Issuu on Google+

54. ÅRGANG · FEBRUAR 2010 NR. 1-2

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Kilowattdage bringer fiskeriet i fare Lave brændstofpriser gav godt fiskeri Industrifiskeriet slap godt igennem 2009 Viden gav nøglen til succes


Skagen Skipperskole

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effekt Ny forbedret tr dl s net sonde fra

Har du viljen – kender vi vejen

ž

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo Juli 2010

ž

SĂŚtteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo Juli 2010

ž

Maritimt Forberedelseskursus Start: april 2010

ž Alle former for maritime radiokurser GMDSS

žSSO/CSO Kurser af 2 dages varighed žECDIS Kurser af 4 dages varighed * Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening pü tlf. nr. 98 90 01 20

Bankvje 1 - 9990 Skagen - Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 - Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af büdkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet. Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Seamaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg

VandtÌt  SAILOR   VHF  DSC  med   optagefunktion,   90  sek.,  tügehorn   &  loudhailer

Polaris  Electronics  A/S

. UKROW‡32%R[‡'.$DOERUJ62 3KRQH‡)D[ (PDLOLQIR#SRODULVDVGN‡ZZZSRODULVDVGN

2

FiskerBladet / 1 - 2 ¡2010

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dk Tlf: 75 12 04 44 - www.sea-master.dk $%#&$) $# "!

    (&$%! ) #%$$ "!   www.sea-master.dk

Egenproduceret,     GMDSS  NAVTEX


fiskerbladet 1-2.2010 MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

54. ÅRGANG · FEBRUAR 2010 NR. 1-2

Kilowattdage bringer fiskeriet i fare

Indhold

Lave brændstofpriser gav godt fiskeri Industrifiskeriet slap godt igennem 2009 Viden gav nøglen til succes

FiskerBladet

Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000. ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) edmund@fiskerbladet.dk Tlf.: 22 10 86 99

Karen Sloth Journalist

4 Ungdommens kilde springer med fiskeolie 5 Leder 6 Nyheder 8 Fiskere klar til fusion 9 Industrifiskeriet slap godt gennem 2009 10 Lave brændstofpriser gav godt fiskeri 11 FiskerBladet indleder 2010 med nyskabelser 12 Kilowattdage bringer fiskere i knibe

karen@fiskerbladet.dk Tlf.: 76 10 93 00

13 AKVA Group skal bygge algeforsøgsanlæg

Annoncer

14 Viden gav nøglen til succes

Heidi Benn Laurberg hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64

Udgiver

FiskerBladet ApS.

Postboks 11 · 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99 Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i marts Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

15 Positiv udvikling i fiskebestandene 15 Støtte til innovative løsninger i fiskeriet 16 Professor vil sikre biodiversitet 18 Bæredygtigt muslingefiskeri nu en realitet

HAR DU EN GOD HISTORIE? … som du mener at FiskerBladet skal tage op? Ring til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@fiskerbladet.dk Alle henvendelser tages seriøst.

I næste nummer af FiskerBladet sætter vi fokus på:

Ny- & ombygning samt reperation Vil du benytte denne enestående chance for at markedsføre dit firma i FiskerBladet, så kontakt Heidi Benn Laurberg Rosendahls Mediaservice hbl@rosendahls. dk · 76 10 11 64

FiskerBladet / 1 -2·2010

3


Ungdommens kilde springer med fiskeolie Ny amerikansk forskning viser, at fiskeolie kan være med til at forlænge menneskets levealder Det er almindeligt anerkendt at aldring skyldes forkortede telomerer, som er strukturer der medvirker ved replikation af arvemassen ved celledeling. Telomererne bliver kortere og kortere for hver celledeling, og det tyder på at det er disse sekvenser der afgør en organismes levetid. I for eksempel kræftceller undgås forkortelsen ved hjælp af enzymet telomerase. Nyt studie

Amerikanske læger har, i et helt nyt me-

dicinsk studie, vist at omega 3 fedtsyrer kan formindske forkortelsen af cellens telomerer og dermed sænkes hastigheden på aldringsprocesserne. Denne opdagelse kan måske reelt forklare nogle af de mange positive helbredsmæssige fordele man tidligere har vist som effekt af indtagelse af omega 3/fisk såsom beskyttelse mod hjertesygdom, øget overlevelses-procent efter hjerteanfald, reduceret psykisk tilbagegang i alderdommen, og medvirke til at forebygge aldersrelaterede forandringer i øjet. 600 personer undersøgt

I undersøgelsen medvirkede 600 personer der havde haft hjerteproblemer. De fik alle målt længden af deres telomere og hvor meget omega 3 deres blod indeholdt.

I tidligere lignende undersøgelser har man ikke målt omega 3 indholdet i blodet, blot bedt deltagerne oplyse hvor meget fisk de spiser – en unøjagtig metode, som ofte fører til uklare eller ufuldstændige resultater. Efter 6 år blev deltagernes telomerer atter målt - og det viste sig, at de der havde det højeste omega 3 indhold i blodet også havde den mindste forkortelse af deres telomere! Studiet er offentliggjort i Journal of American Medical Association. I andre studier har man kunnet vise, at gnavere (rotter/marsvin) lever en tredjedel længere, når de fodres med en kost beriget med fiskeolie med omega 3. AquaCircle

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer  Fryselaster  Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton  længde: 65 m  bredde: 14 m  dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

4

FiskerBladet / 1 - 2 ·2010

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk


LEDER

Lysere udsigter for fiskeriet Kære læser

Velkommen til den første udgave af FiskerBladet med ny ejer og ledelse. Bladet tager hul på et nyt år, fyldt med udfordringer, som den globale krise har medført. Krisen har påvirket fiskeriet, hvor især priserne har været under kraftigt tryk igennem stort set hele året. Men det ser dog ikke kulsort ud for fiskeriet. Som fiskeskipper Irving Kristensen fra Esbjerg udtaler inde i bladet, så har de lave brændstofpriser haft en gavnlig effekt for den samlede drift. I hvert fald når det drejer sig om industrifiskeriet. I Esbjerg er der generelt positiv stemning blandt industrifiskerne, der til trods for de generelt lave priser, har oplevet en sæson med tobisfiskeri over al forventning. Formanden for Esbjerg Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, rengner derfor ikke med, at nogen af foreningens medlemmer kommer ud af 2009 med røde tal på bunden.

