunens registreringer på virksomheden, og kort før midnat oplyste afdelingslederen på Natur & Miljø, at virksomheden fik miljøgodkendelse i 2004, og at der ved opfølgende tilsyn i 2006 ikke var fundet anledning til bemærkninger. HOSPITAL VARSLES På ambulanceleders initiativ blev Rigshospitalets Giftinformation kontaktet. Meldingen herfra var, at

indsatspersonel, som måtte have indåndet giftig røg, skulle på hospitalet for rutinemæssig undersøgelse. Da alle havde været iført fuld åndedrætsbeskyttelse i nødvendigt omfang, blev der ikke umiddelbart foretaget noget i den anledning – ud over, at holdlederne oplyste deres mandskaber om, hvordan de skulle forholde sig, hvis de fik symptomer på forgiftning. Rigshospitalet underrettede samtidig Århus Kommunehospital om procedurer ved masseindlæggelse af indsatspersonel med forgiftningssymptomer. ENDELIG INDSATS Holdlederne fra Galten og Hørning skønnede, at der inde i bygningen var omkring 50 kubikmeter blandede kemikalier tilsat slukningsvand, hvilket umiddelbart var

mere, end Brand & Redning i Skanderborg selv ville kunne klare med egne fire kemikalieindsatsdragter, hvorfor Beredskabskorpset kl. 22.40 rekvireredes fra Beredskabscenter Midtjylland for hjælp til kemikalieopsamling. Et lokalt entreprenørfirma med en kemikaliebestandig slamsuger blev tilkaldt, og chaufførerne på slamsugerne var godt kendt med virksomheden og kunne vejlede de værnepligtige kemikaliedykkere i deres søgen i efter brønde i brandtomten. Kemikalierne blev efterfølgende kørt til Jysk Miljørens i det nærliggende Skovby, hvor der er døgnvagt for modtagelse af kemikalieaffald.

sammenblanding af ammoniakopløsning og salpetersyre i større omfang. Først kl. 6 den følgende morgen kunne indsatsen indstilles og afvarsling udsendes. Politiets undersøgelser på brandtomten fastslog efterfølgende, at en kortslutning i en hedtvandsrenser kan være årsag til branden.

AFSLUTNING Varslingen i området blev opretholdt under hele kemikalieindsatsen, idet der var konstant risiko for pludselig BRANDVÆSEN

19


/F}iÉÀ©}Ž>˜œ˜i˜Ê»-“œŽiÊ/À>ˆ˜iÀÊ££Ó»Êvޏ`iÀʈŽŽiʓi}iÌʜ}ÊiÀʏiÌÊ>ÌÊLi̍i˜i]ÊۈÃiÀÊ*iÌiÀÊ©iÀ…©ÊvÀ>Ê*ÀœÌiVÌ°

՘Ã̈}ÊÌF}iÊÌÀC˜iÀÊ LÀ>˜`vœŽÊœ}ÊiÛ>ŽÕiÀˆ˜}Ê >vÊ̏iiiÛiÀ Kunstig kold tåge opfører sig på samme måde som ægte, varm røg Af Erik Weinreich

Tågesikring benyttes af mange til at sikre værdier ved indbrud, og den samme type tåge kan også benyttes til at træne professionelle brandfolk og til at illudere røg, når fx skoler eller virksomheder laver realistiske brandøvelser. På Århus Brandvæsens Uddannelsescenter i Skejby trænes således med tågesikring fra Protect i Hasselager, hvis tåge/røgkanon model 112 kan producere 1.400 kubikmeter tåge i minuttet og dermed illudere ægte røg fra en brand. – Ved øvelserne er det vigtigt for os at kunne have 20

BRANDVÆSEN

kraftig røg meget hurtigt for overraskelsesmomentets skyld, forklarer viceberedskabsinspektør Steen Bøje fra uddannelsescenteret. En særlig bygning er beregnet til at træne brandfolkene i at bevæge sig rundt i røgfyldte rum uden at mulighed for at se en hånd for sig. I huset er der realistisk placeret møbler, som brandfolkene skal finde rundt imellem. Steen Bøje fremhæver maskinens fjernbetjening samt dens meget hurtige opvarmningstid, der sikrer megen røg i rummet i løbet af ganske få sekunder.

– Og selv om maskinen leverer kold røg, er det en røg, der opfører sig næsten som varm røg og går mod loftet, fortæller han han. EVAKUERINGSØVELSER Uden for centret benytter institutionerne i Århus samt en række af byens store virksomheder Uddannelsescentret, når der skal holdes realistiske evakuerings- eller brandøvelser, både varslede og uvarslede. – Vi forsøger at komme ubemærket ind på skolen eller virksomheden, hvorefter vi

lader tåge/røgkanonen fylde et tomt lokale med ”røg”. Herefter åbner vi døren og aktiverer brandalarmen, og så er det op til elever og ansatte reagerer, som de har lært, forklarer Steen Bøje. Selv om evakueringsøvelsen er uvarslet for en skoles elever, kan det godt være, at skolens ansatte samt børnenes forældre kender til øvelsen. I takt med udbredelsen af mobiltelefonerne ringer mange børn nemlig til deres forældre for at fortælle at skolen brænder. Og den frygt vil man helst undgå.


-(,  Ê ",Ê -/- , Gentagelse af godt kursus Af Jesper Djurhuus

Efter gennemførelse af den risikobaserede dimensionering samt den entydige overtagelse af redningsopgaverne har flere brandvæsener etableret bådberedskaber eller indgået aftale om et sådant beredskab. Det er derfor naturligt, at indsatslederne har kendskab til indsats ved personredning i søer, havne og kystnære områder. Derfor afvikler Beredskabsstyrelsens Tekniske skole i Tinglev den 9. og 10. september kursus i bådberedskab for indsatsledere. Kurset varer to dage og består første dag af teori og planspil, og anden dagen øves det indlærte i praksis på Augustenborg fjord. Underviserne kommer fra Søværnet, politiet og brandvæsenet. Sidst kurset blev afviklet i maj sidste år, blev det meget positivt modtaget af

˜Êۈ}̈}Ê`iÊ>vʎÕÀÃiÌÊiÀÊ«>˜Ã«ˆÊœ}ÊLiÀi}˜ˆ˜}Ê>vÊivÌiÀé}˜ˆ˜}ܓÀF`iÀ°Ê ˆi`iÌÊiÀÊvÀ>ʎÕÀÃiÌÊÈ`ÃÌiÊFÀ°

kursisterne, endda med et ønske om at udvide kurset med en ekstra dag. Den tekniske skole har udviklet et godt og spændende

kursus, som vi bør støtte. Ej heller må være blinde for, at BAR-udvalget i ”Sikkerhed ved sejlads med redningsbåde” har anbefalet, at

brandvæsenets indsatsledere gennemgår et sådant kursus.

œÀC˜}iÌÊvÀˆÃÌ Uklare forsikringsforhold ved brandslukning til søs Af Erik Weinreich

Efter at et antal beredskaber er blevet prækvalificeret til at give bud på at slukke brande i skibe til søs, er fristen både for at stille spørgsmål og for aflevering af tilbud blevet forlænget. Interessen for at give tilbud har været god, og

især juridiske aspekter og forsikringsforhold omkring brandslukning til søs har givet anledning til opklarende spørgsmål til Beredskabsstyrelsen. Svarene sendes efterfølgende til alle, der er med i budrunden, men uden oplysning om, hvem spørgeren er,

fortæller Michael Elmquist fra Beredskabsstyrelsen. Besvarelsen af nogle af disse spørgsmål har krævet ekstra tid, hvorfor fristen for at stille spørgsmål er udsat fra den 28. juli til den 18. august, og fristen for at indsende bud er tilsvarende

udsat fra den 18. august til den 15. september. Budgivningen foregår under EU-regler med visse begrænsninger, og med på sidelinien har Beredskabsstyrelsen firmaet IMM som juridisk rådgiver.

BRANDVÆSEN

53


SINE

Brev til 4 ministre:

qÊ6ˆÊiÀÊLiŽÞ“ÀiÌÊ vœÀÊ- Ê̈`ë>˜i˜ Fælles henvendelse fra FKB og Falck for at få mere tid Af Erik Weinreich

Der var fælles fodslag, da FKB og Falck den 30. juni henvendte sig til ikke færre end fire ministre for at lufte deres bekymring for tidsplanen for

SINE projektet. Bekymringen gjaldt kun den meget snævre tidsplan og ikke selve projektet, som der fortsat er fuld opbakning til.

Med henvendelsen forsøger redningsberedskabet bl.a. at undgå fejlinvesteringer, fordi der skal bestilles udstyr, inden der

foreligger en endelig evaluering af det. Brevet til de fire ministre lød bl.a.:

