Fjordager Kulturhus by Fjordager Idrætsforening

E T K U LT U R H U S F O R T E AT E R , D A N S , M U S I K , I D R Ă&#x2020; T O G S U N D H E D I O D E N S E

Fjordager Kulturhus

FORORD

v. Louise Elkrog, Marianne Bernstorff Justesen, Helge Pasfall & Lars Arvad

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

IDRÆTSFORENINGEN OG DET SAMLENDE PUNKT FOR LOKALOMRÅDET

DEN ÅBNE SKOLE – ET KULTURELT KRAFTCENTER

ERHVERVSKLUBBEN OG FOLD DIG UDSAMARBEJDET - AKTIVITETSNIVEAU OG SAMMENHÆNGSKRAFT

FJORDAGERSCENEN OG DE HØJE AMBITIONER

Med tanke på vores fokus på ”det hele menneske” og de synergieffekter, det giver, ser vi idéen om at etablere Fjordager Kulturhus i tilknytning til Fjordagerhallen og Seden Skole som en spændende og fremsynet ide. Kulturhuset kan være en inspirerende ramme ikke blot om de sportslige og kulturelle miljøer, men også om sundhedsmæssige initiativer i form af tilbud fra sundhedssektoren kombineret med fysiske aktiviteter og de mange forskelligartede sociale aktiviteter, som kulturhuset og idrætsforeningen i øvrigt kan tilbyde. Med de muligheder, et kulturhus vil give, ser vi et stort potentiale for udvidelse af vores samarbejde med skolerne, og huset vil kunne være det samlende punkt for et lokalområde i stor vækst. Vi er klar til at løfte opgaven omkring et kulturhus til glæde og gavn for hele lokalområdet – ung som senior!

Med realiseringen af ”Fjordager Kulturhus” vil borgere og folk med tilknytning til lokalområdet få nogle fantastiske rammer og muligheder for at krydre livet med oplevelser inden for sport, teater og underholdning, folkeoplysning, uddannelse, samvær og fællesskaber. En af skolereformens klare intentioner er at åbne skolen ud mod det omgivende samfund, og med Fjordager Kulturhus som nabo vil muligheden for at fremme opfyldelsen af denne vision være betydeligt større. Jeg ser rigtig mange udviklingspotentialer i etablering af et kulturhus i Fjordager, som vil kunne blive et kulturelt kraftcenter i lokalområdet, der også kan understøtte elevernes læring.

Fjordagerområdet, som er et byudviklingsmæssigt vækstområde, er kendt som et meget aktivt og udviklingsorienteret lokalområde, der med sine mangfoldige tilbud til børn, unge, voksne og seniorer gør lokalområdet til et attraktivt område for såvel befolkningen som det lokale erhvervsliv. Netop det lokale netværk er af største betydning for sammenhængskraften i området. Et alsidigt og aktivt udbud af aktiviteter skaber et lokalområde med et højt aktivitetsniveau, et veludviklet socialt netværk, og ingen eller kun få problemer med kriminaliteten. Vi ser frem til at et kommende kulturhus i Fjordagerområdet kan blive hjemsted for ”Fold Dig Ud I Fjordager”-gruppens og Fjordager Erhvervsklubs aktiviteter. Et levende og dynamisk kulturhus med aktiviteter i såvel dag- som aftentimer vil give inspiration og motivation til yderligere aktivitet for alle Fjordager-områdets beboere og dermed øge sammenhængskraften i lokalsamfundet og som støtter op den udvikling og vækststrategi Odense Kommune har igangsat.

I Fjordagerscenen glæder vi os meget til at vi kan få en fast base, hvor vi for alvor kan udfolde os. Med en moderne og funktionel teatersal vil vi have mulighed for at skabe endnu bedre kvalitetsteater og få et meget mere stationært set-up. Så i stedet for at bruge energi på at ”bygge” et teater op til hver forestilling ville den energi kunne anvendes til undervisning og kurser til glæde for de mange unge mennesker der søger vores forening. Ligeledes vil det også give os mulighed for at samarbejde med andre teatre på et helt andet niveau. Vi vil kunne præsentere foredrag og events på en helt anden og mere smidig måde. Mit bedste bud er, at vi som teaterforening kan komme op på at præsentere 5-6 aktiviteter pr. kalenderår i stedet for de nuværende to og blive én af de meste anerkendte amatørscener på Fyn.

Louise Elkrog Fjordager Idrætsforening, hovedformand

Marianne Bernstorff Justesen Skoleleder, Seden Skole

”Fold Dig Ud i Fjordager”-gruppen Fjordager Erhvervsklub Helge Pasfall

Lars Arvad Skuespiller og revydirektør

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

FORORD

Fjordager Kulturhus

v. Louise Elkrog, Marianne Bernstorff Justesen, Helge Pasfall & Lars Arvad

projektets formål fra et projekt i en bydel til en bydel i et projekt

Analysearbejdet kultur- og fritidsbehov

Visioner og værdier en bæredygtig fremtid

flérfunktionelt

2 én løsning 15 delprojekter i kompleks sammenhæng

4 økonomi budgetforudsætninger og budget

6 organisering og styring ejerforhold og lokal sammenhængskraft

Kulturhuset som lokalkulturEl katalysator en semiprofessionel teatersal 10 det åbenlyse læringspotentiale 12 samarbejdet med Seden Skole 14 idræt og sundhed i et kulturhus 18

projektets formål

fra et projekt i en bydel til en bydel i et projekt

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

KULTURHUSPROJEKTETS FORMÅL Formålet med Fjordager Kulturhus er at udvikle et moderne, bæredygtigt, lokalt, kulturelt og socialt samlingssted med henblik på at skabe bedre trivsel for borgerne i lokalområdet og samtidig bidrage til løsningen af velfærdsopgaver, der i fremtiden vil være mere påtrængende. Fundamentet for kulturhusidéen er idræt, kultur, teater, musik, sundhed og frivillighed. Fremtidig velfærd kræver, at civilsamfundet i højere grad påtager sig et socialt ansvar for løsningen af samfundsmæssige udfordringer, og det er en del af tænkningen, at udviklingen af et centralt samlingssted og et lokalkulturelt kraftcenter vil kunne medvirke til at skabe synergi, sammenhængskraft og engagement.

Ideen om Fjordager Kulturhus er udtryk for et ønske om at skabe mere kulturel og social sammenhæng i lokalområdet gennem kobling af kommunale bestræbelser, frivillige ressourcer og privat foretagsomhed. Med afsæt i det omfattende folkelige samarbejde i Fjordager-/Sedenområdet fra 20062012 sigter projektet på at skabe nyt og bæredygtigt liv i bydelen gennem en række befolknings- og brugerinnovative projekter og delprojekter. Kodeordene for disse projekter er ”synergi” og ”koblinger”, hvilket også er nøglebegreber i Odense Kommunes Agenda 21-tænkning.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Dato: 21-11-2007 11:44:24 Målforhold: 1:2500

INDHOLD Et nyt, komplekst og flérfunktionelt kulturhus tænkes etableret i tilknytning til Fjordagerhallen og Seden Skole, en ny institution, hvor nye, spændende ønsker til undervisning og læring på Seden Skole (og eventuelt andre lokalskoler) kobles sammen med civilsamfundets og foreningslivets initiativer og aktiviteter med idræt, kultur, teater, musik og sundhed. Med udgangspunkt i Odense Kommunes planer for Seden Skoles renovering og fornyelse indarbejdes Kulturhusets banebrydende mål for sammentænkning af skole-, idræts-, sundheds- og kulturinteresser i en ny type bygningskompleks. Der bliver tale om ombygning og udbygning af en energikrævende bygningsmasse til et spændende og bemærkelsesværdigt, CO2-neutralt bygningskompleks. Etablering af en ny „Flexbox“ – et stort lokale,

som indrettes således, at det opfylder og fremtidssikrer lokale ønsker til samvær om sport og kultur. Centralt i byggeriet står Fjordagerscenens behov for bedre sceneforhold, som tænkes imødekommet ved etablering af en egentlig teatersal og forbedrede opbevaringsforhold. Blandt andre mulige lokaler kan være en biograf, en festsal, fitness, sundhedslokaler, småbutikker og mødelokaler. Projektet rummer 15 delprojekter, som tilsammen bidrager til at skabe bedre borgertrivsel i Fjordager-/Seden-området. Området er en spændende og attraktiv bydel i Odense Kommune med store bosætningskvaliteter.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

fastholder kulturelle talenter indenfor alle dele af byens kulturelle liv således at byens borgere får gode og spændende oplevelser, og Odense er kendt som Danmarks kreative by.

FREMTIDENS ODENSE

Analysearbejdet - kultur- og fritidsbehov

I Odense skabes iværksætterfora for talentudvikling. Der er åbne fysiskeog rammer og der ydes støtte til 2009 2010 modtog produktioner.