FiskerBladet vil i løbet af 2010 sætte fokus på mange af de udfordringer, som fiskeriet slås med til dagligt. Men samtidig vil FiskerBladet også bringe postivie og personlige historier fra fiskeriet Industrifiskeriet har – i lighed med de fleste andre fiskerier i Danmark – haft et nogenlunde godt 2009 med pæne fang-

ster. Det burde alt andet lige give et bedre udgangspunkt for det nye år. Og med de spæde tegn på forbedringer i både den nationale og den globale økonomi, så kan 2010 blive et vendepunkt af den positive slags. Men som det altid er med fiskeriet, så dukker nye udfordringer løbende op. Den seneste - og måske mest alvorlige - er problematikken omkring kilowattdagene. Det er meget godt, at kvoterne sættes op for nogle arter, men det hjælper ikke meget, hvis myndighederne samtidig skærer så meget i tildelingen af havdage, at fiskerne ganske enkelt ikke kan nå at få fanget og landet de tildelte kvoter. Et af dansk fiskeris største problemer i øjeblikket er kilowattdagene, og i Danmarks Fiskeriforening kæmper manlige nu for at afbøde virkningerne. Og det er en vigtig kamp, der skal vindes. For hvis det modsatte sker, så kan det ifølge formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, ende med en katastrofe for dansk fiskeri og fallitter blandt fiskerne. FiskerBladet vil i løbet af 2010 sætte fokus på mange af de udfordringer, som fiskeriet slås med til dagligt. Men samtidig vil FiskerBladet også bringe postivie og personlige historier fra fiskeriet, der trods alt er et erhverv, hvor optimismen overlever. Edmund Jacobsen redaktør

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADET

I næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 10, sætter vi fokus på Ny- & ombygning samt reparation. Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 19. februar. FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@fiskerbladet.dk På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.

FiskerBladet / 1 -2·2010

5


NYHEDER NYHEDER NYHE Minna og Gunnar vender tilbage Nu kommer tv-reklamerne med Minna og Gunnar igen på tv-skærmen efter nogle års fravær. Samtidig kan man i supermarkeder og fiskeforretninger få en folder med opskrifter på nogle af Gunnars favorit-retter. TV-reklamerne kan allerede nu ses på internettet – på www.2gangeomugen.dk. Her kan man også finde opskrifterne fra folderen og information om reklamefilmene. Reklamefilmene med Minna og Gunnar vil kunne ses på

flere tv-kanaler i uge 4 og de følgende uger. De bliver både vist på TV2, TV3 og flere andre kanaler og på forskellige tidspunkter af dagen og aftenen. Danmarks Fiskeriforening

Kameraforsøg udbredes til hele EU

Danmark iværksatte sidste år forsøg med kameradokumentation af fangsten på en række kuttere. De danske erfaringer er så gode, at EU-Kommissionen har besluttet, at udvide forsøgene så alle EU-lande kan lave tilsvarende foranstaltninger. På sigt betyder det større kvoter, da mængden af udsmid reduceres. – Danmark ligger i front i arbejdet med at komme udsmid af fisk til livs. Vores kameraforsøg har vist sig at være meget effektive, og derfor åbner EU nu op for at de andre lande kan være med. Det vil løfte fiskebestanden i hele Europa. De fiskere, der vil dokumentere deres fiskeri kan få en større fangstkvote for torsk ved at tage højde for, at al fisk tælles og registreres, siger Fødevareminister Eva Kjer Hansen. Arbejdet med de øvrige forhandlinger for næste års kvoter bar præg af de uafsluttede forhandlinger med Norge. Det betyder, at en række af de kvoter som danske fiskere får tildelt for det kommende år ikke er endelige endnu. De kvoter som ligger fast er torsk i Kattegat, jomfruhummer i Nordsøen og Skagerrak samt tunge i Skagerrak, Kattegat og Fødevareministeriet Østersøen.

Foreninger fusionerer

De to brancheforeninger, Dansk Fisk og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, har valgt at lægge sammen i en ny forening, kaldet DSA.. DSA får som direktør Poul Melgaard, der tidligere har været ansat som sekretariatsleder i Dansk Fisk under Dansk Industri. Brancheforeningen skal bidrage til, at medlemmerne får stabile leverancer af fisk og skaldyr fra de danske farvande og hjælpe virksomhederne med eksporten. TV2 Nord

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk” 6

FiskerBladet / 1 - 2 ·2010

Projekt om fortidens fiskeliv

Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet står bag det projekt, som Videnskab.dk’s læsere netop har valgt som årets danske forskningsresultat. Projektet tegner et billede af fortidens fiskeliv, som man hidtil har måttet gætte sig til. I gamle dage var der mange flere fisk, og de var meget større. Sådan fortæller myterne og mange lystfiskerhistorier. Og der er noget om snakken. Det viser en stor international historisk undersøgelse af fiskebestande. Gennem århundreder er fiskene i verdenshavene blevet mindre og mindre, og omkring 90 procent af bestandene er forsvundet. DTU Aqua

Deltaq køber fiskeforædlingsvirksomhed Prisen udgør 67 mio. kr. på gældsfri basis for 100 pct. af aktierne. Deltaq opnår en ejerandel på 53 pct. af aktierne. Opkøbet foretages sammen med den nuværende adm. direktør Halldór Arnarson og den forhenværende bestyrelsesformand i Jeka Fish Sighvatur Bjarnason, som ligeledes er tidligere ejer af Jeka Fish, han skal dermed medvirke til at videreføre de mangeårige tætte relationer til kunder og samarbejdspartnere. Halldór Arnarson solgte selskabet i 2006 til sælger, Icelandic Group, Ugens Erhverv oplyser Deltaq.

Fersk fisk hurtigt fremme

Jernbane-løsning med fersk fisk til Italien og grøntsager til Norden blev hædret på Danske Speditørers jubilæumskonference. Bring Frigoscandia i Aalborg blev fredag den 22. januar hædret med Effie Prisen 2010 på Danske Speditørers Jubilæumskonference på Børsen i København. Prisen gives til en dansk speditørvirksomhed for effektive, innovative og enerUgens Erhverv girigtige løsninger.


EDER NYHEDER NYHEDER Uenighed om muslingefiskeri

Længere frist til klager over kilowattdage

Der er splid blandt miljøorganisationer om muslingefiskeriet i Limfjorden. Den grønne, internationale certificeringsorganisation Marine Steward Council (MSC) har netop blåstemplet muslingefiskeriet i den nordjyske fjord som verdens første miljøbæredygtige af slagsen. Men Danmarks Naturfredningsforening kritiserer MSC for at give sit miljømærke til 27 muslingefiskeres leverancer til Vilsund Muslinge Industri i Nykøbing Mors og Aggersund i modstrid med den naturbeskyttelse, som EU-regler giver nogle af de berørte fiskeområder. Nordjyske

Frem til 15. marts kan fartøjsejere klage over de tildelinger af kilowatt-andele, de har fået. Danmarks Fiskeriforening har opfordret Fiskeridirektoratet til at udsætte klagefristen, så den blev længere end de fire uger, der generelt gælder f or klager. Henvendelsen blev givet videre til Fødevareministeriet, og herfra har Danmarks Fiskeriforening nu fået besked om, at de klager, som indsendes inden 15. marts 2010, vil blive behandlet. Der vil komme en særlig bekendtgørelse med den ny klagefrist. Danmarks Fiskeriforening

