Page 1

BRANDVÆSEN NR. 3 • APRIL 2006

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Svensk sikkerhed Samfundssikkerhed er et nyt begreb i Sverige, hvor regeringen har foreslået et helhedssyn på sikkerhed og beredskab. Side 16

Metro sikkerhed Københavns Metro er ikke terrorsikker, men enhver form for redning er forberedt ned til mindste detalje. Side 22-23

Sikkert stråtag 2.500 stråtage er brandsikret, så gennembrændringstiden er næsten firdoblet. Et lille mærke fortæller redningsfolk, at de har store chancer for at slukke branden, inden huset brænder ned. Side 29

Hemmeligt beredskab En tændstikæske gemte et hemmeligt arkiv fra 1944 med navne på det Civile Beredskab, der frygtede at blive arresteret af tyskerne lige som politiet var blevet. Side 30-31


BRANDVÆSEN NR. 3 • APRIL 2006 • 4. ÅRGANG ISSN1398-9693

Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende:

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Journalist Svend Erik Brodersen (DJ) Trelle Ager 54 (postbox 114), 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 33 13 – mobil: 20 76 12 53 Fax: 75 58 02 90 E-mail: sebro@post9.tele.dk Journalist Justinus Johannesen Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03 E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00

27 ansatte på Starco i Galten måtte gennem en større rensning, inden de blev kørt på sygehuset efter udslip af et kræftfremkaldende hærdemiddel. Indsatslederen blev kørt hjem i tynd engangsdragt.

Side 10-11

95 børn blev reddet ud på kun 7-8 minutter, fordi medarbejderne på en daginstitution i Vejle havde taget brandinstruksen alvorligt og på forhånd vidste, hvad de skulle gøre.

Side 14-15

Deltagerne er mere trygge ved at deltage i en brandøvelse, når underviseren kan slukke ilden blot ved at trykke på en knap. Vestegnens Brandvæsen har anskaffet gas-attrapper til undervisningsbrug.

Side 17

Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk

Focus på sikkerhed på diskoteker..................................Side 5

Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

Københavns terrorplan fylder 13 sider .................Side 20-21

Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2006 er 24. april 2006.

En vand-granat kan købe værdifuld tid, når der fx er ild i en bil ...................................................Side 13

Århus har ingen terror-plan, men … ......................Side 24-25


LEDER

Tværfagligt og forebyggende Travlheden med de mange kommunesammenlægninger spores overalt, og i mange af de nye storkommuner drøftes p.t. den kommende organisering af beredskabet – hvor skal området rent organisatorisk indgå i den kommunale forvaltningsstruktur, og hvorledes skal området organiseres såvel på det afhjælpende område som på det forebyggende. Der er i tidens løb set mange modeller for, hvorledes beredskabet kan hægtes på den kommunale forvaltningsstruktur – og typisk har der været tale om to hovedtendenser, nemlig enten med stærke administrative bånd til borgmesterens afdeling eller som et element i miljø & teknik forvaltningerne. Lokale forhold og traditioner har i høj grad været bestemmende for dette forhold, og når man nu skal til at tage stilling til spørgsmålet igen, vil jeg gerne minde om et par væsentlige forhold, der bør indgå i overvejelserne, nemlig: • Intentionerne i Beredskabsloven • Beredskabets opgavesæt Peter Staunstrup. Beredskabsloven angiver bl.a. gennem sine præcise anvisninger på beredskabskommissionens sammensætning, at beredskabet er tænkt som en tværgående opgave. Det gælder eksempelvis beredskabsplanlægning og forebyggelse, der skal omfatte samtlige kommunale forvaltninger, afdelinger og selskaber. Netop derfor skal beredskabskommissionen foretage den umiddelbare forvaltning af området og sikre den politiske bevågenhed. Disse forhold bør vægtes højt i overvejelserne vedr. den fremtidige organisering – og den kommunale beredskabschef bør placeres så højt i det kommunale hierarki, at området ikke drukner blandt mindre væsentlige fagområder – her er det trods alt borgernes liv og sikkerhed, det drejer sig om. Værre står det til på det forebyggende område, hvor flere af de kommuner, der nu lægges sammen, ikke har nogen tradition, organisation eller økonomi til det forebyggende arbejde. I sammenlægningssituationen vil det medføre problemer, da det ofte vil være de økonomiske forudsætninger, der bliver udslagsgivende. I de nye kommuner skal vi have prioriteret det forebyggende arbejde – som det bl.a fremgår af lovgivningen og det seneste beredskabsforlig. Der skal ydes en langt større forebyggende indsats end blot den brandtekniske byggesagsbehandling og brandsynsvirksomheden – lad os nu få tid og kræfter til at forebygge de farer, som vi bliver bekendt med gennem den risikobaserede dimensionering og den mere målrettede dataindhentning og bearbejdning i Odin-systemet. Men vi skal have kræfterne til det, så vi kan få udviklet en kultur og organisation på det forebyggende område, der er lige så stærk som på det afhjælpende område. Den gamle tommelfingerregel om én forebyggende medarbejder pr. 10.000 indbyggere er et godt udgangspunkt – så nu må pengene skaffes til det. Held og lykke med arbejdet.

Peter Staunstrup Beredskabschef for Odense Formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers hjemmeside har skiftet adresse til www.fkbnet.dk. Hjemmesiden opdateres løbende med kort omtale af brande og ulykker fra hele Danmark og med nyheder i kort form fra beredskabet samt ekstern information fra FKB.

BRANDVÆSEN april 2006

3


Holdledere klædes på til indsatsledelse Nyt kursus, der skal klæde holdledere på til at varetage den tekniske indsats på et skadested, fik god modtagelse på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev Af Esge Homilius, kursusleder ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole

”Et fantastisk godt kursus” og ”Jeg har helt klart lært noget”. Sådan lød nogle af reaktionerne, da det første kursus i ”Indsatsledelse for holdledere” var løbet af stabelen på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Her var deltagere fra såvel små som store kommunale brandvæsner, Falck samt et frivilligt sønderjysk brandværn (Christiansfeld, Fjerritslev, Herning, København, Mørkøv, Nibe, Nordsjælland, Odense og Trundholm). Holdleder kan stå for teknisk ledelse Baggrunden for kurset er, at begrebet ”reduceret udrykning” forsvinder med overgangen til et risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Til gengæld åbnes for

muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan lade en holdleder varetage den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested. En holdleder, der skal varetage den tekniske ledelse, skal ifølge bekendtgørelsen have ”de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer”. For at modsvare dette krav om en supplerende uddannelse af holdlederen tilbyder Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole nu kurset ”Indsatsledelse for holdledere”, der blev udviklet i 2005 af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Kommunernes Landsforening, kommunale brandvæsener, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitichefen samt skolen.

Kursets taktiske og ledelsesmæssige indhold ligger et niveau over indholdet på den basale holdlederuddannelse, dog uden at ”Indsatsledelse for holdledere” bliver et mini-indsatslederkursus. En holdleder er stadig en holdleder Trods en risikobaseret tilgang til redningsberedskabets dimensionering er der ikke ændret på det grundlæggende forhold, at en holdleder, der varetager den tekniske ledelse, stadig er holdleder, og at han hverken kan lede flere hold eller andre holdledere. Formålet med kurset er at bibringe holdlederen viden og færdigheder, der sætter ham i stand til at iværksætte en forsvarlig førsteindsats på et skadested, hvor det vurderes, at der ikke er behov for tilkaldelse af en indsatsleder. Yderligere trænes deltageren i at være teknisk leder i situationer, hvor indsatslederen efter den risikobaserede

dimensionering burde have været kaldt. Uddannelsen gennemføres som en vekslen mellem en begrænset mængde teori og instruktive planspil, situationsspil samt praktiske og taktiske øvelser, hvor deltagerne på skift fungerer som ledere, deltagere og evaluatorer. Rigspolitiet deltager med en lærer under hele kurset. Politilæreren giver bl.a. indspil som politiets 1. vogn og som politiets indsatsleder. Yderligere deltager en ambulancesupervisor med et to timers indlæg med det formål at skabe grundlag for et godt samarbejde mellem ambulanceberedskabet og brandvæsnet på et skadested. Ambulancesupervisoren deltager efterfølgende i et situationsspil. Der er ingen bedømmelse på kurset, men det er væsentligt, at deltagerne møder med en opdateret viden svarende til nyuddannet holdleder BRAND. Skolen anbefaler deltagere med en ældre holdlederuddannelse at gennemføre kurset ”Holdleder BRAND – vedligeholdelse” forud for deltagelse på kurset ”Indsatsledelse for holdledere”. Se også: www.brs.dk/brts

4

BRANDVÆSEN april 2006


Flere brandtilsyn på diskoteker og gymnasier

Vicebrandinspektør Peter Nielsen vil øge kontrollen med brandsikkerheden på både skoler og diskoteker.

– Nogle tænker mere i økonomi end brandsikkerhed. Det siger vicebrandinspektør Søren Nielsen fra Københavns

Brandvæsen om brandsikkerheden på flere københavnske diskoteker. Han fortsætter: – Selv om brandsikkerheden går i den rigtige retning, så intensiverer vi i år brandtilsynene. Derfor vil nogle diskoteker og spillesteder få flere besøg end det ene, som loven foreskriver. Vi har desuden også fornemmelse af, at brandsikkerheden på gymnasier, kollegier og andre uddannelsesinstitutioner er elendig. Derfor vil vi også foretage flere eftersyn i disse bygninger. Risikoen for at flygte fra flammer under et diskoteksbesøg i København er mindsket

betydeligt siden en diskoteksbrand i Gøteborg i 1999, som kostede 63 personer livet og for alvor satte fokus på brandsikkerheden i nattelivet. Flere brandsyn – flere genbesøg samt tilbud om kursus i brandsikkerhed til diskoteksejere og personale er ifølge Søren Nielsen grunden til, at antallet af påtaler for brandsikkerhed er faldet fra 122 i 2003 til 96 i 2005. – Med fare for at lugte af selvros ser vi, at de steder, hvor personalet har været på brandsikkerhedskursus er med til at trække statistikken i den rigtige retning, for der kommer

Af Justinus Johannesen

hele tiden nye steder og ejere, som lever hundrede procent op til kravene for brandsikkerhed. At nattelivet endnu ikke er helt brandsikkert ses også i andre tal fra Københavns Brandvæsen. Hvor der i 2003 faldt 26 påtaler for spærrede flugtveje eller flugtvejsdøre, der ikke kunne åbnes, er antallet af de samme forseelser faldet til 24 i 2005. Også Århus Brandvæsen sætter i den kommende tid ekstra ressourcer ind på, at kontrollere brandsikkerheden på gymnasier, kollegier og andre uddannelsesinstitutioner.


Uffe Thorndal:

Sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt har et stort forklaringsproblem Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket, at tage brødet ud af munden på nogen som helst – heller ikke Falck, siger Hans Schwennesen, borgmester i Hundested Kommune Af Justinus Johannesen

Borgmester Hans Schwennesen (t.v.) og formanden for Frederiksborg Amts Sundhedsudvalg, Uffe Thorndal er helt på linie omkring Hundesteds kommunale nødbehandlere.

– De har et kæmpe forklaringsproblem i sundhedsudvalget, mere end det kan jeg ikke sige, sagde en meget fåmælt Uffe Thorndal, (K), formand for Frederiksborg Amt Sundhedsudvalg en vinterkold eftermiddag i begyndelsen af marts, da nødbehandlerne hos Hundested Brandvæsen officielt rykkede ud for første gang. BRANDVÆSEN havde sat Uffe Thorndal og borgmester Hans Schwennesen i stævne for at høre nærmere om, hvordan deres opfattelse var af, at seks medlemmer i Frederikborg Amts Sundhedsudvalg – Uffe Thorndal var ikke med til mødet – havde sagt nej til, at det kommunale beredskab i Hundested skulle have lov til at rykke ud til alvorlige ulykker. Personligt har jeg ikke kunne få nogen fornuftig begrundelse fra mine seks kolleger i sundhedsudvalget om, hvorfor de nægtede brand-

6

BRANDVÆSEN april 2006

væsnet at rykke ud til nødstedte personer, selv om nødbehandlerne har gennemgået alle de nødvendige kurser for at yde udvidet førstehjælp, og desuden har fået de blå stempel af amtet, sagde Uffe Thorndal.

Nødbehandlerne har den rigtige uddannelse og det rigtige værktøj til førsteindsatsen.

