Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 9 • NOVEMBER 2006

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Forbillede for andre alarmcentraler Samarbejdsaftalen omkring alarmcentralen i Storkøbenhavn er et vigtig værktøj til hurtig respons. Den sikrer også det store overblik over ressourcer. Side 14-15

Førsteførstehjælp Førstehjælpen til de allerførste minutter, inden reddere og læge når frem, drejer sig ikke om at stille komplicerede diagnoser. Når brandmænd når først ud til et skadested og skal skal give førstehjælp, skal de kunne nogle få, vigtige ting, som de kan lære på dage. Det kursus bør være ens over hele landet. Side 17

Fokus på Østjylland På Djursland er der enighed om ét fælles beredskab, og stillingen som fælles beredskabschef for to kommuner er opslået. Endnu mangler en dato for oprettelsen af det fælles beredskab. Side 26-33

Daniel Daniel fra fra Sdr. Sdr. Park Park skolen skolen ii Ringsted Ringsted glemmer glemmer ikke ikke brandbrandhjelmen hjelmen og og uniformen uniformen –– og og forhåbentlig forhåbentlig heller heller ikke ikke de de gode gode råd råd om om brandsikkerhed. brandsikkerhed. Omkomne Omkomne redningsfolk redningsfolk må må ikke ikke glemmes. glemmes. Kronprinsen Kronprinsen afslørede afslørede en en mindsten mindsten ved ved Holmens Holmens Kirke Kirke for for alle, alle, der der er er omkommet omkommet ii tjenesten. tjenesten. Side 13 og 16


BRANDVÆSEN NR. 9 • NOVEMBER 2006 • 4. ÅRGANG ISSN1398-9693

Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende:

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Politiet fik tunnel-alarm efter 19 minutter, da der i juni opstod brand i et arbejdstog under Storebælt.

Side 4-5

Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december er 20. november 2006.

Brandmateriel har altid interesse for brandfolk – ikke mindst når man er på faglig udflugt til Østrig

Side 20-22

Beredskabet i Aalborg er en stor, blandet landhandel med vask, post og meget andet inden for meget vide rammer.

Side 8-11

Grøn bølge kan spare en tredjedel af udrykningstiden ..............................................................Side 6 Dansk-tysk rednings samarbejde på Flensborg Fjord ...........................................................Side 12 Fanerne blev luftet, da omkomne redningsfolk fik deres mindesten i parken ved Holmens kirke .....Side 16


LEDER

Standardaftale mellem KL og Falck Ole Nedahl.

Kommunernes Landsforening har i mange år forhandlet en ”standardaftale” med Falck om brandslukning m.v., og mange kommuner har brugt den som grundlag for deres aftale med Falck. Aftalen er udarbejdet med udgangspunkt i den til enhver tid gældende dimensioneringsbekendtgørelse. Det er regulerede forhold, hvor alle kender de krav, som kommunerne skal indfri – om end mange har opfattet bekendtgørelsen som eksakte krav og ikke som mindstekrav. Bekendtgørelsen fastsatte mindstekravene til en autosprøjte, en slangetender, en drejestige osv. Man kunne tale om slukningstog og trin II beredskab og hvem, der skulle have hvad. Kun et forhold var ikke specifikt beskrevet – redning. Nu skal aftalen igen forhandles. Man kan så stille spørgsmålet: Standardaftale – kan det lade sig gøre? Fremover skal kommunernes beredskab dimensioneres i forhold til de risici, der findes. Væk er de centrale krav – kommunerne skal selv dimensionere og fastsætte krav til personel, køretøjer og materiel. Groft sagt stilles der krav om: Kommunen skal risikobasere beredskabet, førsteudrykningen skal være afgået senest 5 minutter efter alarmeringen er afgivet, og der stilles krav til indsatsledelse. Det giver ikke det store grundlag for en standardaftale. Kan man overhovedet forhandle en aftale uden at kende resultatet af den enkelte kommunes risikobaserede dimensionering? Er det overhovedet muligt at lave en standardaftale? Er der behov – og i givet fald, hvad skal den indeholde? Der vil – som i dag – være kommuner, der ikke finder en standardaftale dækkende. Man har behov, der ikke kan dækkes. Der vil nok være flere kommuner, der er nødt til at lave deres egne aftaler med baggrund i den gennemførte dimensionering. Forhåbentlig kan en standardaftale bruges som idégrundlag. Den må i alle tilfælde ikke være en spændetrøje. Som støtte og rådgiver for Kommunernes Landsforening vil FKB selvfølgelig gå positivt ind i forhandlingerne med Falck. Om det bliver en egentlig standardaftale eller en form for ”et standardiseret tag-selv-bord”, det må forhandlingerne vise.

Ole Nedahl brandchef i Gladsaxe bestyrelsesmedlem i FKB

BRANDVÆSEN november 2006

3


TUNNELBRAND

Der var ikke meget brandbart tilbage vognen efter den voldsomme varme i tunnelen.

Politiet fik tunnel-alarm efter 19 minutter Alle retningslinier blev fulgt ved brand under Storebælt den 5. juni Alle procedurer blev overholdt ved slukningen af den første brand i Storebæltstunnelen siden åbningen i 1997. Ingen mennesker kom noget til, og efter knap 8 timer kunne det ene tunnelrør genåbnes for trafik.

Det er den korte version af hændelsen den 5. juni i år, hvor der gik ild i et 150 meter langt arbejdstog i det nordlige tunnelrør. Den første evaluering af branden giver alligevel anledning til at se nærmere på, hvad der skete i de 19 minutter fra

toget standsede, og til der blev slået alarm til Slagelse Politi. Det hele begyndte kl. 21.20, hvor arbejdstoget bestående af tre troljer og syv vogne gik i stå i det nordlige tunnelrør. Der var tre personer med toget.

Af Erik Weinreich

4 minutter senere registrerede Fjernstyringscentralen i Roskilde (RFC), at toget holdt stille. 5 minutter efter standsningen meddelte føreren, at der var meget røg, og at man skulle til at slukke en brand.

Juleforlig om beredskabet Ved redaktionens slutning havde Forsvarsministeriet endnu ikke udsendt et oplæg til et kommende beredskabsforlig, som skal være indgået inden nytår, hvor det hidtidige forlig udløber.

4

BRANDVÆSEN november 2006

Spiseligt for de fleste Forsvarsminister Søren Gade har før sommerferien konsulteret partierne om deres forligsønsker, og der er brugt meget tid i ministeriet på at indarbejde disse ønsker i noget, der

kan være spiseligt for de fleste, som Joachim Finkielman, der er chef for ministersekretariatet, udtrykker det. Forslag til nyt forlig Det forventes, at partierne

vil modtage et forslag til nyt forlig i første halvdel af november.


TUNNELBRAND

“tunnelejere” har de senere år oprettet et netværk, der mødes for at diskutere sikkerhed og beredskab, og hændelsen den 5. juni vil formentlig blive nævnt i dette forum.

Både RFC og Styrings-, regulerings- og overvågningscentralen (SROC) på Korsør Station satte gang i forskellige procedurer som start af ventilation og aktivering af lys i tunnelen, og da personalet på toget erkendte, at det ikke kunne slukke branden, blev de bedt om at gå over i det sydlige tunnelrør.

Det er også her, at man på EU-plan barsler med sikkerhedsnormer, som fra 2007 kan blive en del af planlægningen for nye tunneler.

13 minutter efter standsningen blev der slukket for kørestrømmen i begge tunnelrør. Arbejdstoget kommer ikke ud at køre ved egen hjælp mere.

16 minutter efter standsningen slog RFC alarm internt hos Banedanmark. 19 minutter efter standsningen slog SROC alarm til Slagelse Politi, der inden for et minut videregav alarmen til alle relevante parter i henhold til de faste planer. Det vil sige også til lægeambulancer, Slagelse Sygehus og Odense Universitetshospital. 14 minutter efter alarmen til politiet var redningsberedskabet klar til at køre ind i tunnelen fra Korsør-siden, og efter yderligere 5 minutter var et tilsvarende hold klar til at køre ind fra Sprogøsiden. De foreløbige tekniske undersøgelser har forøvrigt vist, at branden i toget er opstået

som følge af et motorhavari, hvorunder diesel-, hydraulikeller motorolie blev antændt af troljens varme udstødning i venstre side. Politiet vurderer, at selve redningsindsatsen forløb effektivt med et godt samarbejde mellem myndighederne. Kontaktgruppen for Beredskabet på Storebæltsforbindelsen har evalueret hele forløbet, mens politiet og Havarikommissionen for Civil Lufttrafik og Jernbane endnu ikke er færdige med deres undersøgelser. Trafikinspektør Allan Rasmussen, der står for Banedanmarks tunnelsikkerhed og -beredskab kan således endnu ikke sige, om indsatsen ved branden vil give anledning til ændringer

i forskellige procedurer. Det vil trods alt altid være en vurdering fra gang til gang, hvorvidt det vil være muligt at slukke branden, eller om der skal tilkaldes hjælp fra redningsberedskabet. Men der er ingen tvivl om, at brandvæsenet i dette tilfælde burde have været tilkaldt øjeblikkeligt.

Vamdrup i december Evalueringen af Vamdrup øvelsen 23. september var ikke færdig ved redaktionens slutning. Øvelsen bliver omtalt i december nummeret af BRANDVÆSEN.

Allan Rasmussen vurderer, at det sker et par gange om måneden, at et tog standser i tunnelen, fx på grund af signalproblemer. Almindelige tog giver derefter Fjernstyringscentralen besked via radio. Andre tog som arbejdstog kan give besked via mobiltelefon eller nødtelefon. Rundt om i Europa er der masser af tunneler, og

BRANDVÆSEN november 2006

5


Dansk opfindelse giver udrykning uden stop Blå blink kan spare en tredjedel af udrykningstiden Af Erik Weinreich

Tænk at kunne komme frem til et skadested 20-40 % hurtigere! Det kan blive virkelighed med en dansk opfindelse, der sørger for en grøn bølge i lyskryds, og det er ikke kun beregninger. Det er virkeligheden, efter at systemet har været afprøvet på Frederiksberg det sidste år. Opfindelsen kan få enorm betydning for indsatser ved

alt fra brand til en person med manglende ilttilførsel til hjernen – for ikke at nævne den præhospitale indsats, der kan udføres ved et jævnt transporttempo uden opbremsninger til et hospital med en patient i bårerummet. Betydelige besparelser De samfundsmæssige besparelser vil være ganske betydelige, men selvfølgelig vil systemet koste penge.

En permanent national implementering vil tage op til 5 år for samtlige lyskryds i Danmark og vil løbe op i en samlet pris på ca. 450 mio. kr. fordelt over 5-10 år, altså ca. 10-20 kr. om året pr. indbygger. En dansk løsning Grøn Bølge er en dansk løsning, der er udviklet af Safe Crossing Solutions i samarbejde med Carl Bro, og vel at mærke med en kendt

teknologi og kendte og driftssikre komponenter. Via GPS/GPRS sendes køretøjets position, fart, retning og destination til en server, der ved hjælp af algoritmer udregner den optimale rute. Kontrolboksene ved de berørte lyskryds informeres, efterhånden som køretøjet nærmer sig, og serveren beder lyskrydset give grønt i køretøjets retning og rødt i alle andre retninger – eller i de tværgående retninger afhængigt af den valgte løsningsmodel. Man kan altså programmere lyssignalanlægget til at vise grønt for egen og modkørende retning samt rødt for tværgående retninger eller grønt for egen retning og rødt for alle andre retninger.

Ny Sorø afhængig af beslutning i Ny Kalundborg Tidligst ændringer fra 2008 Tidligst i januar 2008 vil der ske ændringer i beredskabets

Af Erik Weinreich

struktur i Ny Sorø og Ny Kalundborg, der begge har

både kommunale brandvæsener og Falck som entreprisebrandvæsen. Et lokalt stridsspørgsmål er Falck-stationen i Ruds Vedby, der slukker brande i både Dianalund Kommune (Ny Sorø) og Høng Kommune (Ny Kalundborg). Kontrakten udløber med udgangen af 2009 og kan kun opsiges med et års varsel, hvis begge kommuner er enige herom. I Ny Sorø har sammenlægningsudvalget besluttet at opsige kontrakten med Falck og bede om tilbud på brandslukningen i den nordvestlige del af kommunen. Hvis ikke Falck kan matche en

6

BRANDVÆSEN november 2006

forventet besparelse på 500.000 kr., vil Ny Sorø hjemtage slukningen til fordel for en udbygning af Sorø Brandvæsen. I Kalundborg har sammenlægningsudvalget bedt administrationen om i løbet af 2007 at udarbejde tre forslag til beredskabets struktur: Et rent kommunalt beredskab, et udbud for hele kommunen eller en kombination af kommunalt og udbud. Ny Kalundborg afgør formentlig i november, om man vil følge Ny Sorø og opsige aftalen inden udgangen af 2006 og med virkning fra januar 2008.


