Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 6 • juni 2007

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Frigørelse af fastklemte Ved denne trafikulykke i Kirke Hyllinge blev fire fastklemte befriet af redningsmandskab fra de to brandstationer i Lejre Kommune. Den lokale beredskabschef har en god kontakt til borgerne og vil gerne synliggøre beredskabet endnu mere. side 40-41


BRANDVÆSEN NR. 6 • juni 2007 • 5. ÅRGANG ISSN1398-9693

Indhold Leder: Uddannelser bliver ikke vedligeholdt Af Lars Hviid, bestyrelsesmedlem i FKB.......................................................... side 3 Eksplosion i gassky var et hændeligt held...................................... side 4

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2007 er 23. juli 2007.



BRANDVÆSEN

Bekæmpelse af følgeskader efter brand, ny vejledning Af Jesper Djurhuus og Bo Balschmidt............................................................ side 6 FKB: Må vi få din mailadresse?............................................................ side 8 Radio: København stopper test af tetra som skadestedradio....... side 8 Radio: Spillet om nettet er også et spil om frekvenser.................. side 9 Anbefalinger fra Logistisk Koordinationsudvalg Af Poul B. Hørup, Beredskabsstyrelsen.......................................................... side 10 Rigtig indsatsbeklædning er din sikkerhed Af Finn Olsen, tidl. overbrandmester.............................................................. side 12 Funktionsbaserede brandkrav er en udfordring Af Carsten M Randa, brandingeniør............................................................... side 14 Førsteindsats ved kemikalieuheld, ny håndbog Af Flemming H. Kristensen, Kemisk Beredskab............................................... side 17 Brandmyndigheder burde undersøge brande Af Jørgen Pedersen, beredskabschef............................................................. side 18 FKB Årsmøde 2007 Årets brandpunkter................................................................................. side 22 Indkaldelse til generalforsamling................................................................ side 23 FKB efterlyser adresser og nye ansættelser Af Lizzy Hansen, bladets ekspedition.............................................................. side 23 FKB spam er stoppet............................................................................. side 23 NAvne Jørgen Jæger, beredskabschef i Middelfart................................................ side 24 Jubilæum: Frederiksværk Brandvæsen....................................................... side 24 Stor spredning i omfanget af beredskabsplaner............................ side 25 Farligt gods må parkeres i 48 timer.................................................. side 25 ODIN virker også for skadesteder uden adresse Af Hans Christian Lybye, IT-projektleder.......................................................... side 25 Kommuneportrætter Odsherred bevogter Solvognen.................................................................. side Roskilde satser på højteknologisk beredskab............................................... side Holbæk har gasfabrik med hængslet tag.................................................... side Greve: En HSE vil kunne klare hver 6. udrykning........................................... side Solrød: Behov for flere frivillige.................................................................. side Solrød: Beredskab hører under kommunens drift......................................... side Lejre: Personlig tak til redningsfolkene....................................................... side

26 30 34 36 38 39 40

Hvem sælger......................................................................................... side 42


Leder

Uddannelser bliver ikke vedligeholdt Gennem de senere år er uddannelsen af indsatsmandskab blevet væsentligt forbedret. Den samlede uddannelsestid er blevet lidt længere, og uddannelserne er ændret fra den rene branduddannelse til en mere tidssvarende bred indsatsuddannelse. Holdledernes uddannelse er tilpasset denne udvikling, og kravene for optagelse på kurserne følger de øgede krav til mandskabet. Og endeligt bliver indsatslederuddannelsen nu væsentligt styrket. Men udviklingen af den pligtige vedligeholdelse af de tillærte færdigheder og kompetencer står stadig helt i stampe. Vedligeholdelsesuddannelse for mandskabet på 12 x 2 timer er uændret siden den pligtige vedligeholdelsesuddannelse blev indført, dengang Ruder Konge var knægt. Dette trods stadig stigende krav til sikkerhed og kvalitet i arbejdet, samt en ikke uvæsentlig udvidelse af pensum på funktionsuddannelsen. Et andet eksempel er, at indsatslederne er omfattet af samme vedligeholdelseskrav som mandskabet. Det betyder at indsatslederen skal fastholde sine kompetencer som leder på store skadesteder ved at deltage i mandskabets træning af udlægning af slanger og rejsning af en ni meter udskydningsstige til anden sal. Man kan spørge, om det skal være brandvæsenets holdledere, der skal være instruktører på vedligeholdelsesuddannelsen. Kunne man tænke den kætteriske tanke, at særligt uddannede instruktører (ikke nødvendigvis holdledere) ved de enkelte brandvæsenerne kan stå for den lokale uddannelse? FKB mener, det er på tide at lægge DUT-diskusisonen til side om, hvem der skal betale, og i stedet koncentrere sig om det faglige ansvar for en væsentlig højere vedligeholdelse af indsatsmandskabets, holdledernes og indsatsledernes uddannelser og kompetencer. Det uddannede mandskab skal løbende have et kompetanceløft, så det som minimum altid har samme uddannelsesniveau som nyuddannede. FKB deltager naturligvis gerne i dette arbejde.

Lars Hviid bestyrelsesmedlem i FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN




Eksplosion i gassky var et hændeligt uheld! Mirakel, at ingen kom til skade på Århus Væddeløbsbane af Erik Weinreich

Gastanken var afskærmet af jord på tre sider og et stendige ud mod vejen. Alligevel blev den ramt af en læsserampe.

Uheldigt sammenfald var den 12. maj baggrund for en kæmpe eksplosion i hovedbygningen på Århus Væddeløbsbane, der ved et mirakel hverken kostede døde eller alvorligt sårede. Kun to personer kom lettere til skade. Var eksplosionen sket under et løb, ville den helt sikkert have kostet mange menneskelig og endnu flere sårede, vurderer beredskabschef Jakob Andersen i Århus, der betegner begivenheden som hændelig. Alle sikkerhedsregler var tilsyneladende fulgt, og man kan ikke fjerne al risiko for ulykker gennem lovgivning, hvorfor man 

BRANDVÆSEN

tilsikre et godt afhjælpende beredskab, når uheldet er ude, siger han.Eksplosionen skyldes udsivende gas fra en 1.000 kg gasbeholder, og Jakob Andersen har i første omgang inviteret de 78 andre ejere af store gasbeholdere i Århus Kommune til en orientering. Senere skal ulykken og indsatsen evalueres for at drage læring fra den operative indsats. I forvejen har Beredskabsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe til at se på sikkerheden for F-gas (flaskegas), og som en direkte følge af eksplosionen i Århus har Århus Brandvæsen fået plads i denne arbejdsgruppe.

Tanken eksploderede ikke Store gastanke skal sikres mod påkørsel af betonsøjler eller et autoværn, og denne sikring var i orden. Ulykken opstod, da en læsserampe på en hestetransport sprang op umiddelbart før hestetransporten passerede gastanken. Rampen, der var bundhængt i ca. en meters højde på hestetransportens højre side, ramte gastanken og skubbede den ca. 15 cm, idet hestetransporten fortsat kørte fremad. Herved blev en gasledning i bunden af tanken revet over, så den flydende gas strømmede ud. Gassen fordamper ved minus

42 grader og blev derfor straks til en stor gassky, der drev over mod væddeløbsbanens hovedbygning ca. 15 meter væk. Da gasskyen er 1,6–1,9 gange tungere end atmosfærisk luft, blev den ved jorden og trængte via to kælderskakte ned i en kælder, hvor en eller anden kilde har antændt gassen. Eksplosionen sendte en voldsom trykbølge op gennem bygningen, gennem køkken og restaurant og op gennem taget. Bygningen blev raseret til ukendelighed, og ved den efterfølgende indsats skulle der sikres mod efterfølgende eksplosioner, idet der fortsat strømmede


gas ud fra tanken, lige som en anden gastank lækkede. Da der herskede tvivl om, hvorvidt alle mennesker var kommet ud af bygningen, blev der samtidigt med slukning af følgebrande foretaget afstivning af bygningen, mens frivillige fra brandvæsenet blev indsat med redningshunde. Afstivningen af bygningen blev foretaget af frivillige ved brandvæsenet i regi af den regionale støttepunkt. Denne indsats blev suppleret af tilkaldt mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsen i Herning. Alene fra Århus Brandvæsen deltog 46 mand i indsatsen. Pressen som medspiller Som følge af ulykkens omfang var pressen meget aktiv, og brandvæsenet valgte på et meget tidligt tidspunkt at være proaktiv i den sammenhæng, således at de rigtige og efterspurgte oplysninger hurtigst muligt kunne tilgå pressen. Endvidere havde brandvæsenet ligeledes en

Restaurant og køkken blev fuldstændig raseret ved den kraftige eksplosion.

meget tæt kontakt med Beredskabsstyrelsens Forebyggelseskontor, der sendte en mand til Århus. Ulykken har medført nogle store udfordringer for den fortsatte drift af væddeløbsbanen. I forbindelse med

mødet med de virksomheder, der har gastanke, orienterede banens direktør om tiden umiddelbart efter ulykken og de konsekvenser, dette ses at få på sigt. Det er vigtigt at uddrage al den læring af en sådan

ulykke, som man kan, hvad enten man er brandvæsen eller virksomhed – man skulle være et skarn, hvis man ikke gjorde det, understreger Jakob Andersen.

Trykbølgen blæste samtlige vinduer og døre ud af bygningen.

BRANDVÆSEN




Ny vejledning om at bekæmpe følgeskader efter brand Redningsberedskaber, politi og firmaer, der bekæmper følgeskader efter brande, får nu en forbedret vejledning om, hvordan en hurtig indsats kan begrænse omfanget af følgeskader af Jesper G. Djurhuus, FKB, og Bo Balschmidt, Forsikring & Pension

Den 1. juli i år træder en ny vejledning i kraft om, hvordan man bekæmper følgeskader efter brand. Det er fortsat de samme regler, der gælder. Men den nye vejledning giver et bedre overblik over, hvordan en hurtig indsats bedst muligt kan begrænse omfanget af følgeskader. Vi har moderniseret vejledningen og gjort den lettere forståelig for alle, der tager del i arbejdet med at slukke og udbedre skaderne af et konkret brandsted. Vejledningen skal være inspirerende og medvirke til at nedbringe de samlede skader efter en brand. Følgeskaderne efter brand udgør en stor del af de samlede skader. Det er kun 70 procent af skaderne, der direkte skyldes branden. 30 procent af alle erstatninger går til at dække følgeskader



BRANDVÆSEN

efter brande. Følgeskader fra slukningsvand, røg, sod, korrosion, skimmelsvamp samt sikring mod tyveri og regn koster årligt omkring 580 mio. kr. Vejledningen er tænkt som en støtte til redningsberedskabets indsatsleder, når han skal vurdere, hvilken indsats der iværksættes. At begrænse følgeskader er et væsentligt mål for redningsberedskabets indsats. Med den nye vejledning kan redningsberedskaber og følgeskade-entreprenører fortsat med det samme gå i gang med at standse følgeskader efter en brand uden først at kontakte et forsikringsselskab. Hvis vejledningen bliver fulgt, vil forsikringsselskabet betale udgifterne til at standse følgeskaderne. Når indsatslederen på et brandsted skal vælge

følgeskadeentreprenør, har hjemmeside-versionen af vejledningen en regionsopdelt oversigt over forsikringsselskabernes tilkaldenumre og de følgeskadefirmaer, de samarbejder med. To faser i kampen mod følgeskader Den nye vejledning har gjort det enklere at sætte sig ind i, hvor langt man må gå i arbejdet med at bekæmpe følgeskaderne, inden forsikringsselskabet bliver involveret. Tidligere var bekæmpelsen af følgeskaderne inddelt i tre trin. De er nu blevet erstattet af to faser. Den første fase er den akutte standsning af følgeskader, så skaderne begrænses mest muligt – eksempelvis at lede brandslukningsvandet ud af den brændte bygning igen. Redningsberedskabet og følgeskade-entreprenørerne kan med det samme gå i gang med fase 1. Forsikringsselskabet behøver først at blive involveret i fase 2, som er den efterfølgende rensning og

“Bekæmpelse af følgeskader efter brand” Den nye vejledning “Bekæmpelse af følgeskader efter brand” udgives i et samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Forsikring & Pension, Beredskabsstyrelsen, Braforska, Falcks Redningskorps og Rigspolitichefen. På vegne af FKB har Jesper G. Djurhuus og T.K. Jensen deltaget i arbejdet. Vejledningen træder i kraft 1. juli 2007. I elektronisk format findes den på www.fpsikring.dk under menupunktet Brand > Følgeskadebekæmpelse efter brand.

renovering efter de forskellige skader. Ved brand er hurtig handling helt afgørende, hvis følgeskaderne skal begrænses bedst muligt. Den nye vejledning giver de bedst mulige betingelser for en hurtig indsats på brandstedet. Som noget nyt er der ikke længere fastlåste procedurekrav til, hvordan følgeskadeentreprenøren konkret skal standse følgeskaderne efter en brand. Vejledningen bestemmer nu, hvad man skal kunne, mens følgeskade-entreprenøren har fuld metodefrihed til, hvordan han vil løse opgaven.


København stopper test af Tetra som skadestedsradio Dårlig lydkvalitet kan gå ud over brandfolkenes sikkerhed af Erik Weinreich

Mens nye Tetra-radioer virker rigtig godt som kommunikation til ambulancer og ved faste installationer i store bygninger som Fields shoppingcenter og Københavns Opera, duer de i første omgang ikke som skadestedsradioer. Af hensyn til brandfolkenes sikkerhed har Københavns Brandvæsen indtil videre stoppet afprøvningen af Tetra som DMO på skadesteder. DMO står for “direct mode” og betyder, at radioerne har direkte forbindelse med hinanden, uden at signalerne skal over en sendemast. Radioerne skulle således virke som walkier-talkies, men de er for følsomme, fortæller Kurt Christensen, der er IT-chef hos Københavns Brandvæsen.

Han nævner blandt andet følgende fejl: • Lyden i håndmikrofon er metallisk og alt for dårlig. • Når to personer står tæt og taler sammen, går radioen i rundhyl. Det har medført nogle ejendommelige situa- tioner, hvor brandfolk har måttet løbe væk fra hin anden for at kunne tale sammen over radioen. • Langsommelig afvikling af skadestedet. Brandfolkene overvejer, om de skal bruge radioen eller løbe over til kollegaen for at komme af med meldingen. • Man mister uvarslet forbind elsen til håndmikrofonen. I de godt fem uger, hvor radioerne har været testet, har Københavns Brandvæsen

kørt 450 indsatser, så det er på baggrund af en anseelig erfaring, man har stoppet forsøgene. Umiddelbart peger Kurt Christensen på opgradering af software som en fejlkilde. De digitale Tetra radioer er lige så følsomme som andet IT-udstyr, og softwaren skal derfor passe sammen med alt tilbehøret. Fordelen forsvandt Netop muligheden for at bruge de nye radioer på DMO har fra begyndelsen været nævnt som en af de store fordele ved Tetra. Det skulle give en større sikkerhed i kommunikationen, fordi man på skadestedet vil være uafhængig af sendemaster, men tilsyneladende har man

ikke praktiske erfaringer med dette fra andre lande. Problemerne er nu sendt tilbage til leverandøren af radioerne, EADS i Frankrig, samt til den danske forhandler og andre samarbejdspartnere. Samlet arbejder Københavns Brandvæsen med 10-12 anmærkninger til det nye radiokommunikationsnet. Således har der også været nogle meget lange opkaldstider, lige som laderne efter blot fem minutter har signaleret “fuldt opladet”, uden at batterierne var klar. Sidstnævnte problem er løst. Kurt Christensen understreger, at han betragter de nævnte problemer som midlertidige, og at Tetra er en god løsning.

