INTERVIEW › CROWDFUNDING
Finansieret af crowdfunding:
Dansk designerflaske på vej til USA Eksporteventyr koster penge – også når ideen er god. Iværksætterne bag glasflasken Retap lånte af små og store investorer, som de fandt på en virtuel markedsplads for lån. Crowdfunding vinder frem på det danske investeringsmarked.
Tekst mette bender Fotograf ulrik janTzen
E
n god ide blev til en god forretning. Den danske iværksættervirksomhed Retap eksporterer efter fem års dedikeret arbejde sin genopfyldelige og delikat designede drikkeflaske af glas til 28 lande over hele verden. Da folkene bag Retap for nylig besluttede også at satse på det amerikanske marked, gik de ikke til banken. De finansierede eventyret gennem den alternative finansieringsform crowdfunding. Mere om det, men først tilbage til den gode ide: - Vi ville ændre på den måde, vi drikker vand på. Vand på plastikflasker er hengemt og koster 100 gange mere end vand fra hanen. Plastflaskerne er dårlige for miljøet og koster det hvide ud af øjnene. Derfor lavede vi en flaske, som var let at fylde og drikke af og kunne klare opvaskemaskine, siger Lars Brøndum Petersen, der er en af de tre grundlæggere. Siden starten har de udvidet både produkt og marked. - Vi har låg i mange farver, et cover, der beskytter flasken, og samarbejde med en producent af vandkølere. Flasken bliver herhjemme ikke længere kun solgt til virksomheder, men også i butikker som Illums Bolighus og Bahne. Som noget nyt har vi fået flasken miljøgodkendt, så vi kan udstede CO2-certifikater.
18
september 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN VIDEN & RÅDGIVNING
Den genopfyldelige flaske pynter på virksomheders grønne regnskab. Lars Brøndum Petersen og Retap har netop fået lavet CO2-regnskab på glasflasken, som indtil videre eksporteres til 28 lande.