Issuu on Google+

BRANDVÆSEN NR. 7 • SEPTEMBER 2006

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Super årsmøde Det mest besøgte nogensinde. Et kæmpe arrangement i Odense med høj faglighed og stor interesse for både foredrag og de mange brandpunkter. Side 8-26

Forventninger Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt har store forventninger til beredskaberne efter kommunesammenlægningerne. Side 14-15

Beredskabsforhandlingerne begynder snart Forsvarsminister Søren Gade har oplægget til et nyt beredskabsforlig parat, og der er allerede taget stort hensyn til FKBs synspunkter, og ellers er det ikke for sent at påvirke forhandlingerne, der skal være færdige inden jul. Side 15

Fokus på Region Syd Der er meget stor forskel på, hvor langt de enkelte kommuner er med arbejdet omkring risikobasseret dimensionering. De første har fået planerne retur fra Beredskabsstyrelsen, mens andre først vil indsende planerne næste sommer. Side 32-37


BRANDVÆSEN NR. 7 • SEPTEMBER 2006 • 4. ÅRGANG ISSN1398-9693

Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende:

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Journalist Justinus Johannesen Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03 E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober er 19. september 2006.

Odense Brandvæsens juniorkorps var et af årsmødets mange positive indslag.

Formanden for FKB, Peter Staunstrup, slog på årsmødet et ekstra slag for det forebyggende arbejde, lige som han opfordrede sine kolleger til at “klæde borgmestrene godt på” inden forhandlinger om frigørelsesproblematikken.

Side 8

Årets brandpunkter viste både høj- og lavteknologi. Et mobilt vejbump var i den billige prisklasse, og selv om det ikke er godkendt endnu, vil alle beredskaber kunne få dispensation til at bruge det, lød det.

Side 16-19

Det var en oplevelse at høre Sir Ken Knight, kommissær for London Fire Brigade & Emergency Planning Authority, fortælle, hvordan Londons myndigheder gennem flere år har forberedt sig på følgevirkningerne af terrorangreb.

Side 24-25

Dødsbrande kræver en målrettet indsats.................Side 4-5 Arbejdsmiljøet i Vejle kommer under beredskabet.....Side 6 Svenskerne skal tage mere ansvar for sig selv .......Side 26 En svenskers erfaringer som indsatsleder i Danmark ..Side 31


LEDER

Fra intentioner til virkelighed Der skal mere fokus på forebyggelsen. Det er sagt ofte, og intentioner har ikke fejlet noget, men det har måske knebet med en konkret handling ... Vi kan konstatere at antallet af trafikdræbte og tilskadekomne er stadigt faldende. Det positive resultat er ikke begrundet i et bedre afhjælpende beredskab, men (næsten) hovedsageligt opnået ved massiv teknisk og taktisk forebyggelse, både hvad angår bilernes sikkerhedsudstyr, vejnettet og andre tekniske foranstaltninger, samtidig med en massiv oplysning om risikomomenter mv. Trods intentionerne er antallet af brande og branddøde desværre ikke faldet i de seneste årtier, og skal vi have succes med forebyggelsen på brandområdet, er det ikke nok med hurra-ordene. Initiativerne har været mange, intentionerne gode, men effekten er i bedste fald ukendt.

Lars Hviid.

Det er FKBs opfattelse, at vi nu har alle muligheder for at få forebyggelsen øverst på dagsordenen. I forbindelse med den risikobaserede dimensionering og kommunesammenlægningen bliver det muligt for det kommunale redningsberedskab at få synliggjort de forebyggende ressourcer. Dette muliggør, at man lokalt kan begynde at arbejde systematisk med forebyggelse. Skal vi have samme succes med det forebyggende arbejde, som der er opnået på trafikområdet, er det ikke alene gjort med lokal opprioritering. En forudsætning er bl.a. central vidensindsamling og forskning på området, herunder også en mere målrettet brandårsagsefterforskning og uddannelse. Kun med en samlet og koordineret indsats mellem de centrale og lokale samarbejdspartnere kan vi opnå den nødvendige succes. FKB ser derfor frem til konkrete mål ledsaget af de nødvendige midler i et kommende beredskabsforlig.

Lars Hviid beredskabschef i Tønder bestyrelsesmedlem i FKB

BRANDVÆSEN september 2006

3


DØDSBRANDE

Når livet ender med brand Vi har alle mødt dem, enten portrætteret i medierne eller som et sørgeligt indslag i vores arbejde med at forebygge og slukke brande. De omkomne i brand. Men hvorfor ender nogle brande med dødsfald? Og hvordan kan disse dødsfald undgås? Dette og meget mere behandler Beredskabsstyrelsen i en ny rapport ”Dødsbrande i Danmark 2000-2005” Af Line Dietz Bjerregård, Statistik og Analyse, Beredskabsstyrelsen

Mange dødsbrande har fælles træk, og derfor må det også være muligt med en målrettet indsats.

4

I gennemsnit omkommer i Danmark 83 personer om året i brande, og bag hvert dødsfald gemmer sig en menneskelig tragedie, der måske kunne have været undgået. Derfor er viden om dødsbrande vigtig. Med rapporten om Dødsbrande i Danmark 2000-2005 ønsker Beredskabsstyrelsen at bearbejde og formidle viden om dødsbrande. Håbet er, at øget viden kan styrke forebyggelsen.

og sundhedsområdet, hvis antallet af omkomne i brand skal nedbringes.

Set i lyset af rapportens analyser, er der behov for en bred indsats fra både centrale og lokale beredskabsmyndigheder og fra aktører på social-

Alderen spiller en vigtig rolle, for jo ældre man er, jo højere er risikoen for at omkomme i brand. Ældre på 80 år og derover har mere end fem

BRANDVÆSEN september 2006

Social slagside Fællestrækkene for de brande, der ender med dødsfald, er ikke brandenes omfang eller styrke. Det er snarere de personer, der omkommer i brandene. Det er ofte personer, der ikke evner at reagere hensigtsmæssigt, når en brand opstår.

gange så høj risiko for at omkomme i brand som den øvrige del af befolkningen. Risikoen for at omkomme i brand hænger ofte sammen med ofrenes generelle sociale og helbredsmæssige situation. I perioden 2000-2005 havde 59 pct. af ofrene for dødsbrande nedsatte reaktionsevner, her defineret som alkohol-, stof- eller pillemisbrug, psykisk sygdom, demens, at man er udviklingshæmmet, har handikap, bor på plejehjem eller er 80 år eller derover. Bor alene uden røgalarm 89 pct. af dem, der omkom

i brand i 2000-2005, omkom i boligbrande, og hovedparten af de omkomne i brand boede alene. Flertallet af dem, der omkom i brand i perioden, havde ikke røgalarm. Ifølge politiets oplysninger havde 79 pct. af dødsbrandeboligerne ikke røgalarm installeret. Til sammenligning kan nævnes, at kun 35 pct. af den samlede befolkningen i 2005 manglede røgalarm i boligen. Rygning – den store synder Når man ser nærmere på de typiske årsager til dødsbrande, springer tobaksrygning i


DØDSBRANDE øjnene. Tobaksrygning er nemlig den største enkelte årsag til dødsbrande i Danmark. Det handler om glemte eller tabte cigaretter og gløder, som f.eks. antænder tøj, møbler eller gulv. Men det handler også om askebægre, som tømmes i skraldespande med andet brandbart. Rygning udgør en stigende andel af dødsbrandene i de seneste år. I både 2004 og 2005 var rygning skyld i over halvdelen af dødsbrandene. Til sammenligning kan nævnes, at rygning ikke har samme placering, når det gælder brande i øvrigt, for i perioden 2000-2005 var rygning årsag til 2,1 pct. af samtlige brande. Målrettet indsats nødvendig Talmaterialet taler sit tydelige sprog og vidner om, at dødsbrande rammer skævt i befolkningen.

Risikogrupperne er svære at nå gennem kommunikation alene. Hvis man har vanskeligt ved at tage hånd om sig selv generelt, kan man nok heller ikke magte at tage hånd om sin egen brandsikkerhed. En forebyggelsesindsats bør derfor tage højde for risikogruppernes sociale og sundhedsmæssige situation. Det vil, ud over vejledning og information, betyde praktisk hjælp og støtte fra de nære omgivelser, der allerede har kontakten med risikogrupperne. Indsatser på området bør derfor forankres bredt. For at kunne gøre en målrettet indsats, er det således vigtigt at involvere flest mulige aktører, der kan bidrage til at sikre risikogruppernes brandsikkerhed. Her tænkes bl.a. på kommunens socialforvaltning, redningsberedskab og hjemmepleje.

Udover den direkte fysiske hjælp til at reducere brandrisikoen ved at omlægge dagligdags rutiner, kan en indsats rettet mod risikogrupperne også handle om at etablere tekniske foran-

staltninger, som f.eks. røgalarmer. I rapporten om dødsbrande 2000-2005 kan man læse mere om konkrete forebyggelsesforslag.

Fakta I de sidste 5 år har Beredskabsstyrelsen arbejdet målrettet med dødsbrande og forebyggelse af dødsbrande. Et af initiativerne handler om at opnå detaljeret viden om de brande, der koster menneskeliv. Et tiltag i denne forbindelse er bl.a. opbygningen af en ”Dødsbrandsdatabase” i samarbejde med politi, brandvæsen, brandteknisk og sundhedsfaglig ekspertise. Rapporten om Dødsbrande i Danmark 2000-2005 er en analyse af tilgængelige data om dødsbrande i perioden. Rapporten er baseret på tal fra primært to kilder, nemlig ”Dødsbrandsdatabasen” og ”Politidatabasen”, som er baseret på politirapporter og indeholder mere detaljerede oplysninger om omkomne i brand. Hensigten med rapporten er at bearbejde, analysere og formidle viden om dødsbrande i Danmark, så de forskellige aktører på området bliver bedre rustet til en målrettet forebyggende indsats. Rapporten i sin fulde form kan læses på www.brs.dk

BRANDVÆSEN september 2006

5


Ny brandstation Reception fredag 22. september kl. 12-15 i Hørsholm Det hører til sjældenhederne, at en beredskabschef inviterer til indvielse af en ny brandstation, men det er ikke desto mindre, hvad Jesper Djurhuus gør fredag den 22. september, hvor der kl. 1215 er reception på Ådalsvej 52 i Hørsholm. Her er nogle tidligere busgarager bygget om til en

Af Erik Weinreich

topmoderne brandstation for Søllerød-Hørsholm Brandvæsen. Lørdag den 23. september inviteres byens borgere til åbent hus på brandstationen med demonstration af materiellet.

Hørsholm nye brandstation.

– Vi har taget forebyggelsesbrillerne på! Beredskabet i Ny Vejle får ansvar for hele det kommunale arbejdsmiljø Af Erik Weinreich

Sammenlægningsudvalget i Ny Vejle har som det første i landet besluttet at lade beredskabet overtage ansvaret for hele det kommunale arbejdsmiljø. I forvejen har bl.a. de kommunale daginstitutioner opnået arbejdsmiljø-

certifikater fra Dansk Standard. Dette arbejde har beredskabet også stået for, og målet er, at alle kommunens arbejdspladser på sammen måde skal tildeles en grøn smiley – under beredskabets ledelse.

I forebyggelsesafdelingen er der ansat en arbejdsmiljøkonsulent og en kontorassistent, der til dagligt står for certificeringsarbejdet.

at antallet af brande er gået væsentligt ned, måske også fordi Vejle Brandvæsen har uddelt gratis røgalarmer til kolonihavehusene.

Beredskabsinspektør Jan Lehmann, der er kommunens daglige sikkerhedsleder, forklarer, at netop beredskabet er vant til “at have de forebyggende briller på.” Derfor kan beredskabet også lettere se, hvordan man kan undgå arbejdsskader og nedslidning.

Vi kan mærke, at folk er blevet mere opmærksomme, vi forsøger hele tiden, at få forebyggelse frem i lyset, men vi skal samtidig huske, at vi skal følge op på det hele tiden, lige som vi skal følge op på uddannelse af plejepersonale i brandforebyggelse og evakuering, siger Jan Lehmann.

Forebyggelsestanken skal ganske enkelt udvides, og det kan godt betale sig. Jan Lehmann har således gennem nogen tid foretaget “alternative brandsyn” i børnehaver, hvor man bl.a. gjorde brug af selvkontrol. Der er også sat fokus på kolonihaver, hvor der havde været en hel del brande. Uden at have præcise tal, fornemmer han,

6

BRANDVÆSEN september 2006

Vejle Brandvæsens forebyggelsesarbejde omfatter også, at man stort set hver eneste torsdag har besøg på brandstationen af en børnehave, og at man følger disse besøg op med nye invitationer til børn i 3. og 8. klasse.


GENERALFORSAMLING I FKB

Et år præget af en konstruktiv dialog Samarbejdslinjen giver resultater

Af Peter Larsen

Søren Gade tager godt imod og viser interesse for beredskabsområdet.

Der var 112 stemmeberettigede på generalforsamlingen, og de godkendte i enighed bestyrelsens beretning. I forgrunden en af foreningens nestorer, tidligere direktør for Statens Brandinspektion Gunnar Haurum.

Formanden for FKB, beredskabschef Peter Staunstrup, Odense, udtrykte i sin mundtlige beretning på foreningens generalforsamling tilfredshed med, at foreningen opnår resultater med den linje, som foreningen har lagt i sin kontakt med myndigheder og samarbejdspartnere på beredskabsområdet. – Vores ønske er en konstruktiv dialog med beslutningstagerne på beredskabsområdet båret af et stærkt ønske om indflydelse, en resultatorienteret, faglig tilgang til opgaverne og et pragmatisk, helhedsorienteret syn på resultaterne. – Jeg synes, de intentioner langt hen ad vejen er lykkedes. Det forløbne år har været præget af en særdeles god dialog med både Ministeriet og KL, og jeg synes også, at vi kan se tilbage på mange gode resultater, sagde han. Peter Staunstrup nævnte fyrværkeriområdet, der endelig kom på sin rette plads ved kommunerne, planerne om den forbedrede indsatsleder-

8

BRANDVÆSEN september 2006

Peter Staunstrup glædede sig også over, at samarbejdet med Beredskabsstyrelsen er i en god gænge, og at FKB bliver inviteret til at deltage i arbejdsgrupper i det sagsforberedende arbejde bl.a. på uddannelsesområdet. – Det er i den forbindelse meget positivt, at regeringen har meldt ud, at indsatslederuddannelsen skal styrkes.

uddannelse, det landsdækkende kommunikationssystem og frigørelse af fastklemte. Det er alle større, omfattende sager, hvor FKB har haft en afgørende indflydelse på resultatet. – Så det har været et godt år, men også et særdeles travlt år, hvor bl.a. kommunalreformen har taget mange kræfter, sagde Peter Staunstrup

Oplægget lyder på 7 uger grunduddannelse, og foreningens tanker og ideer om den fremtidige uddannelse synes tilgodeset i oplægget. Der er på nuværende tidspunkt ikke drøftet opkvalificering af de allerede uddannede, ligeledes er en evt. krævet vedligeholdelsesuddannelse ikke beskrevet, men det er naturligvis emner, der skal medtages senere, lovede han.