Må vi få din mailadresse? Nye medlemsnumre viser dit medlemsskab af Knud Aage Eriksen

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers medlemsregister er ved at blive omlagt til et moderne, web-baseret register. Fremover vil vi have ét medlemsregister til brug for bestyrelsesmedlemmer, kredsformænd, bladet BRANDVÆSEN, FKB-sekretariatetet m.fl. I det nye register får alle medlemmer et nyt medlemsnummer med seks cifre, hvor det gamle medlemsnummer udgør de sidste 3 eller 4 cifre. Medlemsnummeret fremgår bl.a. af adressen for bladet 

BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN. Medlemsnumre for A-medlemmer indledes med cifrene ”11”, B-medlemsnumre indledes med cifrene ”12”, S-medlemsnumre indledes med 14 og æresmedlemsnumre indledes med ”15”. Vi råder i medlemsregistret over en del af medlemmernes mailadresser, men nogle mailadresser er måske forældede. Medlemsregistret skulle gerne indeholde opdaterede mailadresser for alle medlemmer. FKBs formand, bestyrelse og kredsformænd ønsker at

kunne kommunikere hurtigt og effektivt til medlemmerne. I den sammenhæng er emails et rigtig godt værktøj. Vi skal derfor bede såvel A- som B-medlemmer om pr. mail til fkb-sekretariat@mail.dk at sende den mailadresse, der anvendes på jeres faste arbejdsplads. Seniormedlemmer bedes indsende den private mailadresse. Mailadresserne vil ikke blive videregivet eller videresolgt. Foruden mailadresse må I meget gerne sende oplysning om:

• navn på (fast) arbejdsplads, adresse og telefonnummer • hvilken adresse Tidsskriftet Brandvæsen ønskes leveret • navn (evt. navn på arbejds plads) og adresse for kon tingentopkrævning, her under EAN-nummer Evt. spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf. 86 22 25 24 eller mobil 29 28 04 23. Se også side 23


Spillet om beredskabsnettet er også et spil om frekvenser Guld-kontrakten i milliard-klasse kan formentlig underskrives i denne måned af Erik Weinreich

Kortene holdes tæt til kroppen i Økonomistyrelsen omkring udbudet af det kostbare radiokommunikationsnet til det danske beredskab. Der knokles for at gennemgå de to tilbud, så man kan vælge en vinder inden udgangen af juni. Sideløbende forsøger man at løse en gordisk knude omkring de frekvenser, som Schengen-landene har afsat til civile og militære beredskaber, nemlig 380-400 Mhz. I Danmark har Motorola i 2001 fået licens til at etablere en net til disse frekvenser, men uden tilslutning fra ret mange beredskaber. Det behøver de ikke, lyder det fra Økonomistyrelsen, der heller ikke vil forpligte vinderen af det nationale radiokommunikationsnet til beredskabet til at bruge netop beredskabets frekvenser! Omvendt er det tvivlsomt, om frekvenserne må benyttes til noget som helst andet. Motorola kan altså ende med et landsdækkende sendenet uden kunder.

Hvis altså ikke TetraNet, der hører under Motorolakoncernen, som den ene af de to bydere på det nationale beredskabsnet vinder udbudet. Men hvis den anden deltager i kapløbet om en kontrakt til mindst to mia. kr., et konsortium med deltagelse af bl.a. det danske TetraStar, vinder og ikke ønsker at leje sig ind på Motorola-nettet, kan Motorola måske kræve erstatning. Motorola har nemlig forpligtet sig til at skabe et meget tæt, landsdækkende net i forventning om, at det ville blive brugt af beredskaberne. Måske er det derfor, at Finansministeriet arbejder med en særbevilling i den store millionklasse til finansloven til (køb af) radiomaster? Uanset, hvem der vinder den gyldne kontrakt, kan der komme erstatningskrav, for beredskaberne bliver forpligtet til at benytte det fælles net og det fælles system, og de leverandører, der hidtil har investeret i andre systemer

i god tro, kan stå tilbage med flotte systemer, som ikke må bruges. Imens kører undersøgelserne i Økonomistyrelsen på sidste fase. Eksperter vurderer ikke alene økonomien i de to bud. De skal også vurdere sandsynligheden for, at vinderen kan levere varen. Begge tilbud indeholder flere dele, der endnu ikke er udviklet, og som tilbudsgiverne derfor skal sandsynliggøre, at de vil kunne levere. Feltforsøg foreligger endnu ikke.

her at lave vagtcentraler for ambulancetjenesten. Hele kommunikationsarkitekturen er slet ikke på plads. De enkelte aktører har tilsyneladende frie hænder til at vælge egne løsninger, og det harmonerer slet ikke med, at det nye beredskabsnet etableres netop for, at parterne skal kunne kommunikere indbyrdes.

Politiet vil selv Politiet bliver en tvungen del af det nationale beredskabsnet, men når det gælder kontrolrum, vil politiet være sig selv. Det kan der være mange gode grunde til, men det forvirrer i forhold til udbudet til software til kontrolrum. Dette udbud omfatter ikke politiet. Politiet ønsker egne vagtcentraler og forventer, at hver kommune får sin vagtcentral for beredskabet, og samtidig tales der i regionerne om

BRANDVÆSEN




Nyt fra Logistisk Koordinationsudvalg Anbefalinger for bl.a. indsatsdragter, stiger og tovværk af Poul B. Hørup, sektionshef i Beredskabsstyrelsen

Fra tid til anden diskuteres kravene til forskelligt udstyr til brug i redningsberedskabet. Denne diskussion har vi netop haft i Logistisk Koordinationsudvalg – i daglig tale kaldet LKU. LKUs kommissorium fastlægger bl.a., at udvalget er et ”Idéudviklingsforum”, hvor tanker, synspunkter, ideer og ønsker kan gøres til genstand for overordnede og principielle drøftelser med det formål at fastholde og styrke det logistiske samarbejde mellem det kommunale og det statslige redningsberedskab. Fra sidste møde i LKU vil vi gerne melde nogle konklusioner og resultater ud til en større kreds. Rammeaftaler Vi arbejder bredt med rammeaftaler, og udvalget har været en vigtig medspiller i nye rammeaftaler mellem Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og kommunerne om: • Indsatsdragter • Brandhjelme • Brandstøvler med goretex Rammeaftalerne er treårige og er alle bygget op omkring europæiske standarder. Det er frivilligt for

I forbindelse med den kommende rammeaftale for kemikalieindsatsdragter, prøves dragterne i praksis i forskellige situationer som kontrol af, at de opfylder udvalgets spedifikationer.

10

BRANDVÆSEN


Logistisk Koordinationsudvalg Logistisk Koordinationsudvalg er et besvÌrligt navn til et vigtigt mødested mellem det kommunale og det statslige redningsberedskab. Det er her, man pü et overordnet plan udveksler tanker og ideer for at styrke det logistiske samarbejde mellem parterne. Formület er en bedre udnyttelse af ressourcer og formidling af erfaringer fra alle dele af redningsberedskabet. Rent praktisk sker det i form af idÊoplÌg og overordnede forslag om fx fÌlles indkøb af materiel, fÌlles udviklingsprojekter og müske fÌlles investeringer. Alle logistiske omrüder kan tages op, lige fra køretøjer til personlig udrustning og kommunikationsudstyr. Udvalget, der refererer til Beredskabsstyrelsen, har ni medlemmer. FKB er reprÌsenteret af Niels Ole Blirup, Københavns BrandvÌsen, Ole Borch, Vejle BrandvÌsen, og T.K. Jensen, Silkeborg Brand & Redning. Beredskabsstyrelsen har ligeledes tre medlemmer, heriblandt brigadechef Peter Wehler, der er formand. Desuden er der reprÌsentanter for de statslige skoler og de statslige beredskabscentre, samt beredskabsinspektør Jan Nedza, Aalborg, der kommer fra de kommunale støttepunkter.

de enkelte beredskaber, om de vil anskaffe materiellet med reference til aftalerne, men ved at købe efter dem, sikrer man sig samtidig, at man følger de anbefalinger, der er givet i f.eks. branchevejledninger. Hvis man ikke følger disse vejledninger, vil man ved uheld stü meget svagt over for fx arbejdstilsynet. Et eksempel fra rammeaftralen om brandhjelme er fravalg af alle stülhjelme, alene fordi de er strømledende, og at de derfor ikke kan opfylde standarderne. NÌrmere oplysninger om disse aftaler kan füs ved at henvende sig til Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Videncenter Mundering. En rammeaftale om kemikalieindsats-dragter forventes fÌrdig i løbet af sommeren. Til den tid vil der kunne füs herom hos Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Stiger Vi har drøftet stiger i udvalget, og i den anledning vil vi gerne gøre opmÌrksom

pü, at vi i redningsberedskabet ikke altid bruger vores stiger pü samme müde som f.eks. hündvÌrkere, og at man derfor heller ikke bør anskaffe stiger beregnet til hündvÌrker-brug. I stedet bør redningsberedskabet anskaffe stiger, der er godkendt efter standarden: �EN 1147 Transportable stiger til brandtjeneste�. Pü den müde sikres det, at stigen ogsü kan bruges til brandtjeneste, og at den under en redningsindsats kan belastes med mere end Ên person ad gangen. Noget südant fremgür tydeligt af mÌrkningen pü stigen.

Der stilles store krav til kemikaliedragterne, der skal kunne tĂĽle mange slags pĂĽvirkninger.

TovvÌrk m.v. I forbindelse med brug af tovvÌrk mv. vil LKU henlede opmÌrksomheden pü, at det bør gennemgüs sammen med sikkerhedsorganisationen, da der findes forskellige krav pü omrüdet. Som hovedregel mü man sige, at �rigtig� tovvÌrk ikke lÌngere er tilladt til at gennemføre egen redning. Büde tovvÌrk, stropper og seletøj til brug ved personredning skal vÌre godkendt. LKU kan i øvrigt henvise til Branchearbejdsmiljørüdet

for transport og engros´ vejledninger pü omrüdet. De kan findes pü hjemmesiden www.bartransport.dk Uniformer LKU har netop overtaget ansvaret for redningsberedskabets fÌlles uniformer. I nÌr fremtid vil udvalget tage fat pü spørgsmül som f.eks.: • Justering af vejledningen for distinktionering • Bedre og mere tids svarende stoftyper • Modernisering af uni- formseffekter

-ˆŽŽiÀ…i`ĂŠĂƒÂœÂ“ĂŠÂ…ÂŠÂ?iĂƒĂŒiĂŠÂŤĂ€ÂˆÂœĂ€ÂˆĂŒiĂŒĂŠ ,OTEKHARMEREENDĂ?RSERFARING MEDPRODUKTEROGLÂ’SNINGERINDEN FORBRAND REDNINGOGSIKKERHED6I TILBYDER ET BREDT PRODUKT OG SER VICEPROGRAMINDENFOR

sBEKLÂ?DNINGOGUDSTYRTIL BEREDSKABERBRANDSIKKERTTÂ’J

HJELME FODTÂ’J UDSTYRTILDYK OGRÂ’GDYK s3ERVICERINGAFALLELÂ’SNINGER

sBRANDMATERIELOGSTATIONÂ?R BRAND OGGNISTDETEKTERING ALARMERINGOG SLUKNING sFÂ’RSTEHJÂ?LPSUDSTYR sKURSERIFÂ’RSTEHJÂ?LP(,2 BRANDSLUKNINGSAMTFORSIK RINGSGODKENDTEKURSERIVARMT ARBEJDE

,OTEKUDSTILLERPĂ?&+"SÂąRSMÂ’DE I6IBORG3Ă?KIGFORBIBRAND PUNKTNR) ) )OG) OGSEALLEVORENYHEDER $UEROGSĂ?VELKOMMENTILAT KONTAKTEOSPĂ?ELLER BESÂ’GEWWWLOTEKDK 

   



,ÂŠÂ˜Ăƒ`>“Ê£ä]ĂŠ Â‡Ăˆ{ääÊ-Š˜`iĂ€LÂœĂ€}]ĂŠ/iÂ?°Ê³{xÊÇäÊ£ÎÊxÓÊää]ĂŠ>Ă?ĂŠÂł{xÊÇÎÊ{xĂŠxÓÊäx]ĂŠĂœĂœĂœÂ°Â?ÂœĂŒiŽ°`ÂŽ]ĂŠÂˆÂ˜vÂœJÂ?ÂœĂŒiŽ°`ÂŽ

BRANDVÆSEN

11


Den rigtige indsatsbeklædning er din sikkerhed Kravene til åndedrætsbeskyttelse er fortsat for ringe af overbrandmester emeritus Finn Olsen, konsulent for planudvalget for Brand- og Redning under BAR transport

Det er dejligt at blive bekræftet i, at noget af det, man har arbejdet på i mange år, også virker. Det oplevede jeg, da jeg blev præsenteret for en totalskadet branddragt, som en brandmand fra Ebeltoft Brandvæsen havde brugt under en indsats 20. august 2006 på Tirstrupsvej ved Ebeltoft. På FKBs årsmøde i 2006 viste Ebeltofts beredskabschef Erik Laursen mig en totalt ødelagt branddragt, hvor det yderste lag næsten var forkullet. Det vigtigste for mig var dog, at selv om dragten var ødelagt, så var brandmanden, Søren Petersen, fuldstændig u-skadt, og derved havde dragten opfyldt sin mission og ydet den nødvendige beskyttelse. Hidtil har jeg kun har set branddragter, der var lige så alvorligt beskadiget som denne, da vi testede Musk-Ox (senere Viking) branddragter hos DuPont i Geneve på en termisk dukke – den såkaldte Termoman. Her udsættes dragten for otte store gasbrændere i ti sekunder. Det svarer til en varmeenergi på 40 KW og er en af de prøver, som dragten skal opfylde i henhold til EN 469 standarden. Man måler her, hvor hurtigt varmen trænger igennem dragten, og hvad der sker med materialerne. Dragten totalskadet I dette tilfælde er skaderne sket under en forholdsvis almindelig indsat i en lejlighed

Da det yderste lag på branddragten forkullede i en stikflamme, ydede de inderste lag en super beskyttelse, så brandmand Søren Petersen slap uskadt.

12

BRANDVÆSEN

på første sal i den tidligere Tirstrup Kro. To røgdykkere skulle trænge ind i den brændende lejlighed og forsøge at redde en person ud, som man mente var i lejligheden. Lejligheden overtændte, da brandmand Søren Petersen

og hans makker var kommet nogle få meter ind. En kraftig stikflamme ramte dem begge, så de måtte trække sig tilbage. Udenfor viste det sig, at Søren Petersens dragt og hjelm var totalskadet af flammerne. Heldigvis kun det

yderste lag. De inderste lag var intakte, og vigtigst af alt var Søren Petersen uskadt. Hans makker, der havde ligget lige bag ham, havde også skader på sin dragt, men ikke så alvorlige som Søren Petersens.