DERFOR SKAL ODENSE

Odense talenter ud i verden

Skabe fysiske rammer og “frirum” til nye Disse vilkår er løbende blevet drøftet på møder med Odense Kommune. I eksperimenterStore og iværksættere, talentetetc. koncerter -hvor festivaler Internationale talenter initiativgruppen til skabelse af scenarier for en ny og bedre fremtid for Fjordagerscenen støtte fra talenter gør byen kendt kan afprøves Odense og udvikles. og koncerter i Odense, inspiration og Odense Kommunes forstadspulje. Scenens plads- og funktionsbehov blev ved den afdækket, Byenlejlighed opfostrer, udvikler, vedligeholder og til markering af byen Styrke spillesteder og performancesteder, kulturelle talenter indenfor men også det generelle kulturudbud og -behov i Seden og omegn blev inddraget fastholder i en samlet vurdering. hvor talentet kan møde sit publikum. alle dele af byens kulturelle liv således Odense en hovedby Gennem et SWOT-analysearbejde behandlede en række arbejdsgrupper med atstor lokal opbakning byens borgere får gode og spændende Etablere »mødesteder« for talenter fra alle styrker, svagheder, muligheder og trusler i forbindelse med forslagene til en række nye initiativer oplevelser, og Odense er kendti som dele af kultur-, uddannelses- , fritids- og sports og erhvervslivet. Danmarks kreative by. det lokale kultur- og fritidsliv. Kulturstrategi Det førte i maj 2010 til udarbejdelsen af etFREMTIDENS samlet oplæg til principiel politisk og planmæssig ODENSE Videreudvikle og understøtte byens Odense, en by fødekæder indenfor musik og billedkunst, afklaring med titlen „Optimering af en bæredygtig udvikling af området omkring Seden Skole til gavn med livskvalitet Odense, ensamt vidensTalentudvikling I Odense skabes iværksætterfora de tilløb til fødekæder der er fx DERFOR -SKAL ODENSE Rammer og miljø, og oplevelser for Odense og kompetenceby Kulturstrategi for hele Fjordager-området.“ for talentudvikling. Der er åbne indenfor dans/kropsteater. »gæstelærerordninger« Talentet møder det

I den udarbejdede kulturstrategi for brede publikum Odense - med Odense, Danmarks kreative Udvikle samarbejdet den kreative -Lokale spillesteder, by - hedder sig bl.a. under afsnittet Analysearbejdet viste blandt andet følgende: industri i tilknytning til der talentudviklingen Internationale talenter bredde og kvalitet og koncerter i Odense, Strategiplan: Understøtte de unges kompetencer i nye demobånd mv.) til inspiration og -Mulighed for Byen opfostrer, udvikler, vedligeholder og markering af byen - Intime scener udtryk, medie og teknologinyskabende ved at give plads Styrke spillesteder og performancesteder, Fx. talent festival fastholder kulturelle talenter indenfor koncerter Seden-området er i Odenses kommuneplan udset som boligudviklingsområde. Det indgår derfor Teater (pkt. 4.1, side 13)og til udfoldelse. hvoren talentet kan møde sit publikum. Odense hovedby aktiviteter alle dele af byens kulturelle liv således Scenekunstområdet i Odense er Udvikling af lokale -Musik i bybilledet i ”Vision Odense” og er omfattet af kommunens hovedpolitikområder: Gøre aktivkendetegnet brug af talenter af profesvedi byens flere brug mindre, at byens borgere får gode og spændende »musikerhverv« Etablere »mødesteder« for talenter fra alle kunst og kultur og iscenekunstgrupper, markedsføring og synligsionelle ved en stærk oplevelser, og Odense er kendt som dele af kultur-, uddannelses- , fritids- og Kulturstrategi hedsinitiativer. amatørscene og et enkelt stort teater med sports og erhvervslivet. Danmarks kreative by. • Erhvervs- og vækstpolitik. tilknyttet teaterskole. Odense, en by �� • Miljøpolitik. På scenekunstområdet kan Odense med livskvalitet Odense, en vidensTalentudvikling Videreudvikle og understøtte byens - Rammer og miljø, og oplevelser og kompetenceby markere sig ved at sætte fokus på et fødekæder indenfor musik og billedkunst, • Sundhedspolitik. »gæstelærerordninger« Talentet møder det stærkt, dynamisk miljø for talentudvik(erhvervssponsoreret fx) brede publikum samt de der er fx 10tilløb til fødekæder • Sundhedsaftalerne. Kulturstrategi for Odense ling. Én mulighed for at fremme dette indenfor dans/kropsteater. Talenteksponering -Lokale spillesteder, Odense talenter ud i verden - Faciliteter (indspilningbredde og kvalitet I den udarbejdede kulturstrategi for kunne være at etablere et eksperimentalt • Uddannelsespolitik. demobånd mv.) -Mulighed for Odense -nyskabende Odense, Danmarks kreative scenekunstværksted for de professionelle - Intime scener Udvikle samarbejdet med den kreative - Fx. talent festival koncerter og • Civilsamfundspolitik. Store koncerter - festivaler etc. by - hedder der sig bl.a. under afsnittet og semiprofessionelle, samt for de unge industri i tilknytning til talentudviklingen Internationale talenter aktiviteter Odense talenter gør byen kendt og koncerter i Odense, Udvikling af lokale -Musik i bybilledet i nye Strategiplan: ambitiøse talenter - gerne i kombinaUnderstøtte de unges kompetencer til inspiration og »musikerhverv« markering af byen tion med lignende initiativer inden for udtryk, medie og teknologi ved at give plads Desuden er der otte supplerende fagpolitikområder: Børn- og ungepolitik, beskæftigelsespolitik,til udfoldelse. Teater (pkt. 4.1, side 13) de andre kunstarter. Dette kunne f.eks. Odense en hovedby Scenekunstområdet i Odense er kombineres med et Center for Videnskab �� værdighedspolitik, handicappolitik, fritidspolitik, kulturpolitik, seniorlivspolitik og udsattepolitik. Gøre aktivkendetegnet brug af talenter af profesvedi byens flere brug mindre, og Kunst, hvis formål er præsentation af Planen for Fjordager Kulturhus tager udgangspunkt i en konkret udmøntning af mange af dissekunst og kultur og iscenekunstgrupper, markedsføring og synligsionelle ved en stærk videnskabelige resultater i en kunstnerisk 10 Kulturstrategi hedsinitiativer. amatørscene og et enkelt stort teater med form. politikområder. tilknyttet teaterskole. Den væsentligste mangel for teatrene i Odense, en by På scenekunstområdet kan Odense byen er en eller to større øvesale således, Odense, en videns- med livskvalitet Talentudvikling Rammer og miljø, og oplevelser og kompetenceby markere sig ved at sætte fokus på et at Teaterhuset kan bruges til flere forestilAf de mange underliggende strategier for-»gæstelærerordninger« gennemførelse af poltikområderne er Agenda 21Talentet møder det stærkt, dynamisk miljø for talentudviklinger for publikum. (erhvervssponsoreret fx) brede publikum strageien for lokalområdet én af de mest centrale. Det er den, som i væsentlig-Lokale grad binder politikling. Én mulighed for at fremme dette Talenteksponering spillesteder, - Faciliteter (indspilningbredde og kvalitet kunne være at etablere et eksperimentalt områderne sammen. Af målsætningerne i Agenda 21, tager planen om Fjordager Kulturhus blandt demobånd mv.) -Mulighed for scenekunstværksted for de professionelle - Intime scener nyskabende - Fx. talent festival andet udgangspunkt i følgende: koncerter og og semiprofessionelle, samt for de unge aktiviteter Udvikling af lokale -Musik i bybilledet ambitiøse talenter - gerne i kombina• Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse. »musikerhverv« tion med lignende initiativer inden for • Inddragelse af befolkning og erhvervsliv i det lokale Agenda 21-arbejde. de andre kunstarter. Dette kunne f.eks. kombineres med et Center for Videnskab • Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæs�� og Kunst, hvis formål er præsentation af sige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. videnskabelige resultater i en kunstnerisk 10 form. Den væsentligste mangel for teatrene i byen er en eller to større øvesale således, at Teaterhuset kan bruges til flere forestillinger for publikum.

fysiske rammer og der ydes støtte til produktioner.

kultur- og fritidsbehov

Analysearbejdet

Odense talenter ud i verden

(erhvervssponsoreret fx) Skabe fysiske rammer og “frirum” til nye eksperimenter og iværksættere, hvor talentet Talenteksponering Store koncerter - festivaler etc. -og Faciliteter (indspilningkan afprøves udvikles. Odense talenter gør byen kendt

Statistik fra Realkreditforeningen

Styrke spillest hvor talentet k

Etablere »møde dele af kultur-, sports og erhve

Videreudvikle o fødekæder inde samt de tilløb Kult indenfor dans/k I de Ode Udvikle samarb by industri i tilkny Strat Understøtte de udtryk, medie Teat til udfoldelse. Scen Gøre aktivkend brug kunst og kultu sion hedsinitiativer. ama tilkn På s mar stær ling. kunn scen og s amb tion de a kom og K vide form Den byen at Te linge

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

3. Set i lyset af Odense Kommunes standarder og byrådets målsætninger forekommer 4. Trods et vist service- og anlægsmæssigt underskud i Seden er der et stærkt sammen-

det iøjnefaldende, at Seden-området trænger til særlig politisk opmærksomhed. Området fremstår generelt som et kvarter, der virker mere forsømt end mange andre Odensekvarterer. Dette afspejles blandt andet i huspriserne. Trods sin størrelse med et befolkningstal på ca. 8.300 borgere kan følgende konstateres:

hold i området. Den lokale opbakning til at skabe forandringer i overensstemmelse med Odense Kommunes målsætninger er til stede, hvilket er et stort aktiv og en grundpille i kulturhus-projektet.

• Området har ikke et reelt centrum og et samlingssted. • Seden Skole trænger til renovering. • Fjordager Idrætsforenings aktiviteter er spredt på flere lokaliteter. Både Fjordagerscenens og fodboldafdelingens aktiviteter er ikke placeret i direkte tilknytning til Fjordagerhallen. Dette medfører vanskeligheder med at fastholde en stærk, samlende kultur- og idrætsprofil i Seden. • Odense Kommune har et ønske om at sælge Varmecentralen, hvorfor Fjordagerscenens eksistens er truet. • Butikker i Seden lider under konkurrencen fra de større supermarkedskæder. Pulsen forsvinder på den måde ud af bydelens gadeliv. • Med sine knap 2.800 medlemmer er Fjordager Idrætsforenings halkapacitet presset. I hverdagene er hallen udnyttet i åbningstiden (kl. 8.00-22.30) af Seden Skole med 55% og af Fjordager Idrætsforening med 45%. I weekenderne udnytter FIF hallen med 40% og restkapaciteten beslaglægges af andre foreninger. • FIF vokser, og der er behov for en annekshal, så håndboldsporten kan få fodfæste. Der er en håndboldafdeling under genopbygning. • Den nuværende organisering af ansvaret for planlægning, anlæg og drift af idrætsog kulturlivet i Odense Kommune begrænser lokale muligheder for at søge om private fondsmidler til afhjælpning af lokalområdets behov for forandring. • Seden-området har et stort behov for prisbillige forsamlingsmuligheder. Foreninger og interesseorganisationer mangler egnede lokaler.