Opstår myter – Jeg er meget skuffet over den behandling, vi har fået fra amtets sundhedsudvalg.

Når vi nu samtidig får bekræftet fra Uffe Thorndal, at der ikke findes nogen saglig begrundelse for, at amtet ikke har bakket vores projekt op, bliver jeg endnu mere forvirret, sagde borgmester Hans Schwennesen. – Når man ikke kan få nogen fornuftige begrundelser, begynder der at opstå myter om, at amtet holder hånden over Falck. Faktisk er det sundhedsudvalgets egen skyld, at myterne opstår. De kunne bare melde klart ud. Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket, at tage brødet ud af munden på nogen som helst, heller ikke Falck, og for det næste så koster det ikke amtet en eneste krone. – Projekt har kostet skatteyderne i Hundested Kommune 200.000 kr. som et engangsbeløb, og jeg er overbevist om, at borgerne har betalt med glæde, siger Hans Schwennesen. Ingen rustvogn – Det betyder meget for borgernes tryghed, at der nu er mennesker, som kan rykke ud med det samme, hvis en person falder om med et hjertestop. Mange gange skal vores borgere vente i 20 minutter eller mere, inden ambulancen når frem, og så går der yderligere 20 minutter, inden patienten er nået frem til hospitalet. – Erfaringerne viser, at chancen for at overleve et hjertestop falder med omkring 10% for hvert minut, der går fra det øjeblik hjertestoppet

indtræffer, til genoplivningen påbegyndes. – Kommer ambulancen senere end 10 minutter efter et muligt hjertestop uden førstehjælp, betyder det i langt de fleste tilfælde døden, siger Hans Schwennesen. Han tilføjer, at det derfor er bedre for borgerne, at kommunen investerer i nye nødbehandlerbiler end at skulle bruge pengene til køb af en rustvogn.

Borgerne byder nødbehandling velkommen Mandag eftermiddag den 6. marts kunne en stolt Jens Bang, beredskabschef i Hundested Kommune sende de første nødbehandlere på gaden. – Vi har allerede fået mange henvendelser fra borgere, som hilsen den nye service velkommen, og det glæder os meget, sagde Jens Bang. Han tilføjede, at det har været en hård fødsel at få lov fra amtet til at udføre nødbehandlingen, men at den hårde og til tider uforsonlige kamp, har været alle pengene værd. ju-so


Professionel rådgivning på alarmcentralerne 60 år Ole Borch, bestyrelsesmedlem i FKB og beredskabschef i Vejle, blev den 27. marts hyldet fra nær og fjern i anledning af sin 60 års fødselsdag. Ole Borch, der er indstillet som beredskabschef for Ny Vejle Kommune med 103.000 indbyggere, gjorde gennem 23 år tjeneste i forsvaret, herunder i FN og NATO, og sluttede som operationsbefalingsmand ved Jyske Division. Efter eksamen som merkonom blev han chef for Vejle Bustrafik fra 1987 og frem til selskabets salg i 1995. Næste udfordring var brandinspektøruddannelsen, inden han kunne overtage posten som beredskabschef.

Mærkedage Redaktionen af BRANDVÆSEN modtager genre henvendelser om mærkedage af interesse for FKB. Ring, skriv eller send os en mail – helst i god tid, så vi kan bringe en omtale inden mærkedagen.

8

BRANDVÆSEN april 2006

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen efterlyser bedre men færre skadestuer samt lægehelikoptere Af Justinus Johannesen – Vi skal have professionel sundhedsrådgivning på alarmcentralerne, færre men bedre skadestuer samt lægehelikoptere. Antallet af alarmcentraler skal skæres ned fra de nuværende otte til fem, og det samme med skadestuerne, som skal reduceres fra de nuværende 44 til 20-25 stykker. Det siger Bent Hansen (S), amtsborgmester i Viborg og formand for amternes sundhedsudvalg. Han er desuden både formand for Region Midtjylland og for de fem nye regioner. En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som har kigget lidt nærmere på fremtiden, når det gælder det akutmedicinske område er nærmest enig med Bent Hansen. Rapporten lægger blandt andet op til, at alarmcentralerne skal gøres bedre til at modtage opkald fra borgerne, når de fem regioner er en realitet i starten af 2007. For øjeblikket er omkring 80 procent af alle opkald til 112 fra folk,

som melder om akut sygdom eller ulykker. Ifølge rapporten skal det også for fremtiden være de otte alarmcentraler, som modtager opkaldene, men til gengæld skal politiet, som bemander alarmcentralerne have mulighed for at omstille opkaldet til en læge eller en sygeplejerske, som til daglig arbejder på en skadestue. Hurtigere hjælp Rapporten lægger desuden op til, at regionerne skal overveje en ordning med en såkaldt lægehelikopter for at sikre, at hjælpen til alvorligt syge og ulykkesramte når hurtigt frem, samt at borgerne skal have færre men bedre skadestuer. – Vores målsætning har hele tiden været, at vi skal have samme niveau som de lande, vi gerne vil sammenlignes med, siger Bent Hansen. Herhjemme stræber vi efter at have verdens bedste sundhedsvæsen. Derfor er det helt på sin plads, at rapporten fra Sundhedsstyrelsen

påpeger nogle ting på det akutmedicinske område, hvor vi ikke er så gode og jeg er helt enig i, at vi skal have rettet op på de her mangler. I dag halter Danmark bagefter på flere områder, understreger han. Rapporten har som formål, at gøre de nye regionspolitikere bedre i stand til at træffe de rigtige beslutninger, når de i de kommende år skal samle ambulancetjenesten og skadestuebehandlingen i de fem nye regioner. Dermed har politikerne chancen for at få bragt standarden på det akutmedicinske område op på samme niveau som vores nabolande. Forslaget om, at knytte læger og sygeplejersker til alarmcentralerne blev allerede bragt på bane af et udvalg under ledelse af Rigspolitiet for mere end fem år siden – uden at det blev gennemført.


Temadage:

Risikobaseret dimensionering for kommunalpolitikere

Af civilingeniør Marie Lund Hansen, Beredskabsstyrelsen

Fire temadage, arrangeret af Beredskabsstyrelsen, skal gøre kommunalpolitikere klogere på arbejdet med risikobaseret dimensionering af beredskaberne. På to af temadagene taler forsvarsminister Søren Gade Hvad er risikobaseret dimensionering, og hvad betyder den konkret for min kommune? Det spørgsmål vil Beredskabsstyrelsen forsøge at besvare på fire temadage for det politiske niveau i kommunerne. Temadagene henvender sig primært til medlemmer af kommunalbestyrelsen og beredskabskommissionen og til redningsberedskabernes ledelse. Den første temadag blev holdt i Roskilde, de næste holdes i Odense, Kolding og Aalborg i løbet af april og maj. På temadagene vil der være indlæg om den nye bekendtgørelse, processen, der leder hen mod risikobaseret dimensionering, og eksempler på, hvordan en konkret kommune har grebet opgaven an. Kommunens beredskab – dit ansvar! Temadagene vil blandt andet give indblik i, hvad den nye bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. september 2005, betyder for beslutningstagerne i kommunerne og for

redningsberedskabernes fremtidige planlægning. Der vil blive taget udgangspunkt i hovedprincipperne fra den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, og hvordan de er afspejlet i den nye bekendtgørelse. Grundtanken er, at kommunerne skal have frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af beredskabet. Bekendtgørelsen indebærer blandt andet, at kommunerne senest 31. august 2007 skal have vedtaget et serviceniveau for redningsberedskabet og beskrevet det i en dimensioneringsplan. Planen skal sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, inden den vedtages af kommunalbestyrelsen. De nye regler betyder desuden, at det i højere grad end tidligere er kommunen selv, der bærer ansvaret for at have et forsvarligt beredskab, som modsvarer de risici, der er i kommunen. Risikobaseret dimensionering tager tid Temadagene vil også give de

kommunale politikere indblik i arbejdet med risikobaseret dimensionering og de forskellige faser i arbejdsprocessen. Herunder vil det stå klart, at risikobaseret dimensionering er en opgave, der tager tid og ressourcer og langt fra kan afsluttes på få uger.

den blot er et tilbud til kommunerne. Fordelen er dog, at mange kommuner allerede har taget udgangspunkt i modellen, og derfor giver den en fælles forståelsesramme, en fælles terminologi og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling.

Jeg arbejder til daglig med risikobaseret dimensionering, og jeg møder ofte frustration over, hvordan det her dog skal passes ind i en allerede travl hverdag. Jeg har desværre ikke svaret, men jo bedre et stykke arbejde, der bliver lavet i første ombæring, jo lettere bliver arbejdet fremover.

Ministeren indleder På to af temadagene er forsvarsminister Søren Gade hovedtaler, mens afdelingschef i Forsvarsministeriet Bjørn Ingemann Bisserup indleder på de to andre temadage. Fra Frederiksberg Brandvæsen, der er meget langt med sin risikobaserede beredskabsplan, kommer vicebrandchef Kim Lintrup. Andre talere bliver beredskabschef Lars Hviid fra Ny Tønder Kommune og Bent Tindahl Pedersen, der er planlægger ved Beredskabscenter Aalborg.

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med en række kommuner udviklet en procesmodel og værktøjer til risikobaseret dimensionering. Modellen og værktøjerne er beskrevet i Håndbog i Risikobaseret Dimensionering. Det er ikke obligatorisk at benytte styrelsens model, da

Læs mere på: www.dimensioneringsprojektet.dk

BRANDVÆSEN april 2006

9


500 liter farlig væske i Galten 27 ansatte, holdleder og indsatsleder måtte gennem den store rensning ved udslip af Isocyanante, der er stærkt kræftfremkaldende Af Johnny Damgård, beredskabsinspektør i Galten og ISL på førsteindsatsen

frem, som blev faxet til kemikalieberedskabsvagten. Sikkerhedsdatabladene var på engelsk og desværre også uden UN-nr. Automobilsprøjten fra Falck i Galten (niveau 1, trin 1) blev rekvirere sammen med Århus Brandvæsen (trin 2) med kemikalieindsatdragter og dekontaminering. Desuden sendtes bud efter Støttepunkt Århus (niveau 2) med højtrykskompressor. Trin 1 og 2 ankom kort tid efter. Holdlederne bliver bedt om at gå ind i hallen for at vurdere spildets omfang og indsatstaktik.

Det var fra denne tank, at det farlige hærdemiddel løb ud. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

Alarm Kl. 7.19 om morgenen den 28. februar kom der et personlig udkald til ISL med melding om, at en tank var sprunget læk på Starco A/S i Galten. Fra tanken var der løbet en del af det kræftfremkaldende hærdemiddel Isocyanante ud på gulvet. Personalet var sendt væk. Virksomheden Starco er en handelsvirksomhed, som leverer hjulløsninger, dæk og slanger til industrien. I alt er 7.000 m2 – indrettet til lager, produktion og kontor. Situationen Ved ankomsten blev jeg modtaget af virksomhedens driftsleder, der medbragte en arbejdspladsbrugsanvisning (uden UN-nr. el. lign.) som oplyste, at produktet er meget giftigt ved indånding, hudkontakt og indtagelse.

10

BRANDVÆSEN april 2006

Virksomhedens ansatte var ca. kl. 7.00 blevet bedt om at forlade hallen, hvor Isocyananten blev anvendt, men der blev fortsat arbejdet i de tilstødende lokaler og på kontoret.

Kemikalieberedskabsvagten meldte tilbage, at indsatsen skulle ske med kemikalieindsatsdragt, og at spildet skulle dækkes med kattegrus i mindst en time og efterfølgende opsamles i tætte beholdere. Opsamlingen skulle ske med gnistfrit værktøj og uden brug af vand.

Driftslederen fandt derpå nogle sikkerhedsdatablade

Kort tid efter, at den ansatte var kommet i behandling i ambulancen, meldte yderligere fire ansatte sig med hoste og kvalme, og yderligere 4 ambulancer rekvireredes. Flere ansatte, som bl.a. havde opholdt sig i virksomhedens kontor, begyndte også at føle sig utilpasse. I mellemtiden var to lægeambulancer ankommet fra Silkeborg og Århus, og der blev udpeget en skadestedskoordinerende læge (KOOL). Han vurderede, at alle ansatte skulle på sygehus for observation for lungeødem, men at de forinden skulle have fjernet tøj og gennem personrensning. KOOL oprettede nu en Akut Medicinsk Koordinationscentral (AMK). Jeg rekvirerede renseplads og venteplads ved Støttepunkt, Århus (niveau 2). Århus Politi var på dette tidspunkt mødt med egen ISL og en deling. Politiet fik fat på en bus fra Århus Sporveje som midlertidig venteplads for personer, som skulle renses.