Det andet røgdykkerhold, der heldigvis stod klar lige udenfor, måtte tage over og fuldføre indsatsen. Den savnede person blev først fundet – død – da branden var nedkæmpet. Højt niveau må ikke blive højere Resultatet af denne hændelse bekræfter mig i, at arbejdet omkring udviklingen og standardisering af kravene til brandmandens personlige udstyr – og her især branddragten – som jeg deltog i indtil 1999 sammen med repræsentanter for nordiske og europæiske brandfolk, samt ikke mindst Musk-Ox – og senere Vikings folk har medvirket til at danske brandfolk kan føle sig trygge, når de iklæder sig en indsatsbeklædning, der lever op til de europæiske standarder. Til gengæld må beskyttelsesniveauet heller ikke blive højere end den nuværende standard EN 469, da det kan

give en falsk tryghed, så man trænger længere frem end udstyret kan klare. Hvis man forøger beskyttelsen, kan det også medføre varmestress, som vi ser eksempler på både i Danmark og i udlandet. Det skyldes ofte forkert kombination af beklædningen eller for lange og gentagne belastende indsatser uden nødvendige pauser imellem. Dansk deltagelse mangler Det er vigtigt at anvende den rigtige svedtransporterende og brandhæmmende beklædning under branddragten (jfr. Branchevejledningerne om røgdykning og om personligt beskyttelsesudstyr). Desuden bør det være muligt at kunne skifte mellem-/underbeklædning hvis man skal gennemføre flere indsatser. Det er vigtigt, at kroppen kan ånde i dragten, så man

kan komme af med den sved og varme, man selv producerer. Derfor er det meget uheldigt, at der er kræfter i nogle af de andre CEN lande, der deltager i revisionen af branddragtstandarden, som arbejder på, at dragten må være så vandtæt, at det vil forhindre kroppen i at kunne ånde. Danmark har da også via Dansk Standard stemt imod dette forslag, men vi har desværre ingen aktive danske brugerrepræsentanter med mere, som følger dette vigtige arbejde. Der skal derfor lyde en opfordring til de faglige organisationer og myndigheder om at prioritere dette og skaffe midler til aktiv deltagelse i standardiseringsarbejdet, f.eks. ved at lægge pres på bl.a. Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen som brand- og redningsfolk sorterer under. De omtalte standarder er minimumskrav, som skal

følges af både fabrikanter, indkøbere og brugerne, men hvis kravene ikke lever op til de arbejdsmetoder, vi anvendes her i landet, risikerer vi, at beskyttelsen forringes, så der opstår risiko for skader. Det svageste led Endelig skal man være opmærksom på, at de svageste dele af brandmandens beskyttelsesudstyr i dag er åndedrætsbeskyttelsen. Da jeg forlod standardiseringsarbejdet i 1999, var der ingen krav i de gældende standarder om, at røgdykkermaske og trykluftapparat skulle prøves ved mere end 500 C, hvorimod alt brandmandens øvrige personlige udstyr skal kunne klare 2500 C i fem minutter uden at skade brugeren. Mig bekendt er der ikke endnu opnået enighed om at hæve kravene til åndedrætsbeskyttelsen.

BRANDVÆSEN

13


Funktionsbaserede brandkrav er en udfordring Nye muligheder i bygningsreglementet har ikke nødvendigvis gjort sagsbehandlingen lettere af Carsten M. Randa, brandingeniør i Cowi

Her godt og vel to år efter, at de nye regler om funktionsbaserede brandkrav er trådt i kraft i det danske bygningsreglement, er det passende at gøre status. Vi har nu et grundlag, der bygger på egentlige erfaringer, som kan supplere de kommentarer, der i høringsfasen indløb fra kommuner, rådgivere og organisationer. Mange af kommentarerne blev indarbejdet enten i bygningsreglementet eller i de tilhørende vejledninger, ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” og ”Information om brandteknisk dimensionering”. De indarbejdede kommentarer har fortrinsvis været af teknisk karakter, idet politikken var fastlagt på forhånd og var rimelig klar: Bygningsreglementets brandregler skal liberaliseres, og de præskriptive regler må vige pladsen for mere funktionsorienterede mål, dog uden at dette må gå ud over sikkerheden. Formålet var et ønske om større frihed til at designe og udføre tidstypiske byggerier i Danmark. Efter mere end 40 års stram styring i bygningsreglementerne – og før det i landsbyggeregulativer, lokale bygningsvedtægter m.v. – er der tale om et markant systemskifte i dansk brandlovgivning. 14

BRANDVÆSEN

Ingen forenkling Intentionerne med de nye regler har været reelle nok, og det er da også lykkedes at beskrive nogle fornuftige rammer at designe, udføre og drive byggerier efter. Men vi fik ikke en forenkling af reglerne, sådan som mange havde forventet i forbindelse med en så gennemgribende revision. Selv om bygningsreglementets brandkapitel er slanket væsentligt, er der reelt sket en udbygning af regelsættet med de tilhørende vejledninger. Udbygningen skyldes i særdeleshed det nye afsnit om dimensionering samt en mere uddybende og forklarende beskrivelse af kravene i Eksempelsamlingen og baggrunden for disse. Sidstnævnte må anses som en klar forbedring. Bør – skal Et forhold, hvor liberaliseringen slår fuldt ud igennem, er omkring bør/skal problematikken, som unægtelig har været og fortsat er et af de forhold, som brugere af systemet har vældig svært ved at forholde sig til. Den gammelkendte læresætning ”Bør bør læses som skal med mindre at …” kan med fordel iagttages her. I den sammenhæng er det vigtigt at hæfte sig ved, at formålet har været at beskrive et niveau for sikkerheden, og de udsendte vejledninger

skal således opfattes som præaccepterede eksempler på det lavest samfundsaccepterede sikkerhedsniveau, (bygningsreglementerne har altid beskrevet en række mindstekrav til brandsikring).

Carsten Randa er brandingeniør og tidligere områdeleder for forebyggelse ved Beredskabscenter Aalborg.

Mere dokumentation Det er efterhånden gået op for mange af byggeriets parter, at nutidens byggesager kræver langt større dokumentation, end vi kender det fra tidligere. Det gælder også den brandtekniske dokumentation i både planlægningsfasen, udførelsesfasen og driftsfasen. I planlægningsfasen fastlægges en strategi for brandsikringen af byggeriet. Som hidtil omfatter

det byggeriets placering, udformning, disponering og sikringsforanstaltninger samt angivelse af flugtveje og redningsberedskabets indsatsmuligheder. I supplement hertil skal det fastlægges, hvad den færdige bygning skal anvendes til, hvilke typer og antal personer de respektive bygningsafsnit indrettes til, samt gives en beskrivelse af et vedligeholdelsessystem for byggeriet. Det er også i denne fase, at det skal fastlægges, om hele eller dele af byggeriet kræver særlig dokumentation f.eks. i form af brandteknisk dimensionering. I udførelsesfasen (dokumentationsfasen) skal de konkrete valg af byggesystemer, komponenter, installationer m.v. dokumenteres mht. anvendelighed, godkendelser og slutkontrol osv. Udførelsesfasen afsluttes med et oprettet projekt ”as build” for så vidt angår brandstrategi og tegningsmateriale evt. en særlig dokumentation af brandstrategien (brandteknisk dimensionering) samt godkendelse af en plan for driftsfasen. Vedligeholdelse Planen for vedligeholdelse har til formål at danne grundlag for, at byggeriets brandsikringsforanstaltninger, aktive som passive, bliver vedligeholdt i hele bygningens levetid, hvilket der nu er krav om


i bygningsreglementet. Det er ikke afgørende, i hvilken form denne plan for vedligeholdelse udføres (papir, elektronisk m.v.), men det er helt nødvendigt, at systemet kan implementeres i den aktuelle virksomheds organisation. Vedligeholdelsesplanen kan mere beskrivende benævnes Drift-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplan (DKVplan) og bør indeholde en tiltrædelseserklæring fra bygherren, en beskrivelse af de forhold, der er en forudsætning for byggeriets anvendelse (jf. brandstrategien), en fastlæggelse af den organisation, der i det daglige har ansvaret for planens gennemførelse, samt en plan for uddannelse af medlemmerne i denne organisation. Den aktive del af planen kan med fordel opbygges i en niveaudelt plan, som består af fx: 1) et planlægningsniveau (årsplan indeholdende

kontrol- og vedligehold elsespunkter) 2) en kontrol- og vedlige holdelsesbeskrivelse (hvordan gør man? Gerne med henvisning til produ cent anvisninger, vedlige holdelsesvejledning etc.) 3) et udførelsesniveau (kvit terings- eller journaldel) og 4) en svigt-reaktionsplan (handleplan ved svigt). Endelig kan der være behov for at afprøve brandsikkerheden i bygningen i form af øvelser m.v. med henblik på evakuering, brandbekæmpelse og lignende. Dette dokumentationssystem bør anvendes i såvel små som store byggesager, hvor kompleksitet og størrelse styrer omfanget af dokumentationen. Sikkerhed Sikkerhed er en uklar størrelse med mange variable, og et af fokuspunkterne forud for

vedtagelsen af reglerne var da også et ønske om at kunne sammenligne sikkerhedsniveauet mellem de gamle og nye regler. Sikkerhedsniveauet er aldrig blevet fastlagt som en kvantitativ sammenlignelig størrelse, men det blev bekendtgjort, at de nye regler var på samme sikkerhedsniveau som de gamle. I de mere komplekse sager, der kræver særlig dokumentation, er der behov for at gøre sikkerheden relativ målbar, og derfor må disse variable nødvendigvis kvantificeres i et vist omfang. Eksempler på dette findes bl.a. i Informationens afsnit om acceptkriterier, hvor der er angivet størrelser for, hvornår sikkerhedsgrænserne overskrides i forhold til kritiske påvirkninger af personer og deres muligheder for at orientere sig. I samme afsnit fastlægges krav om sikkerhedsmarginer, uden at disse er kvantificeret. Meningen har tydeligvis

været, at en bygnings planlagte sikkerhedssystem skal indeholde et vist volumen, således at personer kan komme sikkert ud af bygningen, selv når der opstår svigt. I bygninger, der anvendes af mange personer eller hvor evakueringen må forventes at være langvarig, er det overordentligt vigtigt, at denne margin har et større volumen. Det er vanskeligt at opstille en simpel brugbar model for måling af sikkerhedsniveauet i en bygning, da der ofte vil være tale om måling af mange samtidige parametre. Dokumentationen baseres endvidere på brandteknisk faglige vurderinger, praktiske erfaringer og sund fornuft, som i sig selv er værdiladede størrelser, der er svært målbare. Analyser anbefales I Informationen anbefales, at man fastlægger designet Fortsætter side 16

BRANDVÆSEN

15


Fortsat fra side 15 med en vis konservativitet og endvidere udfører analyser, der afslører hvor i byggeriet, der er særlig sårbare områder. Disse analyser giver et godt grundlag for at indbygge sikkerhedsbarrierer, fx i form af supplerende passive eller aktive foranstaltninger eller back-up systemer. Som supplement til de målbare parametre bør de brandtekniske vurderinger begrundes i et omfang, der gør dokumentationen let gennemskuelig. I tilfælde af en ulykke vil det således være lettere gennemskueligt, om de givne spilleregler er overholdt. Derfor vil der være en naturlig interesse i, at tingene synliggøres i den dokumentation, der danner grundlag for byggetilladelse og senere ibrugtagningstilladelse til et byggeri med særlig brandteknisk dokumentation.

16

BRANDVÆSEN

Dokumentation Hvordan præsenteres sikkerhedsparametrene så i dokumentationen? Der er på forhånd ikke fastlagte rammer for, hvordan dokumentationen skal præsenteres, idet der er metodefrihed. Derfor opleves der stor variation i det materiale, der indleveres som dokumentation af sikkerheden, og ofte virker det som om, at man slet ikke har sat sig ind i modtagerens behov, hvilket er et grundelement ved alle former for formidling. Det må derfor anbefales, at dokumentationen udformes som det er foreskrevet i DS/ISO/TR 13387-1:2000: Funktionsbestemte brandkrav (Fire Safety Engineering). Samspil Kommunernes forpligtigelse til at holde forhåndsdialog med bygherre/rådgiver forud for et aktuelt byggeprojekt blev introduceret længe

før, at de funktionsbaserede brandkrav blev indført. Derfor har det heller ikke været svært at skabe kultur for denne praksis i forbindelse med byggesager, der kræver særlig dokumentation. Dialogen er helt essentiel i den første del af planlægningsfasen, fordi det er her, at de store ændringer er mulige, og fordi strategien for brandsikringen dermed kan antage den mest hensigtsmæssige retning. I Informationen anbefales det, at dialogen foregår mellem et bredt sammensat team for derved at opnå relevante input fra alle led i byggeriets værdikæde. Det må anbefales, at repræsentanter for slutbrugerne – i højere grad end erfaringerne viser – medtages i dialogen som et vigtigt værdiled, for derved at få indarbejdet brugerkrav og ønsker samt at få synliggjort begrænsninger og konsekvenser i byggeriet overfor denne part.

Slutkontrol glipper Endvidere er det vigtigt, at alle led fra bygherre og entreprenør til slutbruger har forståelse for og et samlet overblik over brandsikkerheden. Det går ikke alt for godt med at samordne funktionskravene til tekniske, praktiske og organisatoriske systemer, der skal arbejde sammen. Det ses tydeligt i de åbenlyse fejl og mangler, som især de store byggerier repræsenterer. Et særligt problem opstår, når flere brandsikringssystemer godkendes hver for sig. Dermed risikerer man, at vigtige funktioner mellem delsystemer og hovedsystem ikke kan arbejde sammen. Der mangler krav om eller vilje til, at en uvildig instans kontrollerer og godkender den samlede pakke af automatiske brandsikringsforanstaltninger under ét.


Revidering af førsteindsatsen ved kemikalieuheld En opdateret udgave af håndbogen er færdig som erstatning for 2005-udgaven af Flemming H. Kristensen, Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab

indsats ved kemikalieuheld” er der kommet en del nyheder og tilføjelser i forhold til den gamle udgave fra 2005.

I 2000 blev svovlsyre og natriumhydroxid ved en fejl blandet sammen i en tankvogn i Grenå. Det blev en farlig cocktail, der krævede en ganske særlig indsats.

Formålet med ”Førsteindsats ved kemikalieuheld” er at forsyne den tekniske ledelse ved akutte uheld med farlige stoffer med de mest nødvendige oplysninger om de farlige stoffers egenskaber, så førsteindsatsen kan foregå sikkert og hurtigt. I den nye udgave er håndbogen inddelt i kapitlerne: Informationssystemet om farlige stoffer, Organisering af skadested (nyt kapitel), Ordliste, Alfabetisk indeks, UN-nummer indeks, Farenumre og faresedler, samt indsatsgrupper. Bogen er udarbejdet specielt til dansk indsatstaktik med respekt for dansk lovgivning. Grundlaget er derfor de regler og bestemmelser, der

var gældende den 1. marts 2007. UN-nummer indekset indeholder alle UN-numre, som er optaget i den seneste, danske udgave af den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR 2007). Der er i dag 2.253 forskellige UN-numre. Indsatsen er opdelt i 58 grupper, alt efter håndteringen af et givet stof eller en given stofgruppe under førsteindsatsen ved uheld. Indholdet for indsatsgrupperne er opdateret i henhold til 2005-, 2006- og 2007udgaverne af ”Indsatskort for kemikalieuheld.” Håndbogen er udarbejdet af Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen.