fejli nvester inger, irraUheldig udv ikling udv ikli ng, som bl.a . kan med føre ldig uhe en tage at ved er t – Vi finder imid lertid, at projekte et på, her under tionel udnyttelse m.m. implementeringen af SIN E nett e, Økonom isty relsen håndterer måd den af t lyse i ses l ska te – Det twa re. term inaler og kontrol rumssof ska l dan ne gru ndla g tidsplanen for anskaffelser af tprojekt på Lolland-Falster, som pilo et klet afvi en rels isty nom Øko n af term inaler og har 8 inge 200 luer il Eva apr 1. net. – Siden tidi ge landsdækkende frem det hele for t drif og ring og erfa ring for implemente af 2008. s først afsluttet ved udgangen kontrol rumssof twa re forvente rord net kom mun ikationsRisiko for fejlkøb politiet i en indstilli ng om ove Rigs ved ppe gru såkaldt ejds arb en term inaler, der understøtter et – Sam men holdt med dette har ska l ske en afk lari ng af hvil ke ten ttes pilo i der at rt, anfø E ark itek tur i SIN den rette term inal kan væl ges. første beredskabsa ktører automatisk gruppevalg, således uda rbejdet en tidsplan, hvor de en rels isty nom Øko har old forh – Desuag tet disse oktober 2008. ille term inaler allerede med io end nu ikke er eva lu(Sjællandsom rådet) ska l best erne til at indkøbe udstyr, der ktør absa dsk bere ges tvin es, hold fast plan – Såfremt den ne tids r. ige kom mun ikationsark itek ture eret, samt afprøvet i de forskell hvorda n kom mun ikationsArk itekturen mangler nu ikke er på plads, her under end n ture itek ark ions cer, som ikat beredskabsmæsssige ressour – Yderligere findes, at kom mun koordination og overbli k af de er etag var der m hve og es, styr systemet ska l eriu lykken i Kold ing. blev sat fokus på efter fyrværk ing og koordinai øvr igt var et af de pun kter, der en hjør nesten i den sam lede styr om år,s indg e lern ntra mce alar at t, dog, at alar mrlig ver natu kræ e te vær – Det bør derfor ighed for fejl und gås. Det t, således at unødige led med mul beredskabsa keme må d syst imo ions Der ikat for. e mun højd t kom af tion Dette er der imid lertid ikke tage ave. opg ne fornufti gt. den isk løse nom at øko til s centralerne tilpasse virker irrationelt og ikke teknolog i koordination og styr ing, hvil ket de til r ren inge iste eks løsn til på e er find flad snit selv tørerne larede spørgsmål om SIN Es uafk det at , digt ven nød re – Vi finder det endvide mcentra ler. afk lares – f.ek s. på politiets alar ng, som kan med føre fejli nveTidsplanen bør justeres på vej ind i en uheldig udv ikli er tet ojek E-pr SIN at , eres t. – Sam men fattende kan konstat lse af kom mun ikationssysteme erne samt en irrationel udnytte før den endelige eva luer ingstyr, uds es kaff ster inger for beredskabsa ktør ans ikke der at med henplanen justeres, således kom mun ikationsark itek turen – Vi kan derfor anbefale, at tids 8, samt at der sættes fokus på 200 mo ulti er ligg t. fore eme t syst søge rapport af pilotfor ing af kom mun ikations tcentraler i den overord nede styr blik på at involvere politiets vag Med ven lig hilsen

Ole Qvist, divisionsdirektør

DERFOR 4 MINISTRE Alle de fire ministre, der har modtager brevet, er på et eller flere områder indblandet i SINE: s Finansminister Lars Løkke Rasmussen er politisk chef for Økonomistyrelsen, der har stået for udbudet af 54

BRANDVÆSEN

i Falck, og Peter Staunstrup,

hele SINE projektet og den første planlægning. s Forsvarsminister Søren Gade er minister for både redningsberedskaber og forsvar – og dermed for en stor del af de tvungne brugere af SINE.

formand for FKB

s Justitsminister Lene Espersen er som minister for politiet også politisk chef for den vigtigste brugergruppe under SINE. Desuden er hele SINE sekretariatet den 1. august flyttet fra Økonomistyrelsen til Rigspolitiet.

s Velfærdsminister Karen Jespersen er også minister for sundhed og dermed for bl.a. sygehuse og ambulancer, der ligeledes bliver en vigtig brugergruppe.


SINE

STOR ROS TIL LYD OG DÆKNING - ʘiÌÌiÌʅ>ÀÊLiÃÌFiÌÊȘÊv©ÀÃÌiÊ «À©ÛiʈʫˆœÌ‡Žœ““Õ˜iÀ˜i]Êœ>˜`ʜ}Ê Տ`LœÀ}Ã՘`]ʜ}ʘÕʅ>ÀÊ- ÊÃiŽÀiÌ>Àˆ>ÌiÌʏCÀÌʘœ}iÌʜ“ÊLiÀi`Î>LiÀÊ Af Erik Weinreich

Det bedste ved SINE er dækningen. Den er rigtig god, lyder det samstemmende fra beredskabscheferne Finn Antonisen, Lolland, og Peter Søe, Guldborgsund, og de bakkes fuldt op af Tommy Jonasson, der har det overordnede ansvar for al kommunikation hos Falck i Region Sjælland og samtidig er stationsleder hos Falck i Næstved. De er alle positivt overraskede. – Dækningen er bedre, end hvad de teoretiske dækningskort fra SINE viste, og alt, hvad vi har prøvet, har været rigtig godt. Ikke mindst talesiden har en

høj kvalitet, så vi er blevet mere trygge ved det nye net, fortæller Tommy Jonasson og fortsætter: – Det eneste problem indtil videre har været de individuelle opkald, hvis man under kørsel taler i en håndholdt terminal, men her bør man jo også sætte terminalen i en holder præcis som man gør med mobiltelefoner. DUPLEX KIKS Det har været nævnt, at forbindelsen til SINE nettet falder ud under kørsel. Det gælder primært lægebiler,

når terminalen er sat på fuld duplex – det vil sige, at der kan tales begge veje samtidig som i en almindelig mobiltelefon, fortæller Finn Antonisen. Det er et rent teknisk problem, som han forventer bliver løst. Der er ingen problemer ved simplex-tale, hvor parterne skiftevis taler og lytter præcis som i de hidtidige radiotelefoner. VOGNTERMINALER SOM REPEATERE Med sine 891 kvadratkilometer er Lolland Kommune landets 11. største, og helt ude i de fjerneste hjørner er der fuld dækning. Selv på Femø, der ligger 45 minutters sejlads ude i Smålandsfarvandet, er dækningen fin, og skulle det halte et enkelt sted, vil vognradioen kunne benyttes som repeater og med sin større sendestyrke nå den nærmeste SINE-mast, fortæller Finn Antonisen. I både Guldborg og Lolland kommuner har man valgt vognterminaler med gateways. Det vi sige, at

vognterminalerne virker som repeatere, der videresender signalerne til SINE nettet. KAOTISK START Det næstbedste ved SINEprojektet er, at Økonomistyrelsen/SINE sekretariatet langt om længe har fået personale, der har praktisk viden om bl.a. brandvæsen og dermed en større forståelse for den beredskabsmæssige virkelighed. Som beredskabschef Finn Antonisen, Lolland, udtrykker det: – Selve opstartprocessen sidste år var noget kaotisk, mest set på baggrund af, at Økonomistyrelsens manglede faglig indsigt i brandvæsen. Det er nok en af de ting, der skabte en stor række frustrationer. Nu fungerer det godt, at der er ansat beredskabsfolk som vore primære kontakter. – Jeg tror, at hele kompleksiteten i at stable SINE på benene har overrasket alle, der er med i starten. Det er ekstremt komplekst.

SMÅ ÆNDRINGER I DAGLIGDAGEN - ÊLˆÛiÀÊi˜ÊvœÀ`iÊÛi`ÊëiVˆ>Ài`˜ˆ˜}]ʓi˜ÊiiÀÃÊLˆÛiÀÊ`iÀʎ՘ÊÓFÊC˜`Àˆ˜}iÀÊ ˆÊ“F`i˜Ê>Ìʎœ““Õ˜ˆŽiÀiÊ«FÊ Af Erik Weinreich

– De sidste 5-10 år har der altid været angivet et dårligt radionet som det største problem ved store skadesteder. Ledelsen har ikke kunnet kommunikere ordentligt på tværs i radioen, men på den anden side har jeg aldrig været ude for, at vi ikke har kunnet tale sammen på en eller anden måde. I hvert fald fysisk. – Nu er der politisk valgt et nyt radionet med en meget høj grad af sikkerhed, som vi vil have glæde af på store skadesteder, hvor man kan komme ud for, at GSM nettet lukker.

– I dagligdagen vil især ambulancetjenesten få stor glæde af SINE nettet. Her er der et stort behov for at ringe direkte. Vi håndterer meget personoplysninger på mennesker, og vi er nødt til at have en høj grad af sikkerhed, så andre ikke kan høre de oplysninger, vi kommer med. I dag kan mange lytte med på scanneren. Det er ikke ulovligt, men nu bliver det umuligt, fordi SINE er et krypteret net. – Nettet kan også have en fordel ved eksempelvis

redning på vand, hvor mange aktører skal arbejde sammen. – I dag skal jeg ringe til SAR og bede helikopteren tage kontakt til mig på nødkanalen VHF 16, hvorefter vi vælger en kanal at tale videre på. Politiet snakker på kanal 71, og en del redningsbåde har også VHF radio. – Lige netop her vil SINE være et fint, fælles system, hvor også Farvandsvæsen og ambulancer kan komme med i samme talegruppe, siger Tommy Jonasson. BRANDVÆSEN

55


SINE

DET VÆRSTE ER DEN STRAMME TIDSPLAN ŽÌ©ÀiÀÊ̈ÊˆŽŽiÊ}FÊ«Fʎœ“«Àœ“ˆÃʓi`ʎÛ>ˆÌiÌi˜Êœ}ÊvœÀViÀiÊ ˜œ}iÌʈ}i˜˜i“Ê Af Erik Weinreich

Det værste ved SINE projektet er tidslinien med korte og skarpe deadlines, der er umulige at overholde, siger beredskabschef Peter Søe fra Guldborgsund Kommune. Foreløbig er det kun selve nettet og talekvaliteten, der er afprøvet i pilot-projektet, samt en foreløbig arkitektur for, hvordan de forskellige aktører skal kunne tale sammen. Det er der skrevet nogle foreløbige evaluerings-rapporter for, men så længe kontrolrummene ikke er færdige og sat op, vil evalueringerne

være mangelfulde, konstaterer Peter Søe. Hans optimistiske gæt for, hvornår SINE kører fuldt ud i pilot-kommunerne, er i løbet af efteråret. Det realistiske gæt er sidst på året, og det pessimistiske gæt er om et år. Og som nævnt med kontrolrummene som den tidsmæssige joker. Guldborgsund Kommune har valgt et kontrolrum type 2, og før det er installeret med den nye software, er det umuligt at afprøve den nye infrastruktur.

Tidsplanen er ligeledes en bekymring hos stationsleder Tommy Jonasson fra Falck, der føler, at SINE sekretariatet har mere fokus på tidsplanen end på kvaliteten. Blandt aktørerne er der derfor en foreløbig tilfredshed med, at SINE sekretariatet har udskudt nogle af fristerne og givet beredskaberne i Region Sjælland mulighed for at følge tidsplanen for Region Syddanmark, der er væsentlig senere end den oprindelige for Sjælland. – Indtil videre tager vi det stille og roligt. Vi skal ikke forcere noget, og så tror jeg også på, at det bliver godt i den sidste ende. ERFARINGER PÅ NETTET En del af pilot-projektet under SINE er at samle erfaringer, der kan deles med andre beredskaber, og i øjeblikket diskuteres det, om den erfarings-database, der allerede er under opbygning på den lukkede del af SINEs hjemmeside, skal åbnes helt eller delvist for folk uden password. Superbrugere kan her beskrive og diskutere fejl, problemer og løsninger. Hvis alle får adgang til at logge ind med skriveadgang, kan databasen drukne i indlæg, men måske kan man give lokale instruktører og slutbrugere mulighed for at læse men ikke skrive, fortæller Tommy Jonasson. Formentlig ender det med, at en del brugere får mulighed for at søge i databasen.