Sammen med driftslederen besigtigede jeg hurtigt spildet, som var på ca. 500 liter og antoges at dække et område på mindst 50-100 m2 på gulvet. Forberedelser På baggrund af arbejdsplads brugsanvisningen kontakter jeg Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt for en drøftelse af taktikken for opsamling af spildet. Isocyanante findes i flere varianter, så kemikalieberedskabsvagten havde behov for flere oplysninger om stoffet.

af en ansat, som har opholdt sig i hallen med spildet i op til en time før kl. 7.00. Den ansatte hostede og havde kvalme. Jeg sendte bud efter en ambulance og en lægeambulance.

Februar viste sig ikke fra sin varmeste side, men humøret fejlede trods ikke noget hos de frysende redningsfolk i tynde engangsdragter. Foto: Beredskabschef Hans BrokBrandi.

Hoste og kvalme Kl. ca. 8.30 bliver jeg kontaktet

Hjem i engangsdragt Der kom en del henvendelser til både Århus Politi og Galten Kommunes Rådhus omkring ulykken og eventuelle forholdsregler omkring kemikalieudslippet. Sammen med politi-ISL udarbejder jeg derfor en beredskabsmeddelelse, som blev udsendt.


Kl. 10.30 blev de to første patienter (de eneste to, som var synligt påvirket af udslippet) renset og sendt til Århus Sygehus i ambulancer, kørsel 1 med ekskorte. Efterfølgende bliver de resterende ansatte på virksomheden renset, i alt ca. 25 personer, som blev kørt til Århus Sygehus og Silkeborg Centralsygehus i to busser fra Falck. KOOL vurderede, at også de to reddere på den første ambulance, som havde været i kontakt med de forurenede ansatte, samt jeg selv og holdlederne, som havde været inde i hallen, skulle gennem rensepunkt. Rensningen afsluttes kl. 12.00. Jeg blev nu afløst som ISL og kørt hjem iført hvid engangsdragt og blå engangssko ..! Storvask De to holdledere havde besigtiget spildet i virksomheden og vurderet på behovet for kattegrus og spunstromler, som blev rekvireret. Oprydningsarbejdet så ud til at tage lang tid. 1. udrykningen fra Århus Brandvæsen blev sendt hjem og afløst af frivillige fra Århus Brandvæsen, som rekvireredes.

Rensningen fortsatte det meste af den følgende nat. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

sendt bud efter Beredskabsstyrelsen i Herning (trin 3). Tilbage på virksomheden lå tøj fra 25 ansatte i 25 sorte plastposer. Efter rådføring med Kemikalieberedskabsvagten blev det besluttet, at tøjet skulle hænges til luftning i mindst tre timer og efterfølgende vaskes ved 60 grader. I tøjet lå desværre stadig de ansattes personlige ejendele såsom ure, smykker, nøgler og mobiltelefoner, som desværre ikke var blevet sorteret fra. 4-5 timer af eftermiddagen

beskyttelsesdragter, åndedrætsbeskyttelse og gummihandsker. Tøjet blev først på aftenen sendt til vask hos Berendsen Tekstil Service. Arbejdet med opsamling af spildet og gulvvask med industrivaskemaskine fortsatte, indtil der ikke kunne opsamles yderligere uden omfattende demontering af inventar og maskiner. Indsatsen afsluttedes kl. 04.30 den følgende nat, hvor Beredskabsstyrelsen som de sidste kunne sendes hjem. Afslutning Dagen efter blev der sendt bud efter Eurofins til prøvetagning for restprodukt af Toluen-di-isocyanat (TDI) i luften på virksomheden. Personlige ejendele og tøj, som er blevet vasket ved 60 grader blev udleveret – kontordamernes tøj var blevet lidt småt! Efterfølgende møde med Århus Politi, virksomheden og Arbejdstilsynet.

Heldigvis er det ikke hverdagskost med så mange ambulancer. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

Midt på eftermiddagen blev der behov for afløsning af mandskabet fra Falck i Galten og de frivillige fra Århus Brandvæsen. I stedet blev der

blev derfor brugt til gennemsøgning af tøj for personlige ejendele og ophængning til luftning – alt sammen af beredskabspersonel med

køretøjer, Århus Brandvæsen. Niveau 2: Renseplads + venteplads + div. transportkøretøjer fra Støttepunkt, Århus. Trin 3: Div. køretøjer fra Beredskabsstyrelsen, Herning Falck: 9 AMB + 2 lægebiler + 2 P-vogne + vagthavende. Politiet: Div. patruljebiler + bus/ISL. Århus Sporveje: Bus. Evaluering Heldigvis ikke en hverdagsbegivenhed, men alt i alt en fornuftig indsats med et godt samarbejde mellem ISL-redningsberedskab, ISL-politi og KOOL. Desuden også en indsats, som vi på alle niveauer i beredskabet kan lære meget af. Der holdes derfor efterfølgende et evaluerende møde med de involverede parter.

Forbrug 75-80 poser kattegrus og 32 spunstromler á 200 liter. Indsatte køretøjer: Trin 1(niveau 1): ISL + ASP + TV fra Falck i Galten. Trin 2: ASP + div. transport-

BRANDVÆSEN april 2006

11


Ny Herning har forlænget alle kontrakter Ny Herning Kommune har givet sig selv en frist til udgangen af 2007 med hensyn til sammensætningen af det fremtidige beredskab. Så bliver det gjort ordentligt, og der bliver tid til forinden at få risikovurderingen på plads, fortæller beredskabschef Mette Bøgvad, Herning, der også får ansvaret i Ny Herning.

Det er planen, at risikovurderingen skal ligge klar i januar eller februar 2007, og oplægget bliver formentlig med politisk mulighed for at skrue op eller ned for serviceniveauet. Udgangspunktet er dog i første omgang, at der ikke vil blive bevilget flere penge til beredskabet. Den nye kommune lægges sammen af fire kommuner.

Af Erik Weinreich

Det kommunale beredskab i Herning har i dag også ansvaret for nabokommunen Aaskov, mens Trehøje og Aulum-Haderup kommuner har overenskomst med Falck. Tilsammen er der i dag tre hovedbrandstationer og to hjælpebrandstationer. En af de ændringer, som Mette Bøgvad lægger op til bliver en samling af indsatslederne i Herning, så

de kører ud herfra. Det skulle kunne give nogen besparelse. Herning Brandvæsen har p.t. rimelig gamle køretøjer. En enkelt er netop udskiftet, men der skulle gerne udskiftes endnu en autosprøjte allerede næste år, håber Mette Bøgvad. Derimod er materiellet hos Falck ok aldersmæssigt, siger hun.

Geografisk Information i krisehåndteringen I forbindelse med indsats og krisehåndtering har beredskabet brug for et informationsog beslutningsstøttesystem. Det er emnet for en konference i Stockholm 13.-14. september, hvortil aktører inden for nordiske kort- og kriseberedskaber inviterer en bred kreds af aktive inden for kriseshåndteringsområdet.

12

BRANDVÆSEN april 2006

Programmet indeholder bl.a. følgende emner: • Anvendelsen af geografisk information i krisestyring • Hvordan ser udviklingen ud i EU og i Norden i området krisehåndtering og geografisk information? • FoU for GI og krisehåndtering • GI som støtte i risiko- og sårbarhedsanalyser

• GI i samarbejde og en samlet kriseorganisation Arrangørerne er fra Norge: Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap och Statens kartverk. Fra Danmark: Københavns Kommune, Beredskabsstyrelsen, Dansk Politis GIS-afdeling og Kort & Matrikelstyrelsen. Fra Finland:

Helsingsfors Universitet. Fra Island: Icelandic Police Civil Protection Department. Og fra Sverige: Krisberedskapsmyndigheten (KBM), Räddningsverket (SRV) och Lantmäteriverket (LMV). Sidstnævnte står for den praktiske tilrettelægning.


“Vandgranat” som effektivt supplement til pulverslukkeren Fire Knock Out køber tid med seks gram krudt og fem liter vand godt supplement til fx en seks kilo pulverslukker eller en trykvandslukker, fortæller Thomas Ellegaard. “Granaten” kastes ganske enkelt ind i ilden, hvor lunten antændes, så krudtet sprænger efter få sekunder. Det kan virke underligt at høre braget, når krudtet antændes, og ilden “sprænges væk”, men sikkerhedsafstanden er trods alt kun én meter.

En stor oliebeholder lækker, og der er gået ild i olien. Øvelsen viser, hvordan ilden kan slukkes med to 5 kg granater, der ud over vand også indeholder et skum, der lægger sig ud over den slukkede olie, så der ikke sker genantændelse.

Seks gram sprængstof, en lunte, fem liter vand og det hele pakket ind i plastic. Det er i store træk opskriften på en lille “vandgranat” til brandbekæmpelse, som beredskabschef Thomas Ellegaard, Sønderborg, efter grundig afprøvning har lagt i kommunens indsatslederbil. Afprøvningen af “vandgranaten”, der hedder Fire Knock

Out, foregik over flere dage og på forskellige typer brande på Beredskabsstyrelsens øvelsesområde i Haderslev, hvor formålet var dels at afprøve slukningseffekten og dels at afdække Fire Knock Outs begrænsninger. Thomas Ellegaards skepsis blev vendt til begejstring, i og med at opfindelsen er et ret effektivt sluknings-

middel som bl.a. kan anvendes til at “købe” tid ved forskellige typer brande. Ideen er, at vandet sprænges ud til superfine dråber, så slukningseffekten bliver langt større, end den lille vandmængde normalt ville kunne præstere. Virkningen er først og fremmest kølende og stor nok til, at mindre brande kan slukkes 70-90%, og Fire Knock Out er dermed et

Afprøvningerne viste, at Fire Knock Out kan slukke 70-90% af ilden i en overtændt bil. Står bilen op ad en bygning, har man som indsatsleder købt sig dyrebar tid, indtil brandfolkene når frem. Afprøvningerne viste endvidere samme slukningseffekt ved rum på cirka 20 – 25 m2 både ved en mindre brande, og når rummet er overtændt. Alt ialt et godt og nyt effektivt slukningsmiddel, mener Thomas Ellegaard.

BRANDVÆSEN april 2006

13


95 institutionsbørn ud Evakueringsinstruksen virkede, da 95 institutionsbørn måtte evakueres, da tagpap Af Jan Lehmann, viceberedskabsinspektør og sikkerhedsleder, Vejle Brandvæsen

De tre tagkonstruktioner fungerede som ét tag uden brandmæssig adskillelse, og ilden bredte sig lynhurtigt til begge sider. Foto www.112alarm.dk.

Der skal lyde stor ros til personalet for både det arbejde, der er lavet før og ikke mindst under branden i ”Jættebo” i Vejle. Ledelse og personale har til stadighed taget institutionens brand- og evakueringsinstrukser alvorligt. Eksemplarer af brand- og evakueringsinstrukserne har hængt mange steder i institutionen og har med regelmæssige mellemrum været taget op på personalemøder. Dette forarbejde og den indstilling, der har været til brand- og evakueringsinstrukserne, har uden tvivl været hovedårsagen til, at 95 børn kunne evakueres på 7-8 minutter.