BEREDSKABSCENTER AALBORG

Virksomheden Beredska En offentlig virksomhed i vækst på lige konkurrencevilkår

Af Peter Larsen

Brandstationen i Aalborg med nybygningen, som skal rumme nye garageanlæg, mandskabsrum, vaskehal og parkeringskælder og hvor en etage er forbeholdt boliger til tilkaldemandskab ses i baggrunden.

Beredskabscenter Aalborg er i samarbejde med et lokalt boligselskab i gang med at opføre en stor, seks etages bygning i umiddelbar tilknytning til brandstationen på Thomas Boss Gade tæt på Aalborg Centrum. De tre underste etager skal beredskabscentret råde over

med parkeringskælder, garageanlæg med vaskehal, mandskabsrum m.m. i stueplan samt boliger til tilkaldebrandfolk på førstesalen. Øverst er tre etager med almene boliger.

ud til at blive mindre med årene. Virksomheden Beredskabscenter Aalborg er inde i en solid gænge med stadig flere medarbejdere til i dag ca. 160 ansatte og ca. 75 frivillige.

Med byggeriet får beredskabet løst et påtrængende pladsproblem, der ikke ser

Centrets andel af byggesummen er ca. 33 mio. kr., og pengene betales kontant,

Indsatser i 2005 I alt ........................................................................... 970 Brande...................................................................... 356 – heraf slukket før brandvæsenets ankomst............. 88 – slukket med småredskaber/HT ............................. 199 – slukket med B-C ...................................................... 69 Blinde alarmer.......................................................... 171 Falske alarmer ............................................................ 22 Uheld med farlige stoffer .......................................... 95 Trafikuheld med fastklemte....................................... 42 Andet........................................................................ 242

8

BRANDVÆSEN november 2006

sparet op over de seneste års drift, så byggeriet belaster ikke skatteborgerne i Aalborg! Dette er historien om en kommunal virksomhed, som vokser og tilpasser sig opgaven med at servicerer kommunens borgere. Og det på et tidspunkt af Danmarkshistorien, hvor

Køretøjer ultimo 2005 Automobilsprøjter........................................................ 4 Vandtankvogne/slukningsenhed/Unimog .................. 3 Drejestiger ................................................................... 3 Slangetender/-gruppe ................................................. 3 Indsatsleder/inspektionsvogne ................................... 5 Div. hjælpekøretøjer .................................................... 9 Diverse andre............................................................. 21 I alt ..................................................................... 48


BEREDSKABSCENTER AALBORG

abscenter Aalborg landets statsminister som politisk mål har, at den offentlige sektor skal fylde mindre og mindre – eller det mente han i hvert fald indtil for få uger siden. Til gengæld har forsvarsminister Søren Gade offentligt rost beredskabscentret og udtryk sin tilfredshed med, hvad han kalder Aalborgmodellen. Baggrunden BRANDVÆSEN har besøgt Beredskabscenter Aalborg for at få et indtryk af centrets virksomhed, fordi det ikke er mere end et dusin år siden, at det kommunale beredskab i Aalborg var i krise. Der var lagt op til fyringer og nedskæringer, men beredskabschef Jørgen Pedersen og hans medarbejdere fik overbevist byrådet om, at der var andre veje at gå end nedskæring i beredskabet, nemlig at øge de ikke-skattefinansierede indtægter. Idégrundlaget var og er at fastholde et godt og solidt

Erik Mikkelsen og hans medarbejder sørger for, at der altid er rene mopper til servicemedarbejderne på de kommunale institutioner, skoler m.m. i Aalborg. Der vaskes og tørres ca. 10.000 mopper om ugen, og de hentes og bringes naturligvis også af beredskabscentrets budservice, når man alligevel er ude og hente eller bringe post. Overskudsvarmen fra tørretumblerne i baggrunden anvendes i det bagvedliggende lokale til at tørre brandslanger, der ligeledes vaskes her på stedet, som er i tilknytning til beredskabsskolen.

beredskab uden større omkostninger for skatteborgerne. Selv om det sker med øgede aktiviteter, som hidtil i et vist omfang er løst af andre, så sker det oftest i et tæt samarbejde med de private erhvervsvirksomheder.

Det blev begyndelsen på udviklingen af den store og moderne servicevirksomhed, som beredskabscentret siden har udviklet sig til, og som har gjort beredskabet billigere og billigere for skatteborgerne. Fra 140 kr. pr. skatteborger i 1994 til 123 kr. sidste år (endda i årets ”kroneværdi”). Samtidig er mandskabet bedre uddannet i dag end før, og det sikrer et bedre og højere beredskab end tidligere, ligesom materiel og køretøjer har en langt lavere gennemsnitsalder end for 12 år siden.

12 år senere er beløbet 20 mio. kr. (regnskabstallet for 2005). En simpel prisfremskrivning af de 24 mio. kr. ville løbe op i 31 mio. kr., men den relle skatteborgerbetalte udgift er altså 11 mio. kr. mindre. I samme periode er omsætningen i virksomheden vokset fra de nævnte 24 mio. kr. til 67,5 mio. kr., og det betyder, at centret i 2005 tjente 47,5 mio. kr. ved de rigtig Fortsætter på side 10

Der er altså ikke sparet op ved at spare på indkøb til beredskabet, tværtimod, men ved at øge indtægterne.

Nej, det er ikke et postkontor på et af landets mindre posthuse, logistikchef Frode Nielsen befinder sig i. Det er postsorteringen på Beredskabscenter Aalborg, hvorfra posten til alle kommunale arbejdspladser i Aalborg sorteres og udbringes dagligt.

Økonomi I 1993 kostede beredskabet skatteborgerne i Aalborg 24 mio. kr.

BRANDVÆSEN november 2006

9


BEREDSKABSCENTER AALBORG

Beredskabscenter Aalborg har indgået en aftale med Det Grønlandske Hjemmestyre/Grønlands Brandskole om uddannelse af grønlandske brandmænd. Til det formål har beredskabsskolen skræddersyet en brandmandsuddannelse, som tager højde for de specielle grønlandske forhold. Her er det seneste hold fotografet i ruinbyen, der bruges som træningsområde for både beredskaber, forsvaret og politiet.

Fortsat fra side 9 mange aktiviteter, som er taget op siden 1993. Eller sagt på en anden måde: Hver gang centret bruger 100 kr., tjener det selv de 70. Målsætningen er ikke at blive 100 pct. selvfinansierende idet beredskabet under de nuværende betingelser ikke kan skabe 100% finansiering. Men om det ligger nogle år ude i fremtiden, afhænger af mange faktorer, som først og fremmest er politiske. Selv om butikken til stadighed udvikles og har været med til at give beredskabschefen tilnavnet ”købmanden”, så er beredskabet fortsat kerneydelsen og har den største bevågenhed også hos beredskabschefen.

Indlicitering Det begyndte med en aftale med byrådet om at tilstræbe en selvfinansieringsgrad på 15. Det førte i 2000 til en egentlig resultatkontrakt med byrådet og en selvforvaltningsaftale med aftalte ydelser og kvalitetsmål. Med den har beredskabscentret med respekt for kommunalfuldmagten stort set frie hænder til at udvikle sig med nye forretningsområder. Det har med årene ført til flere ”indliciteringer”, hvor beredskabscentret har vundet opgaver, som hidtil var udført af anden offentlig virksomhed eller af private virksomheder.

Beredskabsskolen i Rørdal var oprindelig en folkeskole for børn af medarbejdere på cementfabrikken, men er i dag et moderne kursus- og uddannelsescenter for både brandfolk, forsvaret, samt offentlige og private virksomheder, som i stigende omfang bruger skolens ekspertise på beredsområdet og dermed bidrager til beredskabscentrets økonomi. Skolen er udbygget med en stor øvelsesby med alle beredskabsmæssige momenter indarbejdet.

10

BRANDVÆSEN november 2006

”Der er” – som en medarbejder udtrykker det – ”skabt en spændende arbejdsplads i konkurrence med det private erhvervsliv, og den konkurrence er med til at holde os skarpe – selv om det ind imellem går lidt stærkt.” ”Men kan vi som offentlig virksomhed løse opgaver lige så godt og billigere end private, så lad os dog. Det giver både stolthed og stor tilfredsstillelse – uden at vi glemmer, hvorfor vi er her: nemlig for at opretholde et effektivt og moderne

beredskab til sikkerhed for borgerne”, tilføjer vedkommende. Forretningsområder De mange opgaver spænder fra vedligeholdelse og servicering af mere end 400 offentlige køretøjer, budtjeneste og udbringning af post til alle kommunale arbejdspladser, flyttemandsforretning for både kommunale og amtslige institutioner, drift af parkeringsvagten i 27 kommuner landet over, udbringning af hjælpemidler, opsætning og nedtagning af køreramper, vask og moppeservice


BEREDSKABSCENTER AALBORG

som netop er udvidet til vask af håndklæder og viskestykker for alle kommunale institutioner, servicering og påfyldning af håndildslukkere, uddannelse- og kursusvirksomhed, samt installation og vedligehold af brandog tyverialarmer, en stor kommunal vagtcentral og beredskabsmæssige konsulentopgaver for andre kommuner. De mange medarbejdere på de ikke-beredskabsmæssige

forretningsområder er alle, såfremt alder og helbred er til det, deltidsbrandmænd og indgå i beredskabet. Det er dog generelt ikke et krav, at alle skal være brandmænd for at være ansat ved Beredskabscenter Aalborg, men det foretrækkes, og der har hidtil ikke været rekrutteringsproblemer til disse job.

Første grønlandske indsatsledere

Alle ansatte skal gennemgå kursus i brand og førstehjælp og vedligeholde dette.

Beredskabscenter Aalborgs beredskabsskole i Rørdal har uddannet de første seks grønlandske indsatsledere, som bestod eksamen i september.

Forebyggelse i øjenhøjde med efterfølgende udlevering af brandmandsdiplomer. Jesper Stenbakken på besøg på Vester Mariendal Skole for at bringe forebyggelsen helt ind i børnenes hjem. Det er i hvert fald håbet, at børnene vil tage de gode råd med sig hjem og spørge, ”hvorfor har vi ikke brandalarmer hjemme hos os”. Hermann Riekehr, leder af det forebyggende arbejde ved Beredskabscenter Aalborg, ser gerne, at forebyggelse kommer på skoleskemaet, fordi det er i de private hjem og de mindre virksomheder, hvor der ikke gåes brandsyn, at der er størst risiko for brande. Derfor ærgrer det ham – som det ærgrer FKB’s bestyrelse – at brandforebyggelse generelt kun har lille interesse blandt politikerne.

De seks er bagerst fra venstre: Thorvald Isaksen, Narsaq, Karl Larsen, Quqortoq, og Hanseeraq Nathansen, Paamiut. Forrest fra venstre: Gerth Siegstad, Sisimut, Jerimias Hammond, Uummannaq, og Isak Pjeitursson, Uummannaq. Foto: Jan Neola.

BRANDVÆSEN november 2006

11


Båden står klar på en trailer, så Kollund Frivillige Brandværn er klar til at rykke hurtigt ud både til søer og hvor på Flensborg Fjord, der måtte være behov.

Dansk-tysk rednings samarbejde på Flensborg Fjord Kollund Frivillige Brandværn finder utraditionelle løsninger til nyt materiel Af Erik Weinreich

Samarbejde og utraditionelle løsninger ligger til grund for en dansk-tysk aftale om redningsindsatser på Flensborg Fjord, hvor bl.a. en dansk redningsbåd har fået sponsorstøtte fra Tyskland. Båden tilhører Kollund Frivillige Brandværn, der beredskabsmæssigt er nærmeste nabo til Flensborg i den inderste del af fjorden, og den er købt fordelagtigt af det bayerske politi og fragtet til Kollund – også til en fordelagtig pris, som brandkaptajn Kaj Hansen udtrykker det. Båden er bygget til redning, og ved at søge om støtte hos firmaer og fonde i hele Danmark er der desuden blevet råd til redningsveste og andet udstyr.