Konstruktivt samarbejde Han glædede sig over, at samarbejdsrelationerne med øvrige myndigheder og aktører på beredskabsområdet, generelt går godt. – I Forsvarsministeriet har vi et tæt og konstruktivt samarbejde med 5. kt., som er vores indgang i ministeriet. Det er mit indtryk, at ministeriet lytter opmærksomt til vore synspunkter, vigtige emner bliver sendt i høring hos os, og der er en lang række uformelle kontakter med alle niveauer i ministeriet. – Vi har flere årlige kontaktmøder og det gode forhold styrkes af, at forsvarsminister

Rådgivning Samarbejdet med Kommunernes Landsforening foregår også tilfredsstillende. FKB inddrages i mange sager af teknisk karakter og i stående udvalg bl.a. om det landsdækkende kommunikationsnet. – Vi har også rådgivet om udformningen af den nye standard Falck-kontrakt og i frigørelsessagen, samt været bisiddere ved en række DUTforhandlinger. – Jeg vil derfor opfordre de beredskabschefer, der har borgmestre eller rådmænd i KL’s bestyrelse eller i Miljø- og Teknikudvalget, til at følge med i deres mødevirksomhed.

Klæd borgmesteren ordentligt på til møderne med nogle gode faglige synspunkter. – Derved får vi input ind i systemet gennem to kanaler, hvormed der er en større chance for at få vores gode, faglige synspunkter tilgodeset, opfordrede han. Forebyggelse FKB er repræsenteret i Brandog Sikringsteknisk Forum (BSF), der ifølge Peter Staunstrup er et godt organ til at udvikle det forebyggende område, da deltagerkredsen spænder vidt over de primære interessenter på området. – DBI forventer, at den brede repræsentation kan bidrage til at optimere DBI’s aktiviteter på det brand- og sikringstekniske område til gavn for hele samfundet, hvilket FKB i sagens natur støtter. – FKB og DBI har drøftet det fremadrettede samarbejde, og der er enighed om at begge parter kan nyde gavn af et tættere samarbejde på især forsknings- og udviklingsområdet samt uddannelsesområdet. Begge organisationer besidder en lang række faglige kvalifikationer, som suppleret med hinanden kan udvikle den samlede ekspertise på det brandforebyggende område til gavn for alle – f.eks. ved afholdelse af fælles temadage eller gennemførelse af fælles udviklingsprojekter. Sluttelig nævnte formanden også samarbejdet med Falck, der ligeledes blev betegnet som godt og konstruktivt. Der har i årets løb været to møder med Falcks direktion, og der er planlagt et tredje her i efteråret. – Vi forsøger at fokusere på de områder, hvor der kan opnås enighed, da der naturligvis er områder, som vi ser forskelligt på, påpegede Peter Staunstrup.


GENERALFORSAMLING I FKB

Intet hæderslegat i år Der blev ikke uddelt noget hæderslegat på årsmødet i år af den enkle grund, at der ikke var indkommet nogen forslag. I sin beretning på generalforsamlingen opfordrede

formand Peter Staunstrup medlemmerne til at være opmærksomme på legatet, der kan tildeles personer, der ikke har nogen arbejdsmæssig tilknytning til redningsberedskabet, men som

Af Peter Larsen

alligevel i forbindelse med brand- og redningsopgaver hjælper ekstraordinært til, så liv og ejendom reddes, eller skaderne begrænses betydeligt. – Hvis I bemærker en sådan

heltemodig indsats, bedes I meddele det til bestyrelsen, der herefter vil behandle sagen, sagde han.

Årets bedste brandpunkt Roskilde Brandvæsens stand blev valgt som årets bedste brandpunkt med sin præsentation af de nye tekniske

Af Peter Larsen

muligheder, som brandvæsenet netop har taget i brug.

På billedet har beredskabsinspektør Kent Larsen (nr. 2 fra venstre) fra det arrangerende Odense Brandvæsen, og beredskabschef Sven Urban Hansen (nr. 3 fra venstre) fra årsmødeudvalget netop overrakt det synlige bevis på kåringen. På billedet ses desuden (fra venstre) Jesper Lønbo, GearTeam, vagtcentralleder Jan Gehlsen, Roskilde Brandvæsen, Nicolai Hancke, Dansk Data Display, faglig leder af brandtjenesten Ole Mebus (med diplomet), Roskilde Brandvæsen. Anders Christiansen, Roskilde Brandvæsen, Torleif Johansson, Cobra, samt Michael Bock og Kim Nielsen, begge Roskilde Brandvæsen.

Legater lægges sammen Forslag om at hæve legatformuen med 500.000 kr. Med enig opbakning fra generalforsamlingen er det besluttet at sammenlægge Dansk Brandinspektørforenings Hæderslegat og FCDfonden med virkning fra 1. januar 2007. Sammenlægningen afspejler efter bestyrelsens mening den organisatoriske sammenlægning af det tidligere statslige og kommunale niveau af brandvæsen og civilforsvar til det nuværende redningsberedskab. Det vil tillige øge

Af Peter Larsen

mulighederne for at imødekomme ansøgninger på større beløb, ligesom revisoromkostningerne reduceres. Bestyrelsen vil nu i samarbejde med et advokatfirma udarbejde formål og vedtægter for det nye legat. Samtidig lovede Peter Staunstrup, at bestyrelsen vil arbejde videre med et forslag fra beredskabschef Kaj Petersen, Fredericia. Han foreslog – i lyset af FKBs gode økonomi – at øge legatformuen med 500.000 kr. for at øge afkastet til uddeling.

BRANDVÆSEN september 2006

9


GENERALFORSAMLING I FKB

Ny kasserer i FKB Michael Pedersen, beredskabschef i Nakskov, genopstillede ikke til bestyrelsen, hvor han afløses af beredskabschef Ole Nedahl, Gladsaxe. I sin præsentation af det nye bestyrelsesmedlem glædede det formand Peter Staunstrup, at det storkøbenhavnske område nu igen er repræsenteret i FKBs bestyrelse, fordi ”der udføres meget godt

beredskabsarbejde i hovedstadsregionen, som foreningen kan drage nytte af”. – Desuden kommer du fra en kommune med Falck Brandvæsen, og det mangler vi også i bestyrelsen, og så har jeg ladte mig fortælle, at du er arbejdsom og har stor faglig indsigt, så vi byder dig velkommen. Formand Peter Staunstrup genopstillede og blev

genvalgt med akklamation. Genvalgt til bestyrelsen blev også Ole Borch, Vejle, Sven Urban Hansen, Sorø, og Jørgen Pedersen, Ålborg. Umiddelbart efter generalforsamlingen holdt bestyrelsen møde, hvor alle valg var genvalg, undtagen på kassererposten, hvor Ole Nedahl afløser Michael Pedersen.

FKB er med i 69 forskellige udvalg Interessen for at have FKB med rundt om bordet og høre dens faglige mening om stort og småt om beredskabet og dets indretning er ret imponerende. Ikke færre end 69 forskellige udvalg, arbejdsgrupper, fagråd med mere er FKB repræsenteret i, fortalte Peter Staunstrup i sin beretning på generalforsamlingen.

Det er naturligvis ikke alene bestyrelsens medlemmer, der varetager disse poster. Bestyrelsen trækker på en lang række medlemmer, som repræsenterer foreningen på god og værdig vis, og til dem rettede formanden en varm tak for deres engagement og villighed til at stille deres viden til rådighed.

Af Peter Larsen

Afgående kasserer Michael Pedersen (t.v.) er tilsyneladende glad for at have sluppet tøjlerne og overgivet opgaven til nyvalgte Ole Nedahl

forløbne år nedsat eller bidraget med medlemmer til ikke mindre end 28 arbejdsgrupper. Af Peter Larsen

Ud af de 69 udvalg m.m. sidder bestyrelsens medlemmer alene i 37 udvalg. I 10 udvalg sidder et eller flere bestyrelsesmedlemmer sammen med medlemmer af foreningen, og i de resterende 22 udvalg sidder medlemmer alene og repræsenterer foreningen.

Peter Staunstrup fremhævede specielt et af de nye, ”Brandefterforskning”, som foreningen venter sig meget af. – Netop dette område har været forsømt, og nu er politi, beredskab og forsikringsselskaber enige om, at vi skal være mere bevidste om at hente læring og erfaring ud af de ulykker, som vi indsættes imod, påpegede han.

Alene på det forebyggende område har FKB i det

Hvor bliver politikerne af? Den landspolitiske debat om det danske beredskab mangler sjældent aktører, når der opstår en eller anden krise – især når den er overstået, eller der begåes fejl i en presset situation, men når det gælder det direkte møde med de kommunale beredskaber, mangler interessen tilsyneladende. Udover forsvarsministeren hører det absolut til sjælden-

10

BRANDVÆSEN september 2006

hederne at møde medlemmer af forsvarsudvalget ved FKBs årsmøder, selv om alle medlemmer iniviteres. Denne manglende interesse fra landspolitikernes side beklagede Peter Staunstrup i bestyrelsens beretning. Hans forklaring er, at mange politikere efter hans mening mangler kendskab til foreningens formål og virke – og at

FKB bliver forvekslet med en regulær fagforening, hvad den ikke er. – Derfor vil jeg opfordre til, at vi alle i vores kontakter med forskellige politikere får flettet sagens rette sammenhæng ind i samtalen, så eventuelle misforståelser kan blive rettet, sagde Peter Staunstrup. Tre medlemmer af Forsvarsudvalget havde takket ja til invitationen. Èn meldte afbud og

Af Peter Larsen

én dukkede ikke op, så MF Hans kristian Skibby, Dansk Folkeparti, var ene om at repræsentere landspolitikerne på det specialprogram, som beredskabschef Ole Borch fra Vejle var guide på om torsdagen. Han fik dog følge af fire borgmestre, som repræsenterede landets 275 kommuner! De fire var Ella Porskær, Gjern, Ivan Hansen, Sorø, Peter Christensen, Højer, og Kaj Armann, Løgumkloster.


GENERALFORSAMLING I FKB

Nyt radiokommunikationssystem:

Behovet er der men det må ikke blive en økonomisk møllesten Nyt system kan blive platformen for en helt ny måde at løse beredskabets opgaver på, mener FKBs formand Af Peter Larsen Det nye landsdækkende radiokommunikationssystem, der er undervejs, var naturligvis også med i FKBs årsberetning, idet FKB har været med i de arbejdsgrupper, som har været med til at udarbejde kravene til et sådant system som rådgiver for Kommunernes Landsforening. Der er knyttet mange interesser til projektet, og debatten bølger pro et contra. FKBs

formand, Peter Staunstrup, opfordrede til, at man i debatten er opmærksom på hensigten med det nye system. – Nemlig at knytte myndighederne sammen i indsatssituationer. Vi har i dag en alvorlig mangel på det område, hvilket fremgår af talrige evalueringsrapporter og øvelseserfaringer. Behovet for systemet er altså til stede. Vi trænger voldsomt til et teknologisk løft på området, men

vi kan vel alle være enige om, at det ikke må blive en økonomisk møllesten om halsen på de kommunale beredskaber. – Såfremt intentionerne med det nye system bliver opfyldt, er der efter min opfattelse tale om meget mere end blot et nyt radiosystem. Jeg tror, det kan være platformen for en helt ny og måske mere tidssvarende måde at løse beredskabets opgaver på, sagde han

Stort flertal for nye vedtægter for FKB Ændringsforslag kom ikke til afstemning En næsten enig generalforsamling besluttede at ændre FKBs vedtægter på foreningens generalforsamling. En af de væsentlige konsekvenser er, at antallet af kredse reduceres til fem som følger den nye regionsopdeling. Desuden er der strammet op på betingelserne for at blive A-medlem, men ingen, som i dag er A-medlem, bliver B-medlem ved vedtægtsændringen eller ved strukturreformen. Skifter man imidlertid til et nyt job, der ikke berettiger til et A-medlemskab, så skal man – som før vedtægtsændringen – skifte til B-medlemskab, hvis man

ønsker at fortsætte i foreningen. To forslag fra Henning Larsen, Møn, om at ændre vedtægterne for at give mulighed for at stemme ved fuldmagt, og at give B-medlemmerne stemmeret, kom ikke til afstemning. Det gjorde et forslag fra Knud Børge Møller, Hjørring, om, at kun en generalforsamling kan eksludere et medlem, heller ikke. Begge forslag bortfaldt nemlig, da generalforsamlingen med stort flertal vedtog bestyrelsens forslag til nye vedtægter, men formand

Af Peter Larsen

Peter Staunstrup forklarede, hvorfor der i bestyrelsen ikke var opbakning til ændringsforslagene. – Begge forslag har været diskuteret intenst i bestyrelse og i kredsene, men jeg tror, det er vigtigt, at vi benhårdt fokuserer på, at vi er en standsforening for ledende medarbejdere i det kommunale beredskab, og at vi repræsenterer kommunerne i faglige sammenhænge. Vi skal holde os langt væk fra politiske, fagforeningsmæssige og firmainteresser, ellers mister vi indflydelse. Det er det ledende beredskabspersonel, der kan være med i foreningen. – Alle er velkomne til at være

Tak for indsatsen På FKBs vegne takkede Peter Staunstrup beredskabscheferne i de seks kommuner, der har bistået KL: København, Søllerød, Roskilde, Århus, Rosenholm og Ikast. – Jeg håber, jeres synspunkter slår igennem, så vi får et system, der dækker de fremtidige kommunale behov, sagde formanden.

B-medlemmer, men når vi lægger foreningens linje, så er det os og ingen andre, der gør det, understregede han. Med hensyn til eksklusion af medlemmer forklarede han, at hvis det nogensinde skulle komme på tale at ekskludere et medlem – det har det endnu ikke været – så finder bestyrelsen det vigtigt, at det kan ske hurtigt. Det kan det ikke, hvis der først skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. – Er I ikke enige i bestyrelsens beslutning, kan I fyre den ved den næste generalforsamling, sagde han.

BRANDVÆSEN september 2006

11


GENERALFORSAMLING I FKB

Kommunalreformen og beredskabet:

Håbet er et løft af det kommunale beredskab FKB er modstander af minimumsregler og opfordrer til at få elimineret de andre uhensigtsmæssigheder i bekendtgørelsen om den risikobaserede dimensionering Af Peter Larsen Kommunalreformen betyder også voldsomme strukturændringer ved mange kommunale beredskaber, men FKB håber, at de nye kommuner får dannet nogle fagligt velfunderede enheder med fuldtidsansat, velkvalificeret personale, så de kommunale beredskabers faglige niveau får et generelt løft. Blandt andet det sagde FKBs formand Peter Staunstrup i den mundtlige beretning på årets generalforsamling, hvor han også opfordrede til at huske det forebyggende område i arbejdet med at organisere de nye beredskabsorganisationer. – Tommelfingerreglen om en medarbejder pr. 10.000 indbyggere er slet ikke så dårlig en rettesnor – for der er opgaver nok at tage fat på. Modstander af minimumsregler Peter Staunstrup vendte sig

12

BRANDVÆSEN september 2006

herefter mod bekendtgørelsen om den risikobaserede dimensionering, hvor størrelse og art af beredskabet bliver fastsat på grundlag af en analyse af de lokale risici. – Bestyrelsen var, er og vil fortsat være modstander af minimumsregler i bekendtgørelsen. De vil efter vores opfattelse komme til at virke som maximumsregler, som det var tilfældet i den gamle bekendtgørelse. – Lad os embedsmænd nu lave nogle selvstændige, sobre og fagligt velfunderede oplæg om det lokale beredskabs størrelse – og lad de lokale politikere tage ansvaret, som de jo gør på en lang række andre vigtige kommunale områder. – Forsøg af al kraft at få elimineret de uhensigtsmæssigheder, der er i bekendtgørelsen som f.eks. kravet om afgangstid i stedet for fremmødetid – i de oplæg, der skal laves til

beredskabskommissionerne. – Husk i analysearbejdet at medtage relevante betragtninger over større hændelser, hvor kapacitet må til-føres udefra, og anfør også nogle betragtninger over det ledende personales kompetencer – det hjælper FKB meget i argumentationen over for Beredskabsstyrelsen i operative og uddannelsesmæssige spørgsmål, opfordrede han. Indsatslederen Den nye bekendtgørelse åbner ligeledes for en ændring i indsatsledervagten. – Det er FKBs holdning, at enhver kommune skal have en vagthavende indsatsleder. Indsatslederens kompetence kan ikke delegeres – man han kan vælge at lade holdlederen udføre selvstændige, afgrænsede opgaver, påpegede Peter Staunstrup.