14

BRANDVÆSEN april 2006

Bygningens arkitektur med de tre tagkonstruktioner tæt sammenbygget, gjorde en brandindsats vanskelig, når der samtidig er terrænforskelle, og branden ved brandvæsnets ankomst havde godt fat i den midterste tagkonstruktion. Brandmodstandsevnen mellem loft og uudnyttet tagrum var ”for lille” i betragtning af de vanskelige forhold. Brandvæsnets indsats var først på plads efter, at adskillelsen mellem loft og tagrum havde givet efter for flammerne. De vanskelige adgangsforhold, som bl.a. indbefattede

en gang/cykelsti, burde meget tidligt i forløbet havde fået større prioritering i form af vejvisere, som kunne havde været rekrutteret fra enten politiet eller civile tilskuere. Fakta Alarmen lød den 7. marts kl. 13.30 fra 112 til vagtcentralen hos Vejle Brandvæsen. Meldingen lød på brand i børneinstitution i Vindinggård Centret i Vejle. Brandstedet lå 9,7 km fra Vejle Brandstation, der sendte tre sprøjter, tre tankvogne, en stigevogn og 18 mand. Fredericia med 24 km til skadestedet sendte en

tankvogn, mens Horsens sendte et slukningstog og 6 mand til stationsdækning. Bygningen Bygningen var opført i 1979 som integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave samt fritidsordning i eftermiddags- og aftentimerne. Institutionen var i to etager, stueetage og delvis fritliggende kælder. Grunden hvor institutionen var bygget på har store terrænforskelle. Kælderen var en selvstændig brandsektion adskilt med betondæk og en BS-60 dør (El2 60-C A2-s1,d0 dør) i stueetagen til trappen.


på 7-8 minutter arbejde antændte tagkonstruktion på daginstitutionen Jættebo i Vejle

Tagkonstruktionen var en tredobbelt, parallelt liggende, traditionel gitterspærskonstruktion, altså som om bygningen var tre sammenbyggede bygninger i længderetningen, med hver deres tagkonstruktion. Stueetagen, der ikke var brandmæssigt adskilt, var på 847 m2 og kælderen er 734 m2. Flere udbygninger, med fladt tag, langs bygningens facade blev især brugt til krybberum.

var allerede på dette tidspunkt, at branden havde godt fat i tagkonstruktionen. Jeg besluttede straks at bede vores vagtcentral om at lave et såkaldt ”allekald”, der betyder, at alt vores disponibelt mandskab bliver kaldt.

med det første højtryksrør fra det flade tag, hvor branden var opstået. Andet højtryksrør blev indsat fra samme sted til køling af tagkonstruktionen til højre. Efter rekognoscering specielt efter adgangsveje til bagsiden af

Brandårsag Et tømrerfirma var hyret til at udvide et krybberum på institutionens forside og samtidig forny den flade tagkonstruktion på krybberummet. Under arbejdet med at brænde tagpap på, skulle noget is optøs. Under denne optøning fik flammen fra brænderen fat i noget snavs og sandsynligvis også i vindbeklædningen under gavlbrædderne og dermed også i gavlbrædderne. Håndværkeren havde ingen håndildslukker med på taget. Vejle Amts Folkeblad skrev dagen efter, at da håndværkeren blev opmærksom på, at der var ild i taget løb han ned i institutionen, hvor han selv og en pædagog gik på loftet med en håndildslukker. Her blev de imidlertid mødt af et loftsrum der allerede var helt opslugt af flammer. Indsatsen På vej til brandstedet kunne jeg se en tydelig sort røgsøjle i retning mod adressen, og lidt senere kunne jeg ligeledes se flammer. Min fornemmelse

Ilden opstod i den midterste af de tre tagkonstruktioner, ved hvis gavl der var ved at blive bygget et krybberum. Krybberummet led i begyndelsen ikke nævneværdig skade, og den første indsats kunne ske fra dets tag. Foto www.112alarm.dk.

Ved min ankomst til daginstitutionen Jættebo kl. 13.38 var der kraftig brand i den midterste sektion af taget, branden havde samtidig fat i den bageste del af taget til højre.

bygningen, der var i to etager på grund af det skrående terræn, blev der lavet B/C

udlægning til højre side af det højre tag fra 1. sprøjte. (1. tankvogn tilgik 1. sprøjte). Tilbagemelding til stationen indeholdt rekvisition af en sprøjte, en tankvogn og en stigevogn til bagsiden af bygningen via en gang- og cykelsti. Det viste sig, at flere køretøjer havde svært ved at finde ind på denne sti. Der blev rekvireret en tankvogn fra Fredericia til vandforsyning af stigevognen fra stigetop. Endelig indsats endte med at bestå af 8 C-rør fordelt rundt om bygningen. Det kunne konstateres, at loftkonstruktionen i stueetagen mod det uudnyttede tagrum var dimensioneret efter lovens krav, nemlig BD-30. Da endelig indsats var etableret efter ca. 30 minutter, havde branden også bredt sig til selve stueetagen. Det lykkedes, at redde det meste ud fra institutionens kontor og efterfølgende nogle af personalets personlige ting. Indsatsen overgik til efterslukning kl. ca. 16.30, og vi sluttede med brandvagt fra ca. kl. 23 til 03.45.

Institutionslederen modtog os og kunne oplyse, at alle børn var ude af bygningen. Hans besked blev bekræftet fra flere sider. Efter en kort situationsbedømmelse blev førsteindsatsen med 1. sprøjte, koncentreret om det midterste tag

BRANDVÆSEN april 2006

15


Ny svensk strategi for samfundets sikkerhed Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker

Den svenske regering har lagt rammerne for, hvordan samfundets sikkerhed skal styrkes. I et regeringsforslag til riksdagen ”Samverkan vid kris – för ett säkrare samhälle” foreslås en struktur, så man løbende kan foretage justeringer. Strategien tager udgangspunkt i opstilling af mål for sikkerhedsarbejdet, identifikation af trusler mod sikkerheden og midler, der kan øge sikkerheden. Målet for Sveriges arbejde med sikkerheden er at værne om befolkningens liv og sundhed, sikre samfundets funktionalitet og evnen til at opretholde grundlæggende værdier som demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder. Samfundets sikkerhed Sikkerhedsarbejdet anbefales bredt tilrettelagt. Årsager skal forebygges og samfundet gøres mindre sårbart, lige som der skal indarbejdes afværgende, undsættende og genopbyggende strategier. Bistands-, kriminalitets, miljø-, social-, arbejdsmarkeds-, transport-, erhvervs- og sundhedspolitikken indgår også i den omfattende strategi,

16

BRANDVÆSEN april 2006

ønsker regeringen at gøre aftalerne til lov. Regionalt niveau De statslige länsstyrelser har ansvaret for koordination af indsatser, når flere kommuner er involveret. Länsstyrelserne skal også overvåge, at der tages risiko- og beredskabshensyn i samfundsplanlægningen. – Vi har ingen sammenhængende sikkerhedsforskning i Danmark, siger Niels Johan Juhl-Nielsen.

hvor det gang på gang fremhæves, at det er nødvendigt med et helhedssyn på sikkerheden. ”Sikkerhed” skal derfor placeres i regeringens top, så man bedst muligt modvirker negative effekter af en sektorisering. En god organisatorisk og politisk forankring med kompetence og status er en forudsætning for et succesfuldt arbejde med sikkerhedsspørgsmål, hedder det. Lokalt niveau De svenske kommuner tildeles en nøglerolle i samfundets krisehåndtering. Kommunerne skal bl.a. gennemføre risikoog sårbarhedsanalyser for alle aktiviteter, som skal opretholdes ved en ekstraordinær hændelse inden for kommunens geografiske område. Hertil kommer, at kommunerne har et samordningsansvar hvad angår statslige, regionale, erhvervsmæssige og andre virksomheders forberedelser i tilfælde af en ekstraordinær hændelse. Kommunerne skal regelmæssigt uddanne og øve politikere såvel som ansatte, så de kan løse deres beredskabsopgaver. Hidtil har dette alene været en aftale mellem stat og kommuner, men nu

I det hele taget skal länsstyrelserne støtte ikke mindst kommunerne, når det gælder planlægning, risiko- og sårbarhedsanalyser, uddannelse og øvelser. Regeringen foreslår videre, at der oprettes regionale netværk for krisehåndtering, hvor også frivillige organisationer og andre kan deltage. Centralt niveau Det overordnede beredskabssamarbejde skal styrkes på centralt niveau. Det gælder også forholdet til omverdenen, hvor den svenske regering konstaterer, at der i andre EU-lande foregår en udvikling væk fra redningsberedskab og mod et bredere syn på sikkerhed og med fokus på omsorg for landenes befolkninger. Den nye beredskabsplan omfatter også emner som radiokommunikation, informationssikkerhed, elektroniske hjælpemidler, el og vand, samt et nationalt program for sikkerhedsforskning med fokus på sårbarhedsreduktion og udvikling af krisehåndtering. Spørgsmål efter læsningen I Danmark bikser kommunerne med at få risikobaseret dimensionering af det kommunale

redningsberedskab på plads. Men hvem tager sig af kommunens samlede risikoprofil? Set fra et beredskabssynspunkt er det regionale niveau ikke blevet styrket med kommunalreformen. Hvem har overhovedet set det regionale niveau argumenteret ind i landets samlede beredskabsarkitektur? Vi har ingen sammenhængende sikkerhedsforskning i Danmark. Overvejes mon etableringen af en fremtidsorienteret lærestol i f.eks. risikohåndtering? Den professionelle mobile radiokommunikation er endnu ikke præsenteret som understøttende for det sammenhængende beredskab. Hvornår sker det? Vor Sårbarhedsudrednings anbefaling nr. 1 var, at der skulle formuleres en samlet politik for såvel sikkerhedssom beredskabsområdet. Det er snusfornuft at tage sikkerhedsforanstaltninger først og ikke springe direkte til beredskabet. Nu har svenskerne formuleret en strategi for samfundets sikkerhed. Skal vi i Danmark stille os tilfreds med blot at have en beredskabspolitik? Vores lille (og dejlige) land skal kandidere til et utal af verdensmesterskaber. Men hvor er den minister, der med et gedigent helhedsorienteret sikkerhedsprogram i hånden, vil arbejde for et dansk VM i sikkerhed? Se også: www.krisberedskapsmyndigheten.se


En almindelig spraydåse kan også bringes til at eksplodere i en lukket tank, for at kursisterne kan sammenligne med en stor gasflaske og få en fornemmelse af, hvad en sådan kan medføre af skader ved en eksplosion.

Sikker øvelse giver trygge kursister Vestegnens Brandvæsen I/S har succes med at tage gas på kursister i brandsikkerhed Af Erik Weinreich Ved en øvelse på amtssygehuset i Glostrup lærer en medarbejder, at ild i en PC-skærm skal slukkes bagfra. Foto: Frank Praefke.

Daginstitutionerne i de fem kommuner bag Vestegnens Brandvæsen ved København har en regel om, at der skal være mindst en eller to medarbejdere på arbejde, som kan førstehjælp og brandbekæmpelse, og de har været flinke til at bestille et kursus i brandslukning. Ikke alle medarbejdere har dog været lige ivrige, fordi de har følt sig utrygge ved at skulle slukke ild i en gryde med fritureolie eller i en attrap øvelsesolie. Samtidig har afbrænding af disse olier ikke været særlig miljørigtig.

Nu er olierne et afsluttet kapitel, fortæller beredskabsinspektør Frank Praefke, der er uddannelses- og vagtcentralleder hos Vestegnens Brandvæsen. Han har lige investeret små 200.000 kr. i et mobilt øvelsesudstyr, der kører på flaskegas, og det eneste, han er ked af, er at han ikke har gjort det for længe siden. – Det er utrolig sikkert, fordi instruktøren ved et enkelt tryk på en “dødemandsknap” kan slukke for gassen og dermed for ilden, hvis en kursist bliver bange, og netop den mulighed gør ellers nervøse kursister trygge. Denne

Kursisterne føler sig trygge ved, at den øjeblikkeligt kan slukkes for ilden i attrapperne fra ABC Brandteknik. Foto: Frank Praefke.

tryghed er utrolig vigtig under indlæring, fordi kursisterne så kan koncentrere sig om det væsentlige: Brandbekæmpelse. – Vi har valgt at købe et komplet sæt med alle attrapper og opbygget på en almindelig 500 kg trailer, som vi kan komme rundt med alle steder, og det er så sikkert, at vi kan holde øvelse inde i en baggård. – Kurserne består af 45 minutters brandteori efterfulgt af ca. 60 minutters praktisk øvelse med brug af brandtæppe, pulverslukker el.lign., siger Frank Praefke. Øvelse med udfordring De forskellige øvelsesmoduler spænder lige fra en skraldespand og en PC-skærm til et el-skab og en person-attrap i metalgitter og i fuld størrelse. Alt sammen tilført gas, som instruktøren slukker for, når ilden er kvalt. Den største udfordring vil være at vælte person-attrappen omkuld og kvæle ilden med et tæppe, for hvis det ikke gøres ordentligt, vil instruktøren kunne vælge ikke at slukke for gassen, så der genantændes.