12

BRANDVÆSEN november 2006

Tilsvarende gælder den tilhørende redningsvogn, der er ”sponsoreret” af forsvarsministeriet. Den er så ombygget fra militært brug for bl.a. de penge, som det frivillige brandværn selv havde sparet op. – Vi er et lille, frivilligt brandværn, der måske nok har en anden måde at gøre tingene på, også når vi søger om reservedele fra lastvognsfirmaer eller maling til bilerne, fortæller Kaj Hansen, der er taknemlig for den velvilje, han har mødt overalt. Redningsbåd og -bil er nu klar til opgaver på Flensborg Fjord og nærliggende søer og altså på tværs af landegrænsen. Alarmeringen vil foregå via SOK eller de tyske myndigheder,

og alt samarbejde vil blive koordineret af indsatslederen i Bov Kommune. Han kan også rekvirere hjælp fra Flensborg Brandvæsens dykkertjeneste, hvis det skulle blive aktuelt. Uheld satte gang i planerne Parterne har i flere år talt om en fælles indsats, men først da en båd brændte på fjorden, og uklarhed om kompetance var lige ved at føre til tab af menneskeliv, kom der gang i forhandlingerne. Nu skulle det være. Sønderborg Brandvæsen har i forvejen en båd samt aftale med Gråsten og Broager (der ligger mellem Sønderborg og Kollund) om kystredning i deres

områder, så Flensborg Fjord skulle nu være dækket ind. Redningsvognen skal ikke alene køre ud med redningsbåden. Den har varme og lys og er indrettet, så den også kan fungere som kommandocentral eller en lille skadestue. I dårligt vejr kan den transportere tilskadekomne, eller den kan hjælpe den kommunale hjemmepleje, hvis det bliver nødvendigt. Endvidere betyder et 4 tons spil, at bilen også bruges som pionervogn, fortæller Kaj Hansen, hvis brandværn ved årsskiftet bliver en del af Aabenraa Kommune. Aabenraa Brandvæsen har forøvrigt også en redningsbåd.


En rød brandhjelm minder børnene om deres ansvar for den daglige brandsikkerhed.

Uge 40 for mere sikre børn Af Erik Weinreich

Forebyggende arbejde koster tid Kreativiteten var lige så stor som engagementet, da der i uge 40 blev sat fokus på børn, brand og sikkerhed. Ikke alene skal børn være bevidste om deres egen sikkerhed. Børn er også fantastiske til at holde voksne i ørerne, når det gælder om at kontrollere røgalarmer, huske at slukke stearinlyset, inden man går ud af stuen, etc. På Østrigsgades Skole i København blev biblioteksheksen reddet ud fra et vindue på øverste etage, I Skanderborg så børnehavebørn med øjnene på stilke, hvordan man med et låg kan slukke ild i en gryde, og i Ringsted lærte de helt unge at ringe til alarmcentralen. Fra flere brandfolk blev der efterlyst mere tid til den slags

forebyggende arbejde, hvor det spændende veksler med det alvorlige. Når sikkerheden leges ind samtidig med, at børnene må prøve brandmandens jakke og skinnende hjelm, hænger lærdommen meget bedre fast. Hvert år kommer 2.400 børn til skade ved forbrændinger med ild, damp og varme genstande. Heraf bliver 110 indlagt, og to dør. Hver tredje forbrænding sker i køkkenet, og de hyppigste årsager til til forbrændinger er varme eller ligefrem kogende væsker som kogende vand, te, kaffe, stegefedt og olie. Mange børn brænder sig på komfur, ovn, brændeovn, havegrill og fyrværkeri.

BRANDVÆSEN november 2006

13


Samarbejdsaftale giver alarmcentralen det store, forkromede overblik ... ... og kompetence til at tilkalde nabohjælp uden at spørge først Ved meget store ulykker i Storkøbenhavn vil alarmcentralen i København kunne iværksætte en procedure, der på kort tid vil kunne skaffe 500 professionelle brandfolk fra kommunerne i Storkøbenhavn. I dag kan alarmcentralen disponere og tilkalde redningsfolk fra en nabokommune uden først at konsultere dennes indsatsledervagt. De to eksempler er resultatet af en samarbejdsaftale, der for øjeblikket er til behandling mellem kommunerne i Storkøbenhavn. Aftalen kan blive et forbillede for samarbejde mellem kommuner andre steder i landet. Aftalen er blevet til inden for rammerne af Beredskabsforum Storkøbenhavn, som blevet dannet efter nedlæggelsen af Beredskab Storkøbenhavn, der var en fælleskommunal organisation og en beredskabsmæssig overbygning i tilfælde af krig.

14

BRANDVÆSEN november 2006

I tiden op til Beredskab Storkøbenhavn blev nedlagt, opstod der et tomrum. Beredskabscheferne manglede et sted at diskutere emner, der var fælles for de 20 kommuner, der dækkes af alarmcentralen for Storkøbenhavn. Desuden var det blevet tydeligt, at der manglede et forum, hvor andre beredskabsemner, end de, der var blevet diskuteret på temamøder i Beredskab Storkøbenhavn, kunne diskuteres og ikke mindst besluttes. Beredskabsforum Storkøbenhavn blev dannet 2002, og siden har arbejdsgrupper arbejdet med emner som ledelse, kommunikation og samarbejde, men hele tiden ud fra, at det geografisk kun omfatter Storkøbenhavn. Hvis emnet også har relevans for andre, bør det diskuteres andre steder eller med inddragelse af disse parter, fortæller vicebrandchef i København, Søren Brydholm,

der er formand. Beredskabsforum Storkøbenhavn indgår desuden i et samarbejde med redningsberedskaberne i Skåne. I ca. halvdelen af kommunerne har beredskabskommissionen godkendt samarbejdsaftalen, og efter at aftalen er faldet på plads om, at alarmcentralen i København skal bevares hos Københavns Brandvæsen, er de resterende kommuner nu ved at se på den. Overblik over ressourcer – Udgangspunktet er, at alarmcentralen skal have og har overblik over alle ressourcer i Storkøbenhavn. Ved større hændelser skal vi vide, hvornår vi er ved at tømme området for ressourcer, og vi ser på, om alarmcentralen også direkte skal kunne aktivere indkaldelse af folk, der har fri, fortæller Søren Brydholm og fortsætter: – Aftalen går på gensidig og vederlagsfri assistance mellem kommunerne i Storkøbenhavn, og at vi i tilfælde af meget store ulykker indkalder mandskab, der har fri. Med en sådan aftale vil vi i løbet af et par timer kunne stille 500 professionelle brandfolk på som assistance til en stor hændelse. – Vi kan selvfølgelig også få hjælp fra Beredskabsstyrelsen, men nabohjælpen i form af de daglige beredskaber og en del af frivagtmandskabet

Af Erik Weinreich

er hurtigt fremme. Dog vil vi naturligvis skele til opgavens karakter og vurdere, om den kræver kommunernes erfarne og professionelle brandfolk til fx røgdykning. Mandskabet fra Beredskabsstyrelsen har ikke i alle henseender den nødvendige erfaring, men vi vil bruge Beredskabsstyrelsen til alt det, de kan og som de er dygtige til, som f.eks. visse former for indsats, logistik, vandforsyning og forplejning. – Forudsætningen for aftalen og alarmcentralens virke er som nu, at det gælder om hele tiden at vide, hvilke køretøjer, der er ledige og hjemme på stationen, og hvilket mandskab, der kan trækkes på. – Når alarmcentralen ved, at brandfolkene i en kommune er kaldt til en brand, og der kommer en ny alarm i samme kommune, vil alarmcentralen automatisk kunne sende et nabobrandvæsen afsted, så man undgår unødig ventetid. – Andre steder vil det normalt være kommunens indsatsleder, der selv skal prøve sig frem og kontakte naboerne, hvilket tager tid. Politiet rekvirerer normalt ikke nabohjælp til brandslukning uden den lokale indsatsleders godkendelse. Aftaler vigtigere end radio – I forbindelse med det nye landsdækkende radionet, har vi påpeget, at radioen alene ikke giver en forbedring af


koordinationen, hvis ikke aftaler og procedurer er på plads. – Det vigtige er at se på radioen som et værktøj til at binde parter sammen, og en forbedring forudsætter regler for, hvem der gør hvad, styrer, osv. Her vil man kunne bruge modellen med ressourceoverblik fra Storkøbenhavn som inspiration. – Beredskabets parter skal derfor nu udarbejde forslag til en kommunikationsarkitektur for det nye radiosystem. Uden en arkitektur er det håbløst at få radiosystemet til at virke optimalt. Ingen ændringer i beføjelser – Aftalen mellem de 20 storkøbenhavnske kommuner skal kun ses som et værktøj til støtte for indsatslederen

og beredskabschefen ude i marken. Vi hverken vil eller kan pille ved nogen beføjelser. – Ved meget store skadesteder kan der udsendes støtteindsatsledere fra nabokommuner som en del af aftalen fx hvis skadestedet opdeles i to områder med hver sin indsatsleder, men den overordnede ledelse ligger altid hos pågældende kommunes beredskabschef. – En af styrkerne ved beredskabssamarbejdet hos os er den fælles alarmcentral med god kommunikations mulighed, men selve beliggenheden af alarmcentralen er ikke vigtig. I princippet kunne vi nøjes med 2-3 alarmcentraler i hele Danmark, som så også kunne stå for at koordinere ressourcerne især ved større hændelser.

Lokalkendskab var vigtigt før i tiden, men det er det ikke længere. Vi ved, hvor folk ringer fra på fasttelefoner, og fra i år ved vi også, hvorfra opkald

fra mobiltelefoner kommer inden for en radius af op til 10 km, siger Søren Brydholm.

Alarmcentralen er omdrejningspunktet for det storkøbenhavnske samarbejde, fortæller Søren Brydholm.

Redningstaktik for indsatsledere ”Redningstaktik for indsatsledere” er et efteruddannelsestilbud til indsatsledere Af Torben Groos, Beredskabsstyrelsens tekniske skole

Tirsdag den 25. april i år begyndte som en hvilken som helst anden dag i Nordjylland. På motorvejen nord for Aalborg var myldretiden ved at være forbi, og det tyndede ud i bilerne. En betonkanon var i gang med at fylde beton på en sektion af en ny motorvejsbro ved Nørresundby. Næsten tyve mand stod på broen, da konstruktionen gav efter under påfyldningen af beton og brasede ned på vejbanen. En person omkom og ni blev kvæstet. Hændelsen ved Aalborg og den efterfølgende solide indsats fra redningsberedskabet understregede vigtigheden af at have kompetente folk til at lede store indsatser.

Ledelse af særlige indsatser I netop de dage afholdt Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole pilotkurset ”Redningstaktik for indsatsledere.” Kursets formål er at styrke indsatslederens taktiske og tekniske kompetencer i forbindelse med ledelse af indsatser, hvori der indgår komplekse redningsopgaver. Deltagerne kunne med brokollapset i Aalborg næsten ikke få et mere konkret eksempel på, hvad kurset skal bruges til i praksis.

Deltagere i kurset skal være uddannet indsatsleder indenfor redningsberedskabet. Det varer tre dage og varierer mellem teori, praktik, øvelser og demonstrationer. Blandt emnerne kan nævnes samarbejde med øvrige

aktører i forbindelse med større redningsindsatser og afsøgning af skaderamte bygninger med redningshunde samt teknisk og moderne søgeudstyr. Desuden trænes ledelsesstruktur og kommunikation.

Efterfølgende har repræsentanter fra forskellige dele af redningsberedskabet sammen med større kommuner og kommuner med særlige objekter været med at tilrettelægge kursets endelige indhold.

BRANDVÆSEN november 2006

15


Mindesten for omkomne redningsfolk … afsløret ved Holmens Kirke

Af Erik Weinreich

af h.k.h. kronprins Frederik, der i sin tale udtrykte stor æresfølelse for dem, som har sat livet på spil for at redde andre. Anledningen til, at omkomne danske redningsfolk på denne måde har fået deres eget minde, er 100 året for grundlæggelsen af Falcks Redningskorps, og det var da også korpset, der havde indbudt repræsentanter fra brand- og redningsberedskaber til en mindehøjtidlighed med vejende faner og musik fra forskellige beredskabs-orkestre.

Omkomne redningsfolk blev mindet med faner…

To meter høj og tre sider – en for hver af de tre niveauer i redningstjenesten: Til lands, til vandt og i luften. Sådan ser Danmarks første og eneste mindesten for omkomne brand- og redningsfolk ud. Nederst på hver side er der hugget udstyr, som i naturlig størrelse henviser til den

16

BRANDVÆSEN november 2006

pågældende redningstjeneste: En genoplivningskuffert med “star of life” og “112”, et strålerør, en redningsvest og redningskrogen fra en helikopter. Stor æresfølelse Stenen blev afsløret ved Holmens Kirke den 6. oktober

Stort forarbejde som grundlag for udformningen I sin tale roste FKBs formand, Peter Staunstrup, billedhugger Karin Lorentzen, der blandt andet har udformet bryllupsmønten for kronprinsparret, for hendes arbejde: – Jeg ved Karin, at du for-inden har gjort meget for at finde ud af, hvordan brand- og redningsfolk har det med deres arbejde, med sikkerheden under

… og uniformer – her fra Sønderjylland.

redningsaktioner og med risikoen ved arbejdet, der af naturlige årsager ikke kan foregå under de samme sikkerhedskrav, der kan stilles til andet arbejde. Staunstrup fortsatte: – Mindestenen tjener til at definere samhørigheden mellem alle brand- og redningsfolk, uanset hvordan de er organiseret, og uanset hvilke opgaver de udfører, og den tjener til at minde os alle om, hvor farligt vort arbejde er, og hvor vigtigt det er altid at huske på sikkerheden. Inskriptionen på stenen lyder: Brand- og redningsfolk omkommet under udøvelsen af deres gerning med at redde andre – efterfulgt af linier fra en af Grundtvigs salmer.


