Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 7 • august 2007

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

20.000 liter koncentreret syre Miljøet var truet, og træernes blade blev brune, da næsten 20.000 liter koncentreret salpetersyre løb ud på jorden tæt ved Limfjorden. Regningen for oprydning bliver ekstra stor, fordi to slamsugere blev ødelagt. side 14-16


BRANDVÆSEN NR. 7 • august 2007 • 5. ÅRGANG ISSN1398-9693

Indhold Leder: Velkommen til årsmødet – og jubilæet Af Peter Staunstrup, formand for FKB........................................................... side 3 Drejestigen fra Odense på visit i Thorshavn.................................... side 4

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk

Devis forlænget frist for risikobaserede planer............................ side 5 Rettelse: Rigtige temperaturer........................................................... side 5 Lars Hviid efter ti år i bestyrelsen: Troværdig forening................ side 6 Kæmpe dansk-tysk øvelse i Tinglev Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen ............................................................. side 9 Intercon: Fra psykologisk krisehjælp til katastrofer Af Olaf Huth, Hamborg Brandvæsen ............................................................. side 10 Samarbejde mellem Tinglev og Hamborg......................................... side 10

Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2007 er 20. august 2007.

2

BRANDVÆSEN

I grøften med 31 tons saltsyre......................................................... side 12 Blød tank var en overraskelse......................................................... side 13 Syresikker slamsuger ødelagt af salpetersyre.............................. side 14 – Beredskabet burde kunne kræve skiltning................................... side 15 200.000 tons ammunition ved Christiansø Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm................................................... side 18 Bornholm får nyt gasrense udstyr Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm................................................... side 19 Krigsgas afrenses i fralandsvind Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm................................................... side 20 Gasfaren er størst i Østersøen Af Jørgen Hornskov Eriksen, BRS Bornholm................................................... side 21 Brandmandskonkurrencer i Hornslet............................................. side 22 DM for brandmænd i BonBon-Land................................................... side 47 PalCom: Ny teknologi og storskærm giver overblik....................... side 48 PalCom: Finger informerer bedre end munden................................ side 49 Et museklik til digitale skråbilleder................................................ side 50 Beredskabets radio hedder SINE........................................................ side 52 Hædersbevisning overrakt i Grenå................................................... side 52 Kæmpepumpe klarer 20.000 liter vand i minuttet........................... side 53 Kommuneportrætter Ringsted klarer selv 96 % af alle udrykninger.............................................. side Sorø skal have plan for 10.000 liter vand i minuttet..................................... side Kalundborg: Ingen beslutning om beredskabet............................................. side Faxe er landkommune med tre Seveso virksomheder................................... side Stevns: Fælles øvelser for frivillige og Falck-brandmænd................................ side

54 57 59 61 64

Hvem sælger......................................................................................... side 66


Leder

Velkommen til årsmødet – og jubilæet Den 12. september 1882 stiftede fremsynede mænd Dansk Brandinspektørforening – sikkert som en konsekvens af loven fra 1873 om brandvæsenet i købstæderne. Den 12. april 1957 stiftedes Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark, der i lyset af erfaringerne fra 2. verdenskrig og i skyggen af den kolde krig kom til som en personalegruppe, der havde ansvaret for den krigsmæssige beskyttelse af borgerne. Nye tider og nye udfordringer førte til et tæt samarbejde mellem de lokale brandvæsener og de kommunale civilforsvar, så de som en følge heraf blev lagt sammen til et integreret, enstrenget beredskab for borgerne, og som en naturlig konsekvens heraf blev også de to førnævnte foreninger i 1994 lagt sammen til Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Og som det tydeligt står i vores vedtægter, er FKB en videreførelse af begge foreninger. Vi fejrer derfor i år et dobbelt jubilæum: 125 år og 50 år. Det gør vi midt i voldsomme ændringer i hele vores virke og ansvar – ændret trusselsbillede, hvor de uvarslede hændelser er i fokus, strukturreform, risikobaseret dimensionering, hvor de centralt fastsatte regler reduceres, og det lokale demokrati får overdraget ansvaret for det lokale beredskab, nyt beredskabsforlig, klimaændringer, nyt landsdækkende radiokommunikationssystem o.s.v. – så Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har udfordringer nok at tage fat på. En del af disse udfordringer skal behandles på årsmødet i Viborg, hvor vi sammen med gode kolleger skal forsøge at skue lidt ind i fremtiden – både på det overordnede plan ved foredragsdelen og på de lidt mere jordnære områder på Brandpunkterne. Hvis det til tider kan være svært at holde fokus med alle de forskellige udfordringer og problemstillinger, der beskæftiger os i denne omskiftelige tid, gør det godt at tænke på missionen for os kommunale brandfolk: Gør dette tiltag tilværelsen mere sikker for den enkelte borger, institution eller virksomhed i vores kommune? Jeg håber, at vi sammen får nogle gode og indholdsrige dage i Viborg – både socialt og fagligt. Velkommen til FKBs jubilæums årsmøde i Viborg.

Peter Staunstrup Formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN

3


Under fuld udrykning skred redningsliften i et sving og væltede om på siden. Selve liften fik så alvorlige tryk, at Odense Brandvæsen har bestilt en ny. Foto: 112-Odense.

Frem og tilbage er lige langt Beretningen om den berejste drejestige fra Odense, der kom på visit i Thorshavn Af Erik Weinreich

Har I en drejestige, som vi må låne? Thorshavn Brandvæsen var i bekneb, efter at deres Bronto Skylift var væltet

4

BRANDVÆSEN

og ødelagt under indsats, mens brandmændene stod i kurven i 14 meters højde. Undergrunden var ganske enkelt skredet under støttebenene på liften. De to brandmænd slap med brud på arme og ben, men liften blev totalskadet. Nu klagede brandchefen i Thorshavn sin nød til sin kollega i Odense. Odense Brandvæsen havde både redningslift og drejestige, og sidstnævnte kunne godt udlånes i nogle måneder, indtil en ny lift kunne leveres. Gik det helt galt, ville Odense kunne hente

stigehjælp fra Svendborg og Middelfart brandvæsener. Der blev handlet mere end hurtigt. Befragter Blue Water skaffede plads på færgen. Drejestigen blev kørt til Hirtshals, og ved ankomsten til Thorshavn fredag den 22. juni blev den straks kørt til synshallen og påsat færøske nummerplader. Men ak. Allerede den følgende mandag den 25. juni væltede Odense redningslift under en udrykning og blev skadet, så den ikke bliver til lift igen. Nu manglede Odense en erstatning.

Hele øvelsen gentog sig nu i modsat retning, og Odense fik sin drejestige tilbage fra Færøerne. Alt dette på mindre end én uge og så hurtigt, at alle aftaler endnu kun var mundtlige pr. telefon. Odense Brandvæsen fik sin drejestige tilbage med en duft, som var den blevet fragtet hjem i samme lastrum som 1.000 fulde fiskekasser. Og brandvæsenet i Thorshavn har nu lånt en redningslift direkte hos Bronto, indtil en ny er bygget op.


Delvis forlænget frist for risikobaserede planer

Rettelse

De rigtige temperaturer

Planforslagene skal gøres færdige nu, mens de endelige planer kan vente til 2008 Af Erik Weinreich

I juli er det strømmet ind med planforslag til Beredskabsstyrelsen, så det den 1. august var op mod 80% af kommunerne, der havde indsendt deres forslag til planer for risikobaseret dimensionering til vurdering og udtalelse i styrelsen. Behandlingen af de mange planer tager tid, og ikke mindst vil det efterfølgende kunne knibe for mange kommuner med at få planerne igennem kommunalbestyrelser sammen med styrelsens kommentarer. Derfor har Forsvarsministeriet givet en delvis forlænget frist. I hver kommune skal planforslaget først godkendes

i beredskabskommissionen og derpå indsendes til Beredskabsstyrelsen, der især skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem risikoprofilen og den foreslåede dimensionering af beredskabet. Når planforslaget sammen med styrelsens kommentarer efterfølgende er godkendt i kommunalbestyrelsen, skal den endelige og godkendte plan atter sendes til styrelsen. Forlængelsen af fristen betyder, at den sidste del – godkendelse i kommunalbestyrelsen – kan vente næsten et år, så den endelige udgave først skal være indsendt 30. juni 2008.

Samtidig forlænges den nuværende dimensioneringsbekendtgørelse til denne dato. De nye planer træder dog i kraft, når de i deres endelige form er indsendt til Beredskabsstyrelsen. Styrelsen skal dog stadig have kommunernes første forslag til planer for risikobaseret dimensionering den 31. august i år. Det vil sige de planforslag, der er godkendt i beredskabskommissionerne, og det kan blive et problem i enkelte kommuner, fortæller fuldmægtig Søren Jesper Smith fra Beredskabsstyrelsen.

Det gav en helt forkert mening, da et gradtegn ved en fejl blev ”oversat” til et nul i sidste nummers omtale af åndedrætsbeskyttelse. Sidste afsnit i Finn Olsens artikel skulle retteligen være: Endelig skal man være opmærksom på, at de svageste dele af brandmandens beskyttelsesudstyr i dag er åndedrætsbeskyttelsen. Da jeg forlod standardiseringsarbejdet i 1999, var der ingen krav i de gældende standarder om, at røgdykkermaske og trykluftapparat skulle prøves ved mere end 50° C, hvorimod alt brandmandens øvrige personlige udstyr skal kunne klare 250° C i fem minutter uden at skade brugeren.

Nøglebokse & Systemer Komplet og uafhængigt SKAFOR-GODKENDT Nøgle– og adgangskontrolsystem Alle adgange og lokationer - mobile OG stationære

Markedets Sikreste & Intelligente nøglebokse Brugt af KBH. BRANDVÆSEN Besøg Birepo på Brandpunkterne i Viborg på Stand nr. T-3

& Sikring & Sikkerhed messen i Odense d. 25-27 September 2007 på stand C3554 Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion

www.birepo.dk

-

info@birepo.dk

- Tlf: +45 43903733 BRANDVÆSEN

5


FKB er en troværdig og stærk forening Lars Hviid trækker sig efter ti år i bestyrelsen. Han glæder sig til en ny bachelor-uddannelse for brand og redning Af Erik Weinreich

6

– Inden for de givne, økonomiske rammer har vi fået en rigtig god brandmandsuddannelse, og især glæder det mig her på falderebet, at indsatslederne får styrket deres uddannelse væsentligt. Ordene kommer fra Lars Hviid, beredskabschef i Tønder, der til FKBs årsmøde i Viborg ikke ønsker genvalg til bestyrelsen. Med en anciennitet på ti år er han den, der har siddet der længst, og nu giver han plads for nye kræfter. I alle årene har han især interesseret sig for uddannelse og personale, og selv om ambitionsniveauet naturligt altid bør ligge højere end det opnåelige, skal man også forholde sig til de realistiske muligheder, og i det lys er det sket store fremskridt. Det gælder også uddannelse af frivillige, som kan blive en stor gevinst for de kommuner, der vil gøre brug af dem – samt helt nyt: en kommende bachelor-uddannelse inden for brand og redning på CVU Øresund. Den er endnu i sin helt spæde start med indledende drøftelser mellem CVU Øresund, Beredskabsstyrelsen og FKB. Der er ikke engang lavet et projekt på den eller ansøgning til Undervisningsministeriet, men det forhindrer ikke Lars Hviid i at hilse den velkommen. Den vil være et stort skridt i den rigtige retning, understreger han.

brandvæsen med slukning af ildebrand, mens redning stort set var ladt i stikken. Det har ændret sig væsentligt, og i dag lægger uddannelsen stor vægt på indsats i forhold til redning og miljø. Det er en positiv ændring, der skal ses i forhold til, at der ikke er ændret ved beredskabets opgaver – bortset fra, at frigørelse af fastklemte nu officielt er blevet beredskabets ansvar. Redning drejer sig ikke alene om sammenstyrtninger, jordskred og håndtering af tilskadekomne. Det gælder lige så meget ledelsen af redningsopgaver.

Mere redning For ti år siden gjaldt uddannelsen først og fremmest

En for alle – alle for en – Mit fingeraftryk i bestyrelsen?

BRANDVÆSEN

Lederuddannelsen I forbindelse med, at Staten for år tilbage nedlagde etatsuddannelsen, blev den nye chef- og lederuddannelse introduceret, men tiden var slet ikke moden, og chef- og lederuddannelsen, som den i sin tid var tænkt, er vel stille og roligt afgået ved døden, uden at mange bemærkede det. Det er en skam, men hele den kommunale struktur har ændret sig, og kravene til den samlede forvaltning, også ved beredskabet, er stadigt stigende, og jeg tror og håber, at tiden nu er moden til en væsentlig overbygning på de traditionelle pligtige uddannelser, og det er her, bachelor uddannelsen kommer ind.

land på sin daglige arbejdsplads, der er klar over, at det ikke kun bestyrelsesmedlemmet, der får ekstra arbejde. Det gør baglandet også. Her har mit personale bakket 100% op om mit arbejde i FKB, og det har min arbejdsgiver, Tønder Kommune, også. – Alle i bestyrelsen har den opbakning i dag, men det er set før, at opbakningen manglede, så den pågældende måtte stoppe.

Lars Hviid: – En uddannelse har en sidste holdbarhedsdato! Når en ny uddannelse er udviklet og implementeret, er det allerede ved at være sidste salgsdag. Det er vigtigt løbende at følge hele uddannelsessystemet i forhold til virkeligheden i et samfund, der bliver mere og mere sårbart.

– Nej. Jeg har lagt min energi på det uddannelsesmæssige område, men det er som en del af bestyrelsen. Når man sidder i bestyrelsen for FKB, arbejder man for et godt beredskab i Danmark, og så er det vigtigt ikke at sidde der for at fremme personlige eller lokale interesser, siger Lars Hviid. - Vi drøfter betingelser igennem og holder den linie, alle er enige om. Hele bestyrelsen kan jo ikke påtage sig af alle opgaver, når vi i perioder er repræsenteret i over 100 arbejdsgrupper. Så må vi hver især yde i forhold til det aftalte. – Samtidig er det uhyre vigtigt, at man har et bag-

Vi er blevet troværdige – Det er ingen hemmelighed, at der for nogle år siden var en drøftelse i forbindelse med formandsskiftet, og hvor det kom til en afstemning. Jeg var dengang en af de oprørske og uenig med flertallet i den gamle bestyrelse. – Det var på tide at diskutere den helt overordnede linie og drøfte de signaler og holdninger, vi sendte ud, og dermed vores indflydelse – eller mangel på samme. – Lige efter generalforsamlingen var det nødvendigt at se på arbejdsform og samarbejde i bestyrelsen, og jeg er utrolig glad for, at vi fra starten – trods kampvalg – kunne finde fælles fodslag. Derved fremtræder bestyrelsen utrolig stærk. Vi har en forening med en god indflydelse de rigtige steder, og man lytter til os. Jeg synes ligeledes, vi har gode arbejdsrelationer i forhold til Falck. – Samtidig skulle linien i bladet ændres fuldstændig, og i dag fremtræder vi som en meget troværdig forening.


8

BRANDVÆSEN


Kæmpe dansk-tysk øvelse i Tinglev Tre timers koncentreret indsats med masser af specialkøretøjer og mange detaljer. Holdes i tilknytning til den 4. Intercon i Hamborg Af Olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg Brandvæsen, medlem af Komiteen for den 4. Intercon

ambulancebus, infektionsambulance, svær pionervogn, redningslift, samt måle- og sporeudstyr. Enkelte køretøjer står i første- eller andenudrykning i Hamborg og vil kun blive indsat i øvelsen i forhold til det hjemlige udrykningsbehov. Brandskolen i Hamborg har tilmeldt 150 mand som deltagere i øvelsen.

Foto fra en tidligere øvelse/udstilling i tilknytning til Intercon.

Den måske største dansktyske fuldskala redningsøvelse nogensinde finder sted i tilknytning til årets store Intercon kongres i Hamborg i september. Øvelsen er planlagt til lørdag den 15. september på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Netop skolens 13 hektar store område, hvor også ruinbyen ligger, giver de perfekte muligheder for en øvelse af denne størrelse. Brandskolen i Hamborg råder ikke tilsvarende øvelsesområde. I Tinglev vil deltagerne møde et scenarie med brandbekæmpelse, redningsog pioneropgaver, samt miljø- og ambulanceopgaver i forbindelse med vente- og rensepladsudfordringer. Et flystyrt er også planlagt, og der loves rigtig mange detaljer, der ikke offentliggøres

på forhånd. Målet er, at alle indsatsstyrker har flere opgaver på det store øvelsesområde. Storøvelsen, der foregår med alle styrker indsat koncentreret i tre timer, skal bl.a. træne samarbejde mellem store danske og tyske indsatsstyrker fra kommunale og statslige brand-, rednings- og ambulancevæsener og andre statslige organisationer. Fra Danmark deltager Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev med flere enheder og specialmateriel. Beredskabsstyrelsens ledelseog kommunikationsmodul (LKM) fra Næstved og redningskranvogn fra Thisted, plus et hold redningshunde fra den frivillige indsatsstyrke deltager. Man håber endvidere, at flyvevåbnet deltager med en redningshelikopter.

25 køretøjer fra Hamborg Fra tysk side deltager Hamborg Brandvæsen (Berufsfeuerwehr und Freiwillige Feuerwehr Hamburg) og flere enheder fra Slesvig-Holsten. Alene Hamborg Brandvæsen kommer med ca. 25 køretøjer, heriblandt en række specielkøretøjer som kommandobus, ventepladsbil,

Busser med gæster Storøvelsen er planlagt til at begynde ved 12-tiden, alt afhængig af, hvornår de deltagende styrker når frem. Det er også det tidspunkt, hvor gæster er tilsagt. For gæster på den 4. Intercon tilbydes bustransport fra og tilbage til Hamborg. De skal i givet fald regne med en heldagstur, ikke mindst fordi de efter øvelsen sammen med politiske gæster får lejlighed for en rundvisning på øvelsesområdet og gennemgang af de mange specialkøretøjer. Der vil under øvelsen være indrettet specielle zoner til gæster, presse og andre tilskuere.

BRANDVÆSEN

9


Første internationale kongres med psykologisk krisehjælp Den 4. Internationale Brand-, Rednings-, Ambulance- og Sygehus-Kongres i Hamborg Af Olaf Huth, brandinspektør ved Hamborg Brandvæsen, medlem af Komiteen for den 4. Intercon

Københavns Brandvæsen, Niels Ole Blirup. De mange foredrag og workshops spænder meget bredt. Bl.a. kan nævnes identifikation af sårede, pandemier, oversvømmelser, beskyttelse mod kemiske og biologiske angreb, indsatser under store demonstrationer, redning til søs. store olieudslip og digital kommunikation.

På den første Intercon kongres i 2002 var terrorangrebet den 11. september året før naturligvis på dagsordenen. Igen i år bliver der indlæg fra New York.

Intercon er en stor, international kongres og udstilling for brand, redning, ambulancer og sygehuse. Den finder sted hvert andet år. Den 4. Intercon holdes i Hamborg den 13.-15. september, hvor man for første gang også vil sætte fokus på psykologisk krisehjælp og akutsjælehjælp – ved siden af adskillige andre aktuelle emner.

Ikke mindst kriser og katastrofer på verdensplan har fået stor opmærksomhed på kongressen. Her kommer foredragsholdere fra New York City Fire Department, The London Fire Brigade, Pentagon i USA, Den russiske terrorbekæmpelsesorganisation Emercom og fra NATOs katastrofe koordineringscenter.