56

BRANDVÆSEN

Falcks radiomand Tommy Jonasson, stationsleder hos Falck i Næstved, Haslev og Faxe, har ansvaret for den tekniske tjeneste og praktiske uddannelse hos Falck i Region Sjælland, herunder ansvarlig for kommunikation. I sin bagage har han erfaring fra eget firma, der installerede elektronisk udstyr i bl.a. Falcks køretøjer. Derpå blev han ansat som tekniker i Falck og har nu det store overblik.

TERMINALER PÅ PRØVE Inden valg af terminaler får de enkelte beredskaber lejlighed til at låne en prøvekasse hos SINE sekretariatet og teste de modeller, som på forhånd er godkendt. Den mulighed havde deltagerne i pilot-projektet kun i lille grad, fortæller beredskabschef Finn Antonisen, Lolland: – Vi havde kun 8-9 arbejdsdage kort før julen 2007 til at prøve et begrænset antal radioer, og vi skulle køre 30 kilometer for at teste dem rigtigt. - Egentlig burde vi først vælge terminaler, når SINE nettet er helt oppe at køre. Det havde vi ikke mulighed for, og jeg håber, at de næste beredskaber vil få lidt bedre vilkår at vælge på. Det ønske ser ud til at gå i opfyldelse. Der er flere prøvekasser i omløb, og eksempelvis har Tommy Jonasson fra Falck haft fem modeller til afprøvning i halvanden måned, hvor medarbejdere har kunnet evaluere på brugervenlighed, læsbarhed og hvor gode de er til at holde kontakten på nettet.


SINE

œ`Ži˜`iÃiÊ >vÊ«ˆœÌ«ÀœiŽÌiÌÊ Õ`ÎÕ`Ì

Ligelig fordeling på Sjælland

Godkendelse forventes, når løsningen er identificeret

Èʎœ““Õ˜>iÊ LÀ>˜`ÛCÃi˜iÀ]Ê ÇÊ>VŽÊœ}Ê ÀiÃÌi˜ÊL>˜`iÌ

Af Erik Weinreich

Af Erik Weinreich

SINEs pilotprojekt i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner skulle efter planen have været godkendt den 1. august, men nu er godkendelsen udskudt til den 1. september. Samtidig er også den planlagte myndighedsoverdragelse af SINE Sekretariatet fra Økonomistyrelsen til Rigspolitiet udskudt en måned. De to ting hører nøje sammen, og oprindelig var tidspunktet sat til maj i år. Derefter til den 1. august, og nu udskudt yderligere en måned. Det er alene Økonomistyrelsen, der skal foretage den endelige vurdering af pilotprojektet og godkende det. De implicerede kommuner og andre deltagere i pilotprojektet kommer hver især med vurderinger og anbefalinger, men ansvaret ligger hos Økonomistyrelsen.

FORSLAG TIL LØSNING ER NOK Overordnet har SINE Sekretariatet et positivt billede af pilotdriften og mener således, at Dansk Beredskabskommunikation for de helt centrale områder som dækning, stabilitet og funktionalitet synes at have leveret den ønskede ydelse. Der er dog så alvorlige, tekniske problemer, at pilotprojektet ikke kan godkendes lige nu. SINE Sekretariatet beskriver dem som en række uhensigtsmæssigheder og børnesygdomme, som Dansk Beredskabskommunikation skal rette. Således er lyden i individuelle opkald under visse forhold dårlig, og lyden i kontrolrumsinterfacet svinger under visse forhold i styrke. Ifølge et brev fra SINE sekretariatet behøver disse

problemer dog ikke at løses inden en godkendelse. Det vil være tilstrækkeligt, at Dansk Beredskabskommunikation identificerer en løsning - dvs. kommer med forslag til, hvordan problemerne rettes. UDRULNING UDSKUDT Udskydelsen af godkendelsen af pilotprojektet får ingen indflydelse på den videre tidsplan for SINE projektet. Den er nemlig allerede udskudt væsentligt. Ifølge den reviderede tidsplan for SINE skal Region Sjælland og Region Hovedstaden have indført SINE i første halvår af 2009, mens resten af landet følger efter i andet halvår af 2009.

Af de 17 kommuner i Region Sjælland har de seks eget kommunalt brandvæsen, syv har slukningskontrakt med Falck, mens de sidste fire har begge dele. Kommuner med kommunalt brandvæsen er: Odsherred, Lejre, Ringsted, Roskilde, Næstved og Vordingborg. Kommuner, der alene har brandslukning hos Falck, er: Holbæk, Solrød, Køge. Stevns, Faxe, Guldborgsund og Lolland. Kommuner med både kommunalt brandvæsen og Falck-slukning er Kalundborg, Slagelse, Sorø og Greve. Fordelt på indbyggertal i regionen slukker de kommunale brandvæsener hos 294.000 mennesker, Falck hos 311.000, mens der er delt slukning hos 201.000.

Mød os under FKB’’s årsmøde

Brandpunkt Q

Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRMN leveres fra 4,20 –– 8,78 meter. Se mere på: www.unisafe.dk Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Patruljefartøj –– Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

BRANDVÆSEN

57


SINE

AUTOMATISKE TALEGRUPPER - ÊÌiÀ“ˆ˜>iÀÊۈÊŽÕ˜˜iÊLÀÕ}iÃÊܓÊ>“ˆ˜`iˆ}iʓœLˆÌiivœ˜iÀ Af Erik Weinreich

Nej. Vi skal ikke selv taste talegrupper ind på den nye SINE terminal. Forventningen er, at systemet via 112 eller en vagtcentral automatisk vil tildele en talegruppe til et skadested. Det skal deltagerne slet ikke tænke på. Sådan lyder meldingen fra beredskabschef Finn Antonisen, Lolland, omkring den endelig brug af SINE nettet. Det skal ikke være de enkelte brugere, der skal taste frem og tilbage for at finde deres talegruppe. I princippet bliver den daglige rutine for kommunikation ikke meget anderledes i det nye SINE radiosystem, end den er i øjeblikket. Det vil først og fremmest være ved store

1`Ê>vÊwÀiÊÌiÃÌi`iÊÌiÀ“ˆ˜>iÀÊ Û>}ÌiÊœ>˜`Ê À>˜`ÛCÃi˜Ê i˜ÊœÌœÀœ>ÊnxäÊ̈ÊÃFÛiÊ À©}`ގŽiÀiÊܓʅœ`i`iÀiÊ œ}ʈ˜`Ã>ÌÏi`iÀi°Ê i˜ÊŽ>Ài`iÊ Ãœ“Ê`i˜Êi˜iÃÌiÊLÀ>˜`vœŽi˜iÃÊ ŽÀ>ÛÊ̈ÊvœÀÌÃ>ÌÊvœÀLˆ˜`iÃiÊ ˆÊi˜ÊœÛiÀÌC˜`ˆ˜}ÃVœ˜Ì>ˆ˜iÀ°Ê *FÊLˆi`iÌÊiÀÊÌiÀ“ˆ˜>i˜ÊۈÃÌÊ “i`ÊÃޘˆ}iʏi`˜ˆ˜}iÀ]ʜ}ʈÊ`i˜Ê i˜`iˆ}iÊLiÃ̈ˆ˜}ÊiÀÊ`iÀʜ}ÃFÊ Ã«ˆÀ>i`˜ˆ˜}ʜ«Ê̈Ê©ÀiØi}i˜°Ê œÌœÊLʈ˜`°

indsatser, at ændringerne vil kunne mærkes, venter han. De fleste brand- og redningsfolk skal blot tænde for deres radio og tale.

Derudover bliver der mulighed for, at de vil kunne ringe til hinanden på samme måde som på en mobiltelefon. Man skal blot kende hinandens numre.

LYD OG DÆKNING MÅ VÆRE SUCCESKRITERIER œÀ˜Õv̈}Ìʓi`Êi˜Ê«ˆœÌ`ÀˆvÌ]ÊܓÊ>iʎ>˜ÊCÀiÊ>v Af Niels Christensen, beredskabschef i Ikast-Brande

De vigtigste succeskriterier for en radioforbindelse må være en god lyd, bred dækning og høj stabilitet. Det gælder også for SINE, og derfor er det lidt bekymrende, hvis hele pilotprojektet kan blive godkendt, inden disse kriterier mindst er på højde med, hvad vi kender i dag. Pilotdriften er en fornuftig start på projektet, men vi bør i fælles interesse sikre, at erfaringerne fra piloten udnyttes optimalt. Hvis det så skal betyde, at den samlede tidsplan skal skubbes, så hellere 58

BRANDVÆSEN

det end en udrulning, uden at alle børnesygdommene er fjernet. Samtidig bør vi have en endelig afklaring af, om funktionerne dynamisk gruppevalg og automatisk gruppevalg fungerer. Faktisk har jeg aldrig set nogle succeskriterier fra Økonomistyrelsen, men som bruger vil jeg i hvert fald lægge stor vægt på: s Stabil radiodækning uden udfald s Støjfri kommunikation s Brugervenlige terminaler

s En kommunikationsarkitektur, kendt og accepteret af alle s Ensartet radioprocedure s Stabile kontrolrumsløsninger Jeg foreslår derfor, at den fortsatte udrulning og kommende indkøb udskydes, indtil alle fejl i pilotprojektet er rettet, og der foreligger en evaluering, som vi andre kan lære af. På den måde undgår vi bedst unødige fejlkøb og forkerte beslutninger.

Forsiden Forsidebilledet viser den øresnegl til de nye SINE terminaler, som Lolland Brandvæsen har valgt. Øresneglen fra Dräger var den eneste, der ikke smeltede ved en test i en overtændingscontainer, fortæller brandinspektør Ib Lind.