Seden Skole har ikke mindst i lyset af folkeskolelovens krav om at åbne skolen mod omverdenen og lokalområdets aktive foreninger (Den åbne skole) en stærk interesse i planen om Fjordager Kulturhus. Den såkaldte understøttende undervisning vil desuden kunne drage stor nytte af kulturhuset og aktiviteterne i tilknytning hertil.

6. Sammenholdet i lokalområdet omfatter også delvist Agedrup-Bullerup og V. Kærby,

der historisk og samarbejdsmæssigt (gennem bl.a. Fjordager Idrætsforening) er knyttet sammen i Fjordager-området. Der er også tradition (blandt andet gennem valgfagsordning) for et vist samarbejde mellem Seden Skole og Agedrup Skole.

7. Seden har en ganske særlig beliggenhed tæt på Odense Fjord. Potentialet i denne

beliggenhed er endnu ikke udnyttet.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

en bæredygtig fremtid

Visioner og værdier

Visioner og vÆrdier

Visionen om Fjordager Kulturhus tager udgangspunkt i ideen om at udvikle et moderne, bæredygtigt, lokalt, kulturelt og socialt samlingssted, hvis fundament er idræt, kultur, sundhed og frivillighed, og hvis merværdi er synergi, sammenhængskraft og engagement. Ideen om Fjordager Kulturhus er udtryk for et ønske om at skabe mere kulturel og social sammenhæng i lokalområdet gennem kobling af kommunale bestræbelser, frivillige ressourcer og privat foretagsomhed. Gennem flere kulturelle, idrætslige og tværgående aktiviteter samt øget lokal sundhedsfremme er det tanken at bidrage til at etablere en stærkere bæredygtighed i mere end én forstand. Kulturhuset kan aktivt bidrage til borgernes fysiske og mentale sundhed gennem samvær, forpligtende fællesskaber, sundhedsfremmende og stressforebygende aktiviteter. Det kan blive et bindeled mellem foreninger, offentlige og private institutioner. Mellem organiserede og selvorganiserede aktiviteter. Mellem leg og læring. Et lokalsamfund som Fjordager med Seden som centrum og Fjordager Idrætsforening som central organisator og drivkraft i idræts-, kultur- og fritidslivet rummer mange menneskelige ressourcer i kraft af frivillige indsatser, men med henblik på fremtidig velfærd, er der er brug for nye og fremsynede ideer, der kan forløse de menneskelige og økonomiske ressourcer, som er til rådighed. Kulturhus-projektets vision er set i et større perspektiv at sammentænke borger- og frivillighedsressourcer med kommunale civilsamfundsstrategier og bestræbelser på at skabe velfungerende, attraktive byområder og tilfredse, livsduelige borgere i Odenses forstæder. Ideen med Fjordager Kulturhus er således ikke mindst at bidrage til udviklingen af et stærkt, delvist selvbærende lokalsamfund, hvor borgerne arbejder sammen, hjælper hinanden og deltager i løsningen af velfærdsopgaver i samarbejde med Odense Kommune. Fjordager Idrætsforening er én af Fyns største med ca. 2.800 medlemmer og mere end 10 afdelinger, herunder Fjordagerscenen, der gennem årene har skabt store teater- og musicalforestillinger og leveret både stjerner og vandbærere til både Odense Sommerrevy, Revy i Teltet, Elite Teatret, og udendørsspillene rundt omkring på Fyn. Kulturhusprojektet vil ikke mindst støtte Fjordagerscenens arbejde med at engagere børn, unge og voksne i semiprofessionelle teateroplevelser, men også skabe praktiske muligheder for at rumme stigende krav til værkstedsarbejde og opbevaring af scenografi og kostumer.

Kulturhuset er ikke alene tænkt som en bygning, men som et center for mangeartede funktioner og aktiviteter, der kan bringes sammen og profitere af hinanden i overskudsagtig synergi. Det flérfunktionelle kulturhus giver med sine fleksible støttelokaler muligheder for, at ny spændende undervisning på skolen i Seden kan sammentænkes med Fjordagerscenens teater- og musicalaktiviteter, Fjordager Idrætsforenings mange idrætsaktiviteter, outdoor-aktiviteter, sundhedsfremmende foranstaltninger og øvrige borgerinitiativer. Disse tværgående initiativer vil kunne ske i direkte forlængelse af skolereformens intentioner om at åbne skolen mod det omgivende samfund (”åben skole”). Der vil også være mulighed for at skabe visse former for private funktioner – fx i form af et sundhedscenter. Kommunens stigende forpligtelser til at stille faciliteter og ressourcer til rådighed for sundhedsopgaver for blandt andre ældre, rehabilitering af kronisk syge og genoptræning af svagelige efter udskrivelse fra sygehus, foregår mest lempeligt i lokalområderne og vil i nogen grad kunne understøttes af velfungerende frie foreninger og fleksible kultur- og idrætsfaciliteter. Udearealerne omkring Seden Skole tænkes ind i en samlet udviklingsplan omkring kulturhuset, der kan være et attraktivt samlingspunkt for lokalområdets børn og voksne året rundt. Seden og Fjordagerområdet er ét af Odenses vigtige forstadsområder, og Fjordager Kulturhus vil som udviklingsprojekt kunne have demonstrationsværdi og være til inspiration for andre lokalområder.

SAMFUNDET POLITIK KOMMUNE/ REGION ERHVERVSLIV

LÆRING VIDENSINSTITUTIONER

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

MÅL og principper KULTUR, TEATER & MUSIK Fjordagerscenen har hårdt brug for lokaler og faciliteter, der skaber bedre rammer om teater, scenekunst- og performanceaktiviteter i lokalområdet, fremmer muligheden for at arbejde med scenografi og letter opbevaring og transport af teknisk materiel fra øvelokale til opførelsesscene. Foreningen, der i mange år har været med til at skabe rammer for børn og unge med interesse for musik og teater og har været et udklækningssted for ildsjæle og talenter, har mere end 40 frivillige medarbejdere, der er gennemsnitligt 250 publikummer per forestilling. Fjordagerscenen, Fjordager Idrætsforening og Seden Skole kan være katalysator for en udvikling af undervisningen i de musiske skolefag og lokale teater- og musikaktiviteter i et dynamisk miljø samt for et muligt samarbejde med fx Odense Teater, Elite Teater og byens revyer om en udvikling af det kulturelle vækstlag i Odense med mulighed for at etablere et eksperimentelt scenekunstværksted med professionelle og amatører. Med etablering af et kulturhus vil der endvidere være mulighed for at tiltrække mindre udefrakommende musik-, teater og showarrangementer til gavn for beboere i lokalområdet SUNDHED Det sundhedsmæssige mål med Fjordager Kulturhus er at fremme den fysiske og den mentale sundhed og dermed livskvaliteten for borgerne. De organiserede og selvorganiserede idræts-, motions- og bevægelsesaktiviteter er omdrejningspunktet for dette mål. Rammerne må i lyset af kommunens forpligtelser over for fx borgere med dårligt fysisk helbred, kronisk syge, rekonvalescenter og overvægtige give mulighed for fleksible tilbud om forskellige behandlings-, genoptrænings-, trænings- og motionsformer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt med både sundhedsfagligt personale, trænere og frivillige, der i forskellig grad kan stå til rådighed. Det vil desuden være naturligt med et samarbejde eller med dannelse af egentlige partnerskaber mellem forskellige interessenter som fx det kommunale og det private sundhedsområde, patientforeninger, Dansk Skoleidræt, DGI og DIF (Bevæg Dig For Livet Vision 2025) og SDU Syddansk Universitet. BÆREDYGTIGHED De forventede aktiviteter omkring Fjordager Kulturhus må bidrage til at fremme samspillet mellem sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle, miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige og økonomiske forhold. Gennem Odense Kommunes Agenda 21-strategi må tænkningen omkring kulturhuset tage udgangspunkt i at integrere byrådets målsætninger i en samlet udviklingsplan for bæredygtig byudvikling og byomdannelse i Fjordager-området. Bæredygtighed må som princip indtænkes i planlægningen af bygninger, aktivitetsrum, beplantninger og infrastruktur. Konstruktioner må fx være

lette og enkle at montere, så de i fremtiden vil kunne skilles ad, kildesorteres og genbruges. Materialer fremstilles så vidt muligt med et lavt energiforbrug. På taget kan eventuelt monteres solceller eller solvarmeanlæg, som kan bidrage til at nedbringe Kulturhusets energiudgifter. Projektets visuelle og fysiske udtryk vil vise, hvordan en bydel kan ændre sig i en mere bæredygtig retning. For at synliggøre og dokumentere tænkningen om bæredygtighed indledes et samarbejde om metodik og evaluering med Syddansk Universitet. FRIVILLIGHED Fjordager Kulturcenter kan blive den fysiske ramme om en nyt kraftcenter for frivillighed, der kan bidrage til folkesundheden i både fysisk og mental forstand. Frivillighed er civilsamfundets foretrukne måde at organisere sig på, og den er en forudsætning for det store og traditionelle foreningsarbejde, der har kendetegnet fritidslivet i det danske samfund i mange år. Frivillighed i fritidslivet får mennesker til at mødes, skabe relationer, tage ansvar, drage omsorg og dele viden. Den er en central drivkraft i et aktivt medborgerskab. Analyser viser, at mange mennesker gerne vil gøre et stykke frivilligt arbejde, men de ved ikke helt hvordan, hvis de ikke vil eller kan forpligte sig i en foreningsbestyrelse eller som fast instruktør eller træner. Den tidligere regering havde som langsigtet mål, at få mindst 50% af borgerne til at udføre frivilligt arbejde. I fremtiden vil der være brug for at udføre frivilligt arbejde på mere fleksible vilkår. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en strategi for frivillighed i samarbejde med repræsentanter fra DGI, DIF, foreningerne og Odense Kommune. PARTNERSKAB Det er tanken, at Fjordager Kulturhus må forsøge at indgå partnerskaber med flere forskelligartede interessenter. Et partnerskab er kendetegnet ved, at alle partnerne opnår værdi, og det struktureres således, at alle tre samfundskategorier er repræsenteret: samfund, læring og erhvervsliv (Triple Helix-modellen). Samfundet står over for store udfordringer med den stærke stigning i alders- og livsstilsbetingede sygdomme. Et mål kan fx med involvering af både sundhedsfagligt personale og frivillige være at integrere en ”patient” eller ”klient” i et socialt velfungerende miljø og understøtte fastholdelse af træning, hvilket kan bidrage til at undgå genindlæggelser. Med social bæredygtighed som fælles bestræbelse kan der opnås gensidig værdiskabelse. Der kan fx være tale om at indgå partnerskaber med Odense Kommune, det offentlige sundhedsområde, læger, fysioterpeuter og andet privat sundhedspersonale, patientforeninger, skoler, Dansk Skoleidræt, DGI og DIF, Odense Teater, SDU og private virksomheder.