Peter Staunstrup, formand for FKB, opfordrede sine kollegaer til af al kraft at få elimineret de uhensigtsmæssigheder, der er i bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering.

– Indsatslederen skal køre til de hændelser, hvor kommunalbestyrelsen på grundlag af de lokale forhold ønsker hans ledelseskompetence på stedet, men altid, når indsatsen kræver tværgående koordination, hvor flere slukningsenheder er indsat eller hvor indsatsen er dynamisk, teknisk kompliceret, eller hvor menneskeliv eller store værdier er i fare. – Indsatslederen er en billig ressource i det kommunale beredskab, men omdrejningspunktet, da han har de ledelsesmæssige kvalifikationer, understregede formanden.


GENERALFORSAMLING I FKB

Beklageligt med så lille fokus på forebyggelse Alt fra uddannelse til arbejdet med horn og blink skal gennemsyres af den forebyggende tanke, mener FKB Af Peter Larsen FKB beklager, at den forebyggende dimension ikke er tydeliggjort mere konkret i risikobekendtgørelsen, når det samlede beredskab skal dimensioneres, sagde formanden for FKB, Peter Staunstrup, på generalforsamlingen. – I FKB har vi også i det forløbne år haft fokus på forebyggelse. Vi skal skal forsøge at indtænke det i alle vore funktioner og opgaver og ikke mindst give vores personale kompetencer til at løse opgaven. – Forebyggelse er efter vores opfattelse ikke blot en selvstændig ”disciplin” i en forebyggende afdeling, men det skal indtænkes i det akutte og afhjælpende arbejde. Alt fra uddannelse til arbejdet med horn og blink skal gennemsyres af den forebyggende tanke, fordi forebyggelsesniveauet er et væsentligt element i imødegåelsen af den lokale risikoprofil, understregede Peter Staunstrup. FKB har nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med problemstillingen, så man også politisk i kommunerne får øje for det vigtige i, at der er personale ved brandvæsenerne til at varetage området. Information og oplysning På forebyggelsesområdet er information og oplysning vigtige elementer, og informationen skal målrettes mod de virksomheder og institutioner, hvor risikoen konstateres, påpeger FKB. – De nye regler for brandsyn, som er udarbejdet det seneste år, er her en væsentlig

disse to væsentlige felter kræver meget af kommunernes brandtekniske sagsbehandlere. Kompetencen skal opgraderes og mandskabsressourcer skal tilpasses opgaven – en disciplin vi ofte har været igennem på det afhjælpende område, men er ny på det forebyggende område og derfor ikke helt uproblematisk, sagde Peter Staunstrup.

Borgmester Jan Boye (t.v.), Odense og beredskabschef Peter Staunstrup, Odense, ved åbningen af årsmødet, hvor sidstnævnte bl.a. slog til lyd for, at kommunerne sætter større fokus på forebyggelse i bestræbelserne på at skabe det sikre lokalsamfund.

fornyelse, idet rådgivning og vejledning er vægtet frem for kontrol. Synsterminer og indhold i brandsynene skal ligeledes fremover prioriteres efter en risikovurdering på adressen.

resultere i noget spændende byggeri, hvor brandsikkerheden stadigvæk er tilgodeset. – Omlægningen af det forebyggende område på netop

Oplysning til borgerne Den almene oplysning til borgerne har FKB også søgt at påvirke med forskellige lokale tiltag såvel som medinteressent i landsdækkende kampagner. Det handler ofte om utraditionelle metoder som teater, film og computerspil til målrettede kampagner i uge 40, hvor skolerne er målgruppen. – Der skal lyde ros til Beredskabsstyrelsen for fastholdelse af den pulje, hvor beredskaberne kan søge økonomisk støtte fra til forebyggende kampagner, sagde formanden.

Større krav til sagsbehandlere Også i medfør af Byggeloven og Beredskabsloven er der sket noget i årets løb, idet en større del af byggesagerne nu behandles efter funktionsbaserede krav frem for regelstyrede krav. – Det stiller selvfølgelig større krav til vore sagsbehandlere og ikke mindst kræver det et meget større tidsforbrug. Til gengæld får arkitekt og bygherre et langt større råderum, som gerne skulle

BRANDVÆSEN september 2006

13


FKB ÅRSMØDE

Risikobaseret dimensionering er ingen spareøvelse Beredskabsstyrelsens direktør kom med store forventninger til og lidt kritik af de kommunale beredskaber Af Erik Weinreich Risikobaseret dimensionering er fundamentet for hele udviklingen af det daglige redningsberedskab i kommunerne, og selv om ressourcerne vil kunne anvendes mere målrettet, er der ikke tale om en spareøvelse, mener Frederik Schydt, direktør i Beredskabsstyrelsen. Indførelsen af risikobaseret dimensionering er en af de største udfordringer for det kommunale redningsberedskab i mange år, sagde han og glædede sig over, at kommunesammenlægningerne i højere grad vil åbne mulighed for ”fuldtidschefer og -medarbejdere” i de kommunale beredskaber og dermed et begrundet håb om en styrkelse af redningsberedskabets position. Også i Beredskabsstyrelsen betyder den risikobaserede dimensionering ændringer. For at kunne imødekomme det øgede rådgivningsbehov over for kommunerne har styrelsen oprettet en særlig funktion ”Kommunalt Beredskab”, hvis hovedopgave bliver tilsynet med og rådgivning af de kommunale redningsberedskaber. Frederik Schydt understregede, at kommunens serviceniveau for redningsberedskabet er en ren kommunalpolitisk beslutning, som ikke skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for det

14

BRANDVÆSEN september 2006

kommunale redningsberedskab, som behandles i kommunens beredskabskommission. Derefter er det styrelsens opgave at se, om der er overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets dimensionering og dermed, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats. Styrelsens opgave er således alene rådgivning og tilsyn. Styrelsen skal ikke godkende det serviceniveau for redningsberedskabet, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, sagde Beredskabsstyrelsens direktør og opfordrede til, at kommunerne som en naturlig ting indtænker muligheden for ”nabohjælp” fra de tilstødende kommuner og fra de statslige beredskabscentre. Det gælder om at udnytte de assistancemuligheder som fastansatte, værnepligtige og frivillige kan yde, når der er behov for store mandskabsstyrker eller specialmateriel. 9 planer Beredskabsstyrelsen har pr. 1. august 2006 modtaget forslag til planer for det kommunale redningsberedskab fra 9 kommuner, og i over halvdelen af tilfældene har styrelsen måttet bede om supplerende oplysninger, fordi de beskrivelser, der ifølge bekendtgørelsen skal medtages i planforslagene, ikke var fyldestgørende. Derfor har man netop udsendt en oversigt over de emner, der bør beskrives i planen for det kommunale redningsberedskab.

Foreløbig ser der ud til at være en tendens til, at serviceniveauet fra de eksisterende kommuner videreføres i de nye kommuner. Planerne viser også visse fagligt begrundede tilpasninger af beredskabet, især i forhold til indsatslederne. Men blandt de få indsendte planforslag er der desværre også enkelte eksempler på nedskæringer af redningsberedskaberne, der ikke er beredskabsfagligt begrundet, og i et enkelt tilfælde kan der – efter styrelsens opfattelse – ikke ydes en forsvarlig indsats. Så sørg nu for, at arbejdet hviler på reelle, beredskabsfaglige overvejelser, sagde Frederik Schydt. Forebyggelse Han forventede, at forebyggelsesområdet får et tiltrængt løft i den nye kommunale struktur, og lovede en revision af de mere tekniske regelsæt for blandt andet brandfarlige væsker, sprøjtemaling og lakering, som flere kommuner har efterlyst, og også opbevaring af halm og brændbart affald kommer med. Kritisabelt Midt i sin optimisme kom Frederik Schydt også med en alvorlig kritik mod en enkelt – ikke navngiven – kommune, der i 2005 ikke har foretaget ét eneste lovpligtigt brandsyn. Den samlede gennemførelsesprocent for lovpligtige brandsyn i 2005 var 98,3, og 240 kommuner har gennemført samtlige lovpligtige brandsyn, og det er også målet for alle.

Hvis vi fortsat oplever kommuner, der ikke overholder pligten til brandsyn, vil Beredskabsstyrelsen være nødsaget til at indbringe sagerne for den kommunale tilsynsmyndighed, sagde han. ODIN Han benyttede også lejligheden til at slå et slag for indberetningssystemet ODIN som et væsentligt værktøj. Registreringerne er en investering i et bedre beredskab fremover. Og statistikker er som bekendt ikke bedre end de oplysninger, de bygger på. For lokalt at gøre ODIN-data endnu mere anvendelige i forbindelse med bl.a. risikobaseret dimensionering og opfølgningen herpå, lancerer styrelsen i løbet af efteråret et nyt, internetbaseret analyseværktøj – et geografisk informationssystem (GIS-system). Her bliver det bl.a. muligt at få vist kommunens udrykningsdata eller brandsynsobjekter på et kort, og det bliver også muligt at foretage analyser af kommunens serviceniveau i form af teoretiske responstider Master Som en afsluttende krølle på sin indlæg fortalte Frederik Schydt, at Københavns Universitet vil søge Videnskabsministeriet om godkendelse af en ny master-uddannelse inden for risikovurdering, beredskabsplanlægning, logistik og krisekommunikation. Vittige hoveder allerede har døbt uddannelsen ”Master of Disaster”.


FKB ÅRSMØDE

Forlig inden nytår Beredskabets minister lover flere øvelser og mere internationalt samarbejde Af Erik Weinreich

Forsvarsminister Søren Gade betragter sig selv som minister for alt, hvad der kan gå galt, og i en sådan verden forsøger han at skabe tryghed. Sådan lød udmeldingen på FKBs årsmøde, hvor ministeren bl.a. henviste til den nye politireform med store politikredse, der gerne skal kunne løse alle opgaver selv ud fra regionale, koordinerende stabe.

de er ikke begyndt endnu. Hele processen er ganske enkelt udskudt, indtil man havde den nye beredskabsradio på plads. Det er den nu, og Søren Gade forventer, at FKB fortsat vil være med i processen og komme med indlæg som en seriøs part.

Der sker mange ulykker i farvandene omkring Grønland, som der skal tages højde for i en ny beredskabslov for Grønland, der er under forberedelse. Færøerne ønsker selv at overtage beredskabsområdet, og her undersøger parterne i øjeblikket, hvordan det kan lade sig gøre, så Færøerne kan vedtage egen beredskabslov, svarende til den danske.

Uden direkte at nævne det kunne man fornemme, at det kommunale beredskab vil få en ny struktur, der nøje knyttes sammen med politikredsene. Det nuværende beredskabsforlig udløber til nytår, og forinden skal et nyt forlig være på plads. Det forventer forsvarsministeren også, at det kommer.

er dybt engageret i beredskabet på Grønland og Færøerne, som han også har ansvaret for, og begge steder er der også ændringer på vej.

Forsvarsministeren understregede, at han nøje vil følge, om kommunerne kan forvalte den større frihed, som de har fået i forbindelse med risikobaseret dimensionering af beredskaberne.

Alle forslag, herunder også de mange indput fra FKB er blevet behandlet, og en stor del er med i det oplæg til forlig, som Søren Gade inden længe vil præsentere for de politiske partier.

Styrkelsen af indsatslederuddannelsen er dog allerede i hus, idet Søren Gade bakkede op om Beredskabsstyrelsens forslag om at udvide uddannelsen til syv uger.

Det er endnu ikke for sent at påvirke forhandlingerne, for

Nye love i Nordatlanten Søren Gade fortalte, at han

Flere øvelser Gade bebudede også en generel styrkelse af beredskabet gennem flere øvelser. Der er ingen tvivl om, at øvelse gør mester, og fuld skala øvelser er meget vigtige, understregede han. Her vil han gerne inddrage så mange parter som muligt, så tanken om et totalforsvar også kommer til at gælde for det civile beredskab.

Alle myndigheder skal med, så vi bruger vores ressourcer bedst muligt og sikre synergi, sagde ministeren og nævnte, at mens samarbejdet generelt fungerer godt med praktisk forståelse for at hjælpe hinanden, kan det forbedres højere oppe i systemet. Internationalt samarbejde Tanken om mere samarbejde gælder også internationalt, hvor Danmark skal have et beredskab til indsættelse ved katastrofer i andre lande som fx ved tsunamien i Østasien og ved evakueringen i Libanon. Her deltog 52 fastansatte og frivillige fra Beredskabsstyrelsen i en operation om at evakuere 5.000 danske statsborgere. Det gik meget hurtigt og beviste, at vi kan godt. Denne indsats har styrket vores anseelse ude i verden, sagde Søren Gade og lagde op til et større beredskabsmæssigt samarbejde inden for EU. Bl.a. kan man lave et særligt beredskab for flytransport ved katastrofer, foreslog han.

BRANDVÆSEN september 2006

15


BRANDPUNKTER 2006

Run på brandpunkter Sammenlægninger og ændringer i de kommunale beredskaber betyder ikke nødvendigvis stor-indkøb, men næsten overalt vil man fremover samordne indkøbene, og det var

generelt meget stor, lige fra trådløse, elektroniske løsninger til vejbump og køretøjer.

med til at give ekstra stor interesse for årets brandpunkter. Opmærksomheden omkring det sidste nye inden for både høj- og lavteknologi var

og følger op med mere omtale i næste nummer af BRANDVÆSEN.

Vi viser her et udsnit af nyhederne fra brandpunkterne

Ikke første gang Forsvarsministeren har købt for 3,4 mio. kr. Af Erik Weinreich

Forsvarsminister Søren Gade ved, hvad han har med at gøre, også når det gælder frigørelsesværktøj. Han har nemlig købt 40 hurtig indsats-sæt til Danmarks internationale indsatsstyrker (bl.a. Afganistan og Balkan), så soldaterne kan redde hinanden ud af havarerede køretøjer. Samlet pris 3,4 mio. kr. Under et besøg i Kosovo har Søren Gade tilmed selv prøvet at klippe en bil i stykker,

så på Fyns Kranudstyrs brandpunkt tog ministeren hjemmevant fat i det svære værktøj, der er forsynet med et nyt Core et-slangesystem, hvor man ikke skal tage olietrykket af for at skifte trykslange.

Det var ikke første gang, at Søren Gade (th) havde fat i det tunge klippeværktøj.