Indtægtskilde til brandvæsenet Ud over daginstitutioner holder Vestegnens Brandvæsen brandkurser på hospitaler, plejehjem, skoler m.v. og får også flere og flere henvendelser fra virksomheder, hvor det ofte er sikkerhedsrepræsentanten, der tager initiativet. Senest er det nye gas-udstyr benyttet til et ugelangt integrationsprojekt for at få nydanskere i arbejde i bl.a. hotelog restaurationsbranchen. Det var en særlig udfordring for instruktørerne, der også skulle bryde en sproglig barriere. Ialt er 11 brandfolk uddannet til at give brandundervisning, men som regel kører kun en enkelt ud ad gangen.

Inden øvelsen viser brandmester Bjarne Pedersen, hvordan brandtæppet skal lægges om kroppen på den brændende person. I hånden har han fjernbetjeningen til at slukke for gassen. Foto: Frank Praefke.

Med til historien hører, at brandkurserne giver en samlet indtægt til Vestegnens Brandvæsen. Faktisk forventer Frank Praefke, at det nyindkøbte udstyr vil komme i brug mere end 100 gange i det kommende år. Yderligere informationer kan hentes på www.vestbrand.dk

BRANDVÆSEN april 2006

17


FKB’s ÅRSMØDE 2006

Brandpunkter på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde 23. – 24. – 25. august 2006 i Odense

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder i år interesserede firmaer velkommen på

Brandpunkterne Brandpunkterne er til disposition fra 22. august kl. 12.00 til 25. august kl. 16.00 Brandpunkterne åbner officielt onsdag 23. august kl. 13.00 for mødedeltagere. Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne som en del af programmet Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: Odense Brandvæsen, Kent Larsen tlf: 65 51 18 22. fax: 65 91 85 74. mail: kefl@odense.dk Årsmødearrangør: Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, telf. 57 83 03 80.


FKB’s ÅRSMØDE 2006

Brandpunkterne Odense Congress Center

Brandpunkter Mål og lejepriser Indendørs 4x5 (A 1-52) kr. 12.000,Indendørs 6x10 (B 1-7) kr. 15.000,Indendørs B brandpunkter er forbeholdt køretøjer Udendørs 6x10

(U 1-7)

kr. 12.000,-

Brandpunkter kan reserveres fra den 24. april 2006, kl. 08.00 og udelukkende på fax 65 91 85 74. Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølge reservationerne indkommer.

 Reservation af BRANDPUNKT ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde i Odense 23. – 25. august 2006. Undertegnede firma Adresse Telefon

Fax

E-mail

Kontaktperson Ønsker herved at reservere BRANDPUNKT nr.

Alternativ nr.

Reservationen sendes til fax 65 91 85 74, Odense Brandvæsen.


TERRORPLAN KØBENHAVN

350 mand afsted på fem minutter Københavns Brandvæsen er så terror-parat, som man kan være mod en ukendt hændelse Af Erik Weinreich Terrorplanen hos Københavns Brandvæsen fylder 13 sider. Mere skal der ikke til, når ellers katastrofeplanerne for alt det andet er på plads. Planerne går i korte træk ud på at vurdere hændelsen eller hændelserne og derefter alarmere det nødvendige mandskab, fortæller Niels Ole Blirup, chef for hoved-stadens brand- og redningstjeneste.

vagt, bliver naturligvis også indkaldt, og her sørger et helt nyt computerprogram for, at det foregår så effektivt som muligt. Samtlige brandfolks profiler er samlet ét sted, så computeren automatisk fravælger brandfolk, der er på ferie eller måske allerede på vagt.

hurtig og effektiv udvælgelse, som senere skal udbygges med automatisk opkald via SMS eller voice respond til fastnet telefonen, hvor den enkelte med et tryk på en tast kan svare, hvor hurtigt han kan være fremme. Klar til udrykning En vigtig del af terrorbered-

Man kan pr. definition ikke forudse omfanget af terror handlinger, så i tilfælde at storalarm vil der straks blive sendt en indsatsleder, kredsløbsrøgdykkere, pionerer og ambulancer til hvert skadested, og det er så indsatslederens opgave at vurdere behovet for videre assistance. Københavns Brandvæsen råder over 650 uddannede brandfolk, hvoraf 77 altid er på vagt. Desuden kan der trækkes beredskabet i 20 omegnskommuner, der inden for fem minutter kan sende op til 350 brandfolk afsted. Efter åbningen af broen til Sverige indgår Malmös store beredskab også som en naturlig del af mulighederne for yderligere hjælp til København. Køretiden fra Malmö svarer til køretiden fra de nærmeste af hovedstadens nabokommuner. Endelig kan Beredskabsstyrelsen inden for en time stille med frivillige folk fra støttepunkterne i Greve, Hedehusene og Fredensborg. Næste skridt kan blive indkaldelse Beredskabsstyrelsens folk i Næstved. Indkaldelse uden spildtid Brandfolk, der ikke er på

20

BRANDVÆSEN april 2006

Selvfølgelig kan beredskabet blive bedre. Det vil altid være et spørgsmål om prioritering. I dag har vi en døgnbemanding på 77 mand og 35 køretøjer, men vi kunne selvfølgelig også vælge at have 700 mand på døgnvagt, men så ville beredskabet ikke koste 200 mio. kr. men snarere 2 mia. kr., siger brandchef Ole Blirup, København.

Den oversigt har man ikke tidligere haft, så man har været ude for at ringe efter folk, der allerede var i aktion. Computeren fravælger også brandfolk, der skal møde på den følgende vagt, hvor der bliver behov for friske kræfter. De folk, hvis navne popper op på skærmen, er derefter sorteret i grupper alt efter, om de er pionerer, ambulancefolk eller brandfolk, og endelig vises de i rækkefølge efter, hvem der bor nærmest på udrykningsstedet. Alt i alt en

skabet drejer sig om at være parat til hurtig udrykning. Københavns Brandvæsen har derfor tilpasset alle procedurer efter paratheds-princippet. Det drejer sig eksempelvis om brandvæsenets 130 køretøjer, der repareres og vedligeholdes på eget værksted. Her er det blevet en fast regel, at mekanikerne ikke går hjem, hvis de blot mangler en lille smule i at gøre en enhed køreklar. Der kan så godt ligge en seddel om, at et udrykningshorn

ikke virker, men i en katastrofe situation vil køretøjet sagtens kunne rykke ud alligevel. Nabohjælp Beredskabet i København består også af faste aftaler med nabokommunerne om at sende enheder til København til at klare de daglige opgaver, mens Københavns eget mandskab er optaget med katastrofen. For at nabohjælpen umiddelbart kan overtage disse opgaver, har Københavns Brandvæsen sammensat fem nødkasser med udførlige planer og oplysninger om alt fra Metroen og lufthavnen til brandhanernes placering, så de tilkaldte hjælpeenheder ikke spilder tid. Samtidige hændelser For at gøre scenariet så realistisk som muligt, holdes også dobbelte øvelser. Sidste år lige efter Madrid-bomberne men inden London-bomberne, gennemførtes en større tredobbelt øvelse sammen med politiet, hospitaler og flere andre. De samtidige hændelser gjaldt en S-togsulykke i Valby, en bombemand lige ved barselsafdelingen på Hvidovre Hospital og et gisseldrama på en børneinstitution på Nørrebro. Erfaringer fra New York og London Hele beredskabet er opbygget med stor skelen til erfaringer fra andre storbyer. Københavns Brandvæsen deltog bl.a. i en stor terrorkonference i Hamburg i 2003, hvor World Trade Center katastrofen blev nøje


TERRORPLAN KØBENHAVN gennemgået, og brandfolk fra New York har også været i København for at fortælle om deres erfaringer. Derimod har Københavns Brandvæsen ikke sendt observatører til store katastrofer i udlandet som terrorhandlingerne i London og Madrid. Der er ingen grund til at tage ud og gå i vejen for det lokale beredskab, netop som det har allermest travlt. Det er meget bedre at høre om andres erfaringer bagefter, understreger Niels Ole Blirup,

Hjertesuk fra København Det lokale beredskab følger situationen tæt Af Erik Weinreich

I forbindelse med 11. september fik især Beredskabsstyrelsen nyt materiel, bl.a. 100 kemikalieindsatsdragter. Beredskabsstyrelsen fik også bygget et mobilt kommandostade med god plads og en masse teknisk udstyr, herunder satellittelefon, mulighed for at udprinte kort over et skadested og meget andet. Kommandovognen står til daglig placeret i Næstved, hvor den bruges en del i forbindelse med undervisning, men selv om den selvfølgelig skal dække hele landet, ville den være meget mere relevant at have stående i København, mener Niels Ole Blirup fra Københavns Brandvæsen. Han glæder sig til gengæld over også at have fået en rensetrailer og måleudstyr placeret i Storkøbenhavn til brug ved kemiske ulykker.

der eksempelvis var i London tre måneder efter terrorbomberne i juli. Til gengæld kan vi lære meget af hinanden ved at følge, hvordan andre beredskaber forbereder større statsbesøg og lignende, og det gør vi også. Det danske beredskab havde således stor glæde af af sådanne erfaringer, da Danmark havde det store EU formandsmøde i København. Transport ikke et problem Umiddelbart kan transport af

sårede til hospitaler synes som en stor udfordring, men det er ikke her, de største problemer ligger, oplyser Niels Ole Blirup med henvisning til katastrofer i andre storbyer. Erfaringerne fra Madrid og London viser, at efter halvanden time var alle sårede og kvæstede væk fra stadestederne og kørt på hospitaler. Til gengæld var det et større arbejde bagefter at finde ud af, hvor folk var blevet af, for mange sårede sørgede selv

for at komme videre, eller også blev de kørt på skadestuen af hjælpsomme civile, og de blev derfor ikke registreret på samme måde som dem, der blev kørt med ambulancer. I London sørgede over halvdelen af de sårede således selv for at komme på hospitalet. Er der pludselig brug for ekstra lægehjælp og flere hospitalssenge, kan der også køres sårede til hospitalet i Lund. Køretiden fra København til Lund er under en halv time.

Fra uroligheder til terror Historisk oversigt over Københavns terror-beredskab siden 1978 Af Erik Weinreich 1978-79 I samarbejde med politiet udarbejder Københavns Brandvæsen planer for håndtering af uroligheder i forbindelse med BZ’ere og afbrænding af containere og biler. 1983 Flere bombesprængninger i Stockholm gav anledning til revidering af den hidtidige plan, så den også omfattede egentlig terror med brug af sprængstoffer. 1985 København oplevede fire bombeangreb. De første to mod henholdsvis Northwest Airline’s kontor og synagogen i Krystalgade og et par måneder senere først mod en slagterbutik i Vendersgade og kort efter

lige foran indsatslederens bil. De sidste bomber var så kraftige, at 2.000 vinduespartier i Nr. Farimagsgade blev sprængt. Disse fire bomber gav anledning til et tættere samarbejde og en forbedret kommunikation med politiet, samt til praktiske ændringer i den almindelige terror-indsats. Bl.a. kører brandvæsenet nu ikke den direkte vej til et formodet terror-punkt, og det kan sætte ind fra bagsiden af bygningerne, så mandskabet er mindre udsat for eventuelle nummer-to bomber. 1992 Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade blev sprængt af en brevbombe.

Det førte til nye overvejelser omkring sikkerhedsafstande. 2001 Efter angrebet på World Trade Center i New York blev det danske terrorberedskab opgraderet med øget uddannelse til alle indsatsledere og holdledere samt store indkøb til især Beredskabsstyrelsen. 2005 Terrorbomber i både Madrid og London førte til nye ændringer i terrorplanerne i København, hvor der nu er taget højde for muligheden af 3-4 samtidige hændelser forskelige steder i byen.