ARKITEKTUREN VENTER Fra pilot-projektet er der tæt kontakt til SINEs arkitekturgruppe, og foreløbig er man kun klar over, at det endelige resultat i hvert fald ikke bliver helt magen til det, der først er skruet sammen i Lolland og Guldborgsund kommuner. Det første forslag vil vicerigspolitichef Erik Justesen, der er formand for SINEs arkitekturgruppe, tidligst vil løfte sløret for medio august.

150 mio. kr. til kommunerne Efter lange forhandlinger mellem Finansministeriet og KL er der kommet i alt 150 mio. kr. på bordet som en samlet kompensation fra Staten for de ekstra udgifter, som SINE projektet påfører kommunerne. Pengene skal som andre såkaldte DUT-midler fordeles til kommuner og regioner efter en fast fordelingsnøgle, og pengene er et engangsbeløb, der både dækker investeringer, drift, ulemper og andre ekstra omkostninger. Pengene udbetales i 2009.


SINE

STATENS KONTRAKT FORHINDRER FÆLLES LØSNING FOR SEKS KOMMUNER -C>˜`Îiʎœ““Õ˜iÀÊÎ>Ê“FÎiÊLiÌ>iʏˆVi˜ÃÊ̈Ê/iÀ“>ÊvœÀÊyiÀiʎœ˜ÌÀœÀՓ]Ê ÃiÛʜ“Ê`iʎ՘ʎ©LiÀÊiÌÊ̈ÊvCiÃÊLÀÕ} Af Erik Weinreich

Seks sjællandske kommuner arbejder i øjeblikket for at få lov at lave en fælles tilslutning til SINE-nettet sammen med ingeniørfirmaet Hardy Mortensen, der i forvejen har kontrolrum hos 32 af landets kommuner. Teknisk set burde der ikke være nogen problemer, men rent juridisk vil der være problemer i forhold til kontrakten mellem Staten og Terma A/S, der skal levere SINEkontrolrummene. Det er i hvert fald, hvad SINE Sekretariatet meldte ud på et møde den 8. juli, fortæller beredskabsinspektør Henrik Vibits, Slagelse, der er kommunernes ankermand i projektet. De seks kommuner er Slagelse, Sorø, Ringsted, Kalundborg, Odsherred og Lejre, og de har alle i dag en Com4500 vagtcentral/kontrolrum fra Hardy Mortensen, der blot behøver en mindre opgradering, inden den tilsluttes et SINE-kontrolrum type 2 eller 3. Det springende punkt er den koncentrator, der skal være bindeled mellem de nuværende kontrolrum og SINE, og som i princippet kan placeres i et serverrum hvor som helst. Det er dén, der ifølge SINE-sekretariatet vil kræve en ændring af SINEkontrakten, og muligvis vil kommunerne skulle betale licens til Terma, hvis de vælger denne løsning. fortæller Henrik Vibits. Han mener dog fortsat, at den økonomiske mest optimale løsning vil være den fælles tilslutning. Det

vil blandt andet betyde, at hver kommune vil kunne arbejde videre med deres nuværende vagtcentraler/ kontrolrum, der jo også fungerer fint i forhold til de nuværende behov og leve op til Økonomistyrelsesens anbefaling om, at kommunerne skal søge at indgå samarbejde om fælles kontrolrum. HVER KOMMUNE SIT KONTROLRUM På SINE-møderne har Henrik Vibits oplevet, at Terma fra starten har præsenteret en model, hvor hver kommune skulle købe sit eget kontrolrum. Selve kontrolrummet kan ikke bruges til andet end at udveksle status og positioner, så det er tilvalgene, der har betydning. Derfor betyder det heller ikke meget, at Staten nu vil betale den månedlige driftsudgift for kontrolrummet. Tilvalg som ressourcestyring, vagtplaner, elevator-alarmer og andre basale ting er kostbare, og alene for Slagelse Kommune vil en Terma-løsning med kontrolrum type 2 betyde en investering på to mio. kr. samt en årlig driftsudgift på 200.000 kr. En opgradering af det bestående Com4500 anlæg vil til sammenligning kun koste 900.000 kr. i anlægsudgift og en lille stigning i den årlige driftsudgift fra 13.000 kr. til 30.000 kr. – Jeg ved godt, at de ikke kan helt det samme, men hvorfor vælge en Mercedes, hvis en Skoda er god nok? En

Terma-opkobling i hver kommune er som at skyde gråspurve med kanoner, siger Henrik Vibits. Indtil videre holder de fleste nu sommerferie, og næste SINEmøde for beredskaberne er den 19. august i kommunikationsgruppen for Region Sjælland, hvor beredskaberne vil diskutere, hvordan de kommer videre. Det vil sige, om de skal søge om udsættelse med hensyn til en beslutning, eller de skal droppe deres egen, fælles løsning.

Hillerød 44.551

Odsherred

Kalundborg Lejre

Sorø

Ringsted

Slagelse

BRANDVÆSEN

59


SINE

-C>˜`ÊiÀÊÛi`Ê >ÌÊw˜`iÊÃ>“>ÀLi`iÌ Indstilling til et eller ere fælles kontrolrum/vagtcentraler klar i august Af Erik Weinreich

Efter et langt tilløb er de sjællandske beredskaber ved at finde sammen omkring fælles kontrolrum: Der vil være mange penge at spare. Det vil være mere effektivt. Og der bliver mulighed for en meget bedre service for borgerne. Faktisk har beredskabscheferne givet hinanden håndslag på at samarbejde og ikke hver især købe eget SINE-kontrolrum. Både SINE Sekretariatet og nu også regionens kommunaldirektører har skubbet på, og i regi af SINEs regionale koordinationsgruppe for Sjælland er små arbejdsgrupper i fuld gang med at undersøge forskellige muligheder. På landsplan vil de to yderligheder være, at enten

skal hver eneste af landets 98 kommuner have sit eget kontrolrum, eller også kan man nøjes med to store vagtcentraler henholdsvis øst og vest for Storebælt til at disponere al brand og redning. Resultatet bliver givet midt imellem, og allerede her i august vil der formentlig foreligge en indstilling for Region Sjælland. Der arbejdes foreløbig med tre modeller:

anden form for integrationspunkt. Kommunerne kan dele omkostningerne til SINE, og i princippet kan beredskaberne fortsætte stort set uændret i forhold til i dag. Beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen fra Næstved og beredskabsinspektør Henrik Vibits fra Slagelse har fået til opgave at se nærmere på denne løsning og beskrive mulighederne.

UBEMANDEDE KONTROLRUM Kommuner, der ønsker at bevare deres nuværende, ubemandede kontrolrum, kan gå sammen om en fælles opkobling på SINE. Det kan ske via et Terma type 2 kontrolrum og en eller

TERMA LØSNINGEN Den store Terma løsning med kontrolrum type 3 er allerede valgt af Vordingborg Kommune, der som den eneste på Sjælland har sat penge af til SINE på 2008-budgettet. Vordingborg er samtidig kommet med som den tredje

Region S

kommune i pilotprojektet, hvor kommunen skal teste kontrolrummet med alle

Termaapplikationerne. Det betyder dog ikke, at Vordingborg på forhånd har valgt også at købe disse applikationer. Vordingborg har en døgnbemandet vagtcentral, og kapaciteten er så stor, at den

KOMMUNALDIREKTØRERNES ROLLE >ÌÕÀˆ}Ì]Ê>Ìʇ£ÇÊL>˜`iÀÊÈ}ÊÊ©Žœ˜œ“ˆi˜ Af Erik Weinreich

Selv om mange beredskabschefer refererer direkte til deres borgmester, er kommunaldirektørerne det logiske mellemled, når det gælder økonomi. Derfor har kommunaldirektørerne også en naturlig interesse i, hvordan de mange millioner til implementeringen af SINE fordeles. Kommunaldirektørernes netværk på Sjælland, K-17, 60

BRANDVÆSEN

ønsker en udmelding om, hvordan man i SINE regi bedst muligt kan udnytte stordriftsfordele med kontrolrummene og samtidig bevare et professionelt samarbejde med de øvrige aktører inden for beredskabet som fx politi og ambulancer. Med andre ord en direkte opfordring til beredskaberne om at finde et fornuftigt samarbejde.

I forvejen har kommunaldirektørerne på Sjælland netop aftalt at lave et fællesindkøb til den kommunale drift.


SINE

Sjælland

også kan dække andre kommuner i en eller anden form for fælleskommunalt samarbejde. Denne løsning skal beskrives nærmere af beredskabsmester Brian Larsen fra Vordingborg og beredskabschef Jan Funk Nielsen fra Greve. KONTROLRUM HOS FALCK Falck har ligeledes valgt et

Terma type 3 kontrolrum til vagtcentralen i Holbæk til at servicere de kommuner, der har slukningskontrakt med korpset. Derfor opfordres Falck til at beskrive de nærmere muligheder for et entreprise-hovedkontrolrum. KOMMENTARER Beskrivelserne af de tre modeller rundsendes, så de øvrige deltagere i Region Sjælland kan få lejlighed til at kommentere dem allerede inden næste møde i koordinationsgruppen, der holdes den 18. august. Her skulle man gerne blive enige om en fælles indstilling til kommunaldirektørerne, der mødes den 29. august i K-17 udvalget (netværk for kommunaldirektører i de 17 kommuner i Region Sjælland). NYE FUNKTIONER Hvis flere kommuner samarbejder omkring en fælles, døgnbemandet vagtcentral, bliver mulighederne for flere funktioner tydeligere. Nu gælder det ikke længere kun alarmer til brand og

redning, og i koordinationsgruppen indsamles derfor forslag til andre funktioner, der med fordel kan samles her. Jo flere funktioner, jo flere bedre service – og formentlig også større besparelse for de enkelte kommuner. Den foreløbige liste over funktionskrav til en fælles vagtcentral ser således ud: s Modtage alarmopkald fra politiets alarmcentral – 112 s Udkald af brandmænd ved brand, forureninger eller færdselsuheld med fastklemte s Overvågning af ABA (Automatisk Brandalarmerings Anlæg) s Overvågning og ekspedition af nødkald fra ældre borgere s Overvågning af tekniske alarmer (bl.a. elevatorer, drivhuse, pumpestationer) s Overvågning af tyverialarmer i kommunale/ statslige bygninger og institutioner s TV overvågning på kommunens ejendomme s Overvågning af elevatoralarmer i Kommunens ejendomme

s Overvågning af overfaldsalarmer fra div. institutioner s Telefonvagt for park & vej, kloak-, el- og vandforsyningen udenfor åbningstiden s Generel døgnbemandet Borgerservice INGEN BESLUTNING OM PLACERING Foreløbig er der kun tale om opklarende drøftelser, og der er ikke truffet nogen beslutninger om placering af et eller flere fælles kontrolrum/ vagtcentraler. Til sammenligning har Region Sjælland allerede placeret sin vagtcentral for ambulancekørsel på Slagelse Sygehus. Politiet i regionen er opdelt i to politikredse med hver sin vagtcentral: Midt- og Vestsjællands Politi har vagtcentral i Roskilde, og Sydsjællands og Lolland Falsters politi har vagtcentral i Næstved. Der er umiddelbart ingen overvejelser om fysisk placering af vagtcentraler for beredskabet samme sted som vagtcentraler for ambulancer eller politi. Hillerød 44.551