I sidste ende altsammen noget, der vedrører beskyttelse af civile. Det er også et emne, som skolechef Henning Jensen fra Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev kommer ind på. Blandt indlægsholderne kan også nævnes beredskabschef Peter Staunstrup, Odense, og chef for Brandog Redningsafdelingen i

Nyeste fra Hamborg På den tilhørende udstilling af materiel inden for brand og redning vil man kunne se noget af det nyeste fra Hamborg Brandvæsen, så som måle- og sporeudstyr, fjern-infrarøde måleinstrumenter, ventepladskapaciteter til +500 personer og et mobilt laboratorium. Intercon arrangeres af Hamborg Brandvæsens Brandskole (Feuerwehr Hamburg - Akademie für Rettungsdienst und Gefahrenabwehr), Institut for Akutmedicin (Institut für Notfallmedizin LBK Hamburg GmbH) og Hamborg Messe og Congress (HMC). Se: www.internationalerkongress.eu

Samarbejde mellem Tinglev og Hamborg Brandskole Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev og Hamborgs Brandskole (Akademie für Rettungsdienst und 10

BRANDVÆSEN

Gefahrenabwehr der Landesfeuerwehrschule Hamburg) har aftalt et fast samarbejde med gensidig udveksling.

Udveksling af erfaring og personale Aftalen omfatter udveksling af såvel erfaringer som

personale, samt mulighed for benyttelse af hinandens øvelsesområder.


AVK brandhaner med kugleafspærring

AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby • 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 • Fax: 87 54 21 20 www.avk.dk • sales@avk.dk

Ann_Hydrant_Aug_2.indd 1

13-07-2007 11:29:18

BRANDVÆSEN

11


syreuheld

I grøften med 31 tons saltsyre Minimalt udslip, men det lille hul i den ene glasfibertank viste sig vanskelig at tætne Af Erik Weinreich

Til ald held var klarede glasfibertankene turen i grøften med kun minimale skader.

Virkeligheden svarede fuldstændig til scenariet i den risikobaserede dimensionering, blot var virkelighedens udslip meget mindre. Derfor havde beredskabet i Middelfart heller ingen problemer med at håndtere en ulykke på den fynske motorvej, hvor en tankvogn med hænger, tilsammen læsset med 31 tons koncentreret saltsyre, kørte i grøften som følge af et eksploderet dæk. Den største overraskelse ved indsatsen var den tid, det hele tog, fortæller beredskabsinspektør Per Møller 12

BRANDVÆSEN

Jensen, der var indsatsleder. Der går uhyre meget tid med at fremskaffe det rigtige materiel i form af kraner m.v. Ulykken skete lidt før kl. 19 mandag den 16. juli, og der skulle gå næsten 12 timer, før der var ryddet helt op, og motorvejen atter var farbar i begge retninger. Heldigvis kom chaufføren intet til, da forvognen endte på taget, mens hængeren lagde sig på siden. Svært at lukke lækage Tanken på forvognen var uskadt, mens hængeren

havde fået en mindre lækage, der viste sig vanskeligere at stoppe end forudset. Der var tale om glasfibertanke, der var spændt fast med meget kraftige stropper, og en oppustelig gummiprop kunne ikke stoppe hullet i tanken. Glasfiberen gav ganske enkelt efter og udvidede blot hullet, efterhånden som proppen blev pumpet op. Forsøg med bandager omkring proppen hjalp heller ikke, og først, da man lagde bandager omkring hele tanken, lykkedes det at stoppe lækagen.

Efterfølgende blev saltsyren fra hængeren pumpet over i en anden tankvogn. Forvognen gav en anden udfordring, idet den ikke kunne tømmes, før den var vendt om på hjulene, og det krævede en stor BMS kran. Ved ulykken blev motorvejen lukket i begge retninger, men da vinden bar væk fra det modsatte spor på motorvejen, blev der hurtigt genåbnet for trafikken her. Den første del af redningsarbejdet foregik i kemikaliedragter med fuldt åndedrætsværn på grund af


syreuheld de kraftige syredampe, men senere, da kranfolkene skulle sætte stropper omkring for at kunne rejse hænger og forvogn op, blev dragterne erstattet af to overtryksventilatorer, der sørgede for frisk luft, så sikkerhedsafstanden, der var sat til 50 meter, kunne fjernes. Eget beredskab Hele arbejdet foregik i nært samarbejde med IAT Kemi i Esbjerg, der ejer den væltede tankvogn, og som har stor erfaring i håndtering af syrer. Firmaet var hurtigt fremme ikke alene med to tomme tankvogne, men også med en servicevogn og kompetente folk med fuld kemikaliebeskyttelse og åndedrætsværn. Det var en positiv overraskelse, roser Per Møller Jensen. De vidste, hvad de havde med at gøre. Han havde ligeledes stor gavn af den kommunale miljøvagt fra det lokale fælleskommunale samarbejde, og på et tidspunkt blev også Beredskabsstyrelsen inddraget, fordi noget hydraulikolie begyndte at koge voldsomt ved kontakt med saltsyre. Ingen forventede en reaktion

Det tunge grej i form af en stor BMS-kran blev tilkaldt for at få forvognen op på vejen – stadig fuldt lastet.

her, og Beredskabsstyrelsen kunne da også berolige med, at det blot var vand i hydraulikolien, der reagerede på syren. Ulykken skete blot 175 meter fra en vandværksboring, og en bæk kort derfra

førte ud i en put-and-take fiskesø. Ingen af delene blev berørt, formentlig fordi det samlede udslip viste sig kun at være 300 liter saltsyre og ikke 1.000 liter, som Per Møller Jensen frygtede. Det nøjagtige udslip er

beregnet ud fra, hvad der blev påfyldt tankvognen ved start, og den præcise mængde, der blev målt oppumpet i de to tilkaldte tankvogne.

Blød tank var en overraskelse IAT Kemi er certificeret og har egen indsatsvogn Af Erik Weinreich

IAT Kemi i Esbjerg har egen indsatsvogn til at at yde hurtig service til firmaets 55-60 tankvogne, der er specielt udstyret til professionel transport af farligt gods. Indsatsvognen medbringer alt muligt sikkerhedsudstyr. Alligevel var der ikke taget højde for det hele i forbindelse med ulykken ved

Middelfart. Selv om glasfibertanken med saltsyre var godkendt efter ADR konventionens krav og dermed opfyldte lovens bestemmelser, viste den sig at være ekstrem blød, så lækagen ikke kunne lukkes med en oppustelig gummiprop. Dette var en overraskelse for direktør Jørgen Sørensen,

der ellers gør meget ud af sikkerheden for virksomheden, der både ISO-certificeret, bedømt efter den europæiske SQAS-standard og medlem af den europæiske sammenslutning af kemiproducenter. Der var da også ros til Esbjerg-firmaet for en hurtig indsats. Ved ulykken var

Hans Petersen fra firmaets ledelse tilfældigt på Fyn, og indsatsvognen kørte ved Kolding. Begge blev straks dirigeret til ulykkestedet. I en sådan situation er der i indsatsvognen en klar bemandingsplan for, hvem der gør hvad, fortæller Jørgen Sørensen.

BRANDVÆSEN

13


syreuheld

Selv syrefast material koncentreret salpeter

Kostbar oprydning forhindrede syren i at løbe ud i vandløb med forbindelse til EU habitat-o Af Erik Weinreich

5.000 kubikmeter store gylletank. Gylle er basisk, og ved at tilsætte syre håbede man at kunne nedsætte lugtgenerne. Nu lå syren i stedet på jorden, så man på et 1.000 kvadratmeter stort område soppede i den.

Nej, det er ikke regnvand. Det er en del af de næsten 20.000 liter salpetersyre, der løb ud på jorden. Foto: Michael Timm.

Meldingen til Falcks vagtcentral mandag den 9. juli lød på et mindre syreudslip på en gård ved Fjerritslev ikke langt fra Limfjorden, så der blev slået en reduceret udrykning, dvs. holdleder plus tre mand samt indsatsleder Jens Aage Bruun til det, der nok skulle blive den største og dyreste indsats i mange år for beredskabet i Jammerbugt Kommune. Inden beredskabet ni dage senere kunne melde færdigt arbejde, var der brugt næsten 500 mandetimer, og den samlede regning alene for oprydning kan let blive et par mio. kr. Med i dette beløb er skader for mindst 1,3 mio. kr. alene på en 14

BRANDVÆSEN

Kvælende og giftig røg Fra gårdens side var man tilsyneladende slet ikke klar over syrens farlighed, og beredskabet var da også blot tilkaldt for at hjælpe med at pumpe syren op i gylletanken. En slamsuger var allerede tilkaldt, og beredskabet skulle hjælpe med koble slangen på syretanken, der stod i et muret hus ved siden af gylletanken Jens Aage Bruun sendte nu bud efter Karsten Christensen fra den kommunale miljøforvaltning, og de var enige i, at syren hurtigst muligt skulle pumpes op i gyllen. Det holdt dog ikke længe, for den stærkt ætsende syre

spritny slamsuger, der var bygget netop til at behandle syre.

Syren skulle have været brugt til forsøg med at neutralisere ph-værdien i en

Soppede i syre Onsdagen forinden havde gårdejeren modtaget 23.356 kg koncentreret sal-petersyre (farenummer 2031). Syren, der kom fra Tyskland, var pumpet over i en tidligere mælketank i rustfrit stål, hvorfra det efter et par dage var begyndt at løbe ud ved foringen til det ene dome-dæksel. Pludselig var det gået stærkt, og her mandag formiddag var mindst tre fjerdedele løbet ud. Det viste sig senere, at kun 3,5 tons var tilbage i tanken.

Orange, nitrøse gasser væltede ud af den første slamsuger, der slet ikke var beregnet til den kraftige syre. Foto: Michael Timm.


syreuheld

le kunne ikke modstå rsyre

område ved Limfjorden

angreb øjeblikkelig slamsugeren, så en tyk, orange og ildelugtende røg, fyldt med nitrøse gasser, væltede ud.

flytte syre, først og fremmest saltsyre. Næste tilkald blev Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Også den anden slamsuger brød sammen på trods af, at den var specielt beregnet til syre. Foto: Michael Timm.

Pumpningen blev øjeblikkelig indstillet, mens beboerne i området blev advaret. Aalborg Kloakservice havde netop fået en helt ny slamsuger, specielt indrettet til at suge og transportere syrer fra fx galvaniseringsanstalter. Det var bilens allerførste tur, men heller ikke den kunne klare den koncentrerede salpetersyre, der på mindre end et minut ætsede sig ind flere steder, så det sydede ved koblingerne, og så haner senere faldt af, selv om den blev skyllet godt igennem i vand. Medvirkende til skaderne er muligvis misforståelser omkring syrens art og koncentration, og i hvert fald var der ingen mærkninger af nogen art på gården. Aalborg Kloakservice er ellers vant til at håndtere og

Held i uheld Ikke langt fra syreudslippet førte et lille vandløb ned til Vejlerne i Limfjorden, der er et EU habitatområde for beskyttelse af fugle. Til alt held hældede terrænet væk fra bækken, så syren ikke nåede så langt. Ligeledes var det heldigt, at den kraftige venstenvind fortyndede de stærke dampe, så man 50 meter væk kunne færdes uden åndedrætsbeskyttelse op mod vinden, og at vinden førte dampene mod øde områder. Heldet var også med, så hverken mennesker eller dyr kom noget til. I de store staldanlæg tæt ved uheldsstedet var der 1.200 søer med smågrise. Ejeren bor ikke selv på gården, og de udenlandske

Beredskabsstyrelsens folk i kemikaliedragter brød hul i muren ind til ståltanken. Senere blev hele huset revet ned, fordi store syremængder var trængt ned i jorden under huset. Foto: Michael Timm.

landbrugsmedhjælpere, der Fortsætter side 16

i Thisted, der sendte to kemikaliedykkere i fuld beskyttelsesdragt og fuldt åndedrætsværn ind i huset for at kontrollere, at der ikke løb mere syre ud af tanken. Det gjorde der ikke. Derefter var udfordringen at suge syre-søerne fra jorden op i gylletanken, men det gik heller ikke uden problemer. Beredskabsstyrelsens pumper er ganske vist syrefaste og klarede opgaven fortrindeligt – bortset fra, at pumperne blev belastet af, at der under opsugningen kom jord med. Det kunne pumperne ikke klare, så 2-3 pumper gik i stykker. På skift arbejdede 12 kemikaliedykkere med at suge syren op, og først et halvt døgn efter anmeldelsen – da var klokken to om natten – blev dette arbejde indstillet. BRANDVÆSEN

15


syreuheld Samlet 18 læs med hver 30 tons jord blev kørt til en jordrenseplads. Sidste læs blev kørt på ugedagen efter anmeldelsen, og da var ikke alene jorden væk. Også hele det hus, hvori tanken havde stået, var revet ned og fjernet, fordi syren havde bredt sig til langt under huset.

Fakta

Miljø- og byggegodkendelse Beredskabsstyrelsens pumper kunne afværge-pumpe fra denne sø med syrerester, hvor PH-værdien blev målt til 2,5. Det var her huset med ståltanken stod, og hvorfra syren trængte ned i jorden. Foto: Michael Timm.

Fortsat fra side 15 boede i stuehuset, var ikke involveret i syre-arbejdet. Næste fase i oprydningen var at fjerne den gennemvædede jord. Det foregik med minigravere, der

æltede tør jord i syre-mudderet, inden det blev læsset på en lastbil med syrefast lad. Formentlig den eneste vognmand i området, der måtte køre med syreholdige materialer på åbent lad. Gravearbejdet foregik hele

tiden med vinden i ryggen og med største forsigtighed, fordi der fra det kun fire år gamle staldanlæg 100 meter væk fører adskillige rør under jorden og frem til gylletanken. Disse rør måtte naturligvis ikke beskadiges.

Miljømyndigheder skal godkende større oplag af syrer, og bygningerne m.m. skal godkendes til formålet af byggemyndighederene. Flere landbrug eksperimenterer med tilsætning af syre til gylle for at mindske lugtgener fra gyllen, men de bruger svovlsyre, der er mindre aggressiv end salpetersyne. Til gengæld kan svovlsyre i visse sammenhænge lugte som rådne æg.

– Fejl, at beredskabet ikke kan kræve skiltning Skiltekrav gælder kun ved transport og arbejdsmiljø Af Erik Weinreich

Det lokale beredskab har ingen beføjelser til at kræve mærkning eller skiltning af oplag af nogen slags, hvad enten det er miljøfarlige eller giftige stoffer, således heller ikke i Fjerritslev. Beredskabet har heller ingen myndighed til at kræve en faretavle sat uden på en bygning, så man, inden man går ind, kan se, hvad der opbevares i bygningen. Krav til mærkning af farlige stoffer gælder kun 16

BRANDVÆSEN

i forbindelse med transport og i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Dette er en stor mangel, konstaterer beredskabsinspektør Michael Timm fra Beredskab Jammerbugt. Hans største beføjelse er, at han kan ønske, at ejeren opsætter et advarende skilt. Mærkningsreglerne forsvinder i det øjeblik, et stof er læsset af lastbilen, men de samme regler som for mærkning under transport burde

gælde også for oplag, siger han. Det ville lette enhver form for redningsarbejde, at redningsfolkene straks kunne se koderne på, hvad der bliver opbevaret. Oplevelsen har endvidere skærpet Michael Timms interesse for at lave særlige beredskabsplaner for større virksomheder, herunder store landbrug. ”Svinefabrikker” som denne er ikke nødvendigvis bemandet døgnet rundt, og hvem kan så

fortælle, hvad der måtte være af både dyr, syre, NPKgødning og lignende. – Måske kan landboforeningerne sammen med FKB lave en skabelon til en beredskabsplan for store landbrug. Så har beredskabet mulighed for at have en handleplan klar, når vi kommer ud, på samme måde som ved store industrier, foreslår han.


BRANDVÆSEN

17


200.000 tons ammunition sydvest for Christiansø Bornholmske fiskere får stadig giftgas fra 2. verdenskrig i nettet Af Jørgen Hornskov Eriksen, sektionschef Beredskabsstyrelsen Bornholm

Efter krigsafslutningen i 1945 skulle russerne af med de store mængder krigsgas, der blev fundet i specielt den russiske zone. Hvornår, helt præcist, de første sejladser og dumpninger fandt sted, er ikke helt klart, men i ”Bornholms Social-Demokrat” fra den 25. juli 1947 meldes om observation af tyske dampere, der lossede store kasser, ca. 4 x 1 m, i området. I den efterfølgende tid drev mange kasser med bomber i land på Bornholms strande, og Marinedistriktet sørgede for desarmering og uskadeliggørelse. I en artikel den 26. august 1947 fortalte en russisk kontrolofficer på det tyske skib ”Elbing VIII”, at der skulle dumpes ca. 200.000 tons ammunition i feltet sydøst for Christiansø. Der var tale om skibe fra både russisk og engelsk zone, og trafikken foregik regelmæssigt fra nordtyske havne. Samtidig kunne man læse, at en tysk sømand fra ”Elbing VIII”, der var indlagt på Nexø Sygehus med forbrændinger og forgiftninger, var død. 3. januar 1949 fortalte ”Bornholms Social-Demokrat”, at der på den svenske sydøstkyst var ilanddrevet beholdere og bomber med sennepsgas og mindre beholdere med cyankalium. Orlogskaptajn Brammer fra Det bornholmske Marinedistrikt afviste, at bomberne kunne drive omkring i flere år efter nedsænkningen. Derimod var der næppe 18

BRANDVÆSEN

tvivl om, at giftgassen og bomberne vil være farlige for fiskerne i de første 10-20 år, måske 50 år, hvis de kom op med garnene. Denne forudsigelse skulle vise sig at være rammende for, hvad det er, der fiskes op fra dybet, selv i dag. CF fik ansvaret I marts 1973 skrev Bornholms Tidende følgende: – CF-gasberedskabet måtte i funktion. Den 1. marts 1973 overtog Civilforsvaret det såkaldte gasberedskab på Bornholm, og allerede lørdagen efter blev Hasle kutteren ”Bob” renset. Besætningen opdagede først, at der var tale om sennepsgas, da de mærkede forbrændingerne. Der var da fisket omkring 100 kasser, uden at der var opdaget ammunitionsrester eller lignende. Der var her tale om gasklumper, der til forveksling lignede klumper af ler. – Fiskerne blev straks sendt til behandling på sygehuset og forventede ikke at kunne komme på fiskeri den første måneds tid. Dette vil selvfølgelig have store økonomiske konsekvenser, idet der forventes et tab på 10.00015.000 kr. om ugen i den periode.

Faren lurer stadig I dag, 60 år efter de første dumpninger, er sennepsgassen lige så farlig som den gang. Antallet af gas fangster har gennem årene været meget svingende, bl.a. afhængig af, hvor fisken stod i havet. Skulle der fiskes med flydetrawl, var faren ikke så stor, men i de perioder, hvor der skulle bruges bundtrawl med tunge kæder, var der til tider rigtig mange fangster. De sidste 40 år har antallet af gasrens svinget lige fra nul i 1967 og en i 2006 til 22 i 2003 og hele 101 i 1991. Undertiden blev der lavet en ordning, hvor fiskerne kunne få en kulance betaling for den fisk, der blev destrueret. Egentlig erstatning har der aldrig været tale om, ej heller har erstatning for tabt arbejdsfortjeneste været på tale. I 1970 indførtes en førstehjælpsspand, der skulle være på alle både, der fiskede i Østersøen omkring Bornholm. Spanden indeholdt bl.a. almindelige forbindssager samt en væske til neutralisering af sennepsgas på huden og til rengøring

af huden. Samtidig blev alle fiskere, specielt de, der kom ude fra, gjort bekendt med de farer, der lurede på bunden af Østersøen. Dumpningsfeltet har i alle årene været forbudt område, men det har vist sig, at der ikke kun er ammunition i det ca. 100 m dybe hul, men også på kanterne omkring dette, samt i nogle linier fra den tyske kyst til dumpningsområdet. Dette skyldes til dels, at det var ret tidsrøvende at dumpe de meget tunge kasser, hvorfor man begyndte udsmidningen nogen tid før, man nåede feltet. Civilforsvaret (nu: Beredskabsstyrelsen Bornholm) og Bornholms Værns Ingeniørelement deltes om gasrensningen i de første mange år. Dette ændredes ved det forsvarsforlig, der medførte, at ingeniørelementet blev nedlagt i 2006. Herefter har alene Beredskabsstyrelsen Bornholm stået for al gasrens på Bornholm.