Pengene må følge opgaven Randers kan ikke længere slippe for eget frigørelsesmateriel Af Erik Weinreich

– Vi er enige i, at der kun skal være én offentlig myndighed til at frigøre fastklemte, men det er naturligt, at kommunerne kompenseres for de ekstra udgifter, der følger med denne opgave, understreger beredskabschef i Randers, Finn Lundorff. Han har været så heldig, at Randers Kommune ikke hidtil har skullet investere i frigørelsesværktøj, fordi Falcks

amts-betalte redningsvogn har været stationeret på hovedbrandstationen i Randers. Redningsvognen er derfor afsendt samtidig med automobilsprøjten til færdselsulykker. – Redningsvognen har rigtig godt grej og ikke kun en kombiklipper, og det betjenes af specialuddannede folk, tilføjer Finn Lundorff. – Ordningen fortsætter i 2007, hvor regionerne betaler

redningsvognen, men fra 2008 og fremover vil det – efter alt at dømme – være kommunerne, der skal stå for frigørelsen. – Amterne har hidtil betalt ca. 12 mio. kr. for redningsvognene, og de penge sparer regionerne, når opgaven overgår til kommunerne. Omregnet vil det for Randers sige mellem 200.000 og 400.000 kr. afhængig af udregningsmetode, og de

penge mener jeg, vi bør have, når vi overtager ansvaret, og det er Kommunerne Landsforening i princippet enig med os i. Pengene skal jo følge opgaven. – Vi har fem automobilsprøjter, og skal vi have en kombi-klipper på hver, bliver det en engangsudgift på 750.000 kr., plus vedligeholdelse. Desuden mener jeg, at vi stadig vil have brug for en redningsvogn med svært frigørelsesmateriel, som vi skal investere måske en mio. kr. i for at opretholde det nuværende serviceniveau for borgere og virksomheder, understreger Finn Lundorff.

Uddannelse til de første minutter Nødbehandlere skal blot kunne det allervigtigste Det skal være en kortfattet uddannelse, som man kan overse, understreger Frede Lotzkat om den nødbehandleruddannelse for brandmænd, som han i seks år har kørt i Vejle Amt. Uddannelsen foregår efter samme koncept som i Frederiksborg Amt og i Aalborg. Den tager to dage og slutter med en prøve. Uddannelsen skal hvert år friskes op med et seks timers kursus, der ligeledes slutter med en prøve. Tidsmæssigt er det overkommeligt for de mange frivillige brandmænd, og for kommunerne er det økonomisk overkommeligt med et kort kursus, når de skal betale tabt arbejdsfortjeneste til deltidsansatte brandmænd.

med uddannede reddere og evt. en læge når frem og overtager ansvaret. Det vil sige den førstehjælp, som kan nås på fem, højst ti minutter. Uddannelsen omfatter, hvad en brandmand har brug for at vide her og nu, dvs. iltgivning, placering af halskrave, korrekt lejring af patienten, samt at lave en præciseret undersøgelse fra hoved til fødder. Det er ikke nødvendigt, at brandmændene også kender til brug af hjertestartere, for hvor mange brandmænd kører rundt med en

Af Erik Weinreich

hjertestarter i bilen? spørger Frede Lotzkat, der er sikkerhedsleder på Vejle Sygehus. Men efterhånden som flere og flere indsatsledere får en hjertestarter med i bilen, skal de naturligvis kunne bruge den. Kurserne skal ganske enkelt tilrettelægges efter behov, og samtidig er det vigtigt, at ambulancefolkene kender brandmændenes kompetence, så de kender metoder for det, der er udført, når de kommer.

I Vejle har amtet udpeget læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere som undervisere på nødbehandleruddannelsen. Beredskabschef i Vejle Ole Borch er glad for nødbehandleruddannelsen, så brandmændene kan give en mere professionel behandling ude på skadestedet. Han understreger vigtigheden af, at det bliver de fremtidige regioner, der forestår uddannelse. Ellers er der risiko for, at uddannelsesniveauet bliver for uensartet.

Baggrunden for uddannelsen er, at brandmænd ofte er først fremme ved et skadested. Brandmændene skal her kunne give den første nødbehandling, inden ambulancen

BRANDVÆSEN november 2006

17


Øvelse Oslo 06:

Norge øver London scenario Vil beredskabet i Oslo kunne håndtere en terrorhandling lig London og Madrid? Justitsministeriet i Norge ønskede det sammenhængende beredskab testet Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker

17.- 8. oktober stod norsk beredskab på den anden ende med over 5000 deltagere i den hidtil største øvelse i Norge. Det skete under stor offentlig bevågenhed og med et større antal udenlandske gæster. Direktoratet for samfundssikkerhed og beredskab (DSB) havde ansvaret for at planlægge og lede øvelsen, men også Politidirektoratet, Fylkesmanden i det regionale område, Oslo Kommune samt Social- og helsedirektoratet indgik i planlægning og gennemførelse. Samtidig

18

BRANDVÆSEN november 2006

med at terrorberedskabet blev testet, ønskede myndighederne at få trænet håndteringen af andre store katastrofer med særlig vægt på koordination og samarbejde. Hvad skete? En formiddag – øjensynlig som alle andre – sprang en bombe i et tog på Centralstationen i Oslo, og samtidig opstod en kraftig, giftig røg i Metroen. Andre hændelser – mere eller mindre oplyste for deltagere og observatører – ledsagede de åbenlyse terrorhandlinger. Der meldtes om et halvt

hundrede omkomne, og øvelsen gik sin gang med involvering af hele beredskabet, herunder forsvaret. Det særlige ved den norske øvelse var, at alle niveauer i samfundets håndtering af en omfattende terrorhandling blev øvet. Det vil sige ikke blot koordination og samarbejde mellem de direkte involverede på skadestederne, men tillige samarbejdet mellem de store institutioner, der vil være involveret, herunder også ministerierne og deres indbyrdes samarbejde.

For at gøre øvelsen så realistisk som muligt bidrog et stort antal journalister med at stresse beredskabet og beslutningstagere. Bredden i øvelsen fremgik bl.a. af, at der blev udsendt materialer på sprogene urdu, vietnamesisk, somali, arabisk, tyrkisk og engelsk. Dette skulle øves Øvelsen var struktureret, så følgende kunne øves: • Samspil og koordination mellem lokal, regional og central kriseledelse • Brug af den nationale


Krisestøtteenhed under Justitsministeriet • Anvendelse af en informationsstrategi i flere niveauer (lokal, regional, central) • Brug af og koordination mellem samfundets totale rednings- og beredskabsressourcer – herunder også private virksomheder og frivillige organisationer • Kortlægning af evne og kapacitet til at håndtere flere parallelle højrisiko skadesteder på samme tid • Afprøvning af respons, indsats og prioritering på skadesteder • Modtagelsen og behandling af mange og masseskadede patienter • Militær støtte til politiet Evalueringen Oslo Kommunes ledelse, kriseledelse og administration vil blive evalueret i lighed med de øvrige deltagende parter. I evlueringen vil der blive fokuseret særligt på

Alle beredskaber var involveret i terrorøvelsen i Oslo. Foto Anita Andersen.

ledelse, koordination, information, samt disponering og brug af kommunens ressourcer. Det vil primært ske på et overordnet niveau med vægt på evaluering af rutiner, tidsforbrug og kommunikation.

Interne forhold vil derimod ikke blive evalueret af eksterne evaluatorer. Det må den pågældende organisation selv forestå.

vidtforgrenet rapporteringssystem, så den endelige evalueringsrapport vil først foreligge i foråret 2007.

Der er planlagt et systematisk evalueringsarbejde i et

BRANDVÆSEN november 2006

19


Deltagerne på kreds 4 og 5’s faglige tur til Østrig, hvor de bl.a. besøgte Rosenbauer i Linz – verdens næststørste producent af brandslukningskøretøjer.

Stigen er opkaldt efter borgmesterens kone Kreds 4 og 5 har været på studietur i Østrig

Af Peter Larsen

Udrykningskøretøjerne har kvindenavne hos Mayrhofen Feuerwehr ved Innsbruck. Når et nyt køretøj ankommer, bliver det ”døbt”, og kvinden, som lægger navn til, er samtidig ”skytshelgen” for køretøjet. F.eks. er stigevognen opkaldt efter borgmesterens kone, og det kan man så lægge i, hvad man selv synes! Blandt mange andre – mere faglige oplysninger – var det, hvad deltagerne i kreds 4 og 5’s studietur i september fik at vide, da de besøgte brandstationen i Mayrhofen, et lille samfund for foden af de østrigske alper.

Viceberedskabschef Søren Hansen fra Ringsted inspicerer udstyret i slukningskøretøjet i Mayrhofen.

20

BRANDVÆSEN november 2006

Turismen mere end fordobler indbyggertallet Ca. 3.500 indbyggere dækker brandstationen, men læg hertil ca. 10.000 gæstesenge, som imødekommer sommerog især vinterturisternes

overnatningsbehov i et land, hvor det foretrukne byggemateriale er træ. Brandstationen betjenes udelukkende af frivillige. Der er 80 fast tilknyttede frivillige samt et halvt hundrede reservister. Herudover er der et tæt samarbejde med et bedriftsbrandværn på et nærliggende kraftværk, som kan træde til efter behov. Stationen råder over 11 køretøjer, stigevogne, udrykningskøretøjer m.m. Hvor meget udstyr, der skal være, afgøres af en bekendtgørelse, hvor antallet af sengepladser er afgørende, samt af den politiske beredvillighed i landsdelsregeringen. Det årlige budget er ca. 70.000 euro – ca. en halv million kroner. Brandmænd har høj status Entusiasmen er stor blandt de frivillige, og det er ikke usædvanligt, at en udrykning til en brand involverer 35-40 frivillige, fortalte Andreas Wechselberger – en af to indsatsledere, som er kommunalt ansatte med halvtidsopgaver i brandvæsenet. Han fortalte også, at de mange overnatningssteder


har skabt behov for at have stærk fokus på den forebyggende indsats i et tæt samarbejde med overnatningsstederne. Der gennemføres således et årligt brandsyn på alle steder af distriktets brandinspektører. Stationen har en responstid på 5-7 minutter alt efter trafikintensiteten. Direkte adspurgt fortalte Andreas Wechselberger, at de frivillige brandmænd naturligvis skal overholde færdselsloven, når de kører til udrykning, men politiet ser gennem fingre med eventuelle hastighedsovertrædelser – vi kender jo alle sammen hinanden, som han sagde. Forklaringen kan være, at det har en høj status at være frivillig brandmand i Østrig. Det er en positiv kvalitet at kunne skrive i en ansøgning, at man er frivillig brandmand, og måske derfor er der ingen problemer med at rekruttere nye frivillige, fortalte han.

12.000 liter vand, 1.200 liter skum og en rækkevidde på 90 meter præsterer køretøjet, der er parkeret her klar til levering til Afghanistan. Viceberedskabschef Søren Lundhild fra Skælskør ser ikke imponeret ud!

avancere til Jugendführer, som deltager i teoretiske og praktiske øvelser. Og det er ikke kun for drenge og mænd. Mayrhofen Feuerwehr har således tre kvindelige brandmænd. Andre opgaver Udover brandslukningen løser det frivillige brandværn en række andre opgaver og yder f.eks. bistand i forbindelse med bjergredningsaktioner, når bjergredningstjenesten har behov for det. Også i forbindelse med cykelløb er brandvæsenet i aktion bl.a. med trafikkontrol. Det årlige udrykningstal svinger en del, men Andreas Wechselberger anslog, at det ligger på 50 – 100.

Harald Bauer demonstrerer rappellingudstyret, der er en del af brandfolkenes uniform, så de i nødstilfælde kan redde sig ned fra høje bygninger uden stige.