Nyheder I den nye udgave af ”Første-

Af de vigtigste nyheder kan nævnes: • ”Rensning og dekontami nering” er tilføjet til alle indsatsgrupperne, som det tidligere har været set på indsatskortene i ”Indsats kort for kemikalieuheld”. • Kapitlet ”Organisering af skadested” er tilføjet. • Sikkerhedsafstanden i alle indsatsgrupperne er blevet revideret og ændret, hvor det har været vurderet nødvendigt. • Det anbefales ikke mere at forsøge at slukke brand i eksplosivstoffer, hvor der er fare for masseeksplosion – svarende til anbefalinger ne i indsatsgruppe 02-05.

BRANDVÆSEN

17


Politiet efterforsker nog – som brandmyndighed bu Bruger vi erfaringerne fra vore indsatser ved brand i det forebyggende arbejde? af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg

Vi har netop fået et nyt beredskabsforlig, og ordet forebyggelse er skam nævnt, men også kun lige nævnt, selv om vi alle går og mener, at forebyggelse skal være hovedoverskriften de næste år. Krav til forebyggelse er således ikke en synlig del af de nationale krav, og ”opskriften” til gode tiltag var således ikke at finde. Hverken teknisk eller taktisk tankevirksomhed har fundet vej i aftalen. Selvfølgelig er det vel også det lokale beredskab, der som det afhjælpende beredskab er tættest på borgerne og dermed har de bedste muligheder for at gøre en forskel. Kommunerne må således i gang med at prioritere det forebyggende og dimensionere som for det afhjælpende. Altså må den forebyggende indsats afspejle sig i dimensioneringsplanen for kommunen! FKB støtter meget, at der sættes fokus på det forebyggende arbejde, og tiltag på området hilses velkommen og må gerne offentliggøres, så det inspirere os alle. Den tekniske forebyggelse er vigtig og er nok den, som vi er længst fremme med, men også her kan et samarbejde beredskaberne imellem gavne. På det taktiske område er vi først så småt i gang, og ikke mindst her vil et samarbejde v��re meget velkommen, og brug gerne BRANDVÆSEN til at formidle gode ideer. FKB har store forventninger til, at brandstedsundersøgelser 18

BRANDVÆSEN

Kunne er hurtigere eller en anden indsats have ændret ved skadernes omfang? Foto: Beredskabscenter Aalborg.

foretaget af redningsberedskabet selv – og meget gerne i samarbejde med politiet, som i forvejen efterforsker nogle af brandene – kan give mange gode erfaringer også til det forebyggende område. Undersøgelser – ikke efterforskning Foreningen af Kommunale Beredskabschefer ønsker flere undersøgelser på brandstedet. Resultaterne af disse undersøgelser vil kunne bruges på såvel det

brandforebyggende område som på brandslukningsområdet. Brandundersøgelserne bør foretages inden for det positive samarbejde, brandvæsenerne i forvejen har med politiet. Det er vigtig at fastslå, at redningsberedskabet på ingen måde skal foretage brandefterforskning. Politiet varetager efterforskningen i sager vedrørende brand som i alle andre sager i samfundet for så vidt angår kriminelle handlinger eller mistanke om sådanne.

Redningsberedskabets nye opgave ved brand bør alene være en brandteknisk undersøgelse med det formål at høste den størst mulige erfaring. Dette må selvfølgelig ikke besværliggøre eller hindre den kriminaltekniske undersøgelse. Der er således tale om et nyt tiltag, som redningsberedskabet skal gives kompetence til at udføre fagligt korrekt og meget gerne i samarbejde med politiet, uanset om skadestedet efterforskes for en kriminel handling eller ej.


gle brande urde vi undersøge mange Hvorfor og hvordan? Målet for redningsberedskabets undersøgelser er alene at klarlægge en mulig brandårsag og beskrive brandens forløb, samt virkningen af indsatsen. Det gælder også ved ”hændelsesbrande”, som ikke politimæssig efterforskes, og som ikke hidtil har været systematiseret. Her er kun lavet enkle indberetninger af rent statistiske hensyn. Målet bør være at indsamle oplysninger af forebyggelsesmæssige hensyn samtidig med den øvrige statistik. Vi gør alle lidt på området i forvejen, men ikke godt nok. Vi går ikke i dybden, vi registrerer ikke godt nok, vi samarbejder ikke godt nok om resultater, vore database er forskellige og ikke tilstrækkelige og uden fælles adgang. Med andre ord: Tager vi fat på området, kan det kun blive bedre. Tænk blot på de tilfælde, hvor vi har haft brug for historiske data vedrørende området, men ingen har kunnet levere disse. Kun få brande efterforskes I store tal sagsbehandler

forsikringsselskaberne 35.000 brande om året. Heraf har redningsberedskabet kendskab til 16.000, og politiet efterforsker kun 1.500 brande om året. At der er så store forskelle på tallene skyldes selvfølgelig, at vi har forskellige mål med vor indsats på området. Men det kunne måske være samfundsmæssigt værdifuldt, om vi fik en fælles forståelse og fælles brug af de ”erfaringer”, som enhver undersøgelse/efterforskning bringer. Bred arbejdsgruppe FKB har taget initiativ til en arbejdsgruppe, som har arbejdet med dette område for at sikre registrering af erfaringer, som kan bruges såvel operativt som forebyggende. Det skal ikke erstatte politiets arbejde, men skal være en udbygning af redningsberedskabets arbejde. Således er efterforskning ved mistanke om kriminel handling fortsat alene politiets ansvar, men tilvejebringelse af brandtekniske oplysninger fra hændelsen vil være redningsberedskabets. Arbejdsgruppen er nu så langt, at den har sendt et

oplæg til organisering, uddannelsesplaner og høringsskrivelser til involverede myndigheder. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, KL, FKB, Forsikringsbranchen og DBI. Erhvervs og Byggestyrelsen var inviteret med, men kunne ikke afse ressourcer til arbejdsgruppen, men støtter ideen. En ODIN opgave Redningsberedskabet har i dag pligt til at visitere en brand til hændelsesbrand eller til brand med mistanke

om kriminel islæt. Vi satser på, at redningsberedskabet herudover også skal kunne behandle brandstedet mere dybdegående for indsamling af brandtekniske oplysninger. Det kræver selvfølgelig en kompetence, som redningsberedskabet ikke nødvendigvis har i dag. De mindre komplicerede brande kan indsatslederen klædes på til at kunne løse efter en mindre efteruddannelse. Til de lidt mere komplicerede brande/ ulykker forestiller vi os, at vi i regionen har en kollega med særlig uddannelse, som vi kan Fortsætter side 20

BRANDVÆSEN

19


Fortsat fra side 19 kalde på til at kunne løse en sådan opgave. Endelig er der de meget store hændelser, hvor mange interesser og/eller komplicerede forhold ønskes afklaret. Dér forestiller vi os, at det nationale team, som beredskabsforliget omtaler, skal oprettes, træder til. Vi forestiller os, at ca. 300 indsatsledere skal have en relativ kort efteruddannelse og ca. 20 regionalt fordelte indsatsledere skal have en længere uddannelse, nogenlunde svarende til den politiets teknikere får. Vi skal ligeledes sikre os en database, som kan håndtere de mere detaljerede data, og her håber vi, at ODIN kan udbygges. Der er således noget uddannelse, som skal på plads, og vi håber, den forlængede indsatsleder-uddannelse får dette element indbygget. Økonomien skal på plads, og vi håber, staten vil være

20

BRANDVÆSEN

med til at sikre dette værdifulde arbejde til en forstærket forebyggende indsats og dermed en besparelse i det lange løb. Hele forløbet med Med de muligheder, redningsberedskabet får, skal den brandtekniske brandstedsundersøgelse forsøge at klarlægge, hvordan branden er opstået, og hvordan den evt. kunne have været forhindret. Hvordan forløb branden og slukningen, og hvorfor? Hvilke materialer var branden startet i, og hvad brændte? Var konstruktioner og indretning samt brug efter forskrifterne? Hvad gjorde brandvæsenet og med hvilken effekt? Kunne ”efterfølgende erfaring” pege på en bedre løsning end den valgte. Hvordan påvirkede brandvæsenets indsats brandforløbet? Hvordan indgik alarmen, og hvordan lød meldingen? Hvad var responstiden, og hvordan havde den evt. indflydelse på brandforløbet? Hvor var initialbranden, og hvor længe havde branden forløbet forud for brandvæsenets ankomst, og havde andre gjort en indsats mod branden forud for brandvæsenets ankomst? Hvor lang tid efter brandvæsenets ankomst gik der, før branden var slukket, og hvor længe tog efterslukningen? Hvilket slukningsmiddel blev anvendt, og i hvor stor

Er dette ildens arnested? Billedet er fra en voldsom brand på Gugvej i Aalborg.

mængde? Iværksattes følgeskadebegrænsninger og i givet fald hvilke og hvornår? Vi forestiller os, at fire kommuner, København, Århus, Aalborg og Lolland skal være forsøgskommuner i en forsøgsperiode på et halvt til et helt år, hvorefter de første erfaringer er indhøstet og uddannelser kan være afprøvet.

Som tidligere anført har vi en forespørgsel hos de involverede myndigheder, som vi håber på en positiv tilbagemelding fra, så næste skridt kan tages i den gode sags tjeneste. I øvrigt hører vi gerne, såfremt man har meninger eller bidrag til dette arbejde.


BRANDVÆSEN

21


fkbs årsmøde 2007

Årets Brandpunkter 2007 Interessen for at udstille ved FKBs årsmøde er uændret høj, og som tidligere år bliver der rig lejlighed til at hilse på leverandører til beredskabet og se på nye produkter. Her bringes en liste over udstillerne, og i næste nummer af BRANDVÆSEN bringer vi en plan over udstillingen Bronto Skylift AB Effektvägen 14, SE-19637 Kungsängen Thomas Hansson Scania Danmark A/S Generatorvej 12, 2730 Herlev Lars Jessen RescueTrading Skovbyvej 7, 6500 Vojens Leif Sørensen Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Lizette Rørbech Kok Skadeservice Danmark Rebslagervej 1, 9000 Aalborg Stig Rafn Dräger Safety Danmark A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Egon Rerup

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole Nørremarken 21, 6360 Tinglev Per Eskjær

Innovative Business Software A/S Gammeltorv 8, 1457 København K Lene Vedelsby

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Thomas Sonne Jensen

Siemens A/S Borupvang 3, 2750 Ballerup Antonis Elefthriou IHM A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Steen Skårup/Lene Fuhrmann SSG A/S Knapholm 6, 2760 Herlev Flemming Trane

LMR/Alarm112 Egevej 4, 6200 Aabenraa Bjørn Rasmussen

A/S Albatros International Krømlingevej 10, 4700 Næstved Henning Hansen

Duotec A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Bent Wichmann

AVK International A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten Michael Ramlau-Hansen

Polygon Rypevang 3, 3450 Allerød Käte Weltz

Saab Danmark A/S Alsion 2, 6400 Sønderborg Dennis Svane Christensen

ISS Damage Control Vævervej 40, 7490 Aulum Kurt Hove

Stennevad A/S Lillebæltvej 1, 6715 Esbjerg Kim Vittrup Pedersen

Dansk Essentech Kildebakkegårds Alle 10, 2870 Dyssegård John Hædersdal

ICM Sikkerhedsmateriel A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Mick Mikkelsen

Ladac Products ApS Egernvænget 104, 2980 Kokkedal Lars Vestergaard 112 Materiel – Hauberg Technique Finlandsgade 29 A, 4690 Haslev Frank Hauberg 22

112 Materiel – Hydropower A/S Lammefjordsvej 2, 6715 Esbjerg Carsten Jensen

BRANDVÆSEN

Ferno Norden A/S Stensmosevej 24 E, 2620 Albertslund Kent Østberg HMK Ringe Karrosseri A/S Nordbakken 7, 5750 Ringe Vagn Pedersen

Procurator Safety A/S Fire & Resque Hørskætten 14, 1., 2630 Taastrup Kim Aagaard 112 Materiel – Linde Brandmateriel Industrivej 51 A, 4000 Roskilde Bjarne Linde/Peter Linde Fyns Kranudstyr A/S Egeskovvej 3, 2665 Vallensbæk Strand Jan Negendahl

Beredskabsforbundet Hedelykken 10, 2640 Hedehusene Mads Jakobsen Viking Life-saving Equipment Skovmarken 11, 3450 Allerød Vilhelm Hauschildt Intergraph Hørkæk 12 A, 2730 Herlev Michael Israelson Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Camilla Svendsen Sawo A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Lisbeth Davids ABC Brandteknik A/S Sortevej 40, 8543 Hornslet Dan Petersen

112 Materiel – Dansk Uniform Industrivej 19, 6840 Oksbøl Iver Sørensen

Dansk Industri & Skadeservice Frederik Winters Vej 5, 8700 Horsens Carsten Hansen

Mørkedal Telecom A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Kenneth Mørkedal

Birepo ApS Håndværkerbyen 17, 2670 Greve Gert Petersen

Lindpro A/S Bredskifte Alle 7, 8210 Århus V. Claus Dahl

Zenitel Danmark Park Alle 350 A, 2605 Brøndby Karin Skovgaard

LD Handel og Miljø A/S Ferrarivej 16 B, 7100 Vejle Rene Kristensen

ResQ A/S Korskildeeng 6, 2670 Greve Erik Skovdal

Sicom A/S Kollens Møllevej 30, 8464 Galten Trine Astier

BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø Jesper Rye Rasmussen

Dansk Beredskabskommunikation A/S Sydvestvej 15, 2600 Glostrup Jan Skjold

GF-Brand, Redning og Vagt Klerkevænget 20, 8700 Horsens Jan Piet Larsen


fkb

Oplysninger om ny adresse og ny ansættelse Send venligst adresseændringer, EAN numre m.v. til ekspeditionen af Lizzy Hansen. Ekspeditionen af BRANDVÆSEN

I den senere tid er jeg flere gange blevet kontaktet af læsere, der efterlyste bladet BRANDVÆSEN. Når jeg så tjekker mine oplysninger, viser det sig de fleste gange, at udeblivelsen skyldes adresseændringer. Jeg sender derpå et blad separat til vedkommende, men det koster både tid og dyr porto. Det samme gør sig gældende med kommunesammenlægningerne. Her vil det være ønskeligt, at I hver især sender mig en mail med ny arbejdsplads og eller ændringer i arbejdspladsens adresse, samt arbejdspladsens EAN nummer.

Vi har anskaffet et nyt system til økonomi og medlemsregistrering, så nu er alt samlet ét sted – og på sigt skulle det gøre det lettere for os, der til daglig arbejder sammen om BRANDVÆSEN. Kun har vi lidt startvanskeligheder, og alle oplysninger fra det gamle system er ikke faldet helt på plads endnu. Derfor: Hjælp os med at få et ajourført kartotek, så bliver der ikke så let ”hak” i leveringen til jer. Skriv venligst også jeres medlems/kontonummer samt telefonnummer. Mail-adressen er: lthansen@stofanet.dk

Spam er stoppet af Erik Weinreich

Foreningens hjemmeside, www.FKBnet.dk, har i maj været ramt spam på den måde, at mange har modtaget falske mails, der tilsyneladende havde FKBnet.dk som afsender.

Vi har arbejdet med problemet, der nu skulle være stoppet. Vi beklager det besvær, som dette cyberspacehærværk har medført.