BRANDVÆSEN april 2006

21


TERRORPLAN METRO

Metroen er ikke terrorsikker – men så redningssikker som mulig Den detaljerede planlægning omfatter også redningsbilernes placering ved en indsats Af Erik Weinreich Man kan ikke sikre sig mod terror, men man kan gøre en masse for at være parat til at imødegå følgerne af terror, og Metroen er et af de stykker København, der er allerbedst forberedt for enhver tænkelig redningsopgave lige fra ulykke og brand til ukendte terror handlinger. Lige fra byggeriets allerførste planlægning er der taget højde for, at redningsmandskab skal kunne komme frem, slukke brande, evakuere osv. – I princippet er en hændelse i Metroen ikke anderledes med hensyn til røg og varme, end hvad vore folk i forvejen er uddannet i, men her har vi haft mulighed for fra den allerførste projektering at planlægge en redningsaktion, og vi skal nok komme både ned og ind til stedet, understeger Niels Ole Blirup, der er brandog redningschef hos Københavns Brandvæsen. – Hvis der opstår en brand, kan vi fra ventilationsskakte ventilere med en hastighed på tre meter i sekundet, således at vi har den friske luft i Der var lagt røgslør ud ved en af de store Metro-øvelser, hvor sceneriet var et afsporet Metrotog mellem skaktene ved Landbohøjskolen og Hostrupsvej. Ialt 250 mennesker deltog i øvelsen, heraf 150 figuranter. Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting.

ryggen, når vi går ind. – Hele metroen har dobbelt antennekabel for to radiokommunikations systemer, og for hver 75 meter har vi strømudtag samt dobbelt B-udtag for tilkobling af brandslanger. – Dertil kommer en masse særligt udstyr, herunder tre

22

BRANDVÆSEN april 2006

lette troljer til at køre grej ind og sårede ud. Kun for særligt uddannede Nu er det langt fra alle redningsfolk, der overhovedet skal ned i Metroen i tilfælde af en ulykke, men over 100 kredsløbsrøgdykkere er

uddannet til at trænge frem. De går ned i hold på 6 mand, og mens første hold er nede, kan næste hold gøre sig klar. De ved præcis, hvordan de skal bekæmpe brand og redde kvæstede ud og evt. bruge genoplivningsudstyr


TERRORPLAN METRO og andet udstyr under redningen, mens ambulancefolk og læger til gengæld slet ikke skal ned.

FKB temadage

Over jorden vil et helt andet beredskab være parat til at tage imod, sørge for videre behandling og kørsel til hospitaler. Denne del er planlagt ned til mindste detalje, hvor den nøjagtige placering af redningsvogne, ambulancer, kommandovogn m.v. er indtegnet på kort for hver eneste Metro station. Træner i Malmö På røgdykkerkurser, vagtmesterkurser og holdlederkurser undervises i Metroens beredskabsplan både i teori og praksis, og Københavns Brandvæsen benytter enhver lejlighed til at holde øvelser i Metroen, for eksempel når dele af Metroen midlertidig lukkes på grund af reparation eller vedligeholdelse.

To “sårede” køres ud på en trolje ved en togbrand-øvelse tæt ved Spaniensgade tunnelskakten. Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting.

Desuden er der i Malmö opbygget et stykke tunnel i fuld størrelse udelukkende til at øve i, så røgdykkerne ved præcis, hvordan de skal forholde sig. Endelig har hver brandstation og hvert brandkøretøj i København en særlig mappe

med redningsplaner for Metroen, så alle brandfolk nårsomhelst har mulighed for at genopfriske deres viden, fortæller Niels Ole Blirup. Alle kan læse om Metroens beredskabsplan på: www.m.dk/beredskabsplan

Ikast og Sorø er værter for FKBs to temadage den 26. og 27. april. Sidste frist for tilmelding er 21. april, og programmet er ens for begge dage: • Evaluering og erfaringsudveksling omkring administrationen af fyrværkeri lovgivningen. • Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde specielt omkring samarbejdet med kommunerne. • Demonstration af beslutningssystemet ARGOS i forhold til udbredelsen af farlige stoffer, herunder brandrøg. • Orientering om ny eksemplesamling til BR 95 kapitel 6 (brandforhold). • Nyt fra foreningen.

BRANDVÆSEN april 2006

23


TERRORPLAN ÅRHUS

Ingen terrorplan i Århus – og alligevel … Til gengæld har Århus gennemført en risikobaseret dimensionering og omlagt kommunens beredskabsplan fra værende baseret på krig til at være hændelsesbaseret Af Erik Weinreich – Nej, vi har ingen decideret terrorplan, men vi har en masse planer for følgevirkninger af forskellige hændelser. Det er en anden indfaldsvinkel end kun at se på mulige terrorhandlinger, men vores arbejde er i princippet det samme. Der er ingen forskel på et skadested for en terrorhandling og andre skadesteder. Det gælder om at have et beredskab til at klare følgerne af alt fra strømsvigt til kemikalieudslip, uanset årsagen. Ordene kommer fra Jakob Andersen, beredskabschef i Århus, der allerede i april 2004 som en af de første kommuner i landet lavede en hændelsesbaseret beredskabsplan.

Kravet om risikobaseret dimensionering er noget af det bedste, der er sket for den danske beredskab, mener han og fortsætter: – Uanset hændelser ved vi aldrig, hvad det er, før vi står midt i det. Det er altid et spørgsmål, om vi er forberedt godt nok over for hændelser, vi knap kan forestille os. Vi kan opstille nogle scenarier, men vi skal passe på ikke at lave alt så firkantet, at vi ikke kan afvige fra planen. Beredskabsplanen for Århus indeholder en liste over en masse hændelser og følgevirkninger, og når der sker noget, har vi nogle færdige “hændelseskort”, hvor vi ud over selve redningsindsatsen har anført,

hvordan vi sikrer os, at kommunens anlæg fortsat fungerer. Beredskabsplanen, der er elektronisk, så al personale nårsomhelst kan logge sig ind og læse den, revideres løbende og bliver en gang i hver byrådsperiode godkendt af byrådet. Den er opdelt i tre niveauer: 1) Den overordnede organisation, 2) Foreløbig 23 indsatsplaner og 3) detailplaner for de enkelte institutioner og forvaltninger. Hvornår er det terror? Erkendelse er en vigtig del af terrorberedskabet. Hvornår finder man ud af, at der ikke er tale om en “almindelig” hændelse.

Vi har levet i en tornerosesøvn siden Berlinmurens fald. I de senere måneder er vi brat vågnet op. Terror er ikke længere et usandsynligt scenarie, men noget, vi skal tage med i planlægning og øvelser. Vi aner intet om, hvor stor risikoen for terror er i Århus eller i Vestjylland. Vi skal hele tiden vurdere risici, og i princippet kan risikoen være lige så stor i Århus som i København. Vi kan se på tidligere terrorhandlinger, der især har ramt infrastrukturen og objekter af stor symbolværdi, men i realiteten ved vi kun, at “det er sandsynligt, at det usandsynlige vil ske”, som en klog mand engang har sagt. Fortsætter på side 25

Det daglige beredskab: 36 brandfolk på 5 minutter Inden for ét minut kan Århus Brandvæsen sende 16 brandfolk afsted, og inden for fem minutter yderligere 20 brandfolk. Næste led er 12 frivillige brandfolk, der har en udrykningstid på en halv time. Dertil kommer indsatsleder. Totalt råder Århus Brandvæsen over 40 fuldtids brandfolk, 65 deltids brandfolk samt ca. 70 frivillige. Deltids og frivillige kan

24

BRANDVÆSEN april 2006

tilkaldes samlet via personsøger eller telefon. Århus Kommune med 300.000 indbyggere dækkes fra tre aktive brandstationer og et beredskabscenter i Skejby. Desuden er den sydlige del af kommunen dækket af beredskabet i Odder på grund af den kortere vej herfra. Ved behov for assistance, er det normalt ikke noget

problem at få fat i brandfolk eller brandbiler fra nabokommuner, mener beredskabschef Jacob Andersen. Den største udfordring ligger i, at ledelsen og kommunikationen skal kunne fungere. Dernæst har vi et stort logistisk behov – udskiftning og koordinering af mandskab og materiel. Vi kan sætte en stor styrke ind her og nu, men vi skal også sikre os, at vi om

otte timer vil kunne indsætte friske kræfter. Driften af Århus Brandvæsen koster brutto 65 mio. kr. om året, og når indtægter for pasning af slukningsmateriel, forureningsindsatser m.m. fra trukket fra, bliver nettoudgifter for skatteyderne 46 mio. kr. eller 153 kr. pr. indbygger.


TERRORPLAN ÅRHUS

Fortsat fra side 24 Ikke mindst indsatslederne har et stort ansvar. De skal først og fremmest kunne vurdere hændelsen og om det er sikkert nok at sende vore brandfolk ind. Alle vore aktive indsatsledere har derfor været på tillægs-

uddannelse i terrorhændelser hos Beredskabsstyrelsen, mens de nye indsatsledere gennemgår uddannelsen snarest. Men igen, vi skal passe på ikke at fokusere for meget på terror alene. Vi skal også se på andre ting, der kan

gå galt: En væltet tankbil med farlige væsker, giftig røg, tog- og flyulykker osv. Mit job er at have sortseerbrillerne på, og det er ud fra det, vi skal tilrettelægge det risikobaserede beredskab.

Hvor ligger risikoen? Som noget nyt er beredskabet i Århus ved at opbygge en database for brandårsager i samarbejde med Århus Politi. Databasen vil senere kunne bruges i forbindelse med forebyggelse, som er et af beredskabets absolut vigtigste indsatsområder. En anden nyskabelse er et elektronisk risikobillede af kommunen, der blev udviklet i forbindelse med gennemførelsen af den risikobaserede dimensionering i Århus.

Planlægning er godt – øvelser er rigtig godt, siger af beredskabschef Jakob Andersen, Århus, der med sin planlægning har fået et godt overblik over sin kommune.

Efterlyser fælles standard for radiokommunikation Mobiltelefon er godt nok i dagligdagen. Men vi er afhængig af et professionelt mobilradioanlæg – Det er på høje tid, vi får en fælles standard for radiokommunikation til beredskabet. I Århus står vi og skal investere i et nyt anlæg, og jeg aner ikke, hvad jeg skal vælge, hvis jeg også skal være sikker på, at det kan bruges om nogle år, efterlyser beredskabschef Jakob Andersen. – Vi ved, at ved store hændelser bryder mobiltelefonnettet sammen i en kortere eller længere periode, og så

Riskobilledet er fremkommet ved at sammenkøre flere eksisterende registre. Man ved for eksempel, at der i Århus statistisk vil være en brand om året pr. 14.000 kvadratmeter etageejendom, og ved at opdele hele kommunen i felter på én gange én kilometer og beregne antallet af bolig-kvadratmeter i hvert felt, kan man se den statistiske brandrisiko i de enkelte bydele.

har skal de forskellige beredskaber umiddelbart kunne kommunikere på anden vis. – Mobiltelefon er godt nok i dagligdagen. Men vi er afhængig af et professionelt mobilradioanlæg. – For mig måtte man godt tage en beslutning fra centralt hold, bare der ikke går for lang tid. Vi vil ikke investere i et nytr anlæg, før vi ved, hvilke standarder, man kræver.

BRANDVÆSEN april 2006

25


Rapport nr. 100.000 registreret i ODIN Jeg opfatter ODIN som et rigtig godt system til håndtering af såvel udrykninger som brandsyn, siger Arne Granly Hansen, beredskabschef i Ringe kommune Af Martin Hagerup, Hans Christian Lybye og Thomas Dybro Lundorf, Beredskabsstyrelsen

En brand i motorrummet på en bil blev genstand for rapport nr. 100.000 i ODIN, redningsberedskabets online dataregistrerings- og indberetningssystem. Rapporten blev startet af 112 den 28. februar kl. 20.30, og afsluttet i ODIN af beredskabschefen i Ringe kommune, Arne Granly Hansen. – Jeg var indsatsleder på denne ret banale bilbrand, som var opstået i motorrummet på en nyere tysk bil. Der var ingen tilskadekomne eller noget større drama i øvrigt, siger Arne Granly Hansen. Rapport nr. 100.000 i ODIN blev således ikke spektakulær ud over det sædvanlige. Til gengæld er den fynske beredskabschef godt tilfreds med indberetningssystemet som sådan. – Jeg opfatter ODIN som et

26

BRANDVÆSEN april 2006

rigtig godt system til håndtering af såvel udrykninger som brandsyn. Ringe Kommunes beredskab dækker Ringe, Ryslinge, Årslev og en del af Broby kommuner. Dette håndterer ODIN uden problemer, siger Arne Granly Hansen, som ligeledes ser ODIN som det oplagte værktøj i den kommende storkommune Faaborg-Midtfyn. Brandsynsmodulet i ODIN er et tilbud til beredskaberne, som over 55 kommuner har taget til sig – herunder Ringe kommune. ODIN i fremtiden Beredskabsstyrelsens folk bag ODIN er bevidst om udfordringerne, der opstår, når strukturreformen træder i kraft i 2007. Således vil beredskaberne i god tid

inden første januar 2007 få mulighed for at logge ind på en speciel ”2007”-ODIN, hvor de vil kunne ”se” deres virkelighed efter nytårsskiftet. Desuden vil ODIN-holdet i Statistik og Analyse satse på at udvikle statistiske og kortbaserede værktøjer i ODIN, der skal fungere som særlig støtte for kommunernes arbejde med risikobaseret dimensionering. På det tekniske område stiller det stigende antal brugere – og den forøgede integration med eksterne systemer – hele tiden nye krav til ODIN. I tæt samarbejde med leverandøren arbejder ODINholdet derfor løbende på at fastholde ODIN som en sikker og brugervenlig indberetningsportal.