JUNI 2009

FJORDAGER SCENEN adm./kontorer

Café Foyeren har caféudsalg til alle besøgende med drikkevarer og mad i overensstemmelse med køkkenets formåen.

Salen under en forestilling Der skal være plads til 250 publikummer siddende ved borde.

Kulturbærer Foyeren er udstillingssted og evt. galleri for fynske kunstnere. Dagslysforhold og kunstbelysning udformes her med dette særlige fokus.

Salen i dagtimerne Salen skal kunne benyttes til andre kulturelle formål i tråd med intentionen om en kulturbærende proﬁl for lokalområdet. Scenerummet skal i sådanne sammenhænge kunne afspærres fra salen med et aﬂukke.

Samlingshus Foyer, sal og køkken kan fungere som et separat hele til andre kulturelle/festlige arrangementer, med plads til +100 gæster.

systue

sminken

Fælles udnyttelse Samdrift er et indlysende mål for udviklingen af projektet med placeringen i tilknytning til FIF og Seden Skole.

(evt. andet niveau)

rekvisitmagasin

Rum for øvrige lokale aktører Som beskrevet på foregående side er det væsentligt at projektet rummer mødefaciliteter til brug for øvrige lokale aktører.

Forhold til omliggende rum: Værkstedet ligger i niveau med og tilknytning til side-/bagscenen og har direkte adgang til det fri for af- og pålæsning af materialer/kulisser.

hovedscene

Arrangementer Rummene vil understøtte aktiviteter og netværksdannelse for lokalområdet mange aktive unge, ældre, ervhervsdrivende m.ﬂ.

Ventilation Værkstedet forsynes med udsugningsanlæg.

Forhold til omliggende rum: Niveaufri adgang til scene og værksted. Møblering Rummet indrettes med et maksimalt antal hyldemeter (60 cm dybe) til opbevaring af småting, samt plads til lidt større rekvisitter (møbler). Der skal være let adgang til alle hylder.

Direkte tilknytning Projektet imødekommer pladskrævende aktiviteter og vil rumme en serie birum i tilknytning til salen. Rummene bruges til opmagasinering af de forskellige lokale brugergruppers materialer/udstyr.

Møblering Rummet er et basisrum med vægt på et regulært, stort og åbent rum med højt til loftet. Faste arbejdssteder og maskiner placeres med dette for øje.

Faciliteter Fjordagerscenen vil kunne udnytte FIF’s bade-og toiletforhold.

side-/bagscene

mødelokaler

birum for øvrige brugere

lyskontrol

foyer

publikumssal

lydkontrol

galleri

magasiner

Personale Huset vil have behov for et tilstedeværende personale til at betjene café, holde opsyn med udstillinger og håndtere brugerne.

teknikrum

lydstudie

Cafeén erstatter FIF’s eksisterende caferteriafunktion og driften afklares mellem FIF og Fjordagerscenen. Opsynet med foyerens udstillingsareal søges optimeret med cafeéns personale.

� Generelt Grunden er placeret i det, der i Kommuneplanen betegnes som serviceområde 3.S2.

Administration I det omfang det kan lade sig gøre samles adminstrationen.

3.EA1

Organisation Styregruppen afklarer i den kommende fase byg- og driftsherrerollens juridiske form.

(niveauforskel)

F F

3.F2 FB

3.EB4 FB

3.EB1

3.S2

lyd- og lysmagasin

café/køkken

toiletter

Hvor er jeg? Skemaet viser rummenes indbyrdes tilhørsforhold. En grå bølget linie indikerer et muligt spring i gulvkoter. En stiplet pil angiver en rumlig sammenhæng - evt. via en gang/ fællesarealer.

F 3.S1

3.C1 3.B1

e ev ndev mind rtemi Ke Kerte

Serviceområde 3.S2 I Kommuneplanen, der i skrivende stund er i høring, beskrives områdets rammer således: • Maksimalt 40% af det samlede område under ét må bebygges. • Bebyggelse i højst 2 etager. Styregruppen har i høringsperioden anmodet om at Kommuneplanen tager højde for og rumF mer etableringen af projektet. Lokalplan Området er ikke omfattet af en lokalplan.

3.EB2 F

Rummet benyttes kun til opbevaring. 3.B2

3.EB3

F 3.G7

min. 14m

Grænsen ml. scene/publikum Der skal være en fast scene uden “ramme” ved sceneforkanten. Scenen skal have fortæppe. Scenekanten er hævet ca. 1,1 m over gulvniveau. min. 2m

Akustik Salen skal akustisk kunne spænde fra teater til forsamlinger.

10m

evt. drejescene

scenetæppe

min. 2m

Fast sceneteknik Scenerummet skal kunne rumme kulisser, gerne i en kombination af “snoreloft“ og side-/bagscene. En drejescene vil være i tråd med revykunstens mange hurtige sceneskift. Mobil sceneteknik Scenen skal kunne udstyres med den (til alle tider) nyeste scene-, lyd- og lysteknik.

Vartegn Scenetårnet vil stå som et kulturelt vartegn og markere et tyngdepunkt i Seden.

min. 2m

Vartegn Scenetårnet vil stå som et kulturelt vartegn og markere et tyngdepunkt i Seden.

min. 2m

Lys Rummet skal af hensyn til ovenstående have ﬂeksible dagslysforhold spændende fra den aﬂukkede publikumssal til den åbne festligholdelse med adgang til det fri.

kostumemagasin

kulisseværksted

Pausen Foyeren er det naturlige indbydende samlingspunkt i pausen.

Lunden Lunden

Ankomsten Foyeren er facaden mod byens4 liv og tager åbent imod publikum og øvrige besøgende.

Anvendelse Rummet benyttes til opbevaring af alskens lyd- og lysmateriel. Forhold til omliggende rum: Magasinet er placeret i niveau med publikumssalen og har direkte adgang til det fri for af- og pålæsning fra lastbil.

Grænsen ml. scene/publikum Der skal være en fast scene uden “ramme” ved sceneforkanten. Scenen skal have fortæppe. Scenekanten er hævet ca. 1,1 m over gulvniveau. min. 2m

Pult Rummet bruges bl.a. til opbevaring af den mobile mixerpult, der under forestillinger placeres i publikumssalen. Møblering Magasinet skal indeholde en værkstedsplads.

10m

evt. drejescene

scenetæppe

min. 2m

21 Lokalt kulturhus Projektet rummer som illustreret på foregående side en større kapacitet for udnyttelse til øvrige lokale (kultur)brugere.

Workshops har afdækket at faciliteterne vil dække et eksisterende lokalt behov for faciliteter til bl.a.: • foredrag • erhvervsmøder • stormøder og konferencer • kortturneringer • strikkefællesskab • dans • festligholdelser • musikskole Lokalt satellitbibliotek Der arbejdes desuden med tanken om at integrere et mindre bemandet satellitbibliotek. Her vil man kunne få bibliotekarhjælp til fjernlån samt aﬂevere lånte bøger. Det er nærliggende, at lade biblioteket smelte sammen med det eksisterende skolebibliotek.

Forplads Husets foyer står åben og imødekommende på den sydvestvendte forplads. - Samlingstorvet som Seden i dag mangler. Belægning og møblering afspejler at dette er bydelens kulturelle tyngdepunkt. Møbleringen opfordrer til leg og materialevalg er truffet så torvet ældes med ynde. I de mørke timer vil foyerens ﬁne belysning, caféen og den ny torvebelysning danne rammen om det naturlige mødested.

Den grønne kile En grøn kile løber fra det åbne land i nordøst ind og ender ved huset. Kilen udnyttes i stor udstrækning af FIF til bl.a. boldspil og atletik. Husets publikumssal tænkes om muligt at åbne sig mod dette areal. Ligeledes skal muligheden for at åbne scenefaciliteterne mod det grønne område undersøges. Her tænkes på muligheden for at lave open-air arrangementer

Sv Sv en en ds ds ag ag erve er ve jj

22 Leg i alle aldre I forlængelse af VisionOdense ”At lege er at leve” tænkes udenomsarealet tillige indrettet med plads til ”voksenleg”, så arealet også appellerer med aktiviteter til borgere uden særlig (forenings)tilknytning til husets øvrige aktiviteter.

helhedsplan

Oplæg til helhedsplan for den fremtidige udvikling af: • Seden Skole med ny SFO, • Fjordagerscenen med nyt kulturhus og • FIF med ny annekshal.

3.B3

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag aften 1800 - 2200

dag

Publikumsparkering Da huset har et større parkeringsbehov på hverdagsaftener og ved forestillinger, andre kulturelle aktiviteter eller festligholdelser i weekenderne, er der brug for store parkeringsarealer. Forholdene afklares i samarbejde med Odense Kommunes Byplanafdeling.

3.J4

2 3

formiddag

øve

ungdomsteater

øve

lørdag

forestillinger

musik

øvrige aktiviteter

søndag

Fjordager Scenens aktiviteter På årsbasis opfører Fjordager Scenen i snit 15 forestillinger. Desuden afholdes 6 interne arrangementer. Disse aktiviteter ligger i weekenderne. Øvelse gør mester... Til venstre vises skematisk en typisk aktivitetsproﬁl for en tilfældig uge i huset. Som det fremgår benyttes husets faciliteter af teaterforeningen næsten udelukkende i aftentimerne, hvorfor der vil være rig mulighed for at benytte huset til andre kulturelle aktiviteter i formiddags- og dagtimerne.