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

Indkaldelse til generalforsamling I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag 24. august 2007 kl. 10.00 i Tinghallen, Viborg Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og ikke-erhvervsaktive æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. vedtægternes § 4 stk. 8 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab for det foregående år (2006). 4. Budget for det kommende år (2008), herunder fast sættelse af kontingent. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af formand (hvert andet år). Punktet er ikke aktuelt i 2007. 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år ad gangen). På valg er Jesper G. Djurhuus og Lars Hviid. Lars Hviid modtager ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller genvalg af Jesper G. Djurhuus og nyvalg af Niels Christensen, Ikast-Brande Kommune. 8. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsauto riserede revisor eller registrerede revisor. Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. 9. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller genvalg af T.K. Jensen som kritisk revisor. 10. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 års møder og generalforsamlinger. 11. Eventuelt. Evt. forslag, jf. punkt 5 og 7, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Peter Staunstrup, Formand for FKB

BRANDVÆSEN

23


kommunesammenlægning navne

Jubilæum i Frederiksværk Brandvæsenet består, men det bevæbnede ordenskorps er nedlagt af Erik Weinreich

Præcis 150 år efter, at det første reglement for Brandvæsenet og Brandkorpset i Frederiksværk trådte i kraft den 18. maj 1857, skinnede solen over en festlig parade af skinnende, røde brandbiler, der kørte gennem byen. Det blev indledningen til en festlig dag med vand- og skumsjov, klip i biler og mad fra gullasch kanon. Tilbage i 1857 betød det nye reglement, at mandskabet ikke måtte forlade byen uden tilladelse, og var man syg, skulle der leveres en lægeerklæring. Et nyt brandordenskorps på 12 mand var bevæbnet for at kunne hjælpe politimesteren med at opretholde orden og sikkerhed på brandstedet, og samtidig sørge for, at der ikke blev stjålet noget fra brandstedet. Dette korps er for længst nedlagt. Heller ikke taktikken ved brandslukning var som i dag. Husene lå meget tæt og var bygget af letantændelige

Forrest i paraden kørte en Volvo fra dengang, der var “rigtige brandbiler” til. Den holder til daglig på Frederiksværk Brandværnsmuseum.

materialer. Ikke meget kunne forhindre brande i at sprede sig til nabohuset eller resten af gaden. Man startede derfor ikke med at slukke branden, men prøvede at sikre, at branden ikke spredte sig til andre

bygninger. Nogle gange udførte man ligefrem en mindre nedrivning for at stoppe brandens udbredelse. Datidens hestetrukne sprøjte kan ses på Frederiksværk

Brandværnsmuseum sammen med andet brandmateriel, der for længst er afløst af moderne grej hos de 28 mænd og tre kvinder på brandstationen på Syrevej.

60 år Beredskabschef Jørgen Jæger i Middelfart fylder den 20. juni 60 år. Jæger har været chef for beredskabet i den gamle Middelfart Kommune siden 1989 og fortsatte i stillingen efter Middelfarts sammenlægning med Ejby og Nørre Aaby kommuner. Forinden havde han i en årrække været brandinspektør og leder af Civilforsvaret i Nørre Aaby Kommune samtidig med ansættelse i teknisk forvaltning samme sted. Fødselsdagen fejres med åbent hus kl. 15-19 i restauranten i Middelfart Kursus- og Feriecenter, Oddevejen 8.

24

BRANDVÆSEN

Vandkamp for børn og barnlige sjæle. Deltagerne var advaret på forhånd om, at de kunne blive våde og måske burde have skiftetøj med.


Stor spredning i omfanget af beredskabsplaner Arbejdet med den risikobaseret dimensionering trækker ud hos flere kommuner af Erik Weinreich

Beredskabsstyrelsen havde 21. maj modtaget forslag til planer for den risikobaserede dimensionering fra 35 kommuner og heraf behandlet de 24. Der er modtaget lidt færre planforslag end forventet i forhold til de udmeldinger, som kommunerne havde for et halvt år siden, og det ser ud til, at rigtig mange kommuner først vil aflevere materialet noget nær sidste øjeblik. Senest 31. august skal planerne være godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser

og i deres endelige udformning indsendt til Beredskabsstyrelsen. Forinden skal planforslagene have været forelagt Styrelsen til udtalelse, således at eventuelle kommentarer kommer med ved den politiske behandling. Hos Beredskabsstyrelsen regner overingeniør Jan Petersen i øjeblikket med en behandlingstid på omkring en måned for et planforslag, hvor tingene er i orden, men han kan ikke garantere det samme senere på året.

Styrelsen har en intern høringsprocedure på typisk tre uger, hvis der ikke er for mange supplerende spørgsmål, og dem er der færre af nu end i begyndelsen. Det ser ud til, at den vejledende dispositionsplan, som styrelsen udsendte i begyndelsen af året, har været en god hjælp til kommunerne. Hvis en kommune derudover er kørt fast i arbejdet, står Beredskabsstyrelsen gerne bi med rådgivning, men styrelsen kommer ikke ud som konsulenter

og hjælper med selve arbejdet, fortæller Jan Petersen. Det er alene kommunernes ansvar, at beredskabsplanerne bliver udarbejdet og indsendt til tiden. Der findes ingen facitliste for, hvordan en beredskabsplan skal se ud, og der er meget stor spredning i det indsendte materiale, både i omfang og i indhold. For kommuner af nogenlunde samme størrelse kan beredskabsplaner med bilag variere lige fra 30-40 sider og op til flere hundrede sider.

Hver enkelt transport er selvstændig Parkering i 48 timer hører under transport-reglerne for farligt gods af Erik Weinreich

– Hvis ikke transporten er bragt til ende, må et lastvognstog med farligt gods holde op til 48 timer på et transportcenter. Man kan sige, at skillelinien mellem transport og opbevaring går ved 48 timer, forklarer specialkonsulent Allan Thomsen fra Beredskabsstyrelsen.

– Princippet er, at de enkelte transporter opfattes som selvstændige og sikre – og dermed ikke uforenelige. Man ser på, hvordan tingene er emballeret på det enkelte køretøj, og mere kan man i praksis vanskeligt tage højde for.

– Reglerne for transport af farligt gods er internationale og sikrer, at risikoen ligger på et acceptabelt niveau. Vores muligheder for at gribe ind er meget begrænsede. Ved ændringer kan man også diskutere, om den sikkerhedsmæssige gevinst står mål

med indsatsen. To transporter med farligt gods kan jo også holde ved siden af hinanden ved et gadekryds, forklarer Allan Thomsen og tilføjer: – Men vi er da meget åbne, hvis nogen peger på en særlig grund til at være på vagt.

Rettelse:

ODIN virker også for skadesteder uden adresse af Hans Christian Lybye, IT-projektleder i Beredskabsstyrelsen

Beredskabschef John Rasmussen beskrev i sidste nummer af BRANDVÆSEN Høje-Taastrups, Ishøjs og Vallensbæks risikoanalyse i artiklen ”Tre kommuner om én risikoanalyse”. Artiklen gav indtryk af, at ODIN kun virker, hvis skadestedet består af et vejnavn og husnummer – underforstået at det ikke er muligt at afmærke udrykninger på motorveje el.lign. i ODINs udrykningstema. Det er ikke korrekt.

I ODIN er der mulighed for manuelt at placere et skadested på et kort af typen, der er kendt fra Krak. Derved bliver skadestedet geo-kodet, dvs. får et sæt koordinater, som angiver et punkt på et geografisk kort. Man indtaster blot kommunenavn og nærmeste vej, og efter placeringen af skadestedet kan man læse koordinaterne, hvis man har brug for dem.

En anden mulighed er, at man direkte indtaster koordinaterne enten ud fra kommunens egne GIS-kort eller ud fra en håndholdt GPS modtager. Her benyttes ikke vejnavne Udpegning af skadested på kort kan med fordel anvendes i flere sammenhænge: • Skadesteder, hvor der ikke kan knyttes et vejnavn og husnr. F.eks. skadesteder på

motorveje, landeveje, skin nestrækninger, søbredder, uheld i vejkryds osv. • Hvis man ønsker at angive skadestedet mere præcist, end det kan gøres ved hjælp af en adresse, fx en brand i en af flere lagerbyg ninger el. lign. En udførlig beskrivelse af, hvordan man placerer et skadested på et kort, kan læses på www.odin.dk under nyheder. BRANDVÆSEN

25


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Store og små kommuner med meget forskellige løsninger

Odsherred

Holbæk Lejre

Roskilde Greve Solrød

Eksempler fra Nordvestsjælland viser, hvordan nye kommuner som Odsherred og Holbæk kan vælge vidt forskellige løsninger på samme beredskabsopgaver. Roskilde har skabt et ganske særligt beredskab, og tættere på København har helt små kommuner nogle helt andre begrænsninger. Læs på de følgende sider om beredskaberne i Odsherred, Holbæk, Lejre, Roskilde, Solrød og Greve.

Fra brandslukning til bevogtning af Solvogn Odsherred Brandvæsen hører under den kommunale beredskabs- og serviceforvaltning med over 200 medarbejdere i felten og opgaver som madudbringning og flaghejsning af Peter Haugaard, informationsmedarbejder, DJ

En af de mest specielle opgaver, den nye Beredskabs- og Serviceforvaltning i Odsherred Kommune skal påtage sig i sit første leveår, er bevogtningen af den originale Solvogn, som blev fundet 1902 i Trundholm Mose i Odsherred og regnes for et af verdens fineste bronzealderfund. Solvognen udstilles på Odsherreds Kulturhistoriske Museum ved Nykøbing Sj. frem til oktober i år sammen med andre udlånte bronzealderfund, og beredskabet har fået opgaven med døgnovervågning for at forhindre tyveri og hærværk. Opgaven viser spændvidden i Beredskabsog Serviceforvaltningen. I arbejdstøjet nytårsdag Det samlede kommunale brandvæsen i Odsherred 26

BRANDVÆSEN

består af 60 deltidsbrandmænd og tre ledere, beredskabschef Jens Larsen, 63 år, der også er leder af forvaltningen og har været Dragsholms beredskabschef siden 1988, viceberedskabschef og leder af afdelingen for Ejendomsservice, Paw Pedersen, 34 år, og viceberedskabschef og leder af afdelingen for Teknisk Service, Martin Ravn, 58 år. De to sidstnævnte har været beredskabschefer i de to gamle kommuner Nykøbing-Rørvig og Trundholm. Strukturen er nemlig bevaret uforandret med brandstationer i Nykøbing Sj., Vig og Asnæs – samt i Lumsås hos medicinalfabrikken Lundbeck. En risikovurdering er udarbejdet og politisk godkendt med bevarelse af uændret serviceniveau for borgerne som før kommunesammenlægningen.

100.000 feriegæster 300-350 udrykninger om året foruden udrykning til tyveri- og brandalarmer i alle kommunale institutioner er hovedopgaven for brandvæsenet. Antallet af udrykninger svarer til en kommune med 60.000-70.000 indbyggere, for selv om Odsherred Kommune kun har godt 32.000 helårsbeboere, er der op mod 100.000 feriegæster i området i højsommeren ikke mindst på grund af de 23.000 sommerhuse, som gør kommunen til landets største sommerhuskommune. I Asnæs har kommunen købt bygningen på Nygade 15, som de sidste 19 år har rummet Falckstationen, og nu udlejer kommunen i stedet en del af bygningen til ambulanceberedskabet med døgnbemandingen.

To nye redningsbåde Odsherred Brandvæsen råder over 25 brandkøretøjer, heraf 2 redningsvogne. Midlertidigt er to brandbiler udlånt fra Roskilde og Ringsted brandvæsener, mens man afventer levering af nye vogne. Brandstationen i Asnæs har lige fået to nye tankvogne og skal desuden have en ny automobilsprøjte og en tung redningsvogn, mens der er bestilt en ny sprøjte til udskiftning for den gamle på Vig Brandstation. Det giver et samlet indkøb på 8,5 mio. kr. til nyt materiel, som betales via leasingkontrakter. To nye redningsbåde er indkøbt og placeret i henholdsvis Nykøbing og Asnæs sammen med to nye, firehjulstrukne redningsvogne af mærket Nissan Pathfinder. Redningsbådene har allerede


kommuneportrætter

Spritnyt materiel. Her en 4x4 Pathfinder med en redningsbåd – klar til udrykning dag og nat. Foto: Pressefotograf Mie Neel.

været på opgaver tre gange omkring årsskiftet. To gange nytårsdag 1. januar 2007 ved en redningsulykke af person og personbil i Nordkanalen ved Grevinge Lammefjord, en drukneulykke samme sted, og igen 7. januar ved en redningsaktion for en savnet kajakroer, som desværre blev fundet omkommet. For brandfolkene i Nykøbing er det nyt at få en redningsbåd til de kystnære områder. Hidtil har Falck i Nykøbing alene haft redningsbåd. Brandvæsenet i Asnæs har haft redningsbåd siden starten af 1970’erne. Kammeratskab vigtigt – Brandfolkene bevarer tilknytningen til den enkelte station, fordi de bor i byerne og dermed hurtigt kan rykke ud. De kender hinanden fra mange fællesøvelser gennem årene, og vi har planer om flere fællesøvelser for at skabe den fælles korpsånd. Men det er også vigtigt, vi sørger for at bevare det sociale liv i brandmandsklubberne, for det at være deltidsbrand-

mand er ikke noget, man gør for pengenes skyld, men fordi man gerne vil gøre en indsats for samfundet og sine medmennesker, og fordi det er en livsstil, hvor man også gerne vil møde ligesindede kammerater. – Derfor har det heller ikke givet nogle gnidninger, at kommunen opsagde kontrakten med Falck om brandslukning, og vi har overtaget de 17 deltidsbrandmænd herfra. De var nemlig brandmænd først, og Falck-ansatte derefter, siger beredskabschef Jens Larsen.

beredskabs- og viceberedskabscheferne, som nu er udstyret med en ny digital alarmmodtager, der viser adressen. På brandstationen bliver automatisk udprintet både et oversigtskort og et detailkort over ulykkesstedet,

og desuden er der GPSnavigator installeret i de tre udrykningsledervogne, der holder parkeret lige uden for rådhusets bagdør i Højby klar til udrykning. Fortsætter side 28

10 og 15 minutter Konkret er responstiderne ikke fastlagt alle steder, men i Nykøbing by er den på 10 minutter og til Asnæs Centret – et stort forretningscenter midt i stationsbyen – er den også 10 minutter. I øvrige bebyggelser, stationsbyer, landsbyer og sommerhusområder er responstiden 15 minutter. Når alarmen lyder fra alarmcentralen går den direkte til den nærmeste relevante brandstation og til BRANDVÆSEN

27


kommunesammenlægning kommuneportrætter Fortsat fra side 27 Servicemedarbejdere også brandmænd Alle servicemedarbejdere – det, der før hed pedeller – og alle kommunale rengøringsmedarbejdere er nu ansat under Beredskabs- og Serviceforvaltningen, hvor mange før enten refererede til den enkelte skoleinspektør eller institutionsleder eller var privat ansat. Forvaltningen har således i alt over 200 medarbejdere i marken, og forvaltningen går målrettet efter, at fremtidige servicemedarbejdere også er brandmænd. - Dels giver det brandvæsenet den fordel, at mandskabet hurtigt vil kunne rykke ud, og vi sikrer også rekruttering af fremtidige brandfolk, dels skaber det en lille ekstra indtægtsmulighed for den enkelte servicemedarbejder, forklarer Paw Pedersen.