Overblik over fugleinfluenza Nu kan alle få det store overblik over fugleinfluenzaen ved at klikke sig ind på www.fuigleinfluenza.com Her kan finder man en samlet indgang til informationer fra danske myndighederne om sygdommen, der er farlig for fugle, men kun lidt farlig for mennesker. Foruden nyheder om fugleinfluenza indeholder portalen også baggrundsinformationer, spørgsmål og svar og en vejledning i, hvad man skal gøre, hvis man finder døde fugle i naturen. Bag portalen står Familieog Forbrugerministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.


Europæiske hovedstæder i samarbejde Lærerigt at se andre hovedstæders opgaveløsning

Det var baggrunden for, at Roms borgmester i foråret 2005 indbød repræsentanter for de europæiske hovedstæder til at mødes i work-shops for at drøfte, hvordan hovedstæderne kan støtte hinanden.

informationsudveksling, gensidig rådgivning og ”best practics” inden for ”civil protection” og beredskabsplanlægning. Deltagelsen er frivillig og har til formål at understøtte medlemmerne. Deltagerne i Procapites mener, at samarbejdet i det europæiske fællesskab er et hovedelement i udvikling af øget sikkerhed og tryghed for de europæiske borgere og de institutioner, der repræsenterer dem.

Procapites, som EU-projektet hedder, omfatter

Et eksempel på, hvordan samarbejdet allerede har

De europæiske hovedstæder har en række fælles opgaver og udfordringer. Som centre for de respektive landes udvikling, parlamenter m.v. er de også sårbare.

Med livet som indsats:

Dronningen har inspireret til mindegudstjeneste for omkomne redningsfolk

Af Niels Johan Juhl-Nielsen

båret frugt, var en fælleskonference om ”Lessons learned”, der blev holdt efter terrorangrebet i London, juli 2005 (Procapites var medarrangør af konferencen). På de hidtidige work-shops har der været lejlighed til at få en første præsentation af en række hovedstæders indretning af beredskabet. Den civile beskyttelse er i EU et nationalt anliggende, og forskellene mellem hovedstædernes og de respektive landes løsninger skinner

alle er registreret i Falcks eget arkiv. Alle beredskabschefer bliver inviteret til mindehøjtidligheden,

derfor igennem, selvom der også er mange lighedspunkter. Repræsentanter for EU Kommissionens ”civil protection” afdeling har deltaget i Procapites work-shops. Procapites: Protected Capital Cities – se www.porcapites.org

hvor også kongehuset forventes at deltage. Desuden bliver der mulighed for deltagelse af brandmandsorkestre og fanevagt.

Efterlysning af navne og begivenheder Af Erik Weinreich

Nytårsaften 2004/05 mindedes Dronning Margrethe ikke alene den brandmand, der var omkommet ved fyrværkerikatastrofen i Seest. Hun benyttede lejligheden til at tænke på alle i det danske beredskab, som er klar året rundt og ikke tøver, selv om det kan koste dem livet. Mange redningsfolk har gennem årene sat livet til under brand- og redningsaktioner, og dronningens ord blev inspiration til en mindegudstjeneste for disse i Holmens Kirke fredag 6. oktober i år. Initiativet kommer fra Falck, der den 3. oktober fejrer sit

100 års jubilæum, og i forbindelse med gudstjenesten er det planen at rejse en mindesten for de omkomne i haven til Holmens Kirke. I den forbindelse efterlyser Falcks museumsleder Frederik Madsen oplysninger om omkomne redningsfolk og/eller begivenheder, hvor redningsfolk er omkommet i tjenesten. Det gælder også redninger på havet. Især omkomne redningsfolk fra offentlige og frivillige værn har interesse, idet omkomne fra Falcks Redningskorps og ZoneRedningskorpset formentlig

BRANDVÆSEN april 2006

27


Hillerød Politi:

DBI-Dag Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI, indbyder til DBI-Dag den 18. maj i Hvidovre. Samme formiddag holdes et 3-timers fødstehjælpskursus, og selve de brandog sikringstekniske indslag holdes om eftermiddagen. Der bliver demonstrationer, foredrag og præsentationer inden for risikostyring, brandteknik og terror. Bl.a. kan nævnes indslag som “Psykologisk katastrofeog terrorberedskab” og “Hvad kan man gøre for at forbedre pålideligheden i varslingsanlæg”. DBI-Dagen holdes i stedet for de traditionelle årsmøder.

28

BRANDVÆSEN april 2006

Må aldrig ske igen Reglerne for alarmcentralerne bliver nu skærpet Af Justinus Johannesen

Det kan være svært for enhver at holde styr på minutter og sekunder, når døden banker på. En 70-årig bornholmsk kvinde, der har klaget over, at hun brugte mere end fem minutter på at komme igennem til alarmcentralen i Hillerød, da hendes mand fik et hjertestop og døde i slutningen af december 2005, har taget alvorligt fejl. Undersøgelser fra politiet i Hillerød viser nemlig, at kvindens opkald kun varede i 35 sekunder.

Jens Børsting fra Hillerød Politi siger, at kvinden og operatøren fra alarmcentralen simpelthen gik fejl af hinanden, fordi hun ikke sagde noget i røret, da opkaldet var gået i gennem. – Det er meget beklageligt, at operatøren ikke sikrede sig, at der var nogen i den anden ende af røret. Efter denne tragiske sag har vi underrettet Rigspolitiet om, at de skal indskærpe over for alle landets alarmcentraler, at det her aldrig må ske igen.

opkald til 112, hvor ventetiden var op mod et minut ifølge hendes forklaring. Mens undersøgelser fra Hillerød Politi har senere vist, at der gik henholdsvis 16 og 11 sekunder.

Han tilføjer, at Hillerød Politi får mindre end én klage om måneden på de ca. 5.0006.000 opkald, som alarmcentralen i Hillerød modtager hver måned.

600 meter til hjælpen – Det føltes som rigtig lang tid at vente på svar fra Alarmcentralen i Hillerød, og jeg har svært ved at befri mig for den tanke, at min mand havde været i live, hvis 112-beredskabet havde fungeret. Sagen er nemlig den, at Falck-stationen ligger kun 600 meter fra, hvor vi bor, og netop denne formiddag havde redderne ingen andre opgaver, men de fik jo ikke besked, før alt for sent. – Jeg ved ikke, hvad der er gået galt, men der er under alle omstændigheder behov for at rette op på det her, så det ikke sker igen. Jeg tror min mand havde været i live, hvis Falck på Bornholm var blevet alarmeret med det samme, siger den 70-årige Rigmor Pedersen.

Amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amt, Connie Didriksen (S) klagede for nylig over to

Alle alarmopkald fra Bornholm går i dag til alarmcentralen i Hillerød.

Få klager Normalt sendes et 112opkald automatisk videre til en af de andre syv alarmcentraler i Danmark inden for 10-15 sekunder, hvis det ikke er muligt at komme igennem til Hillerød Politi, siger politiinspektør Jens Børsting.


Mærkning af brandsikret stråtag Kun huse, der opfylder særlige krav, kan blive tildelt mærket tre metoder til brandsikring af stråtage. De fungerer alle efter samme princip, nemlig ved montering af en underbeklædning. Den reducerer i passende omfang luftens adgang til stråtagets underside, og dermed vil en brand i stråmaterialet udvikle sig langsommere og mere afdæmpet.

Korrekt brandsikring med stenuldsisolering forhindrede total nedbrænding, da en brand i en salgsvogn på en campingplads i Blåvand bredte sig til den nyopførte købmandsbutiks stråtækte tag. Skaderne var meget begrænsede, selv om det tog 11 minutter fra brandmeldingen kom, til brandbilerne fra Oksbøl holdt på stedet.

Ca. 2.500 af landets over 42.000 stråtækte huse er brandsikret efter en af de tre godkendte brandsikringsmetoder. Disse huse er mærket, så brandvæsenet i tilfælde af brand kan være opmærksom på, at ilden vil udvikle sig meget langsommere end på andre stråtækte huse. Mærket er placeret på postkassen og ved hovedindgangen på den eller de bygninger,

hvor taget er brandsikret. Desuden skal der være et mærke på bagsiden af disse bygninger. Brandmærkningsordning til stråtækte huse blev indført i 2002 af “Foreningen Straatag” i samarbejde med Rockwool og Topdanmark, og det er kun huse, der opfylder særlige krav, der kan blive tildelt mærket. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) anbefaler

Af Erik Weinreich

forsikringsselskabernes tilbøjelighed til at yde præmiereduktion. Flere forsikringsselskaber støtter aktivt op om bedre brandsikring af stråtækte ejendomme. Den frivillige ekstra brandsikring udløser typisk en rabat på ca. 30 procent på både indbo- og brandforsikringen.

Forsøg viser, at et stråtag uden brandsikring nedbrænder totalt på 29 minutter med gennembrænding efter kun 10 minutter. Et brandsikret stråtag med eksempelvis Rockwool kan modstå lokal gennembrænding i op til 38 minutter, og først efter ca. 80 minutter vil den første beklædningsplade falde af. Effekten af en brandsikring med underbeklædning afhænger af, i hvor høj grad luften forhindres i at få adgang til stråtagets underside. Derfor er det vigtigt, at samlinger mellem pladematerialer, som indgår i løsningerne, er tætte. Tætte samlinger gør desuden underbeklædningen mere afvisende over for slukningsvand ved en eventuel brand. Det har samtidig betydning for

Dette mærke fortæller, at stråtaget er brandsikret efter retningslinier fra DBI.

DBI har udgivet brochuren Brandteknisk Information 29, Brandsikring af stråtage. Se nærmere på: www.brandteknisk-institut.dk www.brandmaerkning.dk www.foreningen-straatag.dk

BRANDVÆSEN april 2006

29


Hemmeligt arkiv fra kri hos Frederiksberg Bran For nylig kunne Frederiksberg Bladet fortælle historien om opdagelsen af et beredskabsrum på Godthåbsvænget fra krigens tid. Nu har arkivar Jesper Morville, som er ved at ordne Frederiksberg Brandvæsens arkiv, opdaget et hemmeligt arkiv i en lille tændstikæske Af Helga Mohr, Frederiksberg Stadsarkiv personale pludselig gemt væk – i en lille tændstikæske? Tyskerne arresterer politiet Den 19. september 1944 slog tyskerne til mod det danske politi. Med en overraskelsesmanøvre arresterede det tyske politi og den tyske værnemagt ca. 2.000 danske politifolk.

En helt almindelig tændstikæske ...

Stor var overraskelsen hos Jesper Morville, da han i en gammel kasse med papirer fra Det Civile Beredskab faldt over en tændstikæske. Den lille æske Tordenskjold-tændstikker indeholdt en række bittesmå kartotekskort, lavet i ef-teråret 1944. På kartotekskortene står der navne og

adresser over folk fra Det Civile Beredskab, tilknyttet Frederiksberg Brandvæsen. Hvorfor blev et omfattende kartotek over officielt

De fleste blev sejlet direkte til Tyskland. Resten af politiet blev interneret i Frøslevlejren og senere overført til koncentrationslejre i Tyskland, Neuengamme og Buchenwald. Frem til befrielsen fandtes der ikke nogen egentlig dansk politistyrke i Danmark.

Nogle politifolk blev advaret og undslap, men de blev jagtet af tyskerne, der blandt andet brugte politiets egne mandskabskartoteker til at finde dem. Hvem blev de næste, værnemagten ville slå til overfor? Brandvæsnet og Det Civile Beredskab frygtede det værste. Gemte navne og adresser for tyskerne Brandmand Velin på Frederiksberg Brandstation gemte derfor alle kartoteker med navne og adresser på CB-brandmænd et sted uden for brandstationen, som kun han kendte. På brandstationen havde man jo trods alt stadigvæk brug for navne

... med et hemmeligt arkiv over beredskabsfolk ...