Succes med australsk tun-projekt Clean Seas Tuna i Arno Bay i Australien meddeler, at de har fået de første nyklækkede tun i år. Uni-Aqua/ AKVA Group, som har leveret det fuldt recirkulerede tun-anlæg, har netop færdiggjort en udvidelse,

der muliggør, at de mange millioner tun-larver kan få en tryg opvækst og noget at spise – så de allerede i marts måned er så store, at de kan flyttes ud i et netanlæg i havet. Clean Seas Tuna har gennemført er

aktie-emission og dermed fået tilført den nødvendige kapital til den om fangsrige udvidelse. Der er betydelige økonomiske interesser i de anvendte løsninger i det komplekse tun-projekt, og ophavsrettigheder til disse,

hvorfor firmaet henholder sig til kun at give yderligere oplysninger i forbindelse med firmaets obligatoriske regnskabsrapporter. AquaCircle

FiskerBladet / 1 -2·2010

7


Fiskere klar til fusion Fiskeriforeningerne i Hvide Sande og Esbjerg går sammen med Jesper Juul Larsen som formand. Flere medlemmer, en bedre økonomi og bedre muligheder for at blive hørt er de vigtigste årsager til, at Esbjerg Fiskeriforenings godt 70 medlemmer nu er klar til at fusionere med de cirka 120 medlemmer af Hvide Sande Fiskeriforening. Også en lille håndfuld medlemmer af Rømø Fiskeriforening, der i forvejen er i tæt samarbejde med Esbjerg, ventes at indgå i fusionen. Den nye forening får navnet

8

FiskerBladet / 1 - 2 ·2010

Sydvestjysk Fiskeriforening, og fusionen har været undervejs i længere tid. Den nye formand for den daglige drift bliver Jesper Juul Larsen fra Esbjerg Fiskeriforening, og det falder helt i tråd med, at formanden i Hvide Sande har fået nok at se til, efter at han som partiet Venstres spidskandidat i RingkøbingSkjern Kommune er blevet ny borgmester. Generalforsamlinger

– I Esbjerg tiltrådte medlemmerne fusionen ved en ekstraordinær generalforsamling den 22. december. Vores ordinære generalforsamling holdes i begyndelsen af marts. Hvide Sande-fiskerne holdt

deres ordinære generalforsamling den 5. december, hvor et stort flertal stemte for, og de skal også omkring en ekstraordinær generalforsamling af regnskabsmæssige årsager. Rømø-fiskerne holder deres generalforsamling i februar, siger Jesper Juul Larsen. Alt skulle således falde på plads til den 20. marts, hvor der holdes stiftende generalforsamling med valg af ny bestyrelse og endelig tiltrædelse af fusionen. Men selv om generalforsamlingen først holdes i marts, så bliver fusionen en realitet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år, når det gælder den administrative side af sagen.

Besparelser

– Fusionen er fornuftig, for vi må jo erkende, at vi bliver færre og færre i erhvervet, samtidig med at administrative opgaver fylder mere og mere. Ved sammenlægningen sparer vi dels en formandslønning, og hvad der ellers er af besparelsesmuligheder, skal den nye bestyrelse tage stilling til, siger Jesper Juul Larsen, der skal beklæde formandsposten de første tre år.

“Vi får også lettere ved at blive hørt og råbe myndigheder og politikere op.” En anden vægtig baggrund er, at små foreninger ikke har


Industrifiskeriet slap godt gennem 2009 Priserne kunne godt have været højere, men til gengæld var der masser af fisk.

Jesper Juul Larsen bliver formand for den nye Sydvestjysk Fiskeriforening, der stiftes i marts, og han vil fordele sin tid mellem kontorerne i Hvide Sande og Esbjerg.

hverken samme indflydelse eller gennemslagskraft som store. – Der er flere input i en stor forening, og bestyrelsen kan blive klædt bedre på til at håndtere de daglige problemer – flere medlemmer er jo også lig med flere problemer, som vi som forening skal være med til at løse fornuftigt. Vi får også lettere ved at blive hørt og råbe myndigheder og politikere op, påpeger han.

Når man ser på mængden af fangede fisk, slap industrifiskerne i Esbjerg godt igennem 2009. Fangsterne var faktisk så store, at det kvantumsmæssigt blev det bedste år i rigtig lang tid. – Til gengæld kunne vi godt have brugt nogle bedre priser, men vi må så glæde os over, at kvantummet opvejede de lavere priser, så vi samlet set godt kan være tilfredse, siger Jesper Juul Larsen, formand for Esbjerg Fiskeriforening. Tobisfiskeriet fra april til udgangen af juli gik således over al forventning, og også sperlingfiskeriet blev rigtig godt.

– Der var mange af dem, men desværre blev vi nødt til at stoppe fiskeriet midt i sæsonen mellem august og jul på grund af en bifangstregel på hvilling. Heldigvis kunne de ramte kuttere så lægge om til brislingefiskeri, som der også var store forekomster af, konstaterer han. De ni tilbageværende industrifiskere i Esbjerg lander i dag fangsterne ved fabrikken i Thyborøn. 300.000 ton blev det til i alt. Ingen røde tal

Så Jesper Juul Larsen vil godt vove det ene øje og påstå, at ingen af Esbjerg-fiskerne kom ud af 2009 med røde tal på bundlinjen. – Men der er såmænd også huller nok at fylde indtjeningen i. Mange fiskere slås stadig med de økonomiske eftervirkninger af det fuldstændigt

urimelige tobisstop i 2007, hvor det, der ellers tegnede til den bedste tobissæson i mands minde, pludselig blev lukket ned. Stoppet kom som et lyn fra en klar himmel midt i uge 20 midt i sæsonen og var baseret på et grundlag af forkert og dårlig rådgivning, siger han.

“Tobisfiskeriet fra april til udgangen af juli gik således over al forventning.” – Stoppet ramte industrifiskerne rigtig hårdt, og der var kun dem til at betale. Så den slags skal man altså være forsigtig med. Mange familier er afhængige af indtjeningen, siger Jesper Juul Larsen. Af Karen Sloth

Beholder kontorer

Både kontoret i Esbjerg og i Hvide Sande bevares, og Jesper Juul Larsen vil fordele sin tid mellem dem – i begyndelsen en stor del af tiden i Hvide Sande for at lære alle de nye medlemmer at kende. – Den direkte kontakt er vigtig for tilliden, og selv om jeg kender mange allerede, så er der nok at tage fat på, siger han om opgaven. Af Karen Sloth

Industrifiskeriet klarede sig godt gennem 2009. Fangsterne var store og opvejede de lave priser.