Det er ikke en hemmelighed, at der var en del uro i baglandet, da den nye forvaltning ikke bare overtog de gamle skolepedeller, men også opdelte områderne i distrikter med 14 serviceledere, således den enkelte servicemedarbejder i dag skal være villig til at rykke ud til andre opgaver end på egen skole/institution. Også skolelederne var nærmest i oprør, men Jens Larsen og kompagni er overbevist om, at stormen nu har lagt sig, og at alle kan se fordelene i den nye struktur, som er en tro kopi af den struktur, han selv har haft i sin serviceforvaltning i Dragsholm Kommune gennem en årrække. Også kantinedriften hører under forvaltningen sammen med al intern drift og vedligehold af de kommunale administrationscentre: fra rådhuset i Højby til forvaltningernes huse i Nykøbing

og Fårevejle på de gamle rådhuse, Sundhedscentret på det gamle Nykøbing Sygehus og Jobcentret i Asnæs og Grevinge. Dertil kommer et depot for vedligehold og reparation af hjælpemidler til Omsorgsafdelingen til brug for kommunens pensionister, og i forvaltningsregi ikke mindst den brandtekniske byggesagsbehandling ved større byggerier samt cirka 350 objekter, som årligt skal brandsynes og godkendes – fra diskoteker til supermarkeder samt sagsbehandling og –fremstilling til politikerne. Kopimaskiner, telefoner og kuverter – Vi tager os af alt fra rengøring, vindues- og gardinvask til kopimaskiner, telefonernes drift over postkørsel mellem administrationscentrene til udbringning af pensionistmad, forklarer

Jens Larsen, hvis forvaltning også står for bestilling af skiltning og flag på og ved rådhus og administrationsbygninger. I forbindelse med indretning af de tre gamle rådhuse til nye funktioner er det også Jens Larsens forvaltning, der har forestået kontakt til og koordination med håndværkerne og projektstaben i de enkelte bygninger. Kurser i førstehjælp er på tegnebrættet og vil henad vejen blive tilbudt alle medarbejdere gennem sikkerhedsorganisationen. Fem administrative medarbejdere er forvaltningen foreløbig normeret til. Opgaverne spænder fra indberetning af løn for brandmændene over indkøb af flag, kuverter og papir til økonomistyring og opgaver i forbindelse med hjælpemiddeldepot.

Jens Larsen glæder sig over sine nye køretøjer. Her er det en tankvogn til 1,1 mio. kr., der netop er leveret til brandstationen i Asnæs.

28

BRANDVÆSEN


Brandtekniske hoveder DBI søger medarbejdere til Hvidovre, Århus og Fredericia Dygtige inspektører til brandværnsinspektion i det midtjyske og på sjælland Her er muligheden for dig med en brand- eller byggeteknisk baggrund, og en lyst til at bistå sikkerhedsbevidste virksomheder. Du får ansvar for inspektioner og beredskabsplanlægning på virksomheder i henholdsvis Jylland og på Sjælland, og du vil indgå i DBI’s team af erfarne inspektører. På længere sigt kan inspektionsopgaverne omfatte inspektion af brandsikringssystemer i bygninger, udført i henhold til funktionsbaserede brandkrav. Du vil få ansættelse i et miljø, der rummer alle aspekter af forebyggende brandsikkerhed, og få mulighed for at udvikle faglige og personlige færdigheder. Du vil være blandt gode kolleger, som alle har et højt fagligt niveau inden for områderne brandværnsinspektion, anlægsinspektion og brand- og sikringsrådgivning. Du bliver ansat ved lokalkontoret i Århus eller på hovedkontoret i Hvidovre med spændende virksomheder i Danmark som din arbejdsplads. Læs mere om denne stilling på www.dbi-net.dk. Engageret underviser i førstehjælp og brand Efterspørgslen på DBI’s kurser i førstehjælp og elementær brand er stadigt stigende. Kursusafdelingen søger derfor en engageret og fleksibel underviser til en fuldtidsstilling i det midtjyske. Lidt om DBI DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er en selvejende og almennyttig virksomhed, der er godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS). DBI er markedets førende videncenter inden for brandsikkerhed og sikring. Kunderne findes indenfor såvel private som offentlige virksomheder og en ikke ubetydelig andel af vores aktiviteter foregår i dag i udlandet. DBI har mere end 120 højt kvalificerede medarbejdere på hovedkontoret i Hvidovre samt områdekontorerne i Århus, Fredericia og Frederikshavn. DBI er i betydelig vækst. DBI er en moderne virksomhed, hvor trivsel og medarbejderpleje prioriteres højt. Vi tilbyder spændende og selvstændige jobs med høj grad af fleksibilitet. Vores medarbejdere får en grundig oplæring tilpasset uddannelse og erhvervserfaring samt efter- og videreuddannelse efter behov.

Du kommer til at indgå i en afdeling med 22 ansatte, hvoraf 12 er fuldtidsundervisere fordelt på førstehjælp, elementær brand og sikring. Vi har også et antal eksterne undervisere tilknyttet. Vi har undervisningsfaciliteter i Hvidovre og Frederikshavn, men de fleste kurser afholdes hos vores kunder. Udover undervisning forventes det, at du deltager aktivt i udvikling i nye kurser, at du kan rådgive og sælge vores produkter, og at du tager medansvar for vores øvrige aktiviteter. Det er vigtigt for os, at du har en solid undervisningserfaring samt erfaring som aktiv i beredskabet. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og samtidig begår dig i et team med et højt fagligt niveau. Du har en god portion humor, og du er indstillet på at tilbringe mange timer på landevejene. Dine administrative dage tilbringes på vores Århus-kontor. Læs mere om denne stilling på www.dbi-net.dk. Vi udvider vores team af brandrådgivere i Hvidovre, Århus og Fredericia Tre stillinger i Brand- og sikringsteknisk afdeling med gode kolleger i Hvidovre, Århus og Fredericia i et fagligt inspirerende miljø. Arbejdsområdet er brandteknisk rådgivning, primært på det bygningsmæssige område. Kundegruppen er fortrinsvis rådgivende ingeniører, arkitekter, myndigheder, produktionsvirksomheder og entreprenørfirmaer. Jobbet kan også indebære at deltage i DBI’s forsknings- og udviklingsaktiviteter, som giver dig mulighed for at indsamle, bearbejde og udnytte ny viden på det brand- og sikringstekniske område. Hertil kommer at deltage i planlægning, udvikling og i at gennemføre undervisning på DBI’s interne og eksterne kurser. Vi forestiller os, at du kunne have en beredskabsfaglig baggrund, er Master i brandsikkerhed og/eller har erfaring med brand- og byggeteknisk sagsbehandling samt en praktisk baggrund inden for byggeri. Du forstår, hvordan moderne byggeri er skruet sammen og du er vant til at arbejde selvstændigt. Læs mere om denne stilling på www.dbi-net.dk. Send en kortfattet ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation senest den 26. juli til DBI, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre, att.: Annette Holm Nielsen(HR) eller til ahn@dbi-net.dk, mrk. ’Rådgiver’, ’Inspektør’ eller ’Underviser’.

Læs mere om de ledige stillinger og DBI på www.dbi-net.dk BRANDVÆSEN

29


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Højteknologisk bered Roskilde Brandvæsen har en styrke på 174 ansatte og 160 frivillige af Erik Weinreich

Hurtighed og højteknologi er de nøglebegreber, der skal bære Roskilde Brandvæsen ind i fremtiden. Begge dele har høj prioritet både i forhold til en effektiv indsats og i forhold til at skaffe folk, fortæller beredskabschef Carsten Iversen, der er kendt for sin lyst til at prøve nye løsninger. Varmefølsomme, håndholdte kameraer har været fremme i nogle år, og en ny udvikling, som nu er til afprøvning i Roskilde, er samme type, blot indbygget i hjelmen, så brandmanden har begge hænder fri,

når han skal lede efter eventuelle personer i et røgfyldt lokale. Det første sæt er indkøbt, og to mere er projekteret. På materiellisten står også et Cobra højtryksværktøj, der med vand kan skære hul i en mur hvor som helst, så man efterfølgende kan dæmpe en brand gennem hullet med vand fra samme højtryksanlæg. En HSE – hurtig slukningsenhed – er endnu ikke anskaffet, men Carsten Iversen tror på ideen. Derimod tror han i øjeblikket ikke på effekten

af en lille redningshelikopter til at bringe en læge frem til en trafikulykke og måske en patient retur til et hospital. Pengene vil være givet langt bedre ud på uddan-nelse af flere paramedicinere. Dem har Roskilde Brandvæsen otte af i dag i tilnytning til sin ambulancetjeneste. Men hvis man beslutter sig for en sådan helikopterservice, er Roskilde Brandvæsen parat til at byde ind på driften. I forvejen vil Roskilde være en naturlig base for en sådan service, siger Carsten Iversen.

Brandstationen i Roskilde er på 6000 kvadratmeter, fordelt på opholdsrum, lager, kontor og 42 garager.

30

BRANDVÆSEN

Databaser med i ISL-vognen Hans største forventninger går på IT-teknologien, der allerede er langt fremme, så indsatslederen fra sin vogn kan samkøre udvalgte registre fra kommunen. På sin skærm kan han umiddelbart se kort over strømningsretning i vandledninger, dimensioner på ledninger og kloaker, placering af stråtækte huse, og om naboer til en brand i en etageejendom modtager hjemmehjælp og måske derfor kan behøve hjælp til at blive evakueret.


kommunesammenlægning kommuneportrætter

dskab er vejen frem Alle databaser opdateres trådløst hver gang, bilen køres i garage, og samtidig er sikkerheden prioriteret højt, så oplysningerne ikke kan stjæles, for de ligger et helt andet sted end på bilens computer. Registertilsynet har ligeledes været med på sidelinien og godkendt de oplysninger, der kædes sammen. Det hele fungerer med en enkelt finger på skærmen. Overvejer dykkertjeneste Mens Carsten Iversen ikke tror på lufbåren indsats, er han parat til at gå under vandet. I forvejen har han en stor redningsbåd og to vandscootere til eftersøgning på Roskilde Fjord, og i forhold til princippet om at kunne gøre noget og kunne gøre det hurtigt står en dykkertjeneste højt på ønskesedlen. Redningsdykkerne skal kunne redde folk fra at drukne, og hvis en person er omkommet i vandet, skal han eller hun ikke findes druknet af en skoleklasse på udflugt, understreger beredskabschefen, der arbejder

på en løsning for en dykkertjeneste, måske i samarbejde med nogle lokale erhvervsdykkere. Løsningen vil muligvis komme med i den risikobaserede dimensionering i en form med medfinansiering, så brandvæsenet kan klare opgaven uden stor ekstra bevilling. Hvis Tune får charterfly Ny Roskilde er en sammenlægning af Ramsø, Gundsø og Roskilde Kommuner, der tilsammen har 82.000 indbyggere. Forinden havde Gundsø eget brandvæsen, mens Roskilde havde kontrakt om brandslukning i Ramsø. Indtil videre fortsætter brandstationerne i Roskilde og Gundsø, og når arbejdet med den risikobaserede dimensionering er færdigt i næste måned, vil man se nærmere på, om der eventuelt skal bygges en ny brandstation i Ramsø eller laves en samarbejdsaftale med en nabokommune om randområder. Det hele skal ske efter et princip om den hurtigst

mulige responstid, siger Carsten Iversen. Risikoanalysen, scenarier og alt det andet arbejde omkring den nye dimensionering har fyldt rigtig meget, og de afsatte 3.600 timer er brugt – og mere til. Resultatet er blevet 170 scenarier, hvor største risiko er jernbanen, der skærer gennem Roskilde, og som med sine 4-5 daglige godstransporter ud over de mange passagertog kræver særlig opmærksomhed. Der er også tænkt på lufthavnen i Tune, og hvis den udvides til at tage charterfly, er der taget højde for det, lige som Holbækmotorvejen og dens daglige trafikknuder lige omkring Roskilde er med i scenariene. Høj sikkerhedskultur omkring domkirken Selv om Roskilde har en hel del industri, er der ingen Seveso-virksomheder. Til gengæld kræver det ganske særlige hensyn at have ansvaret for Roskilde Domkirke, der er en kompliceret bygning med mange rum og en kæmpe tagkonstruktion. Heldigvis er der en god

sikkerhedskultur omkring kirken, og når først man med stiger er kommet op på taget, er der mulighed for at komme rundt, forklarer Carsten Iversen. Han nævner også Roskilde Fjord med sejlbåde og turister som væsentlige risikomomenter. Helt aktuelt har en af verdens største handelsvirksomheder inden for kontorog papirvarer, Lyreco, planer om et højlager inden for kommunen. Carsten Iversen forestiller sig, at et sådant papirlager fra projekteringen får indbygget en højteknologisk beskyttelse både alarmmæssigt og slukningsmæssigt. 44 mio. kr. i omsætning Med ambulancetjenesten som en væsentlig post på budgettet runder Roskilde Brandvæsen en omsætning på 48 mio. kr. Indtægterne er på 33 mio. kr. og på bundlinien koster brandvæsenet kommunen 15 mio. kr. Hidtil har brandvæsenet også stået for den kommunale madudbringning, Fortsætter side 32

Døgnvagt

70 15 38 00 Skadeservice i særklasse!

Når skaden er sket...

- så er alt i orden!

BRANDVÆSEN

31


kommunesammenlægning kommuneportrætter Fortsat fra side 31 men den service mistede man ved sidste udbudsrunde. Af andre indtægter kan nævnes kontrol af slukningsmateriel og røgdykkerudstyr fra andre brandvæsener – samt på flere skibe i Københavns Havn, som man tilfældigt har fået kontakt til. 60 nye frivillige Den samlede styrke er på 174 fastansatte, hvoraf kun 35 er deltidsansatte. Selve udrykningsstyrken tæller 70 mand. Hertil kommer 100 frivillige, og styrken er netop udvidet med 60 nye, efter at 80 havde reageret på en kampagne og søgt. De nu 160 mand får eller har uddannelse i forplejning, indkvartering, kommunikation, brand og redning, og de bliver brugt, understreger Carsten Iversen.

32

BRANDVÆSEN

For eksempel rykker en frivillig indsatsgruppe på seks mand ud til alle brande, og som noget helt specielt overtager en af de frivillige vagten, når fastansatte skal på kursus. Sidste år var 16 brandfolk på kursus i tilsammen 389 mandedage, svarende til en måned pr. mand, og de penge, der spares ved at bruge frivillige som vikarer, bliver i brandvæsenet og går til yderligere uddannelse. Til jul og nytår stiller de frivillige og deltidsfolk sammen med det faste mandskab på 4 døgnfolk typisk med 14-16 mand til vagten, både for at være med i fælleskabet og for at være en del af en førsteudrykning med tre slukningstog, fordi der her er ”forhøjet risiko”. Roskilde Brandvæsen er således en større butik, hvor den tidligere sekretariatschef i Gundsø Kommune i dag står for økonomien, mens en ny stilling som

personalechef udelukkende tager sig af personaleledelse. På materielsiden råder Roskilde Brandvæsen i dag over 68 køretøjer, heriblandt fire sprøjter, fire tankvogne og en drejestige. Økonomisk baggrund Carsten Iversen har med en uddannelse i økonomi arbejdet ved både det danske Storebæltsprojekt og tunnelprojekter i Frankrig, hvor han i sikkerhedsafdelingen tog sig af redningsudstyr og uddannelse af personale. De syv år foregik på en atomforsøgsstation ved Genevé, hvor alene brandvæsenet var på 90 mand. For ti år siden lød udfordringen pludselig som ny beredskabschef på at lukke Roskilde Brandvæsen, der kørte med et millionunderskud. Den daværende borgmester ville udlicitere beredskabet.