Rekrutteringen begynder allerede i 12 års alderen, hvor børnene kan blive optaget i et ungdomsværn og allerede som 16-årige

med ca. 100 fuldtidsansatte brandmænd. BRANDVÆSEN steg på bussen og samlede indtryk på turen med 44 deltagere godt fordelt mellem ansatte og politikere fra de sjællandske og lolland-falsterske kommuners beredskaber. Brandværnsmuseet St. Florian Overleveringen er, at den 4. maj år 304 blev Den hellige Florian, officer i den romerske hær, efter langvarig tortur druknet, fordi han forsvarede 40 kristne fanger. Hvor hans lig blev fundet, blev der senere opført et kloster. En del af det bygningskompleks er i dag indrettet til brandværnsmuseum, og Den hellige

Florian har siden 1400-tallet været brandmændenes skytshelgen. Museet drives af frivillig arbejdskraft, som brandmandstraditionen er i Østrig, der har ca. 250.000 frivillige brandfolk. Økonomien er anstrengt med beskedne 8.000 gæster om året. Herudover modtager museet en del frivillige bidrag fra især brandmænd, fortalte Abschnittsbrandinspektor Hans Gilbert Müller, der var en kompetent guide på turen gennem 6-700 års brandslukning. Rosenbauer Fra museet St. Florian til Fortsætter på side 22

Brandværnsmuseum Kreds 4 og 5 i FKB har tradition for en studietur til udlandet hvert andet år. I år gik turen til Østrig, hvor de 44 deltagere udover Mayrhofen Feuerwehr besøgte brandværnsmuseet St. Florian ved Linz, verdens næststørste producent af slukningskøretøjer, Rosenbauer i Linz, samt brandvæsenet i Innsbruck

BRANDVÆSEN november 2006

21


Inklusive tekniske indsatser havde brandvæsenet ca. 5.200 indsatser sidste år og 12 udrykninger til floden Inn, der gennemløber byen. Der er således to dykkere på vagt døgnet rundt, ligesom flere af brandmændene er uddannet som svømmere. De forestår redningsaktioner på flodens overflade som oftest i samarbejde med redningstjenestens eller politiets helikoptere.

Fortsat fra side 21 Rosenbauer, verdens næststørste producent af slukningskøretøjer, er der i kilometer ikke så langt, men teknologisk er der tale om et umådelig stort skridt. Rosenbauer er en verdensomspændende 140 år gammel børsnoteret virksomhed, der har specialiseret sig i udstyr til beredskaber og brandslukning. Øjnene stod derfor på stilke, da de danske gæster blev guidet gennem produktionslokalerne i Linz, hvor der var fotoforbud af hensyn til konkurrencehemmeligheder. Rosenbauer er repræsenteret med produktion og salg 10 forskellige steder i verden, og ordrebogen for 2007 er allerede fyldt. Den årlige produktion af slukningskøretøjer er ca. 1.500, der specialsyes til brugernes helt specifikke behov.

Holdleder Harald bauer fortæller om specialkøretøjet til indsats mod kemikalieuheld.

Alt på fabrikken i Linz er egenproduktion, og det er man ret stolte af, fortalte Martin Petersen fra Ringe Karroserrifabrik, som samarbejder med Rosenbauer, mens de danske gæster snusede rundt i nyheder og teknisk udstyr for at få ideer til både nyindkøb og forbedringer af eget materiel. Innsbruck Berufsfeuerwehr Der er altid 22 mand på vagt på brandstationen i Innsbruck, der materielmæssigt er udstyret over gennemsnittet i Østrig. Forklaringen er, at Innsbruck ligger i et trafikalt knudepunkt med bl.a. mange kemikalietransporter til og fra Syd- og Sydøsteuropa. Stationen har således specialudstyr og specialkøretøjer målrettet kemikaliebekæmpelse. Vognene er udstyret med hydreaulikdrevet værktøj, da der på grund af eksplosionsfare ikke kan anvendes el-drevent værktøj. Især denne del af brandstationen var der stor interesse for blandt de danske gæster. De spurgte interesseret til både værktøj, indsatser og personligt beskyttelsesudstyr.

Holdleder Harald Bauer var en tålmodig guide og fortalte bl.a. om et uheld sidste år, hvor værdien af specialudstyret kom til sin ret.

BRANDVÆSEN november 2006

Brandvæsenet er en attraktiv arbejdsplads med ca. 100 nye ansøgere om året.

Det viste sig nemlig, at indholdet i tankvognen, der var forulykket, ikke svarede til bilens papirer, som viste, indholdet var dieselolie – og ikke nervegas, som det retteligt var! Ingen kom til skade takket være udstyret – og chaufføren røg i fængsel. 110 vagtdøgn Med ca. 130.000 indbyggere i Innsbruck skal byen have fuldtidsansatte brandmænd. Det skal alle byer med flere end 50.000 indbyggere. Udrykningstiden er i dagtimerne 60 sekunder og om natten 90 sekunder. Der er ansat ca. 100 brandmænd, som har opbakning fra 11 støttebrandstationer, der er bemandet med frivillige, samt bedriftsbrandværnet i Innsbruck lufthavn. I alt er der knyttet ca. 600 frivillige til områdets brandvæsen. De fastansatte er på vagt 24 timer i døgnet og skal præstere 110 vagtdøgn om året. Alle er beskæftiget på brandstationen.

Der er 33 meter til toppen, og den er der brandmænd i Innsbruck, der kan klare på mindre end halvandet minut iført fuldt røgdykkerudstyr – men uden sikkerhedsline!

22

Brandvæsenet er – fortalte Harald Brauer – næsten en magistrat for sig selv. Det får årligt en pose penge, som den kan disponere over selvstændigt.

Klatrevæggen er både til sjov og til øvelse. Brandfolkene har en times tvungen fysisk træning hver dag og til det formål moderne motionslokaler til rådighed.

Krævende uddannelse Optagelsesprøven er fysisk krævende, og kun 5-6 klarer den årligt og begynder på den fire måneder lange grunduddannelse, som ikke nødvendigvis fører til et job i Innsbruck. Her ansættes 4-5 hvert andet år. Grunduddannelsen udbygges over 7-9 år frem til et job som maskinfører på et specialkøretøj eller til holdleder.


Ridderkorset af 1. grad til FKBs første formand Et tilfælde, at John Bejerholm blev brandfoged og formand er han med til at tegne institutionen, der sorterer under Videnskabsministeriet og er landets eneste, der forsker i brand og sikring. Sluttelig kan man ikke nævne John Bejerholm uden også at nævne hans interesse for at styrke uddannelsen af brandmænd på alle niveauer. Det gælder både brandingeniører, som stadig ikke uddannes i Danmark, og indsatsledere, hvor Danmark har den korteste uddannelse blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, siger han beklagende.

Reception Beredskabschef Leif Jensen fra Vordingborg og Langebæk kommuner fratræder 31. december efter 43 år ved brandvæsenet. I den anledning holdes der reception den 24. november kl. 12-16 i byrådssalen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, Vordingborg.

John Bejerholm er formentlig den første kommunale brandchef nogensinde, der har er benådet med ridderkorset af 1. grad. Der følger ingen begrundelse med et ridderkors, men han nævner selv sit engagement i DBI som den mest nærliggende årsag.

Da den unge ingeniør John Bejerholm i 1964 blev udsendt af Grønlandsministeriet til Julianehåb, vidste han ikke, at titlen som brandfoged fulgte med som borgerligt ombud. Her blev så grundstenen lagt til et dybt engagement i brandbekæmpelse. Et engagement, der i 2000 blev belønnet med ridderkorset af Dannebrogordenen, og som yderligere blev påskønnet, da Bejerholm i september i år blev benådet med ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. Efter 11 år på Grønland og nogle år som brandinspektør i Ebeltoft blev John Bejerholm i 1978 brandchef og CF-leder i Kolding. I forbindelse med, at han nogle år senere blev

forvaltningschef med ansvar for såvel beredskab som andre kommunale grene, fik han titel af beredskabsdirektør, og når han som 67-årig efter nytår står til rådighed for særlige opgaver i den nye kommune, bliver det som senior direktør. Fra 1983 til 1994 sad John Bejerholm i bestyrelsen for Dansk Brandinspektørforening, heraf det sidste år som formand, hvor han var med til at skabe FKB som en sammenslutning af brandinspektørforeningen og Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark. Han blev samtidig FKBs første formand. DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut – blev et andet af Bejerholms hjertebørn. Som bestyrelsesmedlem

BRANDVÆSEN november 2006

23


Gennemgang af planforslag tager typisk 4-5 uger De fleste planer indsendes de sidste fem måneder før fristens udløb Det typiske vil være en ekspeditionstid på omkring firefem uger, når Beredskabsstyrelsen skal gennemgå forslagene til risikobaserede planer for de kommunale redningsberedskaber. Sådan har det været for de planforslag, hvor styrelsen ikke har haft behov for supplerende oplysninger, og sådan forventer kontorchef Henrik G. Petersen fra Beredskabsstyrelsen også, at det fortrinsvis vil være fremover. Også selv om den overvejende del af planforslag først vil blive indsendt fra april til august næste år. Sidste frist for indsendelse er den 31. august 2007. Styrelsen har bedt kommunerne melde, hvornår de forventer at være færdige, og efter svar fra halvdelen er det de sidste fem måneder, der

træder tydeligt frem. De 14 kommuner, der har indsendt deres planer og har fået en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, er bl.a. Frederiksberg, Kolding, København og LyngbyTaarbæk. Desuden har Egvad, der bliver en del af den nye Ringkøbing-Skjern Kommune, allerede i november sidste år indsendt sit planforslag. I Beredskabsstyrelsen er der taget højde for det kommende arbejdspres ved at samle de medarbejdere, der primært skal tage sig af arbejdet, i ét kontor. Det er overvejende et meget stort materiale, de enkelte kommuner har indsendt, så det tager tid at gå det igennem, og Henrik G. Petersen håber, at der ikke indtræder forsinkelser i forhold til de

forventede 4-5 ugers ekspeditionstid. Det er styrelsens opgave at udtale sig om hver enkelt plan, og det kan blive nødvendigt at bede om supplerende oplysninger. Det betyder dog ikke nødvendigvis en forsinkelse på yderligere fire uger, for resten af planen kan sagtens behandles videre, mens kommunen svarer. Overensstemmelse mellem risikoprofilen, serviceniveauet og beredskabets dimensionering, er i fokus, når Beredskabsstyrelsen gennemgår planforslaget. Henrik G. Petersen forventer, at udtalelsen fra Beredskabsstyrelsen vedlægges planforslaget, når det kommer til behandling i kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar for dimensioneringen.

Af Erik Weinreich

Sparer på ISL Den generelle tendens er, at beredskabet opretholdes på det nuværende niveau. I visse tilfælde er der faktisk tale om forøget bemanding på brandstationen eller nye udrykningsstrukturer. Kun for indsatsledervagterne ser det ud til, at der sker ændringer: Når kommunerne lægges sammen, bliver der i mange tilfælde skåret ned på antallet af indsatsledere, og det er en tendens, som Beredskabsstyrelsen vil følge nøje, understreger Henrik G. Petersen. Han udelukker ikke, at styrelsen vil komme med nogle løftede pegefingre her.

Ringsted i udbud Ringsted Brand og Redning må gerne byde ind – Brandslukningen i Ringsted kommer i offentligt udbud,

24

BRANDVÆSEN november 2006

hvor både Falck, naboberedskaber og kommunens eget

Af Erik Weinreich

Brand og Redning får mulighed for at byde ind, fortæller borgmester Niels Ulrich Hermansen. – Ringsted har tidligere slukket brande i Skovbo Kommune og de sidste 20 år i Suså Kommune, der fra årsskiftet bliver en del af Ny Næstved. Ringsted deltager ikke selv i kommunesammenlægningen, og når Suså slukningen forsvinder, mister Ringsted Brand og Redning en del af det økonomiske underlag.

– Derfor ser vi på det igen. Jeg har intet ønske om at skulle erstatte vores frivillige brandfolk, men jeg føler, vi er forpligtet til at undersøge markedet i forbindelse med den risikobaserede dimensionering, siger borgmesteren. Han forventer, at udbudet vil komme i løbet af et halvt års tid.