Efter 50 år på havets bund er mange gasbomber stadig farlige.


Bornholm får nyt gasrense-udstyr Som en del af beredskabsforliget afsættes penge til udskiftning af nedslidt materiel Af Jørgen Hornskov Eriksen, sektionschef Beredskabsstyrelsen Bornholm

Gasklumper med flydende indhold uden brandrør nøddumpes ikke, men anbringes i gasdepot.

I mange år bestod gasrensmateriellet først og fremmest af en automobilsprøjte og en påhængsvogn med beskyttelsesdragter og andet udstyr, og først i 1992 fik den bornholmske CF-kolonne en lukket specialcontainer til mandskabstransport, indendørs omklædning og forsynet med mikrobølgeovn m.m. til forplejning. Samtidig opbyggede CF-kolonnen med hjælp fra lokale firmaer og kasernens autoværksted en gasrensecontainer, der opfyldte alle de krav, der i tidens løb var fremkommet fra gasrenserne. Fra udstyret kan nævnes: Seks trykluftapparater, 2000 liter ferskvandstank, en ni meter trykluftmast til antenner og fire 1000 W projektører, samt tre transportable teleskopmaster med 500 W projektører.

En 380 volt højtrykspumpe til havvand bruges til bruser og til spuling af kutter og kaj. Dertil en højtrykshedvandsrenser, afspærringsmateriel m.v. Den personlige mundering består af otte kemikaliebeskyttelsesdragter, førstehjælpskasse, rensemidler, kompressor, trykluftslanger, DS-2 sprøjter (DS-2 er renseog neutraliseringsvæske til sennepsgas) og sporeudstyr. I over 30 år har bemandingen været en brandmester, en delingsfører og fire menige, der alle er gasuddannet. Penge til nyt materiel Dette koncept har holdt indtil nu, men gascontaineren er slidt op, og vi glæder os derfor over, at der i det nye beredskabsforlig er afsat

midler til indkøb og opbygning af et nyt renseberedskab. Gennem længere tid har vi arbejdet med tegninger og forslag til udskiftning af det gamle materiel. Forhåbentlig vil vi allerede i år kunne begynde et projektarbejde om opbygningen af to nye rensecontainere, samt indkøb af en containertrækker. Behovet for at rense gas har været meget svingende i årenes løb, og intet tyder på, at det bliver mindre fremover. Når der fiskes med bundtrawl med tunge kæder, slæbes trawlet hen over havbunden og samler alt op, som det møder på sin vej, herunder også den gasammunition, der måtte ligge på havets bund uden for dumpningsfeltet.

Udvidet renseberedskab Principielt kan det nye materiel ikke mere end det gamle. Dette er dog alligevel en underdrivelse, idet vi med det nye koncept vil være i stand til at kunne rense i næsten alle tænkelige situationer, så som ved forurening i forbindelse med fugleinfluenza, idet det materiel, vi har fået tildelt hertil, kan placeres i den nye rensepakning. Vi har hele tiden kunnet foretage områderensning og rensning af køretøjer og materiel efter såvel biologisk som nuclear forurening, men vores rensemateriel har været placeret på forskellige trailere og køretøjer. Det nye koncept vil blandt andet give mulighed for at samle en stor del af vores rensemateriel i containere, hvilket vil give en mere effektiv transport og indsats. Vi håber hermed at kunne lave en løsning, der kan danne skole for en kommende produktion af rensemateriel-containere til samtlige afdelinger.

BRANDVÆSEN

19


Bornholmske fiskere er fortrolige med rensning af kuttere for sennepsgas. Her er Beredskabsstyrelsen rykket ud med rense-containeren ”GasCon” og den store generator ”ElCon”.

Renser for krigsgas i fralandsvind En gasledning fra Rusland vil øge antallet af renseopgaver for Beredskabsstyrelsen Bornholm Af Jørgen Hornskov Eriksen, sektionschef Beredskabsstyrelsen Bornholm

Når en kutter opdager, at den har fisket gasrester, meldes det til Bornholms Marinedistrikt, der afsender et minørhold. Holdet skal typebestemme gas-ammunitionen, hvorvidt den er med brandrør og dermed kan eksplodere, eller der kun er tale om en gasklump. Er der brandrør i klumpen, sejles den til nøddumpningsfeltet, hvor man lader gasklumpen forsvinde i dybet igen. Er der tale om en ”ren” gasklump, bringes den i land til opbevaring i gasdepotet i Vestermarie. 20

BRANDVÆSEN

Med på denne første opgave er som regel også en repræsentant fra Fiskeriinspektionen, der afgør, hvor meget fangst, der skal kastes over bord på grund af forurening med krigsgas. Beslutningen danner grundlag for, hvor stor en kulancebetaling, båden kan få. Ud fra minørholdets oplysninger bliver Beredskabsstyrelsen Bornholm tilkaldt til en gasrens. Stedet for denne afhænger af i hvilken havn, der er fralandsvind, idet der kun renses med rensevæsken

DS-2, når vinden blæser ud over havet. Ved ankomst til rensekajen iværksættes opstilling af materiel og køretøjer Beskyttelsesdragter Principperne for gasrens illustreres af nedenstående skitse, der indikerer, at der er tale om en opdeling i to områder: Et ydre, hvor man kan bevæge sig uden beskyttelsespåklædning, og et indre, hvor alt personel som minimum skal være iklædt beskyttelsesdragt og enten

gasmaske eller røgdykkerapparat. Kutterens besætning kan i de fleste tilfælde få lov til at blive om bord. Det kræver blot, at de på intet tidspunkt under selve rensningen åbner vinduer eller døre. Da rensningen til tider kan tage op til ti timer, tilrådes det dog, at besætningen går i land. Renseholdet skal renses Når kutteren ankommer, viser minørholdlederen, hvor der er forurenet, og hvor


bomben har ligget. Herefter afleverer minørholdet deres beskyttelsespåklædning til renseholdet, og fiskerne afleverer gummitøj samt evt. redskaber, der er forurenet. Herefter kan renseholdet gå i gang med at tømme kutteren for fiskekasser og lignende, hvorefter trawlet trækkes på land. Renseholdet er opdelt i et kajhold og et kutterhold, hver på to mand, der nu går i gang med at sprøjte rensevæske, DS-2, på alt, der måtte være forurenet. Efter en halv time kan man så påbegynde rensning med hedvandsrenser for at fjerne affaldsprodukterne, og endelig afsluttes med spuling med rigelige mængder af havvand. Samtidig foregår der en rensning af beskyttelsespåklædningen og gummitøjet i et kar med calciumhypoclorit opløsning. Til slut, når renseholdslederen har godkendt det rensede, skal renseholdets personel i karret og renses, for endelig til slut at blive skyllet i bruseren. Når alt materiel og grej er renset, pakkes sammen, og kutterens besætning får besked på, at båden er frigivet og kan fiske igen, men at trawlet skal slæbes i mindst en time for at fjerne de sidste rester af DS-2 fra garnet. Efter hjemkomst forestår en større renovering af sprøjter, Røgdykkerapparater og dragter, der skal kontrolleres for slid og utætheder. Nu kan der så endelig meldes tilbage til Bornholms Marinedistrikt, at Beredskabsstyrelse Bornholm er klar til nye opgaver. Såfremt den meget omtalte gasledning fra Rusland skal graves ned i Østersøen, er der al mulig grund til at tro, at der vil komme endda rigtig mange gasrens i årene fremover.

Gasfaren er størst i Østersøen Al suspekt ammunition gendumpes. Sennepsgas i mange år endnu Af Jørgen Hornskov Eriksen, sektionschef Beredskabsstyrelsen Bornholm

Det er sket, at der er dukket nysegas og sennepsgas op andre steder i landet, men det er yderst sjældent. I disse tilfælde har marinedistrikterne haft ansvaret for destruktion, og enkelte gange er den nærmeste afdeling fra Beredskabstyrelsen blevet tilkaldt, hvis der har været tale om rensning. Proceduren er så, at man behandler situationen som en ”almindelig” rensning for en kemisk forurening, idet der normalt ikke er tale om forurenede fiskefartøjer, men om i landrevne bomberester eller lignende. I et enkelt tilfælde har vi fra Bornholm haft en gasrenser sendt over til rensning af en kutter med forurening med nysegas, der ikke er særligt farligt, men blot skal ”vaskes” grundigt. Procedurer i andre østersølande Der fandtes ikke tidligere noget formaliseret gasrenseberedskab i de andre østersølande, men for en del år siden påbegyndtes en uddannelse ved BRSB af personel fra polske myndigheder, hvorunder dette sorterede. Der har gennem årene også været en del svenskere. Der findes, så vidt vides, stadig ikke noget egentligt beredskab i Sverige. Vi har da også for en del år siden haft en meget stor svensk trawler ved kaj i Nexø til en større gasrens, idet man ikke turde sejle til Sverige for at blive renset. Hos BRSB har vi ikke noget overblik over, hvad man helt præcist gør i de andre østersølande, hvis og når man fisker sennepsgas, og hvilke procedurer der er med hensyn til bortskaffelse af opfisket ammunition. Det dumpede materiale i Skagerrak er placeret på dybder

nær de 800 m, hvorfor der ikke opfiskes noget materiale herfra. Eksplosioner Risikoen for eksplosioner er meget lille. Så vidt vides, er der til dato ikke registreret nogen eksplosion hverken i feltet ved Christiansø eller andre steder. Det må dog stadig anses for sandsynligt, at de gamle brandrør af bakelit, der ret ofte ses ved opfisket ammunition, og som stadig er helt intakte, er fuldt aktive. Derfor er det også en almindelig procedure, at al suspekt ammunition gendumpes fra kutteren for at minimere faren for personskade. Mange år endnu Alt tyder på, at den fortsatte nedbrydning af de sidste

eksisterende bombehylstre i havet vil fortsætte. Nedbrydningen af det bindemateriale, der holder sammen på bombens indhold, fortsætter ligeledes, og der vil til stadighed være mængder af klumper, der har en så hård overflade, at der fortsat kan være flydende sennepsgas i dens midte. Med hensyn til ammunitionen vil den med tiden udvaskes i havet. Hvor lang tid denne nedbrydning vil vare, vil det nok være meget svært at sige noget om. Når man ser tilstanden af de bomberester, der til stadighed fiske op, er mit skøn, at der kan gå mange år endnu. Måske helt op til 2030 år eller mere, inden man kan sige, at problemet er væk.

Pilkington Service Ny håndbog: GLASFAKTA 2007 nyt dataprogram: SPECTRUM nyt energiglas: Optitherm S3 alt CE-mærket ses på www.pilkington.dk

A member of NSG Group

BRANDVÆSEN

21


Brandmandskonkurrencer for 18. gang Næste år udtages hold til brandmands-OL i Tjekkiet i 2009 af Erik Weinreich

Klassen for frivillige og deltidsbrandmænd med alderspoint blev vundet af Falck Hornslet Brandvæsen, Hobro Brandvæsen og Frederikshavn Brandvæsen. I klassen for erhvervsbrandvæsener uden alderspoint fik Beredskabsstyrelsen Sydjylland guld, og i samme klasse med alderspoint gik guld til Viborg Brandvæsen. Pokalen for hurtigste slangeudlægning uden strafpoint gik til Viborg Brandvæsen med 48,5 sekunder, og pokalen for hurtigste stafetløb uden strafpoint gik til Herning Brandvæsen med 65 sek.

Der var både fart over feltet og tørt græs, da 11 hold konkurrerede på livet løs i Hornslet. Her er hjemmeholdet i fuld sving. Foto: Jesper Grønnemark.

Hornslet i Syddjurs Kommune var vært for de XVIII Nationale Brandmandskonkurrencer, der blev afviklet fra den 8.-10. juni på Hornslet Stadion med deltagelse af et norsk og ti danske hold. Selv om hovedformålet er konkurrencer, er der også sat tid af til den sociale dimension. Fredag aften var der kammeratskabsaften på Falcks Brand- og redningsstation i Hornslet, og lørdag aften var der festmiddag med underholdning i Hornslet Hallen, hvor der blev uddelt diplomer, medaljer og pokaler. Konkurrencerne foregår efter internationale regler lige som i de fleste andre europæiske lande, og 22

BRANDVÆSEN

jævnligt udsendes invitationer til deltagelse i hinandens konkurrencer. Hvert hold består af ti mand (m/k), der skal gennemføre et tørt slukningsangreb fra et ”åbent vandsted” med ”vand” på to C-rør. Angrebet udføres af ni mand, mens der skal otte mand til det 400 meter lange forhindringsstafetløb med tre indlagte forhindringer. Musik og veteranbrandbiler Træning og tilvending til materiellet foregik lørdag formmiddag, hvor der ligeledes var arrangeret åbent hus med slukningsdemonstrationer på Falckstationen. Konkurrencerne blev

afviklet om eftermiddagen efter en festlig by- og indmarch med Hornslet Tamburkorps i spidsen og afsluttet med en kortege af både ældre og moderne brand- og redningskøretøjer. Åben for alle Efter reglerne for Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening kan alle i beredskabet deltage, hvorfor deltagerne opdeles i flere klasser med medaljer i hver klasse. I klassen for frivillige og deltidsbrandmænd uden alderspoint gik guld, sølv og bronze til Herning Brandvæsen, Billund-Grindsted Brandkorpsforening og Slagelse Brandvæsen.

Næste år i Tønder Hvert fjerde år arrangeres egentlige brandmandsolympiader hvor Danmark også deltager. Sidste gang i Kroatien 2005. Næste olympiade bliver i 2009 i Tjekkiet, og den danske delegation hertil skal udtages ved de danske CTIF konkurrencer i Tønder den anden weekend i juni næste år. Der er altid plads til mange flere deltagende hold og Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening opfordrer derfor brandvæsener/beredskaber til at melde sig ind i foreningen og stille hold allerede nu. Man hjælper gerne nye hold i gang med råd og vejledning, fortæller tidligere beredskabschef i Billund, Poul Laustsen, der er formand for Dansk CTIFs Brandmandskonkurrenceforening. Se: www.ctif.dk


program Jubilæums årsmøde i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer den 22.–24. august 2007 i Viborg


fkbs årsmøde 2007

Velkommen til Viborg Alle deltagere i årsmødet i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer bydes hjerteligt velkommen til Viborg By og Viborg Kommune Som borgmester i den nye Viborg Kommune – og som formand for Kommunens beredskabskommission – er jeg glad for at kunne byde alle deltagere i årsmødet i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer hjerteligt velkommen til Viborg By og Viborg Kommune. Den nye Viborg Kommune blev dannet den 1. januar 2007 ved sammenlægning af kommunerne Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg samt Hvam-området fra den tidligere Aalestrup Kommune. Det er blevet til Danmarks 9. største kommune med over 90.000 indbyggere og 47.000 arbejds-pladser fordelt på mere end 1.400 km2 – arealmæssigt landets næststørste kommune. Midt i kommunen ligger Viborg by, som er regionshovedstad for Region Midtjylland og lokomotiv for et af Jyllands stærkeste vækstområder. Viborg er en af Danmarks ældste byer og blev grundlagt nogle årtier før år 1000. Allerede i oldtiden var stedet et helligt samlingssted: ”Wii” betyder helligt, og ”borg” kommer af ordet ”bjerg” – deraf navnet Viborg. Med kommunesammenlægningen blev også fem kommunale beredskaber og et entrepriseberedskab sammenlagt, så også på beredskabsområdet står en ny, fælles enhed i år sin prøve. En prøve som jeg er sikker på, at den nye beredskabsenhed vil bestå med kryds og slange! Jeg kender nemlig brandfolket som folk med en stærk korpsånd, hvor fællesskab og sammenhold vægtes højt.

kultur- og handelsliv, og lige uden for døren ligger de smukke, istidsskabte landskaber klar til en rask gå- eller cykeltur. Beredskabschefernes ledsagere får mulighed for at opleve to unikke eksempler på Viborg-egnens varie-rede natur og kultur: Danmarks største hede ved Kongenshus og verdens største kalkgrube i Mønsted. Selve årsmødet holdes i Stadionhallerne og i Tinghallen, som ligger midt i et af Viborgs kulturelle kraft-centre, der også rummer fodboldstadion, håndboldcollege, kreative uddannelser, kollegieby, egnsteater for børn, biografer, billedskole og meget mere. Jeg håber, at både deltagere og ledsagere får nogle dejlige og spændende dage i Viborg og på Viborg-egnen og ønsker alle rigtig god fornøjelse med årsmødet. Borgmester Johannes Stensgaard byder velkommen til FKB og ledsagere.

Vilje, vækst og velfærd Visionen for Viborg Kommune bærer overskriften: Vilje, vækst og velfærd. I visionen slår vi bl.a. fast, at Viborg skal være en foregangskommune, der gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går nye veje og skaber unikke resultater. Og vi har gode muligheder for at leve op til visionen, for Viborg Kommune har allerede et dynamisk er-hvervs- og handelsliv, spændende og kreative uddannelser, et sprudlende kultur-

liv, en enestående natur og en markant historie. Oplevelser, kultur og natur Der er masser af gode oplevelser at hente på Viborg-egnen. Kommunen er blandt andet hjemsted for håndbold og fodbold på absolut eliteniveau og et kraftcenter for dansk børnekultur. Vi har et rigt

Velkommen til Viborg!

Johannes Stensgaard Borgmester


alphaBASE

alphaSCOUT

alphaTAG

TAGwriter

Se årets varmeste nyheder på Brandpunkt I-19

Kom til FKB’s Årsmøde d. 22. - 24. august i Viborg og få demonstreret den revolutionerende alpha-serie til trykflaskeapparater, hvor fokus er på personlig overvågning og telemetri. Vi har selvfølgelig også seneste nyt inden for Gallet brandhjelme, termiske kameraer, instrumenter, Steitz brandmandsstøvler samt faldsikrings- og redningsudstyr.


fkbs årsmøde 2007

Program for Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde 2007 i Tinghallen i Viborg Onsdag den 22. august Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes Ved Stadionhallen af Foreningens formand, beredskabschef Peter Staunstrup, Odense. Derefter byder borgmester Johannes Stensgaard deltag-ere og gæster velkommen til Viborg.

foregik, herunder den logistik, der er nødvendig i forbindelse med en aktion med flere tusind mand indsat i flere døgn. Ligeledes havde Københavns Kommune iværksat store dele af sin beredskabsplan som følge af de uroligheder, der fulgte i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69. Kl. 15.15 Brandpunkter besøges Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker Kl. 19.00 Kammeratskabsaften på Eksercerpladsen i Viborg På grund af udefra kommende omstændigheder er det ikke muligt at gennemføre besøget hos Helicopter Wing Karup. Kammeratskabsaftenen er derfor flyttet til Eksercerpladsen i Viborg, der ligger umiddelbart nord for Tinghallen. Her vil der være opstillet telt, og der vil således være mulighed for at stille sulten og slukke tørsten ved en spændende grill menu, mens vi bliver underholdt af dæmpet, levende musik. Der er således lagt op til et festligt gensyn med kolleger og venner fra hele landet, så vi kan blive rystet godt sammen, og så den gode brandmandsstemning er tilstede, når årsmødet fortsætter næste dag. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at en stor del af arrangementet foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor hensigtsmæssig påklædning anbefales.

Torsdag den 23. august Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Viborg Domkirke stammer tilbage fra begyndelsen af 1100-tallet.