Alle får samme oplevelse Øvelses-container opbygges efter ønske

Af Erik Weinreich

ABC Brandteknik har succes med at tage gas på folk. Vel at mærke flammende gas fra fx øvelsesdukker, og nu har firmaet indrettet en øvelses-container til brandfolk, hvor store gasflammer slår ud mod den, der åbner døren.

Øvelseslederen kan ved et tryk på en knap fremkalde kraftige gasflammer.

16

BRANDVÆSEN september 2006

Fordelen er, at man med en sådan container kan give alle brandfolk præcis den samme oplevelse i modsætning til en kontrolleret brand i en bygning, hvor ilden automatisk vil dø ud, efter at de første brandmænd har været igennem træningsprogrammet. Containerne opbygges og indrettes efter ønske og kan enten købes eller lejes.


BRANDPUNKTER 2006

Lav kant letter adgangen fra vandsiden Gummibåd specielt til redningstjenester En ny model gummibåd fra Zodiac gør det meget lettere at redde personer og genstande op fra vandet. Midten af den ene side er ganske enkelt lavere, så man let kan trække en person indenbords. Båden er da også udviklet specielt til redningstjeneste og andre professionelle brugere. Zodiac Minuteman 4.20, som modellen hedder, vejer

Af Erik Weinreich

blot 65 kg. Den pustes op på et minut ved hjælp af en almindelig dykkerflaske, og den er lavet af et ekstra stærkt materiale, hypalon neopren. Zodiac forhandles i Danmark af Uni-Safe A/S. Den lave kant virker som en dør i siden af gummibåden, hvor det er let at trække en person indenbords.

Mobil-tank til vand-beredskabet Kan bøde på kostbare reparationer i weekenden

Af Erik Weinreich

situationer som i katastrofeområder.

ledningsbrud på vandet, før vandtanken skal i anvendelse.

Tanken kaldes Combo Aqua og består af en sammenklappelig, kraftig plastkasse på en kubikmeter, udformet, så den fx kan flyttes med en gaffeltruck. Kassen fores med en steril plasticpose, der kan fyldes med vand.

Rolf Svenson nævner også forurening i drikkevandet med colibakterier som en oplagt situation. I mange kommuner vil man her kun kunne levere vand til berørte beboere i brandvæsenets tankvogne, og de er ikke nødvendigvis sterile.

Der behøver ikke at være tale om et decideret

Rolf Svenson slår siderne op på en vandtank, der rummer en kubikmeter.

Vandafbrydelser sker altid i weekenden, hvor service både er dyr og vanskelig at skaffe. Så kan en mobil vandtank være hurtig og økonomisk løsning, der tjener sig selv hjem, fordi man kan vente til mandag morgen med at tilkalde håndværkere.

Sådan lyder budskabet fra Rolf Svenson fra Schoeller Arca Systems, der har leveret sine sammenklappelige vandtanke til både Beredskabsstyrelsen og 25 danske kommuner. Vandtankene bruges lige godt som reservetanke i hverdagens akutte

BRANDVÆSEN september 2006

17


BRANDPUNKTER 2006

Det helt store – interaktive – overblik Storskærm på vagtcentral viser både brandhaner, ABA og kloakføring Da Roskilde Brandvæsen skulle have nye ”smarttavler” til sit undervisningslokale, var man ikke sen til også at bestille en til vagtcentralen. Smarttavlen fuldendte ganske enkelt et forsøg, som Roskilde Brandvæsen havde kørt sammen med beredskabet i Landskrona og HUR omkring samkøring af GIS-kort. En smarttavle er en interaktiv tavle med forbindelse til en computer. Når man via en projektor viser et kort på tavlen, virker den som en touchskærm, og alt, hvad man laver på tavlen, vises tilsvarende på en mindre computerskærm – og eventuelt på en skærm hos en indsatsleder ude på en opgave. Det giver uanede muligheder, fortæller Jan Gehlsen, der har sin faste plads i vagtcentralen i Roskilde, og har været med i udviklingsforløbet, der slet ikke er færdigt endnu. GIS – Geografisk Informations System – benyttes på

forskellig måde i kommunerne, og i Roskilde har man lagt informationer i lag oven på hinanden, så man frit kan vælge, hvilke oplysninger, man vil have frem på det grundkort, som man har valgt for et bestemt geografisk område. Via BBR-registret kan man se ejerforhold til hver enkelt bygning, brandhanerne er placeret sammen med vandforsyningen, så man kan se, hvilke forsyningsområder, der berøres. Søer og branddamme kan kaldes frem, lige som oplysninger om placering af ABA alarmer på de enkelte ejendomme. Sker der en forurening i kloaksystemet, kan man se, hvor det vil være hensigtsmæssigt at lægge en blokering.

om hjælpemidler ind, så man i tilfælde af brand kan få et hurtigere overblik over, hvor der måtte bo gangbesværede, som ikke nødvendigvis kan komme ud ved egen hjælp.

Hele tiden udbygges systemet i takt med brandsyn, så overblikket over alt fra stråtag til oplag af fyrværkeri og brandfarlige væsker stiger. Det sidste er, at socialforvaltningen vil lægge oplysninger

Det rigtig smarte er, at alle oplysninger også ligger på en computer i indsatsledervognen, hvor de automatisk opdateres trådløst, hver gang vognen er i garage på brandstationen.

Der var stor interesse for Jan Gehlsens demonstration af en 77 tommer smarttavle – her fra Dansk Data Display. Den giver et fantastisk overblik, og den er lige så let at arbejde med som en touch-skærm, hvad enten man bruger de kendte funktioner fra almindelige programmer, eller man vil markere indsatsområder med farve.

Vejbump rulles ud Alle beredskaber kan søge om dispensation Mobile vejbump har endnu ikke fået det officielle blå

stempel, men det er tæt på.

Vejbumpet kan suppleres med lys og advarselstavler.

18

BRANDVÆSEN september 2006

Af Erik Weinreich

Af Erik Weinreich

I tre år har de været brugt i bl.a. Spanien, Frankrig og USA, og i et år er der gjort forsøg med dem i Danmark. Vejen Kommune har på dispensation brugt dem ved trafikerede skoleveje, og Dansk Autohjælp har som forsøg brugt dem ved større ulykker i Aalborg og Århus politikredse. Transportminister Flemming Hansen har udtalt sig positivt om forsøgene, men man behøver ikke at afvente en

Det betyder, at indsatslederen kan vise vagtcentralen, hvor han ønsker en vej spærret eller hvor det næste slukningstog skal placeres, forklarer Jan Gehlsen. Ideen er naturligvis, at også andre myndigheder skal kunne kobles op, så fx politiet på kortet kan se, hvor beredskabets køretøjer er placeret.

generel godkendelse. Alle beredskaber kan søge om dispensation til egne forsøg – og forvente at få en tilladelse, fortæller Erling Vedel fra firmaet Autotec. Det mobile vejbump kan på få sekunder rulles ud over vejen og virker præcis som permanente vejbump. De foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at bilisterne reagerer langt hurtigere ved bump end ved skiltning alene og nedsætter farten markant. Vejbumpet vejer 12 kg og leveres i en bæretaske. Prisen på 5.300 kr. skulle være overkommelig, mener Erling Vedel.


BRANDPUNKTER 2006

Utraditionel løsning i Roskilde Teleskoplæsser vakte opsigt blandt brandpunkterne Det skortede ikke på bemærkninger, da Roskilde Brandvæsen ved årsmødet viste en teleskoplæsser monteret med halmgrab. Så mange halmbrande kan man da ikke have, at den kan forrente sig, lød det. Regnestykket er nu ikke så ringe endda: Ved to halmbrande sidste år lejede Roskilde Brandvæsen en teleskoplæsser til at splitte halmstakkene ad, og lejen var ret så kostbar. Da så brandstationens traktor stod for udskiftning, valgte man en teleskoplæsser, der kan monteres med mandskabskurv, halmgrab, skovl,

Af Erik Weinreich

skrabeblad til sne og saltspreder, og denne multiløsning er man glad for. Teleskoplæsseren transporteres på et flaklad og kan hurtigt køres ud, hvor den skal bruges, og det har vist sig, at den monteret med en skovl også er velegnet til strandrensning. Altså alt i alt et multiredskab, der kan benyttes til meget andet end halmballer. Halmgrabben ragede op som et symbol på, hvordan det enkelte beredskab med utraditionelle løsninger i forhold til lokale udfordringer, og faktisk er der hos Roskilde Brandvæsen rift om at køre med teleskoplæsseren.

BRANDVÆSEN september 2006

19


FKB ÅRSMØDE

Eventyrlig aften Kammeratskabet blev løftet adskillige tommer ved besøget på Odense Brandstation, hvor der blev udvekslet minder og erfaringer i lange baner. Det var ganske enkelt

20

BRANDVÆSEN september 2006

den bedst besøgte kammeratskabsaften i FKBs historie, og stemningen fik en ekstra tand i vejret, da selveste H.C. Andersen kom på besøg, fulgt af sine eventyr

som Fyrtøjet, Kejserens nye Klæder og andre i festlige dragter. Digteren var aftenens overraskelse fra arrangøren,

Odense Brandvæsen, som fik mange roser for selv at have styr på vejret, så den fynske grill ikke regnede væk.


FKB ÅRSMØDE

BRANDVÆSEN september 2006

21


FKB ÅRSMØDE

Storindkøb til Odsherred Helt nyt materiel til brandstationen i Asnæs

Af Erik Weinreich

nuværende Dragsholm Kommune fra en station i Asnæs.

Ny Odsherred Kommune har besluttet sig for en ren kommunal løsning, når det gælder brandslukning, og overgangen bliver ikke billig. Ud over, at kommunen har accepteret et tilbud om at købe Falck-stationen i Asnæs, skal kommunen også investere i nyt materiel, så beredskabschef Jens Larsen havde den store pengepung med til brandpunkterne. Indkøbslisten til Asnæs Brandstation lød på en automobilsprøjte, to tankvogne, en redningsvogn og en redningsbåd. Alt sammen nyt. Desuden har brandstationen i Nykøbing behov for en redningsbåd, Vig har brug for en ny autosprøjte, og en ny

Falck mener, at den nye kommune kan spare mindst 800.000 kr. ved at vælge en samlet Falck-løsning, men politikerne er ikke enige. Det kommunale regnestykke viser, at der stort set ikke er forskel i prisen, og sammenlægningsudvalget har fulgt en indstilling fra økonomiudvalget og stadfæstet en tidligere beslutning om et fælles, kommunalt brandvæsen.

Jens Larsen tæller pengene, og resultatet kan meget vel blive, at Odsherred leaser det nye materiel frem for at købe.

autosprøjte overvejes også til Lumsås.

Odsherred Kommune har 32.000 faste indbyggere plus ikke færre end 25.000 sommerhuse. Der er kommunale brandstationer i NykøbingRørvig og Vig og en hjælpebrandstation i Lumsås, mens Falck hidtil har dækket den

Efter det åbne møde i sammenlægningsudvalget har beredskabschef Jens Larsen sendt en pressemeddelelse til www.beredskabsinfo.dk om beslutningen, uden at nyheden er blevet omtalt. Til gengæld har den lokale presse brugt meget energi på sagen, hvor tonen mellem parterne har været usædvanlig skarp.

Hæder Glæde over den lange tradition i de nordiske lande for at udveksle erfaringer Af Erik Weinreich

FKBs tidligere formand, Henning Holm Johansen, der

er beredskabschef i Viborg, fik under festaftenen overrakt Den svenske Brandværnsforenings fortjenstmedalje for sin indsats for det nordiske samarbejde. Jan Wisèn, brandchef i Södra Roslagens Brandförsvarsförbund, glædede sig ved overrækkelsen over den lange tradition i de nordiske lande for at besøge hinanden og udveksle erfaringer.

22

BRANDVÆSEN september 2006


FKB ÅRSMØDE

Status for det nye radionet Alle konspirationsteorier blev manet i jorden Kravene til et nyt radionet til det samlede beredskab er bl.a., at det skal virke, når andet ikke virker, ikke mindst ved katastrofer. Det skal være landsdækkende på tværs af organisationer, og det skal understøtte kritiske behov både i dagligdagen og i krisesituationer, samt de vigtige, funktionelle behov for beredskabernes primære funktioner.

Jeppe Juul-Andersen, projektleder, forventer, at beredskabsradionettet er rullet ud over Danmark inden udgangen af 2007.

Sådan formulerede Jeppe Juul-Andersen fra

Økonomistyrelsen det, da han som projektansvarlig fortalte, hvor langt man er nået. Efter de indledende øvelser har man nu styr på, hvilke behov, radionettet skal opfylde. Her har KL – repræsenteret ved beredskabschefer for udvalgte og meget forskellige kommuner – haft stor indflydelse, og det er en klar forventning, at de samme repræsentanter bliver hørt, når tilbuddene fra tre udvalgte bydere skal vurderes. Det er nemlig ikke på forhånd sikkert, at alle behov og krav kan opfyldes fuldt ud. De tre interesserede, der har kvalificeret sig til at komme med et endeligt tilbud, er: 1) EADS Secure Networks Oy, der er et multinationalt mega-selskab inden for forsvar, luftfart og kommunikation. Bl.a. står det bag Airbus-produktionen. 2) Et konsortium bestående af Damm Celluar Systems A/S, SAAB AB (publ), SAAB Communication, Mærsk Data Defence A/S (efterfølgende solgt til SAAB Communication), og ELTEL

Af Erik Weinreich

Networks Telecom A/S. Damm Celluar Systems A/S, der er rent danskejet, er stor-producent inden for tetra-teknologien. 3) Dansk Beredskabskommunikation A/S er også kendt under navnet TetraNet og er delvis ejet af Motorola. Til oktober skal alle tre komme med foreløbige tilbud, hvorefter Økonomistyrelsen vil begynde detailforhandlinger med hver enkelt omkring grundlaget for de endelige tilbud i begyndelsen af 2007. Tilbage vil derefter være det endelige valg af leverandør samt indgåelse af kontrakt med den heldige. Derefter vil det hele gå meget hurtigt, og allerede inden udgangen af 2007 vil de første beredskaber kunne tilslutte sig, forudså Jeppe Juul-Andersen. Ros Beredskabschef Jesper Djurhuus, Søllerød, der er en af de seks kommunale repræsentanter i det forberedende arbejde, havde udelukkende ros til Økonomistyrelsen for et

godt og professionelt samarbejde. Desværre har deltagerne af hensyn til processen været pålagt en megen streng tavshedspligt, nævnte han. Ingen konspiration Han blev bakket op af Jakob Andersen, der er beredskabschef i Århus og også har været med i arbejdsgruppen. Han manede enhver tanke om konspirationsteorier i jorden: – Der har været helt naturlige årsager til ikke at sige noget om processen, og det har gjort det svært for udenforstående at hitte rede i, hvad der er foregået. – Vores opgave har været at fortælle Økonomistyrelsen, hvordan et kommunalt beredskab fungerer, hordan vi alarmerer brandfolk, kommunikerer med røgdykkere m.v., og nu står vi tilbage med en ønskeliste, hvor vi ikke vil gå på kompromis med de vitale krav.