STOKKEMARKE FØRST MED SINE ˆiʅC«iLÀ>˜`ÃÌ>̈œ˜Ê«FÊœ>˜`ÊiÀʅiÌÊ}FiÌʜÛiÀÊ̈Ê- Af Erik Weinreich

Den lille hjælpebrandstation i Stokkemarke på Lolland blev den første i Danmark til at gå helt over til at kommunikere på SINE. Røgdykkernes gamle radioudstyr var nærmest ved at falde fra hinanden, så enten skulle Lolland Brandvæsen investere i et nyt, midlertidigt udstyr til den lille station, eller også kunne man vælge at tage det nye SINE udstyr i brug.

Man valgte det sidste, og første uge i juli blev SINE terminalerne monteret på brandmændenes udstyr, i stationens tanksprøjte og på brandstationen, så al intern kommunikation mellem indsatsleder, holdleder og deltidsbrandmænd nu sker via SINE-nettets Tetrasystem. Den lille station har ikke mange indsatser, men kom

dog i aktion få dage efter ved en lille brand i Stokkemarke, og her fungerede alt fint. Det skal lige nævnes, at det gamle radioudstyr stadig er brugbart og fungerer som backup for SINEterminalerne, hvis de af en eller anden grund skulle falde Stokkemarke ud.

BRANDVÆSEN

61


SINE

CÂ?Â?iĂƒĂƒÂŽ>LĂŠÂœÂ“ĂŠ ÂŽÂœÂ˜ĂŒĂ€ÂœÂ?ÀՓÊVÂœÂ˜ĂŒĂ€>ĂŠ ĂƒiÂ?Ă›ĂƒĂŒĂžĂ€i FĂŚlles kontrolrum giver mulighed for at uddelegere retten til at disponere Af Erik Weinreich

Diskussionen omkring fÌlles vagtcentraler for brand og redning i flere kommuner drejer sig om mange aspekter af stordrift, bl.a. økonomi, hurtighed, kvalitet, overblik og ikke mindst bevarelsen af det kommunale selvstyre i det enkelte beredskab.

Uanset fÌllesskabet omkring en vagtcentral kan det enkelte beredskab vÌlge fortsat selv at disponere egne folk, egne køretøjer osv. til egne opgaver, men man kan ogsü vÌlge at lÌgge hele eller dele af disponeringen over til vagtcentralen.

I hvert fald vil det vÌre naturligt, at vagtcentralen für et overblik over samtlige udrykningskøretøjer med geografisk placering og status for, om de er ledige eller pü opgave. Derfra er der ikke langt til vognstyring og i hvert fald retten til at disponere over

de nĂŚrmeste køretøjer, nĂĽr alarmen lyder. OVERVĂ…GNING Ganske vist gĂŚlder Ă˜konomistyrelsens kontrakt med Terma-kontrolrum kun disponering omkring brand og redning, men de store, økonomiske fordele ligger klart i de andre omrĂĽder sĂĽ som tekniske alarmer og nødkald fra ĂŚldre mennesker. OgsĂĽ her kan en fĂŚlles, døgnbemandet vagtcentral spille ind, ogsĂĽ selv om de enkelte kommuner selv vil disponere deres ressourcer. Vagtcentralen kan bl.a. virke som en backup og disponere â€?hjĂŚlpetropperâ€? fra nabokommunen i kritiske situationer, og dels er der store besparelser ved at køb, drift og anden service pĂĽ de nødvendige computer-programmer (applikationer).

qĂŠFĂŠÂŽÂœÂ˜ĂŒĂ€ÂœÂ?ÀՓÊ }ÂˆĂ›iÀÊLi`Ă€iĂŠĂƒiĂ€Ă›ÂˆVi FĂŚlles døgnbemandede kontrolrum er den bedste udnyttelse af ressourcerne, mener Greves beredskabschef Af Erik Weinreich

– Implementeringen af SINE handler om meget mere end udskiftning af elektronik og radioer. Hele mület med SINE er en styrket indsats mod terror og bedre muligheder for kommunikation ved større ulykker, og det kan kun lykkes, hvis kommunerne finder sammen om fÌlles døgnbemandede kontrolrum, lyder det fra beredskabschef Jan Funk Nielsen, Greve. Han er stÌrk tilhÌnger af fü, fÌlles kontrolrum, der samtidig kan servicere kommunerne pü andre omrüder end lige brand og redning: 62

BRANDVÆSEN

– Med en døgnbemandet kontrolrumsløsning opnüs som sidegevinst, at en rÌkke øvrige kommunale overvügningsopgaver kan løses, uden at det bliver vÌsentligt dyrere. – Kommunerne skal i fremtiden vÌnne sig til at samarbejde mere frit over kommunegrÌnserne end hidtil. Det giver den bedste ressourceudnyttelse og dermed den bedste kvalitet for pengene. – Den fremtidige kontrolrumsløsning i redningsberedskaberne i Region SjÌlland

skal derfor ikke bare understøtte mülsÌtningerne for SINE pü landsplan. Løsningen skal ogsü imødekomme flest mulige ønsker til andre kommunale funktioner, herunder funktioner som ikke direkte relaterer til disponering af brandressourcer.

iĂ€i`ĂƒÂŽ>LĂƒVÂ…ivĂŠ>Â˜ĂŠĂ•Â˜ÂŽĂŠ ˆiÂ?ĂƒiÂ˜ĂŠĂƒÂ?FĂ€ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠÂ?Ăž`ĂŠvÂœĂ€ĂŠiĂŒĂŠĂƒĂŒÂŠĂ€Ă€iĂŠ Âœ}ĂŠĂƒĂŒCÀŽiĂ€iĂŠvCÂ?Â?iĂƒĂƒÂŽ>L°


SINE

TÆNK STORT – OG TÆNK PÅ BORGERNE ˜ÊiiÀÊ̜ÊÛ>}ÌVi˜ÌÀ>iÀÊiÀʘœŽÊ«FÊ-C>˜` Af Carsten Iversen, beredskabschef i Roskilde

Hele SINE projektet og al den nye teknologi i øvrigt er en god anledning til blande kortene helt forfra og tænke store tanker til gavn for borgerne. Borgerne er ikke ligeglade med, hvorfra hjælpen kommer, de vil have, at brandsprøjten, ambulancen eller hvem der nu er alarmeret, kommer hurtigt. Alene derfor bør vi i beredskaberne samle os om en eller to vagtcentraler, der kan modtage alle alarmer og disponere alle køretøjer. Det skal ikke være kommunegrænser, der afgør, hvilken

brandbil, der sendes ud. Det afgørende skal være responstiden. Samtidig skal vi beredskabschefer tænke på helheden i hver vores kommune. SINE og de nyeste løsninger inden for vagtcentralerne giver os mulighed for at tænke alle kommunens vagtordninger, hjemmepleje,

-iÊ«Fʅi…i`i˜]ʏÞ`iÀÊ`iÌÊvÀ>Ê

>ÀÃÌi˜ÊÛiÀÃi˜°

tyveri og tekniske alarmer ind i den fælles, døgnbemandede vagtcentral. Besparelserne og frigørelse af ressourcer andre steder i kommunerne vil sammen med de tilførte DUT midler give beredskaberne en enestående mulighed for at tænke stort. Lad os proppe alle pengene i én fælles kasse og vælge en superløsning til gavn for borgerne og lad os være med til at sikre, at selvom naboen får lidt mere, så er det helheden og fokus på borgeren, der er vores primære drivkraft.

Scania passer på dem, der passer på os andre...

I et fabriksbygget Scania CrewCab førerhus når den legendariske Scania-sikkerhed helt om på bagerste række. Scania CrewCab er designet og produceret i den sædvanlige Scania kvalitet - nemlig den bedste. BRANDVÆSEN

63


SINE >Ă€`ÞÊÂœĂ€ĂŒiÂ˜ĂƒiÂ˜ĂƒĂŠvÂœĂ€ĂƒÂ?>}ĂŠĂŒÂˆÂ?ĂŠiÂ˜ĂŠÂŽÂœÂ˜ĂŒĂ€ÂœÂ?Ă€Ă•Â“ĂƒÂ?ÂŠĂƒÂ˜ÂˆÂ˜}]ĂŠÂ…Ă›ÂœĂ€ĂŠiĂŒĂŠÂ˜Ă•Ă›CĂ€i˜`iĂŠÂŽÂœÂ˜ĂŒĂ€ÂœÂ?ÀՓÊ

œ“{xĂ¤Ă¤ĂŠĂƒÂ?Ă•ĂŒĂŒiĂƒĂŠ`ÂˆĂ€iÂŽĂŒiĂŠÂŤFĂŠ- ĂŠÂ˜iĂŒĂŒiĂŒĂŠĂ›Âˆ>ĂŠiĂŒĂŠÂˆÂ˜ĂŒi}Ă€>ĂŒÂˆÂœÂ˜ĂƒÂŤĂ•Â˜ÂŽĂŒÂ°ĂŠ/ˆÂ?ĂŠĂ›iÂ˜ĂƒĂŒĂ€iĂŠ- ĂŠ ˜iĂŒĂŒiĂŒ]ĂŠĂƒÂœÂ“ĂŠ >Â˜ĂƒÂŽĂŠ iĂ€i`ĂƒÂŽ>LĂƒÂŽÂœÂ“Â“Ă•Â˜ÂˆÂŽ>ĂŒÂˆÂœÂ˜ĂŠÂ…>ÀÊ>Â˜ĂƒĂ›>Ă€iĂŒĂŠvÂœĂ€Â°ĂŠĂŠÂ“Âˆ`ĂŒiÂ˜ĂŠ/iÀ“>ĂƒĂŠ ÂˆÂ˜ĂŒi}Ă€>ĂŒÂˆÂœÂ˜ĂƒÂŤĂ•Â˜ÂŽĂŒ]ĂŠÂœ}ĂŠĂŒÂˆÂ?ʅŠÂ?Ă€iĂŠ>Ă€`ÞÊÂœĂ€ĂŒiÂ˜ĂƒiÂ˜ĂƒĂŠÂŽÂœÂ˜ĂŒĂ€ÂœÂ?ÀՓʓi`ĂŠ>ÂŤÂŤÂ?ˆŽ>ĂŒÂˆÂœÂ˜iÀ°