SFO - tidssvarende nybyggeri til erstatning for eksisterende »midlertidige« barakker. I dette oplæg regnes der med en 2 etages bygning, men SFO’ens program tænkes udviklet i tæt dialog med brugerne. Terrænplanet tænkes at indeholde rum, der knytter sig til de fine udearealer. 1. sal indrettes til øvrige aktiviteter.

Fjordagerscenen bygger nyt kulturhus for hele bydelen med fleksibel anvendelse.

Eksisterende p-plads omlægges til kulturtorv med parkeringsmulighed.

FIF kan udvide med en annekshal.

300 m

en semiprofessionel teatersal

Gennem mange år har Fjordagerscenen haft en væsentlig betydning i Fjordager-området, der omfatter Seden, Agedrup og omegn, som katalysator for kulturaktiviteter i området og som vækstrum for spirende teater- og musicaltalenter. Især de seneste 10 år har foreningen udviklet sig til en ”semi-professionel scene” ud over det sædvanlige. Scenen har opsat store, ambitiøse teater- og musicalforestillinger, som har tiltrukket spirende talenter fra hele Fyn og kastet frø af sig rundt omkring i det kulturelle landskab. I flæng kan nævnes Back to the 80’s, Footloose, Rent, Midt Om Natten, Grease, Skatteøen, My Fair Lady, Sound of Music, Ronja Røverdatter og Mit liv - en musical om H.C. Andersens liv. Revyen ”Panik i teltet” er også realiseret med kræfter fra Fjordagerscenens midte. Fjordagerscenen råder over ca. 40 frivillige scenemedarbejdere og kan præstere et gennemsnitligt publikum på omkring 250 personer per forestilling. Bestyrelserne for Seden Skole, Fjordager Idrætsforening og Fjordagerscenen konstaterer, at Fjordagerscenen har behov for nye og bedre faciliteter, hvis udviklingen skal fastholdes og udbygges. Scenens eksistensbetingelser kan ikke bære ind i fremtiden.

dveje Stran

Kulturhuset som lokalkulturEl katalysator

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

KULTURHUSET SOM LOKALKULTUREL KATALYSATOR - EN SEMIPROFESSIONEL TEATERSAL

80 maj 2008

N j

rupve

Bulle

mål 1:1.000

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Foreningen holder til i en nedlagt fjernvarmecentral, som for det første ikke længere skaber tilstrækkeligt gode rammer for foreningens aktiviteter, for det andet ligger for langt væk fra de mest anvendte spillesteder og for det tredje trues af Odense Kommunes planer om at frasælge bygningerne. Ved opsætningen af større teaterstykker virker det næsten uoverkommeligt – både økonomisk og arbejdsmæssigt – at fragte sceneudstyr og -rekvisitter frem og tilbage, ligesom øvemulighederne er stærkt begrænsede. Gennem forløbet i 2009 bliver det mere og mere tydeligt, at der - ud over Fjordagerscenens behov for nye og bedre faciliteter - er en række andre forhold og behov, som bør undersøges og medtages i en samlet vurdering af, hvordan kulturlivet bør understøttes i Seden området. I et SWOT-analyseforløb på tværs en række arbejdsgrupper med stor lokal opbakning er styrker, svagheder, muligheder og trusler blevet behandlet i et nyt forløb med støtte fra Odense Kommunes forstadspulje i 2010. Arbejdet har ført til udarbejdelse af et nyt forslag til forandringer for Fjordagerområdet med overskriften: OPTIMERING AF EN BÆREDYGTIG UDVIKLING AF OMRÅDET OMKRING FIF OG SEDEN SKOLE TIL GAVN FOR HELE FJORDAGEROMRÅDET

”Optimering af en bæredygtig udvikling af området omkring Seden Skole til gavn for hele Fjordagerområdet”.

OPLÆG TIL PRINCIPIEL POLITISK OG PLANMÆSSIG AFKLARING MAJ 2010

...bogstaveligt talt MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Det er Styregruppens intention, at huset opføres i tråd med Odense Kommunes politik for bæredygtigt byggeri - evt. som Odenses første certiﬁcerede vugge-til-vugge byggeri. Endvidere er det et ønske at opnå et meget tilgængeligt og handicapvenligt hus, så målsætningen om et hus for alle i Fjordager efterleves. ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Projektet samler en række eksisterende og nye foreningsmæssige tiltag under ét og samme tag. Dette frigiver lokaler/bygninger til andre tiltrængte formål. De nye lokaler vil med den miljømæssige proﬁl tillige være markant bygningsdriftsbesparende i forhold til de utidssvarende bygninger, der ellers er rammen om de forskellige netværks arbejder. Eksempelvis holder Fjordagerscenen til i en gammel nedlagt uisoleret varmecentral. Samtidig etableres én fælles administration for projektet inkl. FIF, hvilket effektiviserer det administrative arbejde. DET VIDERE ARBEJDE Styregruppen ønsker på baggrund af en politisk og planmæssig stillingtagen til dette materiale at indlede en egentlig skitsering og projektering af Kulturhuset. I forhåbning om en positiv behandling anmoder Styregruppen samtidig Odense Kommune om økonomisk støtte til at gennemføre en egentlig skitsering af huset, som basis for videre dialog med interesserede fonde.

(forside af hæftet fra maj 2010) fælles faciliteter

udvendige friarealer • børne- og voksenleg, sport, marked, teater, koncert • bytorv, mødested, ophold, fællesspisning foyer

• café/pizzaria, mødested, foredrag, foreningsliv • galleri, bibliotek, lokalhistorisk arkiv • køkken (aﬂøser FIF’s kantine), toiletter

kultursal • publikum, forsamlinger, foredrag, højtider, fællesspisning • teater, forenings- og fritidsliv, spil og konkurrencer • legestue for dagplejere ”Garage-princippet” For at optimere kulturhusets tilgængelighed for alle husets brugergrupper er de reservede arealer/rum søgt reduceret til et minimum. I direkte tilknytning til kultursalen tænkes tilknyttet en række brugerbegrænsede rum, der bogstaveligt talt vil kunne fungere som aﬂåste garager. Garagerne vil rumme de elementer, som af praktiske grunde ikke kan/ bør deles med andre brugergrupper. F.eks. musikskolens instrumenter, dagplejernes legeredskaber osv.

birum

mandag aften 1800 - 2200

dag

formiddag

Udearealerne

• foreningskontorer/mødemulighed • værksteder, systue, sminkerum, massør

forår

sommer

leg marked pauserum

caféliv side 7

pauserum

foredrag

caféliv

leg

musik

fællesspisning

lokalhist. arkiv

tirsdag

onsdag

torsdag

foreningsliv*

café m. galleri

fredag

lørdag

søndag

pauserum (teaterforestillinger)

bibliotek foreningsliv* café m. galleri

foreningsliv* café m. galleri

Kultursalen efterår

vinter

mandag

marked

teater

brugerbegrænsede rum • lokalhistorisk magasin, dagplejemagasin, foreningsdepoter • kostume-, rekvisit-, lyd- og lysmagasin • musikskole, lydstudie, lydkontrol • hoved- og bagscene, sceneteknik • administration reserverede faciliteter

side 3

...liv i kludene

Foyeren

* Flg. foreninger/grupper/institutioner har interesse for projektet: • Borgerforeningerne • Lokalrådene • Lokalt erhvervsdrivende • Boligforeningerne • Lokalhistoriske arkiver • Formiddagsklubberne (ældregrupper) • Læsekredse • Teenagere • Dagplejere (fælles legestue) • Mødregrupper • Aften- og ungdomsskoler • Fold Dig Ud I Fjordager - foreningssammenslutningen

caféliv

leg

aften 1800 - 2200

pauserum

dag

marked

pauserum

leg

formiddag

teater

øve dagplejere

legestue

tirsdag

onsdag

dans teatersport musikskole seniorgruppe (pc m.v.)

øve teatermusik disponibel

torsdag

øve teater

legestue dagplejere

fredag

lørdag

søndag

teater undervisning

disponibel side 9

det åbenlyse læringspotentiale

Kulturhuset som lokalkulturEl katalysator

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

KULTURHUSET SOM LOKALKULTUREL KATALYSATOR - det åbenlyse læringspotentiale

Det er én af folkeskolens fornemste opgaver, at etablere og fastholde læringsfællesskaber for ALLE børn. Imidlertid ved vi, at læring ikke alene foregår i tidsrummet 8-14, men året rundt – på alle tidspunkter - alle ugens dage. Der er et stort uudnyttet læringspotentiale i den tid, der ligger ud over den almindelige åbningstid på en skole. For Seden Skole ligger der således et åbenlyst læringspotentiale i et kulturhus placeret i Seden-Agedrup. Det fleksible læringsrum, som kulturhusets koncept tilbyder, vil give mulighed for etablering af læringsfællesskaber både inden- og udenfor skolens almindelige åbningstid. Skolen har til opgave at åbne sig mod det omgivende samfund (Den åbne skole), og omvendt har det omgivende samfund samtidig en interesse i at udnytte den åbne skole. Det er forudsætningen for et stærkt lokalområde. Det omgivende samfund indbefatter også naturen i Seden-området: Odense Fjord og Å med muligheder for rekreative friluftsmuligheder samt understøttelse af undervisning indenfor det naturvidenskabelige område i hele skoleforløbet. Huset kan i en skolekontekst anvendes som både et natur- og kulturlæringsrum samt understøtte fokus på bevægelse og idræt. Altså natur – kultur – idræt.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet vil styrke den lokale sammenhængskraft. Kulturhuset vil bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet og med de muligheder, som foreningslivet og lokalområdet rummer. Samtidig ligger der en åbenlys mulighed for – gennem kultur - at etablere et endnu tættere og mere forpligtende samarbejde med lokale virksomheder, organisationer og frivillige. Samarbejdet skal naturligvis planlægges, så det understøtter Fælles Mål for fagene, og kulturhuset vil være ramme for både planlægnings- og faglige aktiviteter. Kulturhuset vil åbne op for et samarbejde, der bidrager til variation i skoledagen og giver værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Odense er i transformation fra stor dansk by – til dansk storby. SedenAgedrup har med sit fritids- og foreningsliv en stærk bydelsidentitet, og vil I årene der kommer opleve stor tilflytning af borgere. Seden-Agedrup området (og alle andre nye odenseanere) ”skal bidrage til at skabe en mere tæt og levende by i vækst” - et kulturhus vil kunne sandsynliggøre denne nødvendige samskabelse også sker på tværs af generationer.

samarbejdet med Seden Skole

Kulturhuset som lokalkulturEl katalysator

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Seden Skole i forpligtigende samarbejde med Fjordager Kulturhus

SEDEN SKOLE

LOKALEBEHOVET OG -ØNSKERNE

Seden Skole har for tiden 620 elever. Antallet af tosprogede elever andrager samlet set ca. 25 procent.