BRANDVÆSEN september 2006

23


FKB ÅRSMØDE

London bombningerne var Myndighederne var klar til at imødegå flere samtidige, større hændelser

Af Sir Ken Knight, ko

Uddrag af foredrag ved FKBs årsmøde 23. August 2006

Det var ikke et spørgsmål om, men mere et spørgsmål om hvornår London ville blive ramt af en terror-handling, og derfor var beredskabet også på plads den 7. juli sidste år, da fire eksplosioner rystede det centrale London, dræbte 52 uskyldige mennesker og kvæstede 775 andre.

Tidligt erkendte London behovet for, at alle myndigheder – ikke kun dem, der var repræsenteret i nødberedskabet – deltog for at sikre ansvarsfordeling.

Som en del af programmet har London Fire Brigade således anskaffet ti brand-rednings enheder til indsættelse ved større brande, færdselsulykker, tog- og flyulykker, sammenstyrtede bygninger, kemiske udslip og undergrundsulykker.

Mens landet gennem en menneskealder har været mål for terrorhandlinger – bl.a. fra IRA – var Storbritannien nu for første gang offer for selvmordsbombere, og fra den dag og i de følgende måneder var London Fire Brigade og andre nødberedskaber i søgelyset. Jeg vil her give en baggrund for vores indsats, vores planlægning og vores forberedelser. Gennem 30 år med IRA-bomber har London Fire Brigade opnået erfaring i at reagere på advarsler, at organisere masse-evakueringer, at håndtere sammenstyrtede bygninger og at minimere følgerne af terrorhandlinger. Som et resultat heraf har vi etableret et officielt samarbejde mellem alle slags beredskaber, og dette samarbejde har udarbejdet en vejledning, som er blevet grundlaget for indsatsen ved større hændelser. Nervegas-angrebet i Tokyo, 11. september i New York og terror-angrebet i Madrid har understreget, at redningsberedskabet i verdens storbyer skal forberedes på det værst tænkelige som eksempelvis selvmordsbomber med det ene formål at dræbe, kvæste og skabe masseødelæggelse.

24

BRANDVÆSEN september 2006

Ny træning Regeringen sammensatte et nyt program for brand og redning i hele Storbritannien og rettet mod de nye terrortrusler, herunder kemiske, biologiske og atomtrusler. I tilknytning hertil blev det nødvendigt med nyt materiel og træning.

Sir Ken Knight gav en fantastisk beretning om, hvordan London Fire Brigade i årevis har forberedt sig på “det værst tænkelige”. Brigaden har 6.000 professionelle brandmænd fordelt på 112 brandstationer. Budgettet er på 400 mio. engl. pund.

Det hele kulminerede med dannelsen af Londons Partnerskab for Styrkelse af Robustheden med et regeringsmedlem for bordenden. Deltagere er bl.a. redningsberedskab, militær, transport, sundhed, energi og indenrigsministeriet, der har ansvar for planlægning i forhold til katastrofer i hovedstaden. Partnerskabet hører under regeringen og har en permanent bemanding, der inkluderer en repræsentant for London Fire Brigade. Samtidig har London Fire Brigade etableret en særlig operationsgruppe til at imødegå de nye udfordringer ved direkte angreb uden varsel på offentligheden.

For at sikre den størst mulige parathed er 300 brandfolk blevet trænet i Texas i eftersøgning og redning, og siden er en tilsvarende træning oprettet i England. Vi anerkender således vigtigheden af at gennemprøve vores planer, vores materiel, træning og samarbejde som en del af vores vedvarende forberedelser til at håndtere en større hændelse eller katastrofe i London. Ved angrebene den 7. juli var London Fire Brigade derfor forberedt i forhold til nyt udstyr og ny træning, som også har omfattet større nationale og internationale øvelser, samt gennem forbindelseslinier til andre beredskaber. Vi tror ikke på, at det er overstået med sådanne angreb, og derfor er vores parathed af allerstørste vigtighed. Faktisk har vi tidligere øvet fire samtidige, større hændelser.

Guld, sølv og bronze niveau Ved større hændelser arbejder nødberedskabet i Storbritannien med en fast kommando-procedure og med forskellige ansvarsniveauer, opdelt i guld for strategisk, sølv for taktisk og bronze for operationelt ansvar. Denne opdeling er generel i hele nødberedskabet og sikrer en klar rollefordeling til alle. Den 7. juli blev der også oprettet forbindelse til regeringsniveau. Selvfølgelig må selv større hændelser ikke forhindre London Fire Brigade i at udføre normale opgaver, og derfor tager jeg – lige som mine chefkolleger i andre af Londons nødberedskaber – ikke del i opgaverne på guldniveau, men forbliver chef for hele brigaden og deltager kun i de strategiske beslutninger via mine guldofficerer. Rent definitionsmæssigt blev London bombningerne aldrig erklæret som en katastrofe hændelse, hvilket ville have medført helt andre retningslinier i forhold til lovgivning og ansvar. Stadig reserver I lyset af de mange forberedelser blev det virkelighedens time for London Fire Brigade med tre samtidige, større hændelser i Londons Undergrundsbane, der hver for sig krævede sin egen ledelse og opbygning, samt mindre end én time senere en eksplosion i en bus. Alt sammen krævede indsats fra over 200 brandmænd og 40 køretøjer.


FKB ÅRSMØDE

ingen overraskelse

træne og udruste os mod andre mulige terrorangreb i fremtiden. Vi er ikke i tvivl om, at der vil kunne komme andre større hændelser, som kræver en lignende indsats.

ommissær for London Fire Brigade & Emergency Planning Authority

Samtidig skulle der tages hånd om 480 andre nødopkald i London. Alligevel var der på operationens mest travle tidspunkt stadig 98 udrykningskøretøjer til rådighed for yderligere mobilisering, hvis der skulle blive brug for det. Fra vores synspunkt var bomberne en de-eskalerende hændelse, der ikke udviklede sig. Der var hverken brande, sammenstyrtede bygninger eller biologiske trusler. I så fald havde vores behov for ressourcer været betragtelig større, og netop derfor blev vores nabo brandstationer alarmeret på et tidligt tidspunkt, og som sikkerhed blev en del materiel flyttet tættere på London. Faktisk havde vi beregnet, at en ”dirty bomb” ville have krævet mindst seks gange så store ressourcer, for at vi ville kunne bevare vores parathed. Det lokale samarbejdscenter for Londons myndigheder var for første gang i aktion og blev en effektiv forbindelse mellem 33 myndighedsområder på guld-niveau og blev et særdeles værdifuldt grundlag, hvor alle parter havde et godt samarbejde både ude på stederne og i ledelsescentrene. Her fik vi valuta for vores planlægning og øvelser.

strategiske samarbejdscentre, og beviste det værdifulde i at planlægge, øve og evaluere. Uanset træning, øvelser og anden form for parathed, kan intet forberede de første redningsfolk på, hvad de møder. Derfor er det ekstremt vigtigt med en tidlig backup og rådgivning af redningsfolk og andre involverede. Vores rådgivnings service tog kontakt til næsten 350 ansatte, og flere af disse fik også hjælp en tid efter hændelsen. Beslaglagte køretøjer Vi kunne have ønsket os mindre afhængighed af mobiltelefoner til kommunikation. Mobilnettet brød ikke ned, men det blev overbelastet af opkald ud og ind af London. Som en følge heraf har vi anskaffet satellit mobiltelefoner til kommandocentraler og senior ledere.

værre ved et biologisk angreb, og jeg har allerede budgetteret med yderligere seks redningsenheder. For alle de brandkøretøjer gælder, at der bagefter var betydelige vanskeligheder omkring af få de fire redningsenheder tilbage på operationelt niveau. Hver af de fire hændelser blev betragtet som en kriminel hændelse og materiellet blev derfor beslaglagt. Vi skal nu finde en løsning, så materiellet hurtigt kommer tilbage i brug efter større hændelser. London Fire Brigade vil fortsætte med at planlægge,

Det vigtigste Virkeligheden svarede til øvelserne. Træningen i kommunikation i undergrundsbanen viste sin store berettigelse, og jeg er ikke i tvivl om, at netop kommando- og kontrolsystemerne er noget af det allervigtigste ved sådanne store redningsaktioner. Det er vigtigt ikke at bruge alle ressourcer med det samme. Der skal også være tilstrækkelig med mandskab til dagen efter. Generelt vil redningsberedskabet bevæge sig mod mere specialisering. Man kan ikke forvente, at alle kan være specialister i alt. Se også artiklen side 28-29

Vores særlige redningsenheder viste sig at være en uvurderlig del af vores forsvar, men vi opdagede, at brigaden ikke har nok af disse enheder til ved flere samtidige hændelser at klare en tilfredsstillende beskyttelse, og det ville have været endnu

Vores øvelser med flere involverede parter beviste her deres ekstreme værdifulde grundlag for at tage hånd om en ægte hændelse, og denne dag arbejdede alle afdelinger godt sammen både i praksis og på de

BRANDVÆSEN september 2006

25


FKB ÅRSMØDE

De faglige indlæg trak fulde huse i Odence Congress Center.

Ringe kendskab til ny, svensk lov Den enkelte svensker skal tage ansvar for sig selv I Sverige har hver enkelt person et stort ansvar for at beskytte sig selv og være opmærksom på ikke at komme til skade. Hovedbudskabet fra Staten er et større ansvar hos den enkelte – både personer og virksomheder – for at forebygge ulykker, men ikke alle har forstået budskabet, fortalte Jan Wisèn på FKBs årsmøde. Jan Wisèn er brandchef i Södra Roslagens Brandförsvarsförbund og

formand for de svenske brandchefer. Det var chokerende at høre, hvor få svenskere, der er opmærksomme på den nye lov om forebyggelse af ulykker. For eksempel var det kun hver fjerde af 50 restaurantledere, der havde fået foretaget lovpligtige brandsyn, og halvdelen kontrollerede sjældent eller aldrig deres brandsikring. Alligevel vurderede de fleste, at deres brandsikring var god nok. Meget bedre står det ikke til i kommunerne, hvor kun 15 % vurderede, at sikring mod ulykker er en vigtig sag. De pågældende var for en stor del kommuner, der i januar 2005 blev ramt af orkanen Gudrun. De foreløbige resultater af den nye lov er således ikke så opmuntrende. Det er svært at få den enkelte til at tage ansvar, og der er ikke blevet

26

BRANDVÆSEN september 2006

Af Erik Weinreich

færre dødsbrande. Derfor skal der sættes mere ind på brandsikring af bygninger, sagde Jan Wizèn. Kostbare ulykker Ulykker koster hver uge 50 svenskere livet og sender 12.000 på sygehusenes akutafdelinger, og de tal skal ned. Jan Wisèn erkendte, at det kræver en stor indsats, men så vil det også kunne lade sig gøre. For eksempel er antallet af drukneulykker i Sverige nede på en tiendedel af, hvad det var for 100 år siden, og antallet af trafikdræbte er faldet med 60% på 20 år, mens antallet af dødsbrande i samme periode er uændret. Ulykkerne kan også omregnes til årligt 40 mia. skr. i menneskelige tab, tab af værdier samt produktionstab. Heraf udgør brandskader 6 mia. skr. Til sammenligning koster det samlede svenske

beredskab 4 mia. skr. – på trods af, at netop det forebyggende arbejde er et af de steder, hvor man får mest mulig valuta for pengene – nemlig i forholdet 1:40. Succes med hurtig indsats På den positive side berettede Jan Wisèn om nye, fleksible redningsenheder, som er blevet en succes i Sverige. Tiden er noget af det allervigtigste i redningsarbejdet. En hurtig indsats belønner sig, og aldrig er der blevet reddet så mange liv som nu. Wisèn så derfor frem til en yderligere forbedring af førsteindsatsen både taktisk og på materielsiden. Generelt er det lykkedes at få sat fokus på redningsarbejdet i Sverige, og aldrig har der været talt så meget om sikkerhed som i de seneste to år, men alligevel er sikkerhed næsten aldrig et vigtigt spørgsmål i en valgkamp.


Stor EU øvelse i beredskabssamarbejde Beredskabsstyrelsen er 18.-22. september vært for en stor europæisk beredskabsøvelse, EU DANEX 2006 Af Ditte Bergholdt Hansen, Kommunikationssektionen i Beredskabsstyrelsen

Kort efter terrorangrebet i Madrid 11. marts 2004 vedtog EU-landene en erklæring om at støtte hinanden i tilfælde af terrorangreb og naturkatastrofer. Hvert år afprøver EU derfor beredskabernes evne til at samarbejde. I år står Danmark og Sverige med Beredskabsstyrelsen i spidsen for at træne det europæiske samarbejde. Flere hændelser Øvelsen har fået navnet EU DANEX 2006 og består af en række store, samtidige hændelser, som redningshold fra seks EU-lande skal samarbejde om at håndtere. Udover de internationale hold deltager flere kommunale redningsberedskaber og hold fra det præhospitale beredskab også i øvelsen, der finder sted i Korsør, CPH og Revinge i Sverige. – Formålet med øvelsen er primært at træne og forbedre eksisterende procedurer for alarmering, modtagelse og indsættelse af international redningsassistance i Danmark i tilfælde af en stor

eller langvarig ulykke, fortæller Michael Elmquist, der er Beredskabsstyrelsens projektleder ved øvelsen. Nyt for Danmark I modsætning til flere andre lande i Europa er Danmark ikke vant til at modtage hjælp udefra. EU DANEX 2006 er derfor en anledning til at træne procedurer og tackle de problemer, der opstår i en sådan situation. Michael Elmquist forklarer, at der er en lang række tekniske, men absolut ikke uvæsentlige, problemstillinger ved at modtage international hjælp, som f.eks. logistik, sprog, told mv. Når de tekniske problemer er løst, forventer han imidlertid ikke, at der vil opstå de store indsatstaktiske vanskeligheder, idet operationsmetoderne er forholdsvis standardiserede.

hvor der kommer hjælp fra andre europæiske lande. Det vil sige, at det er op til indsatslederen lokalt at vurdere, om der er behov for assistance, og det er ligeledes indsatslederen, der har kommandoen over de internationale styrker, hvis de indsættes på skadestedet. – I Beredskabsstyrelsen har vi lagt et stort arbejde i at planlægge øvelsen, og vi er meget taknemmelige for den støtte og det engagement, som det kommunale redningsberedskab og andre beredskabsaktører har lagt i øvelsen. Vi ser derfor frem til at få nogle værdifulde erfaringer omkring indsættelse af udenlandske redningshold, siger Michael Elmquist og tilføjer: – Forhåbentlig vil øvelsen også være af værdi for de udenlandske hold, både som

træning i samarbejde og som en demonstration af, hvordan det danske beredskab fungerer. Udfordringer Den største udfordring for de kommunale aktører i øvelsen bliver, i hvilken grad det lykkes for indsatslederne at kommunikere med de europæiske deltagere – sprogligt såvel som teknisk. Læs mere på www.brs.dk/eudanex

60 år Beredskabschef Niels Hejslet i Esbjerg Kommune fylder 60 år mandag den 9. oktober. I dagens anledning er der åbent hus i hjemmet på Guldregns Allé 4, Esbjerg, fra kl. 14.