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges Kl. 14.00 Rydningen af Ungdomshuset Jagtvej 69 i København Chefpolitiinspektør Per Larsen og vicebrandchef Søren Vincent Brydholm vil komme med et spændende indlæg, der belyser, hvorledes planlægningen op til rydningen af Ungdomshuset

Kl. 10.20 Nyt fra Forsvarsministeriet Afdelingschef Bjørn Bisserup, Forsvarsministeriet, vil indlede dagen med ministeriets syn på fremtiden for dansk redningsberedskab, efter at der er indgået et nyt beredskabsforlig. Kl. 10.55 Brandpunkter besøges Kl. 11.55 Nyt fra Beredskabsstyrelsen Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil komme med


fkbs årsmøde 2007 et indlæg om nyt fra Styrelsen, herunder ikke mindst de faglige konsekvenser for redningsberedskabet af det nye beredskabsforlig. Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Brandpunkter besøges Kl. 13.45 Brandforebyggelse i Norge I de sidste par år har vi hørt om beredskabsfaglige tiltag hos vores svenske kolleger. I år er turen kommet til Norge, hvor brandchef Ingar Gjesmo vil komme med et indlæg om, hvorledes man i Norge varetager den brandforebyggende indsats. Kl. 14.15 Brandpunkter besøges Kl. 15.00 Nyt radiokommunikationsnet i Norge Norge er i fuld gang med implementere et nyt radiokommunikationsnet (Nødnett) til beredskabet. Brandchef Guttorm Liebe, Skien Kommune, har givet tilsagn om at komme med en orientering om status på Nødnettets implementering i Norge, herunder ikke mindst hvorledes der er taget hånd om arkitekturen og økonomien i det nye radiokommunikationsnet. Kl. 15.20 ”Last News – Tetra i Danmark” Økonomistyrelsen vil ved kontorchef Jeppe Juul-Andersen komme med et indlæg om det sidste nye vedr. SINE-projektet, herunder processen med implementering af Sine i det danske beredskab. Efterfølgende vil Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation A/S, der skal levere det nye kommunikationsnet, give en orientering om det nye nets funktionalitet m.v.

Kl. 15.50 Brandpunkter besøges Kl. 16.30 Brandpunkter lukker Kl. 18.30 Festaften i Tinghallen

Fredag den 25. august Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges Kl. 10.00 Tinghallen Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer Kl. 12.00 Brandpunkter lukker Kl. 12.00 Frokost Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entré.

Den store afslappelse finder man ved Hald Sø.


fkbs årsmøde 2007

Program for ledsagere Onsdag den 22. august Kl. 19.00 Der inviteres til kammeratskabsaften I år henlagt til Eksercerpladsen i Viborg, der er beliggende umiddelbart nord for Tinghallen.

Torsdag den 23. august Kl. 10.00 Afgang fra Tinghallen, hvorfra vi med bus kører mod Mønsted Kalkgruber Ved ankomsten til kalkgruberne bliver vi mødt af guider, som vil vise rundt i de endeløse labyrinter af minegange. Turen rundt byder på huler så store som domkirker og smalle gange, hvor en voksen mand ikke kan gå oprejst. En verden af oplevelser, der fortæller om geologi, flagermus og lange arbejdsdage, før kalken var under åben himmel. To km ud af de 60 km minegange er oplyst, og undervejs vil vi møde rislende bække og underjordiske søer.

Kl. 12.30 kører bussen mod Kongenshus Kro og Hotel, hvor der bydes på frokost Kongenshus Kro og Hotel er et hus, som oser af historie og nostalgi. Samtidig har økologi og slow food solidt fodfæste i køkkenet. Efter en dejlig frokost vender bussen hjem mod Viborg med forventelig ankomst til Tinghallen kl. 14.30.

Fredag den 24. august Kl. 10.00 Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til et spændende besøg hos Viborg Håndboldklub Her vil vi få en orientering om klubben, som i kvinderækken rangerer som en af Europas bedste. Turen begynder ved Tinghallen kl. 10.00 og slutter samme sted kl. 11.50.

Mønsted Kalkgruber er Nordeuropas største overvintringssted for flagermus. Godt 10.000 flagermus går i dvale i minerne. Undervejs på den guidede rundtur bliver vi præsenteret for et multimedie show, hvor kalken og grubernes historie spejler sig i vandet.

Inden alle får lidt tid på egen hånd, bydes der på smagsprøver af den ost, som Mønsted Kalkgruber har på lager. I gruberne er der altid 200 tons ost fra mejeriet i Taulov. Osten ledsages af et glas vin og lidt snacks, og efterfølgende er det tid at komme over jorden, hvor der vil være lejlighed til at tilbringe lidt tid på egen hånd.

Viborg Håndboldklub har hjertet med ...

Kl. 12.00 Frokost i Tinghallen

En storslået oplevelse møder gæsterne nede i de år gamle kalkgruber.

Hedelandskabet ved Kongenshus byder på en natur, man i dag kun møder få steder i Danmark.


fkbs årsmøde 2007

Digital alarmering

l ita Dig alarm 2 11

-et fornuftigt supplement til TETRA

Digital 112-alarmering har mange fordele : • Hurtig personsøgning til grupper eller enkeltpersoner i klar tekst • Enkel overførsel af data fra personsøger til navigation • Op til 2 måneders standby-tid

Dig 112 ital alarm Hurtig opfattelse og orientering er nøglen til den effektive indsats.

www.aktivpartner.dk

Digital 112 alarmering giver overblik til al indsats personel når alarmen går.

Mød os på FKB’s Årsmøde Stand I31 og oplev...

Klar tekst til alle personsøgere, grafisk melding til storskærm og præcis udskrift på garageprinter.

• DIGITAL ALARMERING

- Swissphone digital alarmering - Tekstmodtager og infrastruktur

• NAVIGATION

- SimaTech navigation - Multifunktions navigation

• 112 PRINTSERVER

- Skadestedsvisning på farveprint - Visning via luftfoto - Grafisk køreanvisning - Ruteberegning m. køretid og afstand

Visuel orientering og klar grafisk angivelse er vejen til effektiv skadestedslokalisering.

• MANDSKABSREGISTRERING - Overskueligt “mødt” tastatur - Disponering af køretøjer

• INDSATS INFO · SYSTEM • LAIPAC OVERFALDSALARM

“Mødt” tastaturet med fingertouchscreen giver hurtigt overblik og kontrol.

- Kompakt GSM / GPRS-enhed

www.aktivpartner.dk

Vi ses... gså : Besøg o r.dk rintserve p 2 1 .1 w ” ww realtime og se i “ ver r e s t en prin n a d r o hv virker...

Salg & Service i Danmark

mørkedal telecom a/s Tåstruphøj 14 · 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 · www.morkedal.dk


fkbs årsmøde 2007

Viborg Domkirke har været byens vartegn i op mod 900 år.

The VIKING advantage

Når hvert liv tæller... VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden. Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores branddragter opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og flammebeskyttelse som f.eks. EN469 og NFPA. Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer det størst mulige udbytte af dit brandudstyr. Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKINGsafetyshop.com.

Vi ses på stand 138 +139 på Årsmødet

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Brandvæsen_H130xB185.indd 1

06/07/07 12:44:04


fkbs årsmøde 2007


fkbs årsmøde 2007

Vi-bjerg og ikke Vi-borg Lidt historiske noter fra Viborg af Erik Weinreich

Navnet Viborg hentyder ikke til en borg, som det ellers ville være naturligt, men til et bjerg. Navnet kan spores tilbage til Wibiærgh eller på latin Wibergis, hvor den første stavelse “Vi” på olddansk betyder helligdom, og hvor den sidste del betyder bjerg eller bakke, altså et højtliggende sted. Viborg kendes tilbage til 800-tallet og er en af Danmarks ældste byer. Allerede for 1000 år siden var Viborg et vigtigt samlingssted i Jylland med eget tingsted,

der helt frem til 1600 tallet var med til at udpege og hylde de danske konger. Det beskrev den engelfødte munk Ælnoth i 1120 således: – Der samles hyppigt store skarer fra hele Jylland, dels for at forhandle om de fælles anliggender, dels for at drøfte, hvorvidt lovene er retfærdige eller endnu gyldige, og tillige give dem fasthed. Og hvad der er blevet fastlagt med enigt samtykke af den forsamlede mængde, kan ikke ustraffet

sættes ud af kraft i nogen egn af Jylland. Ikke længe efter – i 1130 – begyndte byggeriet af Viborg Domkirke, der dog ikke har kunnet klare tre større, ødelæggende brande i 1561, 1567 og sidst i 1726. En istandsættelse var for kostbar, så til sidst blev kirken reven ned og genopbygget meget lig den oprindelige kirke. Den nuværende domkirke er således en rekonstruktion, der blev indviet i 1876. Som så mange andre

købstæder i middelalderen var Viborg ikke nogen stor by. I 1672 var byen den tredjestørste i Jylland med blot 2.696 indbyggere, og i 1834 var indbyggertallet kun steget til 3.419. Sin første kloak fik Viborg i 1881, og for mindre end 100 år siden – i 1912 gav byrådet tilladelse til de første vandklosetter. Geologisk har Viborg en så spændende placering, at der fra 1939 til 1958 blev der boret efter olie – desværre uden resultat.

Viborgs imponerende domkirke er kun 131 år gammel.

Brandvarme nyheder Brandpunkterne ved årsmødet er Skandinaviens største udstilling med brand- og redningsmateriel. I år udstiller 54 virksomheder inde som ude, og kun de fysiske rammer har sat begrænsninger for, at udstillingen ikke er større. FKB har måttet sige nej til flere, der ønskede at være med. Brandpunkterne viser det sidste nye inden for såvel tungt materiel som software til computere, og de henvender sig til alle med interesse for beredskab. Fredag formiddag den 24. august er udstillingen åben for alle interesserede, og FKB opfordrer kraftigt til, at både kommunale og andre beredsskaber sender medarbejdere, der her kan følge det sidste nye inden for den brandteknologiske udvikling. Alle er således velkomne til her at hente inspiration til en styrkelse af netop deres ansvarsområde i beredskabet.

Tinghallen i Viborg, hvor FKBs årsmøde skal holdes i år, blev indviet i 1969. Senere er den udvidet med bl.a. er nyt scenetårn, så Tinghallen Kongres- & Musikhus i dag er en flot ramme om kongresser, konferencer og store kulturarrangementer.


Mere end 100 års erfaring med personligt beskyttelsesudstyr. Dräger Safety kalder det ”Pioneering Solutions” – jeg kalder det pålidelighed.

Dräger PSS 7000 Dräger FPS 7000

Under en indsats kan du trække på egne erfaringer – og på vores. Information, kommunikation og bevægelsesfrihed er nøgleelementer i den ultimative personlige beskyttelse. Kombinationen af den nye Dräger FPS 7000 helmaske og det nye Dräger PSS 7000 trykluftapparat er et modulært system med enestående fordele: · Ergonomisk design · Nem at bruge Dräger PSS 7000 · Fuldt integreret tilbehør · Enkel pleje og vedligeholdelse Helmaske Dräger FPS 7000 og trykluftapparat Dräger PSS 7000: Sikkerhed er mere end blot åndedrætsværn! Besøg os på FKB’s Årsmøde i Viborg og lad os vise dig vores nyheder.

Dräger FPS 7000

www.draeger.dk

PIONEERING SOLUTIONS >> Gasmåleteknik Personbeskyttelse Dykkerteknik Systemløsninger Serviceydelser


fkbs årsmøde 2007

Årets Brandp ABC Brandteknik Sortevej 40, 8543 Hornslet Brandpunkt: T-12 Albatros International Clothing A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Brandpunkt: I-36 Atlas Copco A/S Naverland 22, 2600 Glostrup Brandpunkt: U-9 Autotec ApS Yderholmsvej 35, 2680 Solrød Strand Brandpunkt: I-18 AVK International Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten Brandpunkt: I-14 Beredskabsforbundet Hedelykken 10, 2640 Hedehusene Brandpunkt: I-30 Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole Nørremarken 21, 6360 Tinglev Brandpunkt: I-5 + I-6 BFI Optilas A/S Langebjergvænget 8 B, 4000 Roskilde Brandpunkt: T-8 Birepo ApS Håndværkerbyen 17, 2670 Greve Brandpunkt: T-3 BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø Brandpunkt: T-2 Bronto Skylift AB Effektvägen 14, 19637 Kungsängen Sverige Brandpunkt: U-7

Dansk Beredskabskommunikation A/S Sydvestvej 15, 2600 Glostrup Brandpunkt: I-4

GF Brand, Redning og Vagt Klerkevænget 20, 8700 Hatting Brandpunkt: T-9

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Brandpunkt: I-8

Hauberg Technique Finlandsgade 29 A, 4690 Haslev Brandpunkt U-1 + U-2

Dansk Essentech Kildebakkegårds Allé 10, 2870 Dyssegård Brandpunkt: I-35 Dansk Industri og Skadeservice Aps Frederik Winthersvej 5, 8700 Horsens Brandpunkt: T-7 Dansk Uniform – 112 Materiel Industrivej 19, 6840 Oksbøl Brandpunkt I-25 Dräger Safety Danmark A/S Generatorvej 6B, 2730 Herlev Brandpunkt: I-1 Duotec A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Brandpunkt: I-27 Falck Danmark A/S Trindsøvej 4-10, 8100 Århus Brandpunkt: T-5 + T-6 Ferno Norden A/S Stensmosevej 24 E, 2620 Albertslund Brandpunkt: I-37 Fyns Kran Udstyr A/S Egeskovvej 3, 2665 Vallensbæk strand Brandpunkt: I-33 Gear Team.DK Æblehaven 26, 3400 Hillerød Brandpunkt: U-8

HMK Ringe Karosseri A/S Nordbakken 7, 5750 Ringe Brandpunkt: U-3 Hydropower A/S Lammefjordsvej 2, 6715 Esbjerg N Brandpunkt I-9 ICM Sikkerhedsmateriel A/S Hammervej 1-3, 2970 Hørsholm Brandpunkt: I-19 IHM A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Brandpunkt: I-3 Innovative Business Software A/S Gammel Torv 8, 1457 København Brandpunkt: I-11

LD Handel og Miljø Ferrarivej 16B, 7100 Vejle Brandpunkt: I-41 Linde Brandmateriel – 112 Materiel Industrivej 51A, 4000 Roskilde Brandpunkt: I-17 Lindpro A/S Bredskifte Alle 7, 8210 Århus V Brandpunkt: I-15 LMR Radiosystemer Egevej 4, 6200 Åbenrå Brandpunkt: I-26 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Brandpunkt: I-12+I-13+I-20+I-21 Mørkedal Telecom A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Brandpunkt: I-31 Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Brandpunkt: I-23 Polygon A/S Rypevang 5, 3450 Allerød Brandpunkt: I-28

Intergraph Danmark A/S Hørkær 12a 2. tv, 2730 Herlev Brandpunkt: I-22

PROCURATOR SAFETY A/S Hørskrænten 14, 1.sal, 2630 Taastrup Brandpunkt: I-34

ISS Damage Control Vævervej 40, 7490 Aulum Brandpunkt: I-16

Rescue Trading Skovbyvej 7, 6500 Vojens Brandpunkt. I-10

Ladac Products Egernvænget 104, 2980 Kokkedal Brandpunkt: I-32

ResQ A/S Korskildeeng 6, 2670 Greve Brandpunkt: T-11

Laerdal Danmark Njalsgade 19D, 5, 2300 København S Brandpunkt: T-10

Sawo A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Brandpunkt: U-4 + U-5


fkbs årsmøde 2007

punkter 2007

1

Scania Danmark Generatorvej 12, 2730 Herlev Brandpunkt: U-6

Stennevad A/S Lillebæltsvej 1, 6715 Esbjerg N Brandpunkt: I-29

Siemens A/S Borupvang 3, 2750 Ballerup Brandpunkt: I-7

Viking A/S Skovmarken 11, 3450 Allerød Brandpunkt: I-38 + I-39

Sicom A/S Kollens Møllevej 30, 8464 Galten Brandpunkt: I-40

Zenitel Denmark A/S Park Allé 350A, 2603 Brøndby Brandpunkt: T-4

Skadeservice Danmark Rebslagervej 1, 9000 Ålborg Brandpunkt: I-24

Wenaas 112/ Kwintet Corporate Wear AB Box 1102, 50111 Borås, Sverige Brandpunkt: T-1

SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Brandpunkt: I-2

Foyer Foyer FKB BAR

I1

I8I2 I9

I16 I17

2 I3

I10

I8 I16 I9 I24I17

I25

I35

I35

I18

I26I36

I11

I19

I27

I26

I4

I24 I25

I10

I18

3

I11 I5

I19

4

I6 I12

I20

I28

5

I13

I21 I15I29I23 I31I39 I40 I22 I32I30I33 I34 I23 I31 I41

6

I7

I14 I15

7 I32

I33

I22

I34

I36

I37

I12 I20 I27 I13 I21 I14

T-1

I28 I37 I29

I38

I38 I39 I40

I30

I41

Åbning

T-12

T-2

T-11

T-3

T-10

T-4

T-9

T-5

T-8

T-6

Indgang indendørs udstilling Indgang indendørs udstilling Indgang indendørs udstilling

FKB BAR

Teltindretning

Åbning

Udendørs udstilling + telt Udendørs udstilling + telt

Udendørs udstilling + telt

T-7


fkbs årsmøde 2007

Find vej til Tinghallen

iv

Tin vej g-

Ind

re R

in

gv

ej

e

Ål

Sk

bo rg

efter til venstre i 1. lyskryds, og ligeud i 1. rundkørsel. Fra Holstebro Til venstre i 1. lyskryds, derefter til højre i 1. lyskryds, og til venstre i 1. lyskryds. Fra Randers Til højre i 1. lyskryds, derefter 3. vej i 1. rundkørsel.

Sådan finder du lettest Tinghallen i forhold til, hvor du kommer fra: Fra Aalborg Til venstre i 2. lyskryds, derefter til højre i 1. rundkørsel, og ligeud i 1. rundkørsel. Fra Århus/Vejle Til højre i 4. lyskryds, der-

Tingh a

Viborg Centrum

Holstebro Centru

Vejle /Å

rhus

m

De røde prikker på kortet er lyskryds.

Randers

llen


fkbs årsmøde 2007

Døgnvagt

70 15 38 00 Skadeservice i særklasse!

Når skaden er sket... - så er alt i orden!


fkbs årsmøde 2007

Alle specialkøretøjer kører ud fra Viborg Brandstation. På budgettet for 2009 er bl.a. indkøb af en ny drejestige.

Viborg har seks brandstationer med i alt 117 ansatte Brandvæsenet har serviceopgaver for den kommunale sundhedssektor Viborg ligger ganske praktisk placeret midt i kommunen, så meget praktisk er alt specialmateriellet hos Viborg Brandvæsen placeret på Viborg Brandstation. Herfra kan det så rekvireres til kommunens fem andre brandstationer i Karup,

Ørum, Stoholm, Møldrup og Bjerringbro. Efter kommunesammenlægningen har redningsberedskabet samlet 117 ansatte, hvoraf de 25 er ansat på fuld tid. Alle er uddannet i brand og redning, også de medarbejdere, der tager sig af

kommunens hjælpemiddeldepot. Ud over opgaverne inden for brand og redning har brandvæsenet i Viborg en hel del opgaver for kommunen, ikke mindst inden for sundhedsområdet. Det gælder service og rengøring

af hjemmeplejens biler, nøgleservice for hjemmeplejen, udskiftning og omkodning af låse og kørsel med engangsartikler for hjemmeplejen. Selve hjælpemiddeldepotet ligger på brandstationen i Viborg, der


fkbs årsmøde 2007 også råder over en kørestolsløfter til brug, når kørestolsbrugere skal op og ned ad trapper. Endvidere tager brandfolkene sig af afdækning ved tyveri eller vandskader på kommunale bygninger, lige som de har slukkereftersyn samme steder. Ud over de uddannede brandmænd har det kommunale beredskab kontrakt med en halv snes frivillige, der har

ansvar inden for indkvartering og forplejning.