Lokalemæssigt er situationen den, at skolen ønsker etableret et fællesområde til Ungemiljøet. Desuden skal der skaffes varig plads til børnene fra skolefritidsordningen, der skal overflyttes fra tre udtjente pavilloner. Det fremgår desuden af teksten til Budget 2020, at Odense Kommune påtænker etablering af nye børnehuse og ny institutionsstruktur, og Seden Skole stiller sig til rådighed for en udbygning med børnehus. Daginstitutionerne og SFO’en har samme værdigrundlag og beslægtede læreplaner. Et børnehus i tilknytning til skolen vi styrke overgangen og sammenhængen i børnenes liv.

Der er for tiden 75 børn i skoledistriktet til bh.-klassen – altså tre spor. Det er skolen beregnet til, og der er for tiden tre spor på de fleste årgange. Både den stadige udbygning af Seden Syd og den generelle stigning i børnetallet de kommende år vil formentlig påvirke elevtallet betydeligt i opadgående retning.

90 procent af eleverne i Seden Skoles indskolingsårgange går i SFO. Skolefritidsordningens børn skal have plads i skolens bygninger, fordi de tre pavilloner, der har været brugt til fritidsordning, er under afvikling. Odense Kommune har afsat 40 mio. kr. til fjernelse eller renovering af udtjente pavilloner på skoler i 2020. Seden Skole figurerer på listen, og står til at modtage midler. Skolens lokaleønsker har med de forventede fremtidsbehov at gøre. Både folkeskolelovens krav om at skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund, og Odense Kommunes ønske om at skabe ”stærke forstæder” med stor grad af samhørighed, frivillighed og decentralt allokerede ressourcer peger på nye løsninger, der kan katalysere en sådan udvikling. En udbygning af bygninger og faciliteter i et fælles mødested mellem skole, sundhed, idræt, teater og øvrige frivillige og lokalkulturelle aktiviteter kan være en central del af en sådan løsningsmodel. Etablering af Fjordager Kulturhus vil kunne være rammen om netop dette mødested og vil også kunne danne forbillede for andre forstæder.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

SEDEN SKOLES INTERESSE I ETABLERING AF KULTURHUSET

ÅBEN SKOLE

Seden Skole har en stærk interesse i et forpligtende samarbejde med Kulturhuset, siger skoleleder Marianne Justesen.

”På nogle skoler lukker man døre. På Seden Skole åbner vi dem,” siger Marianne Justesen. ”Vi er interesseret i mere fællesspisning og mere samarbejde med idrætsforeningen, Fjordagerscenen, lystfiskerklubben, pensionister og andre frivillige. Vi vil gerne have, at skolen skal være et lokalt kulturcenter.”

Det er der følgende grunde til: 1. Åben skole – Fjordagerscenen, Fjordager Idrætsforening, lystfiskere, pensionister 2. Stærke forstæder – etablering af børnehus, fastholde børn fra lokalområdet på Seden Skole 3. Valgfagsordning – skolen skal udbyde valgfag, pt. sker det i samarbejde med 10 skoler 4. Sundhedshus – sundhedsteam, ”fremskudt” socialrådgiverfunktion. Punkterne uddybes i det efterfølgende.

Denne bestræbelse falder godt i tråd med både folkeskolelovens bestemmelser og Odense Kommunes bestræbelser. Ifølge folkeskoleloven skal skolerne åbne sig over for det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ”ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen.” ”Det omgivende samfund skal inddrages i skoledagen på en måde, der understøtter elevernes dannelse, læring og trivsel. Den åbne skole skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet skal styrke den lokale sammenhængskraft. Det skal også bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet og med de muligheder, som foreningslivet og lokalområdet rummer. Samarbejdet skal planlægges, så det understøtter Fælles Mål for fagene.” (Citat: Børne- og Undervisningsministeriet)

SAMARBEJDET MED SEDEN SKOLE

Kulturhuset som lokalkulturEl katalysator

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

STÆRKE FORSTÆDER

VALGFAGSORDNING

Hvis Seden Skole fortsat skal kunne fastholde børn fra lokalområdet på Seden Skole, er det skolens vurdering, at den får brug for at styrke relationen til det omkringliggende lokalsamfund og udbygge egnede lokaler og faciliteter. Et samarbejde og et delvist lokalemæssigt fællesskab med Fjordager Idrætsforening (bl.a. Fjordagerhallen) gør i forvejen skole og idrætsforening til et naturligt omdrejningspunkt for styrkelse af lokalområdet. Et kulturhus vil kunne give fornyet styrke til denne udvikling og udgøre et mønstereksempel for andre lokalområder. Et andet aspekt er, at Odense Kommune påtænker etablering af nye børnehuse og ny institutionsstruktur. Det vil måske derfor være nærliggende at etablere børnehus i tilknytning til skolen.

Seden Skole er med i en valgfagsordning sammen med en række andre skoler i den nordlige del af Odense. Ud over Seden Skole omfatter partnerskabet Risingskolen, Abildgårdskolen og Agedrup Skole samt Ung Odense. I alt 580 elever fra 7. til 9. klasse er med i ordningen, som rummer 25 fag. Valgfagene udgøres af alt fra filmværksted til amerikansk fodbold og mad fra alverdens lande. Flere af fagene er forankret på Seden Skole, men langt fra alle. - Der er indgået et samarbejde med Syddansk Erhvervsskole på Risingvej, Camp U og Kold College. Erhvervsskolen kan tilbyde timer i håndværk, byggeri og transport, og Kold College har noget bager- og kokkeinspireret undervisning. På Camp U er der et musik-lab.

Det samlede projekt vil passe som fod i hose med Odense Kommunes udviklingsplaner. I budgetteksten fra 2020 (Budget 2020) står der blandt andet følgende: ”Folkeskolen er i dag et naturligt, lokalt omdrejningspunkt og udgør et oplagt afsæt for den videre udvikling og styrkelse af lokalområderne. Folkeskolerne skal udvikles til at blive en samlende matrikel for velfærd og fællesskab, f.eks. ved at samle flere kommunale funktioner under samme tag.” Endvidere står der: ”Den demografiske udvikling vil lægge stort pres på den borgernære velfærd i fremtiden. Stærke forstæder og lokalsamfund kan gennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danne rammerne for en god tilværelse for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på storbyen. Politikerne ønsker demokratisk samtale med borgerne i lokalsamfundene, så der kan udarbejdes og realiseres langsigtede og helhedsorienterede planer for fremtidens velfærd med udgangspunkt i lokale ønsker og behov. Odense Kommune udarbejder et samlet koncept for, hvordan der etableres forpligtende partnerskaber med lokalområderne.” (Citat: Fra forligsteksten til Odense Kommune Budget 2020).

De nye obligatoriske valgfag vil blive etableret på Seden Skole, men der vil stadig være et udbud af andre valgfag. Et kulturhus vil kunne fremme mulighederne for at udbyde flere valgfag i Sedens lokalområde.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

SUNDHEDSHUS Gennem de seneste år har Fjordagerområdet mistet både læge- og tandlægehus. Det er paradoksalt, da behovet på grund af den demografiske udvikling og forøget mistrivsel blandt unge generelt er stigende. For nylig anbefalede den særlige Velfærdstaskforce, som er nedsat af Odense Kommune, at Odense kan spille en vigtig rolle ved at være foregangsby og et laboratorium for udvikling af viden om mistrivslen og ved at etablere et videnscenter for unges trivsel og psykisk sårbarhed. Konkret foreslog taskforcen, at der etableres en ny unge-enhed for de 12-23-årige, som følger og støtter de unge i risikable overgange. Samtidig er der brug for nogle mentorer og vejledere, som har meget forskellige livsbaggrunde, og som kan være opsøgende. I så tilfælde vil videnscentret kunne samarbejde med sundhedsteamet i kulturhuset om at skaffe viden om de særlige ungeproblematikker. Etablering af sundhedsfaciliteter med et tilknyttet sundhedsteam vil selvsagt kunne bidrage til at monitorere og fremme den fysiske og mentale sundhed hos skoleeleverne. Sundhedsteamet kan potentielt sammen med lærere og pædagoger bidrage til at planlægge sundhedskampagner. Temaerne kan være fedme, sund mad, rygning, motion, selvskade, ensomhed, fællesskab etc. Sundhedshuset kan også være base for andre velfærdsarbejdere, der lejlighedsvis frekventerer skolen. Der kan fx være tale om en ”fremskudt” socialrådgiver, en skolepsykolog, en AKT-vejleder etc.

idræt og sundhed i et kulturhus

Kulturhuset som lokalkulturEl katalysator

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

PILOTprojekt med sundhedshus - ”sundhedscenter fjordager”