I stedet lavede Carsten Iversen sammen med de faglige organisationer og brandfolkene en handlingsplan for at bringe beredskabet på fode både økonomisk og arbejdsmæssigt, og det lykkedes at få skabt ro i egne rækker, så beredskabschefen, der også havde prøvet at være CF’er og delingsfører, fik genskabt gejsten hos brandfolkene, der kender ham for hans lyst til hele tiden at ville prøve nye ideer.

En ældre mand omkom ved denne brand på Bjergmarken i Roskilde.


BRANDVÆSEN

33


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Taget på gasfabrikken har hængsler i kippen Holbæk Kommune afventer risikoanalysen, inden der tages stilling til ændringer i beredskabet af Erik Weinreich

I 1994 nedlagde Holbæk sit kommunale brandvæsen til fordel for en kontrakt med Falck, og fire år senere

gjorde Tølløse det samme. Ved sammenlægningen af Holbæk, Svinninge, Tornved, Tølløse og Jernløse

kommuner til Ny Holbæk havde Falck brandslukning i hele området, inklusiv den vestligste del af den gamle

Tornved Kommune, der blev serviceret fra Falck i Snertinge i den nye Kalundborg Kommune.

Gårde og huse kan ligge tæt i de gamle landsbyer som her i Uglerup på Tuse Næs, hvor en gammel gård, der var hjemsted for lokalt kunsthåndværk, udbrændte i 2005. Både fra hjælpebrandstationen på Tuse Næs og fra Holbæk kom slukningsmandskab for at hindre ilden i at brede sig.

34

BRANDVÆSEN


kommunesammenlægning kommuneportrætter Ændringer i forhold til Falck har ikke været på tale, kun afventer man resultatet af risikoanalysen, inden man vil forhandle en ny kontrakt for hele den nye kommune. Risikoanalysen forelægges for beredskabskommissionen den 26. juni sammen med forslag til tre serviceniveauer, fortæller beredskabskonsulent Frede Thiesen, der er den ene af to kommunale medarbejdere i beredskabet. Den anden er beredskabschef Anders Asmind, der tillige er med i kommunens direktion. Gasfabrik eksploderede Frede Thiesen, der har stået for arbejdet med den risikobaserede dimensionering, glæder sig over, at Holbæk med sine 68.000 indbyggere ikke har så mange farlige virksomheder. Dog nævner han tre olieberedskabslagre og en gasfabrik, der producerer acetylen. Sidstnævnte lå oprindelig et stykke uden for Holbæk, men efterhånden er den omringet af boliger i den voksende by. For 15 år siden eksploderede fabrikken, heldigvis uden at nogen mennesker kom noget til, men eksplosionen førte til en del ændringer i sikkerheden, og det er stadig et af de objekter i kommunen, som har særlig bevågenhed. På sikkerhedssiden er fabrikkens tag hængslet i kippen, og øverst på murene er der trykaflastnings-zoner, således at en eventuel eksplosion vil sende

trykbølgen opad. Indendørs er produktionen lagt om, så fyldningen af trykflasker er delt op i flere enheder. Generelt gør ejeren, Strandmøllen A/S, meget for at hindre ulykker, vurderer Frede Thiesen. Holbæk er også hjemsted for et stort centralsygehus, der ligger midt i byen, og i forbindelse med en stor tilbygning for fem år siden som begyndelsen til en totalrenovation af sygehuset har teknisk forvaltning været meget inde i billedet med brandteknisk rådgivning. Én kommunal ISL Indtil sidste år, hvor han fik en kollega til at hjælpe sig, har Frede Thiesen været ene om den brandtekniske byggesagsbehandling. Desuden står han for brandsyn, lige som han hver fjerde uge er på vagt som indsatsleder. Den nye kommune har i dag to indsatsledervagter med udgangspunkt i henholdsvis Holbæk og Tølløse. Frede Thiesen er eneste kommunale indsatsleder, mens de andre indsatsledere er ansat af Falck. Eventuelle ændringer i ISL-vagten vil først blive besluttet efter fremlæggelsen af risikoanalysen.

Holbæk har to slukningstog og de andre hver et. Et slukningstog er en automobilsprøjte og en tankvogn, bortset fra i Udby, der sidste år fik udskiftet noget meget gammelt materiel med en ny tanksprøjte. Alle steder opereres med deltidsbrandmænd og fem minutters udrykningstid. Som backup har beredskabet i Holbæk 50 frivillige, der uddannes af Falck, der også stiller en autosprøjte opbygget med diverse specielmateriel til rådighed, mens de øvrige køretøjer, kassevogne og lastbiler med en fortid under Civilforsvaret, ejes af Holbæk Kommune. Lige nu arbejdes der på at gøre en ældre slangetender til en mere aktiv del af det daglige beredskab. Kommunens frivillige er aktive både med forplejning, indkvartering, afstivningsopgaver og fyldning af luftflasker fra en 300 bars mobilt anlæg, som hurtigt kan bringes ud til et brandsted. Materiellet omfatter også miljøberedskab på trin 1 og 2, herunder kemikaliedragter og rensepunkt. Til miljøberedskabet hører også

flydespærringer til Holbæk Havn, der stadig får lidt træ, sten og skærver leveret over kajen. Endelig råder Falck i Holbæk over en redningsbåd, men ikke over et dykkerberedskab. Her er nærmeste Falck i Lyngby. Begrænset forebyggelse Holdningen hos beredskabskommissionen er, at alle brandsyn skal foretages, også selv om loven i visse tilfælde giver mulighed for at lade være, fortæller beredskabschef Anders Asmind. Der må gerne gøres lidt mere end det lovpligtige – inklusiv sparring med virksomhederne og orientering omkring brandmæssige forhold. Derimod er der i øjeblikket ikke tid til opsøgende arbejde inden for forebyggelse på skoler, institutioner og lignende, men det håber Frede Thiesen, at der bliver mulighed for i den nye dimensioneringsplan. Samlet koster redningsberedskabet i Holbæk Kommune 10,2 mio. kr. eller 150 kr. pr. indbygger.

3+2 stationer Ud over førnævnte nabohjælp fra Falck i Snertinge dækkes brandslukningen i Holbæk Kommune fra tre Falckstationer i Holbæk, Tølløse og Mørkøv, samt fra to hjælpebrandstationer i Udby på Tuse Næs og på Orø.

BRANDVÆSEN

35


kommunesammenlægning kommuneportrætter

110.000 biler kører hver dag gennem Greve Kommune En HSE med to mand vil kunne klare hver 6. udrykning, viser beregninger af Erik Weinreich

Umiddelbart ser Greve med sine 48.000 indbyggere ud som en pæn gennemsnitskommune uden de store risici. I hvert fald er der ingen virksomheder i særlig risikogruppe, men til gengæld ligger Greve ved indkørslen

til hovedstaden, og ikke færre end 110.000 biler passerer dagligt gennem kommunen på motorvejen. Meget praktisk ligger Beredskabscenter Greve lige ved frakørsel 27, så hjælpen ved trafikulykker kan være

hurtigt fremme. Hidtil har beredskabet ikke taget sig af frigørelse, men det kommer, fortæller Jan Funk Nielsen, der har været beredskabschef siden 1. maj. De senere år har beredskabet haft 270 alarmer

om året, hvoraf hver 7. har været til en trafikulykke. I det hele taget har hovedfærdselsårerne en høj prioritering hos beredskabet. Man er klar over betydningen af forsinkelser – også på de tre S-tog stationer

Realismen fejler ingenting, når der holdes øvelse som her ved en fingeret storbrand på Gjeddesdal Gods med deltagelse af flere naboberedskaber. Godset har desuden depot af feltsenge, tæpper m.m.

36

BRANDVÆSEN


kommunesammenlægning kommuneportrætter i kommunen, som ligeledes har fået bemærkninger i risikoanalysen. Hele arbejdet med den risikobaserede dimensionering er færdigt og er under titlen “Et skræddersyet Redningsberedskab” afleveret til Beredskabsstyrelsen. Det er nu kommet retur uden væsentlige bemærkninger, hvilket betyder, at dimensioneringsplanen kan forelægges for kommunalbestyrelsen til godkendelse i denne måned. Udvider i dagtimerne Greve Kommune har kontrakt med Falck om brandslukning. I øjeblikket er der ifølge kontrakten fire mand på døgnvagt, men i dimensioneringsplanen lægger Jan Funk Nielsen op til en udvidelse, så der i dagtimerne er seks mand til at dække de flere hændelser, der især sker i myldretiden. Det vil i givet fald træde i kraft fra det kommende årsskifte og vil samtidig løse problemet med at skaffe deltidsbrandmænd i dagtimerne. Responstiden fra alarmen lyder og til det første køretøj er fremme er ti minutter i hele Greve Kommune, mens resten af normaludrykningen er fremme inden for 15 minutter. Udskiftning af materiel Samtidig lægges op til en ændring på materiel-siden, hvor man i dag råder over to automobilsprøjter, to vandtankvogne og en automobildrejestige. Førsteindsatsen er fire mand på en sprøjte, afsendt inden for ét minut, efterfulgt af to mand med en tankvogn eller en drejestige inden for fem minutter. Nu foreslås den ene sprøjte, der medbringer 2.300 liter vand, udskiftet med en ny tanksprøjte med 5.000 liter, mens den ene tankvogn udfases.

I stedet anskaffes en HSE – Hurtig Slukningsenhed – der bemandet med to mand vil kunne klare hver 6. udrykning i kommunen. HSE’en bliver et kombinations-køretøj med 200 liter vand, en højtrykssprøjte, samt udstyr til miljøoprydning ved færdselsulykker og lignende. Køretøjet – en Mercedes 4x4 – får plads til seks personer. 57 frivillige Beredskabscenter Greve huser både Falckstationen, støttepunktet og det frivillige redningsberedskab, hvor 57 frivillige brandmænd kan tilkaldes til at rykke ud med en automobilsprøjte, der også er indrettet til miljøkøretøj. De frivillige benyttes jævnligt til at lave en supplerende vandforsyning, samt til at pumpe vand væk ved oversvømmelser, som det skete i Greve midtby for fem år siden, og som assistance i andre kommuner som i Nykøbing Falster sidste vinter. Som en af opgaverne er de frivillige også klar til i en nødsituation at indkvartere og forpleje op til 5% af kommunens borgere.

kilometer kystlinie og to lystbådehavne i henholdsvis Hundige og Mosede. Havnene har stor rekreativ værdi for borgerne. Sammen med de andre kommuner i Køge Bugt er Greve ved at indhente et tilbud på et fælles bådberedskab med udgangspunkt fra Hundige Havn. Tanken er, at der i hvert fald i sommerhalvåret fast skal stationeres en Zodiac Pro 15 redningsbåd med glasfiberbund og pontonsider. Båden vil få en enmands-betjent lift til at trække en tilskadekommen ind over den lave ræling i den ene side. Redningsbåden, der skal bemandes med en brandmand og en redder, vil med sine to 75 hk motorer kunne skyde en fart af 35 knob og vil kunne nå to sømil ud fra kysten et hvilket som helst sted i bugten på en halv time. Beredskabscheferne omkring Køge Bugt er klar til at

forelægge det fælles forslag om det nye bådberedskab til politisk behandling i deres respektive kommuner inden udgangen af august. 220 kr. pr. indbygger Næsten hver tredje alarm i Greve er en fejlmelding fra en automatisk brandalarm, og det er et område, som Jan Funk Nielsen vil se nærmere på i den kommende tid blandt andet ved hjælp af rådgivning til virksomheder og institutioner med ABA-alarmer. Egentlige brande, herunder også i containere, kan tælles op til omkring 150 om året. Omkostningerne til det samlede beredskab, inklusiv løn til beredskabschefen, er 10,5 mio kr. eller 220 kr. pr. indbygger. Det handler for Jan Funk Nielsen om at få mest sikkerhed for pengene og der vil i fremtiden blive satset mere på forebyggelse.

Fælles bådberedskab Greve er en typisk pendlerkommune med mange parcelhusområder og enkelte etageejendomme i bl.a. det nordlige Hundige. Ud over de større byområder og tre landsbyer har Greve seks

BRANDVÆSEN

37


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Solrød har behov for flere frivillige Flere opgaver på vej til kommunens frivillige af Erik Weinreich

Ved en børnefestival her i Solrød stod de frivillige for fremstilling af hapsdog til alle ungerne. 3000 stk. blev det til på fem timer, svarende til ti hapsdogs i minuttet. Det må da kaldes hurtig forplejning.

38

BRANDVÆSEN

Under den kolde krig fik Solrød som en af de sidste kommuner i landet indrettet en underjordisk kommandocentral, hvorfra den lokale krisestab med borgmesteren i spidsen for Civilforsvaret og andre grupper af beredskabet ville kunne lede slagets gang, hvis ... Heldigvis blev der aldrig brug for denne kriseledelse, og i dag har beredskabets frivillige overtaget bunkeren til bl.a. undervisning. Meget praktisk har man lige over bunkeren rejst den 250 kvm store telthal, hvor samme frivillige har deres materiel stående. De 15 frivillige indtager en vigtig position i Solrøds beredskab med en hel del ansvar, og største problem for kredsleder Leif Panduro er egentlig, at han har for travlt til at agitere for flere frivillige. Behovet er en styrke på 25, vurderer han. Ikke kun ved langvarige slukningsindsatser rykker de frivillige ud med forplejning. Det gjorde de også midt i vinterens snestorm, så vejfolkene, der ryddede sne, kunne få noget at styrke sig på. Praktisk iscenesat af Jørgen Veisig, der som driftschef både står for redningsberedskabet og for sneberedskabet. En idé om at give de frivillige ansvaret for afdækning efter stormskader eller hærværk på kommunale bygninger bliver formentlig til noget, og i denne sommer skal gruppen desuden deltage som førstehjælpsvagter ved kræmmermarkeder og cykelløb, således at alle weekender er booket op.


kommunesammenlægning kommuneportrætter – Desuden ligger jeg og de to andre instruktører vandret for at undervise i førstehjælp, primært til kommunens ansatte, men også til fx de lokale Natteravne, fortæller Leif Panduro og glæder sig over, at de frivillige har fået væsentlig større opmærksomhed og forhold de senere år. – Det er så vigtigt, at vi får lov at prøve noget, understreger han.

Han suppleres af Jørgen Veisig, der også fremhæver de frivilliges uddannelse og evner til at sminke statister ved øvelser, samt opgaver med indkvartering. Som en følge af de frivilliges position i beredskabet er de blevet bedt om at udpege et fuldgyldigt medlem til beredskabskommissionen, og valget faldt naturligt på Leif Panduro, der i

forvejen er godt inde i sagerne, herunder den risikobaserede dimensionering, som han selv har været med til at lave. Frivillig ildsjæl Tilbage i 1991 var Leif Panduro tilfældigt vidne til et mindre uheld, hvor en cyklist væltede og slog hovedet, så det blødte voldsomt. Uden nogen viden om førstehjælp

kunne Leif Panduro blot blive stående og se til, men episoden sad stadig i baghovedet, da han en måned senere fik tilbudt en kursus i førstehjælp. Han meldte sig, og kort efter var han aktiv inden for det frivillige område, så aktiv, at han efter halvandet år blev udpeget til kredsleder i Beredskabskorpset.