EIS/EOC Beredskabsplan

- Vejen til den operative beredskabsplan

Dynamisk overblik over: - Instrukser og Planer. - Nøgle- og kontaktpersoner. - Beredskabsmateriel og Ressourcer. - Risikoobjekter og Sårbare områder. Og meget, meget mere … Mød os på FKB´s årsmøde, Brandpunkt 35

Dansk Essentech, Tlf. 39 69 68 20 - Mobil 40 207 112 - E-mail: danessentech@mail.dk - www.incidentmaster.dk


fkbs ürsmøde 2007

Brandcorpsets historie HovedtrÌk fra Viborg BrandvÌsens 163-ürige historie Helt tilbage i 1844 oprettede Viborg Byrüd et Brandcorps, og nür alarmen lød, var der mødepligt for 224 mÌnd. Det var dog først i 1887, at brandinspektøren fik af byrüdet tilladelse til at ansÌtte et fastlønnet brandmandsskab pü 12 mand. I 1906 underskrev Jydsk Telefon og byrüdet en kontrakt om et alarmeringssystem, der dog kun omfattede telefonforbindelse til de ledende personer i brandkorpset. Byens første automobilsprøjte blev prÌsenteret i 1923, hvor den afløste den gamle, hestetrukne motorsprøjte. I 1928 blev 17 landsogne i Viborgs nÌrmeste omegn enige om at etablere et �zonebrandvÌsen�.

I 1935, hvor slukningspligten omfattede 19 kommuner, indkøbtes en ny automobilsprøjte, der var i drift frem til 1973, hvor den blev solgt til Ford med tilbagekøbsret. Denne ret benyttede brandvÌsenet sig af i 1985. Den blev totalt renoveret pü brandvÌsenets eget vÌrksted, og i 1993 blev den püny registreret til brandslukning. Den bliver nu benyttet ved sÌrligt festlige lejligheder. De enkelte medlemmer af brandkorpset fik i 1968 en bÌrbar radiomodtager, der var koblet pü et selvstÌndigt radioanlÌg pü brandstationen. Ved kommunalreformen i 1970 indgik Viborg BrandvÌsen overenskomst om slukning i Karup og Tjele Kom-

muner samt i dele af Fjends og Møldrup Kommuner. I 1993 var slukningsomrüdet over 930 kvadratkilometer med flere end 60.300 indbyggere. Viborg BrandvÌsen overtog i 1998 driften af Viborg Kommunes hjÌlpemiddeldepot, der er placeret i en bygning pü Viborg Brandstation, der tidligere har vÌret anvendt som garagebygning for civilforsvarets køretøjer. Allerede i 2001 var Viborg BrandvÌsen klar med en ny beredskabsplan for Viborg Kommune, hvor hovedvÌgten var lagt pü hündteringen af de risici, der kan opstü i dagligdagen. I ürene 2001-2003 blev der gennemførst en omfattende modernisering af

Viborg BrandvÌsen har investeret i eget vÌrksted til servicering af røgdykkerudstyr.

brandstationens faciliteter, blandt andet radiovĂŚrksted, røgdykkervĂŚrksted, pulverslukkervĂŚrksted og slangevaskerum. Endelig den 1. januar 2007 blev Viborg BrandvĂŚsen udvidet med fem stationer i Møldrup, Ă˜rum, Karup, Bjerringbro og Stoholm.

.FE1*$50.&53:FSEFUNVMJHUBUNĂŒMF I“KEFS BGTUBOEF BSFBMFS TFFOMPLBMJUFU GSBPQUJMGPSTLFMMJHFWJOLMFS [PPNFPH QBOPSFSFJCJMMFEFSOF .“EPTQĂŒ',#TĂŒSTN“EF 7JCPSHBVHVTU4UBOE5 #MPN*OGP"4 .BTOFE“HBEF ,“CFOIBWOÂ? 5MG 'BY XXXCMPNJOGPEL

1JDUPNFUSZ

ÂĽ

*OGPSNBUJPOTTZTUFNCBTFSFUQĂŒEJHJUBMFTLSĂŒCJMMFEFS


fkbs årsmøde 2007

GENERATORER TIL ALLE FORMÅL Fra 12 - 1000 kVA

Distriktschef Frank Christiansen Atlas Copco Kompressorteknik A/S Naverland 22 2600 Glostrup Telefon: 43 45 46 11 Mobil: 40 57 04 16

-ˆŽŽiÀ…i`Êܓʅ©iÃÌiÊ«ÀˆœÀˆÌiÌÊ !LTINDENFORBRAND REDNINGOGSIKKERHED

,OTEKHARMEREENDÍRSERFARINGMEDPRODUKTEROGL’SNINGERINDENFOR BRAND REDNINGOGSIKKERHED6ITILBYDERETOMFATTENDEPRODUKT OGSER VICEPROGRAMINDENFOR sBRANDMATERIELSAMTBRAND OGGNISTDETEKTERINGOG SLUKNING sF’RSTEHJLPSUDSTYROGKURSERIF’RSTEHJLP(,2 BRUGAFHJERTE STARTER BRANDSLUKNINGSAMTFORSIKRINGSGODKENDTEKURSERIVARMT ARBEJDE sBEKLDNINGOGUDSTYRTILBEREDSKABERBRANDSIKKERTT’J HJELME FODT’JSAMTUDSTYRTILDYKOGR’GDYK

,OTEKPÍ&+"S±RSM’DE ,OTEKUDSTILLERMEDETSTORTNYT SORTIMENTINDENFOR sBRANDMANDSBEKLDNING sSTRÍLER’R sSLANGEKOBLINGER sSKUMTILBLANDERE 3ÍKIGFORBIBRANDPUNKTNR) ) )OG)OGSEALLEVORE NYHEDER0ÍBRANDPUNKTETBYDER VIDESUDENHVERDAGPÍENSJOV KONKURRENCEMEDmOTTEPRMIER $UERNATURLIGVISVELKOMMENTILAT KONTAKTEOSPÍELLER BES’GEWWWLOTEKDK 

   



,©˜Ã`>“Ê£ä]Ê ‡È{ääÊ-©˜`iÀLœÀ}]Ê/i°Ê³{xÊÇäÊ£ÎÊxÓÊää]Ê>Ýʳ{xÊÇÎÊ{nÊxÓÊäx]ÊÜÜÜ°œÌiŽ°`Ž]ʈ˜vœJœÌiŽ°`Ž


kommunesammenlægning kommuneportrætter fkbs årsmøde 2007

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Årsrapport Note 2006 Indtægter Kontingenter, 2006 356.550 Udbytte, aktiebeholdning 41.647 Renteindtægter, bankkonti 9.053 1 Nettoindtægt ved årsmøde 208.184 Resultat i Tidsskriftet Brandvæsen, jf. separat årsrapport 207.196 I alt 822.630 Omkostninger Møder og rejser 284.646 Revision og bogholderiassistance 19.600 Repræsentation og gaver 11.316 Porto og kontorhold 20.623 Kontingenter 6.869 Kredsene 37.186 PR-virksomhed 17.542 Konstruktion og vedligeholdelse af hjemmeside 0 Gebyrer m.v. 131 Kursregulering, aktier 33.318 I alt 431.231 Indtægter i alt 822.630 Omkostninger i alt -431.231 Resultat 391.399 AKTIVER 31.12.06 Bankbeholdning: Nordea, Nærum: Checkkonto nr. 8895 838 765 512.713 BG Bank: Konto nr. 601-9110 160.888 Aktiebeholdning: Uni-Invest Direct, 9.255 stk. til kursværdi 906.990 (Kostpris pr. 31.12.06, udgør DKK 965.504) Mellemregning, Dansk Brandinspektør-forenings Hæderslegat 2.500 2 Indestående i Tidsskriftet Brandvæ-sen 300.273 3 Tilgodehavender 650.044 Aktiver i alt 2.533.408 PASSIVER Egenkapital pr. 31.12.05 1.982.745 Bundet til vedtægtsmæssige formål 146.698 Overført resultat 390.499 Egenkapital pr. 31.12.06 2.519.942 Skyldige omkostninger 13.466 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 13.466 Passiver i alt 2.533.408

2005 369.905 25.451 2.593 286.941 200.818 885.708

216.158 19.250 4.035 8.212 8.005 5.758 9.904 27.100 818 25.196 324.436 885.708 -324.436 561.272

31.12.05 198.295 158.709 940.308 2.500 93.077 609.791 2.002.680

1.421.473 142.554 418.718 1.982.745 19.935 19.935 2.002.680


kommunesammenlÌgning kommuneportrÌtter fkbs ürsmøde 2007

Klar til højderedning Viborg BrandvÌsen har investeret i büde materiel til højderedning og uddannelse af brandfolk til at bruge det. Udstyret kan bruges i alt fra superhøje vindmøller til Mønsted Kalkgruber og er beregnet til at fire folk ned fra op til 100 meters højde. Nedfiringen sker med 0,8

meter i sekundet, uanset personens vÌgt. Nyt pü materiel-ønskesedlen er svÌrt udstyr til frigørelse af fastklemte ved fÌrdselsulykker.

Uddannelse i højderedning skal holdes ved lige ved jÌvnlige øvelser.

Asus P Crash Sof C, twar installeringe og

Frigørelsesprogram

12.996,-

www.lmr.eu

 LMREUsWWWLMREU

ekskl. mo

Det supersmarte klippeanvisningsprogram, der er blevet rost til skyerne. Med nÌsten alle bilmÌrker og med 1 ürs gratis opdatering. PC med software installeret bliver leveret køreklar. NU OGSÅ MED Beredskabsstyrelsens Informationssystem om FARLIGE STOFFER lagt pü PC som opslagsvÌrk!

De to redningsflüder stür til daglig pü brandstationen i Kirke Hyllinge, parat til to samtidige indsatser – LMR eller Radiosystemer müske begge tilA/S Egevej 4 samme eftersøgning. 6200 Aabenraa

Telefon 7010 6555

ms

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København

SERVICE

LMR reparerer alle mĂŚrker: Niros Motorola Swissphone

Icom Kenwood SAVOX

ASUS - R2Hv Ultra-Mobile PC7� skÌrm med touch, men 12V lader og 220V lader, BlueTooth, Wireless og indbygget GPS antenne.

CeoTronics RING OG HĂ˜R NÆRMERE

.

– lidt mere radio ..

Mød os pü Brandpunkt i Viborg 22. - 24. august 2007 Vi kommer med nogle fantastiske nyheder til meget favorable priser :-)


kommunesammenlÌgning kommuneportrÌtter fkbs ürsmøde 2007

F.C.D. Fonden

Ă…rsrapport IndtĂŚgter Udbytte, investeringsbeviser I alt

2006 16.546 16.546

Omkostninger Bankgebyr m.v. -1.139 Kursreguleringer, investeringsbe-viser -25.670 RegnskabsmÌssig assistance -4.000 Resultat før uddelinger -14.263 Uddeling af legat: Projekt brandsikre børn -40.000 Studietur om festivalsikkerhed 0 Årets resultat -54.263 AKTIVER 31.12.06 Bankbeholdning: Danske Bank: Indlün nr. 040886 211 Indlün nr. 654264 96.784 Investeringsbeviser: BG Invest Afdeling Fonde, 4.015 stk. 393.069 (anskaff.sum pr. 31.12.06 udgør DKK 418.739) PeriodeafgrÌnsningsposter 4.500 Aktiver i alt 494.564 PASSIVER Fondens grundkapital: Saldo pr. 01.01.06 413.947 Kursreg. investerings-beviser -25.670 388.277 Fri fondskapital: Disp. til uddeling pr. 01.01.06 94.880 Årets resultat excl. kursregulering og udlodninger 11.407 Uddeling af legater i 2006 -40.000 66.287 Fondens grundkapital herefter 454.564 Skyldigt legat 40.000 Passiver i alt 494.564

2005 22.411 22.411

-1.340 0 -4.125 16.946 0 -14.000 2.946 31.12.05 211 84.859 418.739 5.018 508.827

413.947

94.880 508.827 0 508.827



 7  7    





       )#& %()&)!#

+#-#)(&

 4   5  &/(-+#-#)(& &1!-'  %(#%%,''(&#!(, '&#2,')() ')#&  %()&)!#

%!$!#!#""#$#!#%###$ !!##$!$"## !!#!$!%   !%$#)!#'""* )! !! $%## !"" "!)$"#'!!#$!!

#%##" '#"!#!  ""'"# !#!"$"!# !#'"#! "# !"$###!!#%!#"#!+"#!!  #%####!!)#!" !" +$#!#$"# )! )%.,+*8-+&#/#./#%&+-%()&)!#( )+-"$6&*#! )+1+&#!+#( )+'-#)(%)(-%-/(&#!,-000*&#)'

+OMMUNALE"EREDSKABSCHEFERSÂąRSMÂ’DE 3TAND) 







$!#&! #!%!

3 A F I D A N s + O L L E N S - Â’ L L E V E J   3 T J Â? R s     ' A L T E N s 4E L         s & A X         s S A L G

SAFIDANDK


kommunesammenlægning fkbs kommuneportrætter årsmøde 2007

Dansk Brandinspektørforenings Hæderslegat

Årsrapport Indtægter Renteindtægter, bankbeholdning Udbytte, aktiebeholdning I alt

2006 476 11.362 11.838

2005 247 6.944 7.191

Omkostninger Netbankgebyr m.v. Disponibelt beløb til mulige hædersbelønninger i 2006

-218 11.620

-10 7.181

AKTIVER 31.12.06 31.12.05 Bankbeholdning: Nordea, Nærum: Indlån nr. 5495 868 038 101.288 93.760 Aktiebeholdning (kostpris): Uni-Invest Direct, 2.525 stk. til kostpris 256.540 265.181 (Kostpris pr. 31.12.06, DKK 265.181) Aktiver i alt 357.828 358.941 PASSIVER Legatets grundkapital: Saldo pr. 31.12.05 349.260 347.110 Disponibelt til hæders-belønninger 7.181 Udlodning til hædersbe-lønninger i 2006 4.092 Ikke uddelt beløb for 2006 3.089 Tilfalder efter fundatsens § 5 grundkapitalen 3.089 2.150 Kursregulering af båndlagte investe-ringsbeviser -8.641 0 Legatets grundkapital herefter 343.708 349.260 Mellemregning, Foreningen af kommunale beredskabschefer Disponibelt beløb henlagt til mulige udbetalinger af h ædersbevisninger i 2007 Passiver i alt

2.500 11.620 357.828

2.500 7.181 358.941

Professionelt udstyr for gasdetektering DUOTEC leverer stationært og transportabelt måleudstyr for måling eksplosive og sundhedsfarlige gasser som f.eks. kulilte, svovlbrinte, ammoniak og clor. De håndholdte instrumenter fås til måling af op til 5 gasser samtidig, er yderst brugervenligte, vandtætte, robuste og kompakte og er alle ATEX godkendte.

25 års erfaring med rådgivning, salg og service indenfor gasdetektering. Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup. Tlf.:43459188 Fax: 43432330. WWW.DUOTEC.DK, Email: info@duotec.dk

44447747#7367

Udsnit af de instrumenter, der med fordel kan anvendes af brandvæsenet og personale ved det lokale beredskab.


kommunesammenlægning kommuneportrætter fkbs årsmøde 2007


Efter selve DM-konkurrencerne demonstrerede konkurrenceholdet fra Slagelse, hvordan man får kontrol over en brændende gasledning, der er gået amok.

DM for Brandmænd blev til DM for vandmænd Vinderen forærede præmien til børneafdelingen på Skejby Sygehus af Erik Weinreich

Der er noget at se på for publikum, og konkurrencerne er derfor glimrende til at skabe kontakt til publikum.

De mange brandmænd, der den 16. juni kom fra hele landet til BonBon-Land for at kæmpe om DM for Brandmænd, blev nærmest forvandlet til vandmænd. Regnen fossede ned fra himlen.

Samlet vinder blev Odder Brandvæsen, der som præmie fik lov at vælge, hvem der skulle modtage 100 billetter til BonBon-Land, og valget faldt på børneafdelingen på Skejby Sygehus.

Det er første gang, Odder har vundet konkurrencen, og de stødte dermed de sidste to års vindere, Frederikshavn, fra tronen. I alt konkurreredes i tre discipliner: Udlægning af brandslanger med slange kærre og nedskydning af mål - Bucket Brigade, hvor vandkar i tre meters højde skal fyldes via mandekæder på stige – og gennemløb af handlebane på tid. Der var pokaler til vinderen i hver disciplin. I udlægning af brandslanger vandt Frederikshavn Brandvæsen foran Slagelse Brandvæsen. I Bucket Brigade vandt Odder Brandvæsen foran Frederikshavn Brandvæsen, og i gennemløb af handlebane var det igen

Odder Brandvæsen, der vandt, denne gang foran Slagelse Brandvæsen. Det er tredje gang, DM for Brandmænd afvikles i BonBon-Land, der er valgt som et godt sted at komme i kontakt med børnefamilier og over for dem gøre reklame for god brandsikkerhed.

BRANDVÆSEN

47


Tegn ambulancevejen på skærmen med din finger Et system, hvor alle kan se de samme overbliksbilleder og real-time videotransmissioner fra hændelsesstedet på samme tid, blev afprøvet ved Tall Ships’ Races 2007 i Århus den 5.-8. juli Af Søren Dam Nielsen

Man kunne ikke se det i menneskemylderet eller gennem masteskoven af sejlskibe. Men gæster til Tall Ship’s Race 2007 gik rundt i to enestående begivenheder på en gang. Der var skibene. Og så var der PalComs Major Incident Overview prototype. Et kommunikations- og koordinationsværktøj, som hjalp med at overvåge hændelserne på havnearealerne. – Det er et fantastisk system. Selv de vildeste ideer, vi fik i udviklingsfasen til, hvad vi gerne ville have systemet til at kunne, var ikke vilde nok til, hvad eksisterende teknologi allerede kunne, fortæller beredskabschef i Århus, Jakob Andersen. – Det er det at have en stor skærm, der viser et landskab i 3D, kunne vende og dreje billedet, indsætte fotos,

På skærmen er de enkelte skibe angivet med størrelse, og de skibe, der var forsynet med AIS (Automatic Identification System), kunne hele tiden følges, hvis de flyttede sig i havnebassinet, fortalte Lektor Preben Holst Mogensen. Foto: Tony Holmstrøm Larsen.

modtage videoklip, og tracke nøglepersoner og biler. Det er også, at man kan tegne,

Både køretøjer og personer kan udstyres med en GPS og sender, så man centralt kan følge deres positioner. Eksempelvis kunne beredskabschef Jakob Andersens bevægelser nøje følges i kommandocentralen, uanset hvor han befandt sig blandt de formentlig 500.000 besøgende på Århus Havn. Foto: Tony Holmstrøm Larsen.

48

BRANDVÆSEN

diskutere og skrive ud, der gør det fantastisk, siger han. Alt samlet i 3D De fire dages havnefest blev kun brugt til en test af systemet, der endnu ikke er færdigudviklet, så beredskab og politi havde gamle papirkort liggende parat, hvis alt gik galt. PalCom prototypens vigtigste element er en stor skærm, der står i kommandocentralen. Ved Tall Ships’ Races viser skærmen et oversigtsbillede af Århus Havn. Det viser positionen på de store sejlskibe, deres navn og længde, og det viser, hvor nøglepersoner, for eksempel Jakob Andersen, befinder sig. Det viser også, hvor politibiler, redningskøretøjer og i dette tilfælde en redningsbåd

er placeret. Hvis der sker en ulykke, kan kommandocentralen enkelt og let dirigere de rigtige køretøjer hen til ulykkesstedet ad den hurtigste eller sikreste rute. Skærmen får simpelthen informationer om, hvor Jakob Andersen, andre nøglepersoner og materiel er henne via GPS. Seks kameraer placeret på positioner, som politiet har udvalgt, leverer hele tiden real time videooptagelser af biltrafikken i bestemte kryds eller af tilskuerne til en koncert. Rute sendes til køretøjerne – Hvis vi har to vandtankvogne, vi vil dirigere hen til ulykkesstedet, så trækker vi simpelthen en streg på skærmen med fingeren.