API indeholdende: "   ! "   "   "   "!# 



TERMA

IHM

iĂŒĂŠLˆÂ?Â?ˆ}ĂƒĂŒiĂŠĂ›ÂˆÂ?ĂŠĂ›CĂ€iĂŠ >ĂŒĂŠÂŽÂœLÂ?iĂŠ`iĂŒĂŠÂ˜Ă•Ă›CĂ€i˜`iĂŠ ÂŽÂœÂ˜ĂŒĂ€ÂœÂ?ÀՓÊ`ÂˆĂ€iÂŽĂŒiĂŠ ÂŤFĂŠ- Beredskaberne behøver slet ikke at købe et nyt kontrolrum, mener ingeniør Hardy Mortensen Af Erik Weinreich

Beredskaberne behøver hverken købe kontrolrum type 2 eller 3 fra Terma. I praksis kan de beholde deres nuvĂŚrende kontrolrum og sĂĽ blot slutte det pĂĽ SINE nettet via et integrationspunkt. Dette integrationspunkt kan vĂŚre option 603, som Terma har kontrakt pĂĽ at udvikle til SINE nettet, men som hverken er beskrevet fĂŚrdigt eller prissat endnu. Dette ansvar ligger hos Ă˜konomistyrelsen. Forklaringen kommer fra ingeniør Hardy Mortensen fra firmaet af samme navn. Han har leveret en meget stor del af de kontrolrum, beredskaberne bruger i dag, og samtidig er han underleverandør til Terma, sĂĽ han er dybt inde i problematikken. 64

BRANDVÆSEN

En südan tilslutning vil formentlig vÌre den billigste, mens det nÌstbilligste vil vÌre at købe et kontrolrum type 2, der i sig selv indeholder et integrationspunkt, og som derfor ogsü kan bruges som integrationspunkt til et eller flere eksisterende kontrolrum. HVAD MED LICENSEN? I selve udbudet om kontrolrum ligger, at der büde skal vÌre integrationspunkt i kontrolrum type 2 og 3 og i den enklere og derfor ogsü billigere model 603. Rent teknisk er der intet i vejen for, at flere kommuner, müske i en hel region, kan gü sammen om et fÌlles integrationspunkt, enten model 603

eller kontrolrum type 2, og lade det fungere som knudepunkt ud til de eksisterende kontrolrum. Problemet er bare, at man i Ă˜konomistyrelsen endnu ikke er enige om, hvorvidt man mĂĽ gøre det, uden at hver kommune alligevel skal betale licens til Terma, fortĂŚller Hardy Mortensen, og er dette tilfĂŚldet, kan en stor del af besparelsen let ryge. Lige nu er et af problemerne for Hardy Mortensen, at han endnu ikke har fĂĽet de protokoller for den nye kontrolrumssoftware, der skal bruges for at lave tilslutningen fra de nuvĂŚrende kontrolrum, men han er blevet lovet, at de kommer i september, hvorefter han

forventer, at udviklingen vil tage et par müneder. I hvert fald vil Ingeniørfirmaet H. Mortensen arbejde hürdt for en hurtig Tetraløsning til kunderne. PRIS GÆT Prisen for et integrationspunkt 603 er som nÌvnt ikke fastlagt endnu, men et kvalificeret gÌt vil vÌre ca. 450.000 kr. Hertil forventer Hardy Mortensen at skulle have 250.000 kr. for at lave en opkobling, sü man kan køre videre som hidtil. VÌlger man denne løsning, kan man tilmed fortsÌtte med at bruge sine analoge radioer og gü gradvist over til de digitale SINE radioer. I sü fald skal man blot vÌre klar over, at de analoge radi-


SINE oer ikke er krypteret lige som de digitale Tetra terminaler. Hvordan man sammenkobler kontrolrummene har derimod ingen indflydelse på krypteringen. Den ligger alene i selve SINE nettet. BURDE HAVE VÆRET LET – Egentlig burde hele kontrol-

rumsdelen af SINE projektet have været utrolig nem, men udbudet er virkelig lavet indviklet, siger Hardy Mortensen og fortsætter: – Vi kunne godt have klaret opgaven, hvis fremgangsmåden ikke havde været så kompliceret, men nu ville vi ryge ud alene på størrelsen

og forpligtelsen til vedligeholdelse i fem år. – Derfor fik Terma opgaven, og det er kun dem, der har ret til at levere kontrolrum type 2 og 3, samt integrationspunkt 603. – Hvis man vælger et nyt kontrolrum hos Terma med alt tilbehør med modtagelse

af 112-alarmer, ABA-alarmer, nødkald m.v., så bliver slutprisen for en kommune let 2,5 mio. kr. – og 90 % af det har kommunen faktisk i forvejen i det nuværende kontrolrum!

ÌiÀ˜>̈ÛÊ̈Ê - Ãʎœ˜ÌÀœÀՓ IBS kan i princippet koble alle landets beredskaber på SINE via ét knudepunkt Af Erik Weinreich

Først måtte IBS gerne levere tilvalg til kontrolrum i det nye SINE-projekt. Så måtte IBS ikke, og så sent som den 15. juli gav SINE-sekretariatet pludselig besked om, at IBS gerne måtte være med alligevel. Dermed er IBS pludselig inde i varmen som alternativ leverandør af kontrolrumsløsninger. Eneste krav er, at der står et Terma kontrolrum type 2 eller 3 mellem SINE-nettet og IBS-løsningen, og i princippet er det fuldt tilstrækkeligt med ét Terma kontrolrum som adgang for samtlige beredskaber i hele landet. – Det har hele tiden kun været et krav, at de enkelte beredskaber mindst skulle vælge en basisløsning med kontrolrum type 2 eller 3. I udbudet om kontrolrum ønskede Økonomistyrelsen mulighed for, at en tredje part kunne gå ind med forskellige tilvalg, og det kan vi, fortæller projektleder Lene Vedelsby fra IBS. – Vi kan løse præcis den samme funktionalitet og de samme tilvalg til kontrolrum som Terma.

– Lige nu er vores frustration, at vi mangler de endelige protokoller fra SINE sekretariatet. Det vil sige definitionen på, hvordan man udefra kan kommunikere med Termas programmer. Vi har set nogle foreløbige protokoller, og de er ikke mere mystiske end anden data-transmission. BRAND OG POLITI ER KUNDER I FORVEJEN IBS har stor erfaring med at koble forskellige systemer sammen: Automatiske brandalarmer, elevatoralarmer, telefoner, mobiltelefoner, internet og mange andre, og i det spil er SINE blot endnu et net at kommunikere med. I forvejen har IBS leveret kontrolrum til både Rigspolitiet, politikredsene uden for København og større brandvæsener som Århus, Aalborg, Vejle, Fredricia og Næstved. – Softwaren er udviklet for flere år siden og har både flådestyring og videoovervågning og kan modtage alarmer – og det er netop disse, der let vil kunne kobles op på SINE, når IBS først har fået protokollerne og har færdigudviklet det såkaldte interface.

NÆSTVED OG IBS BRUGER HINANDEN Ud over at beredskabet i Næstved allerede har et IBS kontrolrum og har brug for IBS til en opkobling til et SINE kontrolrum, har IBS også brug for Næstved til den videre udvikling. Der er derfor aftalt et nærmere samarbejde omkring implementeringen af de nye programmer. Derpå vil det være muligt for Brand og Redning i Næstved at gå sammen med andre beredskaber og dele tilslutningspunktet til SINE og dermed også dele udgiften. Man kan så skræddersy en løsning, så de enkelte beredskaber fortsat kan benytte egne kontrolrum og overvåge egne alarmer og andre hidtidige tilslutninger, men eventuelt have en fælles, døgnbemandet vagtcentral. De tekniske muligheder er store, og når flere beredskaber går sammen, bliver det også billigere for hver enkelt, når der skal indrettes et godt beskyttet teknikrum med fokus på sikkerhed. Det kan samtidig gøre beredskaberne til center for andre former for kostbare tilslutninger.

IBS Gennem 26 år har IBS – eller Innovative – gjort sig gældende som leverandør af software (programmer) til kontrolrum, alarmcentraler, vagtcentraler og lignende både i og uden for Danmark. Blandt andet har IBS leveret software til alle alarmcentraler under rigspolitiet allerede før der var tænkt på SINE. Mange private alarmer overvåges fra kontrolcentraler, der ligeledes anvender software fra IBS. IBS er en selvstændig virksomhed, der er ejet af en del af medarbejderne. I øjeblikket er der 14 ansatte.

Tidsmæssigt mener Lene Vedelsby ikke, at der går lang tid, fra arbejdet begynder, og til systemet virker. Derimod er der usikkerhed omkring SINEs kontrolrum, der skulle have været færdige den 15. august, derpå blev udskudt til december og senest til marts 2009. BRANDVÆSEN

65


SINE

NÆSTVED VIL ÅBNE SIN VAGTCENTRAL

På FKB årsmødet i Roskilde vil beredskabet fra Næstved have et brandpunkt sammen med IBS.