Kritik fra Beredskabsstyrelsen fører til nabohjælp i Sdr. Bork

Af Erik Weinreich

Hvad der begyndte som en usædvanlig hård kritik fra Beredskabsstyrelsen af den brandmæssige dækning af Sdr. Bork området i Egvad Kommune, slutter nu med en blød landing og nye naboaftaler om slukning. Sdr. Bork og Bork Havn ligger i et hjørne af Egvad Kommune, over 20 km fra Falck i Tarm, der er nærmeste brandstation både i Egvad Kommune og i den nye Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilbage i 1990’erne krævede Beredskabsstyrelsen derfor, at Egvad enten oprettede en hjælpebrandstation i Bork området eller indgik en naboaftale. Det blev naboaftalen med dækning fra Falck i Nr. Nebel i Blåbjerg Kommune. I sommeren 2003 kunne Falck i Tarm, der havde fået nye køretøjer, ved en alarmeringsøvelse nå til Sdr. Bork med indsatsleder og otte mand på 15,58 minutter, hvilket fik Beredskabskommissionen i Egvad til at opsige nabokontrakten, der for 2004 ville have kostet godt 160.000 kr. I første omgang tog Beredskabsstyrelsen denne beslutning til efterretning,

men ved en prøve fra Redningsrådet i foråret 2004 var A-sprøjten over 20 minutter om at nå til Sdr. Bork Efterskole, hvilket resulterede i en påtale fra Forsvarsministeriet. Skarp kritik Da Egvad som den eneste af de gamle kommuner indsendte sin plan for risikobaseret dimensionering til Beredskabsstyrelsen, var reaktionen anderledes skarp. Ud fra, at området huser både Sønder Bork Efterskole og Bork Havn Efterskole, mente Beredskabsstyrelsen ikke, at kommunen gjorde det godt nok. I Egvads scenarie- og kapacitetsanalyser regnes med indsatsleder, holdleder og syv mand – plus holdleder og fem mand fra nærmeste brandvæsen, når det gælder steder med dagophold, kroer, natophold m.v. Det accepterer Beredskabsstyrelsen, der imidlertid er stærkt uenig i, at det er indsatslederen, der i hvert enkelt tilfælde ud fra meldingen skal vurdere, om nabohjælpen skal tilkaldes. Derved kan gå kostbar tid gå tabt. Tilkald af nabohjælp bør ligge fast

i alarmerings- og mødeplanerne på en sådan måde, at hjælpen iværksættes af alarmcentralen samtidig med udkald af af det lokale beredskab, mener styrelsen.

møde i oktober drøftede beredskabschef Bent Foldager fra Egvad og beredskabschef Vagn Andersen fra Ny Varde, hvor slukningsgrænserne skulle gå i den nye naboaftale.

Udrykningstiderne til Sdr. og Nr. Bork er 20 minutter og til Bork Havn 22 minutter, Beredskabsstyrelsen skrev direkte, at planen ikke sikrer, at det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats. Der er efter styrelsens opfattelse ikke den sammenhæng mellem risikoprofilen og redningsberedskabets dimensionering og materiel, som kræves i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Begge parter har som nævnt Falck til at slukke, så reelt vil Falck ikke have ekstraudgifter ved at sende slukningstog fra Nr. Nebel i stedet for fra Tarm, og det er da heller ikke aftalt endnu, om de nye slukningsgrænser skal koste noget.

Egvad Kommune ville ifølge styrelsen ikke kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forbyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, og kommunen blev kraftig opfordret at ændre i det beredskab, der fremgår af planen. Naboaftale på plads Egvad har nu rettet sig efter Beredskabsstyrelsen, og på et

Forkert procedure Beredskabsstyrelsen kommenterede også, at Egvad Kommune havde fulgt en forkert procedure, idet kommunalbestyrelsen godkendte planen for den risikobaserede dimensionering den 7. februar 2006, og inden Beredskabsstyrelsen havde afgivet sin endelige udtalelse. I denne sag havde styrelsen den 9. december bedt om supplerende oplysninger, som kommunen skulle svare på, inden styrelsen kunne komme med sin udtalelse den 10. april. Egvad Kommune er meget uenig i denne konklusion og mener, at proceduren er fulgt til punkt og prikke.

BRANDVÆSEN november 2006

25


KOMMUNESAMMENLÆGNING Anholt

Randers

Norddjurs

Favrskov Århus Skanderborg Horsens Odder

Syddjurs

Fokus på Midt- og Østjylland I gennemgangen af beredskabet i de nye kommuner er BRANDVÆSEN nået til den østlige del af Region Midtjylland.

Samsø

Hedensted

To selvstændige kommuner beholder fælles beredskabschef Odder er færdig med risikovurderingen. Samsø har privat brandvæsen P.T. Jakobsen er beredskabschef for både Odder og Samsø kommuner, og det ændres der ikke ved pr. 1. januar. Begge kommuner fortsætter uændret uden sammenlægning med andre. Derfor har han kunnet koncentrere sig om arbejdet med den risikobaserede dimensionering i Odder. Planen er godkendt i beredskabskommissionen og er sendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, og så snart den efter tilbagemelding er endelig godkendt, går han i gang med det tilsvarende arbejde for Samsø. Her

forventer han at være færdig til næste sommer. Odder er en bosætningskommune i kraftig vækst. Brandstationen har to slukningstog og 24 brandmænd, hvor de tre er heltidsansatte og resten deltidsansatte. Dertil kommer P.T. Jakobsen, der også selv kører ud som indsatsleder. Ud over Odders egne 21.000-22.000 indbyggere dækker Odder Brandvæsen den sydlige del af Århus Kommune med små 10.000 indbyggere samt en brandkreds i Gedved Kommune, der bliver en del af Ny Horsens Kommune. Begge disse aftaler forventer P.T. Jakobsen vil fortsætte. Sammenlagt giver det et billigt beredskab for Odder. De sidste nøgletal viste, at beredskabet koster 112 kr. pr. indbygger i kommunen, men det er uden investering i en ny drejestige, som P.J. Jakobsen har søgt byrådet om bevilling til. Byrådet har give tilladelse til boligbyggeri på 6-7

26

BRANDVÆSEN november 2006

etager, og det vil kræve drejestigen fra 2008. Frigørelse ved færdselsuheld er allerede en del af beredskabet. Til færdselsuheld og mindre brande køres ud med indsatsleder og sprøjte i en bemanding 1+1+5, og der derudover kører tender og tankvogn til større brande, hvor bemandingen hedder 1+1+9. Med til Odder Kommune hører også den lille Tunø med lidt over 100 indbyggere og ingen biler. Beredskabet består her af ni brandmænd til at passe brandmateriellet, der ligger pakket på en trailer, der kan spændes efter en traktor. Øen har to traktorpumper og nok slanger til at nå alle huse på øen, fortæller P.T. Jakobsen. 35 minutter med helikopter Samarbejdet mellem Odder og Samsø har stået på i mange år og går først og fremmest på det administrative, herunder brandsyn og beredskabsplaner, men også således at det kommunale Odder Brandvæsen

Af Erik Weinreich

kan tilkaldes til Samsø, hvis der bliver behov for assistance. Enten kan materiel sejles over med færgen, eller røgdykkere kan flyves over med flyvevåbnets helikoptere. Øvelser viser, at fra det øjeblik, hvor helikopteren bestilles, og til brandfolkene lander på Samsø, går der blot 35 minutter. Samsø med lidt over 4.000 indbyggere har sit eget, private redningskorps, der så sent som i 2000 overtog det kommunale Nordby Brandvæsen. Samsø Redningskorps ApS har kontrakt med Samsø Kommune om det samlede beredskab, inklusiv indsatsledersvagten, samt med Århus Amt om ambulancekørsel. Korpset råder over et helt slukningstog med automobilsprøjte, tankvogn, udrykningsvogn og en påhængspumpe. Styrken er på ti brandmænd, hvoraf to er uddannede. På Samsø koster beredskabet 615 kr. pr. indbygger.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Fælles beredskabschef kommer før fælles beredskab Enighed på Djursland om målet men ikke om hastigheden Djursland vil formentlig få et fælles beredskab fra 1. januar 2008, men selv om sammenlægningsudvalgene i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune principielt er enige om målet, er de ikke enige om, hvordan sammenlægningen skal foregå i praksis. Til gengæld er de enige om at ansætte en fælles beredskabschef, spørgsmålet er blot hvor hurtigt det kan lade sig gøre. Da man ikke vidste, hvor forhandlingerne ville ende, har ingen af de to nye kommuner af samme grund udnævnt en beredskabschef til at varetage ansvaret ved årsskiftet. I syd så man helst, at der straks fra 2007 kunne oprettes en fælles beredskabskommission

for hele Djursland, mens politikerne i nord foreslår to kommissioner i 2007, hvor en styregruppe så samtidig skal forberede sammenlægningen. Hvis der nedsættes en fælles kommission allerede fra 2007, vil den kunne tage beslutninger og eventuelt fremskynde sammenlægningen. De to nye Djursland kommuner sammenlægges af alt syv og en halv gamle kommuner med forskellige løsninger. Syddjurs Kommune består af Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde kommuner. Rønde og Rosenholm har i dag fælles beredskabskommission og fælles brandslukningskontrakt med Falck. Ebeltoft har kommunalt brandvæsen, mens

Af Erik Weinreich

Midtdjurs har fælles kommission og beredskab sammen med Nørre-Djurs og Grenå kommuner, der bliver en del af Norddjurs Kommune. Norddjurs består desuden af Rougsø Kommune og den østlige del af Sønderhald Kommune, der ligeledes har et fælles, kommunalt brandvæsen.

Vilfred Friborg. Under alle omstændigheder vil Falck dog fortsætte slukningen i Rønde-Rosenholm i to år, idet kontrakten udløber ved udgangen af 2008.

Den midlertidige løsning kan let blive, at de bestående beredskaber i store træk kører uændret videre i 2007. Endnu er der ingen beslutninger omkring et kommunalt brandvæsen i forhold til et entreprisebrandvæsen, men man kunne let tænke sig, at brandslukningen kom i udbud, hvor kommunen selv havde mulighed for at byde ind, siger borgmester

Grundet usikkerheden omkring det fremtidige beredskab på Djursland er man endnu ikke begyndt på arbejdet med den risikobaserede analyse i den nye Syddjurs Kommune. Man har trukket vejret lidt og regner med at tage fat på opgaven i 2007, oplyser borgmester Vilfred Friborg.

Færdig 24. november Norddjurs fik hjælp fra Århus til risikoanalyse – I den nye Norddjurs Kommune er vi færdige med den risikobaserede dimensionering

den 24. november, fortæller beredskabschef Erling Thoft fra Rougsø-Sønderhald Brand-

& Redningsvæsen. Datoen er et løfte til politikerne, og den holder, siger han.

Risiko-analyse i 2007

Arbejdet er udført i samarbejde med beredskabsinspektør Jan Recke, Grenå og med god hjælp fra Christian Poulsen, Århus Brandvæsen. Risikoanalysen arbejder med to modeller for det fremtidige beredskab på Norddjursland.

BRANDVÆSEN november 2006

27


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Dimensioneringsplan klar inden bekendtgørelsen Århus fastholder et højt niveau Århus Brandvæsen har været med i hele opstarten af projektet for risikobaseret dimensionering, og Århus havde derfor sin dimensionering på plads, allerede inden bekendtgørelsen trådte i kraft. Brandvæsenet havde desuden beredskabet til politisk behandling allerede i 2004, hvor politikerne besluttede at

Af Erik Weinreich

fastholde et højt niveau på beredskabet og ikke reducere til 1+5. Dimensioneringsplanen fremsendes nu til Beredskabsstyrelsen, og skulle styrelsen have bemærkninger, vil disse blive forelagt beredskabskommissionen og efterfølgende byrådet, fortæller beredskabschef Jakob Andersen.

– Jeg forventer dog ingen bemærkninger, siger Jakob Andersen med et smil, for Århus fastholder med samme høje niveau, som man har haft de sidste fem år, nemlig udrykninger med 1+1+7. Men forholdene i Århus er også anderledes end i andre kommuner, og byen er så stor, at man ikke kan lave scenarier for alle store

Hurtig respons løser mandskabsproblem

Af Erik Weinreich

HRE i Allingåbro/Auning bør styrkes, mener beredskabschefen En HSE – hurtig slukningsenhed enhed – har vist sig en god løsning for RougsøSønderhald Brand- & Redningsvæsen, hvor den ud over sin hurtighed også har løst et almindeligt problem med at finde deltidsbrandmænd, som også er i nærheden af brandstationen, når alarmen lyder.

28

BRANDVÆSEN november 2006

virksomheder. Dimensioneringen er derfor lavet ud fra kategorier af hverdagshændelser og ud fra, hvor mange samtidige hændelser, beredskabet skal kunne klare samtidig.

Bilen hører hjemme på brandstationen i Allingåbro, men i dagtimerne tager to deltidsbrandmænd bilen med til deres arbejdsplads i Auning, så de kan køre direkte herfra til et brandsted. På denne måde kan de begynde den udvendige slukning helt op til otte minutter før det store slukningstog ankommer.