Derefter guides køretøjerne via egne skærme derover ad den vej, vi har specificeret, forklarer Jakob Andersen. – I går var der to biler, der stødte sammen. Et stort område blev blokeret. Da kunne vi stå ved skærmen og diskutere alternative ruter for trafikken, siger Preben Holst Mogensen, der er lektor på Datalogisk Institut ved Århus Universitet, projektleder på prototypen og vice-koordinator for hele PalCom projektet. Politi, beredskab og sundhedsfagligt personale ude på pladsen samarbejder med kommandocentret. I princippet vil alle vogne være udrustet med både skærm og kamera, så eksempelvis indsatslederen i marken kan være med til at tegne en rute – og følge diskussionen i kommandocentralen, og kommandocenteret kan kigge med på hændelserne gennem indsatslederens kamera. – Det kan føre til en rigtig god briefing af en ny indsatsleder. I stedet for at skitsere situationen på et stykke papir, som oven i købet bliver vådt, så får han et foto eller en direkte videosekvens at se, siger Jakob Andersen. Fast inventar i fremtiden PalComs skærme vil i fremtiden blive fast inventar på

politistationer, brandstationer og sygehuse, håber og tror Preben Holst Mogensen. – Det vigtigste er, at man taler om det samme, og man kan se det samme, uanset hvor man står, tilføjer Erika Christensen, præhospitalsog AMK-leder og fortsætter: – Det geniale ved systemet er blandingen af overblik og real time levende billeder. For læger giver det mulighed for at se, hvordan patienterne har det, tale med dem undervejs, og beslutte, at den ene skal til et traumecenter, den anden til et sygehus. Det er langt bedre at se det, end at høre det gennem en mobiltelefon. På markedet i 10’erne Beredskab, politi og traumecenter i Århus har samarbejdet med datalogerne fra Århus Universitet med at udvikle systemet gennem de seneste tre år. Det indgår i et større EU-forskningsprojekt, hvor PalCom udvikler en række IT-prototyper på så uensartede felter som landskabsarkitektur, graviditet, rehabilitering af børn med Downs syndrom, genoptræing efter håndkirurgi og altså større hændelser. – Det unikke ved projektet er samspillet mellem

IT-eksperterne fra universitetet og de parter, som har forstand på det praktiske. Med testen her har vi fået mange ting frem i lyset, og det går den rigtige vej. Danmark står i forvejen stærkt med vores skadestedsledelsesstruktur. PalCom vil cementere vores stærke

position i forhold til udlandet, spår Jakob Andersen. Der går dog en rum tid, inden PalComs prototype kommer på prøve i virkeligheden. En af forhindringerne hedder båndbredde mindst som 3G.

Finger informerer bedre end munden Antropolog fra Lancaster Universitet i Storbritannien har afdækket fingerens store betydning for arbejdsmetoderne i beredskab og politi. Denne viden bruges i PalCom Af Søren Dam Nielsen

Politiet og Beredskabet peger og gestikulerer meget, når de forklarer. Og disse håndtegn har stor betydning for, om modparten forstår budskabet. Det har antropologen Monica Buscher fra Lancaster Universitet fundet ud af.

Dette faktum kan være et problem, hvis man kun har radiokontakt med hinanden. Netop denne barriere nedbryder PalComs system, hvor alle muligheder ligger åbne for at pege, tegne og fortælle.

– Hvis politi og brandvæsen selv skal forklare, hvordan de arbejder, så begynder de normalt at komme med meget rationelle forklaringer. – Men arbejdet går i virkeligheden i høj grad ud på at vise hinanden noget. I den

sammenhæng kan en finger give rigere information end munden. Dette udnytter PalComs prototype optimalt, og det er netop målet med det: At gøre systemet så intuitivt som muligt, forklarer Monica Buscher. BRANDVÆSEN

49


Et museklik til digitale skråbilleder Kæmpe billeddatabase over alle større byer giver nye muligheder Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

Et lille kortudsnit øverst til venstre placerer skråbilledet af Koldinghus i forhold til slotssøen.

Med en ny teknik kan man i dag måle højder og afstande på fotos bygninger, der er fotograferet fra luften i en skrå vinkel. Teknikken kan desuden arbejde sammen med GIS-programmer (Geografiske Informations Systemer) med oplysninger om fx. vandledninger, brandhaner, nødudgange og meget andet. De såkaldte ”digitale skråbilleder” optages fra fly 50

BRANDVÆSEN

i høj opløsning og fra mange vinkler, så en bygning eller et andet objekt typisk vil kunne ses på mellem 12 og 18 billeder. Det giver et virkelighedstro 3D indtryk af bygningsfacader, og selv om billederne er optaget fra 1.000 meters højde, kan man zoome ind på detaljer. Billedopløsningen er 15 cm pr. pixel. Intelligente billeder Systemet, der hedder

Pictometry, er mere end et billedbibliotek. Ud over at kunne måle afstande, bygningshøjder og arealer, kan man søge på koordinater (eksempelvis adressesøgninger), tegne linjer og cirkler, tilføje tekster og symboler – eller ved hjælp af linkfaciliteter knytte eksterne data til en given lokalitet. Alligevel er systemet let at anvende. Efter 20 minutters instruktion kan brugeren

finde billeder i databasen og benytte de mange værktøjer. Med et museklik kan man skifte fra et kort til et billede af et område, se området fra siden eller lodret ned, zoome ind på detaljer eller panorere i billedet. Det store overblik Ved brand og andre større ulykker kan man med systemet få et godt overblik over området og bl.a. lettere


vurdere adgangsmulighederne til skadestedet, fordi de mange billeder er optaget fra mange forskellige positioner og vinkler. Skråbillederne gør det muligt at se vinduerne i facaderne og dermed analysere forskellige flugtveje. Måling af bygningshøjder og afstande mellem bygninger kan bidrage til beslutning om, hvilket materiel, der skal indsættes i aktionen. Indsatslederen kan også på billederne se, hvilket tagmateriale, der er på en bygning og tilpasse slukningsarbejdet efter dette. Tilsvarende anvendelse kan tænkes i forbindelse med andre rednings- og evakueringssituationer, til beredskabsplanlægning og til øvelsesformål. Politi og brandvæsen i USA benytter i stigende omfang Pictometry. Nogle af de mest kendte eksempler er terrorangrebet på World Trade Center i New York og følgerne efter orkanen Katrina, som bl.a. ramte New Orleans og Mississippi. 16 dage efter, de to fly ramte WTC, blev området fotograferet af Pictometry med henblik på at levere såvel højopløselige ortofotos som digitale skråbilleder. 72 timer efter fotomissionen blev de geo-refererede billeder leveret til kommandocenteret. Billederne blev benyttet dels til at vurdere skader på nabobygninger og området generelt, dels som grundlag for vurdering af forsikringsspørgsmål og til genopbygningsarbejdet. Tilsvarende er systemet anvendt i forbindelse med orkanen Katrina, hvor sammen-

Med funktionen ”Walking Man” kan man måle den korteste afstand mellem to punkter via en række mellempunkter. Billederne skifter i takt med, at musemarkøren bevæges fra det ene punkt til det andet.

ligning af ”før/efter-billeder” var en stor hjælp såvel i selve situationen og genopbygningsarbejdet, som i den efterfølgende udvikling af beredskabsplaner for håndtering af eventuelle fremtidige katastrofer. Hele Europa Hele Hovedstadsregionen og byer med mindst 20.000 indbyggere er omfattet af Pictometry-dækningen i Danmark. Fotograferingen, der begyndte i 2006, er overstået, og billeddatabasen vil blive opdateret hvert andet år. For 1.500 kr. pr. kvadratkilometer kan en kommune erhverve både billeder og software til at måle arealer og afstande, og der er mulighed

for at bestille fotografering af mindre områder også, sådan som Kolding fx. har gjort med fire mindre byområder, og som Middelfart har gjort med Hindsgavl. Danmark indgår samtidig i en europæisk database med over 900 byer med mere end 50.000 indbyggere fotograferes. Den aktuelle billeddatabase er nok det største samlede enkeltprojekt indenfor flyvefotografering og kortlægning, der er gennemført i Europa til dato. Flere end 12 fly er på vingerne for at løse opgaven, og de samlede datamængder til billeddatabasen er beregnet at fylde mere end 300 terrabytes.

Delvis tilgængelig I Europa er det den norske koncern Blom, der har etableret Pictometry-databasen. Microsoft har købt brugsret til den og benytter billederne i Windows Live Local, der er en Internetbaseret kortservice på linie med Google Earth. Flere danske byer kan allerede ses på Local Live og flere vil komme til i de kommende måneder. Microsoft viser kun en begrænset del af billederne, og ikke alle de avancerede funktioner med eksempelvis måling i billederne vil være frit tilgængelige på internettet. Link: www.local.live.com

BRANDVÆSEN

51


Radioen hedder SINE Dansk Beredskabskommunikation vandt konkurrencen om det landsdækkende radionet til beredskaberne Af Erik Weinreich

Kontrakten omkring etablering af et dansk radionet til beredskabet blev underskrevet den 29. juni mellem Økonomistyrelsen og Dansk Beredskabskommunikation/ TetraNet. Selskabet ejes af amerikanske Motorola og belgiske Zenitel. Alle dele af det danske beredskab skal benytte det nye radionet, og i erkendelse heraf har den anden deltager i konkurrencen om at blive leverandør, det danske TetraStar, der ejes af DammGruppen i Sønderborg, besluttet at nedlægge det mastenet, som man allerede har opbygget. TetraStar har ingen forventninger til at

kunne tjene penge på sit radionet, når størstedelen af kundegrundlaget – beredskabet – bliver tvangskunder hos konkurrenten. Det nye radionet er døbt SINE (SIkkerheds NEttet). Kontrakten, der gælder for ti år, lyder på 1,6 mia kr. og er kun en del af det kostbare radionet. Andre dele af udbuddet er undervejs, og ingen har endnu styr på, hvad nettet vil koste i drift. Ifølge Økonomistyrelsen skal det nye radionet, der er baseret på tetra teknologien, omfatte følgende: • Gruppeopkald og alminde lige, individuelle opkald • Mulighed for kommunikation

på tværs af beredskaberne • God lydkvalitet uden bag grundsstøj • Dataoverførsel via IP teknologi • Prioritering af opkald • Dynamisk indlæggelse af grupper • Sikring mod aflytning • Overblik over mandskabets position via GPS • Alarmkald Det er dog ikke alle krav, der kan opfyldes fra starten. Visse dele er endnu ikke udviklet, mens der er problemer med andre dele volder problemer. Først på Lolland Lolland og Guldborgsund Kommuner bliver de første kommu-

ner, hvor SINE bliver implementeret. Alle dele af beredskabet – inklusiv kystredning og politi – i dette område bliver en del af det pilotprojekt, der skal indkøre den nye teknologi. Herefter skal SINE rulles ud region for region i resten af landet, og for hver region vil nettet blive afprøvet. Pilotdriften på Lolland og Falster skal begynde i foråret 2008, og inden årets udgang skal SINE være i drift i hele region Sjælland. I foråret 2009 skal SINE sættes i drift i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, og i efteråret kommer turen til Region Nordjylland.

Hædersbevisning overrakt i Grenå Hurtig indgriben reddede en kvinde i kulde- og druknedøden Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB

Onsdag den 3. januar var en kold dag. Temperaturen var omkring 3-5 grader. Det var ved at være mørkt. Ib Gunner Jørgensen og hans kone var – som så ofte før – ude at gå tur på Skakkesholm Strand i Grenå. Som gammel fisker skal han jo helst ud og lugte saltvand hver dag. På afstand så de, at en kvinde var på vej ud i vandet med alt tøjet på. Ib Gunner Jørgensen og hans kone fornemmede, at noget var galt og skyndte sig hen til stedet. Der var ingen tvivl, et menneske var ved at gøre noget rigtig dumt! Resolut smed Ib tøjet – dog ikke de lange underbukser, man er jo et pænt menneske – satte efter 52

BRANDVÆSEN

Hædersbevisningen blev på FKBs vegne overrakt af bestyrelsesmedlem Ole Nedahl. Sammen med hædersbevisningen fik Ib Gunner Jørgensen, der havde følgeskab af sin hustru, en check på 2.500 kr.

kvinden, der efterhånden var nået så langt ud, at man ikke kunne bunde. Da Ib nåede ud til hende, havde hun mistet bevidstheden. Ib fik

hende bjærget ind til stranden. Her blev der givet førstehjælp, og hun blev holdt i live, til brandvæsenet nåede frem og kunne overtage det

videre arbejde. Efterfølgende overtog ambulance og læge. Kvinden overlevede og lever i dag i bedste velgående. For den dåd, som blev udført ikke uden fare for sig selv, men som også var en velovervejet handling, blev Ib Gunner Jørgensen den 19. juni tildelt en hædersbevisning fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Hædersbevisningen blev overrakt på Beredskabsgården i Grenå i overværelse af Nord- og Syddjurs kommuners beredskabskommission. Formanden for beredskabskommissionen, Norddjurs’ borgmester Torben Jensen, takkede på kommunens vegne for veludført dåd.


Raffinaderi lånte kæmpe pumpe i Holland 33.000 kubikmeter råolie tømt ud af tank efter opdagelse af råolie på taget af Erik Weinreich

Beredskabet i Kalundborg fik afprøvet sin procedure omkring Statoil raffinaderiet, da der den 11. juli blev opdaget olie oven på en tank med 33.000 kubikmeter råolie. Olien kan være trængt op nedefra gennem en læk i taget, der flyder på olien, men den præcise årsag kendes ikke. For raffinaderiet er det en normal procedure at pumpe olie fra en tank til en anden, og det blev da også klaret på to og en halv dag – blot under større sikkerhedsprocedurer end normalt. Råolie er forholdvis letantændelig, og eksempelvis et lyn ville kunne antænde olien på taget. For at sikre sig, at man under en eventuel

Der er tryk på, når pumpen leverer 20.000 liter vand i minuttet. Pumpen er en del af beredskabet ved hollandske raffinaderier.

brand ville have tilstrækkelig slukningskapacitet, lånte

raffinaderiet en særlig pumpe-container på nogle

hollandske raffinaderier. Der er tale om meget svært materiel med en pumpe, der kan levere 20.000 liter vand i minuttet. Den blev stillet op sammen med en boosterpumpe og en vandkanon, lige som der blev udlagt 600 meter 12 tommer slanger ned til Kalundborg Fjord. Heldigvis kom det ikke i brug. Samtidig etablerede raffinaderiet ekstra beredskab på stedet, lige som politiet afspærrede den nærliggende Asnæsvej. Proceduren gik glat og helt “efter bogen”, fortæller Dan Juul Andersen, der er chef for helse, miljø, sikkerhed og kvalitet på Statoil raffinaderiet.

BRANDVÆSEN

53


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Landkommuner med Seveso-virksomheder

Kalundborg

Sorø

Ringsted

Faxe

Det moderne samfund er dybt afhængig af energi fra både naturgas og råolie, mens planterne henter energi fra kunstgødning. Lagre af alle dele finder man i kommuner i et bælte tværs over Sjælland, og alle lagre kræver særlig Stevns opmærksomhed fra de lokale beredskaber. Vi ser nærmere på udfordringer og løsninger i Kalundborg, Sorø, Ringsted, Faxe og Stevns kommuner.

Ringsted klarer 96% af alle udrykninger selv 140 kr. pr. indbygger til Brand og Redning, der nu formentlig sendes i udbud af Erik Weinreich

Den kunne knibe med at få beredskabsplanen for Ringsted godkendt i byrådet inden udgangen af august, så den forlængede frist kommer ganske tilpas. Selve planen er færdig for et par måneder siden og er godkendt i beredskabskommissionen, så det er kun den formelle afslutning i beredskabskommission og byrådet, der mangler. Risikoanalysen er lavet på baggrund af de senere års hændelser, samt tillagt, hvad beredskabschef Søren Hansen har kunnet forestille sig af andre ting. Resultatet er omkring 50 scenarier, hvor de større er afsporing af et passagertog, brand i en skole, i en større gård og i en rideskole. Ellers starter scenarierne i det små med det, der kendes fra dagligdagen, så som bilbrand, oliespild, brand i container, transformerbrand, 54

BRANDVÆSEN

Brandmandskabet i Ringsted kommer jævnligt på øvelse på Korsør Brandskole. Foto: Brand & Redning.

forurening på vandløb, frigørelse ved færdselsuheld og overreven gasledning. Den slags, som et vagthold sagtens kan magte, og som dækker 87 % af alle udrykninger. Et vagthold består her af holdleder plus seks mand, og hvis vagtholdet suppleres af 2-3 mand fra det vagtfrie

mandskab, kan 96 % klares selv. Til de sidste hændelser hentes hjælp fra naboerne eller niveau 3 – det vil sige Beredskabsstyrelsen afdeling i Næstved. Rideskolen Det gælder også scenariet

med brand i en rideskole, der formentlig vil være meget mandskabskrævende. Det er ikke sikkert, at holdleder plus ti mand er nok i forbindelse med dyreredning. På den anden side forventer Søren Hansen, at både naboer og dyretransporter inddrages i forbindelse med nødopstalding. – Vores forpligtelse gælder redning og evakuering af mennesker, og selv om det ikke er vores ansvar at finde nødopstalding, er det klart, at vi går ind i samarbejde med dyrlægen, siger Søren Hansen. Brandfolkene er nok lidt mere fortrolige med kommunens mange svinefarme. Kort tid før den risikobaserede dimensionering skulle præsenteres for beredskabskommissionen, klarede Ringsted Brandvæsen med eget mandskab en større brand i Ortved


kommunesammenlægning kommuneportrætter ved Ringsted. Heri indgik en del dyreredning og transport af dyr til en anden bygning på samme gård. Mandskabet var her 1+1+10 i førsteudrykningen og 1+5 i andenudrykningen, suppleret med en vandtankvogn fra Roskilde Brandvæsen, der var den nabo med den korteste kørevej til brandstedet. Når der er tale om levende dyr, aftaler man naturligvis altid med ejeren, så vidt det er muligt. Evaluering Anderledes er det på det store Danish Crown slagteri, der er en af kommunens største arbejdspladser, og som har store ammoniaktanke. Hele scenariet her skal nu gennemgås nøje i forhold storbranden på slagteriet i Skive. I mindst 25 år har Ringsted Brandvæsen evalueret alle større brande i kommunen som en naturlig del af indsatsen, og disse evalueringer bruges til løbende beslutninger om justeringer af beredskabet. – Vi mødes altid om, hvad der kan gøres bedre næste gang, og der er ikke meget i risikoidentifikationen, som vi ikke kender fra brandsyn og allerede har afdækket i kommunens risikoprofil, understreger Søren Hansen. Svært at finde folk Ringsted Brandvæsen, der blev grundlagt i 1905, har to automobilsprøjter, to tankvogne, en 18 meter påhængsstige og en pionervogn, der blandt andet bruges til miljøopgaver, redning og følgeskader. Derudover har man besluttet at fastholde slangetenderen i beredskab ved brande på landet, hvor der kan være lidt længere til brandhaner og branddamme. Dette bliver der ikke ændret på i fremtiden, lyder beslutningen. Beredskabskommissionen har også besluttet at fasthol-

Her er Ringsted Brand og Redning rykket ud til brand i et foderpilleanlæg. Foto: Brand & Redning.

de et vagthold på 1+6, samt tre indsatsledere til at skiftes om vagten. Alle brandfolk er deltidsansatte med fem minutters tilkald, og selv om situationen i Ringsted ikke er kaotisk endnu, mærker Søren Hansen også det generelle problem med at rekruttere brandfolk, og måske har beslutningen i byrådet om evt. udbud også en betydning. Ud af de 18 brandmænd er de fire ikke funktionsuddannede endnu, og det er vanskeligt at skaffe flere folk. Kommunerne har svært ved at hamle op med det generelle arbejdsmarked i en tid, hvor man betaler 200 kr. i timen til ufaglærte i byggeriet. 100 mennesker på skole Også de frivillige har behov for en større styrke. Byrådet har i sin tid givet grønt lys for en forøgelse af styrken fra de nuværende 15 til 40, som er målet. Beredskabets frivillige tager sig af forplejning og indkvartering og skulle tidligere kunne indkvartere, hvad der svarer til 5 % af kommunens borgere. Det nye og mere realistiske tal er 1 %, der svarer til de

mennesker, der kan være i en togstamme. Den situation oplevede man i decemberstormen 1999, hvor et tog strandede på Ringsted Station, og hvor man bl.a. indkvarterede 100 mennesker på Dagmarskolen. Beredskabet har desuden fem fuldtidsansatte, der ud over Søren Hansen selv, er to beredskabsinspektører, en kontorassistent og en brandmester med ansvar for drift og vedligehold af brandstationen, der ligger centralt midt i byen. Billigt beredskab Ved kommunesammenlægningen blev Ringsted ikke lagt sammen med andre, og for Ringsted Brand og Redning kom der tværtimod en beskæring, idet nabokommunen Suså, som man hidtil havde dækket slukningsmæssigt, blev lagt sammen med Næstved og nu dækker herfra. Alligevel har Ringsteds 32.000 borgere et billigt beredskab. Nettoudgiften til brandvæsen, redning, katastrofeberedskab, 130 årlige brandsyn, byggesagsbehandling, service og frivillige er omkring 4,5 mio. kr. om året, og heri er medregnet

lønudgifter til de i alt fem fuldtidsansatte. Det svarer til 140 kr. pr. indbygger, der er en hel del under landsgennemsnittet. Udbud spøger Alligevel har byrådet i Ringsted besluttet at lave et udbud omkring beredskabet for på den måde at tjekke prisen. Ud over, at Falck formentlig vil byde ved et sådant udbud, kunne det tænkes, at Roskilde Brandvæsen og andre naboberedskaber vil være med, og desuden får beredskabschef Søren Hansen selv mulighed for på beredskabets egne vegne at komme med et bud. I beslutningen om udbudet ligger således ikke en beslutning om privatisering, hedder det.