Skal ikke have overskud på et samarbejde med Faxe og Stevns kommuner Af Erik Weinreich

– Vi køber et kontrolrum type 3 og placerer det i Næstved. Mellem det og vores vagtcentral sætter vi et integrationspunkt, der forbindes gennem de åbne protokoller, der skal være ifølge udbudet. Derefter vil vores nuværende leverandør levere alle tilvalgsmoduler, som vi forresten har de fleste af i forvejen. Kun nogle få nye licenser skal indkøbes til de moduler, Næstved ikke har i dag. Det er i hvert fald den foreløbige plan, forklarer beredskabschef Flemming Nygaard Jørgensen. Han mener, at løsningen må være lovlig, fordi det af udbudsmaterialet

for SINE kontrolrum fremgår, at der skal benyttes åbne protokoller. Inden har nåede så langt, havde han imidlertid al mulig grund til at blive frustreret over modstridende meldinger fra SINE Sekretariatet om, at den nævnte løsning kunne være et brud på SINE kontrakten (som han aldrig har set), og om at man ikke må sende gennem tredjeparts produkter. I dag har beredskabet i Næstved et IBS kontrolrum, og IBS løsningen skulle være langt billigere end at indkøbe et helt nyt kontrolrum med alt tilbehør fra Terma.

DIALOG MED NABOER Hele planlægningen omkring kontrolrummet i Næstved foregår i tæt dialog med Stevns og Faxe kommuner, og beredskabscheferne i de tre kommuner er begyndt at se på de nærmere vilkår for et samarbejde, og hvordan de kan dele investeringer og driftsudgifter til en fælles vagtcentral, og hen på efteråret bliver det så politikerne i de respektive kommuner, der skal træffe den endelige beslutning. Flemming Nygaard fortæller videre: – I Næstved har vi i forvejen en bemandet vagtcentral,

og det er oplagt at fortsætte med den funktion. Vi har ikke i sinde at lave forretning på vagtcentralen i forhold til andre kommuner, men vi skal udnytte ressourcerne mest muligt, så vi alle tjener på samarbejdet. – I første omgang taler vi med Faxe og Stevns, men rent teknisk er der ingen grænser for hvor mange, der kan være tilsluttet. På et tidspunkt skal vi derfor overveje, hvor stort område, man kan overkomme og overskue fra én vagtcentral. – Alle kommuner i Region Sjælland taler om samarbejdsmodeller, og der kan være fornuft i at se på flere geografiske modeller for samarbejde.

INGEN DRIFTSUDGIFTER TIL TERMA EFTER ET INTEGRATIONSPUNKT I princippet må alle landets redningsberedskaber kobles på SINE via ét integrationspunkt, men det kan give sikkerhedsmæssige problemer Af Erik Weinreich

SINE-sekretariatet opfordrer til, at flere kommuner går sammen om fælles kontrolrum, og i princippet er der intet i vejen for, at samtlige landets redningsberedskaber kobler sig på SINE gennem et eneste kontrolrum. Det bekræfter kontorchef i Økonomistyrelsen, Jeppe Juul-Andersen, der også er leder af SINE-sekretariatet. Der vil også være mulighed for, til dette kontrolrum, at tilslutte 3. parts leverandører. Men i dette tilfælde vil beredskaberne selv have ansvaret for sikkerhed, kvalitet og økonomi i forhold

66

BRANDVÆSEN

til deres 3.-partsleverandører. Men et er principper, noget andet er virkelighed, og inden beredskaberne vælger en sådan fælles kontrolrumsløsning, kan der være nogle sikkerhedsmæssige aspekter, der skal afklares. Det arbejder SINE-sekretariatet på, og der skulle gerne komme nogle svar i løbet af et par måneder. Terma har ansvaret for kontrolrumssoftware ud til de Terma-kontrolrum, som beredskaberne køber, samt de tilhørende applikationer, men hvad der sker mellem et integrationspunkt og

beredskabernes kontrolrum og vagtcentraler, er beredskabernes eget ansvar og ikke Termas. Terma har ganske vist en kontrakt på at levere kontrolrum til beredskabet, men Staten har ikke bundet sig til at aftage et minimum antal af Termas kontrolrum, og beredskaberne skal ikke betales licenser til Terma for, hvad andre leverandører kobler op i kontrolrummet via et integrationspunkt. Heller ikke i forhold til betjeningspladser, forklarer Jeppe Juul-Andersen.


SINE

FAXE LEDER EFTER DET BEDSTE SAMARBEJDE Spørgsmål om kontrolrum og vagtcentral gælder både pris og kvalitet Af Erik Weinreich

Der er masser af nye muligheder i SINE, og Faxe er som så mange andre kommuner ude at lede efter de bedste muligheder for kontrolrum. De dage, hvor kommunerne troede, at de hver især skulle have et kontrolrum type 2 eller 3, er forbi. Nu gælder det samarbejde, og det gælder om at vælge rigtigt første gang. Der er ikke råd til fejltagelser. Og valget gælder både økonomi og kvalitet, siger beredskabschef Per Aasbjerg. Prisen i sig selv er ikke det ultimative. Faxe får nu nogle muligheder, som kommunen ikke har haft før så som tilkobling af hjemmepleje, nødkald og alarmer.

Foreløbig har han bedt om tilbud fra Falck, som Faxe har brandslukningskontrakt med. Den kontrakt skal under alle omstændigheder genforhandles. En anden mulighed er Næstved Brandvæsen, der umiddelbart ser ud til at have en væsentlig billigere løsning, hvor man samtidig kan få adgang til egne data: – Jeg kan her have en computer på mit kontor, hvor kan jeg arbejde direkte med mine egne data. Det har jeg ikke hidtil kunnet hos Falck, hvor jeg kunne få udskrifter på papir. Og med en opkobling til IBS’ vagtcentral i Næstved har jeg mulighed for, hvis

der sker noget stort, at se på skærmen, hvor køretøjerne er henne. Jeg kan både være en fremskudt vagtcentral og være bagland og følge med i det hele på skærmen. – Som den lille kommune føler vi, at vi trods den ringe størrelse bliver behandlet som ligeværdige i forhold til Næstved, og det er meget vigtigt i et samarbejde. En tredje mulighed er et samarbejde med Vordingborg Brandvæsen, og endelig er et samarbejde mellem alle eller næsten alle kommuner i region Sjælland en fjerde mulighed. Per Aasbjerg lægger ikke skjul på, at der i dag med de

analoge radioer kan være for lange ventetider hos Falcks vagtcentral i Holbæk, når flere brandvæsener har indsats samtidigt, og det er ikke tilfredsstillede. Men han føler også, at han har en god dialog med Falcks ledelse om problemet. På den anden side er det ikke sikkert, at Faxe fremover vil have behov for den vagtcentral-service, man i dag får fra Falck i Holbæk, hvis politiet skal ind og spille en mere central rolle som koordinerende ledelse: – Alt, hvad der hedder ekstra ressourcer, der ikke er egne styrker, skal rekvireres gennem politiet. – Vores statusmeldinger kører automatisk, og kommunikationen kører direkte mellem indsatsleder, holdleder og køretøjer allerede på vej til skadestedet, så vagtcentral i Holbæk kan måske blive et forsinkende og fordyrende led, slutter Per Aasbjerg, der prøver at se muligheder frem for begrænsninger i SINE.

FORSLAG OM ÉN KONTROLCENTRAL FOR HELE REGIONEN Fælles bindeled til SINE, men ere vagtcentraler Af Erik Weinreich

De 22 kommuner i Region Syddanmark kan meget vel ende med at samles om én fælles kontrolcentral for brand og redning. Foreløbig er der nedsat en projektgruppe, der under overskriften “Fælles SINE-løsning for kommuner i Region Syddanmark” skal undersøge mulighederne for et samarbejde og inden 1. oktober udarbejde et forslag. Initiativet kommer fra regionens Kommune Kontakt Råd (KKR), og projektgruppen består af beredskabscheferne fra Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding, Tønder og Fredericia.

Når målet er formuleret som en fælles kontrolcentral, betyder det, at de nuværende vagtcentraler vil kunne køre uændret videre med hensyn til udkald, overvågning og andre opgaver. Kontrolcentralen vil derfor – i første omgang – kun skulle være et fælles bindeled til SINE nettet. Ved at gå sammen om en fælles tilslutning til SINE, vil det bl.a. være lettere for de deltagende kommuner at overskue, om de overholder de lovmæssige forpligtelser og intentioner i SINE projektet, og samtidig vil der givet være

mange penge at spare både på investering og på drift. Ud over at komme med forslag til organisation og en teknisk løsning for at sådant samarbejde skal projektgruppen også komme med forslag til en geografisk placering, eventuelt samarbejde med private entreprenører, samt individuelle kommunale løsninger. Det hele kan lyde let, men i arbejdspapiret understreges det, at hele SINE projektet officielt er klassificeret som et højrisiko projekt! Det er meningen, at KKR skal kunne tage stilling til et

forslag om en fælles kontrolcentral på sit møde den 29. oktober.

BRANDVÆSEN

67


SINE

i˜ÊvՏ`iÊ/iÀ“>‡©Ã˜ˆ˜} Vordingborg har plads til ere i kontrolrum type 3 Af Erik Weinreich

Tidligere på året meldte Vordingborg sig som den tredje pilot-kommune i SINEprojektet, hvor den satser på den store Terma-model i form af et type 3 kontrolrum, men det forhindrer ikke et nærmere samarbejde med andre kommuner på et senere tidspunkt: – Vi vil meget gerne være sammen med andre i et

6>}ÌÃÌÕi˜Ê…œÃÊ6œÀ`ˆ˜}LœÀ}Ê À>˜`ÛCÃi˜ÊÎ>ÊŽÕ˜Ê…œ`iÊ …>Û>˜`iÌÊFÀÊi˜`˜Õ°Ê/ˆÊ`i˜Ê̈`Ê ÃŽÕiÊi˜Ê…iÌʘÞÊLÀ>˜`ÃÌ>̈œ˜Ê }iÀ˜iÊÃÌFÊvCÀ`ˆ}Ê̈ÊLiÀi`Î>LÓiÃÌiÀÊ >ÕÃÊ ÕÃVŽÊœ}Ê …>˜Ãʎœi}iÀ°Ê œÌœÊ Àˆ>˜Ê>ÀÃi˜°

større fællesskab, understreger beredskabschef Preben Jørgensen. I Vordingborg er det meningen, at Terma skal levere både kontrolrum og alle applikationer, og kontrolrummet er rigelig dimensioneret til at kunne håndtere flere kommuner. I øjeblikket er Brandstationens dagligstue ved at blive indrettet som en

midlertidig vagtcentral, så man er klar til den første prøvekørsel af kontrolrummet den 1. oktober, og inden årets udgang skulle det gerne køre i fuldt omfang, vurderer Preben Jørgensen. Grunden til, at der kun er tale om en midlertidig vagtcentral, er, at Vordingborg Brandvæsen planlægger en helt ny brandstation.