FiskerBladet / 1 -2·2010

9


Lave brændstofpriser gav godt fiskeri Fiskeskipper Irving Kristensen har fisket i 50 år, og 2009 blev et fornuftigt år for industrifiskeriet. – Det ser fornuftigt ud. Vurderingen af industrifiskeriet i 2009 kommer fra fiskeskipper Irving Kristensen i Esbjerg, og han må da vide det, om nogen gør. I år er det nemlig 50 år siden, han som 15-årig tog på sin første rejse, og han har fisket lige siden. Altid industrifiskeri. I dag ejer han kutteren ”Darwin 689”, og det er fangsterne herfra, der får regnskabet for 2009 til at se fornuftigt ud. – Der har været mange fisk, men priserne har også været lave. Vi kunne godt have brugt lidt højere priser. Det, der virkelig har battet, er til gengæld faldet i brændstofpriserne i forhold til 2008. Det har medvirket til, at vi er kommet ud med sorte tal. Kvantumsmæssigt ligger vi på niveau med 2008, men da brugte vi også

en mio. kr. mere på brændstofkontoen, lyder hans udmelding. Store omvæltninger

Han har været selvstændig siden han byggede sit første træskib i 1967, og tidligere har han haft tre kuttere sammen med sin bror. ”Darwin” overtog han i 2006. – Men dengang jeg blev selvstændig, var fiskeriet jo også frit. Der er sket store omvæltninger med tilladelser, regler og kvoter i årenes løb, påpeger Irving Kristensen. Selv har han de nødvendige kvoter, til at han kan drive et fornuftigt fiskeri – dels de kvoter han havde med fra sin tidligere kutter, der også hed ”Darwin”, dels dem han har handlet sig til. – Vi er jo heller ikke så mange mere, så fiskepladserne belastes ikke så hårdt, siger han. Hovedvægten er lagt på tobisfiskeriet. – Men vi havde også et godt efterår med et fint brislingefiskeri. Så godt at vi ikke havde behov for at gå efter sperling, men

– 2009 bød på et fornuftigt fiskeri med sorte tal på bundlinjen, mener Irving Kristensen, der kan vurdere resultatet på grundlag af 50 års erfaring.

10 FiskerBladet / 1 - 2 ·2010

jeg ved da, at andre har haft gode sperlingfangster. Det kan da også godt være, at vi fremadrettet vil bruge sperlingkvoten i august-september i år, hvis der ikke er nok brisling. Men det er der jo ingen, der ved noget om, før vi ligger ude på bankerne, siger han. En enkelt rejse i marts sidste år efter hestemakrel i Biskayen blev det også til. Der blev fangsten landet i franske Doumenez.

“Vi skulle nok som branche være bedre til at melde ud til de unge, at fiskeri faktisk er et godt erhverv.” Mangler unge

Der er fire mand om bord, når ”Darwin” lægger fra kaj, og Irving Kristensen er i gang med et generationsskifte. Han har ikke kun fisket i mange år, men også været aktiv i organisationsarbejdet i branchen med alt hvad det indebærer – bl.a. de mange fusioner i årenes løb. – Men vi skulle nok som branche være bedre til at melde ud til de unge, at fiskeri faktisk er et godt erhverv. Vi vil jo mangle dem i de kommende år. At være fisker er jo heller ikke så hårdt et fag som tidligere. Vi har mange og bedre hjælpemidler om bord. Der er heller ikke så mange arbejdsdage som førhen. Hvor det tidligere måske var 300 havdage om året, er det nu nærmere 200 – og man har fri, når man har fri. De fleste ligger også inde omkring jul og nytår. Men resten af året må man selvfølgelig fiske, når fisken er der, siger Irving Kristensen.

“Det, der virkelig har battet, er faldet i brændstofpriserne i forhold til 2008.” Han lander i dag sine fisk i Thyborøn i lighed med Esbjergs andre industrifiskere. – Det er blevet en vanesag. Vi har simpelthen en mandskabsvogn til turen. Den er pakket i Esbjerg og har alt med af det, vi skal bruge, siger han.


FiskerBladet indleder 2010 med nyskabelser FiskerBladet indleder i 2010 en ny epoke med ny ejer og ledelse. Og selv om bladet ikke vil ændre

ANG · DEC 53. ÅRG

EMBER

2009 NR

TRI KEINDUS

RI OG FIS

ISK FISKE

R NORD

ET FO MAGASIN

53. ÅRG ANG · SEP TEMBER

2009 NR

.9

MAGASIN ET FO

R NORD

c5*

$1*ă12

9(0%(5

NR .  11

MAGA

SINET  FO

. 12

R  NOR

DISK  F

Tema:

ISKERI  O

G   FISKE

INDUS

TRI

Nybygni ng & om Greenpe bygnin ace-ak g tion i Ka Esbjergs ttegat fiskerih avn på skrump

sig væsentligt på kort sigt, så arbejdes der med flere spændende tilbud til bladets annoncører. 2010 markerer et væsentligt skift for FiskerBladet, som er Danmarks ældste, selvstændige magasin om fiskeri, fiskeindustri og den tilhørende serviceindustri. Pr. 1 januar blev FiskerBladet overtaget af det nye selskab FiskerBladet ApS med base i Esbjerg. Ny direktør og redaktør er Edmund Jacobsen, som med sin færøske baggrund er vokset op med fiskeri på tætteste hold. – FiskerBladet vil i første omgang fortsætte den nuværende redaktionelle linje med væsentlige artikler om dansk fiskeri. Men samtidig er vi i fuld gang med at udvikle nye og spændende produkter, som jeg er sikker på, at bladets annoncører vil tage godt imod, siger Edmund Jacobsen. Effektive virksomhedsprofiler

Bladets første nye produkt er virksomhedsprofiler, hvor det er muligt for virkPROFILER DIN VIRKSOMHED Virksomhedsprofilerne bliver skrevet af professionelle journalister, der sørger for, at tekst og foto stemmer overens med det budskab, som kunden ønsker. Det vil sige, at intet bliver trykt uden kundens fulde accept. Det eneste du som annoncør skal gøre er at kontakte FiskerBladets annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller på mail hbl@rosendahls.dk

n ktione hos au imisme e lm: Opt ig nich ho gt st vi an en H d er blev rønlan Isværk r i Sydg eventy Krabbe-

%rædst

of-revo lution (ksper  i  Hirts ter   i   b hals randsi kkerhed Tema:  %ornh olm

FiskerBladet har fået ny ejer og ledelse, og kan allerede nu tilbyde nye og spændende produkter til annoncørerne. somheder at blive eksponeret i FiskerBladet på en måde, som ikke har været mulig før. Og i forbindelse med, at FiskerBladet har fået ny ejer, tilbydes der 50 procent rabat for tegning af profilannoncer i 1. kvartal 2010!