Bilen blev indsat for et lille års tid siden, og den har allerede vist sin hurtighed og effektivitet 10-15 gange, ikke mindst til bil- og husbrande i selve Auning-området, fortæller beredskabschef Erling Thoft. Der er tale om en 4-hjulstrukken VW med en lille vandtank på 200 liter og et patenteret strålerør, der kan

Tilbage er at lave en plan for det forebyggende arbejde, og ellers går man igang med en ny revidering af den risikobaserede dimensionering i indeværende byrådsperiode, siger Jakob Andersen. Århus Brandvæsen var omtalt i BRANDVÆSEN nr. 3, april 2006, og risikoanalysen kan i øvrigt findes på www.aarhusbrandvaesen.dk.

give op til 20 liter vand i minuttet. Det er nok til at gøre en forskel og i hvert fald dæmpe ilden, inden kollegerne fra brandstationen ankommer og tager over. Erling Thoft ser gerne bilen udstyret med et varmefølsomt kamera og en Cobra vandskærer/slukker, som lynhurtigt kan skære hul ind til et brændende hus og fylde rummet med vandtåge og derved forhindre branden i at udvikle sig, samt redde store værdier. Eventuelle personer i huset vil forinden være opdaget med kameraet, men i de allerfleste tilfælde er menneskerne kommet ud.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

To årsværk til beredskabet for 45.000 indbyggere

Af Erik Weinreich

Favrskov er en landkommune med motorvej, jernbane og å

Autoværkstedet i Houlbjerg mellem Hammel og Langå udbrændte den 4. august ved en voldsom brand, der kunne ses langvejs fra. Varmen var så voldsom, at Falck måtte flytte slukningskøretøjerne for at der ikke skulle gå ild i dem. Her gælder det efterslukningen.

Som udgangspunkt skal beredskabet i den nye Favrskov Kommune i 2007 spare 5 % i forhold til, hvad de fire og en halv kommune tilsammen har afsat på 2006-budgetterne. Materiellet kan der ikke spares på, så eneste mulighed er lønninger, fortæller beredskabschef Steen Eilenberg. Sammenlægningsudvalget har da også besluttet, at de nuværende 11 indsatsledere reduceres til tre. De har bopæl i henholdsvis Hammel, Hinnerup og Hadsten og skal deles om ISL-vagten. Ellers vil der i det første år efter kommunesammenlægningen kun ske mindre justeringer i slukningsgrænser og lignende. I stedet skal 2007 bruges til at gøre den risikobaserede dimensionering færdig, fastlægge det fremtidige serviceniveau og beslutte sig for den fremtidige struktur for beredskabet. Som den eneste af de gamle kommuner har Hadsten i dag kommunalt brandvæsen, mens resten af den nye kommune har brandslukning via Falck,

men med forskellige løsninger i forhold til den nye storkommune: Hinnerup og Hammel har hver egen brandstation og overenskomst med Falck. Hvorslev har i flere år haft fælles beredskabskommission og fælles Falck-slukningsoverenskomst med nabokommunen Bjerringbro, der bliver en del af Ny Viborg. Også Langå Kommune har overenskomst med Falck, og her går de tre sydligste sogne til Favrskov og resten til Ny Randers. Den nye kommunegrænse vil gå umiddelbart syd for Langå, hvor hjælpebrandstationen ligger, og Steen Eilenberg forestiller sig, at Favrskov Kommune ikke bare i en overgangsfase men også på længere sigt vil lave en slukningsaftale med Ny Randers for de tre sogne. Den supplerende slukningshjælp vil så kunne komme fra brandstationerne i Hadsten, Hammel og Bjerringbro. – Det vil slet ikke være samfundsøkonomisk rigtigt at opføre en ny brandstation i den nuværende Hvorslev kommune, mener han.

Umiddelbart er tre brandstationer samt hjælp fra to nabokommuner meget for en kommune med ca. 45.000 indbyggere, men kommunens geografiske størrelse samt infrastruktur gør det vanskeligt at ændre ved denne dimensionering, uden at det påvirker det nuværende serviceniveau. Den fremtidige struktur/ dimensionering vil bl.a. afhænge af det serviceniveau den nye kommunalbestyrelse fastlægger i løbet af 2007. Den politiske udmelding om fremtiden er et ønske om bedst og billigst, og endnu har ingen meldt ud i forhold til, om Favrskov fremover skal have entreprisebrandvæsen, kommunalt brandvæsen eller begge dele. Ud over, at der naturligt er mange følelser indblandet, er det i sidste ende samme arbejdsgiver, og der ligger i hvert fald en stor opgave i at skabe en fælles ånd i det samlede beredskab, siger Steen Eilenberg, der ikke forventer nogle faglige problemer i den forbindelse. Frigørelsesværktøj på én brandstation Arbejdet med den risikobaserede dimensionering er rimelig langt fremme i de nuværende kommuner, og planen er, at materialet kan samles og sendes til godkendelse i den nye beredskabskommission først i det nye år.

byggeri inden for både boliger og mindre erhverv. Kommunen er desuden præget af motorvej E45, jernbanen og Gudenåen med deraf følgende risici for forurening og trafikale ulykker. I øjeblikket er det dog kun brandstationen i Hadsten, der har svært frigørelsesværktøj. Hidtil har beredskabet ikke fyldt meget i de nuværende kommuner, og Steen Eilenberg håber, at det vil ændre sig efter kommunesammenlægningen, så der kan sættes større ressourcer af til det forebyggende arbejde. Selv har Steen Eilenberg kørt som indsatsleder i 17 år og er desuden teknisk områdechef i Hammel. I den nye organisation bliver han leder af ti medarbejdere i „Byg og Beredskab“, hvor beredskabet – indsatsledere, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn – indtil videre er normeret til to årsværk. Udrykningstiden er fem minutter med deltidsansatte brandmænd, der i den nuværende Hadsten kan suppleres med en mindre gruppe frivillige. Det er tanken at gøre en indsats for at rekruttere flere frivillige, så denne gruppe kan dække hele Favrskov Kommune, men Eilenberg erkender, at det kan blive vanskeligt og tage flere år. Lige som det er vanskeligt at hverve nye deltidsansatte brandmænd.

Favrskov er en udpræget landkommune, hvor de tre største byer hver har 6.0007.000 indbyggere. Samlet vil der bo 45.000 i den nye kommune, der er præget af stærk vækst og meget

BRANDVÆSEN november 2006

29


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Randers vil oprette ny hjælpebandstation i dagtimerne Den risikobaserede dimensionering er færdig. Hvert 5. år skal 1.000 indesneede bilister have mad og husly Af Erik Weinreich Ny Randers har styr på fremtidens beredskab så langt, at planen for den risikobaserede dimensionering er sendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen samtidig med, at kun beredskabskommissionen i Sønderhald mangler at udtale sig. Beredskabskommissionerne i de fem øvrige sammenlægningskommuner har udtalt sig positivt. Ny Randers bliver en sammenlægning af Nørhald, Purhus og Randers kommuner, den nordlige del af Langå, den vestlige del af Sønderhald samt

30

BRANDVÆSEN november 2006

Havndal-området fra Mariager Kommune. Sammenlagt 92.000 indbyggere og et areal på 744 km2. De fire førstnævnte kommuner har i mange år haft et velfungerende samarbejde på beredskabsområdet med Falck som entreprenør og med kontrakter helt tilbage til 1958, så man vil om halvandet år kunne fejre 50 års jubilæum. Det har naturligt ikke været på tale at ændre på organisationen, og kommunesammenlægningen fører til kun til tre væsentlige ændringer: Den ene er beskæring i antallet af indsatsledere til én vagt for

hele kommunen, hvilket ikke volder problemer, når 85 % af kommunens indbyggere bor inden for en radius af 15 km fra Randers centrum. Den anden er en styrkelse af det forebyggende arbejde med en medarbejder i forhold til, hvad de sammenlagte kommuner tilsammen havde tidligere. OPP-brandstation Den tredje ændring er oprettelsen af en helt ny hjælpebrandstation i et såkaldt OPP (offentligt-privat-partnerskab) regi i samarbejde mellem

kommunen, Falck og en privat virksomhed. Tanken er, at brandstationen skal indrettes på et større værksted syd for Gudenåen, hvor en A-sprøjte skal være bemandet fra kl. 6 til 17 med holdleder og tre brandmænd. Værkstedet er arbejdsplads for 60 mand, hvoraf de ti skal uddannes til brandmænd, således at de vil kunne rykke ud med et eller to minutters varsel, fortæller beredskabschef Finn Lundorff. Denne model vil løse det stigende problem med at få mandskab i dagtimerne, hvor


KOMMUNESAMMENLÆGNING folk arbejder langt væk fra deres bopæl. Hovedbrandstationen vil efter denne model have to slukningstog klar i dagtimerne. Om natten og i weekenderne vil hovedbrandstationen derudover kunne køre ud med en ekstra A-sprøjte, bemandet med deltidsbrandmænd. Hjælpebrandstationerne i Langå og Øster Tørslev har hver et halvt slukningstog. Randers Brandvæsen har omkring 500 udrykninger om året. I Randers er brandstationen døgnbemandet med fire mand, så automobilsprøjten kan rykke ud inden for et minut og den efterfølgende tankvogn og evt. drejestigen inden for fem minutter. Andet slukningstog skal køre inden for fem minutter. Ud over indsatslederen består førsteudrykningen af en holdleder og syv mand.

til opsætning af nye? spørger Finn Lundorff, der i sit budget har nogle pensionsforpligtelser fra det gamle Civilforsvar. Når motorvejen lukker De særlige forhold gør sig også gældende i forbindelse med motorvejen, hvor erfaringerne siger, at ca. hvert 5.-7. år falder så meget sne, at motorvejen pludselig lukker, og mellem 500 og 1.000 bilister skal reddes og indkvarteres. Selve evakueringen og indkvarteringen står de omkring 60 kommunale frivillige fra Beredskabsgården Langvang for.

Motorvejen hører også med til de risici, som der er set nærmere på i risikoanalysen – lige som industrihavnen (en flodhavn midt i Randers By) og det store centralsygehus med 400 sengepladser. I alt er der lavet risikoanalyse for 107 objekter ud fra den store model fra Beredskabsstyrelsen med henholdsvis en lille, en mellem og en stor hændelse. Efter at have sammenholdt konsekvens og hyppighed har man yderligere analyseret 29 virksomheder for om muligt at nedbringe risikoen.

– Vi har gjort temmelig meget ud af risikoanalysen, der har kostet mellem et og halvandet årsværk. De seks beredskabschefer plus fire beredskabsinspektører fra Randers har hver 14. dag gennemgået materialet for at nå frem til den endelige indstilling til politikerne, der ikke har skullet vælge mellem flere modeller. – I det arbejde har det været en fordel, at vi har haft fælles slukningskontrakt med nabokommunerne og derfor kender hinanden og området, siger Finn Lundorff.

Usynlige poster I forbindelse med kommunesammenlægningen har Finn Lundorff fået til opgave at spare 500.000 kr. på beredskabet. Det er klaret gennem besparelse af indsatsledere, der i Randers er kommunalt ansatte, og ved forhandlinger med Falck om en ny kontrakt. De fem beredskabsinspektører, der fungerer som indsatsledere er lige som Finn Lundorff kommunalt ansat. Lundorff er samtidig bygningsinspektør og leder af byggesagssektionen med 11 byggesagsbehandlere og 5 administrative medarbejdere. – Beredskabets budget er på 14,5 mio. kr., men det er vanskeligt at sammenligne den slags tal med andre kommuner, for hver kommune har sine særpræg. I Ny Randers skal der således også regnes med løn til indsatsledere, beredskabschef, samt vores husleje. – Men forudsætningerne er meget forskellige, for hvor meget er der i den enkelte kommune afsat til vedligeholdelse af gamle brandhaner og

BRANDVÆSEN november 2006

31


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Ny Hedensted vil muligvis sende brandslukningen i udbud Ikke sandsynligt, at den nye kommune vil oprette eget brandvæsen Af Erik Weinreich Som så mange andre kommuner har Ny Hedensted fået et års ekstra frist til at finde den fremtidige struktur for beredskabet. De tre gamle kommuner Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum har hver sin entreprise-kontrakt, der udløber 31. december 2007. De to sidstnævnte har begge brandslukning via Falck, mens Vejle Brandvæsen slukker i Hedensted. Der ændres heller ikke ved de tre indsatsledervagter, lige som beredskabet ikke er pålagt besparelser, hvilket også ville være svært i forhold til de gældende kontrakter. I gennemsnit for de tre kommuner koster beredskabet i

øjeblikket 129 kr. om året for hver af de omkring 43.500 indbyggere. Foreløbig arbejder beredskaberne i de tre kommuner med den risikobaserede dimensionering, og det er planen, at den nye beredskabskommission skal tage stilling til et oplæg til serviceniveau i aprilmaj næste år. Først derefter vil man se nærmere på strukturen for beredskabet i Ny Hedensted. En løsning kan være blot at videreføre den nuværende løsning med Falck og Vejle Brandvæsen. En anden løsning kan være at sende brandslukningen i udbud for

at undersøge mulighederne for andre modeller. Beredskabschef Tom Laursen tvivler på, at Ny Hedensted selv vil overtage brandslukningen, men Falck og muligvis også Ny Vejle vil kunne være interesseret i slukningen i hele kommunen. Derimod har Horsens Brand og Redning mod nord ikke hidtil budt på slukning i andre kommuner. Til gengæld har Horsens en aftale om at rykke ud med en redningsbåd i Juelsminde Kommune, og denne aftale vil kunne udvides til at dække hele Ny Hedensted. Men som sagt er der endnu ikke taget stilling til den fremtidige struktur.