iÀʈÊLÀ>˜`“C˜`i˜iÃÊ`>}ˆ}ÌÕiÊÎ>Ê`iÌʘÞi]Ê- ʎœ˜ÌÀœÀÕ“Ê œ«Ã̈iðÊ6œÀ`ˆ˜}LœÀ}ÊÎ>ÊܓÊi˜Ê`iÊ>vÊ«ˆœÌÊ«ÀœiŽÌiÌÊ«À©ÛiŽ©ÀiÊ Žœ˜ÌÀœÀՓÊÌÞ«iÊΰÊœÌœÊ Àˆ>˜Ê>ÀÃi˜°

68

BRANDVÆSEN


SINE

Falcks beregninger:

"«Ê̈ÊÓʎÀ°Ê“iÀiÊ«À°Ê ˆ˜`LÞ}}iÀÊvœÀʎœ˜ÌÀœÀՓ I Falck-kontrakterne skal der forhandles om et aftaletillæg i forhold til SINE-tilslutning Af Erik Weinreich

Mellem 1,50 kr. og 2 kr. pr. indbygger i kommunen. Så meget vil en SINE-tilslutning koste ekstra om året for en kommune, der i dag har Falck til både at slukke brande og til at stå for vagtcentralen. Beløbet dækker som udgangspunkt kun udgiften ved tilslutning af Falcks vagtcentral/kontrolrum til SINE. – Det nævnte beløb er et rent overslag, som kommunerne kan bruge ved efterårets budgetlægning. Der er ikke tale om et egentlig tilbud. Dertil er der alt for meget usikkerhed om omkostningerne, understreger projektchef Poul Erik Therkelsen fra Falck. Svend Erik Møller, underdirektør i Falck og ansvarlig for kontraktforhandlinger med kommuner, tilføjer, at den endelige pris bl.a. vil afhænge af, hvor mange kommuner, der

fortsat vil have Falck til at stå for vagtcentralen, idet Falck vil have sine omkostninger dækket ind. Hvis der bliver stor tilslutning til Falcks løsning, vil en del af uddannelsen af brandmændene måske også kunne holdes inden for de 2 kroner. Med andre ord er de knap 2 kr. det bedste gæt lige nu, hvor ingen kender de endelige omkostninger. – Falck har i dag en vagtcentral i hver af de fem regioner, og umiddelbart forventer Falck at lave de nødvendige tilslutninger med SINE kontrolrum type 3, således at vi til fulde kan servicere kommunerne, oplyser Poul Erik Therkelsen. TRE SLAGS AFTALER Kommunerne kan umiddelbart inddeles i tre grupper:

s Kommuner med egen vagtcentral s Kommuner, hvor Falck har ansvaret for alle radioudkald og al radiokommu nikation s Kommuner med en blanding af de to førnævnte løsninger. I nogle tilfælde fordi man har kommunalt brandvæsen i en del af området og kontrakt med Falck for en anden del. I de to sidste tilfælde, hvor det er en forudsætning, at Falck sørger for i hvert fald en del af radiokommunikationen, bliver det nødvendigt at forhandle et aftaletillæg i forhold til SINE-tilslutningen. – I hvert enkelt tilfælde skal kommunerne finde ud af, om de selv vil stå for radiokommunikationen, eller om

Storkøbenhavn:

ALARMCENTRALEN BLIVER ©`«>˜ÊˆÊvœÀ…œ`Ê̈ÊŽˆ“>̜«“©`iÌ Af Erik Weinreich

Teknikerne hos Københavns Brandvæsen har advaret om, at man ikke må undervurdere opgaverne med at indføre SINE. Blandt andet bliver der rigtig mange detaljer, der skal efterjusteres. Forventningerne er da også, at man ikke kan opfylde tidsplanen for SINE, der bl.a. er lagt i forhold til det store

klimatopmøde i København i december 2009. En forsinkelse af dele af SINE hos brandvæsenet bør dog ikke være nogen forhindring for klimatopmødet. I givet fald vil Københavns Brandvæsen blot køre et dobbelt system, oplyser vicebrandchef Søren Brydholm.

Han er godt tilfreds med, at man i Storkøbenhavn fortsætter samarbejdet omkring den koordinerende alarmcentral, der er placeret på Københavns Hovedbrandstation. Her har man et centralt overblik, og SINE vil ikke umiddelbart medføre større ændringer i arbejdsgangen.

Falck skal fortsætte også med denne ydelse. – Endnu har vi ingen overblik over økonomien i forhold til SINE, og endnu har ingen kommuner spurgt til genforhandling af kontrakten, fortæller Svend Erik Møller. Et valg om den ene eller den anden løsning nu gør det ikke teknisk sværere at vælge om senere. Uanset valget i dag vil en kommune altid kunne vælge at blive koblet op på et andet kontrolrum, når kontrakten med Falck udløber, – hvis den ønsker det, siger Poul Erik Therkelsen. Efter drøftelse med KL forventer Falck, at kommunerne selv vil være interesseret i at købe og eje beredskabets terminaler, men at Falck kan stå for den daglige service og vedligeholdelse.

"`ÅiÀÀi`Ê >vÛi˜ÌiÀ – Vi går til møder, og ellers læner vi os tilbage og afventer, lyder det fra beredskabschef Jens Larsen, Odsherred. Han er med i drøftelserne omkring et fælles kontrolrum for seks sjællandske kommuner, men han er umiddelbart ikke interesseret i en døgnbemandet vagtcentral. Odsherred kan sagtens nøje med et kontrolrum type 2 koblet op på kommunens nuværende Hardy Mortensen model.

BRANDVÆSEN

69


HVEM SÆLGER ... 1. ADGANGSKONTROL ¬ RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk 2. AFFUGTNINGSANLÆG MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

8. BRANDBEGRÆNSENDE BYGNINGSDELE, BEKLÆDNING M.M. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter 9. BRANDLABORATORIER DFL – DANISH FIRE LABORATORIES Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal 10. BRANDSIMULERING

3. ALARM- OG MELDEUDSTYR ¬ DANSK BRANDTEKNIK A.S. ± Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk ± FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg ¬ SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com ± TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ® (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 4. ASPIRATIONSSYSTEMER ± FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ± FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk ± TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ® (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 5. BEKLÆDNING C.L.SEIFERT A/S Storeregnegade 12, 1110 København K Tlf: 33 12 02 97 cba@seifert.dk, www.seifert.dk 6. BEREDSKABSKURSER LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 7. BRANDANLÆG ¬ LINDPRO

A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91

70

BRANDVÆSEN

ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 11. BS- BD- OG F-DØRE SAMT JALOUSIER DEKO, LOFT+VÆG A/S Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer ± TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ® (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 12. BRANDVENTILATION LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 13. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Løkkenvej 196, 9700 Brønderslev Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 37 www.ac-mejerimaskiner.dk Rustfrie vandtankvogne AUTOTEC APS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI OPTILAS A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD DANSK UNIFORM ApS Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.albatrosdanskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 ± FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FOERSTEHJAELPSUDSTYR.DK www.foerstehjaelpsudstyr.dk Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86 mobil 23 39 46 86 udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr Kurser – Førstehjælpsudstyr Piktogrammer m.m. FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk

ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk ± LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR SAFETY DENMARK, FIRE & RESCUE Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk – DERES TOTALLEVERANDØR – SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 14. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK DORMA DANMARK A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk ± FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk ± LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk ¬ RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer ± TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ® (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 15. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

16. FORURENINGSBEKÆMPELSESMATERIEL ± FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

17. GNISTDETEKTERING OG -SLUKNING LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. +45 72 28 73 70, Fax +45 96 23 60 69 18. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted ¬ DANSK BRANDTEKNIK A.S. ± Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk ± FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ± GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt ± LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT BRANDSERVICE Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 19. INFORMATIONSSYSTEMER DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 20. LOFTS- OG VÆGBEKLÆDNING DEKO, LOFT + VÆG A/S skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 21. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR PRO-SAFE REFLECTION A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kompressorer, reflekser. 22. NØDBESLAG ¬ RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag


HVEM SÆLGER ... 23. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa. Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmr.as MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK Baldershøj 26A, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60, Fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner 24. RÅDGIVENDE FIRMAER DANSPRINKLER APS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO A/S – VVS Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 37 77 ± FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk NOVENCO FIRE FIGHTING A/S Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 www.novenco-group.com firefighting@novencogroup.com ¬ RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling ± TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ® (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk VID APS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge. www.vidaps.com 25. SIKRINGSSKILTE BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted ± FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ± GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt

± LINDE

BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 26. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

± BRØNDUM

A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 66 64 00 ¬ DANSK BRANDTEKNIK A.S. ± Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER APS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO A/S – VVS Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 37 77 ± FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ± FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk ± GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk ± TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS ® (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 27. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

POLYGON SKADEBEGRÆNSNING MUNTERS FUGTTEKNIK Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00

± Medlem af Dansk Brandsikrings Forening ¬ Medlem af Sikkerhedsbranchen ® Dansk Leverandør af Ståldøre

28. TV- OG VIDEOOVERVÅGNING METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 29. VAGTCENTRALER INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk, info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk 30. VANDFYLDTE SLANGEVINDER ± FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ± GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt ± LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 info@venti.dk www.venti.dk 31. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG ¬ KIDDE DANMARK A/S ± Industriholmen 17-19, 2650

Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk NOVENCO FIRE FIGHTING A/S Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 www.novenco-group.com firefighting@novencogroup.com VID APS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

º6 Ê- ,Ê°°°» ,ˆ˜}Ê̈\

ŽÃÌÀŸ“ʘ˜œ˜ViÊ-iÀۈVi «FÊÌiivœ˜Ê{{Ê{{ÊÇÇÊ{Ç

BRANDVÆSEN

71


Al henvendelse: LH Kontorassistance, lthansen@stofanet.dk, Tlf. 75 58 01 43

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Besø g vo nye r web es si www .ssg te .dk

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnvagt

70 15 38 00 mail@ssg.dk ▪  www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tids- og ressourcebesparelse. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.


/2008_06_Brand_aug