FiskerBladet vil i første omgang fortsætte den nuværende redaktionelle linje med væsentlige artikler om dansk fiskeri Edmund Jacobsen Virksomhedsprofilerne ligner til forveksling de almindelige artikler i bladet, men der er en væsentlig forskel: Kunden bestemmer suverænt over indhold og budskab – både når det gælder tekst og billeder. Derudover forsynes samtlige virksomhedsprofiler med virksomhedens logo og kontaktoplysninger.

Men fordelene stopper ikke her

– Kunder får nemlig fuld råderet over både tekst og foto, som på denne måde kan indgå i virksomhedens markedsføring i brochurer, på nettet og andre steder. Det skaber muligheder for effektiv markedsføring, siger Edmund Jacobsen. Han tilføjer, at tekst og foto fra virksomhedsprofilerne bliver sendt ud til samtlige erhvervsredaktioner i Danmark – sammen med en pdf af profilsiden i FiskerBladet. FiskerBladet kan desuden sørge for særtryk af profilsiden fra bladet, så den kan distribueres til andre medier, på messer, til kunder m.m. – Vi arbejder med flere nyskabelser, som skal være med til at sikre, at FiskerBladet fortsat er et attraktivt medie - for både annoncører og læsere, siger Edmund Jacobsen. Af Edmund Jacobsen FiskerBladet / 1 -2·2010

11

ISK FISKE

RI OG FIS

KEINDU


Kilowattdage bringer fiskere i knibe Havdagene beskÌres kraftigt i disse ür, og Kattegatfiskeriet er sÌrligt hürdt ramt. Det er meget godt, at kvoterne sÌttes op for nogle arter, men det hjÌlper ikke meget, hvis der samtidig skÌres sü meget i tildelingen af havdage, at fiskerne simpelthen ikke kan nü at fü fanget og landet de tildelte kvoter. Et af dansk fiskeris største problemer i øjeblikket er de sükaldte kilowattdage, og i Danmarks Fiskeriforening kÌmper man i øjeblikket for at afbøde virkningerne, sü det ikke ender med en katastrofe for dansk fiskeri og fallitter blandt fiskerne. Torsken bestemmer

Det er ingen hemmelighed, at torskebestanden i de danske farvande har haft det skidt. Det ved büde fiskere og biologer. Men selv ikke biologerne vil modsige, at den i de seneste to-tre ür har füet det bedre. Alligevel har EU-kommissionen indført yderligere indsatsbegrÌnsninger i form af

FAKTA

„ Kvoterne udregnes efter rüdgivning fra ICES om bestandenes størrelse. „ Pü grundlag heraf vedtager EU’s ministerrüd hvert ür de sükaldte TAC’s (Total Evaluable Catches) for hver bestand/ art om, hvor meget der kan fiskes. „ Kilowattdage beregnes efter størrelsen af fiskeritrykket.

- pumper til alle formĂĽl

fÌrre havdage, og det vil ramme mange fiskere hürdt. – For at beskytte torsken skÌrer man paradoksalt nok alt fiskeri over Ên kam, og f.eks. i Kattegat har man nu to ür i trÌk reduceret havdagene med 25 %. Sü krÌver det ikke megen hovedregning for at nü frem til, hvornür man rammer bunden, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen. Rammer alt fiskeri

IndsatsbegrÌnsningerne i Kattegat rammer dermed ogsü bl.a. hummer- og konsumfiskeriet, og nogle omrüder er i øvrigt allerede helt lukket for fiskeri. – Sü hvor en fisker i 2008 fik 162 dage til at fange sin kvote i, sü vil han i 2011 kun fü 82 dage, hvis ikke genopretningsplanen Ìndres. I øvrigt er der kun fanget godt 100 ton torsk – en tredjedel af kvoten – ogsü fordi fiskerne er blevet bedre til at fange mere selektivt. Hvor mange er der sü lige tilbage at frede, spørger han. Bl.a. med det i baghovedet arbejder foreningen nu pü at fü kredit pü grund af de ikke-fangede torsk – ogsü fordi man mener, at fiskeriet allerede har ydet ganske meget i form af bl.a. en reduktion af fiskerflüden pü mellem en tredjedel og en fjerdedel. Et paradoks

– Foreløbig har vi ikke haft problemer ved indgangen til büde 2009 og 2010, men det er givet, at nogle fartøjer vil fü behov for flere havdage fra 2011, sü vi mü finde en müde at kompensere pü. Paradokset er jo ogsü, at kvoterne blev sat op med 30 % sidste ür og 16,5 % i ür,

– Med EU’s torskegenopretningsplan vil vi helt givet komme i bekneb for tilstrÌkkeligt med havdage fra 2011, siger Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening. men samtidig skÌrer man sü 25 % sidste ür og 13,5 % i ür i havdagene for Nordsøen og Skagerrak. Det passer jo ikke sammen, mener Svend-Erik Andersen. Problemet er desuden, at EU’s langtidsforvaltningsplan er udformet, sü for hvert ür torsken ikke er oppe pü det, man kan kalde sikre biologiske grÌnser, vil man, pü trods af at kvoten sÌttes op ved at følge biologisk rüdgivning, blive ved at sÌnke indsatsdagene i fiskeriet. Af Karen Sloth

REGATTA FISHERMAN Moderne 2-delt beklÌdning med de bedste egenskaber fra olie-tøjet, men med indbygget opdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT.BSJOF"4t5FMFGPOtXXXDPMVNCVTNBSJOFEL

12 FiskerBladet / 1 - 2 ¡2010

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk


AKVA group, der designer og udvikler recirkuleringssystemer til akvakultur, skal opføre det nye forsøgsanlæg i Grenå. Foto: AKVA group

AKVA Group skal bygge algeforsøgsanlæg Grenaa Havn og Kattegat-centret bliver hjemsted for landets hidtil mest avancerede forsøgsanlæg til forskning og udvikling i alger som ressource til energi-fremstilling, foder, medicin og ingredienser til fødevarer. Ingeniøren skriver ifølge AquaCircle, at det nye anlæg, som i første omgang består af seks-otte tanke á to kubikmeter, udmærker sig ved at man kan styre flow, nærigsstoffer, pH-værdi og andre dyrkningsbetingelserne for algerne, og dermed ‘manipulere’ algerne alt efter, hvad de skal anvendes til. - Det er et meget sofistikeret anlæg og et system, som kan bruges igen og igen og hvor det er meningen, at forskere og

virksomheder kan komme og lave dyrkningsforsøg, siger seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

ner og udvikler recirkuleringssystemer til akvakultur, skal opføre anlægget. På længere sigt vil anlægget blive udbygget med flere bassiner.