Sundhedsopgaverne ændrer sig i kommunerne, og især de ældre borgere får flere og flere komplekse sundhedsproblemer, som kommunerne i stigende grad skal løse, fordi patienterne er indlagt i kortere tid. Meget tyder på, at fremtidens sundhedsvæsen vil komme til at rumme etablering af en række decentrale sundhedshuse eller -centre med sundhedsfagligt personale. Et sygdomsforløb kan ud over lægebehandling ofte kræve en viderebehandling af terapeuter med forskellige kompetencer. I mange tilfælde er genoptræning en vigtig faktor. Derfor er det hensigtsmæssigt decentralt at etablere fagligt velfunderede sundhedshuse, og der er indlysende fordele ved at placere dem i tilknytning til idræts- og kulturfaciliteter og det kulturelle liv, der udspiller sig der. Motion og træning kan sammen med det kulturelle og sociale miljø bidrage til at vedligeholde eller genopbygge den fysiske og mentale sundhed. Alderssammensætningen i det danske samfund sætter sundhedsvæsenet under større pres. Gennemsnitsalderen er stigende, og det er antallet af livsstilssygdomme også – overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-/karsygdomme. Et sundhedshus vil kunne medvirke til at aflaste OUH med henblik på hurtig patientrehabilitering og reducering af genindlæggelser. Især for ældre er det befordrende med kort transportafstand og et trygt miljø i nærområdet, og som sidegevinst vil det være besparende for samfundet. En fremtidig udfordring for sundhedssystemet vil desuden udgøres af et stigende antal inaktive og måske overvægtige børn og unge, der med cola og chips inden for rækkevidde fristes af onlinelivets bekvemmelighed. Med henblik på at udvikle og formalisere et samarbejde/partnerskab mellem det offentlige sundhedssystem, private læge- og sundhedsfaglige udbydere og det frivillige foreningsliv vil Fjordager Kulturhus forsøge at etablere et pilotprojekt, der kan udvikle økonomiske og praktiske samarbejds- og styringsmodeller, der kan danne forbillede for fremtidens geografisk decentrale sundhedshuse i Danmark.

boldbaner

sal

scene backstage

skoleområde

idrætshal

kulturhus

udvid. område

café

omklædningsfaciliteter cafeteria

forplads

fitness indgang

Statistik Odense Kommune 2013

Samlet antal indbyggere

159.109

Alder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥ 75 år

alle

Aldersfordeling

16,5%

16,4%

11,0%

12,3%

11,2%

9,4%

7,8%

100%

13,3%

6,2%

3,7%

1,0%

0,6%

8,2%

Fysisk aktivitet i fritiden Mænd Konkurrenceidræt

30,1%

Motionsidræt

27,9%

31,8%

30,4%

28,9%

20,0%

20,1%

9,6%

25,3%

Lettere motion

27,7%

38,9%

49,5%

53,8%

61,9%

61,3%

53,8%

49,6%

Stillesiddende

14,3%

16,1%

13,9%

13,6%

17,0%

17,8%

36,0%

16,9%

Kvinder Konkurrenceidræt

13,8%

4,3%

1,6%

1,1%

0,5%

0,4%

0,3%

3,0%

Motionsidræt

24,7%

21,9%

22,1%

18,7%

12,7%

10,4%

5,6%

17,0%

Lettere motion

48,6%

58,5%

60,0%

65,1%

72,5%

72,8%

49,2%

61,8%

Stillesiddende

13,0%

15,3%

16,3%

15,1%

14,4%

16,3%

44,9%

18,3%

14,4%

22.912

Overvægtige borgere

estimeret

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Der er taget kontakt til Bjarne Ibsen, SDU, der er lektor i biomekanik og kulturforskelle.

Fjordager kulturhus - flérfunktionelt

boldbaner

parkering

udvidelsesområde eksis. cafeterie fitness

kulturhus

idrætshal

cykelparkering forplads ophold eksis. parkering

indgang

flérfunktionelt

Flérfunktionalitet er et nøgleord i tænkningen om Fjordager Kulturhus. Der er på mange måder tale om en nytænkning, idet kompleksiteten udgør forskellen mellem industritidens monokulturelle og lineære forståelse af virkeligheden og nutidens integrerede og sammenhængende tænkning. Kulturhuset er ikke et kulturhus i sædvanlig forstand med fx et teater eller et forsamlingshus som samlingssted med nødvendige støttelokaler. Der er tale om en ny institution, hvor nye, spændende ønsker til undervisning og læring på Seden Skole (og eventuelt andre lokalskoler) kobles sammen med civilsamfundets og foreningslivets initiativer og aktiviteter med idræt, kultur, teater, musik og sundhed. Med udgangspunkt i Odense Kommunes planer for Seden Skoles renovering og fornyelse indarbejdes Kulturhusets mål for sammentænkning af skole-, idræts-, sundheds- og kulturinteresser i en ny type bygningskompleks. Udearealerne omkring skolen og skolens tage bearbejdes til et attraktivt og samlende park- og legeområde, som tiltrækker lokalområdets børn og voksne året rundt. Det samlede kulturhusprojekt vil med den nytænkningen have demonstrationsværdi og kan efterfølgende bruges som model for tilsvarende lokalsamfund og bydele i Danmark.

Fjordager Kulturhus

skoleområde

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

én løsning

15 delprojekter i kompleks sammenhæng

én løsning - 15 delprojekter i kompleks sammenhæng

Kulturhuset og delprojekterne tilgodeser den kommunale Agenda 21-tankegang om på ét centralt sted at løse mange opgaver i en mere kompleks sammenhæng. Projektet indeholder følgende 15 delprojekter: 1. Ombygning og udbygning af en energikrævende bygningsmasse til et spændende og bemærkelsesværdigt, CO2-neutralt bygningskompleks. 2. Etablering af en ny „flexbox“ – et stort lokale, som indrettes således, at det opfylder og fremtidssikrer lokale ønsker til samvær om sport og kultur. Blandt mulige anvendelser er en teatersal, en biograf, en festsal, en koncertsal, en opvisningshal, en udstillingshal for foreninger, erhvervslivet m.m. 3. Indretning af et sundhedshus, en satellit for kommunens sundhedsarbejde i Fjordager/Seden-området – bl.a. genoptræningsfaciliteter eventuelt med tv-opkobling i hjemmet.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

4. Indretning af nyt fitnesscenter med kontingentbetaling som underafdeling af FIF. 5. Etablering af et stort overdækket ankomst- og opholdsareal til Kulturhuset, som udover en række fællesfaciliteter bl.a. rummer forskellige salgssteder, kiosk, genbrugsshop, pizzaria, massør/kiropraktor/fysioterapeut/læge, lokalt mediatek (bl.a. med web-baseret ind- og udlån til Centralbiblioteket) etc. 6. Etablering af klubfaciliteter for lokale klubber, som mangler et sted at være, herunder administration og øvelokaler for Fjordagerscenen. 7. Etablering af undervisningsfaciliteter for alle, som har brug for at afholde et møde, kursus etc. 8. Etablering af dramaskolefaciliteter i Fjordagerscenens regi og/ eller dramaskole med korte undervisningsforløb for alle skolebørn i Odense Kommunes skoleafdeling. 9. Udvidelse af danseaktiviteter under Fjordager Kulturcenter.

10. Etablering af forening for amatørscenerne på Fyn – hovedkvarter i Kulturhuset. 11. Etablering af vandmiljøer til oplevelser og undervisning på skolens arealer i samarbejde med VandCenter Syd. 12. Samarbejdsprojekt om lokalsamfundsudvikling sammen med SDU. 13. Etablering af nye aktivitetsgrene i Fjordager Idrætsforening parkour, skating m.v. 14. Etablering af bydelens Kulturpark på skolens arealer med indragelse af tagarealerne på skolen til udeaktiviteter - herunder udendørs koncertmulighed. 15. Kulisseværksted og lager.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

oversigt over delprojekter

ÉN LØSNING

15 Delprojekter i kompleks samMENhæng

I oversigten nedenfor beskrives det enkelte delprojekt med angivelse af de pågældende interessenter, som skal samarbejde om initiativets realisering.

Nr.

Delprojekt

Indhold

Interessenter

bæredygtigt byggeri

Ombygning og udbygning af en energikrævende bygningsmasse til et spændende og bemærkelsesværdigt C02-neutralt bygningskompleks

Odense Kommune Brugerne FIF Seden Skole EnergiFyn Vandcenter Syd

Flexbox

Etablering af en ny ”flexbox” – et stort lokale som indrettes således, at det opfylder og fremtidssikrer lokale ønsker til fremtidens samvær omkring sport og kultur. Blandt mulige anvendelser er en teatersal, en biograf, en festsal, en koncertsal, en opvisningshal, en udstillingshal for foreninger, erhvervslivet m.m.m.

FIF/ Fjordagerscenen, Seden Skole, SIKO, DGI/DIF Bydelens borgere Erhvervsklubben ”Fold dig ud i Fjordager” Aktive Seniorer Dagpleje / daginstitutioner - legestue Øvrige foreninger fra lokalområdet UngOdense – ungdomsskole/værested for unge Sundhedssektoren Øvescene for byens professionelle scener Administration/Kulturhus pedel

Lokalt sundhedscen- Indretning af satellit for kommunens sundhedsarbejde i Seden/ Fjordager området – bl.a. genoptræningsfaciliteter evt. med TVter.

ÆHF v. Odense Kommune Privatpraktiserende læger Region Syd DGI/DIF Bydelens borgere

Nyindretning fitnesscenter

Indretning af nyt fitnesscenter som underafdeling af FIF med kontingentbetaling

FIF Bydelsens borgere Fitnesskæde Region Syd/patientgenoptræning

Foyerområde med borgefunktioner

Etablering af et stort overdækket ankomst- og opholdsareal til Kulturhuset, som udover en række fællesfaciliteter bl.a. rummer forskellige salgssteder, kiosk, genbrugsshop, pizzaria, massør/kiropraktor, lokalt mediatek (bl.a. med web-baseret ind- og udlån til Centralbiblioteket), galleri, pauserum m.v.