30

BRANDVÆSEN april 2006


igen fundet ndvæsen og adresser på folkene for at kunne komme i kontakt med dem. I stedet for de gemte kartoteker skrev man det hele omhyggeligt op i små notesbøger, som kontordame fru Adelheid Jensen og de andre tog med sig hjem hver aften. Men man havde også brug for nemt og hurtigt at tilkalde, men også at advare beredskabsfolkene, hvis nu sirenerne og telefonerne skulle svigte. Derfor greb man til tændstikæsken og lavede et varslingssystem. Æsken var ren camouflage – gav sig ud for at være noget helt andet end det, den var – og med sin størrelse var den håndterlig og nem at skjule. Æskens små kort var ikke stillet op alfabetisk efter navne, men efter adresser. Kortene var nemlig inddelt i ture eller

ruter, så man i tilfælde af alarm kunne dele kortene ud til nogle ordonnanser, der med cykel hurtigt kunne nå ud til folkene, give besked og alarmere dem. Både lokalhistorie og Danmarkshistorie Det Civile Beredskab eller CB var navnet på det værn, som i årene op til krigen blev oprettet for at beskytte borgerne – civilbefolkningen – mod luftbombardementer.

... ordnet efter gadenavne.

For eksempel værnepligtige, som havde trukket frinummer eller var blevet kasseret på session, blev indkaldt som CB’ere. De skulle hjælpe politiet og brandvæsnet som hjælpepoliti eller hjælpebrandvagter, men de gjorde også tjeneste som sygehjælpere f.eks. på Frederiksberg Hospital, Børnehospitalet på Fuglebakken eller Diakonissestiftelsen.

om det besatte Danmark, hvor kartoteker kunne misbruges og blev det. En virkelighed, ikke kun i Danmark, men også i Europa i 1930’erne og 1940’erne. Og den fortæller om mennesker, der satte livet på spil i tjenesten og oven i købet måtte frygte overgreb fra magthavernes side; mennesker, der levede og virkede på Frederiksberg i nogle af byens og Danmarks mørkeste år.

Tændstikæsken med deres navne fortæller en historie

Den lille æske er både lokalhistorie og Danmarkshistorie.

Når Jesper Morville er færdig med at pakke den sidste del af Brandvæsnets arkiv, vil også tændstikæsken med indhold følge med og ligesom resten af arkivet blive afleveret til Frederiksberg Stadsarkiv. Artiklen har tidligere været trykt i Frederiksberg Bladet 14. februar 2006.

BRANDVÆSEN april 2006

31


Folketinget har pensioneret en yngre dame på kun 37 år Hvem er hun?

Af Elton Seierø, inspektør Folketingets bedriftværn

Hun kom til verden i 1968 og fik sit første job som udrykningskøretøj hos brandvæsnet i Odder. Efter en del år i første række fik hun job ved Odder miljøberedskab. Med en frontpumpe og en mavetank på kun 1.000 liter vand, kom dagen hvor hun ikke var moderne nok til at køre for et brandvæsen. Som en anden professionel blev hun den 04-09-1987 solgt til Slots og Ejendomsstyrelsen med et kørt kilometertal på 20.714. Her fik hun en fremtrædende rolle som beredskabsvogn ved Slotsholmens Bedriftværn, udstyret med alt materiel som brandbil og redningsmateriel til frigørelse/ førstehjælp. Efter brandene i Provianthuset og Slotskirken i 1992 blev der også tilføjet dyk pumper og plastruller m.m. til værdiredning, så vi var klar også til den slags opgaver.

Beredskabsvognen vil fremover være udstillet på brandværnsmuseet på Gavnø gods.

I 1992 blev der ikke brug for bilen til indsatserne, men kun materiel og mandskab. Ved årtusindeskiftet var bilen kørt udenfor garagen og var i beredskab til eventuelle uforudsete skader.

Da Slotsholmens Bedriftværn blev nedlagt, og de forskellige institutioner på Slotsholmen selv skulle etabler Bedriftværn, overtog Folketinget Beredskabsvognen 23. november 2000. Hun fik garage i Christian den 4.s bryghus, i Frederiksholms kanal, blev synet som udrykningskøretøj hver år. De blå blink og horn blev i tiden på Slotsholmen kun brugt i november når Beredskabsvognen deltog i juleoptoget af brandbiler der kører igennem byen for at gøre reklame for juletræstændingen på Rådhuspladsen. En begivenhed som vi var med til 16 gange i de 19 år, bilen var på Slotsholmen. Bilen har tiltrukket flere tusinde interesserede mennesker, som ikke anede, at der var

32

BRANDVÆSEN april 2006

et beredskab på slotsholmen. I de år vi kørte rundt i København, har bilen været en virkelig god reklame for os. Hvad foretager man sig når man bliver pensioneret? Ja beredskabsvognen kørte til Gavnø gods 22. december 2005, hvor den blev overdraget til godskontoret og vil indgå i udstillingen på deres brandværns museum sammen med en pumpe på kørestel og en trækvogn med det samme materiel som i en brandbil. Materiel som var i overskud, da Slotsholmens Bedriftværn blev delt ud til de interesserede ministerier og styrelser. Skal du til Gavnø gods for at se på blomster i foråret, så tag lige et kik ind til vores ”gamle” bil.


Redningsberedskaberne skal være mere sociale Af Justinus Johannesen

De kommunale, statslige og private redningsberedskaber mangler en social dimension, men det skal der nu rådes bod på. Derfor har Martin Ahle Steensberg fra Beredskabsstyrelsen i Hedehusene og Claus Smith fra Falck i Haslev taget initiativ til en række sociale arrangementer, som skal være med til at styrke sammenholdet og samtidig fungere som en platform, hvor redningsberedskabsfolkene lærer hinanden bedre at kende. Det første arrangement fandt sted i København lørdag den 25. marts. – Personligt synes jeg, det kunne være sjovt, at vi har et sted, hvor vi kan mødes, så vi kontaktede værtshuset Libelle på Vesterbro i

København for at høre, om vi kunne få et såkaldt stambord for samtlige redningsberedskaber. – Vi mødte stor velvilje fra indehaveren og besluttede, at Libelle skal være vores stambar for fremtiden. Det bliver forhåbentlig her, at redningsberedskabsfolk fra hele landet kan møde kolleger og venner, når de holder fri. – Vi får en stamtavle i træ op på væggen med teksten ”Redningsberedskaberne i Danmark”. På længere sigt er planen, at vi skal have en messingplade, som også indeholder logoerne fra De Kommunale Beredskaber, Falck og Beredskabsstyrelsen, siger Martin Ahle Steensberg.

Claus Smith, som er deltidsbrandmænd hos Falck i Haslev, siger, at det er vigtigt, at redningsberedskaberne kan mødes under andre former, end når der skal slukkes brande, eller tages hånd om andre større og mindre kriser. For øjeblikket består hovedparten af redningsberedskaberne af deltidsansatte, som kun bliver kaldt ind, når der er brug for dem. Hvis vi får mulighed for at lære hinanden bedre at kende, er der også den positive gevinst, at vi kan arbejde meget bedre sammen, når det for alvor ”brænder” på, siger han.

Ballonalarm i Metroen Der skal kun en fritflyvende, hjerteformet ballon med teksten “I love you” til at stoppe al toggang i Københavns Metro. Nævnte ballon påvirkede tidligt om morgenen den 21. marts en liniedetektor, der normalt har til opgave at konstatere, om der har samlet sig røg oppe under loftet over rulletrapperne. Detektoren aktiverede brandalarmen, toget stoppede, og Københavns Brandvæsen rykkede ud, men kunne kort efter give grønt lys for, at togdriften kunne genoptages.

BRANDVÆSEN april 2006

33


HVEM SÆLGER ... 1. Adgangskontrol G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com

2. Affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

3. Alarm- og meldeudstyr G DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk G A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G KEMP & LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com G WORMALD A/S L Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

4. Aspirationssystemer G A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L WORMALD A/S I Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

5. Brandanlæg G KEMP

& LAURITZEN A/S Roskildevej 12, 2620 Albertslund Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99 G LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

6. Brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter

34

BRANDVÆSEN april 2006

ROCKWOOL A/S 2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 BRANDBATTS til brandsikring af bygningskonstruktioner. TAGISOLERING. BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse af kemi, gastanke og rør. CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. CONLIT Brandstop til brandsikring af gennemføringer. SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB Planteservice Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Vesterballevej 29, 7000 Fredericia Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

8. Brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk

9. BS- BD- og F-døre samt jalousier I DALOC

DANMARK A/S Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle Tlf. 86 41 12 33 Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 DEKO, loft+væg a/s, Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer L WORMALD A/S I Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

10. Brandventilation SIKKERHEDSTEKNIK A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 info@sikkerhedsteknik.dk En afd. i Safe-Light A/S

11. Brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International Clothing A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 E-mail: albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk L APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 2640 Hedehusene Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 claus.nilsson@bfioptilas.com www.bfioptilas.com IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard

L Danbor

Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel, Kanalen 1, 6700 Esbjerg. Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk KETNER Fabriksparken 23, 2600 Glostrup Tlf. 70 80 73 45 Udrykningsudstyr, søgelygter info@ketner.dk, www.ketner.dk KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 www.kongstad-safeman.dk Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, alt i personligt sikkerhedsudstyr. KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter. SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 Import af ildløse-køretøjer Løftepuder og frigørelsesværktøj VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com

12. Dørlukningsanlæg og portautomatik G A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 Århus: Tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk I JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service G RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com

L WORMALD A/S I Teglværksvej 47,

5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

13. Eksplosionsforebyggende og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com, www.draeger-safety.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 G Ginge-Kerr Danmark A/S LStamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

14. Forureningsbekæmpelsesmateriel L FALCK

TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ www.ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle. Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 Absorbering af væske, uanset væsketype og -mængde, miljø og omstændigheder. Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente flydespær m.m., samt miljøvenlige granulater. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand og forurening. Tlf. 45 53 30 03 WWW.OKOSAFE.DK

15. Håndildslukkere, salg og opladning L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter - salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11, = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted

16. Informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook


HVEM SÆLGER ... 17. Lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

18. Nødbeslag G RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

19. Radio- og kommunikationsudstyr NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 LMR RADIOSYSTEMER A/S Egevej 4, 6200 Aabenraa Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK ApS Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. www.radiocom.dk ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. TP SERVICECENTER FYN Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler. ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.biz MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner

20. Reflekterende materialer Reflexite Europe A/S Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 europe@reflexite.com, www.reflexite-europe.com

21. Rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, der yder service til danske virksomheder indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, undersøgelser og certificering. ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz G RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk

G SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk, www.vidaps.com Brandslukning med vandtåge. L WORMALD A/S I Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00

22. Sikkerhedsbelysning SafeExIT A/S Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk SAFE-LIGHT A/S Langelandsvej 14, 5500 Middelfart Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 info@safe-light.dk

23. Sikringsskilte L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk DBI/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

24. Stationære slukningsanlæg L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14, Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, Tlf. 57 66 64 00 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk G Dansk Brandteknik a.s. L Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk ERNST NIELSEN & CO. A/S Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk L FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk G Ginge-Kerr Danmark A/S L Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk L GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 SEMCO MARITIME A/S Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.semcomaritime.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com L WORMALD A/S I Teglværksvej 47, 5220 Odens SØ Tlf. 63 15 43 00

25. Total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 ISS DAMAGE CONTROL A/S Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 NERIS SKADESERVICE A/S Klostermosevej 140, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, Tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31 Tlf. 74 84 38 00

L GLORIDAN

A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt HWAM VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com www.hwamventi.com L LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte

30. Vandtåge slukningsanlæg Novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 www.novenco.biz VID ApS Bygmestervej 21, 5750 Ringe Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

Medlem af Dansk Brandsikrings Forening G Medlem af Sikkerhedsbranchen I Dansk Leverandør af Ståldøre L

26. TV- og videoovervågning METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk G SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

27. Tyverisikring G SIEMENS

A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, info.dk.sbt@siemens.com

28. Vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk MØRKEDAL TELECOM A/S Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk

29. Vandfyldte slangevinder L APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 L Danbor Service AS Brand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 Esbjerg Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 ps@danbor.dk L FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

Tegn en optagelse under “Hvem sælger ...” Ring til: Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN april 2006

35


Ændringer vedr. abonnement ring venligst pü tlf. 75 58 01 43

Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia

Magasinpost ID-nr. 42249

/2006_03_Brand_apr  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/08/2006_03_Brand_apr.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you