ISL bestemmer Han understreger i den sammenhæng, at de gældende regler for den tekniske indsats på et skadested vil være uforandrede i en situation,

BRC pr. 1.1.07 Listen over beredskabschefer pr. 1. januar 2007 har fået følgende ændringer og tilføjelser: Bornholm – Bo Kristensen Hørsholm (fælles med Rudersdal) – Jesper Djurhuus Sønderborg – Thomas Ellegaard Thorshavn – Kartni Jacobsen Aabenraa – Preben Christensen

BRANDVÆSEN september 2006

27


Erfaringerne i forbindelse med terror-bombesprængningerne i London Beredskabsstyrelsen har sammenfattet erfaringerne efter terrorbombesprængningerne med henblik på at nyttiggøre disse i udviklingen af det danske beredskab til imødegåelse af terror og andre større katastrofer Af Niels Jacobsen, Beredskabsstyrelsen, Statistik og Analyse

Torsdag den 7. juli 2005 om formiddagen eksploderede fire bomber i London, tre i undergrundsbanen og en i en dobbeltdækkerbus. 56 personer blev dræbt, heraf fire selvmordsbombere, og 775 blev såret, hvoraf 404 blev transporteret til sygehusene med ambulancer. Myndighederne i London indsatte et stort antal indsatsenheder til at afhjælpe skaderne. Samlet set var der tale

Fakta Bombningerne i London var det første terrorangreb i Storbritannien, der menes at have forbindelse til den internationale terrorisme, der især blev kendt efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Britiske interesser er tidligere blevet angrebet, men det er udelukkende sket uden for landets grænser. London og andre engelske storbyer har ganske vist oplevet bombninger og andre terrorhandlinger igennem de sidste 30 år, men de er for de flestes vedkommende foretaget af Den Irske Republikanske Hær (IRA) som led i udførelsen af ”national terrorisme”.

28

BRANDVÆSEN september 2006

om en af de mest omfattende politi- og redningsindsatser i nyere tid. Få timer efter bombesprægningerne var de tilskadekomne transporteret til hospitalerne, hvorefter am-bulanceindsatsen var afsluttet. Der kom dog fortsat en del selvhenvendere til hospitalerne også til hospitaler uden for Storlondon. Ligeledes var London Fire Brigades operative indsats relativt hurtigt overstået. Efter at alle tilskadekomne var reddet ud af områderne, blev der opretholdt en minimal styrke på tre af gerningsstederne for at yde hjælp til politiet. På gerningsstedet med dobbeltdækkerbussen blev der anvendt en del ressourcer for at sikre spor. Brandvæsenets opgaver var afsluttet ca. én uge senere. Selve oprydningsarbejdet i tunnellerne blev varetaget af transportselskabet og politiet. Dagen efter bombeeksplosionerne fungerede transportsystemet i London igen normalt – dog med undtagelse af de tre bomberamte undergrundslinier. Nogle måneder senere fortalte repræsentanter for den britiske ambulancetjeneste på et møde i København om indsatsen efter terrorhændelsen.

Både her og på en konference i London om ”lessons learned” efter terrorbombningerne var der dansk deltagelse. Ved begge lejligheder blev der fremhævet en række opmærksomhedspunkter – både vedrørende det, der fungerede godt, og det, der kunne gøres bedre ved lignende hændelser fremover. Her gengives uddrag af disse opmærksomhedspunkter, som det skønnes relevant at tage højde for i udviklingen af det danske beredskab. Plus-siden (det fungerede godt) • Tidlig aktivering af procedurer ved store skadesteder, anvendelse af actioncards og triagevejledninger blev opfattet som positivt. • Det nyligt oprettede ”Post incident operational debrief system”, som tog sig af erfaringsopsamlingen efter ambulanceindsatsen, virkede godt. Al nedskrevet dokumentation, båndede samtaler og rapporter m.v. blev gennemgået. • Londons partnerskab for styrkelse af robustheden (”The London Resilience Team”), som blev oprettet forud for terrorhændelsen, fungerede godt. • Etableringen af London Emergency Services Liaison

Panel, der fungerede som koordinerende planlægningsenhed for beredskabsmyndighederne, viste sig at fungere godt. • Det er meget vigtigt at afholde fælles øvelser – både store og små. (De fleste foredragsholdere fremhæver dette). • Den entydige ledelsesstruk tur (det strategiske (gold), det taktiske (silver) og det operative (bronze) niveau) virkede godt. (I England benævnes det operative niveau ”taktisk” og det taktiske niveau ”operativt”). • Synligt politi på alle offentlige pladser i London i dagene efter hændelserne. • Militære enheders støtte ved transport af personel fra andre områder af England til London. Minus-siden (det kan gøres bedre/fremadrettede anbefalinger) • Kommunikationen på indsatsstederne kan forbedres. Mangel på håndradioer og udstyr til kommunikation under jorden gav problemer. Afhængigheden af offentlige telenetværk var ligeledes et problem, da både mobil- og fastnet blev forstyrret. SMS-beskeder virkede ikke godt. De to anvendte radiokanaler var tildelt én bestemt operatør,


hvilket gav kapacitetsproblemer. • Der var mangel på forsyningsenheder til ambulancetjenesten, hvilket gav problemer med at forsyne indsatsstederne med den rette mængde udstyr. Der var eksempelvis mangel på løfteudstyr, ilt, forbindinger til forbrændinger, infusionsvæske og smertestillende midler. • Fordelingen af patienter til hospitalerne og overvågningen af status for ledige hospitalssenge fungerede ikke så godt, som det burde. Dette medførte bl.a., at patienter ikke blev ligeligt fordelt mellem hospitalerne. • Alle indsatssteder fik hurtig respons fra de første ambulancer, hvorimod tilvejebringelsen af supplerende enheder, ledere og andre ressourcer gik langsomt på nogle af indsatsstederne. • Informationen fra det strategiske niveau kunne have været bedre. • Alle aktører skal have 24timers beredskab, for at responstiden kan nedbringes til et passende niveau. • Alt indsatspersonel må være opmærksom på, om den aktuelle hændelse har karakter af en CBRNhændelse, samt om der er fare for en ny tilsvarende hændelse. • Information til offentligheden var mangelfuld og vanskelig: Pressebriefinger blev gentaget i medierne flere timer senere, hvor situationen og anbefalingerne til offentligheden havde ændret sig. • Det bør fremgå af planlægningen, hvor mange indsatssteder, hver myndighed kan håndtere samtidig, og hvordan ledelse, kommunikation m.v. gennemføres. • Der manglede klarhed over antallet af skadesteder, og det viste sig vanskeligt at skelne dem fra hinanden ved anmodning om yderligere

hjælp og ved omdirigering af de enheder, der var sendt af sted til det skadested, som der først var indløbet alarm fra. • Intern information til personel er vigtig som modpol til mediernes historier. • Udskiftning/rotation af personel skal planlægges tidligt, og personellet skal lade sig afløse, selv om det ikke umiddelbart ønsker dette. Officiel rapport efter terrorhændelsen I en officiel rapport fra Londons Hovedstadsråd (London Assembly) fra juni 2006 er der peget på en række mangler ved Londons beredskab til imødegåelse af større ulykker og katastrofer. Det fremhæves, at myndighedernes beredskabsplaner i højere grad retter sig mod procedurer for selve katastrofebekæmpelsen end mod behandlingen og omsorgen for de enkeltpersoner, der bliver berørt af katastrofen. F.eks. var der ikke i tilstrækkeligt omfang planer for registrering og behandling af de tusindvis af London-borgere, der ikke var blevet såret af bomberne, men som skønnedes at have behov for krisehjælp m.v. Med hensyn til selve indsatsen efter terrorbombningerne gav især kommunikationen anledning til store problemer, som det også er fremhævet ovenfor. Alle tjenester er dog i færd med at indføre et digitalt radiosystem, der skal sørge for, at den slags problemer ikke opstår i fremtiden. Rapporten (http://www.london.gov.uk/assembly/reports/7 july/report.pdf) indeholder i alt 54 anbefalinger, som retter sig til berørte myndigheder og virksomheder m.v. Der vil i november 2006 blive gjort status over, hvor

langt man er nået med at følge op på anbefalingerne. Hvad gør vi i Danmark? Beredskabsplanlægning til imødegåelse af konsekvenserne af terrorhandlinger kan i vid udstrækning baseres på katastrofeplanerne for indsats ved større ulykker og katastrofer. I udredningsrapporten efter fyrværkeriulykken i Kolding 2004 (kan ses via www.brs.dk) er der draget paralleller til flere af de punkter, der nævnes i konklusionen i ”Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger”. Denne er udarbejdet på baggrund af fire større terrorhandlinger, som har fundet sted i nyere tid. Det drejer sig bl.a. om følgende punkter: • Ved terrorhandlinger kan der forventes flere samtidige skadesteder. • Indsatsledelsen må forvente at skulle samarbejde med støtte- og stabselementer. • Der kan ved terrorhandlinger forventes et uforudsigeligt, dynamisk skadesforløb, eventuelt med dødsfald blandt eget personale til følge. • De elektroniske kommunikationsmidler kan give anledning til store problemer med hensyn til bl.a. antal, anvendelse og muligheder for tværfaglig kommunikation. Konklusionerne er alle indarbejdet i Kolding-udredningens anbefalinger og vil indgå i det opfølgningsarbejde, der iværksættes på grundlag af anbefalingerne.

Endvidere arbejdes der med at etablere en national ”internetportal” for kriseberedskab og risikokommunikation. En sådan portal skal indeholde to typer af information, dels grundlæggende information af mere blivende karakter, dels information i en konkret krisesituation, hvor internetportalen har sin væsentligste betydning. Formålet er at etablere én central indgang til koordineret beredskabsinformation fra myndighederne, således at borgeren altid hurtigt kan finde relevant information uden på forhånd at kende de enkelte myndigheders ansvarsfordeling. Endelig kan det nævnes, at der efter regeringsbeslutning er etableret en national operativ stab med henblik på at styrke koordinationen mellem forsvar, politi og andre civile myndigheder ved større kriser i Danmark. Den nationale operative stab skal som sin hovedopgave varetage koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger i Danmark, samt andre opgaver, hvor der opstår et behov for koordinering på nationalt plan. Links www.london.gov.uk www.londonprepared.gov.uk www.ukresilience.info www.police.uk www.leslp.gov.uk www.london-fire.gov.uk

Beredskabsstyrelsen vil ved udgangen af 2006 og 2007 udarbejde en samlet statusopgørelse, der viser, hvor langt de forskellige beredskabsaktører er med opfølgningen. Erfaringerne for 2007 vil vise, om der er behov for at videreføre statusopgørelsen de efterfølgende år.

BRANDVÆSEN september 2006

29


Svensk visit i dansk redningstjeneste:

– Jeg fik kulturchok i

Indsatsleder Magnus Mattsson forlader Københavns Brandvæsen efter 7 år og vende – Med en uddannelse som brandingeniør fra Lund var det i 1999 attraktivt at søge og få job som brandinspektør i København. – For mig var København indbegrebet af kultur og moderne storby. At flytte mit beredskabsarbejde til København kunne vel ikke gøre den store forskel, udtaler Magnus Mattsson, som i de senere år har været en markant profil i Københavns Brandvæsen. – Men jeg tog fuldstændig fejl.

Sammen med en svensk kollega udarbejdede Magnus Mattsson en rapport, hvor de sammenlignede redningsberedskabet i Danmark og Sverige. Et omfattende og vigtigt arbejde, ikke mindst set i lyset af etableringen af den faste forbindelse mellem landene. – For eksempel har al den snak om integration i Øresundsregionen meget længere udsigter end folk umiddelbart tror, ikke mindst fordi vi har at gøre med to forskellige måder at tænke

og planlægge på inden for sikkerheds- og beredskabsområdet. Forbuds Sverige – I København har jeg næsten dagligt hørt om ”Forbuds Sverige”. Men når sandheden skal frem, så er det Danmark, der er meget mere centralstyret med megen detailregulering. En af årsagerne er, at man så kan kompensere for manglende eller utilstrækkelige ressourcer, værktøjer og kompetence i kommunerne på det samlede sikkerhedsog beredskabsområde, siger Magnus Mattsson. – Som eksempel kan nævnes forskellen på både brandmands-, holdleder og indsatslederuddannelsen. I Danmark er uddannelserne betydeligt mere håndværkerrelateret til selve brandmandsjobbet på skadestedet, mens man i Sverige har en længerevarende uddannelse og derved også får en bredere kompetence og forståelse for arbejdet med at skabe en

30

BRANDVÆSEN september 2006

sikker og tryg kommune. – Dette er ikke mindst blevet tydeligt efter indførelsen af den nye brandmandsuddannelse i Sverige, som mere er en generel 2-årig sikkerhedsuddannelse, der matcher det moderne samfunds sårbarhed med nye komplekse ulykkesscenarier. Markedsorienteret brandvæsen – Det er afgørende, at samfundet udvikler generelle kompetencer på sikkerhedsområdet, som kan skabe fortåelse for det vi arbejder med. I Sverige har vi taget et stort skridt med den nye rammelov om ”Beskyttelse mod ulykker”, hvor ambitionen er sikkerhed og tryghed for borgerne i det helt brede perspektiv. – I Danmark vil man selvfølgelig også sikkerhed og tryghed for borgerne, men indtil videre næsten udelukkende med fokus på brand, og desuden også med langt større fokus på, hvad lovgivningen siger om, at vi skal forebygge, i stedet for at se


København!

er tilbage til Sverige

Af Niels Johan Juhl-Nielsen

Både Sverige og Danmark kan lære af hinanden, mener Magnus Mattsson.

på, hvad der er borgernes behov. – Ca. 500 personer omkommer årligt eller kommer alvorligt til skade i trafikken – det er cirka 10 gange flere end i forbindelse med brande. – 90-95 % af dem, der omkommer eller kommer til skade i forbindelse med brande, gør det i eget hjem. Cirka 85 % af alle brande opstår i folks boliger. Statistikken taler et meget tydeligt sprog!

Hvor får vi mest for pengene? Ved døgnet rundt i 365 dage om året at bemande en drejestige, som rykker ud, når der er brand, eller ved at bemande en fleksibel enhed med to mand, som kører rundt og informerer, uddanner og opsætter røgalarmer i folks boliger? Og hvorfor kan man ikke få begge dele for de samme penge? – Hvis brandvæsenet skal overleve i fremtiden, er vi bestemt nødt til at blive mere markedsorienteret, og tilbyde det, som borgerne har behov for, opsummerer Magnus Mattsson. – Beredskabstænkningen i Danmark virker fastlåst. Den drejer sig ikke om borgernes sikkerhed og tryghed, og ethvert nyt initiativ ender op i en snak om økonomi og DUT-midler, beklager Magnus Mattson. Dansk beslutningskraft – Men der er også flere områder, hvor Danmark har udviklet sig positivt. Blandt andet er jeg imponeret over den danske beslutningskraft.

Effektmåling af kurser Af Ane-Kirstine Bagger, fuldmægtig i Beredskabsstyrelsen

For eksempel fulgte jeg indgående opfølgningen på diskoteksbranden i Göteborg i 1998. – Forfærdelsen over det skete var den samme i vore to lande. Men hvor vi i Sverige havde en omfattende debat internt i beredskabet og i offentligheden med mange rapporter for at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt, så var reaktionen i Danmark hurtig og konkret med strammere regler, der skulle højne sikkerheden. Det var meget positivt og den samme beslutningsdygtighed kunne jeg godt tænke mig noget mere af i Sverige, slutter Magnus Mattsson. Han er ikke blind for, at svensk beredskab også har sine problemer. – Kunne man kombinere det bedste fra de to verdener, så ville man stå godt rustet til fremtidens udfordringer, konkluderer svenskeren, der via sit nye lederjob i Sverige håber på netop at kunne drage nytte af det bedste fra både Sverige og Danmark.