Risikoanalyse forsinket af mange byggesager Ny Horsens afventende omkring den fremtidige struktur Af Erik Weinreich

Når Horsens bliver invaderet af 85.000 gæster til et mega musik-arrangement, skal beredskabet være på plads med brandvagter på stedet. Antallet af brandvagter og andet beredskab vurderes fra gang til gang. Derudover har Ny Horsens ikke mange specielle risici, der skal tages hensyn til i den risikobaserede dimensionering, fortæller beredskabsinspektør Lars Bønding. Han nævner dog Air Liquid fabrikken, der

32

BRANDVÆSEN november 2006

er godkendt som fyldestation for påfyldning af ilt og acetylen på trykflasker. Fabrikken lå oprindelig i udkanten af Horsens, men byen har vokseværk og har for længst omringet fabrikken. Selve risikoanalysen er endnu i sin spæde begyndelse i Ny Horsens, der bliver en sammenlægning af Brædstrup, Gedved og Horsens kommuner med tilsammen små 79.000 indbyggere. Beredskabet havde ellers en fin tidsplan for arbejdet,

men den er skredet på grund af ekstremt mange byggesager, oplyser Lars Bønding. Det er ganske enkelt vanskeligt at finde ressourcerne. Nabohjælp Der er heller ikke sket så meget på den fremtidige struktur for den nye kommunes beredskab. Horsens har i mange år haft et samarbejde med Gedved Kommune, hvor brandslukningen for størstedelen dækkes af Horsens Brand og Redning under

Lang kommune Med 66 km fra vest til øst er Ny Hedensted en geografisk stor kommune. Ud over, at den gennemskæres af jernbane, motorvej og hovedvej 13, skal der i den risikobaserede dimensionering tages hensyn til den meget lange kyststrækning og til de store sommerhusområder på Juelsmindehalvøen. Mange ældre sommerhuse ligger tæt, og både huse og beplantning er letantændelige. Af særlige risici nævnes også Air Liquid i Hedensted, der producerer tekniske gasser, og at DAKA om ca. et år starter produktion af biodiesel ved fabrikken i Løsning. Endvidere skal nævnes Hjarnø ved udmundingen af Horsens Fjord. Den har 120-140 indbyggere og et lille ø-beredskab med en vandtankvogn, en brandsprøjte og tilhørende slanger. Et par af de frivillige brandmænd på Hjarnø er uddannede røgdykkere.

egne indsatsledere, mens visse yderområder dækkes af naboerne, dvs. brandvæsener i Odder, Skanderborg og Brædstrup. Aftalerne går på, at indsatslederen fra Horsens har ansvaret, men i praksis når naboernes indsatsledere ofte ud til brandstedet først, hvorefter man over telefonen aftaler, om det er nødvendigt, at indsatslederen fra Horsens skal fortsætter til stedet, eller om han kan vende om og lade naboen klare opgaven færdig. Horsens har ligeledes stået for al brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn i Gedved Kommune siden 1988. Brædstrup har kontrakt med Falck om brandslukning, men kontrakten udløber med udgangen af 2007. Hvis man skal fastholde det nuværende serviceniveau med max 15


KOMMUNESAMMENLÆGNING minutters respons til de yderste områder, kan Lars Bønding ikke forestille sig de store ændringer, og i hvert fald sker der ikke noget inden august næste år, hvor planerne for den risikobaserede

dimansionering skal være færdige. Døgnvagt Horsens Brand og Redning har i dag fire mand i døgnvagt, således at den første

automobilsprøjte kan køre ud med et minuts varsel. Førsteudrykningen er 1+1+5, dog 1+1+3 til ABA udrykninger, færdselsulykker og skorstensbrande. Brandstationen har to og et halvt slukningstog,

og beredskabet sørger samtidig for vedligeholdelse og service af hjemmeplejens biler, og med mulighed for, at den faste mekaniker vil kunne indgå i vagten på brandstationen.

Politikerne i Skanderborg kan vælge mellem fire serviceniveauer Brandstationen i Hørning bør suppleres med en tankvogn, anbefaler beredskabschefen Af Erik Weinreich Anbefalingen til den fremtidige struktur lyder først og fremmest på én organisation, og Bjarne Vinther vil her ikke blande sig i, om det skal være med kommunen eller Falck som arbejdsgiver.

Et færdselsuheld på Horsensvej i Tebstrup syd for Skanderborg den 12. marts i år var et af mange tilfælde, hvor brand- og ambulancefolk arbejdede sammen om frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld. Den 83-årige fører af bilen klagede over smerter i ryg og nakke, efter at hans bil var blevet ramt af en spiritusbilist.

Allerede her i november vil direktionen for Ny Skanderborg se på den nye kommunes risikobaserede dimensionering, og inden nytår forventes sammenlægningsudvalget at beslutte sig for et serviceniveau, så det samlede planforslag kan indsendes til Beredskabsstyrelsen. Hele arbejdet er således færdigt, og politikerne får tilmed fire modeller at vælge mellem, fortæller beredskabschef Bjarne Vinther. Selv anbefaler han, at brandstationen i Hørning, der som den eneste af fire kun har en automobilsprøjte, udbygges med en tankvogn. En direkte modstående løsning – helt at

lukke brandstationen i Hørning – vil få meget store konsekvenser for udrykningstiden, der så kan blive op til 25 minutter, så den løsning fraråder Bjarne Vinther, men han nævner den, for det er politikerne, der skal beslutte, hvilken service borgerne skal have. Han undlader dog ikke at opliste konsekvenserne for hver af de fire løsningsmodeller. Økonomisk forventer han, at beredskabet lander på omkring 140 kr. pr. indbygger. Ud over brandstationen i Hørning er der brandstationer i Ry og Galten med hver et slukningstog, og i Skanderborg med to slukningstog.

I dag står Falck for brandstationen i Galten, Ry Kommune har eget brandvæsen, og Skanderborg Brand og Redning står også for slukningen i Hørning. Fra årsskiftet slås de kommunale brandvæsener sammen. Falcks kontrakt med brandslukning udløber til næste år, og der sker ingen ændringer inden da. 20 fastklemte om året Oplægget til politikerne er en indsatsleder for hele kommunen suppleret med ekstra uddannelse af holdledere, så indsatslederen på længere sigt ikke skal med ud til alle hændelser. Foreløbig hedder førsteudrykningen 1+1+3 til mindre hændelser og 1+1+5 til bl.a. bygningsbrand og færdselsulykker. – Vi har en motorvej, der benyttes af 50.000 biler i døgnet, og det kan ikke undgås, at det giver en del ulykker. Årligt er der nok 20 fastklemte, der skal hjælpes fri. Vi kører altid med fuld styrke til færdselsulykker, og i mange år har vi ganske enkelt spærret motorvejen ved at sætte

en ekstra tankvogn på tværs. Når vi kører ud med syv mand, skal vi gerne have syv mand med hjem, og der har været farlige situationer, siger Bjarne Vinther. Ud over motorvejen er det begrænset med store risici i Ny Skanderborg. Dog nævner Bjarne Vinther de store lagerhoteller som en potentiel risiko, fordi lageret skifter fra dag til dag, og man ikke aner, hvad der ligger derinde. Kommunens største lagerhotel er på ikke mindre end 5,6 ha i én sammenhængende bygning. Selv om den er delt op i sektioner, er der tale om meget store enheder. Det er dog ikke Skanderborg Brand og Redning, der sætter vilkårene for indretning. Det er Beredskabsstyrelsen, når bygningen er over 10.000 kvm.

Rettelse Ved omtalen af Ny Silkeborg i sidste nummer af BRANDVÆSEN, stod der, at beredskabet skal spare 700.000 kr. på 2007-budgettet i forhold til 2006. Det svarer til en besparelse på 5 % og ikke 0,5 %.

BRANDVÆSEN november 2006

33


HVEM SÆLGER ... 1. Adgangskontrol G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com

2. Affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

3. Alarm- og meldeudstyr G DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 G DANSK BRANDTEKNIK A.S. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk G A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G GINGE-KERR DANMARK A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G KEMP & LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com G TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS L (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

4. Aspirationssystemer G A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G GINGE-KERR DANMARK A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

5. Brandanlæg G KEMP

& LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 G LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

6. Brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter

34

BRANDVÆSEN november 2006

ROCKWOOL A/S 2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 BRANDBATTS til brandsikring af bygningskonstruktioner. TAGISOLERING. BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse af kemi, gastanke og rør. CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. CONLIT Brandstop til brandsikring af gennemføringer. SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB PLANTESERVICE Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

8. Brandlaboratorier DFL – DANISH FIRE LABORATORIES Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Telefon 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal

9. Brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk

10. BS- BD- og F-døre samt jalousier I DALOC

DANMARK A/S Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle Tlf. 86 41 12 33 Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 DEKO, loft+væg a/s, Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

11. Brandventilation SIKKERHEDSTEKNIK A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 info@sikkerhedsteknik.dk En afd. i Safe-Light A/S

13. Brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International Clothing A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 E-mail: albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

BFI OPTILAS A/S Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 2640 Hedehusene Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 claus.nilsson@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard L DANBOR SERVICE AS Brand- og sikkerhedsmateriel, Kanalen 1, 6700 Esbjerg. Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj G GINGE-KERR DANMARK A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk KETNER Fabriksparken 23, 2600 Glostrup Tlf. 70 80 73 45 Udrykningsudstyr, søgelygter info@ketner.dk, www.ketner.dk KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 www.kongstad-safeman.dk Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, alt i personligt sikkerhedsudstyr. KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter. SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 Import af ildløse-køretøjer Løftepuder og frigørelsesværktøj VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com

13. Dørlukningsanlæg og portautomatik G A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 Århus: Tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

14. Eksplosionsforebyggende og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 G GINGE-KERR DANMARK A/S LStamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

15. Forureningsbekæmpelsesmateriel L FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ www.ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle. Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 Absorbering af væske, uanset væsketype og -mængde, miljø og omstændigheder. Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente flydespær m.m., samt miljøvenlige granulater. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand og forurening. Tlf. 45 53 30 03 WWW.OKOSAFE.DK

16. Håndildslukkere, salg og opladning L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L DANBOR SERVICE AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G DANSK BRANDTEKNIK A.S. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter - salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11, = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted

17. Informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook


HVEM SÆLGER ... 18. Lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

19. Nødbeslag G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

20. Radio- og kommunikationsudstyr NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK ApS Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. www.radiocom.dk ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.biz MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner

21. Reflekterende materialer REFLEXITE EUROPE A/S Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 europe@reflexite.com, www.reflexite-europe.com

22. Rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, der yder service til danske virksomheder indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, undersøgelser og certificering. ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G GINGE-KERR DANMARK A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk NOVENCO Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax 55 75 65 50 www.novenco.biz G RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk

G SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk, www.vidaps.com Brandslukning med vandtåge. L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

23. Sikkerhedsbelysning SAFEEXIT A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk SAFE-LIGHT A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 info@safe-light.dk

24. Sikringsskilte L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L DANBOR SERVICE AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

25. Stationære slukningsanlæg L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14, Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, Tlf. 57 66 64 00 L DANBOR SERVICE AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G DANSK BRANDTEKNIK A.S. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G GINGE-KERR DANMARK A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk L GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

26. Total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Klostermosevej 140, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, Tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31 Tlf. 74 84 38 00

L FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt HWAM VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com www.hwamventi.com L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte

31. Vandtåge slukningsanlæg NOVENCO Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax 55 75 65 50 www.novenco.biz VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

Medlem af Dansk Brandsikrings Forening G Medlem af Sikkerhedsbranchen I Dansk Leverandør af Ståldøre L

27. TV- og videoovervågning METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

28. Tyverisikring G SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com

29. Vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk, info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk

30. Vandfyldte slangevinder L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L DANBOR SERVICE AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk

Tegn en optagelse under “Hvem sælger ...” Ring til: Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN november 2006

35


Ændringer vedr. abonnement ring venligst pü tlf. 75 58 01 43

Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia

Maskinel magasinpost ID-nr. 42249


/2006_09_Brand_nov