Beredskabet hører under kommunens drift Solrød har fornyet kontrakten med Falck, der også har bistået med risikoanalysen af Erik Weinreich

Solrød har beholdt sin selvstændighed og er med sine 21.000 indbyggere landets tredje mindste kommune med ret til selv at løse alle opgaver. Andre mindre kommuner er ved kommunesammenlægningen blevet pålagt samarbejde med nabokommuner på fx socialområdet. Brandslukningen har i mange år været lagt i hænderne på Falck med udgangspunkt fra stationen ved Solrød Strand, og kontrakten er netop blevet fornyet for en ny 5-årig periode gældende fra 2007. De sidste seks år har Solrød haft en fælles aftale med Greve Kommune om også at lade Falck klare indsatsledelsen, men den har Greve opsagt, så Solrød kommer nok til at se sig om efter en anden samarbejdspartner på dette område, fortæller Jørgen Veisig. Han er kommunens driftschef med ansvar for beredskab, vej, park m.v., men lige som kommunaldirektør Lars Wilms, der er beredskabschef, deltager han ikke i indsatsledelsen. Til gengæld har Jørgen Veisig med bl.a. Falck som rådgiver taget sig af arbejdet

med den risikobaserede dimensionering. Risikoanalyse og dimensioneringsplan har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og venter nu kun den endelige godkendelse i beredskabskommissionen og kommunalbestyrelsen. Frivillig forebyggelse Stort set lægges op til uændret service på akutområdet, men med en del mere fokus på forebyggelse end tidligere, bl.a. på ældreområdet. Her vil Jørgen Veisig gøre endnu mere brug af kommunens frivillige end hidtil, blandt andet hos de ældre, hvor det er tanken, at beredskabets frivillige sammen med den lokale Lions Club skal opsætte røgalarmer. Nyt institutionsbyggeri vil blive opført med automatiske brandalarmer, og dernæst skal der satses på førstehjælp: Solrød er så heldig at have nogle meget engagerede frivillige i beredskabet, heriblandt tre førstehjælpsinstruktører, og derfor vil det økonomisk være overkommeligt at tilbyde førstehjælpskurser på to klassetrin i alle kommunens skoler, siger Jørgen Veisig, der

også glæder sig over et samarbejde mellem de frivillige i beredskabet og de frivillige ”Natteravne” i kommunen. Forslag om svær frigørelse Solrøds redningsberedskab opererer med deltidsbrandmænd på fem minutters tilkald og otte mand på første udrykning. Materiellet består af en automobilsprøjte, en tankvogn og en slangetender. Hidtil har Solrød ikke kørt til frigørelse ved færdselsulykker, men det er på vej med frigørelsesværktøj monteret på sprøjten. Desuden vil Solrød gerne være med i et kommunesamarbejde omkring en redningsvogn, der er udstyret til opgaver med svær frigørelse, højderedning over 30 meter m.v.. Det kunne blive inden for et eksisterende samarbejde mellem fire kommuner i København Syd, men spørgsmålet er endnu ikke forhandlet færdigt. De tre andre kommuner er Greve, Køge og Stevns. Det med højderedning er nu ikke noget, der bliver særlig aktuelt i Solrød

Kommune, der er en udpræget bo-kommune uden ret mange ejendomme over tre etager, og hvor man hidtil har fået assistance fra beredskabet i Greve de få gange, hvor der har været brug for en redningsstige. Risikoanalysen bærer tydeligt præg af placeringen som en forstad til København med kraftig trafik på en af landets mest trafikerede motorveje sammen med regionaltog og S-tog. Dertil seks kilometer kystlinie. En faktisk hændelse for et par år siden, hvor et lille fly styrtede ned i Køge Bugt, og hvor beredskabet havde alt disponibelt mandskab nede ved stranden bl.a. for at holde nysgerrige på afstand, har sat sig spor i scenarierne. Selv om den slags næppe sker én gang på 100 år, og beredskabet ikke bliver dimensioneret herefter, er der lavet et scenarie med et flystyrt på land. I forvejen løser beredskabet i Solrød selv 95% af alle tilkald. De resterende er som regel længerevarende opgaver eller opgaver, der kræver brug af stige. BRANDVÆSEN

39


kommunesammenlægning kommuneportrætter

Den personlige tak betyder meget for redningsfolkene Alle brandfolk i Kirke Hyllinge har fået uddannelse i søredning – og et speedbådscertifikat af Erik Weinreich

Vandet har på mange måder en stor indflydelse på beredskabet i den nye Lejre Kommune, der er en sammenslutning af tre mindre landkommuner, Lejre, Hvalsø og Bramsnæs. Kommunen omfatter bl.a. den sydlige del af Hornsherred med vand til begge sider: Isefjorden mod vest og Roskilde Fjord mod øst. De 27.000 fastboende suppleres om sommeren med næsten 9.000 sommerhusbeboere, og både fastboende og feriegæster benytter vandet og kommunens mange mindre lystbådehavne og slæbesteder med Gershøj og Lyndby Havne i Roskilde Fjord og Ejby Havn i Isefjord som de største. For to år siden investerede den daværende Bramsnæs Kommune i en stor redningsbåd, og sidste år donerede Tryg Fonden endnu en, så

redningsberedskabet i dag kan klare indsatser i begge fjorde samtidig. Redningsbådene står på hver sin trailer på brandstationen i Kirke Hyllinge, hvor alle 18 brandmænd, inklusiv indsatsledere og beredskabschef Per Boye, har gennemgået en seks dages uddannelse i kystredning og bådtjeneste til søs. Denne uddannelse er nu obligatorisk for alle, der har med kystredning at gøre – også for brandvæsener. Under uddannelsen ønskede brandfolkene ligeledes at erhverve sig et speedbådscertifikat, som de også kan bruge privat. Derfor lagde alle brandfolkene også gladeligt tid til uddannelsen, mens kursusudgifterne gik over beredskabets konto og efterfølgende blev refunderet via AMU kurser.

Nødbehandleren er rykket med ud til en færdselsulykke. Bramsnæs Brandvæsen er nu blevet til Lejre Brandvæsen, station nord, mens den sydlige station tidligere hed Hvalsø Brandvæsen.

40

BRANDVÆSEN

De to redningsflåder står til daglig på brandstationen i Kirke Hyllinge, parat til to samtidige indsatser – eller måske begge til samme eftersøgning.

Redningsbådene er ude 510 gange om året, og det er væsentlig mere end forventet. Kontrakten udløber Mens Bramsnæs og Hvalsø havde egne, kommunale brandvæsener, havde den gamle Lejre Kommune kontrakt med Roskilde Brandvæsen om brandslukning, og når den kontrakt udløber om et halvt år, kan hele kommunen dækkes fra brandstationerne i Kirke Hyllinge mod nord og Hvalsø i syd. Det er dog ikke besluttet endnu, da man stadig afventer service niveauet for kommunen. Beregninger viser, at Lejre Brandvæsen med fem minutters tilkaldeberedskab på begge stationer vil kunne nå hele kommunen inden for 16-17 minutter. I praksis viser statistikken, at første slukningstog kører inden for 3-4 minutter,

fordi man er så heldig at have brandmændene boende og arbejdende tæt ved brandstationerne. Typisk møder i dagtimerne ti brandfolk på Station Nord og otte på Station Syd. Uden for normal arbejdstid øges tallet til 18 henholdsvis 16. Lager for farlige stoffer Umiddelbart forventer Per Boye ikke, at den risikobaserede dimensionering vil føre til de store ændringer, selv om han formentlig forelægger 3-4 mulige serviceniveauer for beredskabskommissionen – gældende lige fra heltidsansætte brandmænd med et minuts udkald til entreprisebrandvæsen. Hele risikoanalysen har Per Boye selv stået for, mens en ekstern konsulent har fået opgaven med at formulere de


kommunesammenlægning kommuneportrætter mulige serviceniveauer på baggrund af scenarier og risici. Igen har fjordene en stor indflydelse og indgår i flere af de omkring 25 scenarier, lige som de mange landbrug med dyrehold en nævnt. Blandt virksomhederne tæller ti tons ammoniak i et køleanlæg til frysetørring og ikke mindst Danmarks største lagerhotel for oplag af farlige stoffer: DFDS’ lager i Øm, hvor de mange enheder er indrettet efter de stoffer, der må være i de enkelte haller. Skilte og sedler viser, om der er tale om opløsningsstoffer, maling eller andet i risiko-gruppen. Forklaring på to tankvogne Ud over de førnævnte redningsbåde har den nordlige brandstation en sprøjte, en redningsvogn, to tankvogne, en slangetender, en nødbehandlerbil til akutberedskab, en indsatslederbil samt et par ekstra vagtvogne, der blandt

andet benyttes, når brandfolk skal hjælpe hjemmeplejen med løfteopgaver. De to tankvogne er en følge af en tidligere kommunalbestyrelsesbeslutning om ikke at vedligeholde brandhanenettet fuldt ud. For at kunne opfylde kravet om mindst 400 liter slukningsvand i minuttet, blev der anskaffet en ekstra tankvogn. Netop vedligeholdelse af brandhanerne bliver et af de områder, som politikerne skal tage stilling til i den nye dimensioneringsplan. Den sydlige brandstation har en sprøjte, en tankvogn, en slangetender og en indsatsledervogn. 5 på ISL-vagt Beredskabschef Per Boye har en deltidsansat stationsleder på hver brandstation, samt yderligere en hjælp på deltid til forebyggende arbejde og brandteknisk byggesagsbehandling.

Selv er han ansat på fuld tid og tager sig af både brandsyn, rådgivning og byggesagsbehandling ud over, at han deltager som den ene af i alt fem i indsatsledervagten. På årsbasis modtager Lejre Brandvæsen 150-160 alarmer. Stor synlighed Gennem de senere år har Per Boye kørt forebyggende kampagner i Bramsnæs Kommune med undervisning af både skoleklasser og pleje- og omsorgspersonale i lidt mere end blot elementær brandforebyggelse. Den forebyggende indsats er nu udvidet til at gælde hele den nye kommune, så brandstationerne bliver mere synlige. De skal være en slags servicehuse, hvor institutionsbørn kan komme på besøg og samtidig få plaster med hjem til førstehjælpskassen, og når Per Boye er ude og lave beredskabsplaner for store institutioner,

risikovurdering og brandsyn, tilser han samtidig pulverslukkere og tilbyder kursusaktiviteter. Det er blevet positivt modtaget og givet en god kontakt til borgere og foreninger, der nu ringer og spørger om bl.a. regler for afbrænding, ja selv en delfin i fjorden bliver der ringet om. Samtidig giver kurser nogle indtægter til beredskabet, der i år koster 5,2 mio. kr., men som allerede næste år forventes at blive markant billigere – uden serviceforringelse, når kontrakten med Roskilde Brandvæsen udløber. Synligheden kommer også til udtryk ved nytårsparolen, hvor Per Boye giver familier, der i årets løb har fået hjælp fra brandvæsenet, fx ved en brand, lejlighed til at møde op og takke personligt. Borgerne er glade for denne mulighed, og samtidig betyder den personlige og velfortjente tak meget for redningsfolkene.

BRANDVÆSEN

41


HVEM SÆLGER ... 1. adgangskontrol l RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 2. affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 3. alarm- og meldeudstyr l DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup  Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg  Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk l A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB  Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød  Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES  Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S  Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 4. aspirationssystemer l A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB  Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde  Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød  Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES  Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S  Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 5. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg l LINDPRO

A/S  Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

42

BRANDVÆSEN

7. brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter SCANDI SUPPLY A/S Energivej 2, 5492 Vissenbjerg Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations- gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. Scandiboard for inddækning af stålkon - struktioner. 8. brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB Planteservice Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61 Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. s APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Energivej 2, 5492 Vissenbjerg Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. Scandiboard for inddækning af stålkon struktioner 9. brandlaboratorier DFL – Danish Fire Laboratories Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal 10. brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 11. bs- bd- og f-døre samt jalousier DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk (BD 30 og BD 60 skydedøre) (Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre) Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 n JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 12. brandventilation Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 13. brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk s APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk www. ginge-kerr.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR SAFETY DENMARK, Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 www.skovbo.com Motorsave – Skæremaskiner Pumper og Generatorer VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 14. dørlukningsanlæg og portautomatik l A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk n JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk l RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 15. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk 16. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/ olieforurening Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03 www.okosafe.dk 17. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 18. håndildslukkere, salg og opsætning

s APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted


HVEM SÆLGER ... 19. informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 20. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk IVARSSON & CO. A/S Ubrændbare og brandsikre byggeplader. Brandsikring af stålkonstruktioner. Kometvej 36, 6230 Rødekro Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20 21. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, både, kompressorer, reflekser. 22. nødbeslag l RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 www.novenco.biz l RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge. www.vidaps.com 25. sikkerhedsbelysning SafeExIT A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk. 26. sikringsskilte s APOLLO

23. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa. Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmr.as MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds- radioer, mobile og bærbare radioer, basis stationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK ApS Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg. Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70 www.radiocom.dk. ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine- radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagt- centraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner 24. rådgivende firmaer DANFOSS SEMCO Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO – Ernst Nielsen & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 27. stationære slukningsanlæg s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 66 64 00 DANFOSS SEMCO Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ENCO – Ernst Nielsen & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk s GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk

SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 28. total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00 POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00

32. vandfyldte slangevinder s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt HWAM VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com, www.hwamventi.com s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 33. vandtåge slukningsanlæg DANFOSS SEMCO Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 www.novenco.biz VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

s Medlem af Dansk Brandsikrings Forening l Medlem af Sikkerhedsbranchen n Dansk Leverandør af Ståldøre

29. tv- og videoovervågning METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 30. tyverisikring l SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 31. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk, info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk

Tegn en optagelse under “Hvem sælger ...” Ring til: Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

43


Alle Allehar harnogen nogen at atkomme kommehjem hjemtil til Har Hardudukompetence kompetencetiltilatatredde reddelivlivogogværdier? værdier? I over I over 3030 år år harhar Falck Falck Nutec Nutec leveret leveret sikkerhedskurser sikkerhedskurser til til offshoreindustrien, offshoreindustrien, søfarten, søfarten, beredskabet, beredskabet, forsvaret, forsvaret, dede offentlige offentlige

Foruden Foruden avancerede avancerede anlæg anlæg til til sikkerhedstræning sikkerhedstræning tilbyder tilbyder Falck Falck Nutec Nutec også også moderne moderne kursuskursusogog konferencefaciliteter konferencefaciliteter med med tilhørende tilhørende overnatningsmuligheder overnatningsmuligheder

Uglviggårdsvej Uglviggårdsvej 3 3

Tel:Tel:(+45) (+45) 7676 12 12 13 14 13 14 falcknutec@falcknutec.dk falcknutec@falcknutec.dk

Fax: (+45) (+45) 7676 12 12 13 13 13 DK-6705 DK-6705 Esbjerg Esbjerg Ø Ø Fax:

www.falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Ændringer vedr. abonnement ring venligst på tlf. 75 58 01 43

www.vestmedia.dk

med med tilpassede tilpassede løsninger løsninger påpå tværs tværs af af landegrænser. landegrænser.

Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia

Falck Falck Nutec Nutec harhar global global tilstedeværelse, tilstedeværelse, ogog servicerer servicerer sine sine kunder kunder

Maskinel magasinpost ID-nr. 42249

myndigheder, myndigheder, industrien industrien samt samt servicebranchen. servicebranchen.


/2007_06_Brand_jun