Udvides til fødevarer

Projekt om energi

Cand Scient Karin Svane Bech fra Teknologisk Institut tilføjer, at hun ser frem til at udvide algeforskningen til også at handle om alger til foder og til fødevareindustrien. Bag anlægget står et nyt konsortium, AlgeCenter Danmark, med deltagelse af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Kattegat-centret og udviklingsprojektet Havets Hus. Basisudgaven af anlægget finansieres af Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser, mens Kattegatcentret stiller et 500 kvadratmeter stort område til rådighed for anlægget. Virksomheden AKVA group, der desigRev Erik Bonde-q

Et af det nye anlægs første projekter bliver at undersøge potentialet i alger som råvare i biogasproduktionen - med særlig fokus på lokal anvendelse i Region Midtjylland. Dette projekt støttes af Region Midtjyllands Vækstforum med 2,3 mio. kroner, som gives til konsortiets parter plus Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Dong Energy. Parterne skal sammen undersøge potentialet i at udvinde biogas fra alger og bruge restproduktet til gødning til økologisk planteavl. Den første del af anlægget skal stå færdig i starten af maj. AquaCircle 05/08/05

Erik Bonde

9:49

Side 1

Registreret Revisor FRR

Ven vej 3 . 7680 Thybor n Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

FiskerBladet / 1 -2·2010

13


Viden gav nøglen til succes Mangeårig erfaring med produktion af fiskeprodukter på Færøerne gjorde for alvor en forskel, da den litauske president for erhverv og industri valgte årets virksomhed 2009 i Litauen Vinderen i gruppen for virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte blev Pluges Saltis, hvor en færøsk virksomhed ejer 100 procent af aktierne. Plunges Saltis, som forædler og pakker fisk til de europæiske og russiske markeder, blev af Lithuanian Industrial Foundation valgt på grund af eksemplarisk ledelse, salg og marketing samt et meget succesfuldt rationaliseringsprojekt. Alt dette har gjort, at Plunges Saltis kunne præsentere et overskud i 2009 - det første siden 1996.

godkendelser, således at det er muligt at fungere som underleverandør til kunder, som sælger til blandt andre europæiske og russiske supermarkedskæder og cateringvirksomheder. For eksempel er virkscomheden MSC-godkendt, og dertil er virksomheden det eneste i Litauen, som har tilladelse til at sælge fiskeprodukter til Rusland. Jóannes Martin Hansen har sammen med Arne Carlsen stået i spidsen for arbejdet med at dreje Plunges Saltis ind på den

“Arbejdet med at forbedre produktionen begyndt for alvor i februar 2009. Det betyder, at virksomheden får fuld udnyttelse af rationaliseringerne i 2010.” – Dette er en stor ære for os. Især når man tænker på, at der er omkring 2500 virksomheder i vores kategori, siger Jóannes Martin Hansen, direktør for færøske Manage Ltd, som ejer 100 procent af aktiekapitalen i Plunges Saltis. Produktionen tredoblet

Siden 2006 har Plunges Saltis tredoblet produktionen i virksomheden fra 1600 til 5300 tons. Dette er lykkedes ved at udnytte færøsk produktionsviden, finansiel styring og effektiv markedsføring. Også de dygtige litaueske ansatte ejer en stor del af æren. Plunges Saltis køber ikke selv råvaren, men forarbejder fisk for kunder på det europæiske og russiske marked. Virksomheden har oparbejdet licenser og andre

14 FiskerBladet / 1 - 2 ·2010

Jóannes Martin Hansen (th) og Arne Carlsen efter kåringen af Årets Virksomhed 2009 i Litauen.

rigtige kurs. Jóannes Martin Hansen har stået for salg, finansstyring, markedsføring og logistik, mens Arne Carlsen har stået for rationalisering af produktionen, og har i stor stil nydt fordele fra sin viden om effektive og velafprøvede produktionsløsninger fra den færøske fiskeindustri. Gode udsigter

Meget peger på, at 2010 bliver et godt år for Plunges Saltis: - Arbejdet med at forbedre produktionen begyndt for alvor i februar 2009. Det betyder, at virksomheden får fuld udnyttelse af rationaliseringerne i 2010. Derfor vurderer vi, at fremtidsudsigterne er gode, siger Arne Carlsen, som til dagligt arbejder for den færøske virksomhed MEST. Manage Ltd købte halvdelen af aktierne i Plunges Saltis i 2006, og den resterende halvdel i starten af 2009. Plunges Saltis har omkring 220 ansatte. Af Edmund Jacobsen


Positiv udvikling i fiskebestandene Udviklingen i fiskebestandene går nu den rigtige vej. Det viser et notat, som fødevareminister Eva Kjer Hansen i dag har sendt til Folketingets Europaudvalg. Notatet viser udviklingen i de seneste 10 år for en række bestande af stor betydning for dansk fiskeri. For en lang række vigtige fiskebestande er der nu fremgang at spore. Det drejer sig om torsk i Nordsøen og Skagerrak, torsk i henholdsvis den vestlige og

den østlige Østersø, jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat, tunge i Skagerrak/ Kattegat/Østersøen, tunge, rødspætte og sild i Nordsøen, sej og kuller i Nordsøen og Skagerrak, makrel i Nordøstatlanten samt atlantoskandisk sild. Mange af disse bestande er reguleret af flerårige forvaltningsplaner. Planer har nyttet

Fødevareminister Eva Kjer mener, at netop forvaltningsplanerne har haft positiv effekt på udviklingen i flere bestande: - Vi skal holde fast i den gode udvikling og sikre, at vi får alle bestandene med. Udviklingen bekræfter os i, at det lange seje træk med flerårlige forvaltningsplaner virker, og derfor vil jeg arbejde for nye

forvaltningsplaner, hvor der er behov for det. For eksempel for sild i den vestlige Østersø, siger Eva Kjer Hansen, der understreger, at enkelte bestande endnu ikke viser tegn på forbedring. Det gælder fx torsk i Kattegat. Oversigten over udviklingen i bestandene er lavet på baggrund af på videnskabelig information fra DTU Aqua. Fødevareministeriet

“Udviklingen bekræfter os i, at det lange seje træk med flerårlige forvaltningsplaner virker” Eva Kjer Hansen

Støtte til innovative løsninger i fiskeriet duktion af nye produkter, nye processer eller i forbindelse med ny organisering af virksomheden, der styrker konkurrenceevnen. Med aftalen om fiskerifondsprogrammet 2010 – 2013 på plads er den nye ordning i alt sikret 26 mio. kr. i 2010. Fakta om tilskudsordningen

Forarbejdningsvirksomhederne får mulighed for at få op til 30 procent i tilskud til investeringer i innovative løsninger. Ordningen trådte i kraft 21. december 2009 og første ansøgningsfrist bliver den 1. marts 2010. Formålet med indsatsen

er at styrke virksomheders anvendelse af innovative investeringer og herigennem fremme værditilvækst i virksomhederne. Stor konkurrence

Fiskebranchen er udsat for hård konkurrence både globalt og på hjemmemarkedet og derfor skærpes kravene til innovation i branchen. Gennem ordningen kan der ydes tilskud til investeringer ved pro-