BRANDVÆSEN

55


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Beredskabscenter Aalborg søger en beredskabsinspektør til forebyggende afdeling med tiltrædelse snarest muligt Søger du spændende udfordringer på jobbet, i et team af gode kollegaer på en god arbejdsplads og mener du, at du kan matche efterfølgende, så er du den vi søger, send en ansøgning allerede i dag! Har du lyst til udfordringer og mulighed for personlig udvikling, så er Beredskabscenter Aalborg et godt valg. Beredskabscenter Aalborg søger en beredskabsinspektør til vores Forebyggende Afdeling, med tiltræden hurtigst muligt og gerne 1. oktober 2007 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. I jobbet som Beredskabsinspektør skal du primært virke med forebyggende arbejde og vil blive en del af Forebyggende Afdeling. Afdelingen varetager lovmæssig sagsbehandling i Aalborg Kommune, er konsulenter for andre kommuner, har et tæt samarbejde med bygherrer, rådgivere og Teknisk Forvaltning og varetager desuden opgaver indenfor taktisk forebyggelse m.m. Dine primære arbejdsområder vil være: • Brandteknisk byggesagsbehandling og rådgivning. • Eftersyn af brandfarlige bygninger, oplag, installationer m.v. • Behandling af driftsmæssige forhold herunder funktionsbaserede driftsvilkår. • Rådgivning og vejledning om beredskabsmæssige forhold til myndigheder, virksomheder og borgere i Aalborg Kommune. Herudover skal du indgå i indsatsledervagten og skal derfor have bopæl i Aalborg, eller tæt herpå, eller alternativt være villig til at opholde dig på hovedstationen ved vagttjeneste. Vi forventer, at du som minimum har gennemgået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk byggesagsbehandling, har en byggeteknisk baggrund og kan arbejde selvstændigt med byggesagsbehandling i relation til BR kap. 6 og herunder særligt de funktionskrav, som behandles efter Erhvervs- og Byggestyrelsens ”Information om brandteknisk dimensionering”. Det vil være en fordel at du har en uddannelse som f.eks. Master i brand eller tilsvarende relevant uddannelse eller vil være villig til at tage en sådan uddannelse, hvilket du i givet fald honoreres for. Erfaring fra tidligere ansættelse ved et redningsberedskab vil være en fordel, men ikke et ultimativt krav. Derudover søger vi en medarbejder med humoristisk sans og gode kollegiale egenskaber og som positivt vil bidrage til samarbejdet og styrke vor fælles kultur. Aflønning sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer efter Ny Løn. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til beredskabschef Jørgen Pedersen på tlf. 99 31 72 00 eller afdelingsleder Hermann Riekehr på tlf. 99 31 72 10. Ansøgning vedlagt relevante oplysninger mærkes ”Jobansøgning - beredskabsinspektør” og sendes til: Beredskabscenter Aalborg Thomas Boss Gade 6 Postboks 529 9000 Aalborg Ansøgningsfrist den 20. september 2007. Beredskabscenter Aalborg er en moderne og spændende offentlig virksomhed med mange forskelligartede opgaver. Vi servicerer kommunens borgere først og fremmest som Redningsberedskab, men også som servicevirksomhed med indtægtsdækkede opgaver. I Forebyggende Afdeling er der pt. 9 ansatte og hele virksomheden omfatter 157 fuldtidsansatte og 42 på deltid, herudover 105 frivillige, alle fordelt på tre afdelinger og et stabssekretariat. Beredskabscenter Aalborg består af en hovedstation, hvor Beredskabsforvaltningen ligger og tre lokalstationer som dækker beredskabet for kommunens 195.000 indbyggere. Se mere på www.aalborgkommune.dk/beredskab


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Naturgaslager kræver plan for 10.000 liter vand i minuttet Brandslukning i en del af Sorø Kommune sendes i udbud af Erik Weinreich

Sorø Brandvæsens nye redningsbåd er driftsklar, og den første tredjedel af brandmændene er færdiguddannet i søredning ifølge den officielle branchevejledning for redning i mindre søer. Inden for den kommende måned vil alle have gennemgået uddannelsen. Båden er en Brig Rib 500 og medbringer bl.a. en “Jason Cradle”, hvormed man kan rulle en person fra vandet og ind over rælingen.

Det største scenarie i Sorøs risikoanalyse er en brand i naturgaslageret i Stenlille. Her, dybt nede i undergrunden, opbevarer DONG 1,2 mia. kubikmeter naturgas, og den værst tænkelige hændelse vil være en ukontrolleret brand, hvor gassen vælter op gennem gasrørene, uden at man kan lukke på nogen af sikkerhedsventilerne. I sådan et tilfælde skal der bruges mindst 10.000 liter vand i minuttet til at slukke branden, fortæller beredskabschef Sven Urban Hansen. I forbindelse med etableringen af lageret, der er

baseret på naturens egne geologiske lag, er der lavet indsatsplaner og mødeplaner med tilkald af hjælp fra omkringliggende byen og Beredskabsstyrelsen. En del af det meget slukningsvand vil kunne hentes ved en branddam i nærheden og fra naturlige forekomster i området, men der er også planer for, hvordan Beredskabskorpset i yderste tilfælde vil skulle udlægge 45 km A-slanger til vandforsyning. Naturgaslageret er helt naturligt en Seveso-virksomhed, der er omfattet af Risikobekendtgørelsen,

og hele sikkerheden omkring lageret har i forbindelse med Sorøs risikoanalyse kun givet anledning til en gennemgang af de

eksisterende planer og har således ikke belastet arbejdet med den risikobaserede dimensionering, siger Sven Urban Hansen. Et andet scenarie vedrører de store skovarealer ved Sorø, og baseret på tidligere hændelser har Sorø Brandvæsen for længst anskaffet to tankvogne for at kunne skaffe vand nok ti slukning af større bundbrande i skoven. Skovene er for det meste ejet af Sorø Akademi, der ligeledes er nævnt i risikoanalysen. Arbejdet med den risikobaserede dimensionering er godkendt i beredskabskommissionen i juni og ventes endeligt godkendt af byrådet ultimo 2007. Med i tunnelberedskab Sorø Kommune er en sammenlægning af Dianalund, Sorø og Stenlille kommuner med tilsammen 29.000 Fortsætter side 58

BRANDVÆSEN

57


kommunesammenlægning kommuneportrætter Fortsat fra side 57 indbyggere. Tværs gennem kommunen går både jernbane og motorvej, der forbinder Vestdanmark med København, og brandvæsenet skal tage højde for de store mængder af både mennesker og farligt gods, der dagligt passerer her. Samtidig er Sorø Brandvæsen med i det faste beredskab omkring Storebæltsforbindelsen, og i tilfælde af større hændelser i tunnel eller på broen skal Sorø stille med holdleder og seks brandmænd. Alle brandmænd i Sorø har fået specialuddannelse i på brand- og redningsskolen i Korsør i forhold til indsats i tunnel, to gange om året er alle på genopfriskningsøvelse skolen, og når Storebæltsforbindelsen hvert efterår holder den store øvelse den nat, hvor man går fra sommertid til vintertid, er Sorø ligeledes med. Afventer 2010 Den nye Sorø Kommune står stadig på standby i forhold til en endelig afklaring om den fremtidige brandslukningsstruktur, Indtil nu er det kun indsatsledervagten, der er samlet. Sorø Brandvæsen slukker nu og i fremtiden i de gamle Sorø og Stenlille Kommuner, mens Falck i Ruds Vedby frem til udgangen af 2009 har kontrakt på at slukke i den gamle Dianalund kommune – samt i den gamle Høng Kommune, der nu er en del af Kalundborg Kommune. Kontrakten kan kun opsiges “i utide”, hvis både Sorø og Kalundborg kommuner er enige, og i Kalundborg har politikerne udskudt en beslutning. Hvem, der skal slukke i den tidligere Dianalund Kommune fra 2010 (eller forinden, hvis kontrakten med Falck alligevel opsiges 58

BRANDVÆSEN

Somme tider får udtrykket “i lys lue” en særlig betydning. Her en indsats fra Sorø Brandvæsen.

før tid), vil afhænge af et udbud, hvor formentlig både Falck og Sorø Brandvæsen byder ind. I Sorø består materiellet af to A-sprøjter, to tankvogne, en slangetender, to

pionervogne og et bådberedskab, mens brandstationen i Ruds Vedby har en A-sprøjte, en tankvogn og en slangetender. Der er taget en principbeslutning om indkøb af en drejestige

til stationen i Sorø, men købet er endnu ikke sat på budgettet. Det samlede budget for Redningsberedskabet i Sorø Kommune er på 4,9 mio. kr.


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Ingen politisk beslutning om beredskabet i Kalundborg Raffinaderi, store virksomheder, små-øer og under 50.000 indbyggere af Erik Weinreich

Ud over sin 5-tårnede middelalderkirke er Kalundborg kendt for nogle få, meget store virksomheder, så som landets største kraftværk, Asnæsværket, og landets største raffinaderi, Statoil, der begge nyder godt af dybvandshavnen, der aldrig fryser til. Også et kæmpe fabriksanlæg for NovoNordisk og Novozymes præger byen. NovoNordisk er verdens største insulinproducent, og Novozymes er tilsvarende verdens største producent af enzymer. Den slags sætter naturligvis sit præg på redningsberedskabet. Ikke mindst raffinaderiet udgør en særlig risiko, hvor det er ekstra vigtigt med en så kort reaktionstid som muligt. Derfor har raffinaderiet selv to kombi slukningskøretøjer med fastmonterede sprøjter på taget til en hurtig førsteindsats med skum og vand. Desuden er samtlige 120 skifteholdsmedarbejdere uddannet i brandslukning på Esbjerg Brandskole, hvor de hvert andet år er til genopfriskning-kursus, lige som raffinaderiet hvert år selv arrangerer brandtræning for alle skiftehold, samt en stor alarmeringsøvelse i samarbejde med Kalundborg Brandvæsen og Falck. Skulle der opstå en situation på raffinaderiet, overtager den kommunale indsatsleder ansvaret, når han ankommer. Indsatslederen

kan derimod ikke disponere over raffinaderiets slukningskøretøjer uden for raffinaderiet, men mon ikke man ville kunne finde en løsning her og nu, hvis der blev brug for dem på Asnæsnærket, der er nærmeste nabo, mener beredskabschef Gert Jürgensen. Asnæsværket råder for øvrigt selv over en gammel automobilsprøjte til egen førsteindsats. Strukturen må vente Som noget helt naturligt indgår de nævnte store arbejdspladser med scenarier i den risikobaserede dimensionering. Fx er en brand i en heater på raffinaderiet det største blandt ca. 40 scenarier og noget, der vil kræve masser af materiel og mandskab. I den modsatte ende af scenarierne er en ukompliceret bilbrand. Blandt de særlige risici i området kan også nævnes oplag på Novo-fabriksanlægget af ammoniak, samt Kalundborg Havn, der i godsmængde er en af de største i landet. Selve den risikobaserede dimensionering er stort set færdig og afventer nu den politiske beslutning om serviceniveau. Endnu mere afventende er den fremtidige struktur for det kommunale redningsberedskab, idet der ikke er taget politisk stilling til, om og i givet

fald hvad, der skal ændres i opbygningen fra før kommunesammenlægningen. Ny Kalundborg er en sammenlægning af fem kommuner, nemlig Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev, Høng og Kalundborg tilsammen 49.500 indbyggere. Brandslukningen i Kalundborg, Hvidebæk og Gørlev varetages af Kalundborg Brand og Redning. Bjergsted dækkes af Falck i Snertinge og Høng af Falck i Ruds Vedby, der ligger i nabokommunen Sorø. Kontrakten med sidstnævnte udløber med udgangen af 2009, og det er blandt andet den, der er medvirkende til, at politikerne endnu ikke har besluttet sig for fremtiden.

En enkel ændring er der dog sket i form af en fælles indsatsledervagt for hele Kalundborg Kommune. Vagten er indtil videre fordelt på fem indsatsledere. Eftersyn af ø-beredskabet I oplægget til risikobaseret dimensionering er udgangspunktet samme niveau, som i dag. På materielsiden vil det sige to slukningstog i Kalundborg, et i Gørlev, et i Snertinge og et i Ruds Vedby. Kalundborg har desuden en forureningsvogn, en båd til olieforurening på Kalundborg Fjord, en redningsvogn, en 32 meter stigelift, samt otte kemikaliedragter. Dertil højderedningsudstyr, som Fortsætter side 60

BRANDVÆSEN

59


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Med 14 km fra brandstationen i Kalundborg til et brændende hus på Kelleklintevej nåede ilden at få godt fat, inden førsteindsatsen nåede frem. Hændelsen er fra den 17. august 2006. Foto: Jens Nielsen.

Fortsat fra side 59 brandfolkene har fået særlig uddannelse i at bruge. Beredskabet i Kalundborg har desuden en redningsgruppe på 13-14 aktive frivillige med en redningsvogn og en stor lastbil til flytning af containere. De frivillige, hvoraf to har uddannelse som brandmænd, har bl.a. ansvaret for indkvartering og forplejning – og er også i aktion, når vejret viser tænder. Sidst ved stormfloden den 1. november, hvor de var ude med sandsække for at beskytte bygninger mod indtrængende vand. Med til Kalundborg Kommune hører øerne Sejerø (400 indbyggere) og Nexelø (25 indbyggere) samt halvøen Reersø, der alle har eget materiel. Hidtil har 60

BRANDVÆSEN

dette ikke været vægtet særlig højt, og det er noget af det, som Gert Jürgensen skal have set nærmere på. Eksempelvis består Reersøs materiel af en minisprøjte i form af en varevogn med en slange og en vinde. Halvøen udgør i sig selv en særlig risiko på grund af sine mange stråtækte huse, der ligger meget tæt. Fra alle brandstationer er der i princippet tilkald og fem minutters udkørsel, men i praksis er der i Kalundborg i dagtimerne øjeblikkelig udrykning med en sprøjte, fordi man har i alt 12 mand ansat på fuld tid. Dertil kommer 16 deltidsansatte fordelt på to hold. Samme antal er tilknyttet brandstationen i Gørlev og nogenlunde tilsvarende styrke på de to Falck-stationer.

175 kr. pr. indbygger Det samlede redningsberedskab i Kalundborg – inklusiv brandsyn og administration – koster med en pris på 175 kr. pr. indbygger under landsgennemsnittet, men en mindre forhøjelse er tænkelig, bebuder Gert Jürgensen. Kalundborg er trods alt en kommune i kraftig udvikling og med mange tunge virksomheder. Der bruges således halvandet årsværk til brandsyn og byggeteknisk behandling, og i forbindelse med kommunesammenlægning og arbejdet med risikobaseret dimensionering har det været svært at nå det hele. Han er derfor ganske klar over, at en næse fra Beredskabsstyrelsen er på vej til kommunalbestyrelsen i Kalundborg, fordi ikke alle brandsyn er nået i 2006.

Det skal to nye administrative medarbejdere, som Gert Jürgensen har søgt om fra 2008 rette op på. Så skulle der også gerne blive overskud til at opruste på det forebyggende arbejde. I dag holder Kalundborg Brand og Redning kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, men der er ikke ressuorcer til opsøgende arbejde. Ellers glæder han sig over de nye muligheder i den byggetekniske sagsbehandling. Blot sikkerhedsniveauet kan holdes, er der mange muligheder for alternative løsninger. Som udgangspunkt er der i dag intet, der ikke kan lade sig gøre, når man tager de funktionsmæssige briller på, siger Jürgensen.


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Landkommune med tre Seveso-virksomheder Faxe Brandvæsen har højderedning, hollandsk frigørelse, 30.000 folkedansere og overvejer eget bådberedskab for at spare tid af Erik Weinreich

Allerede i 2002 slog Haslev, Faxe og Rønnede kommuner deres beredskaber sammen, og lykkeligvis var det de samme tre kommuner, der i 2007 fusionerede til Faxe Kommune. Ved kommunesammenlægningen var hele organisationen Faxe Brandvæsen således for længst på plads med brandstationer i Faxe og Haslev. Begge er Falck-stationer med deltidsansatte brandfolk og tre kommunalt ansatte indsatsledere ved hver station. Generelt mener beredskabskommissionen, at førsteindsatsen bliver mere effektiv, hvis indsatslederen kan være på skadestedet først til at danne sig et overblik over situationen, og det kan bedst lade sig gøre med to indsatsledervagter. Med få undtagelser er førsteindsatsen indsatsleder, holdleder og seks mand, fortæller viceberedskabschef Per Aasbjerg, der p.t. er konstitueret som beredskabschef. Undtaget kan være, hvis politiet direkte anbefaler

reduceret udrykning til fx. en afbrænding eller en mindre olieforurening, som kan klares af 2-3 mand i en tankvogn. Indtil videre køres med fuld bemanding til automatiske brandalarmer, men senere, når arbejdet med den risikobaserede dimensionering er på plads, vil man se nærmere på, om der kan ske en reducering her.

kommunen er det desværre med ”god succes”, siger Per Aasbjerg. På årsplan bliver det til 10-15 frigørelser, og som en udløber af risikoanalysen ved den risikobaserede dimensionering er det tanken til efteråret at lave en behovsanalyse for at se, hvilket materiel og værktøj, det kunne være nyttigt at anskaffe til svær frigørelse.