Ved hjælp af et elektronisk spørgeskema vil Beredskabsstyrelsen fremover måle effekten af de beredskabsfaglige kurser på styrelsens tre skoler. Målingerne skal vise, hvilken nytte kurserne har både for den enkelte kursist, for Redningsberedskabet og for samfundet som helhed. Man vil bl.a. undersøge, hvordan kursisterne i praksis – både på arbejde og hjemme – bruger det, de har lært, og det er meningen, at besvarelserne skal indgå i den løbende kvalitetsudvikling af kurser. Alle kursister vil 6-12 måneder efter kurset modtage et brev med en adgangskode til et spørgeskema på en hjemmeside. Alle besvarelser behandles fortroligt. Den første måling, der gennemføres i oktober i år og gælder alle kursister fra april 2005 til marts 2006. Hvert år gennemføres mere end 150.000 kursustimer ved Beredskabsstyrelsens skoler.

BRANDVÆSEN september 2006

31


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Besparelser og uændret serviceniveau Ny Vejle satser både på kommnalt brandvæsen og Falck Af Erik Weinreich

Politikerne i Ny Vejle er enige om, at det beredskabsmæssige serviceniveau skal fastholdes ved sammenlægningen af Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle kommuner med tilsammen over 100.000 indbyggere. Det betyder bl.a., at alle fem brandstationer – tre brandstationer og to hjælpebrandstationer – fortsætter med samme geografiske dækningsområder, og at responstiden fortsat hedder 10 minutter i byer og 15 minutter på landet – bortset fra enkelte yderområder. Politikerne har samtidig ønsket besparelser, og det vil man klare ved rationaliseringer og ved, at de fem brandsta-

tioner i højere grad end tidligere skal støtte hinanden, så der kan spares noget materiel. Fremover skal der således kun være én slangetender placeret i Egtved, mens slangetenderne i Give, Vejle og Børkop spares. Fra alle brandstationer vil man så kunne rekvirere slangetenderen allerede som en del af førsteudrykningen, hvis der skønnes behov for det. Førsteudrykningen vil som hidtil være minimum en slukningsenhed med en holdleder + tre brandmænd, fortæller beredskabschef Ole Borch. En anden besparelse drejer sig om indsatsledere, hvor hver af

de fem kommuner hidtil har haft egen ISL-vagt. Fra årsskiftet etableres en fælles dobbelt-vagt, således at bagvagten træder til i det øjeblik, den vagthavende indsatsleder kaldes ud på en opgave og er bundet. Vejles kommunale brandvæsen fortsætter, og organisatorisk vil det fremover også omfatte det hidtil selvstændige Børkop Brandvæsen. Egtved, Give og Jelling kommuner har hidtil haft kontrakt med Falck, og i øjeblikket forhandles om en løsning, hvor Falck fortsætter som entreprenør, og om, at det som hidtil vil være Falck, der leverer materiel til de

Ingen virksomheder i særlig risikogruppe Ny Haderslev har ingen planer om at ændre i beredskabets opbygning Af Erik Weinreich Falck, frivillige brandværn og et lille ø-brandværn er den nuværende sammensætning af beredskabet i Haderslev, Vojens og Gram kommuner, og det bliver der ikke ændret meget på ved årsskiftet, når Ny Haderslev bliver en realitet, fortæller Claus Andersen, beredskabschef i den nye kommune. I byerne Haderslev og Vojens står Falck for brandslukningen,

32

BRANDVÆSEN september 2006

og slukningsområdet 1 i Vojens udvides med Bevtoft Sogn, som Ny Haderslev "modtager" fra Nørre Rangstrup Kommune. Derudover dækker fem frivillige brandværn som hidtil resten af kommunen og nu også lidt mere. Christiansfeld, der lægges sammen med Kolding, afgiver således tre sogne til Ny Haderslev. De to skal indgå

i slukningsområdet for Moltrup Frivillige Brandværn, og Fjelstrup sogn skal som hidtil dækkes af Fjelstrup Frivillige Brandværn. Endelig skal nævnes det frivillige ø-brandværn på Årø – med godt 200 beboere – der er udstyret med et lille specialbygget slukningskøretøj. Hverken forvaltningen eller politikerne har planer om andet end justeringer i

Focus på Region Syd Efter “Fyn rundt” i sidste måned ser BRANDVÆSEN i dette nummer på lokale løsninger efter kommunesammenlægninger i resten af Region Syd, lige som vi søger at give et overblik over arbejdet med den risikobaserede dimensionering.

kommunale brandstationer. Under alle omstændigheder skal materiellet samordnes mere i forbindelse med de vanlige fornyelser. I Vejle er arbejdet med den risikobaserede dimensionering færdigt og ligger i øjeblikket til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Man satser på, at det hele er på plads inden nytår, ikke mindst fordi de nuværende kontrakter med Falck udløber til nytår, siger Ole Borch.

beredskabet – i hvert fald ikke inden arbejdet med den risikobaserede dimensionering er overstået. – Vi har lovet politikerne at begynde på dette arbejde til efteråret, og planen er, at vi skal have et færdigt forslag klar senest den 30. juni 2007. Arbejdet skal foregå i en arbejdsgruppe, hvor alle medlemmer har været på kursus hos beredskabsstyrelsen netop i dette emne. Haderslev har ingen særlig risikobetonede virksomheder, men både den sønderjyske motorvej og jernbanen skærer gennem kommunen, og sammen med flyvestation Skrydstrup udgør de trods alt områder, der skal tages højde for i dimensionering og beredskabsplan.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Ærø må klare sig selv Hjælp fra fastlandet kan være tre timer undervejs Medio september kan beredskabschef Palle Kefer på Ærø aflevere sit forslag til risikobaseret dimensionering til politikerne, så det kan behandles politisk, finpudses og sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen inden årets udgang. En af de svære ting i forbindelse med udarbejdelsen af ”Risikobaseret dimensionering” er, at det statistiske grundlag er meget sparsomt, idet der kun er 20-25 udkald på øen om året, når alt tælles med. Heraf plejer et enkelt at være en brand, hvortil der skal bruges B-C udlægning. Men ved at studere andre brandvæsners udrykningsrapporter har man kunne skabe et realistisk billede af mandskabsforbruget. At man er nået så langt skyldes bl.a., at Marstal og Ærøskøbing kommuner blev lagt sammen 1. januar 2006 – et år før alle andre – så de to beredskaber fx allerede har fælles indsatsledere.

Som et af de meget få steder i Danmark har tidligere Ærøskøbing kommune gennem mange år haft beredskabs-kontrakt med en lokal

Af Erik Weinreich

Selve brandmateriellet ejes af kommunen, mens entreprenøren stiller med mandskab. Ved kommunesammenlægningen medbragte Marstal et

vandtankvogn har så meget udstyr, at den næsten fungerer som en sprøjte samt trin 2 beredskab. Der er ligeledes indgået kontrakt om båd til overfladeredning. Beredskabet på Ærø koster årligt 1,7 mio. kr. eller 250 kr. for hver af øens 7.000 beboere. Billigere kan det næppe gøres, når man tager i betragtning, at man på en ø i højere grad end på fastlandet skal kunne klare sig selv. Skal man have hjælp fra naboen, kan man risikere, at det tager 2 til 3 timer, før færgen kan være fremme med forstærkning, siger Palle Kefer.

Brandøvelse på tankanlæg på Marstal Havn.

privat entreprenør, og den ordning er fortsat. Den fungerer fint, og det har ofte været en fordel, at ejeren af Ærø Redningskorps og Vognmandsforretning ApS også har lastbiler, rendegraver og andet entreprenørmateriel, som hurtigt kan rekvireres.

meget engageret kommunalt brandvæsen, som fortsat dækker den anden halvdel af øen indbyggermæssigt. Samlet har Ærøs beredskab fire indsatsledere og 32 deltidsansatte brandmænd. Materiellet består af to slukningstog, hvor den ene

I forvejen har beredskabet fået dispensation til en responstid på 16 minutter til husene i Søby på øens nordlige ende, og det alleryderste hus har 20 minutters responstid. Dispensationen er iøvrigt givet mod, at man tunede den ene automobilsprøjte.

Ny frist i Esbjerg Ingen ændringer før 2008 Beslutningerne skal ikke forceres igennem. En ordentlig planlægning tager tid, så i Ny Esbjerg Kommune er beredskabets kontrakter forlænget et år til udgangen af 2007, oplyser beredskabschef Niels Hejslet. Han er udpeget til chef for Ny Esbjergs beredskab, mens Torsten Troelsen, nuværende Beredskabschef i Ribe

Af Erik Weinreich

Kommune, bliver viceberedskabschef.

minutters beredskab, og den anden station drives af Falck.

De tre kommuner bag Ny Esbjerg har hidtil haft hver sin løsning for beredskabet. Esbjerg har to brandstationer, hvor den ene drives af Falck med et minuts førsteudrykning, fulgt op af kommunalt ansatte deltidsbrandmænd, der har fem

Bramming Kommune har en ren Falck-løsning, mens Ribe Kommune har kommunalt brandvæsen. Hver kommune har egen, kommunal indsatsleder-vagt, hvor indsatslederen tager ud til alle opgaver, uanset hvad det drejer sig om.

Hver af de tre kommuner var begyndt på den risikobaserede dimensionering, og dette arbejde fortsætter nu i et fælles forum, så det i løbet af 2007 kan danne grundlag for en beslutning om arkitekturen i fremtidens beredskab i Esbjerg.

BRANDVÆSEN september 2006

33


KOMMUNESAMMENLÆGNING

22 Brandstationer er en meget billig løsning I Sønderborg koster beredskabet kun 140 kr. om året pr. indbygger Af Erik Weinreich Thomas Ellegaard, der er nyudnævnt beredskabschef for Ny Sønderborg Kommune, har ingen planer om at ændre på opbygningen af beredskabet, selv om der i dag er 23 fulde slukningstog på storkommunens 22 brandstationer. Det er et af landets billigste beredskaber, der kun koster 140 kr. pr. indbygger om året eller 0,35 % af kommunens budget, fortæller han. Den nye kommune med 77.000 indbyggere samles af de nuværende Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og

Sønderborg kommuner, og de mange brandstationer med tilsammen 500-600 frivillige brandmænd samt beredskabsforbundets frivillige sikrer Danmarks måske hurtigste responstid. Der er næppe over 8 km til nærmeste brandstation fra noget sted i kommunen, mener Thomas Ellegaard. Han er nu ved at samle sig et overblik over det samlede beredskab og få gang i arbejdet med risikobaseret dimensionering. Flere medarbejdere har været på kursus i risikobaseret dimensionering og skal indgå i en særlig arbejdsgruppe om emnet.

Kolding planlægger ny brandstation Beholder både Falck, kommunale og frivillige brandværn Af Erik Weinreich Som en af de få kommuner i landet har Ny Kolding allerede vedtaget og indsendt planen for risikobaseret dimensionering til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Den ventes således retur i god tid inden ikrafttræden den 1. januar 2007. Ny Kolding er en sammenlægning af tre hele kommuner, Kolding, Lunderskov og Vamdrup, samt det meste af Christiansfeld (undtagen sognene Bjerning, Fjelstrup og Hjerndrup), plus Vester Nebel sogn fra Egtved Kommune, og den adskiller sig fra andre kommuner på flere områder. Bl.a. har Kolding et kommunalt,

34

BRANDVÆSEN september 2006

analogt radionet beregnet for radio-til-radio kommunikation. Det bruges ikke til alarmering eller til udkald, men det er en rigtig god reserve for beredskabet, hvis mobilnettet går ned som under stormen i 1999, siger beredskabschef Søren Ipsen. Radionettet, der er gratis i drift, bruges til daglig af teknisk forvaltnings vejog gartnerafdelinger, og lige nu er det ved at blive udbygget til at dække hele den nye kommune. Beredskabet benytter sig i dag af tre radiosystemer: Falck har sit eget på vagtcentralen i Kolding, der også dækker

Først, når arbejdet med risikobaseret dimensionering er slut, vil man “kaste alle bolde op i luften” og se nærmere på fx indsatslederne. I dag er der fem ISL-beredskaber, og Thomas Ellegaard kan ud fra en faglig vinkel ikke forestille sig, at den nye kommune kan klare sig med mindre end i hvert fald tre. Der skal også ses på materiellet. Niveauet ser fornuftigt ud, men med de 23 slukningstog med 23 sprøjter, 20 tankvogne, slangetendere m.v. bliver det nødvendigt med en langsigtet udskiftningsplan, siger han.

Lunderskov Brandvæsen. Desuden har de to ubemandede vagtcentraler i Vamdrup og Vojens (Christiansfeld) hver deres radiosystemer. Det bliver ændret i forbindelse med etableringen af en ny vagtcentral i Kolding, som kommunen netop har haft i udbud, og som skal dække det samlede beredskab i kommunen. I Kolding er det Falck, der står for brandslukningen, og sådan vi det fortsætte, efter at arbejdet har været i udbud, og hvor kommunen gik ind med et kontrolbud. Tilbage er blot at forhandle den nye kontrakt helt på plads. I Lunderskov og Vamdrup er der kommunale deltidsbrandværn, og endelig er der tre frivillige brandværn i den del af storkommunen, der kommer fra Christiansfeld. Men Kolding vokser, og det kniber med udrykningstiden fra brandstationen centralt i

Det er kun beredskabets organisation, der samles i Sønderborg. Den nye kommune vil sikre en hurtig indsats ved fortsat at have slukningstog spredt ud over hele området.

Foreløbig er det besluttet, at organisationen for beredskabet skal samles på den kun 7 år gamle brandstation i Sønderborg. Af de syv gamle kommuners fem beredskabschefer går en på pension, en har fået andet arbejde i kommunen, og de to andre vil skulle arbejde fra Sønderborg sammen med Thomas Ellegaard.

Kolding og til byens nordlige del, hvor risikoanalysen har peget på det rigtige i at bygge en ny brandstation. Den skal gerne etableres inden for de næste to år, og den bliver formentlig kommunal med deltidsansatte brandmænd til et fuldt slukningstog. Søren Ipsen oplyser, at beredskabet suppleres med en beredskabsinspektør til tiltræden i jaunar. Dermed er bemandingen oppe på fem indsatsledere. Den vagthavende indsatsleder tager altid med på alle udrykninger, og nu skal det analyseres nærmere, hvor omfattende ISL-bagvagten skal være. Første-udrykningen i Kolding er inden for ét minut fire mand, hvorefter yderligere fire mand følger efter med vandtankvogn med drejestige. Uden for byen er der fem minutters udrykning – også 1+7.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

Balance mellem det politiske og det faglige Ny Tønder var færdig med risikoanalysen for et halvt år siden Så tidligt som i februar i år indsendte beredskabschef Lars Hviid, Tønder, det færdige materiale omkring risikobaseret dimensionering til Beredskabsstyrelsen. Forinden havde planen været til høring hos Falck, de frivillige brandværn samt Beredskabsforbundet, lige som den havde været til politisk behandling i sammenlægningsudvalget. En udfordring Det har været en udfordring at lave en plan, der både opfylder de overordnede, politiske retningslinier og samtidig er beredskabsfaglig korrekt, fortæller Lars Hviid, der har haft en konstruktiv debat med Beredskabsstyrelsen med uddybning af nogle områder, inden han i august modtog den endelige tilbagemelding fra styrelsen. Det kan virke som lang tid, men jeg tror, det er været vigtigt for både styrelsen og de kommunale beredskaber, at der er balance mellem de

politiske ønsker til planen og styrelsens forventninger om den mere detaljerede dokumentation, udtaler Lars Hviid videre. Selve risikoanalysen blev sat igang tilbage i december 2004 med en tidsplan på et år. Derfor er man også langt fremme med implementeringen af den øvrige del af sammenlægningen af beredskaberne i Bredebro, Højer, Løgumkloster, Nr. Rangstrup, Skærbæk og Tønder kommuner med tilsammen godt 41.000 indbyggere. Ikke mange mennesker, når Ny Tønder geografisk er landets 5.-største – i hvert fald ved lavvande, som Lars Hviid udtrykker det. Der er trods alt 50 km fra Tønder til Havneby på Rømø. Samtidig med den risikobaserede dimensionering har beredskabet i Ny Tønder fået den administrative organisation på plads sammen med personalet, der er udvidet med en fuldtidsansat medarbejder.