Ordningen for innovative projekter indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-2013. Programmet medfinansieres af Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Tilskudsordningen erstatter den tidligere ordning for tilskud til projekter vedrørende forarbejdning og afsætning af fisk, fiskerivarer og akvakulturprodukter. Ansøgningsmateriale vil blive tilgængeligt på www.fiskeriudvikling.dk Fødevareministeriet FiskerBladet / 1 -2·2010

15


Professor vil sikre biodiversitet Einar Eg Nielsen, 42 år, er pr. 1. januar 2010 udnævnt til professor i fiskerigenetik ved DTU Aqua, Sektion for Populationsøkologi- og genetik. Einar Eg Nielsen har i mere end 15 år fokuseret på at beskrive den genetiske populationsstruktur hos både ferskvandsog marine fisk – især hos laks og torsk. Han forsker i, hvordan miljøet påvirker fordelingen af genetisk variation inden for en art og gør brug af den information i rådgivningen om fiskeriforvaltning og bevarelse af biodiversitet. Han er personligt interesseret i, at hans forskning finder praktisk anvendelse, og derfor ser han gerne sin viden blive brugt til en mere helhedsorienteret fiskeriforvaltning.

Forskning er at bevæge sig ud i det ukendte. Man bliver nødt til at tage chancer. Det bliver man oftest belønnet for sidenhen Einar Eg Nielsen På DTU Aqua er populationsgenetik velintegreret i rådgivningen. For ferskvandsforskningen fungerer det næsten perfekt, og Einar Eg Nielsen arbejder nu på, at populationsgenetik bliver yderligere integreret i rådgivningen om fiskeriforvaltningen for marine fisk. Biodiversitet i centrum

Kort sagt er Einar Eg Nielsen ikke kun interesseret i, hvor mange ton fisk, der er i vandet, men også i biodiversiteten. I dag er hans erklærede målsætning at inkorporere hensyn til biodiversitet i fiskeriforvaltningen. Med afsæt i sin forskning i populations-

16 FiskerBladet / 1 - 2 ·2010

genetik bidrager han til en såkaldt moderne fiskerirådgivning. Hvor der før i tiden alene blev fokuseret på fiskekvoter, bliver der i den moderne rådgivning om fiskeriforvaltning taget højde for biodiversiteten og miljøperspektivet. Også kunderne, såsom sportsfiskerne, er i dag med på at for at få højere fiskekvoter og dermed mulighed for at fiske mange flere fisk, skal bestandene plejes og forbedres, vandløbene skal plejes, og miljøet skal passes. Einar Eg Nielsen er naturligvis glad for og stolt over udnævnelsen til professor. Den er med til at fastholde den yngre forsker i Danmark. Men titlen åbner i høj grad også op for flere muligheder for at søge midler til nye projekter. Glad for klimaforskingscenter

Einar Eg Nielsen er en del af det nyoprettede Klimaforskningscenter i Grønland qua sit forskningsprojekt om den Atlantiske torsk i grønlandske farvande. Målet er en dybere forståelse af hvilke faktorer, der historisk set har bestemt torskebestandes størrelse, udbredelse og vækst og sætte det i relation til forskellige klimascenerier. Einar Eg var den første til at udnytte historiske samlinger af fiskevæv, såsom skæl og øresten, til at analysere ændringer i fiskenes dna over tid. – I Grønland findes der 500.000 øresten, som vi kan udvinde dna fra for at se, hvilken bestand de nuværende grønlandske torsk stammer fra. Er det fra lokale fjordbestande, kommer de ude fra bankerne langs kysten eller er de skyllet over fra Island med havstrømmene? fortæller han. Fokus på gobal opvarmning

Einar Eg Nielsen sætter en ære i at fremme det tværfaglige samarbejde. – Jeg ser lidt mig selv som edderkoppen i spindet, der skal sikre integration af de forskellige videnskabelige discipliner, siger han.

Populationsgenetik kan ikke stå alene, og derfor vil han koble sin viden med viden fra blandt andet meteorologi og oceanografi for at forstå bestandens udvikling under den globale opvarmning. Denne viden vil forhåbentlig også kunne bidrage til en proaktiv forvaltning af torsk i Grønland. Einar Eg Nielsen ser meget frem til at rejse til Grønland for første gang i september. – Et klimacenter i Grønland er en super idé, for det er heroppe forandringerne sker først, siger han. Kend din fisk

Einar Eg Nielsen er pt. engageret i fem EU-projekter, herunder kan nævnes FishPopTrace, som handler om, hvordan man kan spore en enkelt fisk tilbage til sin oprindelsesbestand. Så når man køber en fiskefilet hos fiskehandleren, kan han med stor sikkerhed fortælle, hvilken fisk det er, hvilken bestand den stammer fra,


og dermed hvor den er fanget. Og Einar Eg Nielsen ynder da også at sige: – Stik mig en laks, og jeg skal sige dig, hvor den kommer fra. Som underviser skubber Einar Eg Niel-

sen gerne sine studerende ud, hvor de ikke kan bunde. – Forskning er at bevæge sig ud i det ukendte. Man bliver nødt til at tage chancer. Det bliver man oftest belønnet for

sidenhen, konstaterer han. Han kunne dog godt tænke sig, at der var lidt mere risikovillig kapital inden for den danske forskningsverden. DTU Aqua

EINAR EG NIELSEN er kandidat i biologi (1994) og ph.d. (1998) i populationsgenetik fra Aarhus Universitet. Herfra fortsatte han som forsker og senere seniorforsker ved Danmarks Fiskeriundersøgelser, i dag DTU Aqua, i afdelingen for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje i Silkeborg. Fysisk har han i dag til huse i Ferskvandscentret i Silkeborg. Einar Eg Nielsen er vestjyde med stort V. Han er om ikke født i Skjern Å, så opvokset langs det vestjyske vandløb. Han har altid været interesseret i fisk, og ” jeg har som dreng altid fisket som en sindssyg,” fortæller han. En af de største oplevelser har været at elektrofiske i Skjern Å: ”Det ligner en dinosaur, der kommer op fra dybet, når en 1 meter stor laks kommer op til overfladen,” fortæller han begejstret. Den nye professors hjertebarn er og bliver bevarelse af laksen i Skjern Å. Han har været med til at skrive forvaltningsplanen for vestjyske laks og har en af hovedrollerne i redningen af den. I dag bor Einar Eg på et nedlagt landbrug i Funder Ådal vest for Silkeborg med sin hustru og to drenge på tre og seks, som kan se frem til ofte at komme med far på fisketur.