Frigørelse efter hollandsk model Frigørelse ved færdselsulykker har længe været en del af udfordringerne for beredskabet i Faxe, der bruger den hollandske model med 1+1+5 mand. Det er den, der undervises efter i Tinglev, og hvor alle har helt faste opgaver på skadestedet. Det fungerer rigtig godt, når alle er fortrolige med, hvem der gør hvad, fortæller Per Aasbjerg, der på folkenes vegne ofte får ros for indsatsen fra ambulancefolk. Der køres til alle færdselsulykker, og med Sydmotorvejen skærende gennem

Materiel Begge brandstationer råder over et slukningstog, der i Haslev består af en automobilsprøjte, en tankvogn og en lifttender. Sidstnævnte blev anskaffet som et forsøg, men den bruges ikke, da man ikke i kommunen har boliger over 3. sal. Derfor anbefaler Per Aasbjerg, at tenderen udskiftes med en tankvogn, så slukningstoget svarer til det, der kører ud fra Faxe. Med næsten 30 km kyststrækning er der også behov for et bådberedskab. I praksis fungerer det ved, at Faxe Kommune betaler en del af omkostningerne

til redningsbåden i Stevns Kommune, der bemandes af frivillige. Ordningen fungerer udmærket, men alligevel overvejes det at købe egen redningsbåd. Det vil kunne spare 10-12 minutter i responstiden. Ønsker mere forebyggelse Per Aasbjerg er glad for, at beredskabet i Faxe sorterer direkte under borgmesteren og også bliver her fremover, også selv om der kan ske organisationsmæssige ændringer i forbindelse med den risikobaserede Fortsætter side 62

BRANDVÆSEN

61


kommunesammenlægning kommuneportrætter Fortsat fra side 61

Greve Kommune 'REVE+OMMUNE

Beredskabsinspektør Greve Redningsberedskab overtager ansvaret for driften og uddannelsen af 50 frivillige i redningsberedskabet samt mandskabet på Støttepunktet i Greve med virkning fra den 1.januar 2008. Derfor søger vi en beredskabsinspektør, som skal stå for udvikling af Redningsberedskabets interne forretningsgange og organisation på uddannelsesområdet. Den rette ansøger har udover sin faglige baggrund en naturlig interesse for anvendelse af IT i såvel undervisningssammenhæng som i operativ sammenhæng. Hertil kommer interesse for anvendelse af moderne kommunikationsmidler til understøtning af den operative indsats. De primære arbejdsopgaver vil være: • Uddannelsesplanlægning, herunder årlige uddannelsesplaner samt anden uddannelses-, øvelses-, og kursusvirksomhed. • Udvikling af nye uddannelses- og kursustilbud. • Koordinering af anvendelse af instruktører. • Formand for uddannelsesudvalg. • Koordinering af de praktiske opgaver for de frivillige, herunder beredskabsdepot og garager. • Deltagelse i uddannelsen af frivillige og øvelser. • Implementering af IT- i indsatslederbil, situationsrum (GIS) og i undervisningssammenhæng. • Implementering af moderne kommunikationsløsninger. • Deltagelse i Redningsberedskabets indsatsledervagt. • Deltagelse i redningsberedskabets øvrige opgaver, herunder brandsyn og beredskabsplanlægning. Vi forventer, at du • har en bred beredskabsfaglig baggrund og er uddannet brandteknisk byggesagsbehandler og indsatsleder. • har erfaring i undervisning og administration fra tidligere stilling. • kan honorere de tidsmæssige udrykningskrav forbundet med at fungere som indsatsleder • er villig til at deltage i uddannelse og øvelser, også uden for normal arbejdstid. • kan samarbejde bredt , er serviceorienteret og fleksibel.

62

BRANDVÆSEN

Vi tilbyder: Et spændende og afvekslende job med høj grad af selvstændighed i et fagligt udviklingsorienteret miljø. Vi arbejder som et team samtidig med, at hver enkelt har sine primære ansvarsområder. Ansættelse: Vil ske jfr. beredskabsoverenskomsten med aflønning på grundløn, trin 37. Herudover vil der i henhold til princippet om ny løn kunne forhandles kvalifikationsløn, samt evt. funktionsløn, afhængig af særlige kvalifikationer og ansvar. Deltagelse i indsatsledervagten honoreres i henhold til gældende overenskomst. Nærmere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til beredskabschef Jan Funk Nielsen eller viceberedskabschef Ole Qvist på telefon 43 95 0100. Der er udarbejdet ”Beredskabskoncept 2008 til 2011 for Greve Redningsberedskab” som kan fås ved henvendelse til sekretær Lis Foldager på 43 95 0100. Ansøgning: Bilagt dokumentation for uddannelse, straffeattest og tidligere beskæftigelse sendes til Greve Redningsberedskab, Lunikvej 6-8, 2670 Greve eller via mail til lfo@greve.dk og skal være os i hænde senest den 24. august 2007, kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 36. Greve Redningsberedskab er et kommunalt redningsberedskab, der varetager alle kommunale beredskabsmæssige forpligtigelser (delvis entrering med Falck) i Greve Kommune. Greve Redningsberedskab har en stor frivillig stab, og er samtidig Støttepunktskommune. Vi lægger stor vægt på forebyggelse samt en høj grad af service over kommunens borgere, virksomheder og foreninger. Greve Kommune er en vækstkommune og er moderne erhvervskommune som satser på at være et godt og trygt sted at bo med plads til fortsat boligudvikling. En kommune i udvikling, med en attraktiv kystlinie, gode tilbud og med et indbyggertal på 48.000.

dimensionering og i forbindelse med, at kommunen skal have ny beredskabschef. I den forbindelse håber Per Aasbjerg på, at der bliver ressourcer til mere forebyggelse. Den nuværende normering hedder tre fuldtidsansatte, der alle skal være indsatslederuddannet og alle skal gå brandsyn m.m. Nu skulle der også gerne blive mulighed for flere kampagner, brandøvelser, kontakt til private boligselskaber og måske tid til at være med til at planlægge trafikforhold for at nedbringe antallet af uheld. Det gælder om at finde det rigtige niveau i forhold til et budget på netto 6,5 mio. kr. til beredskabet, svarende til 188 kr. pr. indbygger. Heri er dog indeholdt pension til en tidligere beredskabschef. 30.000 til stævne Der kaldes ofte på Faxes næsten 25 frivillige i beredskabet, selv om det er sjældent, at de fire, der er funktionsuddannet i brandtjeneste, gør brug af netop den kvalifikation. Dertil er der for få lange indsatser, og de bor for langt væk til at være med ved alarmeringer. Til gengæld er der masser af løse arrangementer med brug for samaritter vagt som live koncerter med 3-4.000 deltagere, campingtræf for 6.000 og stævner for måske 30.000 folkedansere. Når Tøserundens 7.500 deltagere cykler fra Køge, står de frivillige parat med sandwich og kaffe til dem, og ved det store 4H dyrskue på Bregentved bliver feltkomfuret ivrigt brugt. Derudover er det de frivillige, der i givet fald skal stå for indkvartering, hvor det krigsmæssige antal på 1.750 nu er skåret ned til 300, der er det antal, som


kommunesammenlægning kommuneportrætter man går ud fra, vil søge mad og husly, hvis en snestorm skulle standse toget netop i Faxe Kommune. 3 x Seveso Faxe er en udpræget landkommune med 34.500 indbyggere. Alligevel rummer den i øjeblikket hele to Seveso-virksomheder, og en tredje er på vej. Selv om alle placeringer er ”fornuftige”, kræver de ekstra i forhold til beredskabsplanlægningen. Brenntak Nordic i Høsten mellem Haslev og Faxe er en kemikalievirksomhed, der som den eneste i Danmark fylder ammoniak på flasker, og selv om Haslev Brandvæsen selv har to kemikaliedragter, vil Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved blive tilkaldt ved ulykker her. Køretiden fra Næstved er omkring en halv time, og assistance herfra bruges 3-4 gange om året.

Danish Agro, der er en fusion mellem tre andelsgrovvarefirmaer, har i udkanten af Karise et meget stort oplag af 34,5 % ammoniumnitrat, dvs. almindelig kunstgødning, der bliver til livsfarligt sprængstof ved en højere koncentration. Den tredje virksomhed i den farlige afdeling, er endnu i planlægnings-fasen. Etableringen vil ske i et nært samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen og kommunens planafdeling. Disse tre risikovirksomheder indgår naturligt i de 56 scenarier, som indgår i planen for den risikobaserede dimensionering. Højderedning og højlagre Den lille landkommune er desuden hjemsted for Faxe Kalkbrud, der er en af Nordeuropas største, åbne miner. Tæt på bruddet har Faxe

Bryggeri vandboringer, og begge dele giver anledning til scenarier, fx i forhold til forurening i kalkbruddet med risiko for vandkvaliteten. Kalkbruddet har 25-30 meter høje kanter, hvilket stiller krav om udstyr til og uddannelse i højderedning, og så skal man desuden tage højde for, at kalken i regnvejr bliver glat som sæbe og stiller ekstra store krav til gode dæk. Nævnes kan også fire højlagre, mange stråtækte bygninger, samt en af Danmarks største campingpladser, der ligger på en landtange, hvortil eneste adgang går gennem en nåletræs- og lyngplantage. Uændret niveau Forslaget til beredskabsplan ifølge den risikobaserede dimensionering har været i beredskabskommissionen og er sendt til

Beredskabsstyrelsen. Den forventes at kunne forelægges byrådet her i august. Anbefalingerne går stort set på et uændret niveau – bortset fra lidt forbedringer på materielsiden. – Man kan altid gøre ting bedre, have visioner og drømme. Samtidig er der et vist antal kroner til rådighed, og så gælder det om, at de to skæringslinier krydser et tilfredsstillende sted. – Det synes jeg, vi har fundet – vel vidende, at der er nogle ubekendte, som vi ikke styr på endnu. Således har vi ikke overblik over, hvilke typer opgaver, vi får, når vi skal overtage redningsopgaverne næste sommer, siger Per Aasbjerg.

Radio- og kommunikationsudstyr til brand, redning og beredskab NIROS Communications er specialister i professionelle radioog kommunikationsløsninger til brand-, rednings- og beredskabstjenester. Hos NIROS er du sikret kompetent rådgivning og en af markedets bredeste produktpaletter: • • • • • •

TETRA terminaler Analoge terminaler Pagers Switches PC applikationer Professionel rådgivning og support

NIROS Communications A/S • Hirsemarken 5 • DK-3520 Farum • Telefon +45 44 99 28 00 • www.niros.com

NIROS Communications har arbejdet med skadestedskommunikation siden 1966, og vores mange års erfaring kommer vores kunder til gode i både produkter, rådgivning og support.

BRANDVÆSEN

63


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Fælles øvelser for frivillige Beredskabet i Stevns Kommune kører på sin fjerde resultatkontrakt af Erik Weinreich

Stevns Brandvæsen er under kraftig fornyelse med opnormering af hjælpestationen i Haarlev til fuldgyldig beredskabsstation samtidig med, at den i løbet af efteråret flytter til bedre og nyrenoverede bygninger. Også beredskabsstationen i Store Heddinge skal have nye lokaler. På materielsiden skal Store Heddinge have en ny 5.000 liter automobilsprøjte og en ny 8.000 liter tankvogn. Begge chassis kommer til landet i oktober, hvorefter de skal opbygges. I forvejen har stationen en 8.000 liter tankvogn og en 18 meter efterløbsstige. Sidstnævnte bruges dog sjældent, men den har den rette størrelse til at komme ind i gården på Gjorslev og Vallø slotte. Stevns Kommune er en sammenlægning af landkommunerne Vallø og Stevns med i alt 22.000 indbyggere. Før sammenlægningen blev brandslukningen varetaget via fælles Falck-kontrakt med Køge Kommune, og fra januar i år har kommunen egen kontrakt med Falck. Faste opgaver til frivillige Samtidig råder beredskabschef Niels Mørup over 44 frivillige, hvoraf 15 indgår på vagtholdet, der kan tilkaldes med en ”gammel” københavnersprøjte (M15) fra 1989 og med to vandtankvogne på 12.000 og 14.000 liter. Desuden er det de frivillige, der kører til frigørelse ved færdselsulykker, samt 12-14 gange om året alarmeres til kystnær søredning med rednings64

BRANDVÆSEN

Når der på vandet ud for Stevns går ild i en llle motorbåd, eller en sejlbåd får motorstop, går der ikke mange minutter, før de frivillige er på vej med ”Elverpigen”.

båden Elverpigen. 14 af de frivillige har “speedbådskørekort”. De frivillige har en god og bred uddannelse, roser Niels Mørup. De er således også uddannet til brand og indgår som en integreret del af Stevns Brandvæsen, idet de kan kaldes ud direkte af indsatslederen med en bipper – lige som deltidsbrandmændene. Det er en stor fordel for alle parter, at de frivillige seks gange om året er sammen med de deltidsansatte Falck-brandmænd på øvelser og i det hele taget bruges jævnligt. De

lærer hinanden at kende, og de frivillige har jo meldt sig, fordi de gerne vil være med. De får da også jævnligt ros fra ambulancebehandlere i forbindelse med frigørelse – og så skader det ikke, at frivillige trods alt er en billig fornøjelse for det kommunale beredskab. Resultatkontrakt De frivillige vil også fremover have en fremtrædende rolle i Stevns Brandvæsen, og Niels Mørup har fået beredskabskommissionens opbakning og tildelt ressourcer til et forbedret udkald efter samme princip

som deltidsbrandfolk og direkte fra vagtcentralen. Det fremgår af den risikobaserede dimensioniering, som er godkendt i beredskabskommissionen og som Beredskabsstyrelsen finder lever op til de krav, der stilles efter bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Herudover er beredskabet som minimum uændret, men på et ligeledes uændret budget, så Niels Mørup skal finde ressourcer til investeringer både på det forebyggende og det afhjælpende område.


kommunesammenlægning kommuneportrætter

og Falck-brandmænd I forvejen skal han tjene 267.000 kr., inden budgettet balancerer. Sidste år var indtægterne det dobbelte, ikke mindst fra de 500 deltagere i forskellige kurser. 2007 er fjerde år, hvor Niels Mørup arbejder ud fra en resultatkontrakt, som han betragter som et rigtig godt styringsværktøj. Kontrakten er en god måde at synliggøre beredskabet på og de projekter, som der arbejdes med. Blandt andet tydeliggøres den økonomiske fordel ved at have frivillige i beredskabet. Som nye og indtægtsgivende opgaver har

beredskabet i Stevns fået kommunens risikoanalyse og forsikringsadministration. Det betaler kommunen et årsværk for. Et andet, nyt område er sygetransport af visiterede borgere til dagcentret. Her havde Niels Mørup givet det bedste og billigste tilbud, og som en følge heraf måtte han tage et taxavognmandskursus. I det hele taget kan ansvarsområdet løbende udvikles ikke mindst inden for sikkerhed og sundhed, hvor kommunens daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet varetages af beredskabsinspektøren.

Beredskabet på Stevns koster netto 4,5 mio. kr. om året. Ud over Niels Mørup er der to fuldtidsansatte medarbejdere og der er netop ansat en kontorassistent på deltid. 30 meter ind i klinten Ud over at være en typisk landkommune har Stevns også en lang kyststrækning ud mod Østersøen, som er meget sårbar over for olieforurening. Det gælder ikke mindst klinten. Blandt særlige risici skal nævnes Stevnsfortet, der er bygget 30 meter ind i undergrunden, og hvor

Niels Mørup var været involveret i planerne for at åbne fortet som museum. Her skal der tænkes i sikkerhed på en anden måde end ud fra det almindelige bygningsreglement. Som en forpremiere på museet har Stevnsfortet været åbent hver mandag her i sommer, hvor brandfolk har været med på guidede ture som brandvagter. Næste år åbner fortet permanent. Klinten er også baggrund for, at Stevns Brandvæsen har udstyr til højderedning.

BRANDVÆSEN

65


HVEM SÆLGER ... 1. adgangskontrol l RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 2. affugtningsanlæg

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 3. alarm- og meldeudstyr

l DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup  Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg  Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød  Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES  Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S  Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 4. aspirationssystemer s FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde  Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød  Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES  Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S  Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 5. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg l LINDPRO

A/S  Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

66

BRANDVÆSEN

7. brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter SCANDI SUPPLY A/S Energivej 2, 5492 Vissenbjerg Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations- gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. Scandiboard for inddækning af stålkon - struktioner. 8. brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB Planteservice Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61 Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. s APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Energivej 2, 5492 Vissenbjerg Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. Scandiboard for inddækning af stålkon struktioner 9. brandlaboratorier DFL – Danish Fire Laboratories Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal 10. brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 11. bs- bd- og f-døre samt jalousier DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk (BD 30 og BD 60 skydedøre) (Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre) Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 n JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 12. brandventilation Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 13. brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk s APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR SAFETY DENMARK, Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 www.skovbo.com Motorsave – Skæremaskiner Pumper og Generatorer VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 14. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk n JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk l RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 15. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk 16. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/ olieforurening Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03 www.okosafe.dk 17. Gnistdetektering og -slukning

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 18. håndildslukkere, salg og opsætning

s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted


HVEM SÆLGER ... REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 19. informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 20. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk IVARSSON & CO. A/S Ubrændbare og brandsikre byggeplader. Brandsikring af stålkonstruktioner. Kometvej 36, 6230 Rødekro Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20 21. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, både, kompressorer, reflekser. 22. nødbeslag l RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

s FIRE

EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 www.novenco.biz l RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge. www.vidaps.com 25. sikkerhedsbelysning SafeExIT A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk.

23. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa. Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmr.as MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds- radioer, mobile og bærbare radioer, basis stationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK ApS Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg. Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70 www.radiocom.dk. ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine- radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagt- centraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner 24. rådgivende firmaer DANFOSS SEMCO Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO – Ernst Nielsen & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77

26. sikringsskilte s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 27. stationære slukningsanlæg s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 66 64 00 DANFOSS SEMCO Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO – Ernst Nielsen & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

s GW

SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 28. total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00 POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00

www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk 32. vandfyldte slangevinder

s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt HWAM VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com, www.hwamventi.com s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 33. vandtåge slukningsanlæg DANFOSS SEMCO Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com l KIDDE DANMARK A/S s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 www.novenco.biz VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

s Medlem af Dansk Brandsikrings Forening l Medlem af Sikkerhedsbranchen n Dansk Leverandør af Ståldøre

29. tv- og videoovervågning

METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 30. tyverisikring l SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 31. vagtcentraler

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk, info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

Tegn en optagelse under “Hvem sælger ...” Ring til: Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

67


“Vi sikrer, at det altafgørende kald kan foretages hver gang“

I august og september kommer Zenitel til dig

For demo af TETRA og faglig information om dine nye muligheder med nettet.

Stand T4 i teltet!

Se også Roadshow kalenderen på vores hjemmeside

www.zenitel.dk Eller ring til os for en aftale - vi har byggeklodserne til SINE

4343 7411 www.zenitel.dk Zenitel Denmark A/S, Park Alle 350 A, 2605 Brøndby, telefon +45 43 43 74 11, fax +45 43 43 75 22 info.denmark@zenitel.com, www.zenitel.dk

Ændringer vedr. abonnement ring venligst på tlf. 75 58 01 43

Mød os på FKB årsmøde og få mere information om, hvornår vi besøger dig:

Maskinel magasinpost ID-nr. 42249

Information om teknologien Applikationsmuligheder Demo af de nye terminaler Råd og vejledning om implementering

Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia

• • • •


/2007_07_Brand_aug