Tilbage er udarbejdelse af en ny beredskabsplan, der forventes operativ ved årsskiftet, samt den tekniske tilpasning af bl.a. fælles kommunikations- og alarmeringsudstyr. Opkvalificering I september skal holdledere på kursus for at opkvalificere sig til at klare mindre opgaver uden indsatslederens tilstedeværelse. F.eks er proceduren ved mindre brande, at indsatslederen efter at have kvitteret for alarmen, ud fra meldingens ordlyd og efter aftale med holdlederen, vurderer, hvorvidt han kører til skadestedet eller ej. Ved større hændelser kører indsatslederen naturligvis altid til skadestedet. Efter to år skal erfaringerne evalueres, fortæller Lars Hviid. Selve kurset foregår iøvrigt lokalt i samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev.

Af Erik Weinreich

i Skærbæk og Nr. Rangstrup kommuner samt tilsammen ti frivillige brandværn i de fire andre kommuner. Der er ingen umiddelbare planer om at ændre på denne sammensætning, men det bliver nødvendigt med en nærmere analyse af to af brandværnene, fordi det kniber med at skaffe frivillige, der er hjemme i dagtimerne eller som arbejder lokalt i nærheden af brandstationerne. De ti frivillige brandværn har ialt 270 brandmænd. Ud over disse har Lars Hviid også ansvaret for den kommunale del af stormflodsberedskabet og koordineringer heraf med politi og andre myndigheder. Han understeger tilfredshed med processen og arbejdet med at få opstillet nye og tidssvarende rammer for det kommunale beredskab. Enhver organisation har godt af at få “stenene vendt” engang imellem, siger han.

Ved sammenlægningen har Ny Tønder to Falck-stationer

Problemfri sammenlægning i Billund Risikobaseret dimensionering vedtages i november Billund og Grindsted kommuner, der ved årsskiftet lægges sammen til Ny Billund, har begge entreprisekontrakt med Falck, og det er der ingen planer om at ændre. I forvejen samarbejder Falck-stationerne Billund og Grindsted om materiellet, så Billund ud

over et slukningstog har en slangetender, mens Grindsted har en 30 meter stigevogn. De to stationer har i dag henholdsvis to og tre indsatsledere, og da der hvert sted går en på pension ved årsskiftet, passer det fint med, at

Af Erik Weinreich

de tre andre fortsætter i en fælles vagtordning, fortæller beredskabschef Torben Ravn, Grindsted, der fortsætter som chef i den nye kommune. Hver af de to Falck-stationer har 16 deltidsbrandmænd, og det ændres der heller ikke på.

Med så få ændringer har man haft tid til planlægningen af den risikobaserede dimensionering, der forelægges for de to kommuners beredskabskommissioner her i efteråret med en forventet politisk vedtagelse i november.

BRANDVÆSEN september 2006

35


KOMMUNESAMMENLÆGNING

50.000 sommerhusgæster får måske ekstra indsatsledervagt Ny Varde har endnu ikke haft ressourcer til risikovurdering Af Erik Weinreich

Brandslukningsmæssigt fungerede Falck-stationen i Varde i mange år som storebror for Falck-stationerne i Blaabjerg, Blåvandshuk og Helle kommuner, og allerede for fire år siden var samarbejdet mellem kommunerne så udbygget, at slukningsgrænserne blev justeret i forhold til udrykningstid og ikke længere skulle følge kommunegrænserne. Desuden blev der indgået aftaler om fælles tanksprøjte og slangetender/lift placeret i Varde. Når Blaabjerg, Blåvandshuk og Helle, Ølgod og Varde kommuner fra 1. januar lægges sammen til Ny Varde, er der derfor

ingen beredskabsmæssige problemer, og rammerne er da også lagt fast med Vagn N. Andersen som beredskabschef. Naturligt fortsætter Falck også som entreprenør på brandslukningen. Derimod er Ny Varde ikke kommet igang med den risikobaserede dimensionering. Allerede for et år siden gik beredskabsschefen i Helle på pension og beredskabsinspektøren i Blåvandshuk Kommune skiftede arbejdested. Beredskabscheferne i Varde og Ølgod kommuner har derfor haft nok at se til med “at passe butikken to steder”. Der har derfor ikke været ressourcer til risikovurdering.

For overhovedet at kunne blive færdig til august næste år, bliver det nødvendigt med hjælp, og allerbedst vil det være, hvis de medarbejdere i kommunerne, som fra årsskiftet bliver tilknyttet storkommunens beredskab, vil kunne frigøres fra andre opgaver, helst allerede her fra september. Samme medarbejdere skal også gerne se på kommunens beredskabsplan, så den kan ligge klar i begyndelsen af 2007. En af udfordringerne her bliver tilpasning af indsatsledere. I dag har hver kommune tre indsatsledere. Bortset fra en enkelt stationsleder er de alle

Risikoanalyse som et projekt Ingen ændringer i beredskabet, før den risikobaserede dimensionering er på plads Af Erik Weinreich Fredericia er en af de 32 kommuner, der ikke deltager i kommunesammenlægningen, og beredskabschef Kaj Petersen behøver derfor heller ikke se på beredskabets dimensionering, før arbejdet med den risikoba-

serede dimensionering er færdigt. Dette arbejde foregår som et projekt med en styregruppe og en arbejdsgruppe, og ifølge tidsplanen skal arbejdet være færdigt til godkendelse i beredskabskommissionen i foråret,

Lang vej endnu ... Ny Vejen er lige begyndt på risikovurdering Af Erik Weinreich De fire beredskabschefer i Brørup, Holsted, Vejen og Rødding kommuner har først her i foråret haft tid til at sætte sig sammen og se på en samlet risikovurdering for Ny Vejen Kommune, og Lars Jørgen Thomsen fra den nuværende Vejen Kommune mener ikke, at

36

BRANDVÆSEN september 2006

arbejdet bliver færdigt før til næste sommer. Den nye kommune har ikke virksomheder i ekstra risikogruppe, selv om der i Vejen by er større industriområder, men med jernbane gennem alle de fire gamle kommuner, pleje-

inden det efter udtalelse i Beredskabsstyrelsen kan godkendes i byrådet. Set med faglige øjne er det en meget gavnlig procedure at få dokumenteret alle de lokale risici, siger Kaj Petersen.

hjem og større plantageområder især i den nuværende Holsted Kommune er der trods alt en del objekter, der skal identificeres, og det arbejde er kun lige begyndt. Rødding Kommune har i dag tre frivillige brandværn, Brørup og Holsted Kommuner er sammen om én Falck-station, og også Vejen har entreprisekontrakt med Falck omkring brandslukning. Kontrakterne udløber ved udgangen af 2007

kommunalt ansatte, og det bør de også være fremover, mener Vagn N. Andersen. Spørgsmålet er så, om man kan nøjes med tre indsatsledere med base i Varde. Der er trods alt 25 km ud til det fjerneste hjørne ved Vesterhavet – i et sommerhusområde, der om sommeren har 50.000 ekstra indbyggere. På et stormøde i kommunen omkring risikobaseret dimensionering, hvor bl.a. virksomheder, grundejerforeninger, politi og Falck deltog, lød der protester fra grundejerforeningerne mod reducering af indsatsledere. En mulig løsning kunne være, at der i sommerperioden, hvor det traditionelt også er meget tørt, placeres en ekstra indsatsledervagt i sommerhusområdet – præcis på samme måde som der om sommeren også er en ekstra ambulance i området, siger Vagn N. Andersen. I sidste ende bliver det en politisk beslutning.

Brandberedskabet til Fredericias knap 50.000 indbyggere dækkes i dag fra en centralt beliggende brandstation med tre slukningstog samt en hel del ekstra materiel. Førsteudrykningen med en brandinspektør og fire mand har et minuts afgangstid fra brandstationen. Bemandingen er både fastansatte og deltidsansatte – samt frivillige i støttepunktsberedskabet.

og 2008, så Ny Vejen har tid til at se på den fremtidige opbygning af brandvæsenet. Lars Jørgen Thomsen forventer dog ikke, at der ændres væsentligt på de nuværende forhold. Det skulle da lige være en koordinering af indsatsledervagten, men må tages op, når man når så langt. Indtil nu har Ny Vejen ikke udpeget en beredskabschef, og Lars Jørgen Thomsen har ikke søgt stillingen, fortæller han.


KOMMUNESAMMENLÆGNING

I over 50 år har Fanø haft krav om brandsikring af stråtage Landets næstmindste kommune kan opleve 60.000 turister på en god sommerdag Af Erik Weinreich Trods sine kun 3.270 faste beboere er Fanø ikke med i en kommunesammenlægning. Afstanden til Esbjerg er brandmæssig for stor, og Fanø må klare sig som selvstændig kommune – landets næstmindste – kun Læsø har færre indbyggere. Det betyder i første omgang, at der ikke har været de store ændringer i beredskabsplanen, der netop er revurderet, og at arbejdet med den risikobaserede dimensionering vil kunne foretages rimelig smertefrit. Beredskabschef Jan Jepsen kender sit område

og venter ingen overraskelser. Dermed ikke være sagt, at der ikke er særlige risici, men dem har man arbejdet med længe og på en konstruktiv måde: Helt tilbage i 1953 begyndte kommunen at forlange brandsikker underbeklædning på de over 1.000 huse med stråtag på hele øen, og det har virkelig kunnet mærkes. I dag har formentlig to tredjedele af de stråtækte huse denne brandsikring, og selv om mange har brændeovn,

har Jan Jepsen de sidste 25 år kun oplevet ét stråtækt hus nedbrande, og her skyldtes branden en utæt skorsten. De stråtækte huse giver derimod Jan Jepsen ekstra arbejde på en anden måde. Øen tæller ikke færre end 104 fredede bygninger, som skal tilses med brandsyn, og han prøver at nå omkring 30 om året. Beredskabet på Fanø har en bred sammensætning, der er præget af øens særlige beliggenhed og risici: Falck har entreprisen på brandslukning fra øens

hovedbrandstation i Nordby, der suppleres fra den kommunalt drevne hjælpebrandstation i Sønderho. Bemandingen er i alt 24 deltidsbrandfolk. Dertil kommer omkring 40 beredskabsfolk, der tilkaldes ved risiko for ekstra højvande, stormflod og orkan, hvor der desuden kan trækkes på 90 frivillige stormflodsfolk – alle under Jan Jepsens ledelse. På gode sommerdage udvides antallet af personer på Fanø med 50.000-60.000 turister, men hidtil har det ikke givet problemer. Folk er hurtige til at hjælpe, hvis der opstår brand, siger Jan Jepsen, der ser ild i rørskovene som en af de største brandmæssige udfordringer, fordi den kan løbe hurtigt og langt i sommerhusområderne og videre i ufremkommelige klit- og skovområder.

BRANDVÆSEN september 2006

37


HVEM SÆLGER ... 1. Adgangskontrol G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com

2. Affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

3. Alarm- og meldeudstyr G DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk G A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G KEMP & LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com G TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS L (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

4. Aspirationssystemer G A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

5. Brandanlæg G KEMP

& LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 G LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

6. Brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter

38

BRANDVÆSEN september 2006

ROCKWOOL A/S 2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 BRANDBATTS til brandsikring af bygningskonstruktioner. TAGISOLERING. BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse af kemi, gastanke og rør. CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. CONLIT Brandstop til brandsikring af gennemføringer. SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB Planteservice Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

8. Brandlaboratorier DFL – DANISH FIRE LABORATORIES Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Telefon 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal

9. Brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk

10. BS- BD- og F-døre samt jalousier I DALOC

DANMARK A/S Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle Tlf. 86 41 12 33 Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 DEKO, loft+væg a/s, Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

11. Brandventilation SIKKERHEDSTEKNIK A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 info@sikkerhedsteknik.dk En afd. i Safe-Light A/S

13. Brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International Clothing A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 E-mail: albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

BFI Optilas A/S Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 2640 Hedehusene Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 claus.nilsson@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel, Kanalen 1, 6700 Esbjerg. Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk KETNER Fabriksparken 23, 2600 Glostrup Tlf. 70 80 73 45 Udrykningsudstyr, søgelygter info@ketner.dk, www.ketner.dk KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 www.kongstad-safeman.dk Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, alt i personligt sikkerhedsudstyr. KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter. SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 Import af ildløse-køretøjer Løftepuder og frigørelsesværktøj VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com

13. Dørlukningsanlæg og portautomatik G A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 Århus: Tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

14. Eksplosionsforebyggende og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 G Ginge-Kerr Danmark A/S LStamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

15. Forureningsbekæmpelsesmateriel L FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ www.ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle. Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 Absorbering af væske, uanset væsketype og -mængde, miljø og omstændigheder. Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente flydespær m.m., samt miljøvenlige granulater. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand og forurening. Tlf. 45 53 30 03 WWW.OKOSAFE.DK

16. Håndildslukkere, salg og opladning L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter - salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11, = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted

17. Informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook


HVEM SÆLGER ... 18. Lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

19. Nødbeslag G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

20. Radio- og kommunikationsudstyr NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK ApS Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. www.radiocom.dk ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.biz MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner

21. Reflekterende materialer Reflexite Europe A/S Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 europe@reflexite.com, www.reflexite-europe.com

22. Rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, der yder service til danske virksomheder indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, undersøgelser og certificering. ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz G RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk

G SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk, www.vidaps.com Brandslukning med vandtåge. L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

23. Sikkerhedsbelysning SafeExIT A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk SAFE-LIGHT A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 info@safe-light.dk

24. Sikringsskilte L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

25. Stationære slukningsanlæg L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14, Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, Tlf. 57 66 64 00 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk L GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS I (DENMARK) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

26. Total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Klostermosevej 140, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, Tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31 Tlf. 74 84 38 00

L GLORIDAN

A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt HWAM VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com www.hwamventi.com L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte

31. Vandtåge slukningsanlæg Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

Medlem af Dansk Brandsikrings Forening G Medlem af Sikkerhedsbranchen I Dansk Leverandør af Ståldøre L

27. TV- og videoovervågning METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

27. Tyverisikring G SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com

28. Vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk

30. Vandfyldte slangevinder L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

Tegn en optagelse under “Hvem sælger ...” Ring til: Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN september 2006

39


Ændringer vedr. abonnement ring venligst pü tlf. 75 58 01 43

Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia

Maskinel magasinpost ID-nr. 42249


/2006_07_Brand_sep