FiskerBladet / 1 -2·2010

17


Bæredygtigt muslingefiskeri nu en realitet Vilsund Muslinge Industri’s blåmuslingefiskeri opnår MSC-certificering. Muslinger, der fanges i Limfjorden af Vilsund Muslinge Industri (VMI), er de første muslinger i verden, som bærer MSC-økomærket, efter at VMI har opnået MSC-certificering som et bæredygtigt og veldrevent fiskeri. VMI fanger i øjeblikket omtrent 30.000 tons muslinger årligt. 27 fiskefartøjer bringer deres fangst i land hos VMI A/S fabrikkerne i Nykøbing Mors og Aggersund, som ligeledes er blevet vurderet og certificeret for sporbarhed. Certificering nødvendig

Muslingerne sælges pillede, kogte og frosne, eller som hele levende muslinger til markeder i hele Europa. – Der har været muslingefiskerier i Limfjorden i over et århundrede. Hvis vi ønsker, at fiskere og forarbejdere fortsat skal kunne leve af at arbejde i denne branche i de næste 100 år, skal vi gøre bæredygtighed til vores første prioritet. MSC-certificeringen viser, at vi har formået at gøre netop dette, og er en anerkendelse af den indsats, VMI fiskere har gjort for at bevare bestanden af blåmuslinger i Limfjorden, siger Søren T. Mattesen, adm. direktør for Vilsund Muslinge Industri. – MSC-certificeringen viser, at vores blåmuslingefiskeri udføres på en måde, der ikke medfører overfiskeri. Certificeringen er ligeledes en forsikring om, at fiskeriet bevarer økosystemet og ikke har nogen indvirkning på andre dyrearters føde, tilføjer han. En forretningsfordel

Søren T. Mattesen er særligt stolt over, at virksomheden kan forsikre deres forretningspartnere og forbrugere, at når de køber VMI muslinger med MSCøkomærkning, vælger de et produkt af bæredygtig oprindelse.

18 FiskerBladet / 1 - 2 ·2010

– I en tid, hvor den danske muslingeindustri står over for stærk konkurrence fra billige, importerede muslinger fra Chile, vil MSC-certificeringen forbedre salget af vores muslinger til samvittighedsfulde forbrugere på alle de markeder, hvor vi driver forretning, siger Søren T. Mattesen. I mere end to år har virksomheden arbejdet på at opnå MSC-certificering. Et team bestående af uafhængige eksperter sat sammen af certificeringsorganet Moody Marine har evalueret den omfangsrige dokumentation, som virksomheden har indsendt. Fiskerirapporten blev fremlagt til offentligt gennemsyn af alle interesserede partnere. En første indsigelse blev indgivet til Moody Marine af Danmarks Naturfredningsforening i september 2009, men blev trukket tilbage i december. – Et stigende aftal danske fiskerier deltager i MSC-programmet. Dette er et ud-

tryk for danske fiskeriers vilje til at påvise deres bæredygtighed gennem uafhængige, videnskabeligt baserede tredjepartsvurderinger i overensstemmelse med MSC-standarderne, siger Camiel Derichs, MSC-chef for Nordeuropa. Langvarig proces

En vurdering i overensstemmelse med MSC-standarderne er en vigtig opgave, der tager over et år at fuldføre, og danske videnskabelige og administrative myndigheder såvel som Vilsund har alle bidraget til denne vurderingsproces. – Vurderingen viste med al tydelighed, at muslingebestanden i Limfjorden er stor og under omhyggeligt opsyn. Limfjordsfiskeriets indvirkning på økosystemet blev, ved hjælp af et uafhængigt gennemsyn af videnskabelige rapporter, vurderet til at være acceptabelt, siger Camiel Derichs, Han tilføjer, at som en del af certificeringsbetingelserne kræves det, at Vilsund forsker yderligere i fiskeriets indvirkning på Limfjorden som habitat. Overholdelse af disse betingelser revideres hvert år. – Jeg vil gerne lykønske Vilsund for at være det første muslingefiskeri i verden, der har opnået MSC-certificering, og jeg ser frem til at se de første friske MSCcertificerede muslinger ude på butikshylderne inden for de kommende par måneder, lyder det fra Camiel Derichs. Af Marine Stewardship Council

FAKTA OM MARINE STEWARDSHIP COUNCIL Marine Stewardship Council (MSC) er en international nonprofitorganisation, der har til formål at fremme løsninger på problemer forbundet med overfiskeri. MSC administrerer det eneste certificerings- og økomærkningsprogram for fiskerier, der beskæftiger sig med vildt fiskeri og handler i overensstemmelse med ISEAL Code of Good Practice for Setting Social and Environmental Standards og FN’s FAO-retningslinjer for fiskericertificering. FAO-retningslinjerne for økomærkning af fisk og fiskeriprodukter fra Marine Capture Fisheries kræver, at troværdige fiskericertificerings- og økomærkningsordninger omfatter: „ Objektive, tredjepartsfiskerivurderinger baseret på videnskabelige beviser; „ Transparente processer med integreret interessentrådførelse og indsigelsesprocedurer; „ Standarder baseret på målarters, økosystemers og administrationspraksissers’ bæredygtighed. MSC har kontorer i London, Seattle, Tokyo, Sydney, Hague, Edinburgh, Berlin og Cape Town. I alt 150 fiskerier deltager i MSC-programmet, hvoraf 61 er certificerede og mere end 100 under fuld vurdering. Yderligere 40-50 fiskerier er under fortrolig prævurdering. Samlet set registrerer de MSC-certificerede fiskerier en årlig fangst på omtrent 4 millioner tons fisk og skaldyr, hvilket udgør næsten 4% af FAO’s samlede, registrerede fangstproduktion på globalt plan. De fiskerier, der i øjeblikket er underlagt fuld vurdering, fanger yderligere 2,85 millioner tons fiskeriprodukter – omtrent 3% af verdens samlede fiskeriproduktion. På verdensplan bærer mere end 3000 fiskeriprodukter, som kan spores tilbage til certificerede, bæredygtige fiskerier, det blå MSC-økomærke. I år fejrer MSC 10 års-jubilæum, og det er således 10 år siden, at de første fiskerier indgik i MSC-vurderingsprocessen. For yderligere information, se www.msc.org


Nor-Fishing 2010 INTERNATIONAL EXHIBITION 17-20 AUGUST TRONDHEIM NORWAY

NOR-FISHING - The important international venue for the fishing industry through a period of 50 years! More than 500 suppliers will introduce novelties in the fields of vessels, fishing gear, research and services for the fishing industry. Decision makers from more than 50 nations will be there. . Potential exhibitor or visitor? More information available at:

www.nor-fishing.no

THE NOR-FISHING FOUNDATION Klostergt. 90 NO-7030 Trondheim Tel +47 73 56 86 40 fax +47 73 56 86 41 mailbox@nor-fishing.no


Afsender - FiskerBladet ApS - Postboks 11 - 6701 Esbjerg

Magasinpost UMM ID-nr.42188


FiskerBladet - februar 2010