Page 20

Hvad sker der i kroppen når du vender tilbage fra ferie? Dit password har du glemt. Og bunkerne på skrivebordet virker også pludselig lidt overvældende. For hvordan er det nu lige, man gør … når man vender tilbage på job efter ferien? Se, hvad der sker i kroppen, når hverdagen starter igen. Af Else Marie Lehman Foto Getty Images

… HVIS DU STARTER LANGSOMT OP?

For de fleste vil det vil være en god ide at starte langsomt op efter en ferie. Ikke nødvendigvis i form af korte arbejdsdage, men gerne i form af et par forholdsvis rolige dage. Giv dig tid til at lande og til at orientere dig, og gem de største og mest komplekse opgaver et par dage. Så er du kommet helt tilbage på pinden og har fundet rutinerne igen. Løs de nemmere opgaver først, så du fornemmer, at du får noget fra hånden. Så finder du gradvist tilbage i dit almindelige arbejdsgear og er klar til at tage lidt hårdere fat igen.

20

… MED DIN HUKOMMELSE?

Dit password og ellers fasttømrede rutiner kan sagtens gå i glemmebogen i løbet af en ferie. Måske så grundigt, at du simpelthen ikke kan grave det frem fra gemmerne igen. Det er ikke videre praktisk, men tag det med et smil, og se det som et sundhedstegn. Det betyder nemlig, at du har slappet helt af og har været god til at holde ferie. Er det noget, du har tendens til, så skriv de vigtigste ting ned, inden du drager af sted på ferien. … hvis du kommer tilbage til høje bunker? Hvis arbejdsopgaverne står i kø fra første dag tilbage på job, så går der ikke mange dage − eller timer − før det føles, som om du aldrig har været på ferie. Gør, hvad du kan for at undgå at skulle spurte fra 0 til 100 på dine første dage tilbage efter ferien.

… MED DIT HUMØR?

Dit humør efter ferien afhænger selvsagt meget af, hvordan du har det med dit job. Nogen har decideret uvilje mod at skulle tilbage efter en skøn ferie − andre har en ro med hverdagens rutiner og glæder sig til dem. Føler du dig presset af forpligtelser og for høje præstationskrav, kan du blive stresset omkring jobstarten, og stress gør os typisk i dårligt humør. H.E.A.T. 05 / 2017

HEAT september 2017  
HEAT september 2017  

HEAT er fitness DK's medlemsmagasin. I dette nummer kan du bl.a. finde ud af hvordan du får motivationen tilbage efter ferien.

Advertisement