Odense Centralbibliotek Erhvervslivet FIF Borgere Kunstnere

Etablering af klubfaciliteter for lokale klubber, som mangler et sted Supplerende klubog foreningeslokaler at være, herunder administration og øvelokaler for Fjordager Sce-

opkobling for hjemmetræning

nen/Fjordager Kulturcenter

Lokalt foreningsliv FIF Seden Skole ”UngOdense”

Nye møde/undervis- Etablering af undervisningsfaciliteter for alle ud over skolen, som har Erhvervslivet brug for at afholde et møde, kursus o.s.v. Seden Skole ningslokaler

FIF Foreningslivet

Dramaskole

Etablering af Dramaskolefaciliteter og/eller dramaskole for korte un- FIF dervisningsforløb for alle skolebørn i Odense Kommunes skolevæsen Elite Teatret, Skuespillerskolen, Balletskolen, HCA Spillene i Fjordagerscenens regi. Seden Skole/Agedrup Skole ”Ung Odense”

Danseskole

Etablering af en danseskole under Fjordager Kulturcenter

”Ung Odense” FIF Seden Skole

Bemærkninger

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Amatørscenerne på fyn

Etablering af forening for amatørscenerne på Fyn – hovedkvarter i Kulturhuset - som lokalforening til DATS

Vandmiljø

Etablering af vandmiljøer på skolens arealer i samarbejde med Vand- Seden Skole Center Syd – regnvandsopsamling - til oplevelser og undervisning Odense Kommune Vandcenter Syd

Lokalsamfundsudvikling

Projekt omkring processer for lokalsamfundsudvikling sammen med SDU

Odense Kommune SDU Bydelen

Tværgående projekt - pilotprojekt for andre forstæder

Nr. 13

Delprojekt

Indhold

interessenter

Bemærkninger

Nye sportsfaciliteter til nye sportsgrene Kulturpark

Opbygning af nye aktivitetsgrene i Fjordager Idrætsforening – cykling, tankesport, ældremotion m.fl.

FIF, SIKO, DGI/DIF

Kulisse-/udstillingsværksted og lager

Etablering af værksted og lager i tomme industribygninger i seden

Projektstyring

Procesledelse Projektledelse Kommunikation Proceskonsulent Andet

Teatermiljøet: Nedergadeteatret, Baggårdsteatret, HCA Spillene, Elite teatret, Festspillene, Fjordagerscenen, FGIF Amatørteater m.fl.

Etablering af bydelens Kulturpark på skolens arealer inkl. inddragelse FIF af tagarealerne på skolen til udeaktiviteter, herunder udendørs kon- Seden Skole certmulighed, klatrevæg, skaterbane, parkour mv. Bydelsens unge Fjordagerscenen Det øvrige frivillige teatermiljø De professionelle scener v. Odense Teater Museerne/Brandts SDE/Skolepraktikanter

Tilknytning til Odense Teater, Elite Teater, Brandts m.fl. Talentudvikling af kulisseog udstillingshåndværkere m.fl. Aflastningsscene for byens scener > kan frigive mere spilletid for annoncerede forestillinger, hvis der kan øves og sættes lys eksternt.

økonomi

budgetforudsætninger og budget

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Økonomi

Budgetforudsætninger og budget

Efterfølgende budget for kommende driftsår er udarbejdet til bedømmelse af institutionens situation i forbindelse med opførelse og drift af Fjordager Kulturhus. Budgettet er desuden udarbejdet til brug for institutionens pengeinstitutforbindelse til bedømmelse af finansieringsbehovet. Budgettet er udarbejdet på grundlag af projektbeskrivelse udarbejdet af Isager Arkitekter. Ved udarbejdelsen er anvendt samme regnskabspraksis, som forventes anvendt ved udarbejdelsen af institutionens fremtidige årsregnskaber. Budgettet udviser et driftsoverskud på kr. 186.000. Det foreliggende budget anses lige knap som tilfredsstillende, og der er ikke indtruffet yderligere hændelser, udover hvad der er indarbejdet i budgettet, som er af væsentlig betydning for bedømmelse af budgetperioden. På grundlag af de i budgettet indarbejdede forudsætninger er det vor klare forventning, at budgettet kan gennemføres.

GENERELT Nærværende budget er udarbejdet på grundlag projektbeskrivelse udarbejdet af arkitektfirmaet ISAGER, samt de af den projektansvarlige meddelte oplysninger. Der er anvendt samme regnskabspraksis som forventes anvendt ved udarbejdelsen af årsrapport. Kulturhuset organiseres som en selvejende institution, hvor Fjordager Idrætsforening udpeger bestyrelses-medlemmer samt forestår den daglige drift og delvise benyttelse af huset. Kulturhuset opføres i tilknytning til Fjordagerhallen på Strandvejen i Odense NØ, og på en grund ejet af Odense kommune. I øvrigt henvises til projektbeskrivelse.

Søby Revisorers konklusion: På grundlag af vores undersøgelse af det bevis, der underbygger forudsætningerne, er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at disse forudsætninger ikke giver et rimeligt grundlag for budgettet. Det er endvidere vores konklusion, at budgettet i alle væsentlige henseender er udarbejdet på grundlag af de opstillede forudsætninger og er præsenteret i overensstemmelse med årsregnskabsloven. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de budgetterede, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige.

MOMS Byggeriet af kulturhuset forventes finansieret af midler fra diverse velgørende fonde og Odense Kommune og om nødvendigt ved optagelse af kreditforeningslån for en mindre dels vedkommende. Disse tilskud er momsfri såfremt der ikke leveres modydelser i form af markedsføring eller andet. Til gengæld skal der opkræves moms af alle lejeindtægter i fremtiden, samtidig med at der vil være fradrag for moms af momsbelagte driftsudgifter. SKAT Den selvejende institution bliver skattepligtig af et eventuelt overskud, men det forventes ikke at driften af ejendommen vil give overskud, da der er store afskrivningsmuligheder.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

ANLÆGSINVESTERINGER Byggeriet skal bestå af i alt ca. 2.350 m2 som skal bruges til forskellige aktiviteter, og den samlede investering i byggeriet forventes at udgøre kr. 54.000.000 excl. moms, der specificeres således: 42.600.000 Bygninger 2.350 m2 7.400.000 Udenomsarealer, parkering m.m. 4.000.000 Inventar 54.000.000 I alt FINANSIERING Finansieringen skal ske ved donationer fra velgørende fonde og Odense Kommune, og der er i driftsbudgettet ikke indregnet eventuelle renteudgifter på en manglende finansiering. Blandt andet vil der blive søgt hos følgende fonde: • Lokale og Anlægsfonden • Novo Nordisk Fonden • Lego Fonden • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål • Augustinus Fonden • Salling Fonden • Østifternes Fond • Region Syddanmark OMSÆTNING Kulturhuset indrettes med en scene og publikumssal m.m. primært til brug for Fjordagerscenen samt hertil diverse birum, som også kan benyttes som undervisningslokaler og andet, herunder udlejning på forsamlingshuslignende vilkår. Desuden indrettes ca. 250 m2 til sundhedscenter, hvor det er meningen, at lokale behandlere, læge, tandlæge og lignende kan leje sig ind.

Der forventes således følgende indtægtsgivende aktiviteter: • Udlejning til træning for hjerte-/kar og diabetesramte. • Øvescene for Odense Teater • Satellitbibliotek • Legestue for områdets dagplejemødre • Aften- og dagskoleundervisning • Lægehus/sundhedscenter • Koncerter • Fjordagerscenen, forestillinger Ovennævnte indtægtsgivende aktiviteter skal prissættes således at kulturhusets drift ”hviler” i sig selv, og kan således først endelig fastsættes når de endelige driftsomkostninger er kendte i forbindelse med byggeriets færdiggørelse. DRIFTSOMKOSTNINGER Sundhedscentret forventes udlejet på markedsvilkår, hvor lejerne selv betaler alle forbrugsafgifter og andre udgifter direkte forbundet med lejemålene. For alle andre udlejninger betales en bruttopris for benyttelse, hvor kulturhuset afholder forbrugsafgifter og andre udgifter, og driftsomkostningsbudget for et år forventes at kunne specificeres således. Dækningsafgift, afvikles løbende El, varme og vand 320.000 Renovation 20.000 Forsikring 80.000 Alarm 30.000 Vedligeholdelse 250.000 Driftsleder/vicevært/rengøring 600.000 I alt 1.300.000 Det forventes ikke at der skal betales grundskyld, idet Odense Kommune ejer grunden.

ejerforhold og lokal sammenhængskraft

organisering og styring

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

Organisering og styring Afvikling af projektporteføljen tænkes gennemført i en projektorganisation med en styregruppe af hovedinteressenter, en projektleder, en projektgruppe som med projektlederen i spidsen bemandes med lederne af delprojekterne. Til projektledelsen knyttes en særlig proceskonsulent fra SDU, som har til opgave at følge udvikling af de planlagte forandringer, således at projektets værdi for lokalområdet og samfundet i øvrigt kan dokumenteres. Som led i afvikling af projektporteføljen oprettes en særlig hjemmeside hvor værdien af sponsorenes bidrag til projektet synliggøres. Herudover opsættes et WEB-CAM således at alle og enhver kan følge med i udvikling af projektet på hjemmesiden. De tre foreninger i Seden/Fjordager har allerede fået massiv tilkendegivelse om støtte til ansøgningens projektportefølje. Disse tilkendegivelser bilægges dette hæfte som særskilte bilag, men oplistes her i oversigtsform.

k tr y gt bi 0 lø 02 re .2 fo 1.02 2

projektets ejerforhold Fjordager Kulturhus oprettes som en selvejende institution med tilknytning til Fjordager Idrætsforening. Startkapitalen vil være på 100.000 kr. Der udpeges en bestyrelse på 7 personer, der sammensættes af personer fra idrætsforeningen (4 personer) og fra erhvervslivet (3 personer, hvoraf den ene skal udpeges som formand). Bestyrelsen skal varetage den overordnede ledelse af institutionen i henhold til de udarbejdede vedtægter. I forbindelse med Fjordager Idrætsforenings ordinære generalforsamling aflægges der beretning og regnskab for institutionen, og der fremlægges budgetter og orienteres om handlingsplanerne.

FIF Fjordager IdrĂŚtsforening Bjarne Holmer Christensen

Andreas Isager Adm. DirektĂ¸r

bjarne.christensen.munkebo@mail.tele.dk Mobil 20 14 20 90

ai@isager.nu Fast 66 11 92 25 Mobil 60 11 80 50

Version 21.02.2020

ISAGER ARKITEKTER Kronprinsensgade 7 5000 Odense C

Fjordager Kulturhus

Articles inside